Månedens. Bangsbo Museum & Arkiv. Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen BANGSBO-LOGO PANTONE 187

Transkript

1 Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Dengang huset Hjørringvej 38 blev bygget i 1934 lå det på landet i den lille landsby Øster Flade, der dengang var en del af Flade Gærum sognekommune. Først i 1939 blev Bangsbostrand og landsbyerne Øster og Vester Flade indlemmet i Frederikshavn købstad, mens resten af den lille kommune måtte vente til dannelsen af storkommunen i Huset er bygget som et tofamiliershus i en blandingsstil mellem 20érnes historisisme og 30érnes funktionalisme. Eller som en mellemting mellem Bungalowen og Bedre Byggeskikhusene. Huset er bygget på en stump overskudsjord i forbindelse med anlæggelsen af chausseen til Hjørring i perioden op mod Før den tid løb den gamle kirkevej mellem Fladstrand og Flade kirke i skellet mellem husene på Hjørringvej og i Randersgade. Jorden tilhørte oprindeligt Øster Flades største gård Abildgaard, der var blevet adskilt fra gården af den nye Her er det Agaven Hjørringvej 28 før ombygning. Vejen der går ned øst for huset førte ind til bl.a. Lindegården. Huset er fotograferet i 1970érne, hvilket ses af den uklædelige postkasse.

2 Hjørringvej. Huset var i Frederikshavn kommuneatlas nævnt som den mest bevaringsværdige ejendom i det gamle Øster Flade. Frederikshavn købstad bestod oprindeligt af fiskerlejet Fladstrand, som i 1818 blev til Frederikshavn. I 1930ernes store krise fik sognekommunen Flade-Gærum så store økonomiske problemer, at kommunen måtte under administration af amtet. Krisen drejede sig om, at den store arbejderbefolkning i de områder, der lå nærmest købstaden, ikke havde arbejde og landmændene i kommunen kunne ikke afsætte deres grise på verdensmarkedet. Verdenshandelen gik fuldstændigt i stå, og Hitler øjnede endnu en gang chancen for at komme til magten i Tyskland. I Danmark kæmpede Socialdemokratiet og Danmarks Kommunistiske om arbejdernes stemmer, mens det liberale parti Venstre mistede sin støtte i landbefolkningen, som gennem Landbrugs Sammenslutningen søgte mod Bondepartiet og DNSAP. Kriseløsningen i Flade-Gærum sognekommune var at lade de par tusind arbejderstemmer, der boede nærmest købstaden blive en del af Frederikshavn. Og fiskerlejerne Bangsbostrand Baader, Neppen og Rønnest, samt de to landsbyer Vester og Øster Flade kom dermed under købstaden. Det gamle sognekort fra matriklen i 1844 viser både den spredte bebyggelse og den både den nye landevej og den gamle kirkesti til Flade kirke. Landsbyen Øster Flade er gammel. Sandsynligvis går beboelsen tilbage til den sidste tid af jernalderen. Her lå

3 gårdene ligesom i Vester Flade på rad og række bag den gamle strandvold, der mod nord markerede stenalderhavet. Her havde bønderne i landsbyen overdrevsområder til deres kreaturer, mens den gode jord lå mod syd på Yoldiafladen. Alle landsbyens gårde hørte under Knivholt hovedgård og er solgt fra til selveje i begyndelsen af 1800 tallet. Af store gårde i Øster Flade skal nævnes Gadensgård, Lindegården og Abildgård. Der var dog også mindre gårde, som ikke havde officielle navne. Østligst lå Møllegården og gården, hvor Asger Olsen havde linialfabrik. Den strategiske placering i landskabet viser sig også på andre områder. Fladegårdene hører til de gamle traditionelt opbyggede Vendsysselske parallelgårde. Det vil sige, at stuehuset og avlsbygningen ligger parallelt med hinanden i retningen østvest. På den måde kunne man i gamle dage udnytte sollyset og få læ for vestenvinden. Stuehusene havde oprindeligt stald mod vest og beboelse mod øst. Selve gårdenes indretning giver et godt billede af, hvordan vore forfædre udnyttede vind og vejr i indretningen af deres huse. Alle de daglige opholdsrum, som stuer, køkken og bryggers vender mod syd for at optage så meget af solens varme som muligt. Mod nord placeredes de rum, som ikke behøvede den store opvarmning, eller som

4 skulle være kolde. Således er gårdens alkoverum og tjenestepigens kammer normalt placeret på hver sin side af den store bageoven, mens mælkekælderen er placeret i hjørnet mod nordvest, og saltekammer og viktualierummet er placeret mod nordøst. Ofte blev der påbygget en taske mod vest. Denne bygningsændring fulgte i øvrigt også traditionen for de gamle gårde. Tasken er en god og billig måde at løse et pladsmæssigt problem på. Tasken er en tilbygning til gavlen. Her blev det afvalmede tag ført næsten helt ned til jorden. I øvrigt var afvalmingen af gavlene en praktisk foranstaltning. En afvalmet gavl bryder vinden betydeligt bedre end en opretstående gavl. På trods af tasken kunne der dog stadig være pladsproblemer i huset, derfor byggedes der et udskud på mod nord eller syd. Et udskud er igen en praktisk og billig løsning på en udvidelse. Idet et udskud er en videreføring af tagets hældning ned mod jorden. Med udskuddene blev der plads til indretning af mælkekælder, pigeværelse, bryggers og køkken med en stor bageovn. Køkkenet har været indrettet med en åben fyrbænk, hvor røgen slap ud gennem taget via en lyre. På sognefogedgården ses tydeligt de sodsværtede granrafter, som udgør tagkonstruktionen. Skorstenen samlede al røgen fra hele huset. Indfyringen til bageovnen foregik fra fyrbænken, sammen med indfyringen til bilæggerovnen, som I 1970érne var det ikke længere nødvendigt med et vandtårn. Det blev besluttet at betontårnet skulle sprænges væk. Alle sikkerhedsforanstaltninger blev taget til en sprængning en sommerdag i Tårnet lå i øvrigt på Uldallsvej.

5 stod i stuen, og herfra styredes også indfyringen til gruekedlen, der stod i bryggerset. I udskuddet kunne der blive plads til et lille køkkenbord og en zinkvask. Zinkvasken blev gerne overdækket, så bordet kunne udvides, men afløbet fra vasken foregik ned i en spand under bordet. I det nordøstre hjørne lå ofte mælkekælderen, ikke en rigtig kælder, men rummet er nedsænket i gulvet med et par trappetrin. Placeringen og indretningen af kælderen fortæller, at rummet skal være køligt. Ud over nedsænkningen var der udluftningshuller i muren. Mælkekælderen er et levn fra tiden før andelsbevægelsen, hvor de enkelte gårde selv måtte sørge for produktionen af mælkeprodukter som smør og ost. Landsbyen Øster Flade kunne næsten hvile i sig selv. Den havde sit eget missionshus på hjørnet af Niels Juelsvej og Hjørringvej. Det var indremissions samfund i Flade, der havde bygget deres hus i Skole har Flade også haft i mange år. Den ældste skole var stråtækt, men afløstes fra 7 af den nye skole, som stadig ligger på Hjørringvej, men som nu er børnehuset Spiren. Efter Øster Flade blev en del af Frederikshavn, fortsatte skolen som Hjørringvejens skole frem til 1952, hvor Fladstrand skole blev bygget. Det var meningen at skolen da skulle nedlægges, men børnetallet blev ved med at stige i 50érne, så den gamle skole måtte holde ud nogle år endnu. Faktisk først i 1964 Abildgård kirke indvies i december Ud fra den befolkningsmæssige stigning i nord- og vestbyen fra slutningen af 1950érne var det et stort ønske at få en afløser for den lille Fladstrand kirke og missionshuset på Hjørringvej.

6 med byens nye skole, Munkebakkeskolen, blev pladsproblemerne foreløbigt løst. Munkebakkeskolen blev bygget på Vester Fladegården Munkegårdens jord. Men det oprindelige navn fik skolen ikke lov at beholde. For bakken var Flade sogns gamle galgebakke. Mølle, smedje, snedker, bager og købmand var der også i Flade. Møllen lå, hvor nu Fakta ligger, mens bager Calundan havde forretning og bageri i nummer 28. Snedker Olsen havde sit værksted i den gamle familiegård i Vestergade. Virksomheden blev overtaget af sønnen Asger Olsen, der fandt en eksportniche, hvor han ikke alene forsynede de danske folkeskoler med linialer, passere, vinkelmålere og pegepinde. Hans marked var også Skandinavien og Tyskland. Flade bryggeri lå i nummer 26. Dets historie går tilbage til 1892 og kan, sammen med de øvrige Frederikshavnske bryggeriers historie, følges på Jesper Christensens Her fortælles der om brygger Albert Christensens første bryg dateret til 29. december 1903, hovedbogen skulle ajourføres i henhold til ølskatteloven, som befalede bøger over tilvirkning af øl. Hovedbogen afslører i øvrigt, at Flade Bryggeri tilsatte øllet Abildgård lå, hvor nu Abildgård kirke er placeret. Der var dengang to Abildgårde. Gammel Abildgård på nordre side af vejen og den store Abildgård, som billedet her er fra.

7 saccharin frem til og med juli 1905, til trods for at saccharin blev forbudt i Saccharin er et kunstigt sødemiddel, som gør hvidtøllet ekstra kraftigt og sødt. Til Albert Christensens første bryg, blev der anvendt følgende: 300 u (pund) malt 31 2 u humle 10 u kulør 35 gram saccharin 20 kvint (1 kvint = 5 gram) karegensis Karegensis (Carrageen) er irlandsk mos, som blev brugt til klaring af øl. Det var dog ikke almindeligt brugt af hvidtølsbryggerier, da den var bedst egnet til undergærede ølsorter. De fleste mindre hvidtølsbryggerier brugte hellere træ- aluminiumspåner eller husblas. Denne første bryg gav 98 1/8 tdr. ( tdr. 1 tønde svarer til 131,39 liter, eller 400 flasker), fordelt på 64/8 tdr. Hvidtøl No.2 og 34/8 tdr. Hvidtøl No.3. Det sidste øl fra denne brygning var solgt den 11. januar Hvidtøllet kunne købes hos de to købmænd Kaj Jensen i nummer 47 og hos Larsen på hjørnet af Uldallsvej. Kaj Jensens købmandsbutik blev i øvrigt til Lundgård og i dag er der supemarked i foretningen. I 2005 overtog blomsterdekoratør Laila Rosenkilde huset og begyndte en omfattende ombygning af den gamle bevaringsværdige ejendom. Desværre har ombygningen været så omfattende, at huset ikke længere skønnes at være bevaringsværdigt. En Hvidtøls etiket fra byens mindste bryggeri»bryggeriet Flade«på Hjørringvej nummer 26. Bryggeriet var udelukkende hvidtøslbryggeri. Det startede produktionen i I 1903 overtog Albert Christensen bryggeriet, og det blev i hans families eje frem til lukningen i Selvom bryggeriet stoppede i 1942 fortsatte familien som depotbestyrer for bryggeriet Odin.