2014> PREMIERE 22. november 2014>borgerscenen. Livet med døden

Transkript

1 2014> 2015 PREMIERE 22. november 2014>borgerscenen Livet med døden

2 LIVET MED DØDEN Instruktion og bearbejdelse: Madeleine Røn Juul Scenografi: Lisbeth Burian Lysdesign: Stine Fumz Lyddesign: Kristian Berg Instruktørassistent: Pernille Olesen Sangcoach: Gunhild Kjær Faste medvirkende Jens Kruhøffer Peter Grarup Ejvind Winther Lillian Rank Micaela Dimmer Bahls Eva Svendsen Aftenens gæster Benjamin Toribio Marianne Aagaard Anna-Lise Fruergaard Johanne Andersson Spilleperiode: 22. november 20. december 2014 Forestillingen varer 1 time og 30 minutter uden pause Forestillingsleder: Katrine Jensen Koordinator: Tine Voss Ilum Sceneformand: Kry Balslev / Bent Jakobsen Lys- og lydafvikling: Ronni Bech Frisør: Elsebeth Simonsen, Lars Ditlev, Vibeke Carøe, Helle Denhardt Skræddersal: Elsebeth Tanghøje, Conni Idskov Jensen, Vivi Ørtoft Andreasen, Astrid Nygaard Thomsen Malersal: Karsten Legård, Liva Wagner Hinnerfeldt, Rikke Wilkenschildt Rekvisitørassistent: Lisa Dissing Hansen Produktionsleder: Torben Omann Sørensen Produktionschef: Troels Dahl Foto: Lars Horn, Baghuset Art direction: Jesper Højland Dramaturg: Kjersti Hustved PR og marketing: Casper Lyngholm Thomsen, Tine Voss Ilum, Thomas Villefrance Teaterdirektør: Morten Kirkskov Tak til de mange borgere, som vi har mødtes med undervejs i processen. En særlig tak til Vibeke Poulsen Graven, samt Jette Nielsen fra Aalborg Ny Begravelsesforretning. Se billeder og anmeld forestillingen på aalborgteater.dk/livetmeddøden Følg os på facebook.com/aalborgteater

3 Døden før og nu Af Madeleine Røn Juul Et vilkår som alle mennesker til alle tider og i alle kulturer har til fælles er døden. Synet på hvad døden indebærer og ikke mindst hvordan samfundet forholder sig til den har imidlertid ændret sig gennem tiderne. Karakteristisk for de fleste ældre kulturer er, at man anser døden for en overgang til en anden tilværelse. De døde blev gravlagt i pyramider, gravhøje, skibe eller huse, de fik ting eller symboler på ting som de skulle bruge i efterlivet. I middelalderen tog man det ikke så nøje, hvor man blev begravet, fordi man alligevel blot lå og ventede på oprejsningens dag. Men med individualiseringen bliver gravstederne i 1700-tallet store, personlige, med mange indskrifter og udsmykning. I løbet af 1900-tallet bliver gravstenene stadig mindre. Det næste skridt er den anonyme grav, og vi er hermed på en måde vendt tilbage til middelalderen. Dog med den væsentlige forskel, at nu ligger den døde ikke trygt i jordens skød og venter at blive kaldt frem af sin frelser, men den døde er forsvundet og tilintetgjort. Væk! Tabuiseringen af døden i det 20 århundrede Mens der tidligere har været en konsensus i samfundet om hvad der skete efter døden, er døden i takt med sekulariseringen gennem de seneste århundreder blevet mere og mere anonym og tabuiseret. I tresserne og halvfjerdserne toppede den kollektive dødsfortrængning. Døden var noget der foregik på et hospital og gemt væk i den bagerste stue. At døden er blevet et tabuemne, er formentligt et ganske enestående fænomen i kulturhistorien. I tidligere tider havde liv og død en slægtsmæssig og samfundsmæssig ramme, som nu er udhulet. Ved et dødsfald var det et kollektiv, der mistede et medlem, hvilket kunne være et smerteligt tab, men livet blev dog levet videre i kollektivet, dvs. i slægten, stammen osv. I dag er det et individ, der dør. Søren Kierkegaard har skrevet, at mens man kunne være to om at have aktier i en hest, så kan man ikke dele døden med andre. Døden dør man alene. Netop derved bliver døden jo helt forfærdelig. Nu er det ikke træet, der mister en kvist, men et individ, der mister sig selv og dermed alt et synspunkt, som genfindes i moderne litteratur og filosofi. Døden bliver den totale undergang og katastrofe. Man ved ikke, hvad der er efter døden. Måske er der ingenting, og da det er vanskeligt at forestille sig ingenting eller et stort mørke, tvinger tanken os til at holde os denne forestilling og dermed begrebet om døden fra livet. En ny måde at nærme sig døden Vores forhold til døden har imidlertid gennem de seneste årtier ændret sig, og det er ting der tyder på at tabuiseringen af døden er på retur. I dag tales der meget om døden i medierne. Der er opstået dødscafeer, hvor man mødes et par timer over kaffe og kage og taler om døden. På Aalborg Universitet er det oprettet en masteruddannelse i Humanistisk Palliation, som det første af sin slags i Skandinavien, et studium med fokus på de sociale, kulturelle, socialpsykologiske, psykosociale, følelsesmæssige og spirituelle aspekter af døden. Denne nye bølge af opmærksomhed eller åbenhed omkring døden indebærer ikke en ensretning eller forsøg på at skabe konsensus om, hvad der sker når vi dør. I en individualistisk og superliberal tid er, både måden vi ønsker at dø på og, forestillingen om hvad der er bag døden forskellige og personlige. Når Borgerscenen med denne forestillingen bliver en del af den nye bølge af opmærksomhed på døden, er det på en anden måde end vi er vant til at møde døden i teatret. Vi bliver ikke vidne til den tragiske helt eller heltindes død, men møder syv nordjyske borgere som sætter ord på deres tanker om og erfaringer med døden.

4

5

6

7 LÆS MERE OG BESTIL BILLETTER PÅ AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER AALBORG TEATER JERNBANEGADE AALBORG BILLETSALG HOVEDSPONSORER: KERNESPONSORER: LYST TIL MERE TEATER? Alice i Eventyrland Eventyrlig familieforestilling > >Store Scene Beton Ny dansk dramatik > >Lille Scene