Forslag til Højhusstrategi for København
|
|
- Monika Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo i byen og det er kommunens ønske, at væksten finder sted på et bæredygtigt grundlag både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Investeringer i metro og ringbane har skabt enestående muligheder for at skabe nye attraktive og tætte byområder og videreudvikle København som en tæt, mangfoldig og miljøbevidst storby. En miljømetropol. Højhuse kan være med til at skabe større tæthed, mere liv og ny spændende arkitektur, der forstærker Københavns internationale profilering som en charmerende historisk by, der konstant fornyr sig. Med udgangspunkt i de mange ideer og forslag, der blev indsendt i forbindelse med debatoplægget, redegør denne strategi for kommunens visioner, mål og retningslinier for højhuse og for de krav, kommunen stiller til højt byggeri. Retningslinierne skaber rammerne for en fortsat konstruktiv debat om byens udvikling og konkrete højhusprojekter. Vision for højde og tæthed En by med miljømæssigt bæredygtige og arkitektonisk unikke højhuse, der er placeret med blik for byens og stedets kvaliteter og har fokus på bylivet, det nære miljø og fremmer brugen af kollektiv trafik - det er ét af vores bud på et fremtidigt København af internationalt format. Højhuse kan være med til at udvikle nye attraktive tætte byområder, der afspejler tidens arkitektur og planlægning. De kan som vartegn for byen og kvartererne få stor symbolværdi og være med til at synliggøre Københavns særlige træk og kvaliteter. Og de kan styrke billedet af København som en dynamisk metropol og bl.a. tiltrække flere internationale virksomheder og turister. Højhuse kan bidrage til at koncentrere boliger, arbejdspladser, butikker og kulturtilbud omkring nye bycentre og knudepunkter. Det kan fremme brugen af kollektiv trafik og kan styrke et levende byliv. Højhuse kan være med til at markere steder med et tæt mangfoldigt byliv og sætte byens særlige arkitektoniske træk og kvaliteter i perspektiv. Byen skal fornyes og fortættes med blik for at udnytte det enkelte steds kvaliteter. Kombinationen af historisk og ny arkitektur skaber kontraster og dynamik og kan styrke et områdes identitet. Bilag 4 - Forslag til Højhusstrategi for København, april 2008 Sagsnr.: Dokumentnr.: Side 1 af 8
2 Højhuse har stor betydning for byen og de enkelte byområder. Derfor skal der være tale om spændende arkitektur af høj kvalitet, og der skal lægges ekstraordinær vægt på at skabe miljømæssigt bæredygtige bygninger, der står mål med tidens ypperste internationale niveau på området. De skal udformes med fokus på det nære miljø, et godt klima i byrummet og fremme brugen af kollektiv trafik. Og endelig skal højhuse rumme funktioner, der er et tilskud til kvarteret, byen og livet i byrummet. Højhuse skal placeres og udformes i samspil med byens tårne og spir og de mange velbevarede kulturmiljøer, som er Københavns unikke historiske identitet og et væsentligt trækplaster for både virksomheder, turister og københavnere. Mål: Højhuse og tætte byområder skal fremme brugen af kollektiv trafik og udvikling af en bæredygtig by med et sundt miljø Højhuse skal indeholde funktioner, og skabe byrum, der fremmer et levende byliv Højhuse med høj arkitektonisk kvalitet og fokus på miljømæssigt bæredygtige løsninger skal medvirke til at give nye byområder og bycentre selvstændig identitet Højhuse skal være med til at profilere København som en unik storby. Placering og udformning skal tage udgangspunkt i byens identitet og kendte historiske profil med tårne og spir Definition af højhuse Retningslinierne gælder for bygninger på over 40 m eller 13 etager og derover. I forhold til Københavns profil og kommuneplanens generelle maksimale bygningshøjde på 6½ etage, svarende til ca. 25 m, vil bygninger med denne højde stå i markant kontrast til bebyggelsen omkring og have væsentlig betydning for byens profil. Placering af højhuse I de kommende år vil Københavns udvikling primært ske langs havnen, Øresunds kyst, i Ørestad og omkring trafikknudepunkter. Det er her tidens arkitektur- og byplanidealer vil sætte sine spor. Det er her, højhuse kan være med til at give identitet og tiltrække yderligere investeringer i bygninger og byrum, der kan give bymiljøet liv og kvalitet. Kommunen ser dog også muligheder for at placere højhuse i den mere centrale del af København. I Metropolzonen op mod Hovedbanegården, hvor mange mennesker dagligt ankommer til centrum, ser kommunen muligheder for nye højhuse. Området har udpræget citykarakter med få boliger og er udover SAS-hotellet præget af store bebyggelser fra 40 erne og senere. Højhuse kan her spille en central rolle som vartegn for byen. Side 2 af 8
3 Området langs Inderhavnen fra Krøyers Plads til og med Dokøen anses også som velegnet for enkelte højhuse. Siden slutningen af 1700-tallet har området været domineret af markante store pakhuse, industrihaller, dokker og kraner, som skilte sig ud fra den historiske bys huse. Enkelte højhuse kan her spille sammen med de store pakhuse og kulturbyggerier og understrege det lange havneforløb gennem byen. Forudsætningen er selvfølgelig, at placering, størrelse, udformning og indretning sker med ekstra omtanke, talent og forståelse for stedernes historie og særlige kvaliteter, og at højhusene bliver et tilskud til bylivet og byrummet. Samtidig skal der være friareal nok til de mange nye brugere og beboere i det fortættede område, og de skal have god adgang til rekreative funktioner. Der kan ikke bygges højhuse i det historiske byområde. Den karakteristiske profil med 3-6 etagers bebyggelser afbrudt af tårne, spir og kupler skal bevares. De mange fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer afspejler mange hundrede års historie, som er en vigtig del af byens attraktion og identitet både for københavnerne turister og internationale virksomheder. Grundlag for vurdering af projekter Højhuse vil altid få en markant betydning for både bybilledet og lokalområdet. Højhusprojekter vil derfor altid have stor opmærksomhed i offentligheden. Alle involverede, både developere, rådgivere, borgere og myndigheder skal derfor vide, hvilke kriterier kommunen lægger til grund, når der skal tages stilling til, om et højhusønske skal fremmes eller ej. I forbindelse med planlægningen af nye byområder, er det helt afgørende, at højhuse fra starten tænkes ind i helhedsplanen for et område således, at byrum og friarealer får et tilfredsstillende omfang og udvikles i en høj kvalitet. Højhuse skal bidrage til at skabe et levende byliv ved hjælp af et rigt udbud af publikumsorienterede faciliteter og blandede bolig- og ejerformer. Der skal jf. kommunens boligpolitiske målsætning være særlig opmærksomhed på boligtilbud til forskellige indkomstgrupper i alle områder af byen. Overordnet er det en vurdering af, om projektet lever op til visionerne eller kan komme til det i en videreudvikling af projektet. Konkret vil det være en nærmere vurdering i forhold til nedenstående retningslinjer. Side 3 af 8
4 Retningslinjer for placering: Højhuse skal placeres i områder, hvor de kan bidrage til en dynamisk byudvikling og blive markante vartegn med særlig symbolværdi og betydning for byens identitet Højhuse skal placeres i nye bycentre eller omkring trafikale knudepunkter som led i en fortætning af byen. Her kan de markere, at byen har flere centre, fremhæve kvarterernes forskellighed og styrke et levende byliv. Højhuse skal placeres nær den kollektive trafik Højhuse skal placeres, så de bidrager til at fremhæve byens store træk, byfronter og sigtelinier som f.eks. havnerummet, indfaldsveje og kystlinjer Højhuse skal indgå i og være et tilskud til den eksisterende byprofil eller være en del af et byarkitektonisk træk. I den historiske by kan der ikke bygges højhuse Retningslinjer for indpasning i kvarteret og forhold til byrummet Bebyggelsen skal spille sammen med stedets karakter. Højde, volumen og geometri skal passe til områdets bystruktur, bygningsproportioner og kulturhistoriske værdier. Det er afgørende, at højhuset rummer funktioner og skaber byrum, der kan bruges af borgere og brugere. Stueetagen skal have udadrettede funktioner, en varieret og åben facade, der gør det interessant at færdes i byrummet. Boligtyper- og størrelser skal varieres, så forskellige livsformer og indkomstgrupper tilgodeses Det skal overvejes, om der er mulighed for offentlige rum i stueetagen, adgang til udsigtsplatforme eller fælles haver på etagerne. Højhusets udformning skal formidle skiftet til den omgivende bebyggelses proportioner og tilføre byrummet og det nære miljø kvaliteter. Byrum og friarealer skal have et behageligt klima og indrettes, så de inviterer til aktiviteter og ophold. Store slagskygger og kraftig blæst skal undgås ved at vælge den rigtige placering og bearbejde bebyggelsens form og facader. Parkeringspladser skal indrettes i underjordiske anlæg. Side 4 af 8
5 Retningslinjer for arkitektonisk kvalitet og miljøbevidsthed Højhuses kvaliteter og symbolværdi for byen skal understreges af høj miljømæssig bæredygtighed. Udnyttelse af vedvarende energikilder og fokus på bebyggelsens fleksibilitet og holdbarhed i bred forstand skal have høj prioritet. De miljømæssige tiltag skal indgå naturligt i design og konstruktion med tidens bedste internationale eksempler og praksisser som forbillede. Og der skal i dokumentationen for projektet nøje redegøres for, hvilke forhold der sikrer høj miljømæssig bæredygtighed. Funktionen som vartegn for byen og lokale bycentre kræver, at bebyggelsen har en klar arkitektonisk idé og høj værdi som arkitekturværk, - både i volumen, form, proportioner og materialer. Den arkitektoniske udformning skal tilføre nye kvaliteter til byen og kvarteret. Arkitektonisk høj kvalitet og miljørigtige løsninger bør gå hånd i hånd. Arkitekturen skal forholde sig bevidst til stedet og tænkes sammen med indretningen af byrum og friarealer. I nye byudviklingsområder er den arkitektoniske frihedsgrad stor, mens der er flere hensyn at tage tæt på og inden for de indre brokvarterer. Her skal højhuse spille sammen med den eksisterende profil og have en slank tårnlignende karakter i slægtskab med de historiske tårne. Offentlig debat om projekter Københavns Kommune vil arbejde for, at der ved ønsker om højhusbyggeri gennemføres en god offentlig proces inden planlægningen sættes i gang, Intentionen er at skabe en bred debat om lokalplanområdets udvikling, bebyggelsens funktioner og udformning. Et højhusprojekt vil altid være omfattet af krav om lokalplan og medfølgende tillæg til kommuneplan. Det betyder, at Borgerrepræsentationen altid vil skulle tage stilling til et konkret forslag om højhusbyggeri. Processen skal bidrage til at kvalificere planlægningen og udviklingen af et projekt og dermed skabe bedre projekter og større tilfredshed hos alle involverede. Kommunen vil derfor opfordre grundejere og developere til at indlede et samarbejde med kommunen allerede før et byggeprogram lægges fast, således at ønsker fra lokale beboere, lokaludvalg og repræsentanter for erhverv og institutioner kan inddrages tidligt i processen. Da der her er tale om højhuse med stor betydning for byen forventer kommunen, at projektudviklingen sker på et kvalificeret niveau i form af en arkitektkonkurrence eller et parallelopdrag. Som opfølgning på dialogprocessen bør de indkomne forslag udstilles offentligt, så der bliver mulighed for at kommentere dem, inden et forslag udvælges og indstilles til politisk godkendelse. Side 5 af 8
6 Herefter skal projektet bearbejdes i et samarbejde mellem kommunen, grundejer, rådgiver og lokale repræsentanter - herunder lokaludvalg - som grundlag for planlægningen. Evaluering og eventuel revision af strategien Strategien bør indgå i Kommuneplan 2009, og i forbindelse med Kommuneplan 2013 evalueres med henblik på en eventuel revision. I den forbindelse vil alle aftalepartierne blive inviteret til en drøftelse. Bilagsfortegnelse: Bilag A: Dokumentationskrav til projekter Side 6 af 8
7 Bilag A: Dokumentationskrav til projekter Det er vigtigt, at den offentlige debat om projekter og i sidste ende den politiske beslutning tages på så klart og entydigt grundlag som muligt. Alle involverede skal have det bedst mulige grundlag for at tage stilling til projekterne. Både borgere, forvaltning og politikere skal kunne se, hvordan projekterne lever op til vision og kvalitetsmål for højhuse. Derfor lægges der vægt på, at bygherrer og rådgivere leverer så klart, tydeligt og velillustreret et materiale som muligt. Nedenfor er en oversigt over de punkter, som projektmaterialet skal belyse, når der er ønsker om højhusbyggeri. Projektmaterialet skal indeholde følgende: Hø Byen og kvarteret Kort, der angiver bebyggelsens beliggenhed i forhold til bycentre og knudepunkter, herunder afstand/adgang til stationer og overordnet vejnet. Illustration og beregning af de trafikale konsekvenser, afvikling af trafikken til og fra bebyggelsen samt placering/ udformning af parkeringspladser. 3D-illustrationer af bebyggelsens samspil med byens profil og indflydelsen på bybilledet, herunder bebyggelsens indvirkning på væsentlige kulturmiljøer som f.eks. den historiske by og bebyggelsens fjernvirkning og fremtræden om dagen og om natten set fra udvalgte punkter i byen. Beskrivelse og fotos af kvarterets eksisterende problemer, kvaliteter og potentialer. 3D-illustrationer af bebyggelsens samspil med kvarteret og de nære omgivelser. Miljøbevidsthed Beskrivelse af tiltag i udformning, indretning og i bebyggelsens drift for at minimere forbrug af energi og ressourcer, forbedre indeklimaet og styrke bebyggelsens symbolværdi. Gerne suppleret med illustrationer af eventuelle referencebyggerier. Beskrive i hvilken grad projektet lever op til internationale standarder, f.eks. amerikanske LEED I lokalplanområder, som er udpeget til lavenergibyggeri, skal statens krav til lavenergibyggeri, klasse 1. følges. Byrummet Beskrivelse og fotos af det eksisterende byrums problemer, kvaliteter og potentialer. 3D-illustrationer af bebyggelsens afgrænsning og facade mod byrummet, herunder projektets byfunktioner, stueetagens anvendelse og sammenhæng med det nære byrum. Illustration og beregning af de bevægelsesmønstre projektets byfunktioner og stueetagens anvendelse genererer. Side 7 af 8
8 3D-illustrationer af byrum og friarealers indretning og sammenhæng med bebyggelsen og kvarteret, herunder tilgængelighed og muligheder for ophold og aktiviteter. Det lokale klima 3D-illustrationer af bebyggelsens skyggekonsekvenser for byrum og omgivelser, herunder indblik- og udsigtsforhold for den omgivende bebyggelse. Illustrationer og analyser af bebyggelsens påvirkning af vindforholdene i byrummet og redegørelse for hvordan eventuelle gener er minimeret eller kan minimeres ved bearbejdning af projektet. Gerne suppleret med illustrationer af eventuelle referencebyggerier. Den arkitektoniske ide Tegninger, illustrationer og beskrivelse af den arkitektoniske idé og byggeriets højde, volumen, form, facadeudtryk, materialer og farver. Tegninger, illustrationer og beskrivelse af bebyggelsen i forhold til byen og omgivelserne. Side 8 af 8
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereUDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2
Bilag 2 1 2 3 4 5 6 UDDRAG AF ARKITEKTURBY KØBENHAVN 18 01 EGENART / FOKUSOMRÅDER Byens kulturarv København bærer som hovedstad et nationalt ansvar for at bevare sin kulturarv. En stor del af Danmarks
Læs mereHØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning
HERNING + 78 meter 55 meter FORELØBIG ILLUSTRATION HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning 16. maj 2019
Læs mereBilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring)
Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Københavns Kommune har indkaldt ideer og forslag til planlægningen for højhuse.
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik
Punkt 8. Godkendelse af opsamling på fordebat og endelig godkendelse af Ny Højhuspolitik 1851-8484 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Ny Højhuspolitik. Per Clausen var
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereBilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 - Redegørelse på baggrund af BR beslutning Borgerrepræsentationen vedtog i møde den 11. april 2013 pkt. 29, at TMF og
Læs mereIndsigelser overfor plan for ombygning og forhøjelse af Hotel Scandinavia
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Sundholmsvej 8 2300 København S E-mail FI8W@okf.kk.dk www.avlu.dk Indsigelser overfor plan for ombygning og forhøjelse af Hotel Scandinavia
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereBygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.
Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereByudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde
Læs mereMiljøvurdering/ Målstyring i Roskilde. Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan
Miljøvurdering/ Målstyring i Roskilde Miljøvurderingsdagen 31. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Det vil jeg fortælle.. Byudviklingsstrategi i Roskilde Proces Værktøj Roskilde har en klar vision! Roskilde
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereForudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE
Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 Ajax Alle Friheden Station Gammel Køge Landevej Invitation til at komme med idéer og forslag til et ændret indhold for en del af rammeområde 3C7 Hvidovrevej
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereFremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter
Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv
Læs mereDer er ikke efter planloven pligt til at regulere alle de emner, som fremgår af lokalplankataloget.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 1 Den lovgivningsmæssige ramme for lokalplaner mv. Formålet med dette notat er at belyse det retlige grundlag for lokalplaner
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereTILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015
TILLÆG NR. 5 TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. juni 2017 Offentliggjort 29. juni 2017 KOMMUNEPLANTILLÆG
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 18:30 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 6 Godkendelse af dagsorden 3 7 Tids- og procesplan 4 8 Byens rolle - nu og frem
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs mereBy- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.
Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereArkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011
Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereFrederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg
Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin
Læs merePROGRAM. Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind. Præsentation af planforslaget. + spørgsmål og debat. Temaborde. Opsamling og afrunding
HVAD SKAL DER PROGRAM SKE PÅ ODENSE HAVN? Velkomst og introduktion v. rådmand Jane Jegind Præsentation af planforslaget + spørgsmål og debat Temaborde Opsamling og afrunding Tak for i aften Havnen er en
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mere11. marts Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 2. Administrationsgrundlag for almene boliger - anvendelse af krav om almene boliger i lokalplaner og udmøntning
Læs mereKOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den
KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereVelkommen til Søndre Havn
Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.
Læs mereBach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,
Læs mereNotat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området
Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015
FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg
Læs mereBilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé januar 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 5 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 5 Referat af borgermøde - Lindgreens Allé - 16. januar 2017 07-03-2017 Sagsnr. 2017-0116928 Dokumentnr.
Læs mereKommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1
Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Juni 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereVelkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.
Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereLEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING
Læs mereBæredygtighedsværktøj
Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations
Læs mereKOM MED IDÉER OG FORSLAG til udviklingen af et område mellem Værnedamsvej, Gl. Kongevej, Frederiksberg Allé og Skt. Thomas Allé
KOM MED IDÉER OG FORSLAG til udviklingen af et område mellem Værnedamsvej, Gl. Kongevej, Frederiksberg Allé og Skt. Thomas Allé Høringsperiode fra den 30.05.2018 27.06.2018 1 Området Matrikler 2 GRUNDKORT
Læs mere30. oktober Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen
Læs mereBy- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.
Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereOrientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen
Læs mereBach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 1 Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58,
Læs mereHvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3
BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade
Læs mereOpsamling på interviews og forslag til vision. v. Mette Lis Andersen
Opsamling på interviews og forslag til vision v. Mette Lis Andersen 1 Hvilke 5 ord skal kendetegne området omkring Rungsted kyst station i den fremtidige udvikling? Samlet Æstetisk LIV/OASE Indbydende
Læs mereBy- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.
Punkt 5. Aalborg Midtby, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade, Ungdomsboliger. Kommuneplantillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus og Lokalplan 1-1-118 (2. forelæggelse). 2013-33915. By- og Landskabsudvalget
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereForslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan
Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan
Læs mereBILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER
BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE
Læs mereBæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Læs mereGENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013
GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og
Læs mereUdviklingen af den tidligere ISS-grund i Københavns Nordvestkvarter
Borgerpanelsundersøgelse af input til ny lokalplan samt kommuneplantillæg for: Udviklingen af den tidligere ISS-grund i Københavns Nordvestkvarter Ejeren af den tidligere ISS grund beliggende mellem Rentemestervej
Læs mereSAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
MARTS 2017 HORSENS KOMMUNE SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE V/ ENDELIG VEDTAGELSE AF LOKALPLAN 2016-23, BLANDET BOLIG OG ERHVERV NOPAGRUNDEN OG JERNLAGERET, NORDHAVNEN, HORSENS SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE
Læs mereTILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.
TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereHVIDBOG LOKALPLANFORSLAG NR OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 BOLIGER VED RUGÅRDSVEJ 18-20
HVIDBOG LOKALPLANFORSLAG NR. 0-805 OG FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 12 BOLIGER VED RUGÅRDSVEJ 18-20 1 Introduktion For at skabe overblik over høringssvarene til det offentligt fremlagte lokalplanforslag
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereHAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE
Læs mereKøge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Læs mereEndelig vedtagelse af Forslag til Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune for et område i midtbyen Tillæg nr. 99 til Kommuneplan 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. november 2017 Tillæg til højhuspolitikken for et område i midtbyen Endelig Endelig vedtagelse af Forslag til Tillæg til Højhuspolitik
Læs mereBILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD
BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereSIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereBæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet
Læs mereGodkendelse af opsamling på fordebatten og anbefalinger for visionen for Sygehus Nord og Gåsepigen
Punkt 13. Godkendelse af opsamling på fordebatten og anbefalinger for visionen for Sygehus Nord og Gåsepigen 2018-044263 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender opsamling på fordebatten
Læs mereLoge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen
1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereTillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal
Læs merePå baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereBemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende scenarier for højhusbyggeri.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Teknik-og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG NR. 5 25. april 2019 Bemærkninger til den reviderede strukturplan for Nordhavn med tilhørende
Læs mereOrientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Økonomiudvalget Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center har igangsat en forudgående høring om ændring af kommuneplanens rammer for Bella Center. Den
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen
Christianshavns Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K christianshavnslokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Økonomiforvaltningen Christianshavns
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereHelhedsplan for Ærøskøbing by. Vores Ærøskøbing. - Inspirationskatalog. Vores. Ærøskøbing Værdier Velfærd Vækst
Helhedsplan for Ærøskøbing by Vores Ærøskøbing - Inspirationskatalog 2017 Vores Ærøskøbing Værdier Velfærd Vækst 1 Forord I forbindelse med Budgettet for 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen at få udarbejdet
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereBygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Læs mereKommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
Læs mereBilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne
Læs mereLokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereOpsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019
Opsamling fra borgermøde Midtvejsdialog 30. januar 2019 - i forbindelse med udviklingsplanen for Rungsted Kyst stationsområde Hørsholm Kommune 1 Introduktion Der blev afholdt borgermøde i Trommen onsdag
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013 BYUDVIKLING VED KANALSTRÆDE OG HAVNEVEJ VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Holbæk Byråd har den 15. juni 2016 vedtaget Kommuneplantillæg nr.
Læs mereByen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller
Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne
Læs mere