Lige præcist derfor bliver de skriftkloge i dagens. tekst knotne over at Jesus helbreder den lamme. Som de ser det blander han sig i noget, der er en

Transkript

1 19.s.e.trin Domkirken 10: 12 min sjæl, 30 op alle, 292 kærligheds og sandheds ånd, 14 tænk at livet, 741 op min sjæl. Nadver 493 Gud Herren så. Gråbrødre kl.17: 12, 292, 14, 731 nu står der skum. Lige præcist derfor bliver de skriftkloge i dagens tekst knotne over at Jesus helbreder den lamme. Som de ser det blander han sig i noget, der er en Når man var lam, på Jesu tid, så var det ikke bare fordi man var ramt af uheld eller skæbnens blinde spil, så var der en grund til det. Når man var lam eller led af en eller anden skavank i det hele taget, så var det fordi man engang i sin fortid havde gjort noget, man ikke skulle. Man havde syndet, man havde brudt sin kontrakt med Gud, og så skulle der naturligt nok betales tilbage. Pay back time, som det hedder. Noget for noget. Orden i tingene. Balance i regnskabet. sag mellem Gud og den syge. Det er kun Gud, der kan gøre den sag god igen. Ingen anden. Derfor mener de, at Jesus ikke alene bringer ubalance i tingene og uorden i det store regnskab. Han spotter også Gud, altså fordi han siger, hvad kun Gud kan sige: Dine synder forlades dig. For sådan noget, mener de skriftkloge religiøse autoriteter, kan Gud kun udvirke, hvis man har gjort sig fortjent til det, bragt balance i regnskabet. Man kan ikke, som den lamme her,

2 få det at vide på sit glatte ansigt. Uden videre. Bare sådan lige. Men at få og at give tilgivelse uden videre, på ens glatte ansigt det er en af Jesu specialiteter. Det er en kristen specialitet, som både før og siden har vakt forargelse. For kan enhver virkelig komme rendende med sin blakkede fortid, uden på nogen som helst måde at have gjort sig fortjent dertil og få tilgivelse? Kan man virkelig sådan bringe uorden i det store regneskab, ubalance i den evige kosmiske balanceakt mellem guddommeligt og menneskeligt? Ja, nu du tør tro det. Ligesom den lamme og hans fire hjælpere turde tro det, når de mosede sig gennem en stor menneskemængde, klavrede op på et tag, lavede hul i det og firrede den lamme ned, lige foran Jesus. For alt tilsagde dem, deres fornuft tilsagde dem, deres religion tilsagde dem, at det var galt og forkert og helt ude i hegnet, men de turde tro det, de trodsede alle autoriteter, præster og bibler og hellige love og bud og al religiøs fornuft, fordi de så vildt og inderligt, med deres skrøbelige menneskelige hjerte, håbede at dernede i huset, stod som et menneske, den levende Gud, der magter at gøre det

3 forvredne og forkrøblede liv godt og slette alle synder og lade os begynde på en frisk. De turde tro. Og Jesus så det, og han tilgav med Guds fuldmagt. Jesus så dem som han så den kanaanæiske kvinde og den romerske høvedsmand og alle de andre, hvis skrøbelige menneskelige håb fik dem til at bryde alle religiøse konventioner og grænser og regnskaber og balancer og al god from skik og fik dem til at løbe storm mod Guds kærlighed, som de så den skinne igennem Jesus. De fire og den lamme mand på båren fik ikke alene lavet et hul i taget. De fik hul igennem til Gud. Ja, med Jesus har vi fået et hul igennem til Gud. For i ham har vi ikke længere brug for andre autoriteter til at fortælle os, hvordan vi gør os fortjente til Guds kærlighed og tilgivelse. Vi har fået den, som den lamme fik den, på vores glatte ansigt og uden videre. At blive tilgivet, som den lamme blev tilgivet, er at blive befriet fra noget, at blive løst fra noget, der ligger i din fortid. Noget, der nogle gange kan lamme dig. For der havde de skriftkloge jo på en eller anden måde ret. Det er fortiden, der

4 binder. Nutidens elendighed bygger tit på fortidens synder. Både medicinsk, når gammel stress siges at sætte sig som dårligt hjerte, depression eller ømme knæ. Eller ikke mindst mentalt når gammel vrede eller bitterhed lejrer sig og bliver til en permanent tilstand og skaber ulykkelige mennesker. Hvem kan ikke tage sig selv i, når man vågner om morgenen, først at skulle folde sig ud af det ene efter det andet lag af gamle ærgrelser og bekymringer og irritationer, der trofast tropper op så snart, bevidstheden begynder at melde sig efter natten søvn. Fortiden kommer rullende. Og skænderier, som kan splitte familier og ægteskaber ad. Er det ikke lige netop fortiden, der igen og igen lægger sin klamme hånd på vores skulder, og gør at vi ikke kan se os ud af bitterhed, vrede og fornærmelser? Det er vel i det hele taget kendetegnet på de gamle familiære eller ægteskabelige skænderier: Vi vader rundt på fast tiltrampede stier, vender og drejer gamle fortrædeligheder, ude af stand til at bryde ud af den evinedelige selvkredsen, der bliver ved med at give næring til det gamle ulmende bål. Historien og fortiden er godt at lære af, godt at have med, godt at finde styrke i. Men historien

5 og fortiden er også en kilde til bitterhed og had og krige. I det nære såvel som i det store perspektiv. I familien og venskabet såvel som i storpolitik. Tilgivelsen, det er så der, hvor du pludselig evner at gøre fortid til nutid og se bort fra det gamle skrammel, der ligger og roder rundt i sindets kældre og mugne udehuse. Ikke nogen let sag. Men en befrielse, når det sker. Tilgivelse gør verden ny. Tilgivelse får som vi hører det i dagens tekst lamme til at gå. Gud har givet tilgivelsen magt i verden og vores liv. Gud har i Jesus vist os, at hans væsen er tilgivelse. Det som den lamme og hans fire venner satte alt ind på viste sig at være virkelighed. De fik, som sagt, hul igennem, og siden har vi kunne tro og håbe på, at hos Gud er tilgivelse, og at tilgivelsen, den store nådefulde nutid, til enhver tid vil udklassere al hengemt fortid og alverdens religiøse forbehold og tilstræbt balance i regnskabet. For Gud får vi lov at begynde på ny, på vores glatte ansigt, når vi kommer til ham i tro og tillid. Så når du nu igen påbegynder morgenrutinen og fortidens fejltrin og ærgrelser og bekymringer igen stiller sig fint i række ved sengen eller skal

6 til at indlede det sædvanlige skænderi, så kan du jo med fordel memorere Paulus fyndige ord i dagens epistel: I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede. Med andre ord: Kom op fra, kom ud fra, fortidens laster. Af sted med sig. Tag din båre og gå. Ud at leve dit liv med de andre, ud i den nye dag. Smyg de gamle bånd af dig. Vend dig bort fra det gamle mørke, kom ud i det nye lys, Guds tilgivelses lys. Der er nok at tage fat på. At den lamme blev rask var et mirakel. Et sandt mirakel. De slags ser vi ikke mange af. Om overhovedet nogen. Men alt andet lige er tilgivelsen, det at det gamle fortrædelige liv, gøres nyt og ubrugt, om du så er 92 og på gravens rand, dog det største mirakel af alle. Og det sker lige her. Dets muligheds dør står åbent for os enhver. Hele tiden. Måtte vi dog se det og leve derefter. Ja, Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,

7 højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Vor himmelske far, du, som hver dag skænker os livet, vi takker dig for din nåde og kærlighed. Vi beder dig for vore kære, for alle, som vi er forbundet med, og som vi holder af. Lad din Ånd holde os i bevægelse. Åbn vores døre og lad os se alt det gode, du giver os. Ja, lær os at glemme os selv og vores eget over alt det vi har fået og stadigt får. Lær os at din miskundhed hver eneste morgen er ny over os. Vi beder for kongehus og alle øvrigheder, lær dem og os at forvalte det ansvar, som vi hver især er blevet givet. Giv os styrke og vilje til at hjælpe og værne om hinanden. Giv os øjne at se vores næste med og vilje til at lindre vor næstes nød. Vi beder for alle, der sørger og savner, for de ulykkelige, for dem, der er faret vild. Vær med dem, der sidder i mørkets og dødens skygge. Vis os dit milde ansigt, når mørket lukker sig om os. (Vær med vores soldater derude. Giv dem frimodighed til at rygte deres tunge ansvar og lad

8 dem ikke gå under i, eller miste sig selv til, krigens ondskab.) Giv os alle nåde, fred og velsignelse og efter et liv under dit ord den evige salighed. Vær hos vore kristne brødre og søstre som forfølges verden over i disse år. Giv dem styrke til at bære deres lidelser og håb og mod til at komme videre. Gør forsoning og fremtid mulig. Trods alt. Hold os fast i den pagt, som du ved dåben satte Amen. Tillysninger Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen os i. Styrk os gennem nadveren. Bevar os i troen på, at vi ved din søn, Jesus Kristus, er dine elskede børn.

9