Billed Politik. Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie. Redigeret af Jakob Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billed Politik. Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie. Redigeret af Jakob Jakobsen"

Transkript

1 Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie Redigeret af Jakob Jakobsen

2 Nebula

3 Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie Redigeret af Jakob Jakobsen

4 ... 7 Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie Jakob Jakobsen Territoriet, Lejren, Byen Ramallah Ramallah Hegn Byen er krise Jakob Jakobsen Om billedregimer, statsapparater og deres mulige kollaps Mikkel Bolt

5 Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie. Billedet er ild Vi ved ikke, hvad vi skal sige. Forestillingen er blevet overtaget. Det er rammen. Vi står i billedet. Vi genkender det. Vi ved ikke, hvad vi skal sige. Forestillinger produceres. Forestillinger tager form efter den måde, der produceres på i samfundet. Det synlige fremstilles. Forestillingerne er samfundets produktion, og de producerer samfundet. Billederne skaber det sammenhængende visuelle miljø. De giver os fornemmelsen af at være en del af noget fælles. Forestillingerne produceres for at få en splintret verden til at virke sammenhængende. Forestillingerne sælges til os som færdige pakker. De har varens natur. Branding Denmark, Udlændingeservice, Tast- Selv-Borger, dinmening.dk. Varen er kilet ind i alle relationerne. Billedet er varen. Også krige bliver markedsført. Forestillingerne opretholdes af billedstrømme, der former de stemmer, som er mulige i dette flimrende miljø. Kun de ytringer, som er indprogrammeret i forestillingerne, kan forståes. Kun den adfærd, som kan repræsenteres, findes. Alt andet forsvinder. Der er ikke andre forestillinger. Der er ikke noget udenfor.

6 8. Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie 9 Billederne har altid brudt ind i livet, ligesom begæret. Billederne har altid åbnet perspektivet, ligesom begæret. Billederne har en magisk kraft. Derfor har der været en konstant kamp om at kontrollere billedet. Repræsentationen skal styres. Forestillingen er blevet overtaget. Billederne har ildens kraft. Og ildens uregerlighed. Ilden er blevet tæmmet og brugt til at varme vores mad, ligesom dens koncentrerede kraft kan bruges til at dræbe. Undertiden slipper ilden fri, og alt brænder. Alt sættes ind for at tæmme billedet. Repræsentationen kontrolleres. Repræsentationen er alt. Magten bliver synlig. Vi har ingen indflydelse på billedet, er kun genstand for dets indbrud. Med tiden har billedets indbrud fået en rent lammende virkning. Når vi har glemt alt andet, bliver lammelsen den almindelige tilstand. I indbruddet ligger volden. Bombardementet. Vi ved ikke, hvad vi skal sige. Krigen Og krigsbillederne flimrer sammen med de andre billeder. JVC, Burger King, IKEA. Som vi også genkender. Forestillingen om varernes lykke forekommer betryggende i lyset af billederne af krigens rædsler. Men de virker på samme måde. De elektroniske netværker gør, at billederne af de fjerne krige transmitteres og er fremme uden forsinkelse. Kommunikationens samtidighed er overvældende konkret. Netværkerne former forestillingen. Derfor er billederne også blevet en del af krigen. Billederne viser os krigen som en retfærdig krig, en humanitær intervention, en etisk krigsførelse. Folk dør. Måske er det ikke så mærkeligt, som det tager sig ud. Folk er forstummede. Billederne af de krigsførende. Billederne fra slagmarken. Disse billeder, som ellers skulle repræsentere den ultimative virkelighed. Døde kroppe, oprevne liv. Stemmerne er forstummet. Den retfærdige krig, den fredsbevarende indsats, det forebyggende angreb. Forestillingen om den gode krig vises frem. Der findes ikke andre billeder. Rummet er klappet sammen. Imens flimrer billederne fra slagmarken; gentaget igen og igen. Billeder, vi kun kender alt for godt, fylder os gennem deres gentagelse, mens den realitet, de synes at fremstille på den dramatiske overflade, fortoner sig. Virkelighedseffekten svinder. Chokeffekten svinder. Tilbage står billedet og lammelsen. Vi ved ikke, hvad vi skal sige. Forestillingerne formes mere og mere af blinde kræfter og strukturer, der slet ikke kender forskel på krig og fred. Forestillingerne tildeler os en synlig position i verden, som vi ikke har indflydelse på. Billedet bryder ind, og forestillingsverdenen tilrettelægges, så vi kun kan se på. Mens vi er synlige. Det er organiseret ifølge varernes logik. Leverandøren bestemmer udvalget: Som kunde er du i centrum, men der er intet alternativ. Billederne er ikke blotte repræsentationer af såkaldt virkelighed et andet sted. Billederne producerer virkeligheden her. Billeder virker dynamisk, skaber koordinater for forestillingen. Forestillingen beskriver det synlige. Vi kan ikke se noget omkring os, som ikke er vores eget billede; alting taler til os om os selv. Selve landskabet er levende. Membranen mellem den indre forestilling og den ydre forestilling er væk. Kapitalens blinde logik førte krigen med sig. Der var ingen vej tilbage. Billederne af de væltende tårne er virkelige. Ræd-

7 10. Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie 11 slerne er virkelige. Og billedernes fortolkning stod ikke til diskussion: krig. Et billedregime sænkede sig over verden styret af krigens kompromisløse retorik. Selv billederne af millioner af mennesker, der protesterede, betød ikke noget længere. Programmet var lagt. Frygtens spøgelse Verden har lært os, at tingene forandres. Frygten gives hele tiden nye former. Dens ansigt skifter udtryk og træder frem, når vi mindst venter det. Frygten produceres og reproduceres på ny. Gives nye former. Frygtens spøgelse tegner den politiske horisont. Hvis jeg sagde, at denne usikkerhed ikke fandtes, da jeg var barn, ville det være forkert. Dengang hang atombomben truende med billeder af total udslettelse. Men det trusselsbillede, som udfolder sig nu, demonstrerer en anderledes fuldkommenhed. Der findes intet øst og vest. Nu er der intet alternativ. Som om frygten er blevet en betingende faktor for et samfund, der ikke kan hænge sammen på andre måder. Når samfundet adskiller os gennem sin måde at virke på, og når det eneste fællesskab er kapitalens menneskelige fællesskab, så træder frygten beredvilligt til for at skabe sammenhæng. Frygten er et spøgelse, som manes frem igen og igen. Billeder af rabiate muslimer med mord i blikket, billeder af hobevis af kroppe, der bevæger sig mod vores grænser, billeder af fremmede iblandt os, der ønsker vores udslettelse. De produceres igen og igen. Det fremmede spøgelse. Og andre forestillinger får fornyet magt; billeder af nationens kunstige fællesskab, billeder af den vestlige civilisations selviscenesatte overlegenhed, billeder af den hvide fornuft. Verden gøres mindre for at få den til at hænge sammen. Og frygten, som kendetegner vores adskilte liv, bruges til at overblænde netop adskillelsen. Nederlag LIVE Et spektakulært slag og et dybtgående nederlag udspillede sig live på tv-skærmene om formiddagen d. 11. september 2001, da transmissionen spredte sig gennem de globale netværker. Billederne af den usårlige såret. Systemet forstod instinktivt nederlaget. Man kunne se det på mændenes ansigter. Deres mægtige bureaukratiske og teknologiske maskineri stod magtesløst over for billedet. Billedet definerede scenen. Billedet ødelagde alt. Den politiske magt måtte gribe til de magtmidler, den rådede over. Den såkaldte Krig mod terror blev det absolutte nederlag for vores allerede splintrede samfund. Kabul, Bagdad og København, London, Mumbai. Krig overalt. Krig imellem os selv. Borgerkrig. Dette blev det absolutte nederlag for vores samfund. Den politiske magt spillede fuldstændigt efter den såkaldte ondskabs manuskript. Det så vi et glimt af, da billederne af den vestlige tortur blev synlige. Der var ingen vej tilbage, da vi havde set personen med den sorte hætte og de elektriske ledninger hængende fra hænderne. Vi er soldater Og billederne fra slagmarken kommer hjem. Når vi ser dem, manifesterer den allestedsnærværende trussel sig atter. Den piskes ind. Den transmitteres gennem de elektroniske netværker. Slagmarken kan udfolde sig uden for vores vinduer til enhver tid. Det sker her og nu.

8 12. Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie 13 Og krigen er flyttet ind. Ikke alene uden for vores vinduer, men i vores hjem, i os selv. Den er flyttet ind. I os selv. Billederne fra Bagdad og Kabul eller Madrid og London er realiseret som virkelighed lige her og lige nu. Billederne af krig er krig. Men krigen er iscenesat af os selv. Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair, George Bush er os selv. Vi er i krig med os selv. Vi skyder. Billederne fra slagmarken bryder bestandigt ind. Det er derfor, vi mister evnen til at ænse, hvad vi ser. Sanserne er blevet reorganiseret, kroppene er blevet formet af krigen. Vi er soldater. Det er bare et billede. Det er bare døde kroppe. Det er ødelagte byer. Det kan vi se. Men det er så efterhånden det eneste, vi konstaterer; døde kroppe, ødelagte byer. Vi skyder. Enhver nuance, som kunne give indtryk af, hvilke liv og hvilken død vi ser, bliver overdøvet af mængden og gentagelsen af scenerierne. Vi står midt i det. Erfaringen er faldet i værdi. Historien er glemt. Vi skyder. erne for de fjernstyrede droners missilnedslag i Yemen eller Pakistan ser vi heller ikke. Her findes et bagland, som ikke gengives nogen steder. Men volden her er nådesløs, og det er vores vold, den retfærdige krig, den humanitære intervention, den etiske krigsførelse. Torturkamrene i Guantanamo eller Balghram findes ikke. Netværkerne kontrollerer forestillingen. Derfor er kontrollen med billedstrømmene også blevet en del af krigen. Visse billeder findes ikke. Visse forestillinger ville ødelægge alt. Den lille flig, der blev løftet, da vi så billederne fra Abu Ghraib afslørede det. Alt brændte. Befolkningen er farlig Denne krigsførelse, dette billedregime, denne ætsende frygt vidner om et system i opløsning. Et system, der er bange for sig selv. Befolkningen er farlig. Et system som er i færd med at falde fra hinanden. Kapitalens menneskelige fællesskab er i krise. Derfor bruger vi så mange midler på at skjule vores nederlag. Slagmarken Vi ser aldrig hele slagmarken, men kun en del af landskabet. Vi ser kun den slagmark, som vi kan se over skulderen af vores soldater. Vi ser bare krigen fra Camp Eden og Camp Bastion. Fjenden er blot diffuse skygger. Kjortel, skæg, mørke øjne. Fjenden fremmanes som et billede af umenneskelighed. Så vi kan spejle vores egen påståede menneskelighed i de andre. Slagmarken er et tilrettelagt landskab. Synlig er kun de andres vold. Selvmordsangrebene i New York, Bagdad, Madrid, Mumbai. Vi ser billederne igen og igen. Vi ser aldrig billeder af dem, som blev ramt af hellfire-missilerne i landsbyerne i Afghanistan, Irak eller Somalia. Skueplads- Undtagelsestilstand blev pludselig nødvendig i forhold til den hidtidige tilstand. Fjenden lurer overalt. Krigen kunne komme, blev det sagt, men den var allerede kommet med undtagelseslovene. Og det er aldrig muligt at vende tilbage, da det er selve forestillingen om ret, der bliver stillet spørgsmålstegn ved. Når retten bestemmes udelukkende af hensyn til magten, er der ingen vej tilbage. Nu er det beskyttelsen af den suverænes magt, der definerer retstilstanden. Det politiske rum bryder sammen. Det bliver et rum, der skal kontrolleres. Enhver opposition eller kritik er en del af krigen og bliver behandlet i det lys. Og billederne hagler ned over os. Modbillederne kan ikke produceres.

9 14. Brudstykker af samtidshistorien betragtet som tragedie 15 Den politiske magt er godt klar over billedets kræfter så vel som dets uregerlighed. De har kun deres bureaukratiske og teknologiske magtmidler til at kontrollere billedet med, så de stemmer, vi hører, og de ansigter, vi ser, er produceret af dette maskineris iskolde kalkulationer. Vi bliver præsenteret for taler om demokrati og sejr på en baggrund af smilende soldater, men vi ved udmærket godt, at krigen kun lige er begyndt, og at ordet demokrati kun dækker over endnu et overgreb. Der er ikke noget at komme efter. De billeder, staterne fremstiller, er bureaukratiske og teknologiske magtmidler, som i deres paradoksale livløshed rummer kimen til deres egen ødelæggelse. Men kun magtens enetaler kan høres. Det politiske rum er væk, der er kun politi tilbage. Vi er selv producerende i dette landskab. Sony, Nokia, Youtube. Små flimrende billeder af overgreb, som vi allerede kender. De globale elektroniske netværker viser dem, men ingen kritisk realitet kan slå igennem. Sammenbruddet kommer inde fra forestillingen selv. sortering, der er kendetegnende for magten selv. Den blinde magt bruger de teknologiske billeder for at give indtryk af at se alt. Den gør alt synligt, men ser intet. Huset i flammer Vi er vidner til et selvforstærkende sammenbrud. Samfundet er ved at ødelægge sig selv under dække af et skuespil med replikker, hvor ordene sikkerhed og demokrati ustandseligt indgår. Se billederne fra Kabul, Bagdad, London og Mumbai. Se, hvad der kan ske, siger statsministeren, men de døde kroppe, han peger på, er hans eget værk. Med frygten kom lammelsen. Billederne præsenterer sig selv som verden. Forestillingen præsenterer sig selv som verden. Billederne bliver ikke blot derude, de bryder ind, og synker ned i bevidstheden. Forestillingen er vores egen. Og bliver reaktiveret i mødet med det næste billede. Forskellen på den indre og ydre forestilling findes ikke. Billedets omdannelse til ren information foranlediget af den digitale teknologi muliggjorde transmissionen i de globale netværker. Men billedets omdannelse til ren information har også åbnet et nyt visuelt regime, som de krigsførende tager i anvendelse i bestræbelsen på at synliggøre deres dominans. Dette regime anvender billeder som middel til livløs identifikation. Disse billedteknologier opmåler vores ansigter helt automatisk, disse billedteknologier identificerer bombemål helt automatisk, disse billedteknologier kortlægger vores iris helt automatisk, men de ser intet. Disse billeder fastholder vores identitet i forestillingen. Disse billeder fastholder vores identitet som mulige fjender. De cirkulerer i magtens elektroniske kredsløb. Disse billeder er afgørende for den Krigen er en forestilling, som vi lever i. Vi ved ikke, hvad vi skal sige. Der er ingen argumenter. Kun konfrontation. Magtens ansigt bliver hele tiden tydeligere. Billederne fra slagmarken bruges som argumenter for vold alle steder. Billederne fra slagmarken legitimerer, at politik er blevet administration af sikkerhed. Politi. Fjenden findes på slagmarken, men slagmarken er ikke længere et fjernt landskab. Krigen er rykket ind blandt os. Vi er soldater. Alt er synligt. Billederne fra slagmarken bruges som argumenter for at lade samfundet ødelægge sig selv. Samfundet ødelægger sig selv, og der er ingen vej tilbage. Det er blot et spørgsmål om tid, før det hele står i flammer. Når huset brænder, afsløres det grundlæggende arkitektoniske problem.

10 Territoriet Lejren Byen Jakob Jakobsen

11 Ramallah Ramallah I sommeren 2008 besøgte jeg Palæstina. Jeg var inviteret af undervisningsprojektet Art School Palestine med henblik på at samarbejde og mødes med lokale kunstnere og andre folk i de besatte områder. Besøgets tema var temmelig åbent, og min palæstinensiske vært havde forklaret mig, at opholdet godt kunne betragtes som en form for kunstnerisk forskning. Det passede jo fint for mig, som har arbejdet med aktivistiske undersøgelser og kunstnerisk forskning ved Det Fri Universitet i København i næsten otte år. Jeg har fulgt situationen i Palæstina i mange år, og den palæstinensiske sag har til stadighed udfordret min politiske retfærdighedssans. Siden d. 11. september 2001 er livet blevet endnu sværere for palæstinenserne, da de israelske overgreb er blevet præsenteret og retfærdiggjort i den vestlige offentlighed som en del af krigen mod terror og sidestillet med krigene i Irak og Afghanistan. På den måde har den israelske hær haft nærmest frie hænder i udbygningen af det omfattende kontrolsystem, som i den grad præger hverdagen i de palæstinensiske områder. Dominans af rummet Især to aspekter af besættelsen har haft min interesse. For det første de sindrige og brutale rummelige metoder til dominans, som den israelske hær løbende udvikler i samarbejde med både arkitekter og planlæggere. Her tænker jeg blandt

12 20 Territoriet, Lejren, Byen 21 andet på, hvordan Muren i samspil med bosættelser, bosætterveje, checkpoints og militære områder skaber et landskab og en geografi, hvor palæstinenserne er tvunget til at leve i en række meget tæt befolkede enklaver under konstant israelsk overvågning og kontrol. Det er rystende at tænke på, at mine kolleger inden for arkitektur og planlægning på den måde er med til at begå, hvad der kan betragtes som forbrydelser mod menneskeheden. Kunstnere har jo overvejende ry for at forsvare menneskeheden, men i den israelske ekspansion har de været en vigtig part i overgrebene. Min nysgerrighed drejede sig tilsvarende om, hvorledes palæstinenserne i hverdagen udvikler modstandsformer og modstrategier over for israelernes massive dominans af rummet. Billeder og modbilleder For det andet har jeg været meget interesseret i den måde, hvorpå konflikten og specielt palæstinenserne bliver repræsenteret i den vestlige verden. Her tænker jeg især på de billeder, som skabes i offentligheden, både af medierne og af billedkunstnere og filmfolk. Man kunne sige, at konflikten forsætter som en kamp om billeder, der på mange måder er med til at fastholde visse billeder som repræsentative for konfliktens to parter. Billedet af palæstinenserne som primitive og fanatiske muslimer bliver løbende indprentet på nethinden hos folk i den vestlige verden. Samtidig er israelerne aldrig sene til at sprede billeder af ofrene i Tel Aviv eller Vest-Jerusalem, når palæstinensiske bombemænd har udløst deres dødbringende sprængladninger. På den måde sørger de for at fremstille sig selv som ofrene i en konflikt, hvor der dræbes omkring ti gange så mange palæstinensere som israelere. Som et modtræk til de stereotype og forvrængede billeder har mange kunstnere og filmfolk gjort en stor indsats for at fortælle andre historier om palæstinensernes forhold, hvilket som regel har givet indblik i den umenneskelige situation i de besatte områder. Ofte har den slags repræsentationer været skabt ud fra devisen De kan ikke repræsentere sig selv, så derfor må de repræsenteres, hvilket ikke er uproblematisk, da denne form, som bl.a. Edvard Said har påpeget, er endnu en kolonisering. Ofte mangler der en selvstændig palæstinensisk stemme i forbindelse med mange af disse fortællinger. Derfor var det et kompliceret spørgsmål for mig hvordan jeg overhovedet kunne tage til Palæstina som billedkunster og solidarisere mig med palæstinenserne uden at reducere dem til stumme ofre. Da jeg kom til Ramallah i midten af juni 2008 var det derfor i første omgang for at blive klogere og lytte til folk. Vidnesbyrd fra besættelsen Som et minimum havde jeg besluttet at føre en blog på nettet under mit ophold, hvor jeg løbende ville fortælle om mine overvejelser og oplevelser i de besatte områder. På den måde ville jeg kunne påtage mig rollen som vidnet, der formulerer sit vidnesbyrd til dem derhjemme for at give et kritisk og mere detaljeret billede af forholdene. Dog hele tiden med opmærksomhed på min egen potentielt koloniserende rolle, da mit blik selvfølgelig ikke er upåvirket af de herskende billeder i den vestlige offentlighed. Selv om jeg egentlig troede, at jeg var godt orienteret om livet på Vestbredden, inden jeg rejste derned, var det faktisk forbløffende, hvor anderledes forholdene opleves, når man står på gaden i Ramallah. Alene den oplevelse gjorde det klart, hvor langt der er fra mediebilledet af Palæstina til det konkrete liv i de besatte områder. Samtidig var det en

13 22 Territoriet, Lejren, Byen 23 gave under mit ophold at opleve, hvor rig kulturen var blandt den gruppe palæstinensere, jeg brugte størstedelen af mine seks uger sammen med. Når man vil skildre livet i Palæstina, benytter man ofte billeder af Muren og checkpoints. Men det er helt forfejlet, fortalte mine venner mig, da både Muren og checkpointene er israelernes værk og fortæller langt mere om israelerne end om palæstinenserne. På den måde var det en konstant kamp for palæstinenserne også at skabe og sprede billeder fra deres egne liv. Nedenfor følger nogle uddrag af min blog med betragtninger og observationer. Jeg kaldte bloggen The Ramallah Lecture, og den kan læses i sin helhed på theramallahlecture.blogs pot.com. Tillært hjælpeløshed En palæstinensisk arkitekt fortalte mig om begrebet Learned Helplessness, som han allerede havde introduceret mig for ved en tidligere lejlighed, men som stadig er fascinerende og grusomt. Learned Helplessness er et adfærdspsykologisk begreb, som det israelske militær har foranlediget forskning i på universitet i Haifa. Der har forskerne lavet forsøg med mus for at undersøge, hvordan man ved hjælp af et konstant varierende miljø kan indlære hjælpeløshed. Forskerne konstruerede en labyrint med to hovedstationer; en for musens rede og en for føde. Derimellem havde man en række forskellige gange og lemme, som kunne lukkes og åbnes. Musen fik så mad på visse tidspunkter og fandt i begyndelsen uden større problemer frem til maden gennem labyrinten. Det lille dyr undersøgte de forskellige muligheder og kunne efterhånden snuse sig vej til måltidet. Derefter begyndte man at ændre ruten, idet man samtidig gjorde den mere vanskelig, så mu- sen hver gang skulle bruge flere ressourcer på at finde vej. Dette uforudsigelige miljø udmattede musen og gjorde, at den efterhånden opgav at finde vej til fødestationen, også selvom at forskerne åbnede alle lemme og vejen var ganske åben for musen. I sidste ende døde musen af sult, selvom den uden videre ville kunne finde vej til fødestationen, hvis den forsøgte. På denne måde havde forskerne i Haifa fundet frem til rumlige strategier, som kunne indlære hjælpeløshed. Forbindelsen til de metoder, som IDF (Israel Defence Force) anvender på Vestbredden, behøvede næsten ingen kommentarer. Arkitektonisk kolonisering Nu har jeg mest færdedes fra min lejlighed i Al Tireh og ind mod Ramallah-centrum, og jeg tænkte at jeg i dag gerne ville prøve at se, hvad der findes på den anden side af bakken ud af byen. Ramallah-centrum virker så fjernt fra konflikten og stridighederne over territorium og land. Derfor begav jeg mig på en vandretur ud af byen for at få et indtryk af, hvordan landet ligger der. Al Tireh er præget af nye store og pompøse villaer og lejlighedsbyggerier, og er helt klart det velhavende område af byen. Ligesom det hus, jeg bor i, er de fleste huse her i området splinternye, og der bliver ikke sparet på noget i byggeprocessen. Jeg gik og fotograferede nogle af de nye huse, der som regel er ejet af folk, som enten er kommet tilbage fra USA eller Europa efter Oslo-aftalen, eller af folk, som stadig bor i den rige del af verden. Det meste af byen er præget af nybyggeri i høj klasse, men også af mange tomme boliger, som sikkert står og venter på en lejer eller deres ejere, som stadig lever i eksil. De nye huse er eksklusive, men sjældent særlig elegante, snarere tværtimod.

14 24 Jeg kom helt ud til de sidste huse på bakkekammen, nogle af dem var stadig under opførelse, og man kunne høre, at der blev hamret og savet. Vejene var også nyanlagte og gik i fire spor med blomster i midterrabatten. Her var der en fantastisk udsigt ud over dalen ind mod Israel. Man kunne se det bakkede landskab forsvinde i det fjerne, og jeg prøvede at se, om man kunne skimte Middelhavet, men jeg tror, at det ligger lige bag den bakketop længere væk. Hvis man kiggede over på den anden side af dalen, lå der på den højeste top et stort israelsk militæranlæg og lidt længere henne lå der en eller flere bosættelser. De kan tit genkendes på, at de ligger på de højeste punkter og som regel har et vandtårn, der rager op. Israelernes kontrol med Vestbredden drejer sig i høj grad om visuel kontrol, og bosættelserne ligger ofte og troner på bakketoppene med udsigt ned over de arabiske landsbyer længere nede af bjergsiden. Bosættelserne er på den måde en vigtig del af besættelsen, og de fungerer også som militære forposter i fjendeland. Fra mit udsigtspunkt gik den nye vej ned i dalen, men jeg kunne ikke rigtigt se, hvor den førte hen, hvilket fik mig til at vende om, da man ikke skal lege med skæbnen her på Vestbredden. Der var heller ikke længere palæstinensiske flag i lygtepælene, som der ellers er i hele byen. Gaza bløder Livet i Ramallah kan umiddelbart virke meget frit, og folk her kan virkelig godt lide at gå ud og drikke en øl eller et få et glas vin. Der findes i hvert fald en håndfuld barer, som serverer alkohol i centrum af byen. Ellers er folk gæstfrie og inviterer ofte hjem til endnu en øl derhjemme. Hver aften i min første uge her har jeg været ude og er nærmest uden undtagelse kommet sent hjem efter at have drukket en del palæstinen- sisk øl eller vin. Og det har været rigtig hyggeligt, og der er blevet grinet en hel del. Der er måske en tendens til at vende ryggen lidt til problemerne og alle begrænsningerne, som de forskellige besættelser byder på, men der ligger også en hvis trodsighed i at insistere på, at livet går videre på trods af problemerne. Og så er Ramallah den mest velhavende by på Vestbredden og sæde for den palæstinensiske regering og præsident samt knudepunkt for alle de internationale organisationer, der arbejder her. Jeg har ganske vist endnu ikke været oppe nordpå i Nablus og Jenin, men atmosfæren der skulle være meget mere trykket, og følelsen af håbløshed skulle være mere fremtrædende. Og Gaza bløder, som en af mine venner sagde. Sammen med en bekendt forsøgte jeg faktisk at få tilladelse til at komme til Gaza og besøge nogle

15 26 Territoriet, Lejren, Byen 27 af de lokale kunstnere, som er fuldstændig isoleret, men det var umuligt at få en tilladelse af israelerne. Folk siger, at jeg virkelig må tage derned, hvis jeg på nogen mulig måde kan få lov, for folk i Gaza har brug for at blive hørt. De fleste indbyggere i Ramallah er helt afskåret fra at tage til Jerusalem, og mange andre kan ikke tage til Nablus for eksempel. Det er i det hele taget ofte for besværligt at bevæge sig gennem de mange checkpoints ad de hullede veje, så folk er tilbøjelige til at blive, hvor de er og nyde det relativt gode liv i Ramallah. Ifølge Emily, der er billedkunstner og under viser på kunstakademiet i Ramallah, var det et spørgsmål om tid, før der ville ske noget; måske ville der sprænge en bombe i en af byens kaffebarer. Hamas eller sådan noget. Hun havde læst en udtalelse fra en gazaner, som havde sagt at livet i Ramallah nærede sig af de øvrige palæstinensiske byers lidelser. Derfor mente hun, at det var en forpligtigelse for palæstinenserne at forsætte med at rejse mellem byerne, hvis de kunne få lov til det. Kunst opretholder myter om Israel En tysk kunsthistoriker, som jeg mødte ved et tilfælde til et middagsselskab, fortalte mig, at hun rejste gennem Ramallah, fordi hun havde været til en konference i Tel Aviv under titlen Art and Nationalism. Her havde hun holdt et oplæg om kunstinstitutionernes ændrede betydning i globaliseringens tidsalder. Hendes tese var, at kunstinstitutionerne er ved at løsrive sig fra de forskellige nationalistiske projekter, som ellers har været deres udgangspunkt siden 1800-tallet. Men det var lidt som at smide en bombe i selskabet, at hun fortalte, at hun havde præsenteret denne tese inde i Israel. Måske er den dækkende i Europa, men i Israel bruges kunst- institutionerne og den kulturelle historiskrivning som et meget politisk redskab i konstruktionen og retfærdiggørelsen af den jødiske stat. Specielt her i 60-året for den israelske stat (kaldet Nakba = katastrofen i Palæstina) har der været en række udstillinger i Israel, som nærmest udraderede alle spor af arabisk kultur i deres historie inden for de sidste 60 år. Netop på den måde bidrager institutionerne til de myter, som opretholder den jødiske stat. Det var min holdning, at det er meget problematisk at bidrage til den slags konferencer i Israel, også selvom de har et kritisk sigte. Kritikken virker i denne sammenhæng blot legitimerende. Vi diskuterede den kampagne for en akademisk boykot af Israel, som er ved at vinde ørenlyd bl.a. i England, hvor adskillige akademikere efter sigende har besluttet sig for at boykotte og stoppe enhver form for akademisk og kulturelt samarbejde med institutioner i Israel. Senest var den franske filminstruktør Jean-Luc Godard blevet inviteret til at tale ved åbningen af filmfestivalen i Tel Aviv i maj, hvilket han i første omgang sagde ja til, men efterfølgende besluttede at afvise efter politisk pres fra palæstinensisk side. Efter hvad jeg har set, hørt og læst hernede under mit korte ophold, synes jeg faktisk ikke, der er andet at gøre end at indføre en total boykot. Så må det israelske folk selv gøre op med deres ledere, om de ønsker at fortsætte det sindssyge projekt, de har gang i. Hvordan praktiseres solidaritet? Før jeg rejste herned, var et af mine spørgsmål netop, hvad det vil sige at være solidarisk med palæstinenserne, og hvordan man kan praktisere en sådan solidaritet, så der faktisk bliver tale om en reel støtte. En hel del af de mangfoldige ini-

16 28 tiativer, der florerer hernede, hvor folk fra hele verden kommer for at skabe, hvad de kalder fred og dialog, virker ofte mere som selvterapi for de besøgende end som en reel støtte, palæstinenserne kan bruge til noget. Det er helt klart, at palæstinenserne ikke har gavn af, at folk kommer og opfordrer til dialog med israelerne, samtidig med at besættelsesmagten på daglig basis nærmest uhindret stjæler de palæstinensiske bønders marker og i det hele taget gør dagligdagen ubærlig. For palæstinenserne handler det for mig at se mere om grundlæggende rettigheder, og de kan ikke bruge opfordringer til dialog til noget som helst. Hvordan skulle de kunne indgå i dialoger, når de er berøvet en stemme? Tidligere publiceret i Gaia tidsskrift for international solidaritet, nr. 61, vinter Foto af forfatteren Hegn Hegnet omkring Sandholmlejren er en del af et endnu større system af hegn. Hegnet markerer en grænse, og de omkring 600 mennesker, som er internerede i Sandholmlejren, har ikke samme rettigheder og muligheder som de mennesker, der har tilladelse til at opholde sig i det danske samfund. Et dansk pas eller en opholdstilladelse gør, at man kan færdes frit i København eller Allerød eller Silkeborg, eller hvor man nu har lyst til at bevæge sig. EU-samarbejdet betyder desuden, at man med et dansk pas kan rejse nærmest uhindret rundt i Europa. Hegnet omkring Sandholmlejren er forbundet med de hegn, der omgiver de mere end 200 interneringslejre, som ligger spredt ud over Europa. Her sidder mennesker, som ikke må bevæge sig i denne del af verden. De er i samme situation som de internerede i Sandholmlejren. Her sidder de flygtninge, som har opnået territorial kontakt med Europa, det vil sige har været i stand til at sætte en fod på europæisk jord, før de er blevet taget af myndighederne. Hegnene omkring de europæiske lejre indespærrer de flygtninge, som grænsehegnene langs kontinentets grænser ikke har været i stand til at holde ude. På den måde er hegnet omkring Sandholmlejren et grænsehegn vendt på vrangen, et grænsehegn, som indespærrer og ikke udelukker. Men funktionen er den samme, hegnet markerer en forskel, der søges opretholdt med alle midler.

17 30 Passet som nøgle Som borger i Europa har man visse basale rettigheder blandt andet frihed til at kunne bevæge sig over landegrænserne. Europæere møder sjældent grænsehegnene, da de med deres pas i hånden relativt let kan bevæge sig gennem checkpoints og grænseovergange. Som europæer viser man rutine mæssigt sit pas i lufthavnen og kan rejse til Canada eller Senegal uden problemer. Men hvis du ikke har noget pas, kan du ikke komme med flyet. Et dansk pas er en nøgle, som åbner de fleste grænseovergange. Med et senegalesisk pas kommer man ikke til Europa uden en personlig invitation fra en europæisk borger, som kan sandsynliggøre, at ansøgeren ikke overvejer at søge om asyl. Lukket land Flygtninge kan opnå territoriel kontakt med Europa ved at betale for en plads på en skrøbelig fiskerbåd og satse på, at man kan nå de europæiske kyster, inden båden synker, eller besætningen løber tør for rent drikkevand eller benzin. Eller man kan betale menneskesmuglere omkring euro for at fremskaffe forfalskede dokumenter og en rejseplan. Eller en plads i en container på ladet af en lastbil, som skal ind i Europa. Siden det i 2002 blev gjort umuligt at søge asyl på de europæiske repræsentationer uden for Europa, har man godt kunnet glemme at opnå territorial kontakt, medmindre man selv råder over de nødvendige ressourcer. Det vil sige, at man som forfulgt ikke kan løbe ind på den danske ambassade i fx. Teheran eller Beijing og søge om beskyttelse. Her er hegnet også kommet op, og man kommer ikke ind på ambassaden uden gyldig grund. At være forfulgt er ikke længere en gyldig grund. På den måde er hegnene blevet højere og dødsfaldene blandt flygtninge hyppigere ved de europæiske grænser. Hegnet omkring Sandholmlejren er også forbundet med den grænse, som de døde afrikanske kroppe i vandkanten på Gran Canaria, Lampedusa eller Malta forgæves søgte at krydse. Da den danske grænse er omgivet af andre europæiske lande, såkaldt sikre tredjelande, ligger det danske territorium ikke i frontlinjen i forhold til de globale flygtningestrømme. Idet Danmark reelt er lukket land for verdens svageste og mest udsatte, er det meget få flygtninge, som overhovedet når hertil, og derfor kan hegnet omkring Sandholmlejren for en overfladisk betragtning måske virke forholdsvis skikkeligt og humanitært. Det er ved Europas ydergrænser mod Afrika og Asien, at dødsfaldene og den vold, som hegnet udøver, bliver helt tydelige. Her bliver systemet af hegn løbende befæstet og udbygget med skærpede militære foranstaltninger.

18 Territoriet, Lejren, Byen Siden 1988 har kvælning under transport skjult i lastbiler kostet mindst 299 mennesker livet, og 182 migranter er dokumenteret druknet i forsøget på at krydse grænsefloder hovedsageligt i Østeuropa og på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. På den græske grænse til Tyrkiet er der tillige stadig minefelter langs Evros-floden og mindst 88 mennesker er blevet dræbt af disse miner i forsøget på at komme ind i Grækenland. 199 flygtninge er blevet skudt og dræbt af grænsepoliti i Marokko, Gambia, Ægypten og Tyrkiet. Opremsningen kunne fortsætte. Tallene understreger, hvor stor en risiko disse mennesker er villige til at løbe for at komme ind i Europa. Samtidig viser de, hvor uhyre omfattende og voldeligt et system, EU har taget i anvendelse for at forhindre uønskede i at komme til Europa. De over dødsfald er ikke et forhold, som spiller nogen nævneværdig rolle i den europæiske offentlighed. Tværtimod er indsatsen mod de uønskede blot blevet skærpet i de senere år. Massedød Fremskudt grænsekontrol Som dokumenteret af projektet Fortress Europe er mindst mennesker omkommet eller forsvundet ved Europas grænser siden Det svarer til omkring halvdelen af indbyggerne i Allerød Kommune, hvis man skal sætte tallet lidt i relief. Den overvejende del af ofrene er omkommet på havet mellem Afrika og Europa, specielt på vej fra Vestafrika over Atlanterhavet mod Gran Canaria, eller på Middelhavet mod Spanien, Italien eller Malta. Men ikke blot havet er dødbringende for flygtningene, rejsen gennem Sahara på vej gennem Sudan, Tchad, Niger og Mali mod kysten har resulteret i over dødsfald siden Det er imidlertid ikke kun omkring Europas sydlige grænse, at mennesker omkommer under forsøget på at komme ind i den Europæiske Union. Forsvaret for Europas grænser har udviklet sig til et omfattende militært system, som de fleste EU-lande bruger store ressourcer på. Koordineringen foregår gennem EU-organet Frontex, som siden 2004 i samarbejde med flere nordafrikanske stater har patruljeret farvandene ud for de afrikanske kyster med henblik på at opsnappe både med flygtninge på vej til Europa. Da det afgørende er at stoppe flygtningene, før de sætter fødderne på europæisk jord og opnår territorial kontakt (hvilket ifølge FN s flygtningekonvention giver dem ret til at søge om asyl), arbejder EU systematisk på at outsource grænsekontrollen til nordafrikanske nationer. På den måde slipper EU for at overholde de internationale konventioner om flygtninges rettigheder. Ifølge Frontex egen årsrapport havde 33

19 34 Territoriet, Lejren, Byen 35 organisationen æren for, at flygtninge blev tilbagevist på havet uden for europæisk farvand. Disse mennesker, svarende til samtlige indbyggere i Allerød Kommune, blev kollektivt reduceret til uønskede kroppe og tilbagevist uden skelnen af Frontex patruljebåde. Selvom Danmark i kraft af EU-forbeholdene ikke medvirker i det retslige og juridiske samarbejde i EU, bidrog den danske stat alligevel med 2 % af Frontex samlede budget på omkring 70 millioner euro i Formålet med Frontex er naturligvis at samle indsatsen mod uønsket immigration til Europa og samtidig sprede det økonomiske ansvar. I 2006 bad Spanien og Malta EU om hjælp i forbindelse med de seneste strømme af flygtninge, som var nået frem til de sydeuropæiske kyster. Fire danske embedsmænd fra Udlændingeservice og Rigspolitiet med speciale i asylinterview, undersøgelse af identitet og nationalitet samt kortlægning af rejseruter blev derefter stillet til rådighed med henblik på at effektivisere sagsbehandlingen, så folk kunne sendes ud af Europa hurtigst muligt. Det er de samme folk, som bevogter hegnet omkring Sandholmlejren, hvor både Udlændingeservice og Rigspolitiet har hver deres bygning henholdsvis til højre og til venstre for kontrolposten ved indgangen til lejren. Så frasorteringen af uønskede mennesker bliver foretaget af de samme folk og de samme instanser både på Malta og i Sandholmlejren. Landskabet og dødstallene er vidt forskellige, men principperne er de samme. Kontrol overalt I og med at de fysiske grænser internt i Europa er blevet udvisket, og myndighederne koncentrerer sig om Europas ydre grænser mod syd og øst, har grænsekontrollen internt i Europa ændret karakter. Nu arbejder man med en form for udvidet grænsekontrol i det, politiet kalder grænsernes bagland. Tidligere var grænsen en linje, som adskilte et rum fra et andet, hvor man havde relativt frit spil, når man var kommet over grænselinjen og ind i det land, man ønskede at opholde sig i. Nu hvor grænserne internt i Europa er blevet visket ud, er grænsekontrollen blevet mere vandret og allestedsnærværende. Det vil sige, at politiet i princippet kan foretage grænsekontrol overalt, i Padborg eller på Nørrebrogade i København, og politiet er således konstant på udkig efter potentielle illegale indvandrere. Dette nye grænseregime tager form af en konstant udpegning af potentielle illegale, hvilket i sagens natur betyder, at særlige befolkningsgrupper mistænkeliggøres. Derfor kommer et sådant kontrolregime i praksis til at fungere racistisk. Ujævn velstand Hegnet rundt om Europa er i høj grad en økonomisk barriere, der har til formål at sikre og udbygge velstanden i Europa, selvom det sker på bekostning af umenneskelige forhold andre steder. Hegnet omkring Sandholmlejren og alle de andre hegn i og omkring Europa er med til at opretholde det høje niveau af velstand og privileger, som de fleste legale europæere nyder godt af. Selvfølgelig er der også stor forskel på rig og fattig internt i Europa, men sammenlignet med for eksempel Afrika er den generelle velstand i Europa i en helt anden liga. Gennemsnitligt tjener en europæer 15 gange så meget som en afrikaner fra landene syd for Sahara. Ligesom vi kan regne med at leve i 80 år mod 47 år syd for Sahara. Det er en ujævn fordeling af liv, som folk forsøger at udjævne. Lukningen og militariseringen af grænserne er et tydeligt tegn på et system i krise, presset på grænserne vil blot vokse, hvis den urimelige velstandsfordeling forbliver uændret.

20 Territoriet, Lejren, Byen 37 lovliggjort over en million illegale, da den spanske økonomi ganske enkelt havde brug for den billige og villige arbejdskraft. Derfor har militariseringen af Europas grænser også et aspekt af skuespil, idet den giver politikerne mulighed for at vise, at de er handlekraftige i forhold til, hvad der betegnes som en truende invasion af fremmede hvilket der åbenbart vil være overhængende fare for, hvis ikke der sættes hårdt mod hårdt. Men denne hårdt mod hårdt -retorik sikrer, at de indvandrere, som trods alt er nået til Europa, bliver holdt på bunden af samfundet og i stilhed udfører de usleste job. Det politiske skuespil gør det klart, at disse hegn ikke blot er økonomiske barrierer, men også er racistiske, idet de bruges til at opretholde billedet af Europa og Danmark som truet af en invasion af fremmede udefra, hvis mål er at overtage vores samfund. Reelt bliver de flygtninge, der slipper gennem hegnene, brugt til at vaske de europæiske gulve, plukke de røde pebere og udbygge velstanden i de rige lande. Racisme På trods af militariseringen af grænserne slipper der omkring personer illegalt ind i Europa hvert år. I kontrast til den almindelige udlægning, spiller de illegale en meget vigtig rolle i den europæiske økonomi, da immigranterne fungerer som en stor reserve af billig arbejdskraft. Det er givetvis afrikanske immigranter, der har gået rundt i gigantiske spanske drivhuse og plukket de røde pebere, vi kan købe til underpris i Netto. Faktisk udgør de illegale indvandrere en afgørende del af produktionen i Europa, og store økonomier som den spanske, franske og britiske ville efter flere iagttageres vurdering bryde sammen, hvis alle illegale blev sendt tilbage til deres oprindelsesland fra den ene dag til den anden. Inden for de seneste år har Spanien (til stor fortrydelse for resten af EU) Hegnet er et tegn på krise Hegnet omkring Sandholmlejren kan ikke opretholdes på længere sigt. Det er tydeligt, hvad hegnet gør ved de folk, hvis bevægelighed de indskrænker, men hvad gør det ved os selv? Hegnet har to sider: Ét er at definere visse grupper som uønskede og fremmede, noget andet er at være villig til at bruge vold for at opretholde udelukkelsen. Hvad er det egentlig, der bliver forsvaret så hårdhændet? Det er svært at se det som andet end et desperat forsøg på at opretholde de opskruede privilegier, som den europæiske middelklasse er ved at drukne i. Men er det ikke et problem, at vores velstand således bygger på vold og ikke på fri bevægelighed for alle?? Tidligere publiceret i Luk Lejren-avisen 2008 og i Kontradoxa på modkraft.dk i Foto af forfatteren.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Mit Palæstina. Erik Schultz

Mit Palæstina. Erik Schultz Mit Palæstina På cafeen sidder de gamle mænd, dem der stadig kan huske. De drikker sød te med mynte og drømmer om deres oliventræer. Det er nu de skal høstes. Mit Palæstina Jeg havde længe undret mig over,

Læs mere

Mellemrummets Palæstina studietur

Mellemrummets Palæstina studietur Mellemrummets Palæstina studietur Marts 2015 Café Mellemrummet har i løbet af 2014 givet deres overskud fra cafeen i støtte til AcionAid s globale platform i, hvor unge palæstinensere deltager i kurser,

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Reykjavik Marathon 2014

Reykjavik Marathon 2014 Reykjavik Marathon 2014 Af Henriette Lau og Lasse Andersen Den 22. august satte vi os i flyet for at rejse til Island, hvor Reykjavik marathon ventede. Løbet i Reykjavik bød både på 10km, halvmarathon,

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March

GAZA. Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA Palæstina Initiativet Human Rights March GAZA VERDENS STØRSTE FÆNGSEL Siden besættelsen af Gaza i 1967 har Israel haft kontrol over Gazas luftrum og farvand, over landområder, al ud- og indrejse samt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO ***********************************

INDLÆG TIL. FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** Den 29. november 2000 INDLÆG TIL FAGBEVÆGELSEN MOD UNIONENs KONFERENCE DEN 30-11-2000 VED HANS JENSEN, FORMAND LO *********************************** I LO s love har vi en formålsparagraf. Den siger bl.a.,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer

Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer [ 11120 ] Fremtidens Danmark - at åbne punkter og bryde linjer MANIFEST Fremtidens Danmark opstår ikke på bar mark eller i et tomt byggefelt Fremtiden opstår indimellem alt det eksisterende, de bevaringsværdige

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere