Børnehaven Skovly AFTALE DECEMBER 2010

Transkript

1 Børnehaven Skovly AFTALE DECEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Błrnehaven Skovly og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og kreative udtryksformer. 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for 2010 Kontaktinformation Institution Institutionstype Błrnehaven Skovly Błrnehave bningstid Adresse Skovlyvej 7 Tlf Skovly@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Birthe Bolther. Karen Hjort. Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 165 P dagogmedhj lpere 62 PGU/PAU -p dstuderende 22 vrigt personale 10 Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 0 Błrn 3 til 6 r 57 I alt 57 P dagogiske/ faglige profil Błrn Vi er en ldre institution bygget i 1968 og oprindelig normeret til 52 pladser med 12 błrn i alderen 2-3 r. Vi blev normeret til 57 błrn i 1970 i alderen 3-6 r, med 3 grupper błrn, hvoraf en stue rummer mindre antal błrn, da der er mindre fysisk rum. Vi har to basisgrupper med 3-4 rige og en gruppe med 5-6 rige. Błrnehaven er kendetegnet af sm, men hyggelige rammer. Ved opnormering er vi 59 błrn. Błrnene kommer fra omr det, som er parcelhuskvarter, op til 7 tosprogede błrn. ldre og nyere boligbyggeri. Der er altid 3

4 Organisering Błrnehaven Skovly ligger i dejlige grłnne omgivelser. T t p grłnt omr de med sti til b kken og lille skovomr de med fugle, dyreliv og mulighed for at finde kryb og kravl og fłlge rstiderne. Vi har en stor legeplads omgivet af tr er og med gode muligheder for udeliv, fysisk udfoldelse og med b lplads og hłjbede, s błrnene kan fłlge fra jord til bord. De fysiske rammer inde er sm, men velfungerende. Der er sm grupperum og mindre gode muligheder for fordybelse, da der ikke er alternative rum. Det er derfor et m l at bruge uderummet s meget som muligt - ogs i efter r og vinterperioden. Personale/faglige profil I Błrnehaven Skovly er der 6 uddannede p dagoger, heraf leder og souschef. Der er 2 p dagogmedhj lpere og en studerende i nogle perioder eller en p dagogmedhj lper. Vi har lige nu tilknyttet en person i jobtr ning. Vi samarbejder med udgangspunkt i en god dialog og efter den enkelte ansattes kompetencer. At der er klarhed om de p dagogiske m l og aftaler der arbejdes med. At der er en god kommunikation, hvor den enkelte er ben og rlig. At den enkelte medarbejder er anerkendende og tydelig i forhold til błrn, for ldre og personale, og har ansvar for en god relation. Vi sikrer, at den enkelte medarbejder udvikler sig i en relations- og ressourceorienteret p - dagogik. Vi arbejder med en anerkendende tilgang, og P dagogerne har ICDP uddannelse med fokus p egne relationer. Ledelsen har ICDP med vejledningskompetence. Vi har fokus p at den enkelte har kompetencer i udeliv, og har v ret p naturkursus med Grłnne spirer Vi arbejder med m l og handleplaner og med p dagogens kompetencer. Personalet arbejder med og ser p barnets relationer og venskaber ud fra et błrneperspektiv for at sikre, at alle błrn trives, har en god ven og har sociale relationer. De sociale relationer synliggłres og der er fokus p det enkelte barn. Den enkelte medarbejder ser p egne relationer til det enkelte barn for at sikre, at alle błrn har en god og t t relation til en voksen, og at man i processen reflekterer over egen p - dagogisk praksis. Vi arbejder med prim r/sekund r p dagog, hvor man som prim r har s rlig ansvar for barnets udvikling og trivsel i samarbejde med for ldrene. P dagogisk profil Vi er inspireret af de mange intelligenser, og ser barnets kompetencer som et udgangspunkt for leg og l ring. 4

5 Vi ser p barnets styrker og ressourcer, og młder dem anerkendende i de relationer, som den voksne har ansvaret for. Vi understłtter, at błrnene młder hinanden anerkendende i legerelationer. Vi arbejder med barnets dokumentation for at fastholde og synliggłre den p dagogiske praksis og se barnets kompetencer, l ring og udvikling. I den p dagogiske praksis tager vi udgangspunkt i barnets alder og udvikling i den enkelte gruppe. Vi ser barnets handlinger som meningsfulde og kompetente, og tager afs t i det, barnet er optaget af. Vi arbejder med halv rsplaner og arbejder med temaer, hvor barnet kommer i nye l reprocesser. M nedsplan med en ugentlig struktur, hvor vi arbejder med l replanerne. Vi arbejder i hverdagen med v gt p leg og med mulighed for fordybelse. Vi l gger v gt p, at det er naturlige aktiviteter i natur og udeliv, og at der hver dag er mulighed for leg og bev gelse. Leg og L ring Vi har fokus p l ring i b de inde og uderummet og de betingelser og de muligheder, det giver i det p dagogiske arbejde, og vi ser barnets ressourcer og kompetencer som et udgangspunkt for leg og l ring. Barnet l rer af sig selv, vi kan som voksne ikke l re barnet noget. Błrn l rer i relationerne, derfor l gger vi v gt p leg i l ring. Vi understłtter at have en god ven og giver rum til legen. Derfor er det personalets ansvar at barnets l reprocesser er meningsfulde. Vi er professionelle og skaber rammer for, at błrn kan l re, og vi strukturerer mulighederne for błrns egen aktivitet. At barnet t nker over deres l ring, og f r mulighed for at łve sig og bruge det der er l rt. Vi ser alle situationer som l resituationer, hvor vi er rollemodeller for barnet, og har ansvaret for den gode relation. I den gode relation f r barnet en positiv oplevelse og bliver młdt som og med de kompetencer det har. Błrn l rer mere af det, de głr, end af det, de hłrer. Błrn er kompetente og l rer ved at v re aktive. Bevidst l ring skabes ved at tage udgangs punkt i barnets interesser, hvad de er optaget af og engagerer sig i. Det handler om at v re aktiv, eksperimentere og f konkrete oplevelser og dermed tankeprocesser. Vi er bevidste om at błrn l rer p forskellige m der og at de l rer bedst p mange m der. Det enkelte barn har sine styrkesider som kommer til udtryk i l ringsprocesser. 5

6 Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Nedenst ende diagram viser Błrnehaven Skovlys fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Błrnehaven Skovly priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 4. Udviklingsm l for daginstitutionen 6

7 F lles udviklingsm l for Hłrhaven Fiskerg rden, Błrnehuset blehaven, Błrnehaven Skovly, Romalt Błrnehave, Stevnstrup Błrnehave, Daginstitutionen Lindehuset, Spentrup Błrnehave og Vuggestue, Błrnehuset Himmeldalen, Błrnehuset Jennumparken og Gr shoppen. M let er: at błrnene gennem skabende processer bliver styrket og udfordret i at głre brug af nye uprłvede kreative udtryksformer. M let er: at de kreative udtryksformer er medvirkende til at skabe nye relationer og nye personlige kompetencer. Baggrund: Kreativitet og innovation er v sentlige kompetencer at besidde i nutidens samfund b de p det personlige og professionelle plan. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med błrnemiljłer, hvor błrnenes (naturlige) sanser og kreative udtryksformer stimuleres og understłttes. Det kan fx ske ved, at alle błrn har mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske aktiviteter, hvor de kan lege, opleve og eksperimentere med forskellige former for materialer, redskaber og optr dener, og hvor de fysiske rum understłtter dette. Der skal v re en bredde i kreativiteten, s man tilgodeser błrnenes st rke sider og ogs udfordrer dem til at eksperimentere med nye udtryksformer. Dette er med til at styrke błrnenes fantasi og kreativitet, ligesom de l rer at udtrykke sig p forskellige m der, og deres begrebsapparat udvides. Derudover er kreative og f lles oplevelser og eksperimenter med til at styrke błrnenes relationer og deres selvtillid og selvv rd. At arbejde med kreativitet kan bne op for andre temaer og s tte spor. lles udviklingsm l. Den enkelte dagin- Initiativer Her beskrives daginstitutionernes initiativer i forhold til de f stitution arbejder med et eller flere af initiativerne. Kreative aktiviteter i naturen og p legepladsen Videreudvikling af de kreative aktiviteter i naturen, bl.a. ved brug af naturens materialer. Derudover skal der v re et łget fokus p, hvordan det fysiske rum ude som inde, kan inddrages som l rings og oplevelsesrum p en kreativ m de. Genbrugs- og naturmaterialer En udvikling i brugen af affald, genbrugs- og naturmaterialer mv., som understłtter barnets l - ringsproces, kreativitet og fantasi og stłtter en udvikling, der fremmer en kultur, der overvejer muligheder for brug af kasserede materialer og dermed tager medansvar for miljł og kultur. Teater/drama, cirkus og fort lling Der łnskes at arbejde med forskellige former for kropsligt og sproglige udtryk ved at głre brug af forskellige former for teater som fx skygge- og dukketeater, virkeliggłrelse af fort llinger og eventyr m.m. Błrnenes indtager en aktiv rolle i den indledende idø-fase, i fremstillingen af kostumer, rekvisitter og udsmykning og i afviklingen af teaterprocessen eller cirkusforestillingen. Aktiviteterne kan have en sammenh ng med den kommende Teaterfestival og Cirkus Krone. Musik, dans og bev gelse Błrnene pr senteres for nye sange, rim og remser, musik, dans og bev gelse, s błrnene udforskes motorisk og kreativt anvender nye musiske udtryk. I den sammenh ng kan błrnene introduceres til forskellige musikinstrumenter, som appellerer til łget fysiske udfoldelse. I aftaleperioden er der fokus p, om błrnene p eget initiativ łger deres kreative udtryk ved at danse, digte, synge og spille musik, n r musikinstrumenterne er tilg ngelige i błrnehłjde. 7

8 Det kreative rum Der łnskes at eksperimentere med at skabe fysiske rum, som giver mulighed og plads for en mere kreativ udfoldelse. I nogle institutioner skal der fx arbejdes med at skabe stłjd mpende foranstaltninger for derved at give mulighed for mere ro til fordybelse. Andre steder łnskes der at arbejde med det foranderlige rum, s rummet skiftevis kan fungerer som fx malerv rksted, tr v rksted eller dramav rksted el.lign. Flere łnsker at arbejder med legepladsen som et kreativt uderum, der understłtter błrnenes kreative processer. Det kreative samarbejde I aftaleperioden arbejdes der p at indg samarbejdsrelationer p tv rs af institutioner. Det kan v re f lles forestillinger, kunstudstillinger, temaer, videndeling eller finansiering af en kunstner el.lign. De professionelles rolle Inspirerende og udfordrende professionelle voksne er en foruds tning for błrns engagement og l ring i forhold til kreative udtryksformer. Der er I aftaleperioden fokus p, at de professionelle skaber rum for błrnenes kreative og kunstneriske muligheder ved at sikre, at forskellige former for materialer fx. papir, maling, udkl dningstłj og musikinstrumenter er tilg ngelig i błrnehłjde ogs i vuggestuer, hvor det er forsvarligt. Derudover skal personalet agere som rollemodeller og młde błrnene i deres naturlige kreative processer og sammen med dem eksperimentere og videreudvikle disse. Personalet skal ogs tilegne sig ny viden, inspiration og kompetencer, s det kreative nyt nkes, og man ikke altid głr det, man plejer. Succeskriterier: at błrnene p eget initiativ opsłger kreative aktiviteter og processer, at błrnene p eget initiativ synger, danser og bruger musikinstrumenter, at błrnene fort ller om de kreative processer, der har v ret igennem, at błrnene gennemg r en personlig udvikling fx f r styrket selvtillid og selvv rd eller bliver bedre til at m rke egne lyster og behov, at błrnene udvikler deres egne kreative udtryk, at błrnene indg r i nye legerelationer, at błrnene agerer nysgerrigt, eksperimenterende og bruger deres fantasi, at alle błrn deltager i aktiviteter, de ikke har prłvet fłr, at błrnene har f et styrket deres sanser og motoriske kompetencer at błrnene f r łje p egne nye kompetencer. 8

9 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9

10 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres: Błrnehaven Skovly s resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Natur og bev gelse. F lles udviklingsm l for Hłrhaven/Fiskerg rden, Błrnehaven Orkestervej, Błrnehaven Skovly, Spentrup Błrnehave og Vuggestue, Błrnehaven Himmelbl, Helsted Błrnehus, Birkebo og Błrnehaven Dragonvej M let er at styrke barnets lyst, kendskab og erfaringer med forskellige former for motoriske udfoldelser i naturen - og dermed p sigte styrke barnets indl ringskompetencer og muligheder for et sundt og aktivt liv. M let er ligeledes at udvikle og styrke błrnenes viden om og respekt for naturen. Initiativer Flere af institutionerne har modtaget det grłnne flag, hvilket foruds tter, at institutionen er g et i dybden med to naturfaglige emner. I den sammenh ng har en institution f.eks. arbejdet med fugle, herunder fasanopdr t samt naturl ringsv rksteder. Derudover har en stor del af institutionerne g et lange ture med błrnene, og der er indkłbt en skridtt ller til alle for at skabe konkurrence om, hvor langt man kan g, opm ling af ruter m.v. Flere af institutionerne har ligeledes indkłbt digitalkameraer og digitale fotorammer til błrnene til fremvisning af oplevelser i naturen til gl de for błrn og for ldre. Helsted Błrnehus har iv rksat et forsłg med en udegruppe, hvor omdrejningspunktet har v ret bev gelse og fordybelse i naturen f.eks. b l og undersłgelser af dyr og planter. Błrnehaven Dragonvej har haft et projekt om fugle, hvor de f.eks. har besłgt en konservator. Dette har givet błrnene en stor viden om fugle, herunder fodring, farve og lyde. Spentrup Błrnehave og Vuggestue har arbejdet med Projekt Vand, hvor błrnene med h nderne har m rket, hvordan vandet fłles, og hvordan det f.eks. forandrer form, alt afh ngig af hvilken genstand der kommer ned i vandet. Błrnehaven Orkestervej har arbejdet indg ende med emnet Skrald, hvor der er lavet f lles forsłg og iagttagelser f.eks. om rugbrłd eller stanniol kan nedbrydes i naturen. Derudover har błrnehaven besłgt Randers Naturskole, hvor błrnene har l rt om naturens skraldem nd. Ved at iv rks tte forskellige aktiviteter inden for omr det, har Birkebo erfaret, at błrnene vender tilbage til aktiviteterne, kan huske dem og udviser interesse. F.eks. blomstens dag, hvor błrnene er interesseret i at grave og plante og kan fłlge med i processen fra frł til blomst til visne blade. Błrnehaven Himmelbl har iv rksat et projektforlłb inden for natur og bev gelse. Derudover har błrnehaven besk ftiget sig med emnet klima, som har handlet om at spare p ressourcerne. Herunder med fokus p affaldssortering og opbevaring af madpakker udenfor i de kolde vinterm - neder. Błrnehaven Skovly oplever, at błrnene har f et erfaring med forskellige naturf nomener. Hvilke planter kan sl rłdder? Hvad sker der, hvis planter mangler vand? Gennem handleplaner Fra jord til bord oplever błrnehaven, at błrnene nu sj ldent plukker blomster eller b r fłr hłst. 10

11 I forhold til handicapklubben i Hłrhaven/Fiskerg rden er den formaliserede sportsudłvelse styrket, da faste rammer og regler er nłdvendige for denne gruppe. Derudover er medarbejdere og dermed błrnene blevet meget bedre til at komme ud hver dag, og der bliver samlet insekter og snakket om vejr og vind. Initiativernes betydning for błrnenes l ring De forskellige naturprojekter har betydet, at błrnene udviser en stor interesse og begejstring, n r de finder et lille dyr eller insekt i naturen. De voksne hj lper f.eks. med at undersłge det i błger eller p nettet, og barnet finder ud af, om det tłr rłre. Ved at bruge naturen hver dag, er der blevet skabt mere plads og dermed bedre betingelser for fordybelse og sociale relationer. Derudover kan det konstateres, at stłjniveauet og stressfaktoren er v sentlig nedsat Gennem emner som skrald er błrnene blevet bevidste om, hvad der f.eks. er nedbrydeligt og skal i komposten, og hvad der skal i skraldespanden. Błrnenes nysgerrighed og viden om dyr og planter viser sig eksempelvis ved, at den indsamlede spand mariehłns bliver sluppet fri igen, ligesom błrnene sj ldent plukker blomster eller b r fłr hłst. Flere institutioner har erfaret, at det er den voksne, der definerer, hvad błrn har brug for og de skal g forrest i forhold til at bev ge sig og give muligheder i uderummet. Det at komme det samme sted i naturen mange gange giver błrnene mulighed for hele tiden at arbejde med deres n rmeste udviklingszone. Sidste gang kom jeg halvvejs op af bakken, i dag kom jeg n sten helt op. Barnet oplever pludseligt at kunne noget mere f.eks. klatre helt op ad skr nten. En daginstitution tager dagligt drengegruppen med p skovbakken, og det har styrket błrnenes motoriske f rdigheder samt det sociale f llesskab. Gennem projekter om fugle har błrnene l rt om rstidens indvirkning p fugleliv og naturens forr d. De lange g ture og arbejdet med skridtt llere har betydet, at błrnene har arbejdet med tal og l ngder, ligesom der har v ret konkurrence om, hvilke błrnegrupper der kan g l n- gst. 11