Dansk Svømmeofficials Uddannelse. & Stævnefunktion

Transkript

1 & Stævnefunktion

2 Modul 1 Indledning Tidtagerkursus / Modul 1 Kursets formål: Varighed: Forudsætninger: Prøve: Certifikat: Erfaring: Kurset har til formål at uddanne tidtagere efter gældende nationale og internationale regler for at sikre de aktive svømmere en ensartet og retfærdig bedømmelse, uanset i hvilket stævne de deltager, og uanset hvor stævnet afholdes. 4 lektioner. Kursisten skal være fyldt 14 år. Der afholdes en urprøve i praktik. Kursusdeltagerne, som består den afsluttende prøve, får udstedt et tidtagercertifikat. Kurset giver grundlag for funktionen som tidtager. Sikkerhed og rutine opnås kun ved deltagelse i svømmestævner med jævne mellemrum også som tilskuer. Videre uddannelse: Tidtagercertifikatet giver adgang til Modul 2 Dommerkurset som er 2. del af basisuddannelsen. (Se strukturplan.) Kursistmateriale

3 Struktur-officialsuddannelse BASISUDDANNELSE Modul 1 Modul 2 Tidtager Bane-, Vende- Stævnefunktion mål-dommer 4 lektioner 9 lektioner Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Starter Ledende tidtager Speaker Stævnesekretær Ledende måldommer 4 lektioner 7 lektioner 5 lektioner 7 lektioner Modul 7 Modul 8 Overdommer Efteruddannelse En lørdag + en weekend (fredag aften til søndag) Kursistmateriale

4 Svømmestævnets gennemførelse Arrangement og gennemførelse af et svømmestævne kræver stor omhu og præcision. Stævnets tempo må afpasses efter svømmernes behov det er for deres skyld, der laves stævner. Der skal derfor være så mange officials, at vilkårlige afgørelser undgås. Før stævnet Planlægning og organisation: Svømmestævnet planlægges af et arrangementsudvalg. Klubstævner arrangeres som regel af klubbens svømmeleder/svømmeudvalg. Til at lede et svømmestævne udpeges en stævneleder og en overdommer. Stævnelederen har funktionærerne og lægen under sig, mens de øvrige officials organisatorisk er underlagt overdommeren. (Se i øvrigt plan over et svømmestævne.) Kursistmateriale

5 Plan over et svømmestævne Kursistmateriale

6 Omkring bassinet / 50 m LT - Ledende tidtager LMP - Ledende måldommer VD - Vendedommer BD - Banedommer SP - Speaker MD - Måldommer OD - Overdommer T - Tidtager LVD - Leder af vendedommerne Kursistmateriale

7 Generelt om officials pligter og rettigheder Det er spændende, interessant og ansvarsfuldt at deltage i svømmestævner som officials. Man får lejlighed til at følge stævnet på nærmeste hold. Kendskab til reglerne og samvirket mellem de forskellige personer, som planlægger og afvikler arrangementet, gør et velafviklet stævne til en oplevelse i sig selv. Da man påtager sig at dømme andres præstationer, og skal indstille deltagerne, som overtræder reglerne, til diskvalifikation, stilles der krav til holdning og kundskaber. Kvalifikationskrav: De kvalifikationskrav, der stilles til officials, kan kort sammenfattes således: - fortrolighed - uvildighed - retfærdighed Hertil kommer, at man skal møde i god tid til stævnerne. Ligeledes hører det med til korrekt opførsel, at officials forbliver på deres pladser, til den sidste præmieoverrækkelse har fundet sted. Regelkendskab: Regler og erfaringer i at anvende dem, erhverves på kurser og i praksis. Hvis man er i tvivl, må man indrømme det og slå efter i relevante håndbøger. Selv de mest rutinerede repeterer ind imellem reglerne for at være helt ajour. Officials må ikke heppe eller give instruktion til svømmerne!!! Påklædning: Påklædning bør være ren og let. (Sportstøj) Fodtøjet bør være træsko eller gummisko med rene og skridsikre såler. Kursistmateriale

8 Tidtagning generelt Tid som målestok: Manuel tidtagning: Betjening af uret: Aflæsning: I svømning, som i mange andre idrætsgrene, anvendes tid som målestok for præstation. Det er derfor af stor vigtighed, at tiden bliver registreret så sikkert og nøjagtigt som muligt. Digitalure er batteridrevne ure med display og diverse betjeningsknapper. Digitalure har direkte talaflæsning. tidtagning med stopur udføres ved betjening af urets knapper. Hånd og arm holdes i ro, og betjeningsknappen trykkes ind med et hurtigt tryk med den finger, som falder bedst for tidtageren. Ved manuel tidtagning, vil der sædvanligvis være en afvigelse på 1-2 tiendedel sekund mellem flere ure på samme svømmer. Alle tider skal registreres med hundrededele sekund. Såfremt en tid optræder med tusindedele, slettes disse. Den / De registrerede tider aflæses på følgende måde: og det betyder: 2 minutter, 35 sekunder og 76 hundrededele. Tiden noteres på programsiden. Såfremt der er 3 tidtagere på banen, skrives i samme rækkefølge hver gang. Hvis et af tre ure svigter, vil gældende tid være gennemsnittet af de 2 resterende ure. Kursistmateriale

9 Stævnetilmelding Tilmelding af svømmere sker via WinGrodan. Som hovedregel tilmeldes på , idet de fleste klubber anvender EDB / WinGrodan. De deltagende foreninger udfylder med alle krævende oplysninger og derefter sendes til arrangørerne. Startliste/Program: Når alle tilmeldinger er samlet, udskrives programmet/startlisten. Inddeling i heats og banetildeling sker efter FINA s regler og Dansk Svømmeunions supplerende stævnereglement. Startlisten/programmet offentliggøres inden stævnet, ofte på internettet. Programmet/startlisten bør indeholde en liste over alle stævnets officials. Efter at de deltagende klubbers holdledere har meddelt eventuelle afmeldinger m.v. til stævnesekretæren, og denne har indført rettelserne, får alle officials et gældende program. Resultatliste: På grundlag af de indsamlede programsiderne med de opnåede/pågældende til påført, udfærdiger sekretæren en resultatliste. Eventuelle diskvalifikationer skal anføres, eventuelt med angivelse af årsag. Kursistmateriale

10 Programside Programsider anvendes stort set altid. Tidtagerne noterer de opnåede tider i det udleverede program heat for heat. HUSK at påføre programsiden banens nummer i øverste højre hjørne. 0.42, ,17 Opgiver 0.35,57 Ikke mødt Hvis en svømmer opgiver, skal der skrives opgiver, eller DNF ( Did Not Finish ). Hvis en svømmer ikke møder til start, skal der skrives ikke mødt, eller DNS ( Did Not Start ). Kursistmateriale

11 Tidtagerens opgaver Tidtagerens vigtigste opgave er naturligvis at registrere tiden på de svømmere, der svømmer på den bane, tidtageren bliver anvist. Herudover påhviler der imidlertid tidtageren pligter både før og efter løbet. Før løbet: Placering: Prrogram: Klar til start: Starten: Starten i rygsvømning og medley-holdkap: Tidtagerne skal placere sig, så de kan høre og eller se startsignalet. Der kan være en eller 3 tidtagere på hver bane. Tidtageren kontrollerer svømmerens navn. I holdkap kontrolleres alle svømmernes navne samt rækkefølge. På overdommerens korte fløjt 0-stilles urene (og svømmerne gør sig klar.) Starten i fri svømning, brystsvømning, individuel medley og butterfly skal ske ved hovedspring. På overdommerens lange fløjt skal svømmeren træde op på startskamlen og blive stående der. På starterens kommando: På deres pladser skal svømmeren øjeblikkeligt indtage startstillingen med mindst 1 fod på forkanten af startskamlen. Når alle deltagerne er i ro, skal starteren afgive startsignalet (kan være lyd og/eller lys.) Starten i rygsvømning og medley-holdkap skal ske i vandet. På overdommerens lange fløjt skal svømmerne omgående springe i vandet. Ved det andet fløjt skal svømmerne øjeblikkeligt indtage startstillingen. Når alle svømmerne har indtaget deres startstilling, skal starteren give kommandoen: På deres pladser. Når alle deltagerne er i ro skal starteren afgive startsignalet, og urene startes. (Fortsættes næste side) Kursistmateriale

12 Tidtagerens opgaver / FORTS. Uregelmæssigheder: Alternativt: Ursvigt: Hvis starten afbrydes før startsignalet, skal dette ikke gives, men de resterende svømmere skal kaldes tilbage og startproceduren indledes igen. Hvis overdommeren beslutter at starten er ukorrekt (teknisk fejl), skal den fløjtes af, hvilket skal følges af at startsignalet gentages og fejlstartsnoren sænkes. Hvis der opstår ursvigt med stopuret, eller konstaterer tidtageren, at stopuret ikke er gået i gang efter start, skal stævnets ledende tidtager omgående varskos. Dette kan f.eks. ske ved, at tidtageren rækker hånden med uret i vejret. Ledende tidtager indsætter derefter et af ekstraurene. Under løbet: Tidtagerne skal følge med i løbet, så uret kan standses på det rigtige tidspunkt. Vær derfor opmærksom på distancen og tæl baner, så der ikke er tvivl om, hvornår svømmeren er i mål. Se jævnligt efter, om uret går. Fløjt: Tidtagerne skal, når der i 800m og 1500m løbene mangler 2 baner + 5 m fløjte til den pågældende svømmer, således at denne bliver gjort opmærksom på, at nu er det sidste omgang. Der udleveres afkrydsningsskemaer. Se eksempel side 15. Vendedommerne i vendeenderne registrerer, ved 800m og 1500m, det antal baner, der er tilbage af svømningen, og holder svømmeren underrettet ved at bruge vendetavler. (Fortsættes på næste side) Kursistmateriale

13 Afkrydsning til 800 m (kortbane) Afkrydsning til 1500 m (kortbane) Kursistmateriale

14 Tidtagerens opgaver / FORTS. Mellemtider: I holdkapløb skal første svømmer have noteret sin tid, der anerkendes som individuel tid. Tidtageren kan blive bedt om at tage mellemtider i løb over 100 m. Tiderne noteres i programmet. Tiderne godkendes til rekorder eller nåle, når rekord- og nålebestemmelserne overholdes. Uret stoppes: Uret stoppes i det øjeblik svømmeren berører målvæggen uanset med hvilken del af kroppen det sker. Hvorvidt svømmeren overholder reglerne for den givne svømmeart, afgøres af vendedommeren. Praktiske Anvisninger: For at sikre at tiden tages bedst muligt, skal tidtageren placere sig tæt ved målvæggen, når svømmeren nærmer sig mål og læne sig så langt ud over kanten, at det tydeligt kan ses, når væggen berøres. Svømmere kan let komme til at sprøjte vand på en tidtager tag derfor højde for dette i påklædningen. Stævnelederen skal altid sørge for sidepladser til tidtagerne. Efter løbet: Aflæsning: Uret aflæses, og tiden skrives på programsiden af banens 1. tidtager. Tiderne skrives i samme rækkefølge hver gang. Ledende tidtager indsamler programsiderne til videre behandling. Unøjagtigheder: Urene tilbage: Hvis en tidtager eller stævnets ledende tidtager konstaterer, at et ur gentagne gange afviger mere end 2-3 tidendedele sekund fra de øvrige ure på banen (eller fra tiden på den automatiske tidtagning), skal uret byttes ud. Efter aflæsning 0-stilles urene på overdommerens korte fløjt før næste heat. (Fortsættes næste side) Kursistmateriale

15 Tidtagerens opgaver / FORTS. Opsyn med Svømmerne: Tidtagerens opgaver ved el-tidtagning: Back-up system: Back-up ved mellemtid: Ved el-tidtagning registreres tiden via nogle berøringsplader på målvæggen. Tidtageren kan medvirke til at hindre svømmeren i at forlade bassinet ved at kravle op over pladerne, eller på anden måde berøre dem. Selv om det er forholdsvis sjældent, at et el-tidtagnings-anlæg svigter, bør tidtagerne være ligeså omhyggelige, som under udelukkende manuel tidtagning. Det hænder, at en svømmer ikke berører pladen så kraftigt, at tiden registreres. Ligeledes kan det forekomme, at en svømmer uforvarende berører en anden banes plade. Tidtagerens opgave er derfor de samme, selv om tiden også tages på el-tidtagnings-anlæg. El-anlægget er forsynet med back-up-system, hvor tidtagningspladerne er udstyret med en ledning, som ender i en knap (det er et cylinderformet håndtag med en trykknap i den ene ende.) Når svømmeren kommer i mål, og tiden skal tages, trykkes den knap ind, samtidig med at stopuret standses. Back-up knappen skal holdes i den bedste hånd og uret i den anden. Den tid som back-up knappen registrerer, kan tidtageren ikke se, men den registreres på el-strimlen i anlægget og bliver beregnet som en manuel tid. Der kan endvidere tages mellemtider med back-up-systemet ved nogle anlæg. Back-up-knappen skal ikke betjenes ved start, men skal betjenes ved hver enkelt svømmers berøring af endevæggen / eltidspladen - med mindre andet er bestemt. Kursistmateriale

16 Back-up knappen funktion ved el-tidtagning Back-up knappen ligger ved startskamlen. Den er tilsluttet el-tidtagningsanlægget. Tidtageren: Starten: Svømmeren kommer op mod mål: Svømmeren kommer i mål: Mellemtider: El-tagningen standses: Anlægget Udskriver tiden: Proceduren: Tidtageren står ved sin plads med uret i den bedste hånd. Starten foregår normalt dvs. skydes i gang af starteren uret startes (+ el-tidtagningen.) Når svømmeren kommer op mod mål, går tidtageren hen til bassinkanten og tager back-up knappen i den bedste hånd og uret i den anden. Når svømmeren kommer i mål, trykkes der på back-up knappen og uret samtidig. Mellemtider kan registreres ved hjælp af back-up knappen ved flere typer el-tidtagningsanlæg. Operatøren ved el-tidtagningsanlægget standser tidtagningen, når sidste svømmer er kommet i mål. Herefter skriver anlægget 1) El-tid på baggrund af berøring 2) El-tid efter back-up registrering For at el-tidtagningen ved berøring skal kunne fungere, skal pladerne berøres med en kraft på ca. 1 kg. Såfremt el-tidtagningen svigter, anvendes den manuelle tid derfor skal der altid være manuel tidtagning. Kursistmateriale

17 Udskrift fra el-anlæg m/back-up Kursistmateriale

18 Orientering om nåle Dansk Svømmeunion Formål: Svømmenålenes formål er at opmuntre svømmerne. Nålene findes i følgende grader: Nåle, som kræver et ur/el-tid for godkendelse: Talentnål Flippernål Bronzenål og bronzenål med sløjfe Bronzedelfinnål og bronzedelfinnål med sløjfe Sølvnål og sølvnål med sløjfe Sølvdelfinnål og sølvdelfinnål med sløjfe Guldnål og guldnål med sløjfe Gulddelfinnål og gulddelfinnål med sløjfe Elitenål og elitenål med stjerne Disse nåle kan kun opnås ved godkendte stævner under Dansk Svømmeunion eller tilsvarende stævner i udlandet. Tiderne registret med såvel et manuelt ur eller el-tid kan anvendes. Nåletider: Sløjfe/stjerne El-tidtagning: For at opnå en nål, skal svømmeren gennemføre distancen under den fastsatte kravtid. Disse nåletider fremgår på Dansk Svømmeunions hjemmeside. Sløjfe på en svømmenål (for elitenål stjerne) opnås af en svømmer, som har opnået kravtid i tre forskellige svømmearter eller som har opnået kravtid i samme svømmeart og distance to gange med 5 års mellemrum. Hvis tiden er registreret på et automatisk el-tidtagnings-anlæg, gælder denne forud for tider taget med stopur. Der henvises i øvrigt til Dansk Svømmeunions nålebestemmelser. Kursistmateriale

19 Nåletider pr / Dansk Svømmeunion kortbane Kursistmateriale

20 Nåletider pr / Dansk Svømmeunion Langbane Kursistmateriale

21 Nåletidsbestemmelser / DGI Betingelser: For at kunne erhverve en af DGI s svømmenåle, kræves medlemskab af en DGI-amtsforening. Svømmenåle kan erhverves ved alle de af DGI eller DGI amtsforeninger arrangerede stævner, eller ved stævner arrangeret af lokalforeninger for hvilke, der foreligger resultatliste. Nåle Vandhund Sæl Bronze Bronze-sæl Sølv Sølv-sæl Guld Generelt: Nålene udleveres for foreningernes og/eller amtsforeningernes svømmeudvalg og hjemkøbes fra DGI s administration. DGI Vingsted Skovvej 1, Postbox 569 Vingsted 7100 Vejle Tlf: Fax: Giro: info@dgi.dk Internet: Konkurrencen skal være under kontrol af en godkendt overdommer. Kursistmateriale

22 Nåletider pr / DGI Kursistmateriale

23 Kort oversigt over de væsentligste regler for konkurrencesvømning For at få det fulde udbytte af at deltage i et svømmestævne som tidtager, skal man kende de væsentligste regler. I det følgende gives en kort beskrivelse af disse regler i forbindelse med de forskellige svømmearter. Generelt: Svømmearterne: Officials må ikke give svømmeren instruktion eller heppe under stævnet. Svømmerne må ikke genere hinanden under konkurrencen, f.eks. ved at svømme ind på andres baner. Svømmeren skal afslutte løbet så samme bane som ved start. I fri svømning må en deltager stå, men ikke gå på bunden. I konkurrence skelnes der mellem de 4 svømmearter: Brystsvømning Butterfly Rygsvømning Fri svømning Medley er en sammensætning af disse svømmearter. Inden for hver svømmeart afvikles der løb på de angivne distancer. Starter: Start i rygsvømning og medleyholdkap sker i vandet. I de øvrige svømmearter skal starten ske ved hovedspring. (Fortsættes næste side) Kursistmateriale

24 SW 5. / Fri Svømning SW 5.1.: SW 5.2.: SW 5.3.: Fri svømning betyder, at i en konkurrence, der er udskrevet som sådan, kan svømmerne benytte en hvilken som helst svømmeart, dog undtagen i individuel medley eller holdmedley, hvor fri svømning betyder enhver anden svømmeart end rygsvømning, brystsvømning eller butterfly. Svømmeren skal berøre bassinvæggen ved fuldførelse af hver bassin længde og i mål. En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet, dog er det svømmeren tilladt at være fuldstændig neddykket under vendingen og indtil 15m efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen. Kursistmateriale

25 SW 6. / Rygsvømning SW 6.1.: SW 6.2.: SW 6.3.: SW 6.4.: SW 6.5.: Umiddelbart før starten skal svømmerne ligge på linje i vandet med ansigtet imod startvæggen og holde med begge hænder på startgrebene. Det er forbudt at stå i eller på skvulperenden, og det er forbudt, at bøjetæerne ind over skvulperendens kant. Når der anvendes en rygsvømningsstartbøjle, skal tæerne have kontakt med endevæggen eller forsiden af tidtagningspladen. Det er forbudt at bøje tæerne ind over kanten på tidtagningspladen. Når en rygsvømningsstartbøjle anvendes, skal vendedommerne i startenden montere rygsvømningsstartbøjlen og fjerne den igen efter starten. Ved startsignalet og efter vendingen skal svømmeren sætte af og svømme hele løbet på ryggen, undtagen når der skal vendes, således som beskrevet i SW 6.5. Den normale rygliggende stilling kan inkludere en rullende bevægelse med kroppen op til, men ikke inklusive 90 grader fra det vandrette plan. Hovedets stilling spiller i den forbindelse ingen rolle. En del af svømmeren skal bryde vandoverfladen gennem hele løbet. Det er tilladt at være fuldstændig neddykket under vendingen og indtil 15 meter efter starten og hver vending. På dette sted skal hovedet have brudt vandoverfladen. Når vendingen udføres skal svømmeren foretage en berøring af bassinvæggen med en del af kroppen på hans/hendes respektive bane. Under vendingen må skuldrene drejes over det lodrette plan til brystliggende stilling, hvorefter det i en øjeblikkelig fortsat bevægelse er tilladt at benytte et enkelt armtag eller et samtidigt dobbelt armtag for at gennemføre vendingen. Svømmeren skal igen have indtaget rygliggende stilling, når der sættes af fra væggen. Kursistmateriale

26 SW 6.6.: I mål skal svømmeren røre endevæggen i rygliggende stilling på hans/hendes respektive bane. SW 7. / Brystsvømning SW 7.1.: SW 7.2.: SW 7.3.: SW 7.4.: SW 7.5.: SW 7.6.: Efter starten og efter hver vending må svømmeren tage et armtag ført helt tilbage til benene og må samtidig være neddykket. Et enkelt butterflybenspark er tilladt under dette første armtag, efterfulgt af et brystsvømningsbenspark. Fra påbegyndelsen af det første armtag efter starten og efter hver vending, skal legemet blive på brystet. Det er ikke tilladt at vende om på ryggen på noget tidspunkt undtagen ved vending efter berøring af endevæggen, hvor det er tilladt at vende på hvilken som helst måde, så længe legemet er på brystet når der sættes af fra væggen. Fra starten og under hele løbet skal hvert svømmetag bestå af et armtag og et benspark, i nævnte rækkefølge. Alle bevægelserne med armene skal være samtidige og i samme vanrette plan uden skiftende bevægelser. Hænderne skal føres samlet frem fra brystet på, under eller over vandoverfladen. Albuerne skal være under vandoverfladen, undtagen i allersidste tag før vending, under vending og i allersidste tag i mål. Hænderne skal føres tilbage på eller under vandoverfladen. Hænderne må ikke føres bag hoften, bortset fra første armtag efter starten og hver vending. Ved hvert hele svømmetag, skal en del af svømmerens hoved bryde vandoverfladen. Hovedet skal bryde vandoverfladen, inden hænderne vendes indad i andet armtags yderste fase. Alle bevægelser med benene skal være samtidige og i sammen vandrette plan uden skiftende bevægelser. Fødderne skal drejes udad i den fremdrivende del af bensparket. Skiftevis benspark eller nedadgående butterflybenspark er ikke tilladt, undtagen som nævnt i SW 7.1. Det er tilladt at bryde vandoverfladen med fødderne med mindre det efterfølges af et nedadgående butterflybenspark. Ved hver vending og i mål skal berøring ske med begge hænder adskilte og samtidig i, over eller under vandoverfladen. Ved sidste Kursistmateriale

27 tag før vendinger og i mål er det tilladt at tage et armtag der ikke bliver efterfulgt af et bentag. Hovedet må være neddykket efter sidste armtag før der røres, under forudsætning af at det bryder vandoverfladen under sidste fuldstændige eller ufuldstændige svømmetag, forud for berøring af endevæggen. SW 8. / Butterfly SW 8.1.: SW 8.2.: SW 8.3.: SW 8.4.: SW 8.5.: Fra begyndelsen af første armtag efter starten og efter hver vending, skal kroppen holdes på brystet. Butterflyben på siden under vandet er tilladt. Det er ikke tilladt på noget tidspunkt at vende om på ryggen, undtagen ved vending efter berøring af endevæggen, hvor det er tilladt at vende på hvilken som helst måde, så længe legemet er på brystet når der sættes af fra væggen. Begge arme skal føres fremad over vandet samtidig og skal føres tilbage samtidigt under vandet gennem hele løbet i.h.t. SW 8.5. Alle op- og nedadgående bevægelser med benene skal være samtidige. Ben og fødder behøver ikke at være i samme niveau, men må ikke indbyrdes skifte niveau. Brystsvømningsbenspark er ikke tilladt. Ved hver vending og i mål skal berøring ske med begge hænder samtidig, enten i, over eller under vandoverfladen. Efter start og ved vendinger har svømmeren lov til at foretage et eller flere benspark og et armtræk under vandet, som skal bringe svømmeren op til vandoverfladen. Det er tilladt svømmeren at være fuldstændig neddykket op til 15m efter starten og efter hver Kursistmateriale

28 vending. På dette tidspunkt skal hovedet have brudt vandoverfladen. Svømmeren skal forblive på overfladen indtil næste vending eller mål. SW 9. / Medleysvømning SW 9.1.: I individuel medley skal svømmeren benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: Bytterfly Rygsvømning Brystsvømning Fri svømning Hver af svømmearterne skal udgøre en fjerdedel (1/4) af distancen. SW 9.2.: I medley holdkap skal svømmerne benytte de 4 svømmearter i følgende rækkefølge: Rygsvømning Brystsvømning Butterfly Fri svømning SW 9.3.: Hvert afsnit skal afsluttes i henhold til de regler, der gælder for den respektive svømmeart. Kursistmateriale

29 Distancer I Danmark svømmes alle stævner i 25 meter eller 50 meter bassin. Internationalt svømmes både i 25 og 50 meter bassiner. Brystsvømning: Butterfly: Rygsvømning: Fri svømning: Individuel medley: Holdmedley: Holdkapsvømning: meter meter meter meter (100) meter (4 x 50) 4 x 100 meter 4 x 50 4 x x 200 meter fri I de med () nævnte distancer kan der kun sættes verdensrekord på 25 m. bane. Rekorder på 50 meter distancer kan kun sættes med eltid. I følgende discipliner anerkendes kun bedste tider og ikke rekorder: 100 x 100 meter Fri svømning 10 x 50 meter Fri svømning 4 x 100 meter Rygsvømning 4 x 100 meter Brystsvømning 4 x 100 meter Butterfly 4 x 200 meter Individuel medley Kursistmateriale

30 Tidtagerens opgaver er: - at kontrollere ur - at kontrollere navn på svømmer - at starte ur - at tælle baner - at stoppe ur - at notere tid Tidtageren kan evt. markere 5 m + 2 banelængder tilbage i 800 m og 1500 m løb. Oplys aldrig andet end ca. tider til svømmerne. Kursistmateriale

31 Etiske normer for dommere og officials 1. Vær upartisk! 2. Hav altid som mål at realisere de præstationsidealer, der gælder inden for din idræt! 3. Prioriter udøverens sikkerhed og velfærd over alt andet! 4. Vis respekt for udøvere, trænere og dem, der støtter dem, og vær åben for at begrunde dine beslutninger! 5. Tag ansvaret for de beslutninger, der tages! 6. Søg kundskab og vær altid opdateret om din idræts udvikling! 7. Undgå brug af nedsættende tale og skældsord i forhold til alle idrættens aktører! 8. Behandl alle udøvere ligeværdigt uafhængigt af køn, race, etnisk, politisk og religiøst tilhørsforhold! 9. Udnyt aldrig din virksomhed som dommer til at fremme egne interesser på bekostning af udøverens og/elle idrættens interesser! 10. Spil aldrig på dig selv eller modstanderen! 11. Misbrug ikke din insider-viden i forbindelse med spil!

32 10 gode råd til officials 1. Vær omhyggelig og opmærksom under hele stævnet. 2. Optræd venligt men bestemt. 3. Lad enhver rimelig tvivl komme svømmeren til gode. 4. Tænk dig om før du træffer en afgørelse og fasthold den derefter. HUSK, at du blot indberette en forseelse til overdommeren, som er den eneste, der kan diskvalificere. 5. Afstå fra enhver diskussion med trænere, svømmere, tilskuere eller andre, som ikke har ansvaret for stævnets afvikling. 6. Har du begået en fejl eller forsømmelse, skal den hurtigst muligt rettes, så denne under ingen omstændigheder skader en svømmers indsats. 7. Lad dig ikke provokere eller ophidse af en svømmer, men overhør hellere en mindre pæn bemærkning. Husk, der kan ofte være nerver på før et krævende løb. 8. Husk, at en venlig bemærkning og et smil kan være med til at skabe en god stemning ved et stævne. 9. Oplys aldrig andet end cirka-tider til svømmerne. Der kan være forskel på dit ur og den officielle. 10. Husk, at stævnet og dermed din funktion er for svømmerne skyld og ikke for klubbernes, dommernes eller tilskuernes fornøjelse. De resultater svømmerne opnår, er belønning for lang og hård træning.