Vejledende læseplan Fysik/kemi

Transkript

1 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen

2 Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi forudsætter, at eleven har modtaget undervisning i natur-teknik i henhold til læseplanen for natur/teknik. I fysik/kemi kan man således bygge videre på den viden og de erfaringer, eleven har gjort i natur/teknik. Fjordskolen På Fjordskolen tager al undervisning udgangspunkt i den enkelte elevs kompetencer og potentialer. Eleverne bliver undervist i fysik/kemi ud fra en vurdering af den enkeltes forudsætninger. Stoffet er inddelt i 3 forløb, hvor der er en progression fra første til tredje forløb. Som hovedregel starter alle elever med første forløb, uanset på hvilket klassetrin, de påbegynder undervisningen i fysik og kemi. Derefter tilstræbes faglig progression i de følgende forløb. Undervisningen tilbydes til eleverne på de klassetrin, hvor de har de fornødne potentialer til at kunne få udbytte af undervisningen det er typisk mellem 7.- og 10. klasse. Da Fjordskolen ikke råder over et fysik/kemi-faglokale, foregår undervisningen i et faglokale på en anden folkeskole i kommunen. Undervisningen strækker sig typisk over 2 lektioner (2x45 minutter) inklusiv transport. Tal fra Undervisningsministeriet angiver, at minimumstimetallet for fysik/kemi-undervisningen strækker sig over 60 timer i 7. og 8. klasse, og 90 timer i 9.klasse Note: Det er ønskeligt fra faglærernes side, at holdene bør sammensættes, så eleverne i videst muligt omfang fagligt er på niveau med hinanden. Såfremt en elev har potentiale og kompetencer til at gå til folkeskolens afgangsprøve i fysik/kemi, anbefales undervisning i en folkeskoleklasse. Læseplanen revideres i forhold til gældende mål for faget. Fagets formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelsen af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af 2

3 naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. (Fælles Mål 2009 Fysik/kemi Faghæfte 16, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr ) I Fælles Mål 2009 er der lagt vægt på en styrkelse af undervisningen i naturfag. Det drejer sig om fagene natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi: Ønsket om at styrke fagenes samspil har ved revisionen af Fælles Mål udmøntet sig helt op i fagene formål. I biologi, fysik/kemi og geografi finder vi nu i formålenes stk. 1 denne nye formulering: Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan naturfagene bidrager til vores forståelse af verden. (fra s. 21) I relation til elevgruppen på Fjordskolen Som nævnt tager undervisningen udgangspunkt i den enkelte elevs mulighed for at tilegne sig fagets indhold. Der inddrages de dele af faget, der er relevante for elevgruppen. Timerne vil oftest være en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk arbejde, der er tilpasset elevgruppen. Eleverne arbejder enten individuelt med øvelserne i fysiklokalet eller i små grupper. På Fjordskolen ønsker vi at fremme elevernes forståelse for deres omverden og de fysiske og kemiske fænomener, de møder i dagligdagen. Undervisningen skal i videst muligt omfang drage paralleller mellem det teoretiske stof, vi arbejder med i fysiklokalet, og de fænomener, eleverne vil kunne møde i deres omverden. Enten i dagligdagen eller det omkringliggende samfund. Yderligere ønsker vi at fremme elevernes lyst til at arbejde med naturvidenskabelige emner, og skærpe deres nysgerrighed til at eksperimentere og gøre erfaringer indenfor fysik og kemi og øge lysten til at lære mere. De overordnede mål og hensigter er følgende: Det faglige indhold Fælles Mål 2009 angiver rammerne for de krav og forslag, der er stillet til det faglige indhold. (Fælles Mål 2009 Fysik/kemi Faghæfte 16, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr ) Signalement af faget: De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange Der henvises endvidere til: (Undervisningsministeriet) 3

4 Faglige mål I det følgende er de forskellig CKF er uddybet. Fysikken og kemiens verden Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes hverdag og de fænomener, som er en naturlig del af denne. Der arbejdes med begrebsdannelse, brug af et passende fagsprog, forståelse af modellers funktion, nytte og begrænsninger samt naturfagenes måde at systematisere og beskrive verden på. Undervisningen omfatter f.eks. følgende emner. I parentes er der angivet eksempler: fænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysiske og kemiske processer og begreber (gæring og fotosyntese) egenskaber ved nogle af hverdagens stoffer og materialer (syrer og baser) stoffers generelle egenskaber (metaller ikke-metaller) sammenhængen mellem det begrænsede antal grundstoffer, som verden er opbygget af, og kemiske forbindelsers mangfoldighed (Det periodiske system) fysiske og kemiske fænomener, der danner grundlag for vejret og klimaet (højtryk lavtryk, fordampning) Jordens og Månens bevægelser samt de påvirkninger, der kan opleves på Jorden (nymåne, fuldmåne, ebbe og flod) eksempler på energioverførsel (forbrænding, Newtons love) eksempler på brugen af modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler, molekyler, ioner, atomer (molekylebyggesæt) fysiske eller kemiske kredsløb i naturen (CO 2 - kredsløb) forskellige modeller og simuleringer til at undersøge og beskrive fysiske eller kemiske hændelser og sammenhænge (astronomi planetbaner) organiske og uorganiske forbindelser samt kemisk reaktioner (forbrænding, salte) centrale principper i det periodiske system, hvor der lægges vægt på systematikken (ædelgasser, Bohrs atommodel) ioniserende stråling og nogle enkle atomkerneprocesser (alfa, beta og gammastråling, halveringstid) Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse I undervisningen indgår eksempler på, hvordan naturvidenskabelig erkendelse skabes og udvikles. Den viden, erkendelse og indsigt, vi har om stoffer, fænomener og forhold af fysisk eller kemisk karakter, er fremkommet gennem mange årtiers forskning og undersøgelser. Undervisningen omfatter f.eks. følgende emner: 4

5 grundlæggende træk i historiske og nutidige verdensbilleder og menneskets placering heri (geocentrisk/ heliocentrisk verdensbillede) eksempler på udvikling af forestillinger om verdens fysiske og kemiske opbygning (tilblivelse og opbygning af det periodiske system) eksempler på teknologiudvikling i samspil med udvikling af kemisk og fysisk erkendelse (olie- udvinding og alternativ energi) enkle eksempler på vekselvirkning mellem observation, undersøgelse og teori som middel til udvidelse af erkendelse i naturvidenskaberne historiske og nutidige forestillinger om universets opbygning og udvikling samt menneskets forsøg på at forklare sin egen placering i universet (verdensbilleder gennem tiderne) udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder (rosin bolle model Bohrs atommodel) eksempler på, at udviklingen af erkendelsen i videnskabsfagene har ændret menneskehedens syn på den fysiske omverden (menneskets plads i universet) eksempler på den teknologiske udvikling i samspil med naturvidenskaberne (kemisk produktion, udnyttelse af energi, vindmøller, bølgeenergi) Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund Vores kultur og samfund drager i høj grad nytte af de forskningsmæssige resultater, naturvidenskaberne gør og har gjort. I forløbet skal kompleksiteten øges i de problemstillinger, som eleverne arbejder med. Dette gælder både inden for fagenes begrebsapparat og i samfundsmæssige sammenhænge. Teorier inddrages i undervisningen, når de giver eleverne mulighed for en mere nuanceret forståelse og behandling af de emner og problemstillinger, der arbejdes med. Undervisningen omfatter f.eks. følgende emner: enkle eksempler på, hvordan menneskelig aktivitet kan påvirke miljøet gennem udvinding af naturressourcer (drivhuseffekt) eksempler på, hvordan ændringen af fysiske og kemiske forhold i miljøet kan have betydning for mennesker, dyr og planter (forurening, tungmetaller) udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til genanvendelse eller deponi (plastic, metal) enkle produktionsprocesser eller dele heraf (sæbe, olieudvinding, fremstilling af plasic) eksempler på energioverførsel i hverdagen og i teknikken (transformation, energitab) energiproduktion på grundlag af fossile brændsler og vedvarende energikilder (olie, kul, solenergi, vindkraft) 5

6 følgevirkninger af forskellige former for energiproduktion (forurening, drivhuseffekt, radioaktivt affald) eksempler på anvendelse af teknik i hverdagens apparater og produkter (el, processorer, printplader, mobiltelefoner) ioniserende stråling med vægt på virkningen på levende væv (baggrundsstråling, stråleskader) Arbejdsmåder og tankegange Eleverne skal tilegne sig og afprøve fagets arbejdsmåder og tankegange. De skal i opgaver, der er tæt knyttet til deres hverdag, udvikle kendskab til grundlæggende arbejdsmåder, metoder og tankegange, som benyttes i de naturvidenskabelige fag. En væsentlig naturvidenskabelig tankegang er, at naturen er forudsigelig. Hvis vi har kendskab til alle parametre, der indgår i et fysisk eller kemisk fænomen, kan vi gentage eksperimentet eller produktionen når som helst. Gældende for alle tre forløb: Eleverne arbejder med at benytte udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven benytte it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation formidle eksempler på fysisk, kemisk eller teknisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde lære de fagudtryk at kende, der knytter sig til fysik og kemi vurdere og anvende informationer med fysisk, kemisk eller teknisk indhold benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde Faglige emner i fysikundervisningen: lære faglokalet og de forskellige materialer/redskaber at kende, herunder sikkerhed i fysiklokalet Verdens byggesten (atomer, molekyler og det periodiske system) kemien i hjemmet (syrer / baser) respiration og fotosyntese - kulstofkredsløbet vand elektriske kredsløb jordens salte (f.eks. nitrogenkredsløbet) astronomi (Sol, Måne og planeter) verdensopfattelse gennem tiderne lyd, lys og sanser molekyler, ioner og forskellige bindinger spiselig kemi energi (fossile brændstoffer) 6

7 vedvarende energi metaller kerneenergi og stråling magnetisme, elektromagnetisme og transformation alkohol (fremstilling og produktion, virkning på kroppen) universets bliver til (teorier om Big Bang) digital teknik 7