Til de høringsberettigede Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi. Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk

Transkript

1 Til de høringsberettigede Høringsbrev - Projekt for fritlægning af del af Studsdal Bæk Sags id.: 12/4756 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Baggrund Studsdal Bæk, som er et kommunevandløb i Fredericia Kommune, er rørlagt på mere end 1 km på den øvre del af vandløbet. På to øvre delstrækninger af rørlægningen har rørene forskubbet sig og trærødder har trængt ind i rørene. Forskydning mellem de eksisterende rør skyldes formentlig, at rørlægningen er etableret på gammel mosejord, som har en begrænset bæreevne i forhold til betonrørenes vægt. Rørledningen er brudt sammen flere steder og den er generelt i en så dårlig forfatning, at reparation og udskiftning af enkeltrør ikke længere kan henføres til almindelig vedligeholdelse af vandløbet. Dette medfører også problemer med anvendelsen af tilstødende engarealer, som ønskes anvendt til hestefolde. På baggrund af problemer med rørledningen og Fredericia Kommunes interesse i at frilægge strækningen i stedet for at vedligeholde og udskifte udtjente rør på strækningen, har der været drøftelse mellem kommunen og lodsejere om at fritlægge Studsdal Bæk på de pågældende strækninger. I den forbindelse har Fredericia Kommune udarbejdet et forslag til regulering af vandløbet, idet kommunen ekstraordinært giver tilskud til fritlægningen. Formål Kommunen har ansvar for at sikre målopfyldelsen i målsatte vandløb. Hermed er det vigtigt at friholde den åbne del af Studsdal Bæk (B3-målsat) for materialetransport fra rørledningerne opstrøms, og sikre den regulativfastsætte vandafledning. Formålet med reguleringssagen er derfor at opnå en vandafledning som er svarende til regulativets bestemmelser, og mindske udvaskning af sand til den åbne del af Studsdal Bæk ved at udskifte de eksisterende betonrør med nye åbne forløb. Alternativet til åbning af strækningerne er udskiftning af rørene, hvilket skønnes at blive dobbelt så dyrt, ligesom løsningen vil være dårligere miljømæssigt. Faktuelle forhold Studsdal Bæk er et offentligt vandløb og består af et hovedløb på m og to sidetilløb på henholdsvis 691 og 92 m. Vandløbet begynder som rørledning (st st. 955) ved Oddersted syd for Studsdal og fortsætter mod syd som et åbent vandløb (st. 0 - st. 955). I den åbne del af vandløbet er der fra øst et tilløb fra Skærbæk. Vandløbet løber ud til Gudsøvig. Vandløbet er i vandplanen målsat til god økologisk tilstand, med faunaklasse 5, i vandløbets åbne udstrækning. Vandløbet er ikke målsat på den rørlagte strækning. Team Natur & Landbrug DK-7000 Fredericia Tlf Kristiina.mardi@fredericia.dk

2 Af regulativets data fremgår det, at rørledningen fra st.1902 til st har dimensionen ø 40 cm. Dimensionerne er anført i bilag 2. Rørlægningens alder er formentlig omkring 56 år jævnfør oplysninger i regulativet for Studsdal Bæk. På kortet ses Studsdal Bæks rørlagte del og de eksisterende brønde er nummereret (se oversigtskort, bilag 1). På to delstrækninger af rørlægningen (mellem brønd 2 og 3 og mellem brønd 4 og 5) har rørene forskubbet sig fra hinanden (se foto i bilag 3) og trærødder trænger ind i rørene. Rørledningen er typisk skredet 10 cm fra hinanden ved samlingerne, men rørene ser fortsat intakte ud. Mellem brønd 2 og 3 ligger rørledningen relativt dybt i forhold til terræn. Mellem brønd 4 og 5 ligger rørledningen næsten i niveau med terrænet. Det forventes, at rørledningen fungerer tilfredsstillende mellem brønd 3 og 4 og nedstrøms på de resterende rørlagte strækninger fra st til st Oplandet er drænet og drænledningerne bidrager muligvis med en del materialetilførsel. Hertil kommer sand fra den interne erosion i bækken. Rørledningen er ikke i regulativmæssig stand, og vandafledningen i rørlægningen er markant reduceret, da vand stedvist pibler op af jorden i stedet for at løbe i rørlægningen. Fredericia Kommune har vedligeholdelsespligten af Studsdal Bæk og skal sikre, at afvandingen fungerer. Kommunen har konstateret, at fortsat vedligeholdelse af den rørlagte strækning efter bestemmelserne i regulativet, må anses for ikke at tjene noget formål, så længe røret er i den nuværende tilstand, hvor det bør udskiftes. Lovgrundlag Projektet behandles som et reguleringsprojekt efter bestemmelserne i Vandløbsloven og bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. (Bek af 11/12/2007). Fritlægning af et rørlagt vandløb er en regulering efter Vandløbslovens 17, jf. 16 (LBK 1208 af 30/09/2013). Projektforslag for åbning af rørledningen Fritlægning af ca. 100 m lang strækning Genåbningen foretages mellem matr. 1 dm, Studsdal By, Taulov og 2h, Studsdal By, Taulov, som vist på bilag 1. Der skal laves en parallel trace med rørlægningen mellem brønd 2 og 3, som placeres vest for matrikelskellet. Fritlægningen foretages ned til engstykket, hvor terrænet stiger. Brinken bliver anlagt med et skråningsanlæg 1:1-1:1,5 af hensyn til stabiliteten. Bunden lægges med et jævnt fald på hele strækningen og en bundbredde på 0,5 m. Den eksisterende rørledning bevares og en del af den opgravede jord fra det nye vandløb anvendes til at fylde rørhullerne op, så det sikres, at der ikke er rør, der falder sammen og danner huller på arealet. Resten af den opgravede overskudsjord udplaneres på nærliggende arealer. Fritlægning af ca. 56 m lang strækning Mellem brønd 4 og 5 (cirka 56 m) genåbnes strækningen gennem mosearealet. Forløbet fritlægges i skel mellem matriklerne 1dm, Studsdal By, Taulov og 2h, Studsdal By, Taulov. Vandløbet graves i et let slynget forløb omkring det nuværende trace af rørledningen. Brinken bliver anlagt med et 2

3 skråningsanlæg 1:1-1:1,5 af hensyn til stabiliteten. Bunden lægges med et jævnt fald på hele strækningen og en bundbredde på 0,5 m. Den eksisterende rørledning bevares og de gamle rørhuller bliver fyldt op med den opgravede jord. Resten af den opgravede overskudsjord udplaneres på nærliggende arealer. Fritlægningen foretages i en tør periode. For at reducere materialevandringen opgraves aflejret materiale på strækningen opstrøms vej. Der tages hånd om sandvandringen ved at etablere et midlertidigt sandfang nedstrøms på de strækninger som genåbnes. Der kommer et krav om hegning langs vandløbet, hvis der skal være løsdrift langs vandløbet. Afvandingsmæssige konsekvenser Den eksisterende rørledning har dårlig vandgennemstrømning på grund af rørforskydninger, sammenbrudte rør og indtrængende trærødder i rørledningen. Ved fritlægninen vil der blive en bedre vandføringsevne end på nuværende tidspunkt, hvor rørledningen er delvist sammenbrudt. Det vurderes at vandføringsevnen, med det forslåede profil og fald af samme størrelsesorden som den nuværende vandføringsevne i Ø40 rørledningen, vil være tilstrækkelig til at føre vandet i bækken. Der forventes også, at afvandingsforholderne på de tilstødende naturarealer bliver bedre, og projektet vil ikke påvirke eller forringe de afvandingsmæssige forhold i området. Projektet vil sikre en større afvandingssikkerhed i området. Ligeledes vil problemer som følge af rørbrud eller indtrængende rødder i rørledningen ikke længere kunne forekomme, lige som sandaflejringer lettere kan erkendes og dermed fjernes. Miljømæssige forhold Projektforslaget vil forbedre de miljømæssige forhold, i og med at de udtjente rørlægninger fjernes og vandløbet fritlægges. Ved fritlægningen vil vandgennemstrømning bliver bedre og sandtilførsel til den nedstrøms liggende del af vandløbet bliver nedsat, fordi det vil være nemmere at gennemføre vandløbets almindelige vedligeholdelse. Genåbning af de rørlagte strækninger vil skabe et nyt levested for dyr og planter samt højne områdets naturmæssige værdi. Naturbeskyttelse, Natura 2000 og Bilag IV arter Den rørlagte del af vandløbet er ikke beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Projektområdet er beliggende på et 3-beskyttet område (se bilag 4). Det vurderes, at fordelene ved fritlægning 3

4 opvejer eventuelle ulemper som følge af, at der graves på beskyttede eng og mose. Når arealet er retableret, vil det hurtigt kunne indfinde sig med en ny og varieret vegetation. Et åbent vandløbsforløb vil være med til at skabe større diversitet i landskabet og dermed skabe grobund for, at området kan rumme flere forskellige dyre- og plantearter. Desuden vil fritlægningen forøge det naturmæssige indhold af vandløbet væsentligt. Det vurderes hermed, at fritlægning af en del af øvre Studsdal Bæk, ikke vil påvirke tilstanden af beskyttede enge, mose og den åbne forløb af Studsdal Bæk nedstrøms. Hvis arealerne omkring Studsdal igen kan bruges til hestefolde, vil græsningen på dette område af engen forbedre den naturmæssige værdi af engen. Der er søgt om dispensation til udplanering af overskudsjord på nærliggende beskyttede arealer. Sagen om dispensation behandles separat fra nærværende sag. Projektet kan ikke gennemføres før dispensation er givet. Der er ingen Natura 2000 områder i nærheden af projektområdet. Fritlægningen vurderes ikke at medføre forringelse for registrerede bilag IV arter i området. Vandløbet vil derimod kunne indvirke gunstigt som fourageringsområde og ledelinie i landskabet for eks. paddearter. Økonomi/udgiftsfordeling: Der er lavet et prisoverslag. Fredericia Kommune ønsker sagen afsluttet og vil ekstraordinært give tilskud til fritlægningen da projektet vil forbedre naturkvaliteten i området. Opgavens art Pris Udgiften afholdes af Åbning af de to strækninger. Dette omfatter: Max pris kr. Fredericia Kommune - etablering af åbent vandløb, hvor jorden planeres inden for maskinens rækkevidde - rydning af trærødder på strækningen Læsning af det opgravede jord, samt kørsel Max kr. lodsejere op til 400 m hver vej, og planering på indbygnings-arealet. Evt. kan lodsejere selv udplanere eller fjerne overskudsjord fra området. Rydning af opvækst af træer/busker på lodsejere strækningen Opsætning af hegn mindst 1 m fra vandløbets kant, hvis vandløbs- nære arealer benyttes til græsning for løsgående dyr lodsejere 4

5 Lodsejerforhold: Projektet omfatter fire matrikler. Matriklerne kan ses på kortet i bilag 1. Matrikel 1dm, Studsdal by, Taulov: Janne Thomsen, Studsdalvej 26, 7000 Fredericia Matrikel 2h, Studsdal By, Taulov: Søren Lind, Studsdalvej 21, 7000 Fredericia Matrikel 6a, Oddersted By, Taulov: Peder Pedersen, Odderstedvej 25, 7000 Fredericia Matrikel 3d, Oddersted By, Taulov: Søren Lind, Studsdalvej 21, 7000 Fredericia Tidshorisont: Anlægsarbejdet forventes udført i sommerperioden Hvis der opstår uforudsete forsinkelser gennemføres anlægsarbejdet snarest muligt og så vidt muligt i Det videre forløb Du kan komme med høringssvar til dette forslag til regulering. Høringssvaret skal være skriftligt og sendes til Fredericia Kommune, Gothersgade 20, 7000 Fredericia eller kommunen@fredericia.dk, så den er kommunen i hænde senest fredag den 27. juni Efter høringen vurderer Fredericia Kommune de evt. indkomne indsigelser og ændringsforslag og træffer herefter afgørelse om, om reguleringsprojektet skal vedtages. Træffer Fredericia Kommune afgørelse om at gennemføre reguleringsprojektet, kan denne afgørelse påklages af sagens parter. Du er velkommen til at kontakte undertegnede for supplerende oplysninger. Med venlig hilsen Kristiina Mardi Kopi til: Lodsejer: Janne Thomsen, Studsdalvej 26, 7000 Fredericia Lodsejer: Søren Lind, Studsdalvej 21, 7000 Fredericia Lodsejer: Peder Pedersen, Odderstedvej 25, 7000 Fredericia Fredericia Spildevand A/S, Industrivej 8, 7000 Fredericia, at. Torben Pedersen Fredericia Kommune, Vej og Park, knud.b.johansen@fredericia.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, post@sportsfiskerforbundet.dk, lbt@sportsfiskerofrbundet.dk og jka@sportsfiskerforbundet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dnfredericia-sager@dn.dk og fredericia@dn.dk Friluftsrådet, e-post: astrid.ejorge@gmail.com og fr@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, fredericia@dof.dk og natur@dof.dk 5

6 Bilag Bilag 1. Kort over projektområdet Bilag 2. Vandløbets dimensioner fra det eksisterende regulativ Bilag 3. Billeder af huller i den eksisterende rørledning Bilag 4. Oversigtskort over naturareal og naturvurdering Bilag 1. Figur 1. Oversigtskort over Studsdal Bæk 6

7 Figur 2. Oversigtsplan af den øvre del af Studsdal Bæk 7

8 Bilag 2. Tabel 1. Studsdal Bæks dimensioner fra det eksisterende regulativ 8

9 Bilag 3. Foto 1. Udtjent rørlægning mellem brønd 2 og brønd 3 9

10 3ae 3ac 0i Bilag 4. Naturvurdering af eng og mose ved Studsdal 2c 3f 27 2f 26 1a 2i 3ø h 1cy 2o 5 3a 1dm 1 2l 3 2n 4 3d Figur 3. Det rørlagte vandløb er markeret med blåt. Tallene henviser til de eng- og moseområder som er beskrevet nedenfor. Naturvurdering af eng og mose ved Studsdal - På baggrund af overvejelser om frilægning af rørlagt vandløb Umiddelbart syd for adresserne Studsdalvej 25 og 27 ligger et mindre, beskyttet naturareal bestående af eng og mose. Gennem naturområdet løber et rørlagt vandløb, som med tiden er blevet utæt og ødelagt. Naturområdet er derfor med årene blevet mere fugtigt. De botaniske værdier i området er vurderet i På arealerne er kun fundet almindelige arter, 6a ingen sjældne eller truede arter. Eng 1: naturværdi III- (god- kedelig natur), Græsset optråt eng på fugtig bund med lav artsdiversitet. På engen vokser flere problem-arter som Almindelig Rapgræs, Butbladet Skræppe, Stor Nælde, Ager Tidsel og Lodden Dueurt arter, der indikerer, at arealet er næringsrigt. Det gødes formentligt. Mose 2: naturværdi IV (Kedelig natur), pilekrat på tørvedynd, har ingen eller kun få arter, der er karakteristiske for naturtypen. Der vokser flere problem-arter som Stor Nælde og Burre-snerre. Eng 3: naturværdi IV (Kedelig natur) Skræppe-domineret 5a tørbunds-eng. Meget få arter, som er karakteristiske for naturtypen. Mange problem-arter. 10

11 Mose 4: Naturværdi III- (god- kedelig natur), Pilemose på tørvebund. En del problem-arter. (Områderne er vist på nedenstående luftfoto). De fleste af arealerne afgræsses af heste. Vurdering: Naturarealerne (1, 2, 3 og 4) har i dag lav naturværdi, se luftfoto. En fritlægning af vandløbet vil være med til at skabe større diversitet i landskabet og dermed skabe grobund for, at området kan rumme flere forskellige dyre- og plantearter. Det er derfor min vurdering at en frilægning af det lille vandløb vil være en naturmæssig og en landskabelig forbedring af området. Det anbefales at stoppe al gødskning af arealerne. 11