Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi"

Transkript

1 Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi

2 Indhold Forord En forstærket eksportindsats Mere økologi på menuen i Danmark Styrket afsætning Økologisk omstilling af køkkener og offentlige indkøb Sammen om mere økologi Økologi på tværs af ministerierne Økologi i kommunerne Udbredelse af økologien i EU Udvikling af erhvervet Investerings- og erhvervsstøtte Økologisk Fødevarerådgivning og lokal grøn afsætning Forskning Flere og grønnere økologer Økologiudviking Økologisk areal- og omlægningstilskud Alternative ejer- og driftsformer Styrket økologisk produktion Målrettet indsats for plante-, frugt- og bærproduktion Bedre adgang til næringsstoffer Dansk proteinfoder Udvikling af økologisk svineproduktion Øvrige indsatser, der understøtter økologien

3 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling er ikke sket af sig selv. Den er resultatet af, at fremsynede landmænd, organisationer og politikere er gået sammen om at gøre Danmark til verdens stærkeste økologiland. Det skal vi også gøre i fremtiden. Med Økologiplan Danmark styrker og samler regeringen derfor indsatsen for dansk økologi. Målet er at fordoble det økologiske areal frem mod 2020 i forhold til Det er en stor ambition, som kun kan blive til virkelighed, hvis hele Danmark står sammen om økologien. Aldrig har der været efterspurgt, solgt og eksporteret så mange økologiske fødevarer. Den økologiske omsætning udgør i dag 8 pct. af det samlede fødevaresalg. Det er den største andel i verden, og tallet er stigende. Og siden 2007 er værdien af den samlede økologiske fødevareeksport steget med 228 pct. Med det røde Ø-mærke skabte vi en forskel, der kan mærkes. Nu går vi sammen om at udnytte, udvikle og udvide vores økologiske styrkeposition til gavn for naturen, dyrene og fremtidens generationer. Fødevareminister Dan Jørgensen Regeringen vil lade det offentlige gå forrest. Derfor øger vi omlægningen af statens arealer til økologisk drift og fortsætter indsatsen for økologisk omstilling af vores offentlige køkkener, som hver dag står for måltider. Vi styrker økologien i folkeskolen og på landbrugsuddannelsen. Vi målretter forskningen i nye økologiske løsninger og giver plads til nye eksperimenter. Og vi investerer i eksportfremstød og oplysning, som skal øge salget af dansk økologi både herhjemme og i resten af verden. 5

4 1.0 En forstærket eksportindsats Danske økologiske kvalitetsfødevarer giver i dag adgang til nye og vigtige vækstmarkeder. Eksportpotentialet er dog stadig stort med vækst og arbejdspladser til følge. Derfor vil regeringen styrke økologieksporten. Eksporten af økologiske varer er steget fra 468 mio. kr. i 2007 til mio. kr. i 2013, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Nære markeder i vækst udgør langt størstedelen af Danmarks økologieksport i dag og har et betydeligt potentiale. Men også den voksende, købedygtige middelklasse i Asiens vækstøkonomier efterspørger dansk økologi, som derfor kan sælges til høje priser. En større eksport øger afsætningssikkerheden for danske landmænd, giver vækst og bidrager til målsætningen om en fordobling af det økologiske areal i Derfor afsætter regeringen 34 mio. kr. til at styrke den økologiske eksport frem mod Pengene skal blandt andet gå til virksomhedsfremstød, indsatser i detailhandelskæder og foodservice samt branding af dansk økologi på både nær- og fjernmarkeder, fx på udvalgte internationale messer. Tilskud til økomesser For at dansk økologi kan blive endnu mere populær i udlandet, giver regeringen støtte til fremstød på store fødevaremesser i hele verden, hvor virksomheder kan promovere deres produkter. Det gælder fx verdens største økologimesse BIOFACH i Tyskland, som fødevareministeren i 2015 deltager i. Som opfølgning på forummets arbejde er der derfor fx indgået en aftale med de kinesiske myndigheder, der skal føre til en mere smidig kontrol af dansk producerede økologiske fødevarer til eksport til Kina. Sådan vil regeringen fremme eksporten: Eksportaktiviteter Regeringen afsætter 34 mio. kr. i perioden til styrket eksport. Nye eksportmarkeder Regeringen styrker samarbejdet med ambassader og i dialogforum for økologieksport. Fødevareministeren deltager i eksportfremstød og messer for økologi. Regeringen styrker dialogen med myndigheder på eksportmarkeder med stort markedspotentiale, hvor det vurderes omkostningseffektivt, og hvor erhvervet har kapacitet til at udnytte det. Regeringen arbejder for at lette eksport af danske økologiske produkter til Kina. NaturErhvervstyrelsen ansætter en eksportkoordinator, som bl.a. skal fremme eksport af økologiske fødevarer. Regeringen opfordrer erhvervet til: At søge støtte under EU s salgsfremmeordning til at udbygge eksportindsatsen med fremstød for afsætning af økologiske fødevarer på lovende eksportmarkeder. Samtidig vil regeringen styrke koordinationen af eksportindsatsen gennem Fødevareministeriets dialogforum for økologieksport. Dette samarbejde har allerede vist et behov for at lette virksomhedernes arbejde med kontrol, certificering og nationale markedskrav. 7

5 2.0 Mere økologi på menuen i Danmark 2.1 Styrket afsætning Salget af økologi i Danmark stiger år for år, men potentialet er stadig stort. Regeringen vil øge den danske efterspørgsel gennem øget samarbejde og forbrugeroplysning. De fleste danske økologiprodukter sælges i Danmark. Detailhandelsomsætningen for økologi er vokset konstant fra 3,6 mia. kr. i 2007 til 5,8 mia. kr. i 2013, men regeringen vurderer, at salget fortsat kan øges. Detailhandlen påvirker igennem deres varesortiment og udbud i høj grad forbrugernes indkøbsvaner. 75 pct. af de økologiske fødevarer til forbrugerne sælges i dagligvarebutikker. Detailhandlen gør allerede meget for at styrke økologien, men også her kan indsatsen øges. Økologisk detailhandel Detailhandlen har brugt Ø-mærkets 25-års fødselsdag som afsæt til at markedsføre økologien. Flere kæder har gennemført seriøse prisnedsættelser og store kampagner. Detailomsætningen af økologiske fødevarer i milliarder kr. 6 5,5 5 4,5 4 3, Kilde: Danmarks Statistik Derfor afsætter regeringen 25 mio. kr. til øget afsætning i Danmark. Pengene skal blandt andet bruges til forbrugeroplysning og kampagner i detailhandlen for at øge bevidstheden og interessen for økologi hos forbrugerne. Det skal medføre øget salg og et større og bredere økologisk sortiment i detailhandlen. Også i food service-sektoren kan interessen styrkes, så danskerne i stigende grad kan vælge økologien, når de spiser ude - såvel på arbejdspladsen som i fritiden. Samtidig vil regeringen arbejde for en forenkling af EU s økologikontrolkrav, så blandt andet slagter- og bagerafdelinger i supermarkeder og lign. får lettere ved at anvende økologiske råvarer. Sådan vil regeringen styrke afsætningen i Danmark: Afsætningsfremme Regeringen afsætter 25 mio. kr. i perioden til afsætningsfremme på hjemmemarkedet. Regeringen arbejder for en forenkling af EU-økologiforordningens kontrolkrav, så bl.a. bager- og slagterafdelinger i supermarkeder får lettere ved at anvende økologiske råvarer. 9

6 2.2 Økologisk omstilling af køkkener og offentlige indkøb Flere og flere offentlige køkkener omlægger til økologi med tilskud fra staten. Det giver sundere måltidssammensætning og mindre madspild. Derfor afsætter regeringen yderligere 58 mio. kr. til omstilling af de offentlige køkkener frem mod Økologisk omstilling af offentlige køkkener giver ikke kun mere økologisk efterspørgsel. Det har positive synergieffekter som reduceret madspild og sundere måltidssammensætning. Siden 2012 har regeringen arbejdet målrettet for økologisk omstilling af de offentlige køkkener og støttet indsatsen markant. Det har medført, at mange køkkener i kommuner, regioner og staten nu er økologiske. Der er etableret et solidt samarbejde med centrale aktører i erhverv, kommuner og brancheorganisationer, som understøtter indsatsen og medvirker til at sikre fremdriften. Det skal fortsat være attraktivt at omlægge til økologi i offentlige køkkener på fx hospitaler, plejehjem og i børneinstitutioner. Derfor afsætter regeringen 58 mio. kr. frem mod 2018 til vejledning og rådgivning til offentlige køkkener, der vil være økologiske. Sådan vil regeringen fremme den økologiske køkkenomstilling: Køkkenprojekter Regeringen afsætter 58 mio. kr. i perioden til økologisk omstilling af offentlige køkkener. Regeringen rådgiver offentlige institutioner, der vil omlægge deres køkkener til økologi. Fødevareindkøb Regeringen afsætter 12 mio. kr. i perioden til rådgivning og viden til indkøbere, udbuds- og køkkenansvarlige. Regeringen fortsætter via indsatsen Kloge Fødevareindkøb dialogen med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) for at sikre flere økologiske fødevareindkøb. Regeringen vil gå i dialog med Partnerskab for offentlige grønne indkøb om fastsættelse af nye mål for indkøb af økologiske fødevarer i partnerskabets kommuner og regioner. Økologiske spisemærker Regeringen øger samarbejdet med erhvervet og andre parter for at udbrede det økologiske spisemærke. En stor succes Omstilling af offentlige køkkener har særligt været en succes i kommunerne. Indtil videre deltager 31 kommuner i projekter støttet af regeringens køkkenindsats, og siden tilskuddet til omstilling blev indført, er der kommet 800 flere økologicertificerede køkkener. Københavns Kommune arbejder fx mod 90 pct. økologi i Samtidig med køkkenomstillingen har en målrettet indsats gjort det statskontrollerede økologiske spisemærke populært som aldrig før. Da der blev sat politisk fokus på den økologiske omstilling af de offentlige køkkener i 2012 var der 138 spisemærker. I begyndelsen af 2015 uddeles spisemærke nr

7 3.0 Sammen om mere økologi 3.1 Økologi på tværs af ministerierne Danmarks økologiindsats er spredt ud på mange offentlige aktører. Nu styrker regeringen indsatsen ved at samle kræfterne om økologien. Danmarks økologipolitik er forankret i Fødevareministeriet, men økologien spiller i høj grad sammen med andre politikområder såsom miljø-, klima-, undervisnings- og sundhedsområdet. Både erhvervet og interessenter efterspørger en tværministeriel økologiindsats, der samler trådene. Derfor styrker regeringen nu økologisamarbejdet på tværs af ministerier, kommuner og regioner. Statslige arealer og kantiner Staten råder over meget landbrugsjord og bespiser mange mennesker hver dag. Ca. 32 pct. af statens arealer drives økologisk, hvilket regeringen gerne vil gøre bedre. Med en samlet indsats vil flere arealer og kantiner kunne blive omlagt til økologi. På arealsiden kan det fx ske ved at arbejde for, at flere økologer forpagter arealerne. På bespisningssiden arbejder flere statslige myndigheder allerede med ambitiøse målsætninger, og flere igangsætter større projekter i fremtiden. Økologi på statslige arealer Miljøministeriet arbejder med at få omlagt flere af deres arealer til økologi. Det sker bl.a. ved at lave opsøgende arbejde for at få økologer til at forpagte arealerne. Derudover arbejdes for at indgå længere kontraktperioder med de private landmænd. Også Forsvarsministeriets arealer har en stærk økologiprofil. Siden 2012 har ministeriet haft som mål, at landbrugsarealerne omlægges til natur eller økologisk drift. Pt. drives ca. 20 pct. af landbrugsarealerne økologisk certificeret, mens ca. 60 pct. drives uden brug af pesticider og gødning. Økologisk og sundt forsvar Hvert år serverer Forsvarets kantiner 1,1 mio. kg. mad, bruger for 21 mio. kr. kaffe og uddeler 5 mio. stykker frugt. Forsvarsministeriet har i dag 40 pct. økologi i Vestdanmark og ønsker at komme så tæt på en 100 pct. økologimålsætning i Forsvarets kantiner som muligt. Derfor vil Forsvarsministeriet iværksætte et pilotprojekt i samarbejde med de nuværende kantineleverandører, forskningsinstitutioner, økologer og kokke. Erfaringerne fra projektet skal inddrages i udformningen af udbudsmaterialet, når Forsvarets kantineudbud i Østdanmark og Vestdanmark skal fornys i 2017/2018. Fremtidig miljøregulering Regeringen arbejder med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger om en ny, målrettet og differentieret miljøregulering af landbruget baseret på principper om omkostningseffektivitet og målrettet opfyldelse af miljø- og naturmål frem for generelle restriktioner. Målet er at omlægge den danske regulering baseret på disse principper, herunder en adskillelse af reguleringen af staldanlæg og markareal, en målrettet og sårbarhedsdifferentieret arealregulering og en emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen. I det omfang den økologiske produktionsform gennem fx afgrødevalg og anvendelse af virkemidler på arealerne giver et særligt bidrag til miljø, vil regeringen inddrage det i det videre arbejde med målrettet regulering. Mere økologi i landbrugsuddannelsen For at realisere den grønne omstilling skal fremtidens landmænd være klædt på til at arbejde med økologi som en del af deres grundlæggende faglige kompetencer. For at fremme økologisk produktion inden for landbruget vil regeringen tage initiativ til en dialog med det faglige udvalg om landbrugsuddannelsens indhold og potentialerne for yderligere at prioritere og indtænke økologi i uddannelsen. 13

8 Private fonde og økologi Private fonde uddeler hvert år mange millioner til formål, der bl.a. fremmer miljø og bæredygtighed. Her kan økologiens positive samfundseffekter bidrage. Regeringen ser gode perspektiver i, at private almennyttige fonde engagerer sig i økologien. Fødevareministeriet kan bidrage med viden og erfaringer, som kan anvendes i fondenes arbejde med økologi. Sådan vil regeringen fremme økologien på tværs af ministerierne: Fødevareministeriet koordinerer et tværministerielt samarbejde, der bl.a. skal se på, hvordan økologien kan fremmes i forskellige sektorpolitikker. Ministeriernes arealer og bespisning Regeringen styrker samarbejdet mellem myndigheder om omlægning af offentlige arealer og kantiner. Forsvarsministeriet iværksætter et pilotprojekt som et led i mere økologiske kantiner. Fødevareministeriet opgør årligt statens andel af økologiske arealer. Sundhedsministeriet går i dialog med Regionerne om mulighederne for at øge andelen af økologi i hospitalskantiner. Mere økologi i landbrugsuddannelsen Regeringen går i dialog med landbrugsuddannelsens faglige udvalg om yderligere at prioritere økologi i uddannelsen. Private fonde og økologi Fødevareministeriet stiller viden og erfaringer til rådighed for almennyttige fondes arbejde med økologi. 3.2 Økologi i kommunerne Det skal være nemt og attraktivt for kommunerne at omlægge arealer, bespisning og undervisning til økologi. Derfor drøfter Fødevareministeriet kommunernes mulighed for at øge deres økologiindsats. Økologipartnerskab og Ø-kommunemærke Kommunerne spiller en stor rolle for den offentlige omlægning til økologi. Derfor vil regeringen med kommunerne drøfte muligheden for, at ministerier og interesserede kommuner kan indgå et økologipartnerskab. Partnerskabet skal understøtte lokalpolitiske kræfter, erhverv, organisationer, landmænd, skoler og borgere i udbredelse af økologien. På en workshop i 2015 skal det afdækkes, om det er muligt at opstille interesserede kommuners økologiudviklingsmål for det kommende år, og ved årets afslutning tildele et Ø-kommunemærke, hvis målene er nået. På baggrund af erfaringerne fra workshoppen kan der fx udvikles et koncept, hvor deltagende kommuners økologiscore måles ud fra andelen af økologi på deres arealer, graden af økologi i deres bespisning, anvendelse af økologi i natur- og drikkevandsbeskyttelse, og om kommunerne har undervisningsstrategier med fokus på økologi. Omlægning af kommunale arealer Det kommunale Danmark ejer og forvalter meget landbrugsjord, men kun ca. 20 pct. af arealerne drives økologisk. Derfor giver regeringen i 2015 mulighed for, at kommunerne på linje med andre, der driver landbrugsjord, kan få udført et omlægningstjek, der giver overblik over mulighederne ved omlægning til økologi. Kommunerne løfter også vigtige opgaver med at beskytte drikkevand og naturarealer. Når arealer dyrkes økologisk, sikres det, at drikkevandet ikke belastes af sprøjtemidler. Derfor vil regeringen bistå kommunerne med information om, hvordan økologien kan indgå i kommunernes indsatsplaner for drikkevandsindvindinger. Omlægning af Aalborg Kommunes arealer I foråret 2014 sendte fødevareministeren et brev til alle landets borgmestre om at bakke op om regeringens målsætning på økologiområdet ved at omlægge kommunale arealer til økologisk drift. Kommunerne kunne hente hjælp i et tilbud om omlægningstjek, der giver et overblik over driftsmæssige og økonomiske konsekvenser af at omlægge arealer til økologisk drift. Aalborg Kommune har benyttet sig af tilbuddet og har efterfølgende, som den første jyske kommune besluttet at omlægge alle deres 900 ha landbrugsjord til økologisk drift. Økologi på skoleskemaet Viden om bæredygtighed begynder i skolerne og på uddannelserne, og økologi er et klart opmærksomhedspunkt i uddannelser på flere niveauer. Med folkeskolereformen har regeringen lanceret det nye fag madkundskab. Her er der fokus på fødevarebevidsthed og at lære eleverne om bæredygtighed og miljø, herunder om fødevarernes vej fra jord til bord og til jord igen. De miljømæssige konsekvenser, bæredygtighed og miljø spiller også en central rolle i Undervisningsministeriets projekt om Skolehaver, hvor eleverne selv dyrker grøntsager. Folkeskolereformen har styrket fokus på økologi og økologisk landbrug og produktion i naturfagene. Her spiller det tværgående tema innovation og entreprenørskab godt sammen med økologi. Eleverne lærer fx at sammenligne konventionelle og økologiske produktionsformer, samt at det ikke blot handler om økologisk dyrkning af jorden, men også om produktudvikling og forarbejdning. Også på de erhvervsrettede uddannelser er der opmærksomhed på økologi. De fleste erhvervsuddannelser i jordbrug og fødevarer har uddannelsesmål og fag med fokus på økologi. Inden for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) er der i dag 24 kurser, hvor deltagerne opnår kompetencer, hvor økologi indgår. Økologisk skolefrugt For at fremme økologien fortsætter regeringen det højere tilskud til uddeling af økologisk frugt og grønt, og økologi er fortsat et prioriteringskriterium, når der uddeles tilskud. Regeringen vil desuden undersøge muligheden for at få flere skoler, der modtager tilskud til økologisk frugt og grønt, til at lave understøttende aktiviteter målrettet økologi. Det kan fx være at tage på økologisk landbrugs- eller gartneribesøg for at lære eleverne om økologisk landbrug eller at holde temadage om økologi. Sådan vil regeringen fremme økologi i kommunerne: Regeringen afholder en workshop med kommunerne om et økologipartnerskab. Fødevareministeriet fremlægger årligt elektronisk kortmateriale over alle økologiske marker. Fødevareministeriet får Aarhus Universitet til at kortlægge økologiens udstrækning og potentiale i forbindelse med beskyttelse af drikkevand. Regeringen fortsætter den højere tilskudssats til uddelingen af økologisk skolefrugt og -grønt. Regeringen ser på muligheden for at få flere aktiviteter målrettet økologi på skoler, der modtager tilskud til økologisk frugt og grønt. Regeringen vil fremme, at flere skoler arbejder med økologi ved at formidle undervisnings- og inspirationsmaterialer om bl.a. økologi og bæredygtighed. Regeringen opfordrer til: At kommunerne fortsætter indsatsen for mere økologi på de kommunale arealer, i de offentlige køkkener samt i undervisningen. At skolerne indtænker økologien i undervisningen, fx ved økologisk dyrkning af skolehaver, besøg på økologiske landbrug, ved at sætte fokus på økologi i skolekøkkenet eller ved undersøgelse og sammenligning af konventionelle og økologiske produktionsformer

9 3.3 Udbredelse af økologien i EU Danske økologiske producenter skal have gode og fair betingelser. Derfor vil regeringen på EU-niveau arbejde for at opretholde gode produktionsvilkår og styrke udvikling og harmoniseringen af EU s økologiregler. Hvis økologien skal udbredes både i Danmark og resten af verden, skal gode produktionsvilkår gå hånd i hånd med øget efterspørgsel. Det må kort sagt ikke blive mere bøvlet at være økologisk landmand. Samtidig skal vilkårene være så ens som muligt på tværs af EU, så konkurrencen bliver fair. Helt grundlæggende er EU s landbrugspolitik bestemmende for mulighederne for at udbrede økologi, og EU s landbrugspolitik bør indrettes, så det kan betale sig at drive landbruget økologisk. Regeringen har løbende arbejdet for at opnå en større grad af harmonisering på økologiområdet i EU. For eksempel arbejder regeringen for, at EU s kontrolkrav præciseres. Ligeledes er det helt centralt at værne om økologiens troværdighed, og derfor arbejder regeringen for, at det er muligt for medlemslandene at fastholde en årlig kontrol. Men økologien skal også udvikles, og EU skal nå videre på natur-, klima-, emballage- og dyrevelfærdsområdet. Sådan vil regeringen arbejde for økologien i EU: Regeringen arbejder for, at det ikke bliver vanskeligere at have økologisk produktion, og for at fleksibiliteten bevares på centrale områder. Regeringen arbejder for at opnå en større grad af harmonisering i EU-reglerne. Regeringen arbejder for, at der indføres natur- og klimakrav i EU-reglerne. Regeringen arbejder for, at dyrevelfærden styrkes i EU-reglerne. Regeringen arbejder for, at der indføres krav til emballagen til økologiske fødevarer. Regeringen arbejder for en stærk kontrol med økologiske produkter og for enkle kontrolkrav for økologiske detailvirksomheder. Regeringen arbejder for, at Kommissionen iværksætter oplysningskampagner om det europæiske økologilogo både i og uden for EU. Regeringen arbejder for, at Kommissionen faciliterer øget markedsadgang til tredjelande for økologiske produkter, også når der forhandles frihandelsaftaler. Større kendskab til EU s økologo Mens det røde Ø-mærke er kendt af 97 pct. af alle danskere, kender kun 44 pct. EU s fælles økologilogo det grønne blad. Danmark importerer mange økologiprodukter fra EU-lande, og derfor er det vigtigt, at forbrugerne kender EU s øko-mærke. Danmarks eksportmuligheder vil også have fordel af, at EU s økologimærke er kendt på tredjelandsmarkeder, hvor vores danske økoprodukter sælges med det grønne blad på. Derfor vil regeringen arbejde for, at EU-Kommissionen øger kendskabet til det grønne EU-logo. 16

10 4.0 Udvikling af erhvervet 4.1 Investerings- og erhvervsstøtte Ny teknologi og nye idéer er nødvendige, hvis økologien fortsat skal vokse. Derfor støtter regeringen økologierhvervet med midler til kompetenceudvikling og investering i nye teknologier. Økologifremme Ved at øge de økologiske virksomheders vidensniveau og kompetencer kan de økologiske producenters konkurrenceevne blive forbedret. Derfor afsætter regeringen i mio. kr. til en kompetenceudviklingsindsats, der gennem kurser, seminarer og workshops skal give ny viden hos eksisterende økologiske landmænd og virksomheder. Investeringsstøtte For at udvikle økologien og gøre den økologiske produktion mere attraktiv skal der være god mulighed for, at økologiske landmænd kan investere i ny teknologi. Derfor fortsætter regeringen den succesfulde økologiske investeringsstøtteordning, som giver økologiske landmænd mulighed for at investere i teknologi, der giver bedre dyrevelfærd, øget udbytte og generel produktivitet. Med henblik på at fremme omlægningen og de danske forbrugeres mulighed for at købe danske økologiske æg vil en del af investeringsstøttepuljen i 2015 blive øremærket til fjerkræsektoren, hvor der er potentiale for en større økologisk produktion. Sådan vil regeringen støtte økologiske producenter: Økologifremmeordningen Regeringen afsætter 12 mio. kr. i 2015 til generelle uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter. Økologisk investeringsstøtte Regeringen afsætter i alt 40 mio. kr. i 2015 til investeringer målrettet økologisk landbrugsproduktion. 4.2 Økologisk Fødevarerådgivning og lokal grøn afsætning For at fremme afsætningen af økologiske fødevarer skal fødevareproducenter være dygtige produktudviklere og kompetente forretningsmænd. Derfor afsætter regeringen midler til at videreføre Økologisk Fødevarerådgivning. Derudover støtter regeringen øget afsætning af lokale grønne fødevarer. Økologisk Fødevarerådgivning Økologisk Fødevarerådgivning tilbyder interesserede virksomheder vejledning og screening af afsætningsmuligheder. På den baggrund udarbejdes en vækstplan for virksomhedernes markedspotentiale. Økologisk Fødevarerådgivning har tidligere haft stor succes med at skabe mange nye økologiske produkter for få projektmidler. Derfor har regeringen afsat 10 mio. kr. til at styrke den økologiske fødevarerådgivning frem mod 2016 gennem Vækstplan for Fødevarer. Virksomheder, som vurderes at have et vækstpotentiale, vil kunne søge støtte fra Økologisk Fødevarerådgivning til indkøb af rådgivning med fokus på udvikling af produkter, styrket markedsføring og salg samt udvikling af nye afsætningskanaler. Lokal grøn afsætning Lokal afsætning af økologiske fødevarer har positive virkninger for miljø og dyrevelfærd og fungerer som en katalysator for vækst i lokalområder. Regeringen har derfor afsat 8 mio. kr. til projekter, der støtter lokal grøn vækst. Puljen skal understøtte lokale ildsjæle, der arbejder for at fremme lokal afsætning af økologiske og bæredygtige fødevarer. Tilskuddet giver flere mulighed for at bidrage til en lokal grøn vækst og dermed øge produktion, afsætning og viden om lokale, økologiske fødevarer. Det kan medvirke til udviklingen af nye bæredygtige fødevarer og forbedre den økologiske produktion og omsætning. 19

11 Der kan fx ydes tilskud til udvikling af forretningsmodeller, information om økologske produktionsmetoder, konceptudvikling af nye lokale produkter og partnerskabsdannelser mellem lokale producenter. Sådan vil regeringen understøtte Økologisk Fødevarerådgivning og lokal grøn afsætning: Økologisk Fødevarerådgivning Regeringen afsætter 10 mio. kr. i perioden til Økologisk Fødevarerådgivning. Lokal grøn afsætning Regeringen afsætter 8 mio. kr. i perioden til projekter, der fremmer lokal afsætning og udvikling af fødevarer. 4.3 Forskning Ny viden og teknologi er nødvendig for at opnå en fordobling af det økologiske areal i Derfor vil regeringen fortsætte forsknings-, udviklings- og demonstrationsindsatsen på økologiområdet. Derudover afsætter regeringen 25 mio. kroner ekstra af forskningsreserven for 2015 til styrket økologiforskning. Samtidig anvender regeringen Fødevareministeriets myndighedsaftaler med universiteterne til bl.a. at løse udfordringer i økologien. Vidensyntese om samfundseffekter Økologisk jordbrug giver en række gode samfundseffekter på natur, miljø, klima, sundhed og dyrevelfærd, men ikke alle effekter er lige godt belyst. Derfor finansierer regeringen en ny vidensyntese, som skal afdække eksisterende og manglende viden om økologiens samfundseffekter. Eksempler på forskningsbaseret myndighedsbetjening i 2015 Aarhus Universitet vurderer, hvordan bi- og spildprodukter kan anvendes som næringsstoffer af økologer. Aarhus Universitet kortlægger økologiens udstrækning og potentiale i forbindelse med drikkevandsindvinding. Aarhus Universitet undersøger økologi i forhold til ny, målrettet arealregulering. I 2012 foretog Internationalt Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (ICROFS) en analyse af effekten af økologiforskningen i perioden , som påpegede, at sektorens vidensniveau skal styrkes markant, hvis målsætningen om en fordobling af det økologiske areal skal indfries i Servicetjekket af regeringens økologiindsats i 2014 påpegede ligeledes, at forskning og udvikling er nødvendig for at øge den samlede produktion af økologiske produkter og råvarer. En af de store udfordringer for det økologiske markbrug er bl.a. udbytteniveauet. Regeringen anvender derfor 30 mio. kr. i 2015 til styrkelse af økologiforskningen i regi af Grønt Udviklingsog Demonstrationsprogram (GUDP) og ICROFS. Pengene skal bl.a. gå til en ny ansøgningsrunde under Økologisk Forsknings-, Udviklings- og Demonstrationsprogram. Sådan vil regeringen videreudvikle den økologiske sektor: Regeringen afsætter i mio. kr. under Danmarks Innovationsfond til forskning i økologi. Regeringen anvender 30 mio. kr. i 2015 til økologiforskningen i regi af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram og Internationalt Forskningscenter for økologisk jordbrug. Regeringen anvender Fødevareministeriets myndighedsaftaler med universiteterne for bl.a. at løse udfordringer i økologien. Regeringen iværksætter en ny vidensyntese om økologiens samfundseffekter. 20

12 5.0 Flere og grønnere økologer 5.1 Økologiudvikling Der skal fart på omlægningen af landbrugsjord til økologi, hvis målet om en fordobling af arealet skal nås i Derfor vil regeringen give tilskud til omlægnings-, fastholdelses- og bæredygtighedstjek, så flere landmænd bliver økologer, og flere økologer bliver bedre. Samtidig vil regeringen understøtte økologiens udviklingsmuligheder og den eksperimenterende økologi. Omlægningstjek Det kan være en stor mundfuld for en landmand at omlægge til økologi. Derfor giver regeringen mulighed for, at konventionelle landmænd der overvejer muligheden får et omlægningstjek af en omlægningskonsulent. Konsulenten gennemgår regler, tilskudsmuligheder, økonomiske forhold og afsætningsmuligheder ved en omlægning. Omlægningstjekket klæder landmanden på til at vurdere, om bedriften egner sig til økologisk produktion, og hvordan fremtiden kunne se ud som økolog. Med et omlægningstjek får landmanden et kvalificeret grundlag at træffe beslutningen på. Erfaringen fra de tidligere omlægningstjek viser, at indsatsen virker. I 2012 ydede regeringen tilskud til omlægningstjek, og 21 pct. af de landmænd, der modtog et tjek, besluttede sig for omlægning. Dette tal kan være endnu højere, da tallet kun dækker over såkaldte straksomlæggere, mens landmænd, der er blevet inspireret og omlægger senere, ikke indgår. Fastholdelsestjek Regeringen tilbyder nuværende økologer, der overvejer en tilbagelægning til konventionel drift, et fastholdelsestjek. Det skal medvirke til, at de nuværende økologer optimerer deres drift i stedet for at sløjfe økologien. Bæredygtighedstjek Økologisk produktion skal blive ved med at udvikle sig. Som noget nyt vil regeringen også give økologerne mulighed for et bæredygtighedstjek. Her kan økologerne få deres bedrift bæredygtighedsanalyseret, hvor bedriften anskues som en helhed indeholdende både miljømæssige, økonomiske og sociale aspekter. Bæredygtighedstjekket medvirker til, at den økologiske sektor fortsat udvikler og forbedrer sin produktion i en bæredygtig og helhedsorienteret retning. Bæredygtighed Et eksempel på et værktøj, der kan analysere en bedrifts bæredygtighed er den såkaldte RISE-model, som nu er udarbejdet i en dansk version. Her vurderes bedriften på en række parametre som energi og klima, arbejdsforhold og biodiversitet, så man får et overblik over den samlede bæredygtighedsstatus. Eksperimenterende økologi Nytænkning og eksperimenter er en del af økologiens dna og en nødvendighed, hvis økologien skal udvikles på længere sigt. Derfor afsætter regeringen midler til nye eksperimenterende produktionsformer. Det kan for eksempel være forsøg med reduceret klimapåvirkning, mere natur og bedre dyrevelfærd. Projektmidlerne kan søges af økologiske landmænd, foreninger m.v. Sådan vil regeringen fremme økologiudviklingen: Omlægning, fastholdelse, bæredygtighed og eksperimenterende økologi Regeringen afsætter 27 mio. kr. i perioden til flere omlægnings-, fastholdelses- og bæredygtighedstjek samt tilskud til eksperimenterende økologiprojekter. Regeringen afsætter årligt 10 mio. kr. til at styrke udviklingsmuligheder og konkurrenceevne for økologisk landbrug gennem Fonden for Økologisk Landbrug. Regeringen vil arbejde for at afsætte yderligere 5 mio. kr. årligt fra 2016 til særligt prioriterede økologiprojekter finansieret via landbrugets fonde. 23

13 5.2 Økologisk areal- og omlægningstilskud Omlægning til økologi indebærer ofte højere produktionsomkostninger. Derfor vil regeringen fortsat yde tilskud til omlægning og opretholdelse af økologiske arealer med en ny, målrettet tilskudsordning. Siden 2012 har regeringen arbejdet på at udvikle en målrettet model for tilskud til økologiske arealer. Modellen indgår i Landdistriktsprogrammet i form af ordningen Økologisk Arealtilskud. Fremover målretter regeringen tilskuddet, så det kun går til økologiske arealer, og ikke som tidligere til pesticidfrie arealer generelt. Derved anvendes tilskudsmidlerne mere effektivt, og det skal give flere landmænd incitament til at omlægge til økologisk landbrug. Økologisk Arealtilskud er dermed en væsentlig sikring af økologien i Danmark. Tilskud under den nye ordning Økologisk Arealtilskud ydes som 5-årige tilsagn. I modsætning til tidligere 5-årige tilsagn er det nu muligt at sælge eller bortforpagte arealer uden at modtagne tilskud skal betales tilbage. Ekstra omlægningstillæg Omlægning til økologi tager ofte flere år, og særligt de første år kan være dyre for landmanden. Omlægningsperioden er forbundet med meromkostninger ved økologisk drift uden tilsvarende mulighed for at sælge produkterne som økologiske. Perioden er også kendetegnet ved større grad af usikkerhed som følge af bl.a. de nye produktionsmetoder og nye samarbejdspartnere. Derfor fortsætter regeringen et ekstra tillæg til landmænd i de første to år af omlægningsperioden. Sådan vil regeringen fremme det økologiske areal via arealtilskud: Regeringen indfører en målrettet tilskudsmodel i form af ordningen Økologisk Arealtilskud med et basistilskud på 870 kr. pr. hektar om året. Regeringen viderefører et tillæg til Økologisk Arealtilskud for arealer under omlægning til økologi i de første 2 år på kr. pr. hektar om året. Generel tilskudsvejledning Regeringen styrker informationen om tilskud til økologi i Alternative ejer- og driftsformer For at styrke udviklingen, omlægningen og et kommende generationsskifte i det økologiske landbrug vil regeringen undersøge alternative ejer- og driftsformer, så det bliver muligt for flere at etablere sig og forblive økologiske landmænd. Alternative ejerformer Rundt omkring i landet er der en række økologiske bedrifter med alternative ejerformer. Der er oftest tale om delt ejerskab og samarbejde mellem flere parter fx gennem andelsforeninger eller fonde. For at fremme alternative ejerforhold blandt økologiske bedrifter vil regeringen samle erfaringerne fra eksisterende ejer- og driftsformer og kortlægge de eventuelle lovmæssige forhindringer. Samtidig vil regeringen øge kendskabet til alternative ejerformer blandt økologiske landmænd og finansieringsinstitutter. Det skal inspirere landmænd til at indtænke økologien, når de vil overtage en bedrift, eller når generationsskifte bliver aktuelt. SamsØkologisk Jordbrugsfonden SamsØkologisk har som formål at opkøbe økologisk jord og gårde på Samsø for at forpagte dem ud til nyuddannede landmænd. Det letter generationsskifte og gør det nemmere at etablere sig som landmand på Samsø. Alternative driftsformer Som resten af landbrugserhvervet kan økologiske bedrifter være økonomisk sårbare, når deres indtjening er baseret på et enkelt eller få produkter. Selv et lille dyk i prisen kan medføre røde tal på bundlinjen. En del af løsningen kan være nogle af de alternative driftsformer, som er begyndt at spire i erhvervet. En relativt ny landbrugsform her i landet er Social Farming eller Green Care, som er bynære multifunktionelle landbrug, typisk med en økologisk produktion rettet mod det lokale marked. Ud over landbrug fungerer bedriften fx som dagtilbud til jobsøgende, handicappede eller andre personer med specielle behov eller som børnehave. Den sociale funktion er med til at forbedre bedriftens økonomi. Det skal være nemmere at etablere sådanne initiativer, der forener økologien med social og økonomisk bæredygtighed. Derfor vil regeringen se på, hvordan nye driftsformer i landbruget kan fremmes. Eksempler på alternative ejer- og driftsformer Sweat equity Gradvist ejerskab, hvor unge landmænd gennem arbejde på bedrifter optjener ejerskab i stedet for en del af deres løn. Et andet eksempel er sharemilking, hvor en landmand lejer stald, marker osv. i kortere eller længere perioder. Social farming Landbrugsproduktion kombineres med en social dimension. Det nystartede projekt Det Samfundsnyttige Landbrug skal beskrive frontløbermodeller med socialt engagement for innovative ejer-, finansierings- og organiseringsformer, som kan lette generationsskifte og understøtte samarbejde mellem landmænd, pengeinstitutter, kommuner etc. Sådan vil regeringen arbejde med alternative ejer- og driftsformer: Regeringen nedsætter en arbejdsgruppe med deltagere fra myndighederne, erhvervet, pengeinstitutter, forskere og andre relevante aktører, som skal følge eksisterende projekter og identificere barrierer for etablering af nye ejer- og driftsformer

14 6.0 Styrket økologisk produktion 6.1 Målrettet indsats for plante-, frugt- og bærproduktion Den økologiske plante-, frugt- og bærproduktion er en presset, men vigtig del af den danske økologisektor. Derfor indfører regeringen to målrettede støttetillæg, som skal gøre det økonomisk attraktivt at omlægge og drive økologisk plante-, frugt- og bærproduktion. Målrettet støtte til planteproduktion En stor del af den økologiske planteproduktion er begrænset i adgangen til kvælstof. Planteavlerne kan ikke skaffe nok økologisk husdyrgødning og må ikke anvende kunstgødning. Regeringen vil derfor støtte den mest udfordrede økologiske planteproduktion med et tillæg for reduceret anvendelse af gødning. Målrettet støtte til frugt- og bærproduktion De danske forbrugere vil gerne have økologisk frugt- og bær, der er fri for rester af sprøjtemidler. Frugt og bær udgør dog fortsat kun en lille andel af det økologiske areal i Danmark på trods af efterspørgslen og må derfor importeres fra udlandet. Økologisk frugt- og bærproduktion i Danmark indebærer særligt høje indkomsttab og meromkostninger, der ikke dækkes af det generelle arealtilskud. Med et forhøjet tillæg til arealer med økologisk frugt og bær vil regeringen skabe et bedre økonomisk grundlag for en større produktion af dansk økologisk frugt og bær. sprøjtemidler godkendt til erhvervsmæssig anvendelse, skal som udgangspunkt have gyldigt sprøjtecertifikat, uanset om midlerne anvendes i konventionelt eller økologisk avl. Miljøministeriet vil gennemføre en forenkling af reglerne i forhold til den økologiske produktion. Sådan vil regeringen støtte plante-, frugt- og bærproduktion: Regeringen indfører fra 2015 et tillæg på 500 kr. pr. hektar om året til økologiske arealer med reduceret kvælstofanvendelse. Regeringen indfører fra 2015 et tillæg på kr. pr. hektar om året til økologiske arealer med frugt og bær. Bedre bekæmpelse af skadegørere Regeringen har afsat 1,2 mio. kr. i 2015 til at fremme godkendelsesansøgninger eller yde refusion for en del af gebyret for godkendelse af alternative sprøjtemidler. Regeringen arbejder for, at flere naturlige stoffer optages på EU s økologiforordnings positivliste og dermed godkendes til at bekæmpe skadegørere på økologiske marker. Miljøministeriet gennemfører i 2015 en ændring i reglerne, som vil medføre, at visse sprøjtemidler, der kan anvendes i økologisk jordbrug, undtages fra kravet om sprøjtecertifikat. Flere alternative plantebeskyttelsesmidler Økologisk frugt- og bærproduktion er meget sårbar over for vejr samt sygdoms- og insektangreb, hvoraf kun nogle få kan bekæmpes med de sprøjtemidler, der er godkendt til økologisk avl. Udbytterne er derfor generelt lavere og mere usikre sammenlignet med konventionel produktion. Derfor vil regeringen styrke samarbejdet med interessenterne om adgang til flere alternative plantebeskyttelsesmidler. Dette sker bl.a. gennem en ordning, som yder tilskud til projekter, der fremmer godkendelsesansøgninger eller yder refusion for en del af ansøgningsgebyret for godkendelsesbehandling af alternative sprøjtemidler. Alle, der anvender 27

15 6.2 Bedre adgang til næringsstoffer En af økologiens grundsten er at bevare eller øge jordens frugtbarhed gennem recirkulering af organisk materiale og næringsstoffer. Økologiske landmænd har brug for flere naturlige affaldsprodukter som gødning. Derfor vil regeringen undersøge, hvordan økologer får bedre adgang til næringsstoffer. Det er en udfordring for mange økologiske landmænd at skaffe tilstrækkelig økologisk husdyrgødning. Og andre kilder til næringsstoffer er ofte dyre eller vanskelige at få fat på. For at fremme næringsstofforsyningen til det økologiske jordbrug og større ressourcegenanvendelse vil regeringen arbejde for, at der etableres opsamlingssystemer og forbedrede løsninger, så flere affaldsprodukter kan anvendes som gødning. Det kan være næringsstoffer, der på en bæredygtig måde tilbageføres fra husholdningerne, servicesektoren eller fødevareindustrien. Der er imidlertid mange udfordringer og uafklarede forhold forbundet med recirkulering af næringsstoffer fra by til land. Regeringen vil arbejde for at fjerne barrierer og ønsker samtidig, at der findes lokale løsninger af hensyn til både omkostninger og de økologiske principper. I regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald lægges op til, at så meget som muligt af det kildesorterede organiske affald skal udnyttes i biogasanlæggene, herunder også i biogasanlæg til økologisk produktion. En af de væsentlige miljøfordele ved bioforgasning er, at bl.a. fosfor udnyttes, samt at det afgassede materiale kan udnyttes til jordforbedring og kulstofbinding. Adgangen til husholdningsaffald og det organiske affald fra offentlige køkkener og servicevirksomheder kan ligeledes være med til at fremme etableringen af flere økologiske biogasanlæg. Løsningerne skal derfor bl.a. udvikles gennem de sorteringsog genanvendelsesinitiativer for organisk husholdningsaffald, der allerede understøttes i kommunerne. Det skal ske i et samarbejde mellem erhverv og myndigheder. Sådan vil regeringen forbedre recirkulering af næringsstoffer: Regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, så myndigheder, erhverv og organisationer kan arbejde sammen om at øge økologers adgang til plantenæringsstoffer, herunder særligt fra kildesorteret husholdningsaffald og organisk affald fra servicesektoren. Regeringen får afdækket muligheden for tilbageførsel af næringsstoffer til økologien. Regeringen vil i forbindelse med ressourcestrategien se nærmere på, hvordan næringsstoffer, herunder fosfor, i det organiske affald kan udnyttes bedre i økologien. Regeringen vil arbejde for recirkulering af næringsstoffer udvundet fra bl.a. byernes spildevand, så de kan genanvendes i fx økologisk produktion. 6.3 Dansk proteinfoder Importeret soja udgør en væsentlig del af proteinfoderet til svin, kvæg og fjerkræ. Mange økologer ønsker et alternativ til den importerede soja. Derfor styrker regeringen udviklingen af alternativ økologisk proteinfoder, der kan produceres i Danmark. Regeringen vil arbejde for, at der findes nye, egnede sorter inden for proteinafgrøder, som kan dyrkes og benyttes i Danmark. Afprøvningen af nye proteinsorter skal bl.a. ske via den øremærkede indsats omkring sortsudvikling- og -afprøvning, som hører under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), hvor der siden 2012 er igangsat ni projekter. Flere af projekterne undersøger fx hvordan hestebønner kan optimeres som proteinfoder. Hestebønner er interessante, da afgrøden kombinerer højt udbytte med højt proteinindhold. Foderværdien har vist sig velegnet til svin, særligt smågrise. Gennem det fælles nordiske Private-Public Partnership for Prebreeding (PPP-initiativ) vil regeringen arbejde for at udvikle økologiske proteinsorter. Initiativet har etableret et formaliseret samarbejde mellem nordiske private og offentlige planteforædlingsvirksomheder samt universiteter, der skal udvikle bedre plantemateriale til nordisk jordbrug. Samtidig støtter regeringen metoder til forarbejdning af muslinger og tang til foderprotein under GUDP. Havbrugsproduktionen af fisk forventes at stige i de kommende år, og i produktionen bruges muslinger og tang til at fjerne næringssalte. Derfor er der et stigende udbud af muslinger og tang, som der er potentiale i at udnytte til proteinfoder. Sådan vil regeringen fremme udviklingen af økologisk proteinfoder: Regeringen sikrer fortsat dansk deltagelse i PPPprojektet i perioden Regeringen afsætter i mio. kr. til økologisk sortsudvikling og sortafprøvning under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. 6.4 Udvikling af økologisk svineproduktion Den økologiske svineproduktion udgør kun en lille del af den danske svineproduktion, og salget af økologisk svinekød er lavt. I øjeblikket kan der afsættes mere økologisk kød, end der produceres. Derfor vil regeringen styrke økologisk svineproduktion. Økologisk svineproduktion opfylder grisenes naturlige behov for at være udenfor og have plads og rodemateriale. Samtidig får grisene et tørt, velstrøet leje, grovfoder og GMO-frit foder. Det er godt for grisen, men også dyrere for landmanden end konventionel produktion. Det afspejler sig i højere priser i supermarkedet. Hvis vi for alvor skal øge efterspørgslen, skal prisen i supermarkedet ned. Det kræver, at den økologiske produktion bliver mere effektiv. For at styrke fortsat udvikling af sektoren er det derfor helt centralt at understøtte en faglig indsats, som kan bidrage til, at den økologiske produktion bliver mere effektiv. Derfor afsætter regeringen 4 mio. kr. til et nyt initiativ, som skal udvikle og effektivisere den økologiske svineproduktion. Som det første igangsætter regeringen et udvalgsarbejde, der skal sætte særligt fokus på avl, produktionssystemer og afsætning. På avlsområdet er udfordringen særligt at avle på mindre kuldstørrelser, mere robuste smågrise og bedre moderegenskaber. Udvikling af nye eller forbedrede staldsystemer er et andet fokusområde. Her er der behov for at udvikle mere attraktive løbegårde samt systemer til at håndtere hangrise og nedsætte ammoniakfordampningen. Endelig er der brug for et målrettet arbejde med produktudvikling og afsætningsfremme af økologisk svinekød. Produktudviklingsindsatsen skal fremme produktvariation og innovativ emballering. Grise på græs For at holde grisene længere på markerne uden negative miljøeffekter er det nødvendigt at udvikle nye opdrætssystemer. Det indebærer blandt andet, at foderet til de økologiske grise skal optimeres, så grisene kan udvikle sig optimalt på mere lokalt produceret foder samtidig med, at foderspild og miljøpåvirkning reduceres. Producenterne vil derved kunne opnå en bedre økonomi. Sådan vil regeringen fremme udvikling af den økologiske svineproduktion: Regeringen afsætter i mio. kr. til udvikling af økologisk svineproduktion. Regeringen igangsætter i 2015 et udvalgsarbejde, som bl.a. skal fremme avl, produktionssystemer og afsætning. Miljøministeriet vil understøtte en smidig godkendelse af særlige staldsystemer for økologer til reduktion af ammoniakfordampningen og af opdrætssystemer til reduktion af næringsstofudvaskning fra folde

16 7.0 Øvrige indsatser, der understøtter økologien Naturindsats Regeringen understøtter økologers mulighed for ekstensive driftsformer herunder naturpleje i det almindelige landbrugsland. Fra 2015 kan økologer søge tillæg til økologisk arealtilskud for reduceret anvendelse af gødning. Økologer kan via økologisk investeringsstøtte også få tilskud til følgeomkostninger, der ofte er nødvendige for naturpleje, fx læskure, drivveje, indhegning etc. På de mest værdifulde naturarealer fokuserer regeringen naturplejeindsatsen yderligere med ordningen ekstensiv pleje af græs- og naturarealer. Ordningen er ikke forbeholdt økologer, men på grund af driftsformen scorer økologerne et ekstra point på HNV-skalaen, der bruges som prioriteringskriterium for tilsagn. Endelig undersøges det, om lånekvægsordningen kan udbygges med økologisk kvæg. Økologisk akvakultur Den globale efterspørgsel efter fisk overstiger, hvad der kan fanges bæredygtigt i havene. En af løsningerne er øget produktion af bæredygtige, økologiske fisk og skaldyr i akvakultur. Frølovgivning og sortsafprøvning målrettet økologi Den kommercielle planteforædling er i vid udstrækning orienteret mod det konventionelle jordbrug. For at muliggøre at der også vil være egnet plantemateriale tilgængeligt for det økologiske jordbrug, er der behov for forbedrede betingelser for udvikling, afprøvning og handel med sortsmateriale målrettet økologisk drift. Regeringen vil evaluere og forbedre reglerne for afprøvning og handel med nye sorter målrettet økologisk drift for at skabe fornuftige rammevilkår på området. Regeringen tilslutter sig derfor også EU s forsøgsordning for produktion og handel med populationer, så det bliver muligt at producere og handle med heterogent materiale af korn og majs. Ligeledes er der behov for enklere og mindre omkostningstunge regler for godkendelse og handel med historiske sorter og sorter til nichebrug og andre alternative anvendelsesmuligheder, som fx Ny Nordisk Mad. Regeringen vil evaluere og forbedre de eksisterende regler for at skabe bedre rammebetingelser på området. Økologiske akvakulturprodukter har stærke potentialer for vækst, og regeringens nye Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark har som mål, at en væsentlig andel af produktionen af fisk og skaldyr er økologisk i Derfor støtter regeringen forskning og udvikling af produktionsmetoder, teknologier og foder til bl.a. økologisk akvakultur, samt investeringer i økologisk akvakulturproduktion. Desuden samarbejdes med interessenterne for at styrke og udvikle sektorens eksportmuligheder for økologiske fisk, skaldyr og tang. 31

17 ISBN: Design: Clienti. Januar 2015 Foto: Colourbox, Shutterstock, Istockphoto, Karin Møller-Olsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Slotsholmsgade København K Tlf

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Indhold Forord...5 1.0 En forstærket eksportindsats...7 2.0 Mere økologi på menuen i Danmark... 9 2.1 Styrket afsætning...9 2.2 Økologisk omstilling af køkkener

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Øko 25 år FVM factfile

Øko 25 år FVM factfile Øko 25 år FVM factfile Generelle facts om økologi i Danmark Forbruger facts - Ø-mærket blev lanceret i Danmark i 1989-97 % har kendskab til Ø-mærket - 84 % af befolkningen har tillid til Ø-mærket - 93

Læs mere

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen

Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Forslag til regeringens Landbrugs- og Fødevarepakke

Forslag til regeringens Landbrugs- og Fødevarepakke Forslag til regeringens Landbrugs- og Fødevarepakke Økologisk Landsforening, september 2015 Overordnede forslag: Udnytte de meget gennemarbejdede, eksisterende anbefalinger. Økologisk Landsforening anbefaler,

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet

INFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning

Læs mere

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter

Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Målrettet udvikling af fremtidens økologiske succesprodukter Se din virksomhed Fra en ny vinkel Tekst: Traeger A/S, Foto: Tomas Nørfelt, Design: Traeger A/S og Metaphor Reklamebureau A/S, Layout: www.ph7.dk,

Læs mere

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016.

Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. HANDLINGSPLAN 2016 INDLEDNING Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed sin Handlingsplan 2016. Handlingsplanen sætter rammerne for GUDP s indsats i 2016, herunder ansøgningsfrister

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 17. juni 2014

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 17. juni 2014 NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Økologi & Landbrugslov Den 14. juli 2014 Sagsnr.: 14-60011-000002 TINRAV Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd (DØFR) den 17. juni 2014 Deltagere: Medlemmer

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. Handlingsplan Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram Handlingsplan 2012 Bæredygtighed, effektivitet og værdiløft i fødevareerhvervet Indledning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) præsenterer hermed

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Fonden for økologisk landbrug

Fonden for økologisk landbrug December 2016 Oversigt over Fondens bevillinger for 2017 Fonden for økologisk landbrug har i forbindelse med de afholdte ansøgningsrunder i 2. halvår af 2016 givet tilskud til en række projekter, som gennemgøres

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen

Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen Rammevilkår vs. driftsledelse Sådan forbedrer vi konkurrenceevnen KvægKongres 2016 29. februar - 1. marts, Herning Kongrescenter Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd den 18. april 2013

Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd den 18. april 2013 NaturErhvervstyrelsen Center for Jordbrug, Økologi & Landbrugslov Den 19. april 2013 Sagsnr.: 13-60011-000005 TINRAV Referat af møde i Det Økologiske Fødevareråd den 18. april 2013 Deltagere: Medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL

SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL På vej mod en samarbejdsmodel SKITSE TIL EN SAMARBEJDSMODEL INDLEDNING Fællesskabet er vigtigt for at skabe vækst. Når vi står sammen er vi stærkere og kan formå mere. Det

Læs mere

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE

Forord LARS FREDERIKSEN FORMAND FOR GUDP S BESTYRELSE Årsberetning 2013 Forord Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) er en erhvervsstøtteordning, som skal skabe større bæredygtighed og løse nogle af de miljøproblemer, som samfundet står overfor.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Præsentation af tilskudsordninger under Grøn Vækst 2011 Netværk og kvalitetsfødevarer - økologi

Præsentation af tilskudsordninger under Grøn Vækst 2011 Netværk og kvalitetsfødevarer - økologi Præsentation af tilskudsordninger under Grøn Vækst 2011 Netværk og kvalitetsfødevarer - økologi Netværksordningen Kvalitetsfødevarer - økologi Titel 2 Netværksordningen Har ansøgningsfrist 24.juni Pulje

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder

Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder university of copenhagen Samfundsøkonomiske virkninger af et dansk nationalt forbud mod dyrkning af GMafgrøder Gylling, Morten Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Guide til grønne indkøb

Guide til grønne indkøb Guide til grønne Guide til grønne Dette er en guide til de væsentligste vejledninger, værktøjer, mærker og netværk, der findes til offentlige grønne. Guiden kan benyttes af alle, der ønsker hjælp og inspiration

Læs mere