MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY

Transkript

1 MOTORVEJEN MELLEM FUNDER OG LÅSBY

2 MOTORVEJEN FUNDER - LÅSBY Motorvejsstrækningen mellem Funder og Låsby er en 29 kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og Herning. I maj 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for projektet, som har et samlet anlægsbudget på 6,2 mia. kroner. Vejdirektoratet forventer, at strækningen mellem Hårup og Låsby åbner i 2015 og strækningen mellem Funder og Hårup i DERFOR BYGGER VI Motorvejen mellem Funder og Låsby kommer til at forbedre både fremkommelighed og trafiksikkerhed i forhold til den nuværende hovedlandevej. Så udover at fuldende Herningmotorvejen vil strækningen ved Silkeborg medføre, at trafikken i og omkring Silkeborg afvikles bedre og hurtigere. For trafikanterne vil motorvejen give en tidsbesparelse på gennemsnitligt 12 minutter mellem Funder og Låsby. Og trafikken på næsten alle veje i Silkeborg - og på mange veje i hele området mellem Funder og Låsby - bliver væsentlig mindre. Når de meget trafikerede veje aflastes, bliver vejen mere sikker for alle trafikanter. KONTAKT Her kan du finde kontaktoplysninger på projektleder Carsten Sandgaard, der har det overordnede ansvar for projektet. Carsten kan svare på de spørgsmål, som du umiddelbart ikke kan finde svar på her eller på projektets hjemmeside: vejdirektoratet.dk/silkeborg PROJEKTLEDER Carsten Sandgaard Christensen Vejdirektoratet, Skanderborg Tlf.: Mail: cac@vd.dk Motorvejen Funder-Låsby er markeret med rødt Du er velkommen til at sende en mail til projektpostkassen silkeborg@vd.dk 2

3 HVORDAN ANLÆGGER MAN EN MOTORVEJ? Det er et stort og kompliceret projekt at anlægge en motorvej med alt, hvad der hører til. På motorvejen mellem Funder og Låsby er der ikke færre end 23 større byggeog anlægsentrepriser. Nogle af dem omfatter byggeriet af én eller flere broer, mens andre går ud på at flytte jord, bygge selve vejen op og til sidst lægge asfalt ud. Oven i de store anlægsentrepriser kommer en lang række lige så vigtige opgaver med alt fra at sætte belysning og skilte op til at beplante skråningerne langs motorvejen. Motorvejen ind gennem Silkeborg UDEN AT GENERE TRAFIKANTERNE? Det er vigtigt, at trafikanterne i og omkring Silkeborg generes så lidt som muligt, mens motorvejen anlægges. Det sørger vi blandt andet for ved at anlægge midlertidige veje uden om byggepladserne, så vi for det meste undgår at lukke de lokale veje, mens vi bygger. SÅDAN FORLØBER ARBEJDET 2013 Jord- og belægningsarbejdet på selve motorvejen tager fart i først mellem Hårup og Låsby og sidst på året mellem Funder og Hårup. I 2013 begynder byggeriet af overdækningen ved Gødvad Bakke I 2014 og det meste af 2015 er der fuld gang i anlægsarbejdet på hele strækningen Det er planen, at motorvejen mellem Hårup og Låsby åbner sidst på året i På strækningen mellem Funder og Hårup arbejdes der fortsat med jord- og belægningsarbejdet, så motorvejen kan åbne i slutningen af Den 3. februar 2012 tog transportminister Henrik Dam Kristensen og borgmester Hanne Bæk Olsen det første spadestik til byggeriet af motorvejen. 3

4 MOTORVEJEN FUNDER - LÅSBY OVERFØRING AF VIBORGVEJ Viborgvej flyttes lidt mod vest og føres på en bro over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget Silkeborg N. Ramperne sluttes til Viborgvej i to signalregulerede kryds. SEJLING HEDEVEJ En 70 meter lang landskabsbro fører Sejling Hedevej Vest over Skægkær Bæk LANDSKABSBRO VED HVINNINGDAL I grusgraven ved Hvinningdal anlægges en 100 meter lang landskabsbro. Passagen forbinder naturområderne på begge sider af motorvejen, så dyr i området kan færdes frit. BRO VED FUNDER KIRKEVEJ Funder Kirkevej flyttes mod nord og føres på en bro over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget Funder. Samtidig bygges to rundkørsler mellem Funder og Funder Kirkeby. 4 LANDSKABSBRO VED SKÆGKÆR BÆK Ved Skægkær Bæk bygges en 150 meter lang landskabsbro 8-9 meter over terræn. Passagen forbinder naturområderne på begge sider af motorvejen, så dyr i området kan færdes frit. GUBSØ Motorvejen føres over Gubsø på en 135 meter lang landskabsbro. Broen placeres ca. 10 meter over terræn. BRO VED HØJE KEJLSTRUPVEJ En ny kommunevej - Høje Kejlstrupvej anlægges mellem Nordre Højmarksvej og Ebstrup Tværvej. Vejen føres på en bro over motorvejen som en del af tilslutningsanlægget Høje Kejlstrup. ØSTRE RINGVEJ Frakørselsrampen i vestlig retning føres over motorvejen. OVERDÆKNING OG BRO VED GØDVAD BAKKE Ved Gødvad Bakke overdækkes motorvejen på en 300 meter lang strækning. Overdækningen bygges i forlængelse af motorvejsbroen ved Oslovej/Søholt Parkvej. LANDSKABSBRO OVER GUDENÅEN Motorvejen føres over Gudenåen på en 350 meter lang landskabsbro, hvor kørebanerne kommer til at ligge cirka otte meter over vandet. BRO OVER BORGDALSVEJ Borgdalsvej føres under motorvejen som en del af tilslutningsanlægget Hårup.

5 FAKTA OM MOTORVEJEN Motorvejen sluttes til de eksisterende motorveje ved Funder og Låsby. Motorvejen er 29 kilometer lang og 28 meter bred. Der etableres: Fem tilslutningsanlæg Et dobbeltsidet rasteanlæg og seks samkørselspladser Ni landskabsbroer 15 vejbroer, to stibroer og to faunabroer over motorvejen Underføringer af fire veje, tre stier og otte større faunapassager BRO VED ÅRHUSVEJ Århusvej føres over motorvejen og hæves otte meter. Krydset Skærbækvej/ Østre Ringvej/Linåvej hæves 4-5 meter. LANDSKABSBRO I NORDSKOVEN I Nordskoven anlægges en 500 meter lang landskabsbro 8-10 meter over terrænet. Broen tilgodeser det EUbeskyttede Natura 2000-område og skaber passage for både dyr og mennesker i skoven. LANDSKABSBRO VED ASKHØJVEJ/ SVINEDAL Motorvejen føres på en 150 meter lang landskabsbro over slugten Svinedal og Askhøjvej ved Linå Vesterskov. Broen placeres cirka 13 meter over terræn og vil fungere som faunapassage for blandt andet kronvildt. Der er foretaget ekspropriation af 42 hele ejendomme 194 ejendomme er delvist eksproprieret Der etableres 25 nye vandhuller langs motorvejen Der er brugt omkring 50 mio. kroner til arkæologiske undersøgelser og udgravninger Der skal flyttes omkring fire millioner kubikmeter jord i projektet Anlægsprojektet består af 33 selvstændige entrepriser LANDSKABSBRO VED KORSKÆR BÆK Motorvejen føres på en 130 meter lang landskabsbro over Korskær Bæk. Broen placeres ca. 15 meter over terræn og vil fungere som faunapassage for blandt andet kronvildt. LINÅVEJ En 100 meter lang landskabsbro sikrer, at dyrene kan færdes frit. Broen placeres ca. 15 meter over terræn. TILSLUTNING Den nye motorvej kobles på den eksisterende motorvej. NYT RASTEANLÆG Der kommer et stort rasteanlæg på begge sider af motorvejen. 5

6 NATUR OG MILJØ En ny motorvej kan virke som en direkte modsætning til bedre forhold for natur og miljø. Men når vi i Vejdirektoratet anlægger veje, er vi meget opmærksomme på, hvordan miljø og natur påvirkes. I nogle tilfælde er en motorvej bedre for naturen i et område end den eksisterende landevej, blandt andet fordi motorvejen anlægges med broer og faunapassager, som giver dyrene mulighed for at færdes frit. PASSAGER FOR DYR For at begrænse den påvirkning, motorvejen har på dyrelivet, og for at gøre barrieren for dyrene så lille som mulig, skaber vi passager for dyrene på tværs af motorvejen. Sådanne passager kan føres både over og under motorvejen. På udvalgte strækninger bliver motorvejen ført på landskabsbroer for at tilgodese fredede områder og fri passage for dyr i alle størrelser. Ved motorvejsbroen over Gudenåen etablerer vi passage for blandt andre oddere og rådyr langs begge bredder. Stor vandsalamander Den eksisterende ringvejsbro udgør en barriere i ådalen, og derfor bygger vi bredden under broen om med en brink, så oddere føler sig trygge ved at passere. Padder og små pattedyr får også en faunatunnel i den eksisterende vejdæmning på den sydøstlige bred. Også andre steder etablerer vi faunapassager under motorvejen. Faunapassagerne placeres ud fra en undersøgelse af den omkringliggende natur. De er typisk 3-6 meter høje og 8-10 meter brede og tilgodeser de dyr, som findes i området. For de mindste dyr, som fx padder, etablerer vi med passende afstand faunarør under motorvejen. Nogle steder ligger motorvejen meget dybt, og terrænet tillader ikke en tunnel. Her må vi bygge faunabroer over motorvejen i stedet. Det gør vi på dette projekt i Dyrehaven og ved Nordskovens østlige skovbryn. Begge faunabroer er 20 meter brede på det smalleste sted. NORDSKOVEN Syd for Gudenåen ligger Danmarks største sammenhængende skovområde - Nordskoven, Østerskov og Vesterskov. Odder (Foto Jens Muff Hansen, Naturplan) 6

7 ERSTATNINGSNATUR Når vi skal bygge en motorvej, kan vi ikke undgå at fælde træer og nedlægge naturområder som fx vandhuller, enge, moser og overdrev. Men vi sørger for at skabe ny natur som erstatning for den beskyttede natur, vi fjerner. På hele strækningen mellem Funder og Låsby er der i alt fældet omkring 74 hektar skov i forbindelse med byggeriet af motorvejen. Godt 33 af dem er ejet af staten, mens de øvrige knap 18 hektar ejes af kommunerne eller private. Og helt i tråd med reglerne skal Vejdirektoratet sørge for at erstatte de fældede træer med ny fredskov. Faktisk skal vi etablere dobbelt så meget fredskov, som vi har fældet - i dette tilfælde altså mere end 125 hektar. Det svarer til næsten 190 fodboldbaner. GUDENÅEN Gudenåen og Gjern Bakker er udpeget til EU-habitatområde på grund af forekomsten af en række naturtyper, stor vandsalamander, odder, grøn kølleguldsmed og damflagermus. Den eksisterende bro over Gudenåen tillader kun begrænset spredning langs åen for disse arter. Den nye motorvejsbro vil også spænde over en del af de våde arealer, det giver bedre passage for odderne. NATURA 2000 EU-habitatområdet, der omfatter dele af Nordskoven, Østerskov og Vesterskov, er 1455 hektar stort. Området er udpeget på baggrund af forekomsten af odder og stor vandsalamander samt en række forskellige naturtyper. Når motorvejen lægges på en landskabsbro gennem Nordskoven, vil der fortsat være gode muligheder for passage for dyrene i området. De sjældne svampe og den sjældne lav i området spreder sig ved luftbårne sporer, og derfor vil motorvejen ikke påvirke spredningen af disse organismer negativt. Arkivfoto af vandhul (Foto Per Klit Christensen, Amphi Consult) 7

8 Langhus ved Linå med markering af stolpehuller OLDTIDSLANDSBY Silkeborg Museum har afdækket 25 forhistoriske gårde, 25 grave, tre såkaldte dødehuse, en jernudvindingshytte og kulturlag fra sten-, bronze- og jernalder inden for et kun 5 hektar stort område - ved det kommende tilslutningsanlæg ved Hårup. ARKÆOLOGI Silkeborg Kulturhistoriske Museum og Skanderborg Museum har siden sommeren 2010 gennemført arkæologiske forundersøgelser på motorvejsarealet. På baggrund af undersøgelserne har museernes arkæologer udvalgt områder med aktivitet fra både forhistorisk og historisk tid til egentlige arkæologiske udgravninger. To af de tre fund vi beskriver her - Danmarks længste jernalderhus og oldtidslandsbyen - er på Kulturstyrelsens liste over de vigtigste arkæologiske fund i En del af bebyggelsen er en lille landsby med fire samtidige gårde fra ca e.kr. Fra vikingetiden er der fundet en gravplads med godt 25 grave med gaver, bl.a. en kampøkse, glasperler og forgyldte smykker. I tilknytning til nogle af gravene var bygget dødehuse, der formentlig har markeret gravene i landskabet. Arkæologerne fandt også spor efter en jernudvindingshytte fra middelalderen. USÆDVANLIG SKÅLSTEN VED LÅSBY Skanderborg Museum har fundet en stor sten med unikke symbolske tegn i form af skåltegn og furer, der er ristet ind i stenens overflade i bronzealderen. DANMARKS LÆNGSTE JERNALDERHUS Under udgravningen forud for motorvejsbyggeriet syd for Linå fandt arkæologerne fra Silkeborg Museum i juni 2012 et helt usædvanligt langt hus 65,5 meter langt med en bredde på 7 meter. I alt knap 430 m 2 under tag. Det er et langhus med to rækker bærende stolper. Nogle af de længste huse stammer fra gårdenes hovedbygninger i yngre jernalder i tiden omkring e. Kr. Årsagen til de lange huse er, at man ofte havde beboelse og stald under samme tag. Huslængder på meter er ikke noget særsyn. Et rundt smykke med dekoration af gribehænder. Det er fra vikingetiden. 8 Stor skålsten med symbolske tegn Granitstenen vejer cirka tre tons og måler omkring 155x120x55 cm. Oprindeligt er stenen fragtet med isen helt fra Sverige under en af istiderne og er havnet sydvest for Låsby. Stenen er tilhugget til en symmetrisk oval kantet form med en naturlig flad side. Skåltegn dateres hyppigst til bronzealderen, og er den mest almindelige af alle helleristninger. Generelt tolkes skåltegnene som frugtbarhedssymboler, stjernetegn, soltegn eller offerskåle.

9 BROEN OVER GUDENÅEN I det typiske danske sølandskab øst for Silkeborg krydser motorvejen Gudenåen på en 350 meter lang bro. Entreprenøren gik i gang med at bygge broen i efteråret 2011, og den forventes at stå færdig i efteråret Broen er en 7-fags tvillingebro, der bliver bygget en side af gangen. Når de to broer er færdige, bærer de to uafhængige vejbaner. Støjskærme sikrer, at området omkring Gudenåbroen bliver så lidt belastet af støj som muligt. Den 350 meter lange bro over Gudenåen Landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup Landskab rådgiver Vejdirektoratet omkring æstetik, og arkitekterne har haft indflydelse på udformningen af blandt andet broer, autoværn og spunsvægge. Gudenåbroen bliver et markant bygværk i ådalen og på hele motorvejsstrækningen. Arkitekterne har derfor været meget bevidste om at bevare udsynet gennem ådalen, både for dem, der færdes i dalen, og for trafikanterne. Det har de gjort ved at foreslå en lav og let bro understøttet af mange skrå søjler. Broen er placeret så skånsomt som muligt i forhold til naturen. Støjskærmene på broen er af glas, som sikrer, at trafikanterne kan se ud og opleve ådalen, når de kører over broen. Samtidig skal glasset sørge for, at mennesker, der færdes i ådalen, kan se på tværs af broen. Broen over Gudenåen er placeret med respekt for det eksisterende landskab. 9

10 EN SMUK VEJ En motorvej er andet og mere end nogle kilometer asfalt, så man nemt og sikkert kan komme fra A til B. Den skal også give trafikanterne nogle behagelige visuelle oplevelser. Samtidig fylder en motorvej en del i landskabet, så også set udefra skal der være noget for øjet. Landskabsarkitektfirmaet Preben Skaarup Landskab deler hele strækingen mellem Funder og Låsby op i tre delstrækninger: De to landstrækninger øst og vest for Silkeborg samt strækningen gennem Silkeborg by. Om strækningen gennem byen forklarer arkitekterne: Strækningen igennem byen er kulminationen i det overordnede forløb fra Herning til Aarhus. Snittet ned gennem Gudenådalen er dramatisk og bliver ikke mindre dramatisk af, at der ligger en by på stedet. Strækningen skal ikke behandles som en glat og stedløs bymotorvej. Det dramatiske, rustikke, varierede og stedsspecifikke skal derimod styrkes, så passagen af Silkeborg og Gudenåen bliver en kontrast til den åbne motorvej vest og øst for byen. Der bliver altså tydelig forskel på arkitekturen på by- og landstrækningerne. Konstruktionerne på bystrækningen bliver mere massive - for at adskille vejrum og byrum. Gennem byen, hvor motorvejen er gravet ned mellem høje spunsvægge, udformes den midterste understøtning på broerne over motorvejen som lange, smalle kiler i stedet for runde søjler. To broer over motorvejen markerer overgangen mellem by og landstrækningerne og kommer således til at agere som byporte for motorvejstrafikanterne - ved Århusvej og ved Høje Kejlstrupvej. Broerne udformes med et andet udtryk end de øvrige broer i projektet. De er asymmetriske og former en pil, der for trafikanterne på motorvejen peger ind mod Silkeborg centrum. Visualisering af broerne ved Frichsvej, Højmarkstoften og Nordre Højmarksvej EN MOTORVEJ I DYBDEN Motorvejen føres igennem en del af Silkeborg by. Den graves ned, så den ligger op til otte meter under det omkringliggende terræn - dybest ved Gødvad Bakke. Det er hverken nemt eller billigt at grave motorvejen ned, men det er nødvendigt for at mindske trafikstøjen mest muligt. Støjberegninger viser, at en motorvej i terræn vil støje for meget. En nedgravet motorvej betyder til gengæld, at de skærende veje ikke skal hæves for at blive ført over motorvejen. Og dermed at udbredelsen af støjen fra dem heller ikke bliver større. Langs den nedgravede motorvej sættes der spunsvægge op for at holde på jorden i siderne. Når en motorvej graves ned, fordi den føres igennem en bakke, er det normalt at lave skråninger langs vejen, men det er der ikke plads til inde i byen. En skråning kræver meget mere plads end en spunsvæg. 10

11 HVAD ER SPUNS? Spunsvægge eller støttevægge er metalplader, der er bukket i profil, og som holder på jorden i siderne langs med motorvejen, hvor de er gravet ned. Spunsvæggene bliver vibreret ned i jorden med en særlig maskine og bliver holdt fast med såkaldte jordankre, så de ikke vælter, selv om jorden på den ene side bliver fjernet. Spunsvæggene kan overfladebehandles på forskellige måder, men det er dyrt at udføre og vedligeholde. Landskabsarkitektfirmaet har valgt, at spunsvæggene ikke skal overfladebehandles, men i stedet have lov at ruste på overfladen. Rusten mindsker ikke spunsvæggens styrke eller holdbarhed, tværtimod sørger laget af overfladerust for at beskytte det bagvedliggende metal. De broer, der fører de skærende veje over den nedgravede motorvej, understøttes af deres helt egne fundamenter - ikke af spunsvæggene. VIDSTE DU AT - spunspladerne vibreres ned - de er 1,40 meter brede og mellem 4,0 og 10,5 meter lange - deres tykkelse er 9 millimeter - vægten på pladerne er 91,5 kg/m 2 - de tungeste plader vejer 1345 kg EN KOMPLICERET OVERDÆKNING Ved Gødvad Bakke bliver motorvejen overdækket på en 300 meter lang strækning. Overdækningen gør det lettere at komme fra beboelsesområdet Gødvad Bakke til idrætsområdet ved Søholt. Desuden mindskes trafikstøjen yderligere, og motorvejen bliver ikke så synlig for naboerne. Byggeriet af den overdækkede motorvej er teknisk set mere udfordrende end resten af motorvejen. Både fordi, der skal bygges låg henover spunsvæggene, og fordi motorvejen på netop dette sted ligger under det naturlige grundvandsspejl. På en cirka én kilometer lang strækning skal motorvejen derfor være helt vandtæt, så kørebanerne ikke bliver oversvømmet af grundvand. Har du spørgsmål til vejprojektet, er du velkommen til at kontakte projektlederen eller sende en mail - kontaktoplysningerne finder du forrest i pjecen. - nogle af pladerne vibreres ned i 10 meters dybde - det tager ca. 20 minutter at vibrere én plade på plads - det giver ca. 40 meter eller ca. 30 plader pr. dag 11

12 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk