Baggrund... 4 Anvendelse af kortlægningen... 4 Kortlægning og ikke planlægning... 4

Transkript

1 Kortlægning af vindenergipotialet på Fyn

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Anvendelse af kortlægningen Kortlægning og ikke planlægning Status for vindenergi Status for vindenergien i Danmark Status for vindenergien på Fyn Økonomiske nøgletal og kapacitet Vindenergipotentialet på Fyn Resultatet af kortlægningen... 7 Kort med medregnede områder Tabel med resultater Identificering og af potentielle vindmølleområder...10 Årlig beregnet produktion Værdisætning i forhold til naturbeskyttelsesinteresser...14 Værdisætning i forhold til landskabsinteresser Værdisætning i forhold til nabobeboelser Vindenergi på havet Opstilling af havvindmøller Kystnære havvindmøller omkring Fyn Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem: Assens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Kerteminde Kommune, Langeland Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Odense Kommune, Svendborg Kommune, Ærø Kommune og Energiplan Fyn. Statens vindmøllerejsehold har bistået ved udarbejdelsen. Oktober

3 Indholdsfortegnelse 5. Potentialet i den enkelte kommune Det samlede potentiale Faaborg-Midtfyn Kommune Assens Kommune Odense Kommune Kerteminde Kommune Nyborg Kommune Svendborg Kommune Nordfyns Kommune Langeland Kommune Ærø Kommune Anbefalinger til en eventuel fremtidig kommunal planlægning...42 Uddybet metodebeskrivelse og baggrundsdata for de enkelte kommuner findes i Bilagsrapport til Kortlægning af vindenergipotentialet på Fyn. 3

4 1. Indledning BAGGRUND Denne rapport er udarbejdet som en del af projektet Energiplan Fyn. Energiplan Fyn er et samarbejde mellem de ni fynske kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns, Nyborg, Kerteminde, Langeland, Odense, Svendborg og Ærø og Syddansk Universitet, Energi Fyn, Naturgas Fyn, Fjernvarme Fyn, Vattenfall (Fynsværket), landbrugets organisation Centrovice, FFV- Energi og Miljø samt erhvervsfremmeselskabet Udvikling Fyn A/S. Energiplan Fyn varetager den strategiske energiplanlægning for Fyn, Ærø og Langeland, og visionen i det fynske energiplanarbejde er: At skabe en fælles fynsk forståelse og et fælles fynsk projekt, der skaber samhørighed i omstillingen til Vedvarende Energi (VE) blandt fynske kommuner og energiaktører i bred forstand. At afdække og udfolde de særlige fynske karakteristika, styrker og muligheder for VE og at bringe Fyn i front, som et godt eksempel på at udnytte de lokale og regionale muligheder bedst muligt. At fremme grøn vækst i Fynske virksomheder og energiselskaber, men under samtidigt hensyn til de nationale mål, og de rammer og prioriteringer, der udspringer heraf. Som led i den fælles fynske energiplanlægning besluttede de tekniske udvalgschefer i samarbejdskommunerne, at der skulle tilvejebringes en fælles kortlægning over potentialet for vindenergi på Fyn. Dette er baggrunden for, at der blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af kommunale vindmølleplanlæggere, hvis opdrag var at synliggøre, om der er et potentiale for vindmøller på land, og om det er realistisk at kunne stille vindmøller op set i forhold til gældende lovgivning og kommunernes gældende kommuneplaner. Arbejdsgruppens opdrag var også at beskrive mulighederne for placering af kystnære havvindmøller omkring Fyn ud fra eksisterende viden. Arbejdsgruppen har med bistand fra Statens vindmøllerejsehold udarbejdet den kortlægning, der er indholdet i nærværende rapport. For uddybning af rapportens resultater henvises til bilagsrapporten. - om og i så fald hvordan - man ønsker at medvirke til en øget produktion af vindenergi. Ved at udarbejde kortlægningen som en del af Energiplan Fyn, vil politikerne få en fælles og stærkere platform at arbejde på og træffe beslutninger ud fra, og det er naturligt at vurdere potentialet for vindenergi, og muligheden for en planlægning i sammenhæng med en samlet energiplanlægning. Herved bliver det muligt at foretage op- og nedprioriteringer af de forskellige energikilder i forhold til politiske prioriteringer og hensyn. Kortlægningen danner således grundlaget for at kunne belyse, hvordan den samlede energiplanlægning kan løftes, og herunder, om landbaserede vindmøller kan være en del heraf. Resultatet fra rapporten vil blive inddraget i det videre scenariearbejde for det samlede energisystem på Fyn, men i sidste ende er det op til politikerne, hvilket energisystem de vil tegne her på Fyn, og hvordan det konkret skal udmønte sig. KORTLÆGNING OG IKKE PLANLÆGNING Det er vigtigt at pointere, at kortlægningen i denne rapport ikke er planlægning, og at kortlægningen alene er udarbejdet med det sigte at identificere potentielle områder, hvor lovgivningen og de gældende kommunale retningslinjer ikke på forhånd udelukker opstilling af vindmøller. Der er således ikke nogen konsekvens forbundet med, at et område er medtaget i kortlægningen, da kortlægningens resultater er uden politiske prioriteringer. Der er dog truffet nogle valg undervejs i kortlægningen. De er truffet med afsæt i den opgave, der blev stillet arbejdsgruppen om at belyse, hvor mange MW, der vil kunne opstilles på Fyn, hvis alle potentielle lokaliseringsområder blev udnyttet. Det skal bemærkes, at Energiplan Fyn ikke har nogen beføjelser til at beslutte, hvor der skal etableres vindmøller på Fyn. Denne kompetence ligger alene hos den enkelte kommune, men kan via Energiplan Fyn løftes op på et fælles Fynsk niveau. ANVENDELSE AF KORTLÆGNINGEN Det har været målet, at udforme kortlægningen, så den efterfølgende kan danne grundlag for, at man enten i de enkelte kommuner eller samlet på Fyn kan tage stilling til 4

5 1. Indledning Vindmøllerne ved Dræby Fed i Kerteminde Kommune. Siemens SWT - 2,3 med totalhøjde på 126,5 meter. 5

6 2. Status for vindenergi STATUS FOR VINDENERGIEN I DANMARK Vindkraft spiller en stadig større rolle i energiproduktionen i Danmark og udgjorde i 2012 mere end cirka 30% af den samlede danske elforsyning. Det er en national politisk målsætning, at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen, og det er derfor et statsligt mål at fremme opstillingen af vindmøller i Danmark, både til havs og til lands. Landvindmøller er blandt de vedvarende energiteknologier, som har de laveste samfundsøkonomiske produktionsomkostninger. Det realiserbare potentiale begrænses af lokale faktorer (naboer og beskyttelsesinteresser) samt af den lokale vindressource. I Danmark findes der i dag landvindmøller med en samlet kapacitet på MW (Energistyrelsens stamregister for vindmøller). Mange af disse er forholdsvis små og vil snart være udtjente, og den kapacitet, de leverer, vil kunne erstattes af færre, men større vindmøller. STATUS FOR VINDENERGIEN PÅ FYN På Fyn er der placeret 324 vindmøller med en samlet kapacitet på 226 MW. Vindmøllerne er fordelt i de enkelte kommuner som det fremgår af tabel 1.1. Den samlede produktion i 2012 var jf. Energistyrelsens stamregister for vindmøller på MWh, og til sammenligning bruger 1 privat husholdning i Danmark i gennemsnit kwh el om året (Kilde: jf Energistyrelsens energistatistik). I 2012 dækkede den fynske vindmølleproduktion dermed det gennemsnitlige elforbrug i cirka private husholdninger. I 2012 var der registreret cirka private husstande på Fyn (parcel- og rækkehuse samt etageboliger, Danmarks Statistik BOL101). Det samlede elforbrug på Fyn er dog langt højere, end hvad der anvendes i de private boliger. Over halvdelen af vindmøllerne (271 stk.) er jævnfør figur år eller ældre og har en samlet kapacitet på 161 MW. Den tekniske levetid for vindmøller er cirka 20 år, jf. Energistyrelsens teknologikatalog. Det er regeringens mål, at vindenergi skal udgøre halvdelen af elforbruget i 2020, hvilket betyder, at der frem til 2020 skal opføres en samlet effekt på MW nye vindmøller i forhold til niveauet i Det er målet, at der skal opstilles MW på havet og MW på land. Cirka MW af de 1800 MW på land forventes at skulle erstatte mindre og ældre vindmøller, som vil være udtjente inden 2020, for at den samlede kapacitet på land kan fastholdes og udvides med 500 MW. Regeringen har desuden det mere langsigtede mål, at Danmark skal være fossilfrit i 2050, hvilket kan betyde en endnu større satsning på vindenergi efter 2020 med både land- og havvindmøller. Kommune Antal effekt (MW) Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø 6 12 I alt Tabel 1.1: Fordelingen af vindmøller i de enkelte kommuner på Fyn. Kilde: Energistyrelsens stamregister for vindmøller. Figur 1.1: Aldersfordelingen for vindmøllerne på Fyn. Kilde: Energistyrelsens stamregister for vindmøller. NØGLETAL FOR ØKONOMI OG PRODUKTION Energistyrelsens teknologikatalog angiver, at en vindmølle koster 1,40 mio. /MW. Omregnet til kroner giver dette cirka 31,5 mio. kr. for en vindmølle på 3MW, hvilket svarer til en vindmølle på 125 meters totalhøjde. En 750 kw vindmølle med en totalhøjde på cirka 75 meter kan producere cirka MWh/år, mens en dobbelt så høj 3 MW vindmølle (150 meter) kan producere cirka MWh/år på samme placering, altså cirka 9 gange så meget. Selvom der er plads til cirka 2½ gange flere små end store vindmøller på det samme areal, vil de store vindmøller samlet set stadig producere knapt tre gange så meget som de små. 6

7 3. Vindenergipotentialet på Fyn RESULTATET AF KORTLÆGNINGEN Kortlægningen viser, at der er et potentiale for vindenergi på Fyn, og at der er en sandsynlighed for at kunne få gennemført konkrete vindmølleprojekter. Kortlægningen viser, at der med de opstillede forudsætninger kan udpeges 53 potentielle vindmølleområder, hvoraf 15 er fravalgt på grund af en for lille indbyrdes afstand områderne imellem. Resultatet er, at der er 38 områder, der vurderes bedst egnede set ud fra en produktionsoptimering. I de 38 områder vil der jf. tabel 1.2 kunne opstilles 158 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter og en samlet årlig produktion på godt 1 mio. MWh. Antal områder Antal vindmøller kapacitet (MW) årlig produktion (MWh) Tabel 1.2: potentiale for vindenergi på Fyn baseret på kortlægningen i denne rapport. De 158 vindmøller vil med udgangspunkt i, at der opstilles 3 MW møller have en samlet kapacitet på 474 MW. Til sammenligning er der på Fyn i dag opstillet 226 MW fordelt på 324 vindmøller. En udnyttelse af det fulde potentiale vist i denne kortlægning vil således medføre, at produktionen af vindenergi kan fordobles ved opstilling af halvt så mange nye, men større vindmøller. Resultatets realisme Kortlægningen er foretaget ud fra et vindmølletomt Fyn, og viser et potentiale, der ikke er vægtet af politiske prioriteringer og tidligere planlægning. En udnyttelse af det fulde potentiale kan derfor forudsætte nedtagning af eksisterende vindmøller, der endnu ikke er udtjente, og for at vurdere realismen i det samlede potentiale, er det nødvendigt at kigge på placeringen af eksisterende vindmøller og på historikken i de enkelte områder. Enkelte af de potentielle vindmølleområder er omfattet af en tidligere politisk beslutning om, at de ikke skal indgå i vindmølleplanlægningen. Baggrunden for beslutningerne har bl.a. været en offentlig debat om enten udlæg af nye områder til vindmøller, eller om et konkret ansøgt vindmølleprojekt i et allerede udlagt vindmølleområde Selvom kortlægningen viser, at der er 38 områder, hvor det vil være muligt at opstille vindmøller, er dette altså ikke uproblematisk. For mange af områderne er det endvidere gældende, at der er store beskyttelsesinteresser, og det vil i forbindelse med en planlægning for konkrete projekter i områderne, kunne vise sig, at områdets beskyttelsesinteresser, kan have en væsentlighed, der hindrer opstilling af vindmøller. Det reelt samlede potentiale skal derfor påregnes at være mindre, end de godt 1 mio. MWh, som er resultatet af kortlægningen. Omvendt vil en konkret planlægning også kunne vise, at der er basis for opstilling af flere eller større vindmøller, end forudsat i kortlægningen, hvorved produktionskapaciteten for et givent område vil kunne være større. Opkøb af ejendomme vil også kunne øge muligheden, og vil kunne være et aktivt redskab. Kortlægningen viser, at der er kommuner, der har væsentligt flere potentielle vindmølleområder end andre af kommunerne. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den pågældende kommune har det største samlede potentiale, da potentialet også skal ses i lyset af områdernes egnethed. Antallet af områder, områdernes årlige produktion og samlede miljøpåvirkninger skal ses i en helhed, når kommunernes potentiale skal vurderes i forhold til hinanden. Øjebliksbillede Vurderingen af de enkelte områders egnethed som vindmølleområde er foretaget på baggrund af gældende lovgivning og de kommunale retningslinjer samt landskabets robusthed. Kortlægningen er derfor et øjebliksbillede, der vil kunne ændre sig ved ændret kommunal planlægning. Kortlægningens resultater vil også kunne ændre sig ved at se lempeligere på de kommunale retningslinjer, der i dag hindrer opstilling af vindmøller, eller betragtes som restriktiv i forhold til opstilling af vindmøller. Et eksempel herpå er forholdet til mange af de fynske herregårdsmiljøer, der i flere af de fynske kommuner er omfattet af en beskyttende retningslinje, der hindrer placering af større tekniske anlæg i områderne. Der kan argumenteres for, at disse områder netop er velegnede fremfor andre på grund af en ofte stor afstand til nabobeboelse, og det kan være relevant at diskutere, hvorvidt en retningslinjes restriktive indhold skal vægtes højere end andre hensyn - som fx nærhed til nabobeboelse, og om det er muligt at fravige en retningslinje. Hele en af de kommunale retningslinjer kan derfor være genstand for en drøftelse, og ved en eventuel fælles fynsk vindmølleplanlægning vil det især give mening at drøfte en fælles og prioritering af de forskellige retningslinjer i forhold til øvrige interesser, der skal varetages ved vindmølleplanlægningen. 7

8 3. Vindenergipotentialet på Fyn Signaturforklaring Grøn prik: medregnede områder Grøn prik med rød ring: medregnede, men politisk afviste områder Rød prik: ikke medregnede områder Blå prik: allerede udbyggede områder Kort 1: Potentialet er beregnet på baggrund af ovenstående områder. Områderne angivet på kort 1 er de områder, der er vurderet bedst egnede ud fra et mål om energioptimering. Områderne er angivet med grøn plet og hvert område er navngivet med et nummer som fx A01. Enkelte af de medregnede områder er markeret med en rød ring om den grønne prik. Disse områder har indgået i en vindmølleplanlægning i den respektive kommune, men er på baggrund af et konkret planforslag eller et konkret projekt ikke blevet udpeget. En blå prik angiver et område, som er udbygget maksimalt med samme størrelse vindmøller, som kortlægningen har vurderet for, eller større. Vindmølleområderne på Ærø er dog kun udbygget med 100 meter høje 2 MW vindmøller. Tabel 1.3 på modstående side viser for hvert af de medregnede områder, hvor stor en årlig produktion, området vil kunne medvirke til, antallet af mulige vindmøller, og summen af de samlede miljøpåvirkninger jf. side

9 3. Vindenergipotentialet på Fyn Kommune Område Antal vindmøller Vurdering af miljøpåvirkninger Årlig produktion (MWh) Nordfyns A Faaborg-Midtfyn A Nordfyns A Nordfyns A Langeland A Assens A Assens A Kerteminde A Assens A Nordfyns A Assens A Langeland A Nordfyns A Kerteminde A Assens A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Svendborg A Assens A Svendborg A Svendborg A Nyborg A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Assens A Faaborg-Midtfyn A Ærø A Ærø A Faaborg-Midtfyn A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Svendborg A Odense/Kerteminde A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Odense A I alt Tabel 1.3: Oversigt over medregnede områder rangordnet efter årlig produktion. 9

10 3. Vindenergipotentialet på Fyn IDENTIFICERING OG VÆRDISÆTNING AF POTENTIELLE VINDMØLLEOMRÅDER Kortlægningen af vindenergipotentialet på Fyn er baseret på en identificering af alle de områder, hvor areal- og beskyttelsesinteresser ikke på forhånd udelukker opstilling af vindmøller, og hvor der vil kunne opstilles mindst tre 125 meter høje 3 MW vindmøller på en lige række. Beskyttelsesinteresser i strid med vindmøller De områder, hvor areal- og beskyttelsesinteresserne som udgangspunkt forhindrer opstilling af vindmøller, omfatter alle arealer, hvor afstanden til nærmeste bolig er mindre end 500 meter, internationale beskyttelsesområder (Natura 2000), fredsskovsarealer, strandbeskyttelseslinjen, arealfredninger, fortidsmindebeskyttelses- og kirkebyggelinjen. Dertil er alle de områder fravalgt, hvor kommunernes retningslinjer for arealanvendelsen anses for uforenelig med opstilling af vindmøller, fx bevaringsværdige eller værdifulde landskaber. Øvrige beskyttelsesinteresser Alle identificerede potentielle områder er herefter blevet analyseret og værdisat i forhold til en række registrerede beskyttelsesinteresser inden for områderne, som ikke automatisk forhindrer opstilling af vindmøller. De enkelte beskyttelsesinteresser er nærmere uddybet i de efterfølgende afsnit på siderne 14 til 19. Registreringen og en af beskyttelsesinteresserne er tænkt som en indikation af det enkelte områdes sårbarhed, samt risikoen for, at området ikke vil kunne udnyttes helt eller delvist, såfremt en af beskyttelsesinteresserne ikke kan fraviges eller tilgodeses. De værdisatte beskyttelsesinteresser omfatter Naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer, naturbeskyttelsesområder ( 3 områder), samt kommuneplanernes retningslinjer for beskyttelse af natur-, landskabs-, kultur- og geologiske interesser, regionale graveområder, potentielle vådområder, lavbundsområder, og kystnærhedszonen. Desuden er områderne værdisat i forhold til deres nærhed til potentielt støjfølsomme boligområder og overordnede veje og jernbaner, og endelig indgår i en en vurdering af landskabets robusthed, der som den eneste parameter både kan tælle negativt og positivt. vurderinger henvises til beskrivelserne for de enkelte kommuner i bilagsrapporten. Værdisætning Med udgangspunkt i en fælles for alle beskyttelsesinteresserne, har hver enkelt kommune justeret en for egen kommune i overensstemmelse med kommunens egne retningslinjer og forvaltningspraksis. Det betyder, at en ikke er direkte sammenlignelig for områderne på tværs af kommunegrænserne, men til gengæld giver en mere præcis indikation af vægtningen og varetagelsen af beskyttelsesinteresserne i hver enkelt kommune, og dermed sandsynligheden for at kunne realisere potentialet for de pågældende områder i forhold til varetagelsen af disse interesser. Det er vigtigt at understrege, at en langtfra kan betragtes som en egentlig vurdering af de pågældende beskyttelsesinteresser i et område, eller udtømmende i forhold til kravet om en miljøvurdering i forbindelse med en planlægning. Der er fx ikke undersøgt for en række væsentlige forhold såsom kirker, fugle og flagermus, samt støj og skyggekast. Selvom et område ikke har en særlig høj samlet værdi for beskyttelsesinteresser, kan blot en enkelt af beskyttelsesinteresserne betyde, at området ikke vil kunne udnyttes, og omvendt kan en høj værdi godt vise sig alligevel at være forenelig med opstilling af vindmøller - det vil bero på en mere fyldestgørende og konkret vurdering af de enkelte områder. Den samlede for områderne fremgår af tabel 1.4, og er uddybet i de efterfølgende afsnit. Langeland og Ærø Langeland og Ærø har indgået i kortlægningen med deres eksisterende vindmølleplanlægning. De områder, der er indeholdt i deres gældende vindmølleplan er områderne A55, A56, A57 og A58. Da der ikke er kortlagt for nye områder på Langeland og Ærø, og er der ikke foretaget en af områderne A55, A56, A57 og A58, hvorfor der i tabel 1.4, 1.5, 1.7, 1.8 og 1.9 ikke er angivet en værdi ud for de fire områder. Landskabets robusthed Robusthed er et udtryk for, om landskabskarakteren er velegnet til opstilling af vindmøller i forhold til en række fastlagte parametre såsom landskabets skala. Hver enkelt kommune har selv vurderet robustheden af de identificerede potentielle områder i egen kommune. For disse 10

11 3. Vindenergipotentialet på Fyn Kommune Område Årlig produktion (MWh) Naturbeskyttelsesinteresser ( ) Landskab ( ) Afstand til potentielt støjfølsomme boligmråder (værdi) Miljøpåvirkninger ( ) Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Nordfyns A Nordfyns A Nordfyns A Kerteminde A Svendborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Nordfyns A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Nordfyns A Kerteminde A Nyborg A Nyborg A Svendborg A Nyborg A Assens A Svendborg A Assens A Svendborg A Assens A Odense/Kerteminde A Assens A Assens A Faaborg-Midtfyn A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Odense A Assens A Faaborg-Midtfyn A Assens A Langeland A Langeland A Ærø A Ærø A I alt Tabel 1.4: Oversigt over medregnede områder rangordnet efter samlede miljøpåvirkninger. 11

12 3. Vindenergipotentialet på Fyn ÅRLIG BEREGNET PRODUKTION Den beregnede produktion udgør kortlægningens hovedresultat som bidrag til vurderingen af de forskellige vedvarende energikilders potentiale i den samlede strategiske energiplan for Fyn. Resultatet angiver det maksimale potentiale indenfor de gældende planlægnings- og lovgivningsmæssige rammer, men den faktiske udnyttelse af dette potentiale afhænger helt af den politiske prioritering og vilje, herunder i hvor høj grad de registrerede beskyttelseshensyn vil kunne fraviges til fordel for en udbygning af vindkraften på land, samt hvor stor modstand der vil være i lokalbefolkningen. Jævnfør vindmøllecirkulæret (CIR1H nr. 9295) må kommunalbestyrelserne kun planlægge for vindmøller med en totalhøjde under 150 meter. I denne kortlægning er det samlede potentiale beregnet ud fra, at der fordelt på 38 områder kan opstilles 158 vindmøller med en totalhøjde på 125 meter og med en kapacitet på 3 MW. Årlig produktion/potentiale Tabel 1.5 viser, at den årlige produktion er på godt 1 mio. MWh/år, hvis alle 38 områder udnyttes som angivet i kortlægningen. Den årlige produktion afhænger af antal vindmøller og vindenergien. Antal mulige MW installeret kan udregnes som antal vindmøller (158) x installeret effekt (3 MW) = 474 MW installeret effekt. Beregningen er foretaget som et groft skøn beregnet ud fra den lokale vindenergi i 70 meters højde over terræn for et fast rotorareal, svarende til en 125 meter høj vindmølle. Der er ikke taget hensyn til den forskel, der kan være ved forskellige vindmølletypers udnyttelse af vindenergien eller til helt lokale forhold. Vindenergi Vindenergien i de områder, der i kortlægningen peges på som potentielle vindmølleområder, er registreret i tabel 1.5. Afhængigt af hvilket område, der er tale om, er vindenergien i dette projekt fundet til at være mellem til kwh/år/m 2 rotorareal i 70 meters højde over terræn. Rangering I forbindelse med kortlægningen af potentielle vindmølleområder er områderne vurderet i forhold til, hvilket potentiale de enkelte områder vil have i forhold til vindressourcen i området og det antal vindmøller, der er plads til. Produktionen er beregnet som: antal vindmøller set i forhold til vindenergien på stedet. Områderne er rangeret fra 1 til 3, hvor 3 gives til de områder, hvor der er den største kapacitetsudnyttelse. Rangeringen giver et udtryk for, hvordan fordelingen af områderne er i forhold til kapacitetsudnyttelsen. Da der er tale om en rangering, og ikke en tildelt karakter, indgår værdien ikke i den samlede vurdering af beskyttelsesinteresser. Tabellen viser, at der er 18 områder med den højeste rangering og dermed størst kapacitetsudnyttelse, 13 områder i mellemgruppen og 7 områder med den laveste kapacitetsudnyttelse. Der er områder, hvor der med samme antal vindmøller kan være et forskelligt potentiale. Dette skyldes at vindenergien er forskellig fra sted til sted. Oplysningen om den årlige produktion giver en indikation af, hvor stort et maksimalt potentiale der er på Fyn, hvis alle vindmøller i kortlægningen bliver opsat. Flere områder vil dog også kunne rumme færre, men større vindmøller, ligesom nogle områder ved en eventuel udnyttelse måske vil blive realiseret med færre eller mindre vindmøller. Antal vindmøller Der er i de enkelte områder angivet, hvor mange vindmøller, der kan opsættes inden for området. Afhængigt af størrelsen på området kan der opsættes fra 3 til 7 vindmøller. I områder, der er tæt på potentielt støjfølsomme arealanvendelser, er det muligt, at vindmøllerne vil skulle køre i reduceret drift og dermed reduceret produktion, for at kunne overholde støjgrænserne. I potentialeberegningen er der ikke taget højde for, at den samlede produktion derfor vil kunne være lavere ved realiseringen af et vindmølleprojekt. HVAD ER EN MW? MW Mega Watt er udtryk for, hvor meget strøm en vindmølle kan producere. En vindmølle med en effekt på 2 MW producerer, når den kører på fuld kraft i 1 time, hvad der svarer til halvdelen af en gennemsnitlig families årlige elforbrug, eller til at have elkedler med en effekt på 2 kw tændt samtidigt i en time. De nye vindmøller, der opstilles, er typisk på ca. 3-3,6 MW, og der udvikles hele tiden møller med endnu større effekt. Kilde: Videnblad statslig information om vindmøller: 12

13 3. Vindenergipotentialet på Fyn Kommune Område Antal vindmøller Vindenergi: kwh / år / m 2 (navhøjde 70 meter) Årlig produk tion (MWh) Rangering af kapacitetsudnyttelse Nordfyns A Faaborg-Midtfyn A Nordfyns A Nordfyns A Langeland A Assens A Assens A Kerteminde A Assens A Nordfyns A Assens A Langeland A Nordfyns A Kerteminde A Assens A Faaborg-Midtfyn A Svendborg A Faaborg-Midtfyn A Assens A Nyborg A Svendborg A Svendborg A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Assens A Ærø A Ærø A Faaborg-Midtfyn A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Svendborg A Nyborg A Odense/Kerteminde A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Odense A I alt Tabel 1.5: Årlig beregnet produktion med rangordning i tre grupper: lav, mellem og høj kapacitet. 13

14 3. Vindenergipotentialet på Fyn VÆRDISÆTNING I FORHOLD TIL NATURBE- SKYTTELSESINTERESSER Naturbeskyttelsesinteresserne udgør nogle af de væsentligste beskyttelsesinteresser i det åbne land, og de administreres ofte restriktivt. Udgangspunktet for kortlægningen er, at der skal tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne. Et områdes potentiale som vindmølleområde bliver derfor mindre, hvis der er naturbeskyttelsesinteresser i området. En række af de væsentligste naturbeskyttelsesinteresser er dog sikret på forhånd, idet internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000), fredede arealer og fredsskov anses for at udelukke opstilling af vindmøller, og derfor er frasorteret. Naturbeskyttelsesinteresserne varetages dels via naturbeskyttelsesloven, men også via kommuneplanerne for den enkelte kommune. Planlovens 11 A, nr. 13 og 14 stiller krav til kommunerne om, at der i kommuneplanen udpeges områder og fastsættes retningslinjer til beskyttelse af naturinteresserne udover naturbeskyttelsesloven. Forholdet til naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer beror oftest på en primært landskabelig vurdering, og er derfor behandlet under afsnittet om landskab. Af kolonne fem og seks i tabel 1.7 fremgår det, hvordan de potentielle vindmølleområder er vurderet i forhold til de naturbeskyttelsesinteresser, som kommunerne skal varetage. Naturbeskyttelsesområder ( 3) Områderne er værdisat i forhold til, hvor store arealer indenfor de potentielle vindmølleområder, der er beskyttet natur efter naturbeskyttelseslovens 3. Værdien 0 er udtryk for, at der ikke er registreret arealer med beskyttet natur. Værdien -1 er udtrykt for, at der er registreret beskyttet natur indenfor området, men i et begrænset omfang. Vindmøller og adgangsveje bør kunne etableres uden det direkte berører den beskyttede natur. Værdien -3 er udtryk for, at det vil være vanskeligt at etablere vindmøller og adgangsveje udenfor de beskyttede naturområder, og at etablering af vindmøller i området derfor vil forudsætte en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Kommunale retningslinjer Områderne er værdisat i forhold til det naturbeskyttelsesniveau, der er politisk vedtaget i den enkelte kommune gennem kommuneplanens retningslinjer. Det er kommuneplanens retningslinjer for lavbundsarealer, potentielle naturområder, økologiske korridorer, særlige biologiske interesse- eller beskyttelsesområder, samt potentielle vådområder. Værdien 0 betyder, at der ikke er nogen naturinteresser fastsat i kommuneplanen indenfor det pågældende potentielle vindmølleområde. Hver enkelt udpegning/ retningslinje er vurderet for sig. Værdisætningen tager udgangspunkt i en fælles vurdering på tværs af kommunerne, hvor naturbeskyttelsesinteressen er vurderet i forhold til opstilling af vindmøller. Værdisætningen er foretaget ud fra følgende vurdering: - 3 er lig maksimal konflikt, -2 er lig mellem konflikt og -1 er lig mindst konflikt. I forhold til de enkelte naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanen er de tildelt følgende værdier: Naturbeskyttelsesinteresse Værdisætning Lavbundsarealer 0 Potentielle naturområder -1 Økologiske korridorer -1 Særlige biologiske interesse- -1 eller beskyttelsesområder Potentielle vådområder -3 Tabel 1.6: Værdisætning af naturbeskyttelsesinteresser i kommuneplanerne. Der kan være enkelte områder, der ikke er værdisat ud fra den fælles. Hvis en politisk vedtaget retningslinje i en kommune afviger fra den fælles af beskyttelsesniveauet, er der givet en værdi efter den konkrete retningslinje. Som det fremgår, er der en stor gruppe af områder, der får værdien 0, mens en lille gruppe får værdien fra -3 til -8. Jo lavere værdi jo flere naturbeskyttelsesinteresser er der i området. for naturbeskyttelsesinteresser I lidt over en tredjedel af områderne er der ikke nogen naturbeskyttelsesinteresser fastsat i naturbeskyttelsesloven og kommuneplanerne. I en tredjedel er værdien -1, hvilket betyder, at der er naturbeskyttelsesinteresser, men ved bearbejdning af opstillingsmønster m.v. vil der kunne etableres vindmøller uden om den beskyttede natur. I den sidste lille tredjedel af områderne er der naturbeskyttelsesinteresser, der umiddelbart vanskeliggør en opstilling af vindmøller. I disse områder kræves en særskilt vurdering af opstillingsmulighederne i forhold til kommuneplanens retningslinjer. Det skal understreges, at der vil skulle vurderes for flere naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med en konkret planlægning, herunder bilag IV-arter (fx flagermus) og fugle. 14

15 3. Vindenergipotentialet på Fyn Årlig produktion (MWh) Kommune Område Antal vindmøller Naturbeskyttelsesområder ( 3) Kommunale retningslinjer for naturbeskyttelsesinteresser af naturbeskyttelsesinteresser Nordfyns A Assens A Kerteminde A Assens A Nordfyns A Nordfyns A Kerteminde A Assens A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Nordfyns A Nordfyns A Assens A Faaborg-Midtfyn A Svendborg A Nyborg A Svendborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Nyborg A Svendborg A Nyborg A Assens A Odense/Kerteminde A Svendborg A Odense A Faaborg-Midtfyn A Assens A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Assens A Langeland A Langeland A Ærø A Ærø A I alt Tabel 1.7: Værdisætning i forhold til naturbeskyttelsesinteresser rangordnet efter samlet påvirkning. 15

16 3. Vindenergipotentialet på Fyn VÆRDISÆTNING I FORHOLD TIL LAND- SKABSINTERESSER Landskabsinteresserne er én af de parametre, der skal tages hensyn til ved opstilling af vindmøller. Et områdes potentiale som vindmølleområde mindskes, når der er væsentlige landskabsinteresser i området, og er et område omfattet af store landskabsinteresser, vil dette i sig selv kunne være en umiddelbar hindring for opstilling af vindmøller. Af kolonne fem til syv i tabel 1.8 fremgår det, hvordan de potentielle vindmølleområder er vurderet i forhold til de landskabsinteresser, som kommunerne skal varetage. Landskab - beskyttelseslinjer/kystnærhedszone Der er foretaget en i forhold til å- og søbeskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og kystnærhedszonen, hvor et område er tildelt værdien -1 for hver af de nævnte interesser. Værdien 0 er udtryk for, at området ikke er omfattet af beskyttelseslinjerne/kystnærhedszonen. Værdien -1 er udtrykt for, at området er omfattet af én af interesserne. Værdien -2 er et udtryk for, at området er omfattet af to af interesserne. Landskab - kommunale retningslinjer Værdisætningen af områderne i forhold til de kommunale retningslinjer for landskab er foretaget på samme måde, som en i forhold til naturbeskyttelsesinteresserne. Hver enkelt udpegning/retningslinje er vurderet for sig, og en tager udgangspunkt i en fælles vurdering på tværs af kommunerne, hvor beskyttelsesinteressen er vurderet i forhold til opstilling af vindmøller: - 3 er lig maksimal konflikt, -2 er lig mellem konflikt og -1 er lig mindst konflikt. For de landskabelige beskyttelsesinteresser har kommunerne ikke samme sæt retningslinjer i kommuneplanerne. Dels kan navngivningen for en landskabelig interesse være forskellig, og dels er der kommuner, der har retningslinjer ud over de statslige krav om udpegning af de værdifulde landskaber og større sammenhængende landskaber. Dette kan være landskaber, der indgår i områder med særlige udsigter eller landskaber, der har en væsentlig rekreativ betydning. Landskabets robusthed For hvert af de potentielle lokaliseringsområder er der foretaget en vurdering af, hvor robust landskabet er i forhold til opsætning af vindmøller. Robusthedsvurderingen er foretaget på baggrund af en besigtigelse i marken af hvert område (se bilagsrapport), og opstillingen af vindmøller er vurderet i forhold til følgende parametre: Terrænform, skala, rumlig afgrænsning, kompleksitet, visuel uro, arealanvendelse, påvirkning af tekniske anlæg og kulturmiljø. På baggrund af ovenstående parametre er tildelt en værdi for landskabelig robusthed. Områderne er tildelt en værdi ud fra følgende vurdering: -1 er givet ved landskaber, der ikke er robuste 0 er givet ved landskaber med en vis robusthed 1 er givet ved robuste landskaber Robusthedsvurderingerne skal betragtes som en overordnet egnethedsvurdering af det pågældende landskab, og giver en indikation af, om det pågældende landskab vil kunne bære opsætning af store vindmøller. Kun i to tilfælde er et område vurderet som beliggende i et robust landskab, selvom området er omfattet af kommunale retningslinjer for beskyttelse af landskabet. Det er vigtigt at pointere, at robusthedsvurderingerne ikke kan udgøre det for en landskabsanalyse, som fuldt ud belyser påvirkningen af et landskab. Det er ikke kortlægningens formål endeligt at belyse, om der vil kunne opstilles vindmøller i et område, men alene at belyse sandsynligheden heraf. Det vil først ved en eventuel politisk prioritering af et givent område som vindmølleområde skulle laves en dybdegående landskabsanalyse med visualiseringer som et led i en planlægningsproces. for landskabsinteresser På baggrund af de tildelte værdier i de tre foregående kolonner, er der foretaget en sammentælling, der giver en indikation af landskabets samlede egnethed som vindmølleområde. Desto højere negativ værdi, desto mindre er området egnet til opstilling af vindmøller. Områder, der hverken er omfattet af bygge- eller beskyttelseslinjer, kommunale retningslinjer eller ligger indenfor kystnærhedszonen, men som er vurderet som robuste landskaber, der kan rumme eller matche 125 meter høje vindmøller, vil have en positiv værdi på +1 som samlet værdi. Kun fire af de potentielle vindmølleområder har en negativ værdi på over -3 for de samlede landskabelige beskyttelseshensyn, og alle fire områder ligger i Assens Kommune. 16

17 3. Vindenergipotentialet på Fyn Kommune Område Antal vindmøller Årlig produktion (MWh) Beskyttelseslinjer og kystnærhedszonen Kommunale retningslinjer for landskabet Værdisætning af landskabets robusthed af landskabet Nordfyns A Nordfyns A Nordfyns A Nordfyns A Svendborg A Faaborg-Midtfyn A Assens A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Nordfyns A Faaborg-Midtfyn A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Kerteminde A Svendborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Nyborg A Kerteminde A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Svendborg A Nyborg A Odense A Svendborg A Nyborg A Assens A Odense/Kerteminde A Assens A Assens A Assens A Assens A Assens A Langeland A Langeland A Ærø A Ærø A I alt Tabel 1.8: Værdisætning i forhold til landskabsinteresser rangordet efter samlet påvirkning. 17

18 3. Vindenergipotentialet på Fyn VÆRDISÆTNING IFT. TIL NABOBEBOELSER Lovgivningens støj- og afstandskrav sikrer, at den støjmæssige og visuelle påvirkning af nabobeboelser kan anses for acceptabel. Antallet af boliger indenfor de undersøgte afstande angiver derfor, hvor mange boliger, der i et efter lovgivningen acceptabelt omfang kan forventes at blive berørt af vindmøllerne. Selvom lovgivningen anser en påvirkning for acceptabel, vil det være et rimeligt hensyn at sikre, at så få boliger som muligt påvirkes af vindmøllerne, også selvom denne påvirkning i princippet falder uden for lovgivningens beskyttelse. Endelig kan antallet af nabobeboelser indikere, om der kan være et potentiale for at nedlægge boliger, og derved udvide et potentielt område, men derved risikerer man omvendt, at yderligere boliger vil blive berørt. Udgangspunktet for denne kortlægning er, at afstanden til nærmeste nabo skal være minimum 4 x vindmøllens totalhøjde, hvilket er et krav i vindmøllecirkulæret (CIR1H nr 9295, 2 stk. 3). Det betyder, at afstanden til nærmeste nabo er minimum 500 meter i alle de potentielle områder. Uanset om afstandskravet er overholdt, skal alle vindmøller overholde de gældende støjgrænser. Dette kan betyde, at vindmøllerne må placeres længere væk end afstandskravet eller indstilles til reduceret drift, hvis støjgrænsen ellers ikke kan overholdes. Samlede boligområder betragtes som støjfølsomme områder, for hvilke der gælder skærpede støjkrav. Dette øger risikoen for, at en vindmølle skal placeres i en større afstand til beboelse eller køre i reduceret drift for at kunne overholde støjgrænserne. Potentielle støjfølsomme boligområder Ved kortlægningen af potentielle vindmølleområder er områderne vurderet i forhold til afstanden til nærmeste potentielle støjfølsomme boligområde. Områderne har jf. den sidste kolonne i tabel 1.9 fået tildelt en værdi fra 0 til -3, hvor 0 gives til de områder, hvor afstanden til potentielle støjfølsomme boligområder er større end 10xtotalhøjden (1.250 meter), og karakteren -3 gives til områder, hvor afstanden til potentielle støjfølsomme boligområder er mindre end 6xtotalhøjden (750 meter). Hvis afstanden til det potentielle støjfølsomme boligområde er mellem 6 og 8xtotalhøjden tildeles karakteren -2, og for afstande mellem 8 og 10xtotalhøjden gives karakteren -1. Tabel 1.9 viser, at der er fire områder med stor afstand til potentielle støjfølsomme boligområder, hvorimod 19 af områderne ligger tæt på potentielle støjfølsomme boligområder. At et potentielt vindmølleområde ligger tæt på et støjfølsomt boligområde kan fx betyde, at der vil kunne opstilles færre vindmøller i området, eller at støjen fra vindmøllerne skal reguleres. Begge muligheder vil i givet fald medføre en mindre produktion end den beregnede. I forbindelse med en egentlig planlægning for vindmøller vil kommunerne skulle vurdere, hvilke områder der rent faktisk skal betragtes som støjfølsomme boligområder, samt hvilken afgrænsning disse områder har. Dette er ikke er sket i forbindelse med denne kortlægning. Der findes desuden andre støjfølsomme områder såsom institutioner, som ikke er medtaget i kortlægningen, hvor støjkravene tilsvarende vil være skærpede. Boliger Antallet af boliger inden for en afstand af henholdsvis 6xtotalhøjden og 12xtotalhøjden fra de potentielle vindmølleområder fremgår af kolonne 5 og 7 i tabel 1.9. Afstandene er valgt som sammenfaldende med den afstand, indenfor hvilken man kan søge værditab uden gebyr (værditabsordningen), samt det dobbelte af denne afstand. Antallet af boliger inden for en afstand af 6xtotalhøjden varierer mellem 1 og 113 med et gennemsnit på cirka 30 boliger. Områderne er rangeret efter en tilnærmet normalfordeling med en på mellem 0 og -2, hvor værdien 0 gives til områder med færre end 17 boliger, -1 gives til områder med mellem 18 og 27 boliger, og -2 gives til områder med over 27 boliger indenfor en afstand på 6xtotalhøjden. Værdien 0 (1-17 boliger) er givet til 11 områder, mens værdien -1 og -2 er givet til hhv. 13 og 10 områder. Områder med mange boliger indenfor 6xtotalhøjden er ofte sammenfaldende med nærhed til potentielle støjfølsomme boligområder. Et potentielt støjfølsomt boligområde kan dog sagtens bestå af relativt få boliger - det afhænger af karakteren og planlægningen for det pågældende område. Antallet af boliger inden for en afstand af 12xtotalhøjden er mellem 58 og 647 boliger. I nogle af de fravalgte områder er antallet større, op til boliger. Gennemsnittet for alle områder (inklusive de fravalgte) er cirka 200. Områder med få boliger indenfor 12xtotalhøjden afstand ligger typisk i herregårdslandskaber eller skovrige områder. Områderne er rangeret efter en tilnærmet normalfordeling med en på mellem 0 og -2. Værdien 0 gives til områder med færre end 114 boliger, -1 gives til områder med mellem 115 og 244 boliger, og -2 gives til områder med over 244 boliger indenfor en afstand på 12xtotalhøjden. Værdien 0 (1-114 boliger) er givet til 11 områder, mens værdien -1 ( boliger) er givet til 14 områder og værdien -2 er givet til 9 områder. 18

19 3. Vindenergipotentialet på Fyn Kommune Område Antal vindmøller Årlig produktion (MWh) Antal boliger indenfor 750 meter Rangering (Boliger indenfor 750 meter) Antal boliger indenfor 1500 meter Rangering (Boliger indenfor 1500 meter) Værdisætning (Afstand til potentielt støjfølsomme boligområder) Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Svendborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Assens A Faaborg-Midtfyn A Kerteminde A Assens A Svendborg A Assens A Nyborg A Faaborg-Midtfyn A Faaborg-Midtfyn A Odense/Kerteminde A Nordfyns A Kerteminde A Nyborg A Assens A Assens A Faaborg-Midtfyn A Svendborg A Faaborg-Midtfyn A Nyborg A Nordfyns A Assens A Assens A Faaborg-Midtfyn A Nordfyns A Svendborg A Nordfyns A Nordfyns A Nyborg A Odense A Langeland A Langeland A Ærø A Ærø A I alt Tabel 1.9: Værdisætning i forhold til nabobeboelser rangordnet efter afstand til potentielt støjfølsomme boligområder. 19

20 4. Vindenergi på havet OPSTILLING AF HAVVINDMØLLER I diskusionen om opstilling af vindmøller bliver der ofte rettet fokus på mulighederne for opstilling af havvindmøller i stedet for landbaserede vindmøller, og ofte stilles spørgsmålet: Hvorfor sætter vi ikke i stedet vindmøllerne ud på havet? Målsætningen i Folketingets energipolitiske aftale fra 2012 indebærer, at der både skal være vindmøller på land og på vand. Inden 2020 skal der således opføres vindmøller på land svarende til en samlet effekt på 1800 MW, mens det tilsvarende mål på havet er 1500 MW. Det er kommunale myndigheder, der kan vedtage at opsætte landvindmøller på land op til 150 meter. For vindmøller på havet er det udelukkende Staten, der kan træffe beslutningen, og det er Energistyrelsen, der er planlæggende myndighed. Fordelen ved havvindmøllerne er, at de står langt fra nærmeste nabo, og på havet blæser det mere end på land. Vindmøllerne kan derfor producere flere kwh. Omkostningerne ved opstilling af havbaserede vindmøller er dog væsentligt dyrere, end tilfældet er med landbaserede vindmøller, og slid fra saltvandet på vindmøllen betyder større omkostninger til vedligeholdelse. Omkostningerne ved opstilling af de havbaserede vindmøller kan nedbringes ved at opstille dem kystnært. Udover færre udgifter ved etablering, betyder en kystnær placering også færre udgifter til vedligeholdelse samtidigt med, at vindmøllen fortsat får gavn af den kraftigere vind. Ulempen ved den kystnære placering er dog, at placeringen er mere synlig set fra land end traditionelt placerede havvindmøller. En aktuel analyse fra Energistyrelsen i 2014 viser, at den billigste måde, Danmark kan skaffe sig ny elkapacitet på, er ved at sætte nye vindmøller op på land. Det er konklusionen på Energistyrelsens nye analyse, der viser, at de beregnede elproduktionsomkostninger for vindmøllernes samlede forventede levetid er lidt over 30 øre pr. kwh ved landvindmøller og knap 60 øre pr. kwh ved havvind (og nye centrale værker på kul og naturgas) (Kilde: Energistyrelsen, 18. juni 2014). Figur 1.2: Kort over de 15 områder, der blev udpeget i screeningsrapporten Havmøller i Danmark, okt

21 4. Vindenergi på havet De nævnte økonomiske tal er gennemsnitstal for Danmark. Vindressourcen på Fyn er imidlertidig under gennemsnittet, og derfor kan omkostningerne ved at stille vindmøller op på (eller ved) Fyn ikke direkte sammenlignes med gennemsnitstallene for Danmark. Elproduktionsomkostningerne for den samlede levetid kan for fynske vindmøller vise sig at være større end for landsgennemsnittet - uanset om det er land- eller havvindmøller. KYSTNÆRE HAVVINDMØLLER OMKRING FYN I Energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet, at der i 2020 skal være opstillet 450 MW kystnære havvindmøller, og i screeningsrapporten Kystnære havmøller i Danmark fra oktober 2012 peger Havmølleudvalget på 15 mulige kystnære lokaliteter, jf. figur 1.2. Af rapporten fremgår det, at der blev screenet for egnede lokaliteter i en afstand på op til 20 km fra kysten, og med mulighed for havvindmølleparker med en kapacitet på op til 200 MW. Arealerne blev identificerede som egnede arealer set i forhold til en lang række arealinteresser samt ud fra eksisterende viden om havvindmøllers påvirkning af miljø, sejladssikkerhed og visuelle indtryk. Af modstridende arealinteresser, som har medført udelukkelse af arealer under betegnelsen Bindingsområde, kan som eksempel nævnes tilladelser til konkurrerende aktivitet, fx råstofindvinding, store sejlruter, Natura 2000, store fugletrækruter af international betydning og de helt kystnære områder. Ved arealinteresser, der ikke er i direkte modstrid med opstilling af vindmøller, er der i screeningen tale om et Afvejningsområde. I november 2012 udpegede forligskredsen bag energiaftalen på baggrund af screeningsrapporten seks områder for kystnære havmølleparker, hvor der skal gennemføres undersøgelser og udbud for produktionsmøller samt planlægning for ilandføringsanlæg. De seks områder er Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm, jf. figur 1.3. Det nævnes i rapporten, at det ikke kan udelukkes, at der vil kunne findes egnede områder ud over dem, der er Figur 1.3: Kort over de seks områder, der blev udpeget af forligskredsen til mulige havvindmølleparker. 21