Forslag til Højhusstrategi for København

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til Højhusstrategi for København"

Transkript

1 Bilag 4 Forslag til Højhusstrategi for København Forord København er en attraktiv europæisk storby, der indtager en central rolle i udviklingen af en stærk Øresundsregion. Mange ønsker at arbejde og bo i byen og det er kommunens ønske, at væksten finder sted på et bæredygtigt grundlag både miljømæssigt, økonomisk og socialt. Investeringer i metro og ringbane har skabt enestående muligheder for at skabe nye attraktive og tætte byområder og videreudvikle København som en tæt, mangfoldig og miljøbevidst storby. En miljømetropol. Højhuse kan være med til at skabe større tæthed, mere liv og ny spændende arkitektur, der forstærker Københavns internationale profilering som en charmerende historisk by, der konstant fornyr sig. Med udgangspunkt i de mange ideer og forslag, der blev indsendt i forbindelse med debatoplægget, redegør denne strategi for kommunens visioner, mål og retningslinier for højhuse og for de krav, kommunen stiller til højt byggeri. Retningslinierne skaber rammerne for en fortsat konstruktiv debat om byens udvikling og konkrete højhusprojekter. Vision for højde og tæthed En by med miljømæssigt bæredygtige og arkitektonisk unikke højhuse, der er placeret med blik for byens og stedets kvaliteter og har fokus på bylivet, det nære miljø og fremmer brugen af kollektiv trafik - det er ét af vores bud på et fremtidigt København af internationalt format. Højhuse kan være med til at udvikle nye attraktive tætte byområder, der afspejler tidens arkitektur og planlægning. De kan som vartegn for byen og kvartererne få stor symbolværdi og være med til at synliggøre Københavns særlige træk og kvaliteter. Og de kan styrke billedet af København som en dynamisk metropol og bl.a. tiltrække flere internationale virksomheder og turister. Højhuse kan bidrage til at koncentrere boliger, arbejdspladser, butikker og kulturtilbud omkring nye bycentre og knudepunkter. Det kan fremme brugen af kollektiv trafik og kan styrke et levende byliv. Højhuse kan være med til at markere steder med et tæt mangfoldigt byliv og sætte byens særlige arkitektoniske træk og kvaliteter i perspektiv. Byen skal fornyes og fortættes med blik for at udnytte det enkelte steds kvaliteter. Kombinationen af historisk og ny arkitektur skaber kontraster og dynamik og kan styrke et områdes identitet. Bilag 4 - Forslag til Højhusstrategi for København, april 2008 Sagsnr.: Dokumentnr.: Side 1 af 8

2 Højhuse har stor betydning for byen og de enkelte byområder. Derfor skal der være tale om spændende arkitektur af høj kvalitet, og der skal lægges ekstraordinær vægt på at skabe miljømæssigt bæredygtige bygninger, der står mål med tidens ypperste internationale niveau på området. De skal udformes med fokus på det nære miljø, et godt klima i byrummet og fremme brugen af kollektiv trafik. Og endelig skal højhuse rumme funktioner, der er et tilskud til kvarteret, byen og livet i byrummet. Højhuse skal placeres og udformes i samspil med byens tårne og spir og de mange velbevarede kulturmiljøer, som er Københavns unikke historiske identitet og et væsentligt trækplaster for både virksomheder, turister og københavnere. Mål: Højhuse og tætte byområder skal fremme brugen af kollektiv trafik og udvikling af en bæredygtig by med et sundt miljø Højhuse skal indeholde funktioner, og skabe byrum, der fremmer et levende byliv Højhuse med høj arkitektonisk kvalitet og fokus på miljømæssigt bæredygtige løsninger skal medvirke til at give nye byområder og bycentre selvstændig identitet Højhuse skal være med til at profilere København som en unik storby. Placering og udformning skal tage udgangspunkt i byens identitet og kendte historiske profil med tårne og spir Definition af højhuse Retningslinierne gælder for bygninger på over 40 m eller 13 etager og derover. I forhold til Københavns profil og kommuneplanens generelle maksimale bygningshøjde på 6½ etage, svarende til ca. 25 m, vil bygninger med denne højde stå i markant kontrast til bebyggelsen omkring og have væsentlig betydning for byens profil. Placering af højhuse I de kommende år vil Københavns udvikling primært ske langs havnen, Øresunds kyst, i Ørestad og omkring trafikknudepunkter. Det er her tidens arkitektur- og byplanidealer vil sætte sine spor. Det er her, højhuse kan være med til at give identitet og tiltrække yderligere investeringer i bygninger og byrum, der kan give bymiljøet liv og kvalitet. Kommunen ser dog også muligheder for at placere højhuse i den mere centrale del af København. I Metropolzonen op mod Hovedbanegården, hvor mange mennesker dagligt ankommer til centrum, ser kommunen muligheder for nye højhuse. Området har udpræget citykarakter med få boliger og er udover SAS-hotellet præget af store bebyggelser fra 40 erne og senere. Højhuse kan her spille en central rolle som vartegn for byen. Side 2 af 8

3 Området langs Inderhavnen fra Krøyers Plads til og med Dokøen anses også som velegnet for enkelte højhuse. Siden slutningen af 1700-tallet har området været domineret af markante store pakhuse, industrihaller, dokker og kraner, som skilte sig ud fra den historiske bys huse. Enkelte højhuse kan her spille sammen med de store pakhuse og kulturbyggerier og understrege det lange havneforløb gennem byen. Forudsætningen er selvfølgelig, at placering, størrelse, udformning og indretning sker med ekstra omtanke, talent og forståelse for stedernes historie og særlige kvaliteter, og at højhusene bliver et tilskud til bylivet og byrummet. Samtidig skal der være friareal nok til de mange nye brugere og beboere i det fortættede område, og de skal have god adgang til rekreative funktioner. Der kan ikke bygges højhuse i det historiske byområde. Den karakteristiske profil med 3-6 etagers bebyggelser afbrudt af tårne, spir og kupler skal bevares. De mange fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer afspejler mange hundrede års historie, som er en vigtig del af byens attraktion og identitet både for københavnerne turister og internationale virksomheder. Grundlag for vurdering af projekter Højhuse vil altid få en markant betydning for både bybilledet og lokalområdet. Højhusprojekter vil derfor altid have stor opmærksomhed i offentligheden. Alle involverede, både developere, rådgivere, borgere og myndigheder skal derfor vide, hvilke kriterier kommunen lægger til grund, når der skal tages stilling til, om et højhusønske skal fremmes eller ej. I forbindelse med planlægningen af nye byområder, er det helt afgørende, at højhuse fra starten tænkes ind i helhedsplanen for et område således, at byrum og friarealer får et tilfredsstillende omfang og udvikles i en høj kvalitet. Højhuse skal bidrage til at skabe et levende byliv ved hjælp af et rigt udbud af publikumsorienterede faciliteter og blandede bolig- og ejerformer. Der skal jf. kommunens boligpolitiske målsætning være særlig opmærksomhed på boligtilbud til forskellige indkomstgrupper i alle områder af byen. Overordnet er det en vurdering af, om projektet lever op til visionerne eller kan komme til det i en videreudvikling af projektet. Konkret vil det være en nærmere vurdering i forhold til nedenstående retningslinjer. Side 3 af 8

4 Retningslinjer for placering: Højhuse skal placeres i områder, hvor de kan bidrage til en dynamisk byudvikling og blive markante vartegn med særlig symbolværdi og betydning for byens identitet Højhuse skal placeres i nye bycentre eller omkring trafikale knudepunkter som led i en fortætning af byen. Her kan de markere, at byen har flere centre, fremhæve kvarterernes forskellighed og styrke et levende byliv. Højhuse skal placeres nær den kollektive trafik Højhuse skal placeres, så de bidrager til at fremhæve byens store træk, byfronter og sigtelinier som f.eks. havnerummet, indfaldsveje og kystlinjer Højhuse skal indgå i og være et tilskud til den eksisterende byprofil eller være en del af et byarkitektonisk træk. I den historiske by kan der ikke bygges højhuse Retningslinjer for indpasning i kvarteret og forhold til byrummet Bebyggelsen skal spille sammen med stedets karakter. Højde, volumen og geometri skal passe til områdets bystruktur, bygningsproportioner og kulturhistoriske værdier. Det er afgørende, at højhuset rummer funktioner og skaber byrum, der kan bruges af borgere og brugere. Stueetagen skal have udadrettede funktioner, en varieret og åben facade, der gør det interessant at færdes i byrummet. Boligtyper- og størrelser skal varieres, så forskellige livsformer og indkomstgrupper tilgodeses Det skal overvejes, om der er mulighed for offentlige rum i stueetagen, adgang til udsigtsplatforme eller fælles haver på etagerne. Højhusets udformning skal formidle skiftet til den omgivende bebyggelses proportioner og tilføre byrummet og det nære miljø kvaliteter. Byrum og friarealer skal have et behageligt klima og indrettes, så de inviterer til aktiviteter og ophold. Store slagskygger og kraftig blæst skal undgås ved at vælge den rigtige placering og bearbejde bebyggelsens form og facader. Parkeringspladser skal indrettes i underjordiske anlæg. Side 4 af 8

5 Retningslinjer for arkitektonisk kvalitet og miljøbevidsthed Højhuses kvaliteter og symbolværdi for byen skal understreges af høj miljømæssig bæredygtighed. Udnyttelse af vedvarende energikilder og fokus på bebyggelsens fleksibilitet og holdbarhed i bred forstand skal have høj prioritet. De miljømæssige tiltag skal indgå naturligt i design og konstruktion med tidens bedste internationale eksempler og praksisser som forbillede. Og der skal i dokumentationen for projektet nøje redegøres for, hvilke forhold der sikrer høj miljømæssig bæredygtighed. Funktionen som vartegn for byen og lokale bycentre kræver, at bebyggelsen har en klar arkitektonisk idé og høj værdi som arkitekturværk, - både i volumen, form, proportioner og materialer. Den arkitektoniske udformning skal tilføre nye kvaliteter til byen og kvarteret. Arkitektonisk høj kvalitet og miljørigtige løsninger bør gå hånd i hånd. Arkitekturen skal forholde sig bevidst til stedet og tænkes sammen med indretningen af byrum og friarealer. I nye byudviklingsområder er den arkitektoniske frihedsgrad stor, mens der er flere hensyn at tage tæt på og inden for de indre brokvarterer. Her skal højhuse spille sammen med den eksisterende profil og have en slank tårnlignende karakter i slægtskab med de historiske tårne. Offentlig debat om projekter Københavns Kommune vil arbejde for, at der ved ønsker om højhusbyggeri gennemføres en god offentlig proces inden planlægningen sættes i gang, Intentionen er at skabe en bred debat om lokalplanområdets udvikling, bebyggelsens funktioner og udformning. Et højhusprojekt vil altid være omfattet af krav om lokalplan og medfølgende tillæg til kommuneplan. Det betyder, at Borgerrepræsentationen altid vil skulle tage stilling til et konkret forslag om højhusbyggeri. Processen skal bidrage til at kvalificere planlægningen og udviklingen af et projekt og dermed skabe bedre projekter og større tilfredshed hos alle involverede. Kommunen vil derfor opfordre grundejere og developere til at indlede et samarbejde med kommunen allerede før et byggeprogram lægges fast, således at ønsker fra lokale beboere, lokaludvalg og repræsentanter for erhverv og institutioner kan inddrages tidligt i processen. Da der her er tale om højhuse med stor betydning for byen forventer kommunen, at projektudviklingen sker på et kvalificeret niveau i form af en arkitektkonkurrence eller et parallelopdrag. Som opfølgning på dialogprocessen bør de indkomne forslag udstilles offentligt, så der bliver mulighed for at kommentere dem, inden et forslag udvælges og indstilles til politisk godkendelse. Side 5 af 8

6 Herefter skal projektet bearbejdes i et samarbejde mellem kommunen, grundejer, rådgiver og lokale repræsentanter - herunder lokaludvalg - som grundlag for planlægningen. Evaluering og eventuel revision af strategien Strategien bør indgå i Kommuneplan 2009, og i forbindelse med Kommuneplan 2013 evalueres med henblik på en eventuel revision. I den forbindelse vil alle aftalepartierne blive inviteret til en drøftelse. Bilagsfortegnelse: Bilag A: Dokumentationskrav til projekter Side 6 af 8

7 Bilag A: Dokumentationskrav til projekter Det er vigtigt, at den offentlige debat om projekter og i sidste ende den politiske beslutning tages på så klart og entydigt grundlag som muligt. Alle involverede skal have det bedst mulige grundlag for at tage stilling til projekterne. Både borgere, forvaltning og politikere skal kunne se, hvordan projekterne lever op til vision og kvalitetsmål for højhuse. Derfor lægges der vægt på, at bygherrer og rådgivere leverer så klart, tydeligt og velillustreret et materiale som muligt. Nedenfor er en oversigt over de punkter, som projektmaterialet skal belyse, når der er ønsker om højhusbyggeri. Projektmaterialet skal indeholde følgende: Hø Byen og kvarteret Kort, der angiver bebyggelsens beliggenhed i forhold til bycentre og knudepunkter, herunder afstand/adgang til stationer og overordnet vejnet. Illustration og beregning af de trafikale konsekvenser, afvikling af trafikken til og fra bebyggelsen samt placering/ udformning af parkeringspladser. 3D-illustrationer af bebyggelsens samspil med byens profil og indflydelsen på bybilledet, herunder bebyggelsens indvirkning på væsentlige kulturmiljøer som f.eks. den historiske by og bebyggelsens fjernvirkning og fremtræden om dagen og om natten set fra udvalgte punkter i byen. Beskrivelse og fotos af kvarterets eksisterende problemer, kvaliteter og potentialer. 3D-illustrationer af bebyggelsens samspil med kvarteret og de nære omgivelser. Miljøbevidsthed Beskrivelse af tiltag i udformning, indretning og i bebyggelsens drift for at minimere forbrug af energi og ressourcer, forbedre indeklimaet og styrke bebyggelsens symbolværdi. Gerne suppleret med illustrationer af eventuelle referencebyggerier. Beskrive i hvilken grad projektet lever op til internationale standarder, f.eks. amerikanske LEED I lokalplanområder, som er udpeget til lavenergibyggeri, skal statens krav til lavenergibyggeri, klasse 1. følges. Byrummet Beskrivelse og fotos af det eksisterende byrums problemer, kvaliteter og potentialer. 3D-illustrationer af bebyggelsens afgrænsning og facade mod byrummet, herunder projektets byfunktioner, stueetagens anvendelse og sammenhæng med det nære byrum. Illustration og beregning af de bevægelsesmønstre projektets byfunktioner og stueetagens anvendelse genererer. Side 7 af 8

8 3D-illustrationer af byrum og friarealers indretning og sammenhæng med bebyggelsen og kvarteret, herunder tilgængelighed og muligheder for ophold og aktiviteter. Det lokale klima 3D-illustrationer af bebyggelsens skyggekonsekvenser for byrum og omgivelser, herunder indblik- og udsigtsforhold for den omgivende bebyggelse. Illustrationer og analyser af bebyggelsens påvirkning af vindforholdene i byrummet og redegørelse for hvordan eventuelle gener er minimeret eller kan minimeres ved bearbejdning af projektet. Gerne suppleret med illustrationer af eventuelle referencebyggerier. Den arkitektoniske ide Tegninger, illustrationer og beskrivelse af den arkitektoniske idé og byggeriets højde, volumen, form, facadeudtryk, materialer og farver. Tegninger, illustrationer og beskrivelse af bebyggelsen i forhold til byen og omgivelserne. Side 8 af 8

Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring)

Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Bilag 4: Resume af høringssvar i forbindelse med indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen (foroffentlig høring) Københavns Kommune har indkaldt ideer og forslag til planlægningen for højhuse.

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan

Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Byudvikling i Roskilde - samarbejde med byherre mv. Bygherreforeningen den 8. oktober 2012 Esben Haarder Paludan Strategisk byudvikling i Roskilde? Finde sine potentialer potentialer og er begyndt at folde

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015 Almene boliger i serviceerhvervsområder Generelle bestemmelser Foto: JJW Luftfoto Borgerrepræsentationen har den 2. februar 2017 vedtaget at sende dette kommuneplantillæg

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 5. Aalborg Midtby, hjørnegrunden Rendsburggade/Nyhavnsgade, Ungdomsboliger. Kommuneplantillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus og Lokalplan 1-1-118 (2. forelæggelse). 2013-33915. By- og Landskabsudvalget

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

Endelig vedtagelse af Forslag til Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune for et område i midtbyen Tillæg nr. 99 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af Forslag til Tillæg til Højhuspolitik for Aarhus Kommune for et område i midtbyen Tillæg nr. 99 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. november 2017 Tillæg til højhuspolitikken for et område i midtbyen Endelig Endelig vedtagelse af Forslag til Tillæg til Højhuspolitik

Læs mere

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan

Læs mere

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER

BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1

Kommuneplan Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Kommuneplan 2013-2025 Tillæg nr. 2 for et område på Hov Havn Rammeområde 5 BE 1, 5 BE 2 og 5 HA 1 Juni 2014 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 1 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING... 2 Baggrund for kommuneplantillægget...

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Bæredygtighedsværktøj

Bæredygtighedsværktøj Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,

Læs mere

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 8 Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

HØJHUSPOLITIK. Hvilke krav stilles der til belysning af højhusprojekter En bygherrevejledning. Århus Kommune

HØJHUSPOLITIK. Hvilke krav stilles der til belysning af højhusprojekter En bygherrevejledning. Århus Kommune HØJHUSPOLITIK for Århus Kommune Hvilke krav stilles der til belysning af højhusprojekter En bygherrevejledning Århus Kommune Teknik & Miljø Højhuspolitik for Århus Kommune Hvilke krav stilles der til belysning

Læs mere

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag

Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 26. november 2015 Lokalplan 1011, Boliger ved Peter Sabroes Gade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer Baggrund Der er fastsat normer for bilparkering i kommuneplanen. Kommuneplannormerne

Læs mere

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager.

Indstillingspunkt 2 anbefales med den ændring, at der maksimalt kan bygges i to etager. 15-03-2016 Side 5 4. ØU - Arkitektkonkurrence for Degnejorden Sagsnr.: 13/18661 Resumé: har besluttet, at der skal gennemføres en arkitektkonkurrence for udviklingen af Degnejorden. Torsdag den 11. februar

Læs mere

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning

Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet

Læs mere

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag

Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. november 2015 Lokalplan 1018, Højhusbebyggelse på Randersvej 139, La Tour - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

Screening for miljøvurdering

Screening for miljøvurdering Screening for miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal en myndighed udarbejde en miljøvurdering af planer og programmer, der antages at kunne få væsentlig indvirkning

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T

T E K N I S K U D V A L G 8. M A J U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T T E K N I S K U D V A L G 8. M A J 2 0 1 7 U d v i k l i n g s p l a n f o r S Y D H A V N S K V A R T E R E T Sydhavnskvarteret Sydhavnskvarteret skal være en levende og spændende sydligste etape i den

Læs mere

Lokalplan 1047, Byområde ved Søren Frichs Vej - Endelig

Lokalplan 1047, Byområde ved Søren Frichs Vej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. februar 2017 Lokalplan 1047, Byområde ved Søren Frichs Vej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1047 - Byområde

Læs mere

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013.

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde i Gellerup Nord og Tillæg nr. 78 til Kommuneplan 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. maj 2016 Lokalplan 1014, Blandet byområde i Gellerup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 1014, Blandet byområde

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 06-07-2015 Sagsnr. 2015-0137435 Dokumentnr. 2015-0137435-1 SUPPLERENDE HØRING Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Omdannelse af erhvervsområde til blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Kommuneplan Forslag til Tillæg 6 til. Omdannelse og byudvikling i Bykernen R Ø D OV R E KO M M U N E

Kommuneplan Forslag til Tillæg 6 til. Omdannelse og byudvikling i Bykernen R Ø D OV R E KO M M U N E Forslag til Tillæg 6 til Kommuneplan 2014 Omdannelse og byudvikling i Bykernen Rammeområde 5F04 Rammeområde 5F06 Rammeområde 5F14 Rammeområde 5F15 Rammeområde 5F13 Rammeområde 5F12 Rammeområde 5F11 Rammeområde

Læs mere

Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej

Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej Referencer til byomdannelse af området ved Krimsvej www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Krimsvej 2 Københavns kommune har som mål at være miljømetropol. Derfor

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

Bliv en del af Københavns nye centrum

Bliv en del af Københavns nye centrum Bliv en del af Københavns nye centrum Butik og restaurant i Axel Towers Se mere på axeltowers.dk eller kontakt RED Property Advisers på 33 13 13 99 eller retail@red.dk Byens bedste beliggenhed Nu har du

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Borgervænget II. Bilag 1. Startredegørelse

Borgervænget II. Bilag 1. Startredegørelse Borgervænget II Startredegørelse Bilag 1 Indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Borgervænget II" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg Luftfoto af planområdet og dets

Læs mere

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.

DEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3. DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 18 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 1. december 2014-26.januar 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 18 til Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Invitation til debat. Kommuneplan 2009-2021. Fremtidens Odense kort fortalt

Invitation til debat. Kommuneplan 2009-2021. Fremtidens Odense kort fortalt Invitation til debat Kommuneplan 2009-2021 Fremtidens Odense kort fortalt Kommuneplan 2009-2021 Debatperiode Du sidder her med byrådets forslag til konkrete planer for, hvordan Odense skal udvikle sig

Læs mere

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere