Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi"

Transkript

1 Det Nationale Bioøkonomipanel Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel September 2014

2 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Udtalelse fra Det Nationale Bioøkonomipanel Foto: Colourbox I udarbejdelsen af denne udtalelse har repræsentanterne for ministerierne alene deltaget med faglig rådgivning, og tager derfor ikke stilling til panelets konkrete anbefalinger. Det Nationale Bioøkonomipanel Førende virksomheder, forskere og organisationer udgør tilsammen de 27 medlemmer af Det Nationale Bioøkonomipanel. Dette panel har til opgave at byde ind med konkrete ideer og rådgivning til regeringen, der kan gøre Danmark til et vækstcenter inden for bioøkonomi. Panelets centrale opgave er at anvise muligheder for konkrete tiltag der, lige fra den primære produktion, over forarbejdning til forbrug, på kort og langt sigt kan fremme den bæredygtige bioøkonomi. Læs mere om Det Nationale Bioøkonomipanel på: naturerhverv.dk/tvaergaaende/forskning/biooekonomi/

3 Danmark som vækstcenter for en bæredygtig bioøkonomi Fremtidens økonomi skal i stigende grad baseres på bæredygtigt producerede fornybare biologiske ressourcer. I Danmark har vi gode forudsætninger for at udvikle en sådan bioøkonomi: vi har råvarerne (biomassen) fra bl.a. landbrug, skovbrug og fiskeri, vi har stærke biologisk baserede industrier og vi har den nødvendige forsknings- og innovationskapacitet. Samlet set vurderer Det Nationale Bioøkonomipanel, at Danmark har potentiale til at blive et stærkere bioøkonomisk vækstcenter og dermed være blandt frontløberne til yderligere at udvikle, producere og eksportere løsninger indenfor mange nye bioøkonomiske værdikæder. På trods af sit fokus på nye bioøkonomiske værdikæder, påpeger Det Nationale Bioøkonomipanel potentialerne for værdiløft indenfor eksisterende værdikæder. Desuden vil mange nye bioøkonomiske værdikæder tage udgangspunkt i eksisterende bæredygtige værdikæder, f.eks. ved at fremstille nye produkter ud af reststrømmene. Det kan yderligere medvirke til at forbedre økonomien i eksisterende bæredygtige værdikæder. Bioøkonomien i Danmark vurderes at kunne medvirke til at skabe løsninger på globale udfordringer og samtidig gavne væksten og beskæftigelsen i Danmark. For at realisere potentialerne kræves risikovillighed, tværgående samarbejde og understøttende rammevilkår. Det Nationale Bioøkonomipanel peger i denne udtalelse på nogle generelle barrierer, som begrænser udviklingen af nye bioøkonomiske værdikæder i Danmark, og panelet kommer med forslag til konkrete indsatser til at imødegå disse barrierer. Endelig foreslår panelet en række retningsgivende principper for fremtidige rammevilkår, som kan styrke udviklingen af området. Hvad er bioøkonomi? Bioøkonomi er en (samfunds)økonomi, hvor de basale byggesten, der bruges til produktion af energi, kemikalier og materialer, stammer fra fornybare biologiske ressourcer fra bl.a. planter og animalske restprodukter. Produkterne indbefatter fx fødevarer (og fødevareingredienser), foder (og foderingredienser), biobaserede produkter (biomasse-baserede kemikalier, biomaterialer etc.) og bioenergi. Forskning og udvikling er en vigtig del af at udvikle bioøkonomiens værdikæder. Hvad kan bioøkonomien? Bioøkonomien er vigtig for vores overgang fra et fossilbaseret til et mere biobaseret og bæredygtigt samfund. Bioøkonomien kan: 1. mindske vores afhængighed af fossile brændsler og råstoffer 2. nedsætte vores miljø- og klimabelastning 3. skabe økonomisk udvikling og nye arbejdspladser, herunder også i landdistrikterne 4. øge ressourceeffektiviteten (bedre udnyttelse af råvaren) 5. øge teknologieksport og konkurrencedygtighed

4 6. øge værdiskabelsen ved at få flere eller mere værdifulde produkter ud af råvaren 7. fremme recirkuleringen af næringsstoffer (herunder fx fosfor) 8. komplementere fødevareproduktionen og fremme et bæredygtigt jordbrug 9. medvirke til naturpleje, fx ved høst af biomasse i ådale. Danmarks generelle styrkepositioner indenfor bioøkonomien Det nationale bioøkonomipanel vurderer, at Danmark har en række styrkepositioner, som er et godt udgangspunkt for at udvikle en stærkere national bioøkonomi. Vi har råvaregrundlaget (biomasser), vi har teknologierne (bioraffinering, biologisk produktion m.m.), og vi har spidskompetencer inden for bl.a. landbrug, skovbrug, fødevarer, fiskeri, teknologi, energi, logistik, IT, serviceerhverv, forskning, udvikling og rådgivning. Vi har en lang tradition for løbende at udvikle og optimere traditionelle bioøkonomiske værdikæder indenfor bl.a. fødevarer, foder, energi og skovsektoren. Vi er også gode til at integrere systemer og aktører og til at samarbejde på tværs. Lovende danske værdikæder Bioøkonomipanelet vurderer, at der er store udviklingspotentialer indenfor stort set alle typer af bioøkonomiske værdikæder i Danmark. Værdikæderne befinder sig dog på nuværende tidspunkt på meget forskellige udviklingsstadier og indenfor hver type af værdikæde, er der stor spændvidde mellem anvendelserne af biomassen. Visse af værdikæderne er kommercielle allerede i dag og har været det i mange år (fødevarer, foder, visse typer bioenergi), mens andre værdikæder er tæt på at være markedsmodne (fx halm til sukker-platform). Atter andre har store potentialer, men vil kræve forskning og udvikling for at nå et kommercielt stadie (fx betydelige dele af de værdikæder, der er baseret på marin biomasse). Udviklingen af de enkelte værdikæder vil være forskellig. Nogle værdikæder udvikles bedst i centrale (typisk relativt store) bioøkonomiske anlæg, mens andre værdikæder med fordel kan udvikles i mindre, decentrale anlæg. Bilag 1 illustrerer eksempler på væsentlige mulige nye bioøkonomiske værdikæder baseret på et bredt spektrum af forskellige typer biomasse. Dette viser tilsammen eksempler på mangfoldigheden, potentialerne og udfordringerne indenfor nye bioøkonomiske værdikæder. Barrierer Med så store potentialer kunne man måske forvente, at nye bioøkonomiske værdikæder ville være under rivende udvikling i Danmark, men der er betydelige barrierer, som hæmmer udviklingen af mange af værdikæderne. Bioøkonomipanelet vil pege på følgende barrierer, hvoraf nogle er hæmmende for mange værdikæder, mens andre er specifikke for enkelte værdikæder: 1. Manglende markedstræk En række nye biobaserede produkter (fx biomaterialer eller bioenergi) kan på nuværende tidspunkt ikke konkurrere med de tilsvarende eksisterende produkter,

5 som er fremstillet på basis af fx olie eller andet fossilt materiale. Det er der en række grunde til. Prisen på fossile produkter afspejler ikke produktets reelle miljø- og klimabelastning, og mange bioøkonomiske værdikæder befinder sig stadig på udviklingsstadiet og kan derfor ikke konkurrere med den fossilt baserede produktion, der er blevet udviklet og effektiviseret over mange år. Tilsvarende gælder, at udviklings- og optimeringsmulighederne for en række nye og mere bæredygtige bioøkonomiske værdikæder inden for fødevarer og foder udfordres af manglende markedstræk. 2. Manglende politiske målsætninger Dele af bioøkonomien er afhængig af politisk opbakning for at kunne udvikles. Derfor er det centralt, at der fastsættes mål i EU, der kan bidrage til at skabe et større markedstræk, og at der skabes stabile og forudsigelige rammevilkår for udviklingen. Det vil gøre det muligt at trække investeringer til et område, hvor støttesystemet har stor betydning for investeringsklimaet. 3. Begrænsende regulering Nye bioøkonomiske værdikæder betræder ofte nye områder på tværs af sektorer, hvor regulering og ministerielle ressort-snitflader ikke er klare. Det kan komplicere sagsgangene for virksomheder i betydelig grad. Den eksisterende regulering virker i flere tilfælde begrænsende for udvikling af nye værdikæder og for mere ressourceeffektive anvendelsesmuligheder. Reguleringen er naturligvis udarbejdet med et bestemt og ønskværdigt formål for øje, men dette formål kan have konsekvenser i forhold til udviklingen af bioøkonomien. Eksempler på dette er fx reguleringen af bio-slam fra forskellige metoder til udnyttelse af organisk affald fra husholdninger. 4. Utilstrækkelige bæredygtighedskriterier Bioøkonomien skal udvikles på et bæredygtigt grundlag både i forhold til de sociale-, de miljømæssige- og de økonomiske aspekter, men der mangler klare og operationelle bæredygtighedskriterier, der gælder for alle typer af biomasser. I dag er der bl.a. krav til biomasser, der anvendes til biobrændstoffer, certificeringsordninger for fast biomasse og krav om bæredygtigt træ til statslige varekøb og byggeri mv. 1. Samtidig er det også et problem, at de produkter, som bioøkonomien skal konkurrere med, ikke nødvendigvis er bæredygtige eller omfattet af bæredygtighedskriterier. 5. Svært at komme fra forskning til pilotprojekter og fra pilot- til fuldskalaprojekter Overgangen fra forskningsstadiet til de første pilot- og demonstrationsprojekter, samt ikke mindst fra pilot- og demonstrationsprojekter til fuldskala industrielle produktioner er svær for nye bioøkonomiske værdikæder. Teknologien skal være fuldt konkurrencedygtigt i forhold til de konkurrerende fossile produkter allerede fra begyndelsen, idet der ikke findes midlertidige nichemarkeder, hvor 1 Cirkulære nr af 25/06/2014 om sikring af bæredygtigt træ i statens aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder. Cirkulæret fastlægger en række detaljerede kriterier for bæredygtigt træ.

6 udviklingsinvesteringen kan dækkes, sådan som det findes i andre teknologiske udviklingsøkonomier. Konsekvensen er, at tærsklen for overgang til rent kommerciel drift er teknisk høj, ligesom muligheden for at tiltrække de nødvendige private investeringer i udviklingsstadiet begrænses af, at det er vanskeligt efterfølgende at få markedsmæssig dækning for udviklingsomkostningerne. For nogle værdikæder er der fx et udtalt forskningsbehov eller behov for at iværksætte pilot- eller demonstrationsanlæg, mens atter andre kæmper med at rejse midler til at realisere fuldskala anlæg. Der vil endvidere være behov for yderligere uddannelse, på alle niveauer fra den ufaglærte til den højtuddannede, forbundet med at udvikle mange værdikæder, ligesom der også kan være en række arbejdsmiljørelaterede problemer, der skal afklares. Konkrete her-og-nu anbefalinger Bioøkonomipanelet har følgende her-og-nu anbefalinger til regeringen, som det vurderes vil kunne medvirke til at fremme bioøkonomien på kort og mellemlangt sigt: 1. Bioøkonomipanelet opfordrer regeringen til at arbejde intensivt for, at der etableres et avanceret integreret industriel skala bioraffineringsanlæg i Danmark. For at komme fra demonstration til industriel produktion er det bl.a. nødvendigt, at der skabes efterspørgsel efter biobaserede alternativer til de produkter, der i dag er baseret på fossile råstoffer. Denne efterspørgsel kan både skabes politisk og markedsmæssigt. 2. Bioøkonomipanelet anerkender, at der er særlige barrierer for udviklingen af nye industrielle bioøkonomiske værdikæder samt for enkelte af de eksisterende såsom biogas. Bioøkonomipanelet vil derfor løbende identificere reguleringsmæssige barrierer for udvikling af bioøkonomien og informere regeringen om dem, så barriererne dels kan blive analyseret nærmere, dels kan indgå i beslutningsgrundlaget ved fremtidige justeringer af områdets rammevilkår. I den sammenhæng opfordres regeringen til at undersøge, om incitamentstrukturerne underbygger udviklingen af nye industrielle bioøkonomiske værdikæder eller om der fx er behov for yderligere støtte til teknologiudvikling. 3. Bioøkonomipanelet anbefaler, at der oprettes flere partnerskaber med deltagelse af offentlige myndigheder, den private sektor og vidensinstitutioner, som bl.a. kan fokusere på at hjemtrække kapital (herunder EU-midler og anden finansiel støtte) til udvikling af teknologier. Regering, relevante offentlige myndigheder, brancheorganisationer, finansverdenen og virksomheder kan, med udgangspunkt i de tidligere påpegede styrkepositioner, endvidere indgå et partnerskab med det formål at tiltrække udenlandsk kapital med henblik på at sikre fortsat udvikling og etablering af bioøkonomiske værdikæder i Danmark.

7 4. Bioøkonomipanelet opfordrer de involverede ministerier til tæt samarbejde og koordination vedr. udvikling af bioøkonomien og til løbende at orientere bioøkonomipanelet om dette samarbejde. 5. Bioøkonomipanelet opfordrer brancheorganisationer, vidensinstitutioner og NGOer til at støtte de relevante offentlige myndigheder med viden og ideer til at opstille kriterier, der kan fremme offentligt indkøb af bæredygtige bioøkonomiske produkter. Bioøkonomipanelets bud på udvikling af bioøkonomiens værdikæder Rammevilkårene for udviklingen af bioøkonomien er i sagens natur en kompleks størrelse, som indeholder både økonomiske, ressourcemæssige og lovgivningsmæssige faktorer og aspekter. En række af disse aspekter og faktorer ligger i vid udstrækning udenfor dansk kontrol og dikteres af globale forhold som fx markedsprisen på olie eller globale vejrforhold. Andre faktorer har den danske offentlighed større indflydelse på, fordi de reguleres via national eller EU-lovgivning. På grund af denne kompleksitet anbefaler bioøkonomipanelet, at der opstilles en række principper, som kan være retningsgivende for danske beslutningstagere, når der løbende justeres på rammevilkårene 2 for bioøkonomiområdet. Bioøkonomipanelets bud på fremtidige rammevilkår for bioøkonomien er: 1. Biomasse skal håndteres som en begrænset ressource Med de globale klimaforandringer, stigende befolkningstal og velstand forventes der et øget pres på naturressourcerne over de kommende år. Samtidig vil omlægningen mod en biobaseret økonomi betyde øget efterspørgsel på biomasse. Derfor skal anvendelse af biomasse overvejes grundigt, og fødevareproduktion, ressourceeffektivitet og reduceret miljøbelastning prioriteres højt. Mulighederne for at øge produktionen og tilgængeligheden af biomasse bør også undersøges nærmere. 2. Det vil tage tid at udvikle bioøkonomien men vi skal ud over stepperne og lære undervejs Det er vigtigt at erkende, at nye værdikæder i bioøkonomien typisk ikke vil blive realiseret i et spring, men gradvist og trin for trin. I den forbindelse kan man med fordel fokusere på at udvikle bioøkonomien på kort og mellemlangt sigt men selvfølgelig også være opmærksom på de mere langsigtede udviklingsmuligheder. 2 Med rammevilkår menes betingelser, der sætter rammerne for sektorens økonomiske aktiviteter, og der som udgangspunkt er ens for alle virksomheder i sektoren. Nogle af disse rammevilkår er bestemt af lovgivning og sektorpolitiske indsatsprogrammer, andre handler om institutioner og økonomiske strukturer, der er opstået som en konsekvens af virksomhedernes og brancheorganisationernes valg af organisering og samarbejdsinitiativer, og endelig er der rammevilkår, der hænger sammen med internationale påvirkninger, eller som skyldes et kompleks af mange samvirkende faktorer.

8 3. Bioøkonomien skal udvikle et mere ressourceeffektivt og bæredygtigt samfund Ved bæredygtigt skal også i denne sammenhæng forstås både klimamæssig, miljømæssig 3, social samt økonomisk bæredygtighed. 4. Der bør være ens bæredygtighedskrav for en given type biomasse Arbejdet med bioøkonomiens bæredygtighed opprioriteres. Ved indførsel af bæredygtighedskriterier bør der gælde de samme bæredygtighedskrav for en given type biomasse - uanset, hvad denne i sidste ende skal bruges til. Kravene bør så vidt muligt udarbejdes internationalt eller i EU 4. Det skal sikres, at alle interessenter har mulighed for at blive hørt ved udarbejdelsen af bæredygtighedskrav. 5. Rammevilkårene skal stimulere udvikling af nye bioøkonomiske værdikæder Det indebærer bl.a., at rammevilkårene: - skal være forudsigelige, - skal stimulere udviklingen af nye markeder, sikre jobskabelse og reducere miljøog klimabelastningen, - skal skabe incitamenter til værdiforøgelse og øget ressourceeffektivitet, - skal fokusere på mål frem for metode - tager hensyn til, at danske virksomheder skal være konkurrencedygtige på det internationale marked 6. Vi skal samarbejde på tværs for at udvikle bioøkonomien Bioøkonomien vil blive udviklet i nye krydsfelter mellem eksisterende aktiviteter og aktører, og der kan også komme helt nye aktører på banen. Et nært samarbejde mellem alle involverede fra politiske, økonomiske, videnskabelige, miljømæssige og sociale sfærer samt fra samfundet generelt er derfor afgørende for udviklingen af bioøkonomien. Det Nationale Bioøkonomipanel er et eksempel på et sådant tværgående samarbejde. 7. Vi skal styrke forskning, innovation og uddannelse for at udvikle bioøkonomien Udviklingen af bioøkonomien vil bl.a. kræve medarbejdere med erhvervsrelevante uddannelser på alle niveauer fra primære producenter, folk ansat i forarbejdningsindustrien til specialister (herunder godt forskningsmiljø), samt fremme af udviklingen og brugen af nye teknologier og produktionsformer fra forskningsstadier over demonstrations- og pilotforsøg til fuldskala kommercielle anlæg. 3 Herunder også ift. jordfrugtbarhed og biodiversitet. 4 Bioøkonomipanelet vil som del af det næste tema se nærmere på bl.a. bæredygtighedskriterier.

9 Det tværministerielle sekretariat for Det Nationale Bioøkonomipanel NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade København V Tel:

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for vand, bio & miljøløsninger Marts 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer for vand,

Læs mere

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

DEN ØKOLOGISKE VEJ MOD 2020. Juni 2014. Juni 2014 Evaluering og udvikling af den danske økologiindsats OPERATE A/S 1

DEN ØKOLOGISKE VEJ MOD 2020. Juni 2014. Juni 2014 Evaluering og udvikling af den danske økologiindsats OPERATE A/S 1 Evaluering Evaluering og udvikling og udvikling af den danske af den danske økologiindsats økologiindsats DEN DEN ØKOLOGISKE ØKOLOGISKE VEJ VEJ MOD MOD 2020 2020 DEL 1 & Del Del 1 & 2 2 Juni 2014 Evaluering

Læs mere

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011

1 Vores energi VORES ENERGI REGERINGEN NOVEMBER 2011 1 Vores energi VORES ENERGI 1 REGERINGEN NOVEMBER 2011 2 1 Vores energi 1 Vores energi Klodens svindende ressourcer og den stigende globale efterspørgsel efter energi presser priserne på de fossile brændsler

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Indhold Forord...5 1.0 En forstærket eksportindsats...7 2.0 Mere økologi på menuen i Danmark... 9 2.1 Styrket afsætning...9 2.2 Økologisk omstilling af køkkener

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. få overblik over mulighederne i 2014-2020

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. få overblik over mulighederne i 2014-2020 Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond få overblik over mulighederne i 2014-2020 2 DEN EUROPÆISKE REGIONALFOND OG DEN EUROPÆISKE SOCIALFOND EU s Regionalfond og EU s Socialfond 2014-2020

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Økologisk Handlingsplan 2020

Økologisk Handlingsplan 2020 Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. I år brugte rekord mange næsten 150.000 voksne og rigtig mange børn en søndag på at se øko-køernes glædesudbrud, da

Læs mere

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser

kebmin.dk Regeringen klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser kebmin.dk Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser August 213 Regeringen Regeringens klimaplan På vej mod et samfund uden drivhusgasser 4 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 1. Danmarks

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Januar 2013 Sammenfatning Virksomhederne inden for sundheds- og velfærdsområdet har over de seneste 20 år fået stigende betydning for dansk økonomi.

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Februar 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Sammenfatning Danmarks kreative erhverv står stærkt. Dansk design og arkitektur

Læs mere

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015

evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 evm.dk Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Marts 2012 2 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-2015 Ansvarlig vækst Handlingsplan for virksomheders

Læs mere

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Kapitel 1 1. Danmark helt ud af krisen... 5 2. Nye vækstinitiativer... 13 Indsatsområde

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20. Kapitel 2 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi...

DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20. Kapitel 2 International markedsanalyse af konsekvenserne ved øget produktion af bioenergi... Indholdsfortegnelse Introduktion... 5 Sammenfatning... 12 DEL 1 Kapitel 1 Biomassens globale aspekt... 20 1.1 Indledning... 20 1.2 Den fremtidige globale landbrugsproduktion... 21 1.3 Biobrændstofproduktionen

Læs mere

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job

Sammen skaber vi værdi. Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 1 Sammen skaber vi værdi Arbejde til alle Kvalitet i velfærden Gode job 2 3 Sammen skaber vi værdi Lønmodtagerne skaber hver dag de værdier, der er afgørende for Danmarks vækst og velfærd. Og vi kan skabe

Læs mere

CRADLE TO CRADLE. Potentialet og udfordringerne. En praktisk guide

CRADLE TO CRADLE. Potentialet og udfordringerne. En praktisk guide GUIDE CRADLE TO CRADLE Potentialet og udfordringerne En praktisk guide > Verdens befolkning er i kraftig vækst. I 2050 vil jordkloden have mere end 10 mia. indbyggere. Samtidig forventes den økonomiske

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser Erhvervsstyrelsen Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser December 2013 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning, perspektiver

Læs mere

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 Visionen og hvordan vi kommer derhen... 5 Vækstteamets vision... 5 Målsætninger... 5 Vækstteamets anbefalinger...

Læs mere

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder

GNBO Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 100.000 jobs med bæredygtig omstilling. 100år. 100år. små enheder KRONER KRONER forskellig hastighed forskellig hastighed fælles faciliteter fælles faciliteter kollektiv transport kollektiv transport bedre kvalitet bedre kvalitet omprioritering omprioritering retfærdig

Læs mere

Analyse af barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer virksomheder i Danmark

Analyse af barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer virksomheder i Danmark Analyse af barrierer og udviklingsmuligheder for peer-to-peer virksomheder i Danmark Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen af Dalberg Research September 2014 Indhold Indhold... 1 Forord... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati. Mere handel. Nye job.

Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati. Mere handel. Nye job. Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati Mere handel. Nye job. Maj 2014 Regeringens strategi for eksportfremme og økonomisk diplomati Mere handel. Nye job. Maj 2014 Regeringens strategi

Læs mere

Sådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark

Sådan håndterer vi skybrud og regnvand. Handlingsplan for klimasikring af Danmark Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark December 2012 Sådan håndterer vi skybrud og regnvand Handlingsplan for klimasikring af Danmark Sådan håndterer vi skybrud

Læs mere

Klart ansvar for de svageste

Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Klart ansvar for de svageste Oplæg om det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde Klart ansvar

Læs mere