Fritidshjemmet Glentevej

Transkript

1 Fritidshjemmet Glentevej AFTALE DECEMBER 2010

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. juli 2012, og aftalen er indg et mellem Fritidshjemmet Glentevej og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Fritidshjemmene drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og det enkelte fritidshjems udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r Sektorpolitikken for skoleomr det I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Inklusion 2

3 3. Pr sentation af fritidshjemmet I nedenst ende fremg r centrale informationer om fritidshjemmet f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype bningstid 6 17 Adresse Fritidshjemmet og Juniorklubben Glentevej Fritidshjem/Juniorklub Glentevej 2, 8930 Randers N Tlf E mail mail@fritidshjemmetglentevej.dk Ledelse Leder Souschef Navn Pia Bach Kasper Hansen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 7 P dagogmedhj lpere 2 PGU/PAU 0 vrigt personale 1 Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 7 til 10 r 73 Błrn 11til 14 r 13 P dagogiske/ faglige profil N r vi tager udgangspunkt i vores beliggenhed og den s rlige situation som Nordbyen befinder sig i, m vi konstatere, at en del błrn enten har problemer, eller er i risiko for at f det. Derfor er vi nłdt til at udvise en stłrre opm rksomhed, p de opdragende elementer i vores virksomhed. Vores p dagogik tager udgangspunkt i et anerkendende og humanistisk grundlag med respekt for det enkelte barn og dets kompetencer. Błrnenes behov tilgodeses gennem en inddragende og f lles skabende proces. Det forebyggende arbejde er integreret i den meget synlige proces, der er t t forbundet med vores fysiske rammer, błrnene har et medansvar for vedligeholdelse, rengłring, indkłb og nyetableriger. 3

4 For eksempel er vores bus ikke bare til transportform l, men er i hłj grad ogs et p dagogisk redskab for udvikling af kompetencer vedr. vedligehold og ikke mindst rengłring. Vi inddrager błrnene i de daglige praktiske głrem l, s f llesskabet bliver en nłdvendighed. Igennem de konkrete handlinger, opst r der ofte situationer, der helt naturligt medfłrer, at błrnene ogs fłler ansvar for hinanden. Błrnene skal have et optimalt l rings- og udviklingsmiljł i trygge og stimulerende rammer, hvor engagerede p dagoger i t t samarbejde udvikler et sammenh ngende tilbud af hłj kvalitet. Dette l rings- og udviklingsmiljł skal inddrage błrn og for ldre, s ledes at barnets udvikling og dannelse foreg r i et forpligtende samspil. Sigtet er ligeledes at skabe rammer, s ledes at konsekvenserne bag enhver handling er forudsigelige for herigennem at skabe et trygt og rart miljł, som tilgodeser błrnenes behov for fritid og leg uden krav. Vores fokus er i hłj grad ogs p de identitetsfremmende processer. Institutionens form l er ogs at udvikle błrnenes selvv rd og ansvarlighed, s błrnene kan og tłr młde verden med et bent sind. Derfor arbejder vi p en m de, s błrnene oplever en sammenh ngende hverdag. Form let for det enkelte barn forsłges opn et gennem: Lov til at skabe egen hverdag, ret til selvbestemmelse og medbestemmelse, oplevelse af et regels t som er naturligt, forudsigeligt og derved forst eligt, l re selv at h ndtere konflikter og acceptere forskelligheder, personalet arbejder procesorienteret i forhold til gruppen og det enkelte barn. 4

5 konomi Tabel over indt gter og udgifter for Fritidshjemmet Glentevej 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for fritidshjemmet opgjort. 5

6 4. Udviklingsm l for fritidshjemmet F lles udviklingsm l for Błrneg rden Nyvang, Fritidshjemmet Glentevej, Jennumparkens fritidshjem, KFUM s Institutioner, Fritids- og ungdomsklubben, Solg rden og Vorup Błrne- og ungdomshus. Form l M let er, at alle błrn vil opleve sig som anerkendte, aktive og v rdifulde deltagere i f llesskabet, ved at der bevidst arbejdes inkluderende i forhold til planl gningen af hverdagen og i det p dagogiske arbejde med błrne- og for ldregruppen. Inklusion forst s som den dynamiske og vedvarende proces, hvori fritidsinstitutionen łger mulighederne for tilstedev relse, oplevelse af f llesskab, aktiv deltagelse og hłjt l ringsm ssigt udbytte for alle błrn og unge. I den proces tages der s rligt hensyn til de błrn og unge, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion, samt lavt udviklings- og l ringsm ssigt udbytte. Błrn er inkluderet, n r de oplever sig som v rdifulde deltagere i f llesskabet, hvor de trives, har positive sociale relationer til j vnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer p det personlige, sociale og f rdighedsm ssige omr de. Sigtet med at arbejde inkluderende er at forebygge og mindske eksklusion af błrn og unge. Eksklusion er situationer, hvor błrn og unge, som allerede er udenfor f llesskabet, holdes udenfor, og hvor błrn og unge stłdes ud af det f llesskab, som de tidligere har v ret en del af. Baggrund Arbejdet med inklusion er valgt som tema for fritidshjemmene, idet det ligger i forl ngelse af arbejdet med den anerkendende, relations- og ressourceorienterede tilgang, der allerede er iv rksat og i vid udstr kning bliver praktiseret i det daglige p dagogiske arbejde i fritidshjemmene. Initiativer Hvert fritidshjem v lger egne initiativer og tilhłrende succeskriterier i forhold til at arbejde med det f lles udviklingsm l. Deltagelse i mindre f llesskaber i det store f llesskab Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved at oprette sm grupper og arrangere ture og aktiviteter for błrnene i disse grupper. Grupperne vil blive sammensat af błrn, der vurderes til at have et behov for łget p dagogisk opm rksomhed, samt af błrn med et overskud og meget gode sociale kompetencer. Der vil v re fokus p den anerkendende tilgang til błrnene og den positive oplevelse for błrnene. Hensigten med de gruppeopdelte aktiviteter er, at alle błrn f r mulighed for at skabe nye relationer, f et indblik i hinandens kompetencer samt l re af hinandens gode kundskaber. Sigtet er ligeledes, at błrnene l rer at overfłre de gode sociale strategier og relationer fra den lille gruppe til det store f llesskab. Guidning og pro aktiv rolle i błrns f llesskaber Arbejdet med inklusion vil bl.a. ske ved, at de voksne baner vejen for błrnenes sociale deltagelse i differentierede f llesskaber og aktiviteter eksempelvis ved at der bevidst arrangeres błrnef llesskaber og legegrupper for at sikre, at alle błrn bliver deltagere i f llesskabet. Dette kan ske ved at lege regellege, hvor alle błrn kan v re med. Ligesom det kan understłttes ved at have faste pladser ved spisebordene og faste makkere p ture ud af huset. Hensigten er, at alle błrn kommer til at indg ligev rdigt i f llesskabet, og det bliver legalt, at nogen har mere brug for guidning fra en voksen end andre, s ledes at den store gruppe i hłjere grad inkluderer og accepterer de błrn, 6

7 der har s rlige behov. Det prim re fokus er p błrnenes styrker og kompetencer, og p at omtale det at behłve hj lp fra en voksen/barn til at łve sig p noget, som en helt naturlig ting. Sang og inklusion I arbejdet med inklusion vil koraktiviteter og sang blive anvendt til at fremme błrnenes deltagelse i f llesskabet og til at fremme integrationen af błrn med anden etnisk oprindelse end dansk i det danske samfund. Sigtet er gennem arbejdet med koret og błrnenes arbejde med de danske sange af bl.a. Halfdan Rasmussen at opn, at błrnene f r skabt et godt f llesskab og l rer, at de sammen bidrager til f llesskabet og derved kan udvikle det og głre det endnu bedre. Der s ttes fokus p błrnenes fysiske og psykiske velv re gennem sangen, idet sang fremmer produktionen af hormoner, som har indflydelse p vores fornemmelse af at have det godt. Ligesom koraktiviteterne medvirker til at styrke błrnenes identitet, modner dem i samspil med andre og łger deres selvv rd. En sidegevinst ved arbejdet med koraktiviteter er, at błrnene gennem sangen f r stimuleret deres sproglige udvikling i dansk som andetsprog og deres kulturelle l ring. Błrnene l rer det danske sprog og sprogets nuancer ved at bruge det aktivt. For ldreinddragelse I det p dagogiske arbejde med inklusion vil der v re fokus p et udvidet for ldresamarbejde, hvor for ldrene inkluderes mere i forhold til deres błrns liv i institutionen og gennem vejledning kommer til at v re en stłrre del af det f lles ansvar omkring błrnenes positive udvikling. Dette vil medvirke til at styrke det enkelte barns selvv rd i f llesskabet. I dagligdagen gribes alle de chancer, der byder sig for at f et t ttere forhold til for ldrene. Fłler hver enkelt for lder sig set i institutionen, vil det smitte af p deres błrns oplevelse af og i f llesskabet. Tv rfagligt samarbejde N r der arbejdes med inklusion i den enkelte institution, vil det tv rfaglige samarbejde ofte komme til at spille en vigtig rolle, idet det handler om at skabe en helhedsorienteret lłsning for det enkelte barn eller ung, hvor familien og alle relevante samarbejdsparter bliver inddraget. Det kan v re i sammenh ng med, at der i institutionen er et behov for at undersłge ressourcerne i familien og i barnets eller den unges netv rk med henblik p at sikre, at barnet eller den unge ligeledes stłttes i udvikling og trivsel udenfor institutionen. N r institutionen f r et barn eller en ung, som afventer en udredning, men i den mellemliggende periode har behov for s rlig stłtte, er det ligeledes nłdvendigt at bringe de tv rfaglige netv rksgrupper i spil for at sikre, at barnet eller den unge f r den nłdvendige stłtte og mulighed for at v re en del af f llesskabet i institutionen. Succeskriterier Det overordnede succeskriterie for arbejdet med inklusion er, at błrnene og de unge, som i dag er udenfor f llesskabet, bliver en del af f llesskabet. I forhold til at opstille succeskriterier vil der blive taget udgangspunkt i błrnemiljłvurderingen fra DCUM, som ligeledes vil indg i fritidshjemmenes evalueringer. Nogle af de kriterier/spłrgsm l, som fritidshjemmene gerne vil kunne se en positiv udvikling i p baggrund af det p dagogiske arbejde med inklusion, er fłlgende: Har du gode venner i dit fritidshjem? Fłler du dig alene, n r du er i fritidshjem? Kan du lide de andre błrn i fritidshjemmet? Tror du, at de andre błrn kan lide dig? Synes du, at I taler grimt til hinanden i fritidshjemmet? Synes du, at I opfłrer jer godt over for hinanden? 7

8 Er det let for dig at finde nogen at v re sammen med i fritidshjemmet? Fłler du, at de andre błrn holder dig udenfor? 8

9 5. Evaluering af aftalen Fritidshjemmene evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes fritidshjemmene i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i fritidshjemmets aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle fritidshjemmets resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i fritidshjemmet, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for fritidshjemmets aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Primo 2012 Evaluering af aftalerne. Medio 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. august 2012 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 9

10 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Fritidshjemmet Glentevejs resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Relationer F lles udviklingsm l for Fritidshjemmet Glentevej, Jennumparken Fritidshjem, KFUM s fritidsg rd Solg rden og KFUM s Institutioner. M let er at styrke og udvikle błrnenes relationer og relationskompetencer, idet de er foruds tning for błrnenes udvikling og trivsel. M let er funderet i barn/barn, voksen/barn og voksen/voksen relationerne med henblik p at sikre, at barnet b de har en god og anerkendende relation til en voksen, samt at barnet ligeledes har flere gode relationer til sine j vnaldrende kammerater. Initiativer Fritidshjemmene har arbejdet med voksne som rollemodeller, f llesskaber og betydningen af at błrnene fłler en samhłrighed med andre og opn r positive forventninger til hinanden. Fritidshjemmene har ligeledes haft fokus p sprog og omgangsformer, hvor błrnene skal l re at se og forst samspillet og de konflikter, der kan opst. Ligesom de skal l re at m rke efter egne gr n- ser og v re i stand til at sige fra og til. Udgangspunkt for arbejdet er den anerkendende, ressource- og relationsorienterede tilgang, hvor der tages udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov. Jennumparkens Fritidshjem har arbejdet med relationer og f llesskaber bl.a. via arbejdet med sang og kor aktiviteter, hvor de har oplevet, at koret og sangen har v ret med til at styrke f llesskabet. Derudover har de erfaret, at arbejdet med koret og sangeftermiddage har v ret med til understłtte integrationen p en naturlig m de eksempelvis ved, at błrnene af anden etnisk herkomst har f et interesse for og lyst til at synge danske sange. Herved udvides og nuanceres błrnenes sprog og ordforr d. KFUM s Institutioner har over en l ngere periode arbejdet med den anerkendende, ressource- og relationsorienterede tilgang, hvor en af de metoder, som de anvender, er at s tte ord p alt. Der s ttes bl.a. ord p fłlelser, hvor błrnene understłttes i at rette opm rksomheden mod hinanden og i at handle mere hensigtsm ssigt og bruge sproget anerkendende. For at styrke og skabe gode relationer sammens ttes grupper bevidst med det form l at łge f llesskabsfłlelsen hos błrnegruppen. Ved at arbejde m lrettet med den anerkendende ressource- og relationsorienterede tilgang har KFUM s fritidsg rd bl.a. oplevet, at de som institution har rykket sig og łget rummeligheden og den f lles m ngde af viden. Erfaringer viser, at hvis medarbejdergruppen s tter fokus p et barn eller en gruppering, sker der en forandring, og udgangspunktet er, at der bliver iv rksat initiativer eller indsats, lige s snart der i błrnegruppen opst r et behov. Der er derfor ikke langt fra tanke til handling. Fritidshjemmet Glentevej har arbejdet med błrnenes sprog og omgangsformer, hvor błrnene er blevet iagttaget i forskellige legesituationer med et s rligt fokus p, hvordan de taler til hinanden og lłser eventuelle konflikter. Błrnene er i nogle konfliktsituationer blevet understłttet i, at de selv skal finde en lłsning, hvilket har betydet, at błrnene er blevet i stand til at lłse flere konflikter selv, hvis de f r tid og rum til det. 10

11 Initiativernes betydning for błrnenes l ring I arbejdet med sang og f llesskaber er błrnenes sprog blevet styrket og deres begrebsverdenen blevet udvidet. Błrnene oplever at indg i et kulturf llesskab, hvor forskelligheder accepteres, og hvor drenge og piger deltager p lige fod. Błrnene oplever anerkendelse gennem medindflydelse, og deres selvv rd łges bl.a. i forbindelse med forskellige optr dener. I arbejdet med relationer og ved at s tte ord p alt, er der blevet talt meget om tolerance og forskelligheder, og błrnene er blevet gode til at acceptere, at andre błrn har privilegier, som de ikke selv har. Fokusset p sprog og omgangsformer har fłrt til, at błrnene er begyndt at tale p nere til hinanden, samt at der generelt er en łget opm rksomhed p sprogbrug hos b de błrn og medarbejdere. Oplevelsen er, at błrnene er blevet bedre til at lłse konflikter, og de har f et stłrre forst else og indblik i andres m de at reagere p. 11