Kapitel 16. Hvem er skurken?

Transkript

1 Kapitel 16. Hvem er skurken? Der var en ting der havde naget holdet rigtig længe. Nemlig det faktum, at en af glaskuglerne var gået i stykker. Nu er det jo ikke sådan, at jeg bare havde glaskugler af den værdi og med det indhold liggende og flyde frit omkring, så de kunne trille hvorhen de ville i museet kælder eller hvor jeg nu havde gemt dem. Nej, de var særdeles velemballeret. De var pakket ind i vat og bomuld i en stor metalkasse, som var tung som et ondt år og hvor der var stød absorberende vægge, så kassen helt problemfri kunne tåle et voldsomt fald, selv fra en stor højde. Ud over det, var kassen behørigt låst, med en stor ydre lås, af eget design. Det var ikke en lås som en hvilken som helst tyv kunne dirke op. Låsen var yderlige forsynet med en kombinationslås, så man skulle sætte den rigtige bogstavkode ind for at kunne åbne den. Da jeg er født i Egypten, var det ikke de latinske bogstaver der skulle indsættes, men det egyptiske skriftsprog (hieroglyfferne). Og så mange mennesker var der ikke, som kunne den kombination i dag. Ud over disse finesser, var hver enkelt kugle lagt i hvert sin separate beholder, også med hver sin låseanordning. Yderbeholderen var derfor af en vis størrelse og en vis vægt, som gjorde at det ikke bare var noget man sådan flyttede rundt på. Der havde altså været nogen, der både havde brudt ind i kælderen, som havde brudt ind i yderkassen og som havde brudt ind i den enkelte glaskuglekasse. Efter alt det arbejde, var glaskugle så smadret, eller tabt, eller den var blevet ødelagt i forsøget på at åbne den sidste beholder eller den sidste og mest skræmmende mulighed. Den var måske blev ødelagt med vilje. Men hvem ville gøre det og hvorfor? Kriserådet havde haft problemstillingen oppe og vende flere gange. Den aften hvor Kriserådet havde planlagt denne igangværende mission, havde vi besluttet at vi ville koncentrerer om en ting ad gangen, og så glemme denne problemstilling til senere. Specielt set i lyset af, at Viggo havde sat politiet på sagen. 16.1

2 Undtagen Viggo, var alle der var med i projektet i tvivl om, hvor stor en prioritet politiet tillagde denne undersøgelse, i betragtning af, at de mangler mandskab. En sag om en tabt glaskugle og nogle eventuelt forsvundne ting fra en kælder, uden umiddelbar stor værdi, holdt om mod alle de sager hvor der er mennesker og deres liv indblandet. Ja, hvis alle andre en Viggo skulle prioritere hvilken sag de ville vælge først, så var det nok ikke kældersagen der vandt. Nu hvor Torben, Viggo og jeg havde fået nogle ekstra dage, takker været Trygges indsats, var der tid og rum til at lave lidt efterforskningsarbejde selv. Jeg var simpelthen nødt til at finde ud af hvad der egentlig var ske i den kælder. Her havde jeg brug for at indkalde endnu en hjælper. Et gammelt dragemenneske Karen. Men inden du lærer Karen at kende, tror jeg at det er nødvendigt, at forklarer nærmere hvorfor vi var så nervøse over at glaskuglen var ødelagt. Dragemennesker er en blanding mellem mennesker og de gamle oprindelige drager. Hvis vi skal være helt præcise, så er vi faktisk ikke en naturlig forekomst, ligesom elverne, kæmper og nisserne er. Vi er et genetisk sammenkog, som blev lavet af en civilisation som for længst er forsvundet ud i glemslens tåger. Bevares vi har da stadigvæk skrifter fra den gang, men det er kun takket været eleverne at de er blevet bevarer. Men hele humlen er, at der for snart år siden var der en storslået civilisation. Der er skam stadigvæk spor efter den, men forskerne, nægter bare at tro på måleresultaterne, men lad det ligge. Denne civilisation brugte en speciel form for krystalenergi som drivkraft og til opvarmning. Denne krystalenergi var en helt rent energikilde, og den eneste ulempe var, at der sprang tynde, tynde krystaltråde fra det krystal der nu blev brugt. Disse tynde tråde, kunne gennembor hud og krop på mennesker, hvilket ikke var så heldigt. Men her var det at dragerne kom ind, for deres hud kunne ikke gennembores af krystaltrådene. Derfor blev der lavet en kombination af drager og mennesker. I det gamle samfund var der plads og rum til forskellighed, men da samfundet kollapsede, blev normen at alle skulle ligne hinanden og der var ikke plads til meget afvigelse. Da menneskeheden udviste en vis form for intolerance overfor nisser, kæmper, elver, dragemennesker, blev enden at ingen rigtig længere lagde mærke til os, da vi indpassede os. Men det var ikke alle der indpassede sig. Der er en hel garnison af dragemennesker, som har det mål at de vil være verdensherskere. De har styrken, de har viden og de vil derfor også have magten. 16.2

3 Det er vi øvrige ikke enige med dem i, så vi har fornøjelsen (bemærk det var sarkastisk) at bekæmpe denne garnison, samtidig med alle vores andre sysler. At får fadt på en af mine kugler, ville være en god gevinst for garnisonen, for med den kan de skabe kaos, og fra kaos kan de tage magten. Det er derfor vi er så bange for hvem der har været i kælderen. Er det blot tyve, eller er det en bevidst handling? Karen boede på Fyn, nærme bestemt i området omkring Svanninge Bakker. Karens familie havde altid boet i det område, helt tilbage til de aller første mennesker beboede område efter istiden. Karens sidste mand døde for nogle år side og jeg er af den overbevisning, at det bliver sidste gang hun gifter sig, for hun er virkelig gammel. Hun har altid været temmelig uheldig med hendes valg af mænd. De har aldrig behandlet hende helt godt. Den sidst husbund havde en karakter, der nok skulle holde Karen til singellivet. Karen kommer fra en søskendeflok, hvor der helt usædvanlig og vist nok for første gang i historien, blev født mere en et dragemenneske i en børneflok. Her blev der faktisk født hele 3 søskende, som alle var dragemennesker. De har altid passet på hinanden og de har leget død med passende mellemrum og har givet deres værdier videre til hinanden, så de ikke altid havde behøvet at starte forfra, ligesom andre dragemennesker. Derfor havde de altid været temmelig velhavende. Det er disse penge der har været Karens pestilens, for Karen har aldrig været køn. Men ligeså grim hun er udvendig, ligeså smuk er hun indvendig. Mange mænd havde gennem tiderne været draget af Karens penge og de muligheder som de kunne give. Karens specielle evne er, at hun kunne røre ved en ting, og så se hvad der er sket med tingen. Det gør at Karen altid har virket temmelig forvirret, fordi hun altid har få så mange forskellige impulser, som hun hele tiden skulle forholde sig til. Forestil dig blot, at du kommer ind i et hus som du ikke kender, og alle tingende der er i huset, øjeblikkeligt starter hver deres videofilm, over hvad hver af disse ting har oplevet. Ting optager nogle af de energier som levende væsener udsender og afspiller det for dem som kan se det. Det var Karen der skulle hjælpe os, hun skulle ned i kælder og fortælle hvad der var sket. Det ville blive få hårdt for Karen at komme til København, hvis hun skulle tage toget, alt for mange impulser. Derfor skulle jeg hente hende, i min bil, som til denne mission var udstyret med lidt elver teknologi. 16.3

4 Jeg havde allieret mig med en af elver og fortalt ham om situationen med Karen og samme havde vi lavet en energi boble, som kunne holde alle indtryk væk, så man bare var sig selv inde i boblen. Bare man havde noget musik med og nogle blade, lidt mad og andet der kunne gøre, at man havde det hyggeligt og afslappende. Men det var nødvendigt med alt dette, for alle lyde forsvandt og det var ikke rart, det var simpelthen for stille. Men noget musik og andet baggrundsstøj, fik gjort det hele behageligt. På bilens instrumentbræt var der to ekstra dimser. Den ene dims til at slå boblen til og fra og den anden dims var en censor der kunne registrere, hvis der var udrykningskøretøjer, så vi kunne køre ind til siden. Viggo var også tilsagt til at hjælpe Karen og mig. Den ene ting Viggo skulle var at få placeret metalkassen i museets kælderrum, hvor den oprindelig havde stået, hvilket ikke var helt nemt, da kassen jo udgjorde noget af politiets bevismateriale. Den anden ting var, at når Karen og jeg kørte op foran museet, skulle Viggo med det samme, tage imod Karen og hurtigst muligt få hende ned i kælderen. Så ville jeg komme senere, når jeg havde fundet en parkeringsplads. I den mellemliggende periode ville Karens så kunne fortælle Viggo, om en hel masse af genstandende i kælderens historier. Det var kan man vel sige Viggos belønning. Nå, men jeg fik bilen pakket og sat kurs mod Fyn, på en dejlig vinterdag, hvor der var tørvejr og gode kørselsforhold. Det var en dejlig tur og et par timer efter sad jeg i Karens hyggelige stuer, og spise julesmåkager og fik snakket lidt om gamle dage. Karen var noget nervøs for turen, for det var yderst sjælden at hun tog nogle steder. Valencia havde over telefonen forklaret hende, at alt ville være bekvemt, men kunne ikke give en længere forklaring, for Karen bryder sig ikke om telefoner, der kommer lidt for mange signaler ind på hendes linje. Da Karen og jeg var ude i bilen, slog vi elver teknologien til. Det var fantastisk at se Karens reaktion. Det lidt jagede ansigtsudtryk hun altid havde, slappede helt af. Elvernes teknologi virkede, hun havde fred. Det bedste af det hele var, at når Karens kom hjem til Kommandocentralen, ville hun få sin egen lille model, som hun kunne tage på sig og så gå turer, og komme lidt ud og opleve verden, i mere passende dossier. Det var elverens gave. Den var ikke helt færdig endnu, men det ville den være når vi kom hjem, efter endt mission. 16.4

5 Turen til København forløb stille og roligt og vi kørte op foran bagindgangen, til museet, hvor Viggo ventede os. Jeg havde først forsøgt at ringe til ham i bilen, men vi måtte kører ind på en rasteplads, og stå ud og ringe, for boblen var effektiv begge veje. Både for ind og udadgående energi. Mens Viggo og Karens skyldte sig ned i museets kælder, hvilke var overvældende for Karen, specielt efter to timer fred, fandt jeg langt om længe en parkeringsplads, smuttede derefter hen til kældre vinduet, tjekkede om der var nogle som betragtede mig og forsvandt så ind gennem muren. Viggo havde set det nogle gange før det at gå igennem mure - men han så lige overrasket og lige forskrækket hver gang. Da Karen havde vænnet sig til rumme fortalte hun følgende: Der har været tre unge sjæle inde i rummet. De søgte efter skatte, som de ville sælge og tjene mange penge på, så de kunne få en hel masse genstande som de ønskede sig. De var ikke onde mennesker, men de var på et vildspor. De havde set kassen med glaskuglerne og havde tænkt, at i sådan en kasse måtte der ligge en skat. De havde været meget skuffede over det de havde fundet indtil nu, det var bare gamle sten og jern, ikke noget af værdi syntes de. Da glaskuglekassen ikke umiddelbart var til at brække op, med de redskaber de havde til rådighed og var for stor og klodse til at slæbe rundt med, fordi det kunne gør forbi passerende nysgerrige, var den ene smuttet hjem og havde hentet noget syre, som kunne ødelægge låsen, så de til sidst havde fået den banket op. Blot for at blive meget frustreret over at finde yderligere 4 kasser i kassen. Nu endnu mere opsatte på at få skatten, havde de lavet syre og slagangreb på den ene af kasserne, nemlig Vlads kugles kassen. Kuglen var gået i stykker inde i kassen og da de endelig fik kassen åbne, var der blot en ituslået glaskugle, som stank ganske forfærdeligt, Herefter var de blevet påvirket af kuglens energier, var begyndt at tude og siden hen at slås, for derefter at tage flugten fra kælderen. Jeg kunne næsten ikke fortælle hvor lette jeg var over denne forklaring. Karen begyndte at blive dårlig og det gjorde Viggo og jeg også. Monster energier påvirkede os og vi skulle ud i en fart. Viggo måtte tage den normale udgang, mens Karen og jeg smuttede ud gennem muren i fuld fart, begge meget ulykkelige. Vi småløb væk fra kælderen, ned mod bilen. Karen var nærmest grøn i hoved, og var begyndt at skælde mig voldsomt ud over alt muligt og jeg snerrede voldsomt af hende. Vi kastede os ind i bilen og fik boblefunktion slået til. Jeg bakkede bilen ud. Fik adskillige, men meget sigende fingertegn for min totalt hensynsløse kørsel, fra den bil som jeg nærmest torpederede ved min udkørsel fra parkeringspladsen. Jeg gav samme tegn, plus et tunge tegn igen. Det var virkelig en opførsel der var under alt kritik, men det viste bare hvor stærke energier der var i området. 16.5

6 Jeg kørte op foran musettes bagindgang for at hente Viggo, der skreg af dem, fordi de havde ladet ham vente alene så længe, og så tudede han. Det var godt, at der ikke var nogle af Viggos kollegaer der så ham. Men der var mange som var sygemeldt på museet i øjeblikket, influenza, kaldte de det. Ja, men vi vidste altså bedre. Med opbydelse af mine sidste mentale kræfter, fik jeg parkeret bilen et stykke væk fra museet, på en plads hvor der ikke måtte holde biler i øvrige. Fik åbnet handskerummet og taget tre flasker ud. Dem skulle vi til at drikke. Det var en drik som skulle neutraliserer virkningen af de dårlige energier. Men ikke om Viggo ville, for de var bare ude på at forgive ham, var hans helt klare opfattelse. Få sekunder efter var vi i et større håndgemæng i bilen, så den stod og hoppede og dansede på gaden. Det tiltrak mange blikke. Jeg havde heldigvis åndsnærværelse nok til at drikke flaskens indhold. Det var en stærk drik som rensede kroppen for dårlige energier. Det var en af de drikke som mosekone også havde brygget til os, så vi kunne beskytte de individer som skulle hjælpe os med at indfange energierne. Der ville gå mindst 10 min. inden drikken virkede. De næste 10 min. var der total håndgemæng i bilen, med råben og skrigen. Jeg fik tvunget drikken i Viggos mund selvom jeg på det tidspunkt ikke rigtig havde nogen anelse om hvorfor det var så vigtigt, men han skulle bare - men han mistede to fortænder, så blodet flød i stride strømme og vi blev alle indsmurt i det. Karen havde drukket sin drik i samme øjeblik som jeg selv. 15 min. senere var vi alle faldet til ro, men det hjælp ikke synderligt, for udenfor stod politiet. Vores voldsomme adfærd var ikke gået upåagtet hen og der var nogle fornuftige mennesker som havde anmeldt sceneriet til politiet. Det var temmelig surt, fordi vi reelt ikke vidste hvor længe politiet havde stået udenfor bilen og set det hele. Vi kom med de mest dødssyge forklaringer på vores adfærd, men det endte alligevel med at vi måtte med på politistationen. Politiet troede ikke helt på, at Viggo led af voldsom araknofobi, (voldsom angst for edderkopper), og at vi bare havde forsøgt at fjerne en kæmpeedderkop fra ham, som nok var kommet ind i bilen, fordi de i går, havde haft købt en hel kasse bananer på grønttorvet, importeret fra Chile. Den var den langt ude forklaring som vi afgav til politiet. På politistationen fik vi ringet til Jakobsen, som desværre ikke kunne hjælpe os. 3 timer var vi i politiet varetægt, inden vi fik lov til at gå. Det vil sige, Viggo var gået tidligere, han var eskorteret til en tandlæge sammen med en politikvinde. Karen og jeg kunne se på politiet, at alt var ved at køre op i en spids for dem også, fordi antallet af sager der løbende blev meldt ind, var så meget større end normalt, selv på en hård dag. 16.6

7 Jeg fik kuldegysninger, det her var bare den spæde start, på de negative energiers virke. Hvis vores indfangning af energier ikke blev en succes den 13. december, så var København ildestedt. Så var optøjerne i forbindelse med Ungdomshuset, en havefest for nybegyndere, i sammenligning med det Vlads energier kunne forårsage. 16.7