Europaudvalget Beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget Beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Socialministeriet (Ligestillingsafdelingen) Beskæftigelsesministeriet ldj/rmh JIC Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 8. december 2005 Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud: 23. november 2005 Sag nr Uformelt møde i Det Europæiske Råd (DER), Hampton Court, den 27. oktober Mundtlig information fra formandskabet Side 2 2. Demografi og menneskelig kapital - Politisk debat. - EMCOs udtalelse om menneskelig kapital. - Grønbogen om demografi. 3. Nationale reformprogrammer - Rapport fra EMCO-formanden Side 4 Side 9 4. Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter vedr. organisering af arbejdstiden - (Evt.) Politisk enighed Side Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet - PROGRESS - Delvis politisk enighed. Side (Evt.) Kommissionens forslag til nyt direktiv om gennemførelse af princippet om lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder i spørgsmålet om arbejde og beskæftigelse (recastdirektivet) - Politisk enighed Side Direktivforslag om overførelse af supplerende pensionsrettigheder - Information fra Kommissionen - Information fra formandskabet. Side Forslag til afgørelse om Det Europæiske År for lige muligheder for alle (2007) - Behandles på et kommende rådsmøde. Side 31

2 1. Uformelt møde i Det Europæiske Råd (DER), Hampton Court, den 27. oktober Mundtlig information fra formandskabet s. 2/34 KOM(2005) 525. Nyt notat. Resumé Formandskabet forventes på rådsmødet (beskæftigelses- og socialministre) at afrapportere fra det uformelle topmøde den 27. oktober 2005 fsva det sociale område. Der blev ikke udarbejdet skriftlige konklusioner fra det uformelle topmøde, ligesom der heller ikke forelå en formel dagsorden hertil. Kommissionen forelagde en meddelelse til inspiration for drøftelserne. Baggrund Topmødet mellem stats- og regeringscheferne den 27. oktober 2005 var uformelt. Der forelå således ingen kommenteret dagsorden, og der blev ikke udarbejdet skriftlige konklusioner fra mødet. Kommissionen forelagde forud for mødet en meddelelse (KOM(2005)525) til inspiration for drøftelserne. Formål og indhold Formålet med mødets uformelle format var at tilvejebringe en bred, åben drøftelse af de strategiske udfordringer, der præger EU-samarbejdet og medlemslandene nu og fremover. Formandskabet fokuserede i sin invitation til stats- og regeringscheferne på følgende overordnede problemstilling: Hvorledes kan EU imødegå globaliseringens konkurrenceudfordringer og samtidig sikre borgernes sikkerhed både internt og uden for Europa? Der blev ikke udarbejdet nogle skriftlige konklusioner fra mødet, men der ventes arbejdet videre med de drøftede problemstillinger inden for en række områder. Formandskabet ventes at afrapportere, hvorledes der tænkes arbejdet videre med dette for så vidt angår det sociale område. På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. november 2005 orienterede formandskabet ganske kort og generelt om opfølgning på topmødet. Der forudsås videre arbejde inden for områderne forskning og udvikling, universiteter, demografiske udfordringer, energi, migration og sikkerhed. Kommissionen vil efter konsultationer med det britiske og østrigske formandskab senere informere Rådet om tilrettelæggelsen af arbejdet inden for disse områder. Kommissionen vil præsentere Det Europæiske Råd i december 2005 for sine første overvejelser og tilgang til emnerne. Vedrørende det arbejde, der allerede er iværksat i Rådet på disse områder, forventer formandskabet at præsentere Det Europæiske Råd for papirer inden for anti-terrorisme og migration. Nærhedsprincippet Ikke relevant i denne sammenhæng. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

3 Tidligere forelæggelse Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for det uformelle topmøde den 27. oktober 2005, og sagen er afrapporteret for Folketingets Europaudvalg den 28. oktober s. 3/34 Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen ser positivt på opfølgning på det uformelle topmøde inden for de bestående rammer og allerede iværksatte processer. Navnlig demografi og til dels migration har relevans for beskæftigelses- og socialministrene. Forventninger til andre landes holdninger Øvrige medlemslande ser ligeledes positivt på opfølgningen på det uformelle topmøde inden for de bestående rammer og allerede iværksatte processer.

4 2. Demografi og menneskelig kapital - Politisk debat. - EMCO s udtalelse om menneskelig kapital. - Grønbogen om demografi. s. 4/34 EMCO s udtalelse om menneskelig kapital: Nyt notat. Resumé Beskæftigelseskomiteen, EMCO, forventes at udarbejde en udtalelse om menneskelig kapital, der præsenterer vejledende principper med hensyn til en øget og bedre investering i menneskelig kapital med henblik på forbedring af kvaliteten af arbejdsudbudet i EU. De vejledende principper ventes fremlagt til politisk debat i Rådet (beskæftigelsesministre) på foranledning af formandskabet. Baggund Baggrunden for EMCO s udtalelse vedrørende menneskelig kapital er formandskabets ønske om at sætte fokus på emnet, herunder gennem en politisk drøftelse i Rådet. Folketingets Europaudvalg og Rådet har ikke tidligere behandlet sagen. Indhold EMCO s udtalelse ventes at indeholde nogle vejledende principper for en politik vedrørende udvikling af menneskelig kapital. Baggrunden for de vejledende principper er de demografiske og andre ændringer, herunder globaliseringen, der nødvendiggør en øget og bedre investering i menneskelig kapital, hvis efterspørgslen efter arbejdskraft i EU skal kunne imødekommes i de kommende år. De seks vejledende principper ventes i hovedtræk at være følgende: Forbygge markedsfejl ved fremme af en læringskultur, spotte særligt udsatte arbejdstagere og give en anden chance til dem, som har forladt den initiale uddannelse for tidligt. Forudse og imødegå udfordringer, vurdere de fremtidige arbejdsmarkedsbehov og de deraf afledte krav til færdigheder. Fremme valg af faglig uddannelse ved at valget opleves som et positivt valg, sammenkæde uddannelsen med praktisk erfaring og sikre anerkendelse af færdigheder. Fremme livslang læring ved at udbyde ved lov fastlagte rammer for uddannelse og videreuddannelse; finansieringsmuligheder og fordeling af omkostningerne, herunder anvendelse af Socialfonden. Støtte adgang til arbejdsmarkedet, særlig med henblik på bekæmpelse af ungdomsledigheden, bedre matching af udbud og efterspørgsel, individuel hjælp, incitamenter og sanktioner. Involvere alle relevante aktører gennem udvikling af et bedre samarbejde og en bedre koordination mellem uddannelses- og arbejdsmarkedsinstitutioner, opfordre parterne til at udvikle rammer for og implementere aktiviteter vedrørende livslang læring samt at give kommuner incitamenter til at udbyde aktivering på lokalt niveau.

5 Nærhedsprincippet Der er ikke tale om en retsakt, men om et samarbejde inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode. Nærhedsprincippet er derfor ikke relevant i denne sammenhæng. Tidligere forelæggelse De vejledende principper har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser De vejledende principper forventes ikke umiddelbart at have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Samfundsøkonomiske konsekvenser De vejledende principper forventes ikke umiddelbart at have samfundsøkonomiske konsekvenser. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen forventes at tage en generel positiv holdning til de vejledende principper. s. 5/34 Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger Regeringen forventer en generel positiv holdning til de vejledende principper i de andre medlemslande. Grønbogen om demografi: Nyt notat (baseret på grundnotat om selve grønbogen, der blev forelagt Folketingets Europaudvalg i april 2005). Resumé På rådsmødet ventes en bordrunde om medlemsstaternes holdning til Kommissionens grønbog om demografi fra marts Kommissionen gennemførte fra marts til oktober en høring af medlemsstaterne, og den danske regering leverede sit høringssvar i september. Kommissionen forventes i 2006 på baggrund af høringen at fremsætte en meddelelse om den demografiske fremtid i Europa. Baggrund Rådet modtog den 23. marts 2005 Kommissionens grønbog om den demografiske udvikling i Europa og de udfordringer, denne udvikling vil medføre. Baggrunden er et ønske om at høre de relevante aktører på området, om og i så fald hvordan udviklingen bør imødegås på europæisk niveau ikke mindst set i lyset af den demografiske udviklings betydning for Lissabon-strategiens mål om beskæftigelse og vækst. Det anslåede fertilitetsniveau på 2,1 barn pr. kvinde, som er nødvendigt for at opretholde befolkningens størrelse, ligger i dag langt fra virkeligheden. Især de nye østeuropæiske medlemslande har et lavt fertilitetsniveau, men også lande som Tyskland og Italien halter bagefter. Som en konsekvens heraf forventes det ifølge grønbogens tal, at EU25 s samlede befolkningstal vil begynde at falde fra år Allerede fra år 2011 vil arbejdsstyrken (15-64 år) falde for det samlede EU25. Lissabon-strategiens mål om en beskæftigelse på 70 % er på længere sigt ikke nok til at kompensere for faldet i arbejdsstyrken.

6 Høringsfasen varede fra den 16. marts til den 15. oktober Den danske regering leverede sit høringssvar til Kommissionen den 8. september Kopi af høringssvaret blev samtidig oversendt til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Socialudvalg og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. s. 6/34 Indhold Kommissionen foreslår i grønbogen, at familien skal udgøre bindeleddet for solidaritet mellem generationerne. Grønbogen handler derfor overordnet om at skabe bedre vilkår for familier, således at fertiliteten øges, og befolkningstilvæksten igen bliver positiv. Grønbogen fremhæver især 3 demografiske hovedtendenser: 1. Længere levetid. 2. Større andel af de over 60-årige på arbejdsmarkedet. 3. Vedvarende lave fødselsrater. Der fokuseres på en bred vifte af problemer forbundet med den negative befolkningstilvækst, som EU vil opleve i de kommende årtier: Den lave fødselsrate: Den europæiske fødselsrate er ikke tilstrækkelig til at bevare befolkningsniveauet. Ifølge Kommissionen skyldes den lave fødselsrate en række forhindringer i de private valg; sen debut på arbejdsmarkedet, manglende stabilitet i ansættelsen, dyre boliger og manglende incitamenter til at få børn (barsel, børnepasning, etc.). Indvandring: Kommissionen fremhæver indvandring som en vital kilde til befolkningstilvækst men det er i sig selv hverken nok til at løse problemet med den negative befolkningstilvækst eller et alternativ til økonomiske reformer. Unge mennesker: Ifølge Kommissionen er de unge i dag bedre uddannede og har potentiale for højere produktivitet og bedre tilpasningsevne end tidligere generationer. Imidlertid er de unge ikke integreret godt nok i det økonomiske liv. Der er problemer med arbejdsløshed, fattigdom, diskrimination pga. alder samt manglende skolelærdom. Kommissionen lægger bl.a. op til, at uddannelsessystemerne bør hæve niveauet og samtidig udvikle mere fleksible uddannelsesforløb. Arbejdslivscyklussen: Andelen af ældre på arbejdsmarkedet vil stige i løbet af få år. Ifølge Kommissionen vil yngre mennesker i arbejde ønske at tilbringe mere tid med familien, hvorfor der kan blive behov for en mere fleksibel og tilpasningsvenlig organisering af arbejdstiden. Jobkvalitet og arbejdsmiljø kan også forventes at spille en rolle i forhold til at beholde folk på arbejdsmarkedet. Flere ældre: Ifølge Kommissionens tal vil andelen af ældre stige markant allerede fra De ældre er generelt i bedre form og rigere end tidligere. Desuden er de ældre langt mere mobile. Kommissionen lægger op til et behov for mere fleksible tilbagetræknings- og pensionsordninger. Solidaritet: Som en konsekvens af den længere levetid stiger andelen af ældre. Kommissionen fremhæver her bl.a. det stigende antal enker, som følger af, at kvinder lever længere end mænd og at kvinders generelle indtægtsniveau og pensioner er lavere end mænds. Desuden vil familierne ikke længere være i stand til selv at sørge for deres ældre, bl.a. som konsekvens af kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Kommissionen lægger derfor op til, at familierne bør støttes gennem sociale støtteordninger og solidaritetsnetværk i lokalmiljøet. Afslutningsvis stiller Kommissionen en række mere overordnede spørgsmål. Det drejer sig bl.a. om hvilken værdi man tillægger børn og familier; hvorvidt Unionen bør fremme udveksling af analyser af den demografiske udvikling; hvorvidt Unionens finansielle instrumenter

7 bør tage bedre hensyn til demografien; hvorledes en bedre social dialog i Europa kan fremme administrationen af de demografiske ændringer; og endelig om hvorledes demografisk ændring kan gøres til en egentlig del af Unionens politikker. s. 7/34 Danske regler Ikke relevant da der ikke fremlægges konkrete forslag. Nærhedsprincippet Da der er tale om en grønbog uden konkrete forslag, kan forholdet til nærhedsprincippet ikke vurderes på det foreliggende grundlag. Høring Grønbogen og et indledende notat herom er sendt til høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold i april Der er fremkommet følgende bemærkninger til grønbogen: LO fremhæver, at debatten om den demografiske udvikling er nået længere i Danmark end i Kommissionens meddelelse. Diskussionen om børnefamilier og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet synes derfor ude af trit med den danske virkelighed. LO mener ikke, at højere fertilitet sikrer en mere holdbar finanspolitik, og at indvandring kan løse problemerne, bl.a. fordi integrationen i Danmark ikke er særligt vellykket. LO argumenterer derfor for, at debatten bør foregå i de enkelte medlemslande og ikke på EU-niveau. Kommissionen kan dog bidrage med at indsamle forslag og erfaringer fra medlemslandene. Kommunernes Landsforening (KL) mener, at grønbogen skæmmes af en række forenklede sammenhænge. Bl.a. mener man, at de 19 millioner arbejdsløse mennesker i EU overses i spørgsmålet om at afhjælpe arbejdskraftmanglen. Desuden opstiller grønbogen en række forenklede sammenhænge bl.a. mellem lave fødselsrater og boligmangel. På trods af Kommissionens således meget forenklede verdensbillede, rejser grønbogen dog en række spørgsmål, som det er fornuftigt at diskutere. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser udviklingen som en af de største udfordringer, Danmark og EU står over for, og mener endvidere, at diskussionen bør foregå både på nationalt og EU-plan. DA er enig i, at strategien for at få fødselstallet til at stige kan afhjælpe de demografiske udviklinger på længere sigt men finder, at strategien er meget ensidig og usikker og endvidere først vil få effekt om år. Kommissionen glemmer i denne sammenhæng en vigtig brik i løsningsmodellen: De mange lukrative tilbagetrækningsordninger, som slet ikke berøres i grønbogen. Ændringer heri vil øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen på kort sigt. DA s kommentarer til grønbogens enkelte afsnit: Lave fødselsrater: En satsning på højere fødselsrater er en usikker strategi og kan kun være én af brikkerne i en løsningsmodel. Herunder er fleksibiliteten i pasningsordninger central. Indvandring: Kommissionens pointe om, at indvandringen kan bidrage til at øge befolkningen i EU er usammenhængende. EU s problem er faldende arbejdsstyrke, ikke faldende befolkning. Flere indvandrere er ikke løsningen, snarere bedre integration af de flygtninge og indvandrere, der allerede befinder sig i EU. Der henvises til DA s

8 høringssvar af 4. februar 2005 om Kommissionens grønbog om økonomisk s. 8/34 indvandring. Unge mennesker: Ifølge DA skaber det danske arbejdsmarkeds fleksibilitet og jobmobilitet en dynamik, som særligt unge har glæde af. Bl.a. som følge heraf er der en lav ungdomsledighed i Danmark i forhold til andre lande. DA finder det vigtigt at fokusere på unges kvalifikationer og kompetencer. De europæiske uddannelsessystemer skal være konkurrencedygtige uden for EU. Arbejdslivscyklus og flere ældre: DA er enig i vigtigheden af en mere fleksibel indretning af arbejdstiden. Der skal dog være tale om frivillig, lokale aftaler mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Fleksibilitet bør dog ikke føre til reduktion af arbejdstid. I denne forbindelse er EU s signaler ikke i overensstemmelse med forslaget om en revision af arbejdstidsdirektivet. I forhold til ældre undrer DA sig over, at Kommissionen ikke berører den alt for tidlige tilbagetrækningsalder i mange EU-lande som følge af lukrative tilbagetrækningsordninger. Det er dog positivt, at muligheden for en højere pensionsalder nævnes. Tidligere forelæggelse Grundnotat om grønbogen blev forelagt Folketingets Europaudvalg i april Den danske regerings høringssvar af 8. september 2005 blev sendt til Folketingets Europaudvalg, Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Folketingets Socialudvalg i kopi. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen finder, at en diskussion eller overvejelse af de demografiske udfordringer kan og bør tages på europæisk plan, men at den egentlige håndtering af udfordringerne i fremtiden er et nationalt anliggende. Denne holdning fremgår også af det danske svar på de afsluttende spørgsmål om EU s rolle, hvor man fra dansk side støtter at udveksle information om og erfaringer med de demografiske udfordringer på europæisk plan. For så vidt angår finansieringen i forhold til de demografiske udfordringer er det regeringens holdning, hvilket også fremgår af det danske høringssvar, at demografisk udvikling først og fremmest skal finansieres af medlemsstaterne gennem gældsreduktioner samt reformer af pensionssystemerne og arbejdsmarkederne. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger Der kan endnu ikke siges noget om andre landes holdninger til spørgsmålene i grønbogen. Af det uformelle topmøde i Hampton Court fremgik det, at Kommissionen nu er ved at gennemgå den indkomne høringssvar fra medlemslandenes regeringer og på baggrund heraf forventes at fremlægge en meddelelse om den demografiske fremtid i Europa i starten af 2006.

9 3. Nationale reformprogrammer - Rapport fra EMCO-formand s. 9/34 Nyt notat. Resumé EMCO-formanden forventes på rådsmødet at fremlægge en mundtlig rapport om arbejdet med eksamination af de nationale reformprogrammer (NRP) fsva beskæftigelsesdelen inden for rammerne af den såkaldt Cambridge Peer Review. Baggund Rådet (beskæftigelsesministre) og Kommissionen udarbejder i henhold til TEF art. 128 en fællesrapport om medlemslandenes nationale handlingsplaner på beskæftigelsesområdet og afgiver på den baggrund henstillinger til medlemslandene. Der har i forbindelse med forberedelsen heraf været afholdt møder under det såkaldte Cambridge Peer Review, hvor medlemslandenes reformprogrammer er blevet eksamineret. Formanden for Beskæftigelseskomiteen afgiver på den baggrund en rapport om medlemslandenes nye reformprogrammer, der er udarbejdet på baggrund af den reviderede Lissabon-strategi, der har fået en stærkere fokus på vækst og beskæftigelse. Medlemslandene har udarbejdet reformprogrammerne på baggrund af de integrerede retningslinier for Lissabon-strategien. Indhold Der forventes afgivet en mundtlig rapport om arbejdet med eksamination af de nationale reformprogrammer (NRP) fsva beskæftigelsesdelen inden for rammerne af den såkaldt Cambridge Peer Review. Hovedvægten ventes at ligge på omtale af udfordringerne for medlemslandene samt prioriteterne i den nationale politik til imødegåelse af udfordringerne. Rapporten forventes at indeholde en opdeling på indsat til fremme af arbejdsudbudet, forbedring af tilpasningsevnen hos arbejdsstyrken og virksomhederne samt investering i menneskelig kapital. Nærhedsprincippet Ikke relevant i denne sammenhæng. Tidligere forelæggelser Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Lovgivningsmæssige, statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser Sagen har ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen har en positiv holdning til eksaminationen af de nationale reformprogrammer, der giver mulighed for en styrkelse af den gensidige læring i medlemslandene af betydning for politikudviklingen. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger De andre medlemslande har vist en positiv holdning til de gennemførte eksaminationer.

10 4. Ændringsforslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om visse aspekter vedr. organisering af arbejdstiden - (Evt.) Politisk enighed s. 10/34 Opdatering af samlenotat forelagt Europaudvalget forud for forelæggelsen af regeringens forhandlingsoplæg den 11. november Resumé Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i direktivets artikel 22 om den såkaldte opt out-mulighed, dels som en konsekvens af EF-domstolens to principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet. Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en række medlemsstater for så vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen (arbejdstidsopgørelsen) for sundhedspersonale særligt læger. På rådsmødet i december 2004 kunne Rådet ikke nå til enighed om forslaget. Europa-Parlamentet fremkom i maj 2005 med en række ændringsforslag, som Kommissionen tog i betragtning i forbindelse med fremsættelsen af et revideret forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet lige før Rådsmødet den 2. juni Rådet kunne heller ikke nå til enighed på dette møde, og forhandlingerne har siden da fortsat i Socialgruppen på grundlag af Kommissionens forslag af 31. maj Formandskabet fremlagde den 21. november 2005 et kompromisforslag med henblik på en drøftelse heraf på Coreper-mødet den 25. november. Baggrund Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden (KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art Forslaget er blevet drøftet på flere Rådsmøder (beskæftigelsesministre) uden, at man har kunnet nå til enighed. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den 11. maj Kommissionen har på baggrund heraf den 31. maj 2005 fremlagt et revideret direktivforslag (KOM(2005)246). Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-dommen og forstærket med JAEGERdommen. Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom fastslog, at rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til arbejdstiden, hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanskeligt at opfylde direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit. Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at kompenserende hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids ophør. Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte opt out -bestemmelse i artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det fremsatte forslag. Forslaget behandles på rådsmødet (beskæftigelsesministre) den 8. december 2005, hvor formandskabet på baggrund af sit kompromisforslag sigter mod politisk enighed.

11 Indhold s. 11/34 Det reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer, som netop har de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at den ovenfor nævnte opt out (hvorefter lønmodtagere individuelt kan fraskrive sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit) ophører efter 3 år, men dog eventuelt vil kunne forlænges af Kommissionen efter ansøgning herom. Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om at forene arbejds- og familieliv og en betragtning om, at direktivets minimumskrav gælder for alle arbejdstagere som defineret i artikel 3, litra a i direktiv 89/391/EF. Endelig er der med Europa-Parlamentets ændringsforslag dukket et nyt element op i forhandlingerne, som vurderes at kunne påføre medlemslandene betydelige forpligtelser. Disse elementer gennemgås nedenfor: 1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med mindre andet bestemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den inaktive rådighedstid, som i øvrigt med inddragelse af arbejdsmarkedets parter vil kunne fastsættes ud fra gennemsnitstimetal i de forskellige sektorer. I den forbindelse indføres nye definitioner af rådighedstid og inaktiv rådighedstid og arbejdsplads. 2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at udvide referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på fire måneder op til 12 måneder, idet medlemsstaterne dog skal sikre, at arbejdsgiver i så fald opfylder visse betingelser. Hidtil har det kun været muligt at udvide referenceperioden i medfør af kollektiv overenskomst. 3) Det foreslås, at kompenserende hviletid skal afvikles inden for en rimelig frist, der fastsættes nationalt. 4) Opt out -en foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter implementeringsfristen for et ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil kunne forlænges af Kommissionen efter anmodning herom fra en medlemsstat. Den opt out, der kan anvendes i de tre år og eventuelt forlænges, er i øvrigt beskåret, og der kan eksempelvis ikke arbejdes mere end 55 timer i én enkelt uge, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst. 5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til at indgå aftaler, der gør det lettere at forene arbejdsliv og familieliv. I den forbindelse skal medlemsstaterne sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, og at arbejdsgiverne overvejer anmodninger fra medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet. 6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den samlede ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde pr. lønmodtager. Kommissionen har i sit reviderede forslag (af 31. maj 2005) søgt at imødekomme forslaget ved at indsætte en betragtning om, at direktivets forskrifter finder anvendelse på alle arbejdstagere. Formandskabets kompromisforslag af 21. november omfatter følgende hovedelementer: 1. Inaktiv rådighedstid. Dels skal sådan tid ikke tælle som arbejdstid, medmindre andet aftales ved kollektiv aftale, dels skal sådan tid ikke tælle som hviletid, medmindre andet fastslås i kollektiv aftale eller lov.

12 2. Referenceperiodens længde. Fortsat muligt at udvide til 12 mdr. ved lov eller overenskomst som i tidligere forslag. Referenceperioden kan dog aldrig være længere end kontraktens længde. s. 12/34 3. Kompenserende hviletid. Skal afvikles "inden for rimelig tid som nærmere defineret ved lovgivning eller kollektiv overenskomst". Dermed er EF-Domstolens krav om "straksafvikling" borte. 4. Opt-out'en. Medlemsstaterne får individuel mulighed for nu eller senere - bindende og uigenkaldeligt - at fraskrive sig muligheden for at bruge opt-out'en. Hertil kommer visse opstramninger i opt-out'ens brug. Det drejer sig dels om et krav til medlemsstater om at tillade, at "opt-outede" lønmodtagere i fortrolighed kan klage over misbrug, dels et krav om årlig rapportering til Kommissionen om opt-out'ens brug. Endelig foreslås en "review" klausul, som forpligter Kommissionen til at se på erfaringerne m opt-out'en igen efter 5 år og om nødvendigt fremsætte passende forslag. 5. Pr. lønmodtager-fortolkningen. Intet bud på en løsning eller ændring. I selve tekstforslaget har formandskabet opretholdt Kommissionens betragtningsforslag af 31. maj Gældende dansk ret Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante i den forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal behandles i den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven. De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om fiskeres hviletid mv. For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse nr. 630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden på havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg med senere ændringer. Idet man gennem denne bekendtgørelse har gennemført regler, der som minimum svarer til direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august Nærhedsprincippet Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et direktiv på baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige problemer i medlemslandene. Høring Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i høring i EUspecialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i udvalget, hvorfra der indkom følgende høringssvar:

13 DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig grad s. 13/34 bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA finder mere konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som udgangspunkt fire måneder ikke afspejler den europæiske virkelighed. Efter DAs opfattelse burde direktivet i stedet direkte hjemle parternes adgang til at aftale en længere referenceperiode end de foreslåede 12 måneder. DA støtter, at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at fastsætte referenceperioden for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder. Herved bliver der mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor reguleringen sker på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af rådighedstid og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksomheder med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket også er årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA s opfattelse er det vanskeligt at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-grænse ved afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige medlemsstater. DA savner endvidere argumenter i forslaget for at foretage stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at 48-timersreglen ikke finder anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed for at fravige 48-timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med reglerne på den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved individuel kontrakt. FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og udvidelsen af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med hensyn til regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har forskellige hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice 77. FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne angiveligt forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov for at give mulighed for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved lov, da der i dag er mulighed for en sådan udvidelse via kollektive overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at det forekommer uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang periode. I relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og familieliv. Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel aftale at fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked. AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser arbejdsgiversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det danske overenskomstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler om at fravige arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at indgå nye kollektive aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder dansk opbakning til de af Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder desuden indførelsen af de to nye arbejdstidsbegreber, da betydningen og rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et minimum anmode om, at usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, herunder hvorvidt inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder AC, at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun bør kunne ske på basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere forslaget om kompenserende hviletid meget uheldigt, da det vil

14 kunne medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder for lønmodtagere. s. 14/34 AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold til opt out -en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at stramme op på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes. Efter AC s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de beskyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at anvende opt out -en er iagttaget. Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at Kommissionen i et arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at denne nye praksis ikke er i overensstemmelse med traktatens mål. Mere konkret betragter KK forslaget om kompenserende hviletid som en klar forringelse. KK foreslår, at direktivet som minimum bør indeholde bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og om det kan gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed. KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden af, at de nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget gennemføres. KL opfordrer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte blive påpeget, ikke kommer til at dominere den danske holdning til forslaget. LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den forkerte retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at skabe sammenhæng mellem arbejdsog familieliv, og det vil rejse nye fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle være muligt at definere rådighedstid som andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde afvikling af kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med arbejdsmarkedets parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at indgå kollektive overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede præciseringer omkring referenceperioden er hensigtsmæssige. Efter LO s opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning af opt out en frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at opt out en heller ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover. Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er et konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og Jaegerdommen skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet sygehusvæsenet og på sociale døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen af begrebet inaktiv tid under vagt er helt essentielt for at imødegå nogle af de problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte for varetagelsen af den offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor varmt Kommissionens forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder endvidere, at forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med eksempelvis vakante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet. ARF hilser ligeledes Kommissionens forslag om udvidelse af referenceperioden velkomment, da også det vil bidrage til at sikre fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en stramning af opt out - mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af Kommissionens øvrige ændringsforslag.

15 Tidligere forelæggelser s. 15/34 Kommissionens oprindelige ændringsforslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004, hvor et flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for Rådsmødet den 3. marts Regeringen forelagde igen et forhandlingsoplæg i sagen for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet den 2. juni 2005, hvor et flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg. Endelig forelagde regeringen på baggrund af Kommissionen reviderede ændringsforslag af 31. maj 2005 et forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005, hvor et flertal støttede regeringens oplæg. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der giver vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af hviletid og bemandingsmæssige forhold i visse brancher. De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv vil skulle indarbejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. En eventuel udvidelse af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil kunne gennemføres med hjemmel i 9, som bemyndiger ministeren til efter forhandlinger med arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af direktivets undtagelsesmuligheder. Hvis direktivforslaget vedtages vil der endvidere skulle foretages ændringer i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv. En vedtagelse af direktivforslagets bestemmelse om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv rådighedstid, vil betyde, at visse gældende danske overenskomster ikke vil kunne opretholdes. Samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de offentlige finanser Forslaget - især bestemmelsen om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv rådighedstid - vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de offentlige finanser, hvis det vedtages i den foreliggende form. Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som Kommissionen med den tilføjede betragtningstekst lægger op til, vil i yderste konsekvens kunne have vidtrækkende konsekvenser for fleksibiliteten på det offentlige, så vel som det private, arbejdsmarked og dermed også konsekvenser for de offentlige finanser. Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af arbejdstidsdirektivet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at omfanget kan angives præcist kan det slås fast, at det også vil have samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenser for de offentlige finanser, f.eks. i forhold til sundhedssektoren, hvis kompenserende hviletid skal afvikles straks og hvis inaktiv rådighedstid skal medregnes til arbejdstiden. Omfanget af konsekvenserne vil blandt andet afhænge af, om der indføres opt-out i Danmark, hvis ikke direktivet ændres. Europa-Parlamentet Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den 11. maj 2005 har vedtaget en række ændringsforslag til det tidligere direktivforslag. En del af disse ændringsforslag genfindes i Kommissionens reviderede forslag af 31. maj Det er ikke klart, om

16 Europa-Parlamentet finder, at dets ændringsforslag i tilstrækkelig grad er imødekommet med Kommissionens reviderede forslag. s. 16/34 Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves forslagene om, at adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at loftet over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til samtlige en lønmodtagers ansættelsesforhold. Det er eksempler på, at Europa-Parlamentet generelt har lagt mere vægt på arbejdstagerbeskyttelse og mindre vægt på fleksibilitet end det, der var lagt op til i Kommissionens oprindelige forslag til ændringsdirektiv. Regeringens foreløbige generelle holdning Efter regeringens opfattelse er Kommissionens reviderede forslag ikke noget fremskridt i forhold til det oprindelige ændringsforslag. Det gælder såvel i forhold til løsning på de problemer, som EF-domstolens afgørelser har skabt inden for blandt andet sundhedssektoren, som i forhold til spørgsmålet om fortolkning en af direktivet bestemmelser som gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager. Konkret vurderes det fra regeringens side, at forslaget om, at der ikke skal kunne afvikles hviletid i den inaktive rådighedstid, ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til, at gældende danske overenskomster kan opretholdes. Endvidere vurderes det, at forslaget om, at kompenserende hviletid skal afholdes inden for en rimelig frist, ikke giver den ønskede sikkerhed for, at kompenserende hviletid kan udskydes i nødvendigt omfang. I den forbindelse kan det anføres, at EF-Domstolen i Jaeger-dommen fastslog, at kompenserende hviletid skulle afvikles straks. Direktivet indebærer i dag en vis tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelserne skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr. lønmodtager. Kommissionens forslag om en tilføjelse i betragtningsteksten om, at minimumsforskrifterne finder anvendelse på alle arbejdstagere, vurderes ikke i sig selv at være problematisk. Men Kommissionen tilkendegav i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at denne betragtningstekst imødekom Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at arbejdstiden summeres i tilfælde af flere ansættelsesforhold, og at direktivet hele tiden har skullet anskues som gældende pr. lønmodtager og ikke i forhold til det enkelte ansættelsesforhold. En sådan fortolkning vurderes at ville skabe vanskeligheder i medlemsstaterne og have vidtrækkende konsekvenser for de europæiske arbejdsmarkeder. Det er vanskeligt at se, hvordan direktivet i så fald skal kunne håndhæves i praksis. Det britiske formandskabs kompromisforslag af 21. november 2005 synes umiddelbart at skabe mulighed for en indfrielse af regeringens prioritet om at lovliggøre gældende danske overenskomster, men bringer ikke i sig selv spørgsmålet om pr. lønmodtagerfortolkningen nærmere en løsning i overensstemmelse med danske interesser. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. En gruppe medlemsstater har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen til opt out. En anden gruppe har ønsket at bibeholde adgangen til opt out og har lagt vægt på fleksibilitet, mens en tredje gruppe har placeret sig imellem de to andre. Pr. lønmodtager-fortolkningen, som et flertal af medlemslandene formentlig vil være imod, kan dog få en vis betydning for medlemsstaternes holdninger til opt out en fremover, hvis den knæsættes. Det kan fx tænkes, at flere lande vil støtte bibeholdelse af adgangen til opt

17 out, hvis reglerne fremover skal anskues i forhold til den enkelte lønmodtager frem for i forhold til det enkelte ansættelsesforhold. s. 17/34 Det britiske formandskabs forslag af 21. november 2005 vil næppe kunne tilfredsstille den gruppe af lande, som har talt for en afskaffelse eller udfasning af opt out en. Afstemning Det er formandskabets klare intention at forsøge at nå frem til politisk enighed om en fælles holdning på rådsmødet. Situationen er dog endnu uafklaret. Sagen har været blokeret i Rådet af to solide blokerende mindretal. I tilfælde af afstemning forventes Danmarks stemme ikke at være udslagsgivende.

18 5. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet PROGRESS (KOM(2004)488) - Delvis politisk enighed. s. 18/34 Revideret samlenotat i forhold til tidligere fremsendt samlenotat forud for rådsmødet (beskæftigelses- og socialministre) den marts Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet med henblik på en forenkling og rationalisering af fællesskabets eksisterende programmer og procedurer. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse i september Kommissionen fremlagde sit ændringsforslag i oktober Forslaget er forhandlet på plads i Socialgruppen og Coreper, hvor man har accepteret hovedparten af ændringsforslagene. Forslaget indebærer ikke en udvidelse eller indskrænkning af de eksisterende midler. Budgettet og fordelingen heraf på de enkelte elementer i programmet kan dog først vedtages, når EU s samlede budget for er vedtaget. Derfor har formandskabet alene lagt op til en delvis politisk enighed på rådsmødet. Baggrund Kommissionen har fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet, KOM(2004)488 af 14. juli Forslaget blev modtaget i Rådet den 27. august Forslaget har hjemmel i TEF, særligt art. 13, art. 129 og art. 137, som indebærer fælles beslutningstagen med Europaparlamentet (art.251). Kommissionen foreslår i begrundelsen, at man med henblik på gennemførelse af en forenkling og rationalisering i forhold til den nuværende situation og under hensyntagen til de forskellige beslutningsprocedurer opdeler de beskæftigelsesmæssige og social- og arbejdsmarkedspolitiske aktiviteter i to hovedområder, som hver især er omfattet af en budgetpost og baseret på individuelle beslutningsprocesser: 1. Det første område vil have form af et integreret program for beskæftigelse og social solidaritet (Progress), som dækker perioden Det vil blive vedtaget ved Europa- Parlamentets og Rådets afgørelse og vil blive beskrevet i det følgende. I dette program indgår fire specifikke EF-handlingsprogrammer, som på nuværende tidspunkt støtter gennemførelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, samt en række budgetposter, der vedrører arbejdsvilkår. Det finansielle tilskud vil beløbe sig til 628,8 mio. EUR over hele perioden. 2. Det andet område med titlen Fortsat social dialog, arbejdstagernes fri bevægelighed samt undersøgelser og særlige rapporter vedrørende det sociale område vil blive behandlet i en separat meddelelse, da der ikke er behov for nogen retsakt. Dette aktivitetsområde vil dække udgifter, der er baseret på eksisterende forordninger og de selvstændige beføjelser, som traktaten tillægger Kommissionen, og som bekræftes i finansforordningens artikel 49, stk. 2, litra c), og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 33, stk. 1. Den anden budgetpost vil beløbe sig til 479,9 mio. EUR i perioden Indhold Det overordnede formål er ifølge Kommissionen at styrke Kommissionens rolle som initiativtager til forslag vedrørende EU-strategier, gennemførelse og opfølgning af EU's målsætninger og omsættelse heraf i nationale politikker. Endvidere ønsker Kommissionen hermed en sik-

19 ring og opfølgning af, at EU s lovgivning anvendes på sammenhængende vis i hele Europa, at fremme samarbejds- og koordineringsmekanismer mellem medlemsstaterne og samarbejdet med organisationer, som repræsenterer civilsamfundet. s. 19/34 Denne overordnede målsætning søges virkeliggjort ved hjælp af en række generelle målsætninger: 1. Forbedring af kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i medlemsstaterne (og i andre deltagerlande) gennem analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker. 2. Støtte til udvikling af statistiske redskaber og metoder samt fælles indikatorer inden for de områder, der dækkes af programmet. 3. Støtte til og overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen og politiske målsætninger i medlemsstaterne samt vurdering af disses betydning. 4. Fremme af netværk, gensidige læringsprocesser og bestemmelse og spredning af god praksis på EU-plan. 5. Forbedring af de berørte parters og offentlighedens kendskab til de EU-politikker, der forfølges under hver enkelt af de 5 sektioner. 6. Forøgelse af de vigtigste EU-netværks evne til at fremme og støtte EU-politikker. Målsætningerne for hver enkelt sektion er sluttelig blevet omsat til operationelle målsætninger, der svarer til de forskellige støttetyper (analytiske og gensidige læringsaktiviteter, oplysnings- og formidlingsaktiviteter, støtte til de centrale berørte parter) henhørende under hvert enkelt politikområde. De operationelle målsætninger vil svare til behovet for at gennemføre aktioner, som finansieres på kommissionsplan og er rettet mod specifikke aktører, der har behov for at træffe foranstaltninger i denne sammenhæng. Programmet vil blive inddelt i fem sektioner svarende til de fem vigtigste aktivitetsområder: 1. Beskæftigelse 2. Social beskyttelse og integration 3. Arbejdsvilkår 4. Bekæmpelse af forskelsbehandling og forskelligartethed 5. Ligestilling mellem mænd og kvinder. Den foreslåede tilgang vil medføre, at antallet af budgetposter (ekskl. agenturer), som forvaltes direkte af Kommissionen, reduceres fra 28 til 2 på det beskæftigelsesmæssige og det social- og arbejdsmarkedspolitiske område. Én enkelt rådsafgørelse vil erstatte den række forskellige afgørelser, der findes på nuværende tidspunkt. Dette vil i stort omfang forenkle beslutningsprocessen. Bortset fra en betragtelig reduktion af antallet af budgetposter vil der også blive opnået rationalisering gennem reduktion og harmonisering af anvendelsesområdet for de nuværende fire EF-handlingsprogrammer. I forbindelse med gennemførelsen af programmet vil Kommissionen blive bistået af ét enkelt programudvalg i stedet for fire. Rationaliseringen vil også være til gavn for slutbrugerne, da den øger instrumenternes synlighed, klarhed og sammenhæng. Potentielle støttemodtagere vil finde det lettere at søge om