Kvalitetsrapporten 2011 Vejen Kommunes skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapporten 2011 Vejen Kommunes skolevæsen

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Post@vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Skoleafdelingen Tryk: Intern Service Vejen Kommune Antal: 100 stk. Kvalitetsrapporten 2011 findes på kommunens og på skolernes hjemmeside Udgivet: November

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord... 5 Kommunal sammenfatning... 5 Afsnit 1 Indledning... 5 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen... 7 Skolernes resultater, test og prøver... 7 Overgang til ungdomsuddannelserne Drifts- og udviklingsaftalen Elevplaner Pædagogiske principper Specialpædagogisk bistand Specialpædagogisk bistand i specialklasser Dansk som andetsprog Lærernes kompetencer Rammebetingelser Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Andst Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Askov-Malt Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Assersbølgård Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Brørup Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Byagerskolen Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Bække Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Føvling Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Gesten Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Grønvangskolen Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Hovborg Skole Afsnit 1 Indledning

4 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Højmarkskolen Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Jels Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Lindknud Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Lintrup Børnecenter Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Læborg Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Nørbølling Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Rødding Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Sdr. Hygum Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Skodborg Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Øster Lindet Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Østerbyskolen Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten Åstrup Skole Afsnit 1 Indledning Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten

5 Forord Hensigten med Kvalitetsrapporten er at give en sammenhængende helhedsvurdering af det faglige niveau i Vejen Kommunes skolevæsen. Formålet er gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at styrke Byrådets mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen, at give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på Den kommunale folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, at bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne 1 i det kommunale skolevæsen, at bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet Ifølge bekendtgørelsen skal det faglige niveau på den enkelte skole og i det samlede skolevæsen måles og dokumenteres i en sammenfattende helhedsvurdering og i forhold til de pædagogiske processer mål og rammer (rammebetingelser) resultaterne af undervisningen Arbejdet med Kvalitetsrapporten (KR) tager udgangspunkt i Folkeskolelovens 40 a i lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006 samt bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på elevfravær. Vejen Kommunes Kvalitetsrapport 2011 indeholder de lovpligtige oplysninger 2 for de 13 skoler, der fortsætter uændret efter den kommunale strukturændring, jf. Helhedsplan for Folkeskolerne i Vejen Kommune feb Byrådet har d. 7.juni på baggrund af strukturændringerne på skoleområdet - godkendt, at de lukkede skoler Brørup Skole, Byagerskolen, Læborg Skole, Hovborg Skole, Lindknud Skole, Nørbølling Skole, Sdr. Hygum Skole og Ø. Lindet Skole afleverer deres bidrag til KR11 i en reduceret form. De afkræves alene en sammenfattende helhedsvurdering af deres arbejde med mål fra Drifts- og Udviklingsaftalen 2010 (DUA10) og deres resultater i skoleåret (kommunale læsetest, nationale test og trivselstest, jf. kvalitetskontrakten). Skolebestyrelserne på de lukkede skoler har fået mulighed for at give deres bemærkninger til skolens bidrag. For de øvrige skoler gælder, at skabelonen fra KR10 videreføres, men udvides med tilføjelse og vurdering af skolens trivselsundersøgelse jf. kvalitetskontrakten. Kommunal sammenfatning Afsnit 1 Indledning Dette er femte udgave af den kommunale kvalitetsrapport (KR) på folkeskoleområdet. Dagtilbuds- og skoleafdelingen har udarbejdet en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau i det samlede skolevæsen, som bygger på Skolernes indberetning til KR11 Kommunale test, nationale test og afgangsprøver Statistik m.m. fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Dialog med skolerne Udviklingsteamets (skoleafdelingens faglige konsulenter) arbejde på skolerne M.m. KR11 vil dog komme til at stå som en overgangsrapport mht. den kommunale sammenfatning, idet de 8 lukkede skoler ikke indgår i flere af de statistiske opgørelser. Dermed er det ikke muligt at foretage direkte sammenligne med tidligere års statistik. Der vil undervejs i rapporten blive gjort opmærksom på, hvornår der er tale om opgørelser fra 21 folkeskoler eller de 13 skoler, der fortsætter. Fra de to nydannede skoler - Brørupskolen og Holmeåskolen - vil der først kunne udarbejdes kvalitetsrapporter om et år i KR12. 1 Jf. Partnerskab om Folkeskolens arenaer: elev lærer, lærere forældre, lærer - lærer, lærer ledelse, ledelse skoleafdeling og skoleafdeling politikere). 2 Oplysningen om det udvidede undervisningsbegreb er dog udeladt, da den betegnelse ikke længere anvendes 5

6 KR11 indeholder som tidligere år den kommunale og skolernes sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau opgjort i styrke- og udviklingsområder samt en opfølgning på KR10. Data fra skolernes indberetning i øvrigt er samlet i Bilag til KR11 og ligger på kommunens og skolernes hjemmeside. Alle skolebestyrelser har haft KR11 til høring, og de har udtalt sig om egen skoles faglige niveau vurderet i forhold til den kommunale, sammenfattende helhedsvurdering. I KR11 indgår beskrivelser, vurderinger og refleksioner over oplysninger om skolevæsenet, og der peges på eventuelle handlinger og opfølgningsinitiativer, som kan føre til den ønskede kvalitet. I henhold til Folkeskolelovens 55b, stk. 1 3 er den enkelte skoles nationale test fortrolige og derfor ikke medtaget i KR. De kommunale læseresultater i 1.kl. er af samme grund heller ikke med i den offentliggjorte version af KR11. Resultaterne vurderes dog i den sammenfattende helhedsvurdering. Fakta: Oplysninger om skolevæsenet 10/11 Befolkningstallet i Vejen Kommune er pr. 1. januar 2011 på indbyggere og Det kommunale areal er 814,36 km2. Kommunen havde pr. 1. september elever fordelt på 21 folkeskoler og 1 kost- og specialskole. 12 skoler med klasse (fase 1 + 2) 1 skoler med klasse (fase kl.) 6 skoler med klasse (fase ) 2 skoler med klasse (fase kl.), 1 kost- og specialskole ((fase kl.) Den kommunale fase 3 skoler ligger placeret i centerbyerne, og de 13 små eller mindre skoler i landsbyerne. I Vejen Kommune er den specialpædagogiske bistand placeret på den enkelte folkeskole, både som forebyggende- og foregribende undervisning og holddannelser. Der er specialklasser på 6 skoler. Derudover har Vejen Kommune et kostskoletilbud til sent udviklede elever på Assersbølgaard. 3 Uddrag fra Bekendtgørelse om anvendelse af test i folkeskolen: 4. Testresultater for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner mv., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver er fortrolige, jf. folkeskolelovens 55 b, stk. 1. 6

7 Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen Afsnittet indeholder: Skolernes resultater, test og prøver Nationale test (vurdering) Læsetest Afgangsprøver Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Drifts- og Udviklingsaftaler 2010 Læsning Naturfag Trivsel og alsidig udvikling Elevplaner Pædagogiske principper Lærerkompetencer Specialpædagogisk bistand Forebyggende Foregribende Indgribende Dansk som andetsprog Rammebetingelser Oplysninger om lærere Oplysninger om elever Elevfravær Økonomi Læreres køns- og alderssammensætning Planlagte timer på skolen Skolernes resultater, test og prøver Den kommunale vurdering af skolernes resultater, test og prøver. Fakta Følgende indgår i den kommunale vurdering af Den kommunale resultater: De nationale test, dog uden konkrete resultater, da de ikke er offentlige Samlet opgørelse af resultater de sidste 5 år i læsning: 1. klasse OS64. Resultaterne fra Ordlæseprøve 1, som fremover anvendes i 1. klasse. Samlet opgørelse af resultater af afgangsprøver i de bundne prøvefag og prøvefag til udtræk de sidste 4 år samt spændet i de enkelte fag Overgangsfrekvensen fra folkeskolens 9. og 10.kl. til ungdomsuddannelserne Fakta: Nationale test I skoleåret blev de nationale test gennemført for anden gang. Der gennemføres obligatoriske nationale test i dansk, læsning på og 8. årgang, matematik på 3. og 6. årgang, engelsk på 7. årgang og geografi, biologi og fysik/kemi på 8. årgang. Der er foretaget socioøkonomisk beregning på resultater af de nationale test En sådan beregning vil ligeledes blive foretaget for resultater Beregningen viser skolens undervisningseffekt i forhold til den socioøkonomiske elevgruppe skolen har. De nationale test er et værktøj til den løbende evaluering. Testene skal give lærerne, eleverne og forældrene et overblik over elevens faglige niveau, så undervisningen bedre kan målrettes den enkelte elev. De nationale test må ikke offentliggøres. 7

8 Resultaterne i de nationale test fra Vejen Kommune viser, at eleverne i alle faser og alle fag samlet set klarer sig godt og ligger enten på eller over gennemsnittet (det nationalfastsatte middeltal). Desuden er der, bortset fra en meget lille tilbagegang i matematik, fremgang i alle testresultater i forhold til sidste år. Der ses især stor fremgang i dansk/læsning på 6. og 8. årgang og fysik/kemi på 8. årgang. Kommuneresultater i læsning 1. kl. Fakta: OS 64 A1-læsere læser meget hurtigt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). Resultatet er uproblematisk. B1-læsere læser hurtigt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). Resultatet er uproblematisk. C1-læsere læser langsomt og sikkert (rigtighedsprocent på mindst 90). For meget langsomme læsere kan resultatet være opmærksomhedskrævende. B2 og B3-læsere læser hurtigt og usikkert (rigtighedsprocent under 90). Resultatet er opmærksomhedskrævende. C2 og C3-læsere læser langsomt og usikkert (rigtighedsprocent under 90). Resultatet er opmærksomhedskrævende. Fig. 1 OS64 maj 2011 Hurtig og sikker (A1 og B1) Langsom og sikker (C1) Usikker (B2, B3, C2 og C3) Landsgennemsnit ,4 % 12,0 % 10,5 % Vejen Kommune ,5 % 9,1 % 7,5 % Vejen Kommune ,7 % 4,6 % 10,6 % Fig. 2. Udviklingen i læseresultater fra OS64 - Læsning 1.kl. ( ) 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% A1 B1 C1 B2 B3 C2 C ,6% 61,7% 11,4% 3,2% 0,9% 6,6% 4,5% ,7% 61,8% 11,9% 3,3% 1,4% 7,2% 1,8% ,3% 62,8% 12,5% 2,3% 1,1% 5,5% 1,5% ,8% 67,7% 9,1% 2,8% 0,4% 3,9% 0,4% ,3% 57,4% 4,6% 4,1% 1,7% 4,6% 0,2% 8

9 Ordlæseprøve 1 - februar 2011 Fakta: Ordlæseprøve 1 Automatiseringsfasen: Læsningen foregår i høj grad, uden at eleven behøver at tænke over det. Beherskelsesfasen: Læsningen foregår tilsyneladende uden de store problemer, men sikkerheden og/eller hastigheden er endnu ikke så høj, at læsningen er automatiseret. Stabiliseringsfasen: Eleverne ved, hvad der skal til, men sikkerhed og hastighed er ikke høj. Erkendelsesfasen: Usikkerheden er høj, men eleven er sandsynligvis i færd med at opdage, hvad der skal til for at løse opgaverne. Før-fasen: Der er ikke klare tegn på, at eleven er i stand til at klare opgaverne. Fig. 3 Ordlæseprøve Automatisering Beherskelse Stabilisering Erkendelse Før Norm 13,8 % 27,6 % 47,7 % 10,2 % 0,6 % Vejen Kommune 25,5 % 39,4 % 26,7 % 8,4 % 0,0 % Fig. 4 Graf af Ordlæseprøve Ordlæseprøve 1 - Kommunalt gennemsnit ,0% 50,0% 40,0% 30,0% Kommunalt Gennemsnit Landsnorm 20,0% 10,0% 0,0% Automatisering Beherskelse Stabilisering Erkendelse Før For femte år i træk har der været foretaget kommunale test i læsning på 1. årgang. I år gennemførtes OS64 for femte gang og Ordlæseprøve 1 for første gang. Fremover anvendes Ordlæseprøve 1 og evt. Sætningslæseprøve 1. I OS64 er der en lille stigning af elever, der er hurtige og sikre læsere (A1 og B1). Gruppen af A1 læsere (meget hurtige og sikre) er steget fra 15,8 % i 2010 til 27,3 % i Til gengæld er gruppen af opmærksomhedskrævende steget fra 7,5 % i 2010 til 10,6 % i Det er især andelen af elever i gruppe B2 og B3 (hurtige og usikre), der er steget. Dette kan være en konsekvens af, at der er satset på træning af læsehastigheden. Disse elever bliver som regel hurtigt både hurtige og sikre. 9

10 I Ordlæseprøve 1 ligger 25,5 % i Automatiseringsfasen mod en landsnorm på 13,8 %. I den svageste gruppe, Før-fasen, er der ingen elever i Vejen Kommune. Der er således fortsat fremgang i læseresultaterne i fase 1. I nationale test i dansk læsning er der fremgang på både 2., 4., 6. og 8. klassetrin - med størst fremgang på 6. og 8. klassetrin. Af de 13 skoler, der fortsætter, vurderer syv skoler, at målet vedr. læsning i DUA 2010 er nået, og seks skoler at målet delvist er nået. For at fastholde den positive udvikling af resultaterne i dansk læsning i nationale test, især i fase 2 og 3, gennemføres et treårigt fælleskommunalt projekt vedrørende læsning i fagene. Målgruppen er lærerteam, der underviser på 4. og 7. årgang. Alle skolerne har udarbejdet deres egen handleplan for skriftsprogsudvikling/læsning. Opfølgning på handleplanerne sker ved møder mellem ledelse, læsevejleder og læsekonsulent. Der skal arbejdes på at fastholde de positive resultater fra de nationale test på 8. årgang, så resultaterne ved 9. klasses afgangsprøver forbedres. Naturfagsindsatsen Det ses en fremgang i de nationale test, men en tilbagegang i både matematik og naturfag i afgangsprøverne, så vurderingen er, at der stadig er behov for en målrettet indsats i forhold til matematik, natur/teknik og naturfagene i fase 2 og 3. Skolernes arbejde med naturfaglige temaer for at styrke naturfagsundervisningen, jf. Drifts- og udviklingsaftaler 2009 og 2010, har været med til at sætte fokus på naturfagene. Fremadrettet er det nødvendigt med et mere sammenhængende og målrettet arbejde med naturfagsområdet. I skoleåret udarbejdes en kommunal handleplan, som skal danne baggrund skolernes arbejde med egne handleplaner i

11 Fig. 5 Folkeskolens afgangsprøve (FA) med spænd Vejen Kommune 9.kl Spænd Dansk Lav Høj Læsning 6,2 5,1 6,52 5,29 2,43 7,00 Retskrivning 5,13 5,00 6,03 5,16 3,64 6,10 Skriftlig fremstilling 6,1 5,4 5,40 5,78 3,93 6,70 Orden 6,29 5,77 4,65 5,61 4,43 6,50 Mundtlig 6,6 6,9 6,79 5,95 3,21 7,10 Matematik Færdighedsregning 7,0 7,8 7,35 6,02 4,14 7,70 Problemløsning 6,0 7,1 6,53 5,13 2,86 7,60 Engelsk Skriftlig 5,8 5,8 7,13 7,30 7,30 7,30 Mundtlig 5,9 6,8 6,47 6,41 5,38 7,50 Tysk Mundtlig 4,1 6,2 5,21 5,44 3,87 7,00 Fysik/kemi 5,5 5,5 5,46 5,17 2,62 7,30 Biologi 5,4 6,8 8,43 6,78 5,40 8,20 Geografi 6,9 6,3 8,07 6,38 4,69 7,80 Historie 6,4 6,0 6,37 5,99 4,81 7,30 Samfundsfag 5,2 6,0 6,48 5,07 3,90 6,20 Kristendomskundskab 6,7 7,2 5,73 6,77 6,00 8,00 Obligatorisk projektopgave 6,9 6,8 6,56 6,60 5,50 7,60 Samlet gennemsnit 6,01 6,26 6,42 5,93 I de obligatoriske afgangsprøver i 9.kl., fig.5, ses mindre fremgang fra 2010 til 2011 i dansk skriftlig fremstilling, mundtlig tysk og kristendom. Der er markant tilbagegang fra 2010 til 2011 i dansk - læsning, retskrivning og mundtlig, matematik færdighedsregning og problemløsning, biologi, geografi historie og samfundsfag. 0,00 11

12 Fig. 5a. Udviklingen inden for de obligatoriske fag i 9. kl., juni 2011: Kommunegennemsnit - Dansk ( ) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Fig. 5b. Udviklingen inden for obligatoriske fag i 9. kl., juni 2011: Kommunegennemsnit Matematik, Engelsk & Fysik/Kemi ( ) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Færdighedsregning Problemløsning Mundtlig Engelsk Fysik/kemi Graferne i fig. 5a og 5b viser generelt en negativ tendens. Endvidere observeres et bekymrende stort spænd i karaktererne skolerne imellem. Dette skyldes især én skoles resultater, som generelt ligger lavt i forhold til resten af kommunens skoler. Skolens fase 3 er i forbindelse med skolestrukturændringerne blevet flyttet, og der sker derfor ikke yderligere opfølgning på skolens afgangsprøver. Der er imidlertid ikke kun denne ene forklaring på det store spænd i karaktererne, idet udregningen for de resterende 6 skoler viser nødvendigheden af et intensivt arbejde med at forbedre resultaterne. I perioden 2007 til 2010 er der af KREVI 4 og UNI-C 5 foretaget undersøgelser af skolernes undervisningseffekt i forhold til skolens socio-økonomiske elevgruppe. Undersøgelserne viser, at Vejen Kommunes skoler har forskellig socio-økonomisk elevsammensætning og svinger fra negativ over neutral til positiv undervisningseffekt. Udfordringen på skoler med negativ eller neutral undervisningseffekt er at øge effekten, bl.a. gennem tydelige og høje forventninger til den enkelte elev målrettet fokus på elevens alsidige udvikling og lyst til at lære lærernes kompetenceudvikling (faglig opdatering) nytænkning af fase 3 - kvalitetsudvikling af undervisningen inspiration fra og samarbejde med andre skoler (lære af skoler, der har høj undervisningseffekt) 4 KREVI Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut er barn af kommunalreformen og blev etableret ved lov af regeringen i 2005 som et selvstændigt institut under det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium. 5 UNI C er en styrelse under Undervisningsministeriet, der leverer et bredt spektrum af it-tjenester til uddannelses- og forskningsverdenen. 12

13 Det fremadrettede arbejde for at styrke fase 3 (7. 9.kl.trin): På baggrund af beslutning om at ændre skolestrukturen pr. 1.august 2011 blev der i foråret 2011 udarbejdet et politisk notat med fokus på styrkelse af fase 3. I notatet er oplistet formål, effektmål, ønskede tilstande og indikatorer for fem områder: 1. Elevernes faglige udvikling 2. Elevernes alsidige udvikling 3. Udvikling af læringsmiljøet 4. Forældrene som medspillere 5. Rammer og strukturer Kommunens syv fase 3 skoler og Dagtilbuds- og skoleafdelingen har haft dialog om, hvordan skolerne arbejder med notatet. Det samlede indtryk fra skoledialogerne viser et stort ledelsesengagement i forhold til at arbejde med en styrkelse af fase 3, hvor målet er at øge elevernes læring. Skolerne er udviklingsmæssigt forskellige steder i processen. Fem skoler har sat nye elevinitiativer i gang fra skoleåret og to skoler skal i gang med forandringsprocessen sammen med medarbejderne i løbet af efteråret I den løbende dialog med skolerne vil der blive fulgt op på om initiativerne har den ønskede virkning på kort og lang sigt. Alle syv fase 3 skoler ser en stor udfordring i at skulle samarbejde skolerne imellem på elevniveau. Især elevtransport mellem skolerne og den skemamæssige synkronisering kan give praktiske problemer, som ingen af dem har en løsning på her og nu. Derimod er de meget åbne over for et samarbejde på medarbejder- og ledelsesniveau med henblik på at kunne tilbyde et målrettet skoleforløb, som kan passe ind i de enkelte elevers uddannelsesplan og gøre dem uddannelsesparate. 10.kl. Fig. 6 Folkeskolens 10.klasse-prøve (FS) Vejen Kommune 10. kl Dansk Skriftlig fremstilling 6,2 6,0 6,07 5,20 Orden 6,5 6,0 Mundtlig 6,6 6,6 5,46 6,85 Matematik Skriftlig 6,1 5,1 5,71 5,00 Mundtlig 5,6 5,7 4,09 4,55 Engelsk Skriftlig 6,6 4,8 5,02 5,30 Mundtlig 6,7 7,2 6,59 6,45 Tysk Skriftlig 4,5 4,1 3,80 5,80 Mundtlig 5,6 6,5 3,78 3,85 Fysik/kemi 4,6 6,2 5,31 4,45 Obligatorisk selvvalgt opgave 5,5 5,5 5,20 5,65 Samlet gennemsnit 5,86 5,79 5,10 5,31 13

14 Fig. 6a Udviklingen inden for de enkelte fag: Kommunegennemsnit 10. kl. - Dansk & Matematik ( ) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Skriftlig fremstilling - Dansk Mundtlig - Dansk Skriftlig - Matematik Mundtlig - Matematik 2,0 1,0 0, Fig. 6b Udviklingen inden for de enkelte fag: Kommunegennemsnit 10.kl. - Engelsk & Fysik/Kemi ( ) 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 Skriftlig - Engelsk Mundtlig - Engelsk Fysik/kemi 2,0 1,0 0, I 10. kl. prøverne, fig. 6a og 6b, ses stor fremgang i mundtlig dansk og skriftlig tysk, en pæn fremgang i mundtlig matematik, skriftlig engelsk og selvvalgt opgave. Der er tilbagegang i skriftlig dansk - skriftlig matematik mundtlig og skriftlig samt fysik/kemi. Efter 3 år med faldende tendens ser udviklingen ud til i nogle fag at være vendt i Tendensen ønskes fastholdt dog i respekt for konsekvenserne af Ungepakke 2 om uddannelsesparathedsvurdering og pligtbekendtgørelsen. 14

15 Overgang til ungdomsuddannelserne Den kommunale vurdering af overgangsfrekvensen Fakta: Opgørelsen over overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne omfatter alle 9. og 10. klasseelever, som har været betjent af UU Sydvestjylland. Efterskoleelever, som kommer tilbage til kommunen for at tage en ungdomsuddannelse, er ikke medregnet i Opgørelsesmetoden i KR10 og KR11 er således forskellig og kan ikke sammenlignes. KR11 tal sammenlignes derfor med 2009 tal. Fig. 7. Overgangsfrekvens 9. kl. overgang til 10. kl./ungdomsuddannelse 2011 (i alt 318 elever)*: Uddannelse Bække Skole Grønvangskolen Højmarkskolen Røding Skole klasse 43% 51% 45% 53% 58% 52% 76% 79% 83% 85% 78% 38% 57% 58% 48% 48% Erhvervsuddannelse 19% 8% 15% 11% 8% 20% 3% 6% 5% 8% 8% 12% 13% 11% 12% 11% Gymnasial udd. 33% 38% 39% 35% 27% 26% 17% 15% 11% 8% 11% 47% 27% 29% 37% 38% Andet 5% 3% 1% 1% 6% 2% 4% 0% 0% 0% 3% 3% 3% 1% 3% 3% *) Da Brørup Skole blev nedlagt i forbindelse med ændringen af skolestrukturen, er det ikke længere muligt at trække oplysningerne fra Optagelse.dk **) Landstal for 2011 er endnu ikke tilgængelige Andelen af 9. klasseelever som vælger et 10. skoleår ligger på 58 %. Dette er en del højere end landsgennemsnittet, som i 2010 lå på 48 %. 29 % af Vejen Kommunes 9. klasseelever i folkeskolerne vælger en gymnasial uddannelse. Landsgennemsnittet lå i 2010 på 38 %. Fig kl. overgang til ungdomsuddannelse 2011 fordelt på skoler (i alt 79 elever): Skodborg Skole Østerbyskolen Vejen i alt Landstal** Uddannelse Grønvangskolen Røding Skole Erhvervsuddannelse 33% 66% 38% 63% 35% 65% 28% 27% Gymnasial udd. 55% 34% 52% 37% 54% 35% 64% 65% Andet 11% 0% 10% 0% 11% 0% 8% 8% Vejen i alt Andelen af 10. klasseelever, som vælger en erhvervsuddannelse, ligger på 65 %. På landsplan vælger 27 % (2010 tal) at starte på en erhvervsuddannelse efter 10. klasse. 35 % af Vejen Kommunes 10. klasseelever i folkeskolerne vælger en gymnasial uddannelse. Landsgennemsnittet lå i 2010 på 65 %. Mens der på landsplan i 2010 var 8 % af eleverne i 10. klasse, som fortsatte i en eller anden form for alternativ uddannelse, er det tilsvarende tal 0 % i Vejen Kommune. Vejen Kommune får således flere elever i gang i det ordinære uddannelsessystem sammenlignet med resten af landet. Landstal ** 15

16 Fig og 10. klasseelevernes valg af ungdomsuddannelse pr. 15. marts 2011 (9. klasseelevers valg af 10. klasse ikke medtaget) Uddannelse Vejen i alt Landstal 2010 Erhvervsuddannelse 41 % 24 % 121 Gymnasial udd. 57 % 69 % Andet 2 % 7 % 4 57 % af eleverne i 2011 påbegynder en gymnasial uddannelse efter enten 9. eller 10. klasse. i Vejen Kommune, i forhold til 69 % på landsplan (2010). Overordnede betragtninger om overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne Gennemførelsesprocenten for elever, som afsluttede 9. klasse efter 2007, opgøres først, når UU overgår til Vejen Kommune og vil indgå i kvalitetsrapporten i Fig. 10 Uddannelseskort Vejen Kommune 700 Områdediagram over uddannelseskort i Vejen Kommune pr år Antal Igangværende uddannelse Gennemført ungdomsuddannelse Gennemført uddannelse Igangværende uddannelse Forberedende og udviklende aktiviteter Midlertidig aktivitet mangler information Ikke i gang Alder Uddannelseskortet viser, hvilke uddannelses- og erhvervsrettede aktiviteter de årige er i gang med i Vejen Kommune. Tallene er et øjebliksbillede af 1.juni Uddannelseskortet viser især den problemstilling, at det samlede antal går fra årige til årige. Dette er en udfordring i forhold til at måle, om en ungdomsårgang har nået 95 % målsætningen. Uddannelseskortet viser, at det er dem, som har været i gang med eller har taget en ungdomsuddannelse, som fraflytter Vejen Kommune. Det gør målingen lokalt vanskelig, og derfor er målet om at nå 95 % svært at opnå. 16

17 Drifts- og udviklingsaftalen 2010 Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med kommunale og lokale mål i Drifts- og UdviklingsAftalen 2010 (DUA10). Fakta: DUA10 indsatsområder: På baggrund af Kvalitetsrapporten for 2008/09 blev der prioriteret følgende særlige kommunale indsatsområder for skoleåret 2010/11. øget fokus på skrive- læseindsatsen i fase 2 og 3 styrkelse af naturfagene udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer (kreativitet, innovation, samarbejds- og problemløsningsevne) Skolerne har vurderet deres egen indsats med indsatsområderne i DUA10 ved at tildele området point, jf. et politisk beslutte pointsystem: 3 point Handlingen/erne er gennemført eller forventes gennemført indenfor den fastsatte frist. Målet er nået. 2 point Handlingen/erne er delvist gennemført/er forsinket, men forventes gennemført. Målet er delvist nået. 1 point Handlingen/erne er ikke gennemført. Målet er ikke nået. Læsning, naturfag og bløde kompetencer har været kommunale indsatsområder gennem flere år. Skolerne har desuden arbejdet med egne mål og indsatsområder, som fremgår af Bilag til KR11. Læsning På læseområdet ses en mere og mere målrettet indsats for at forbedre læseresultaterne. Skolerne har tildelt sig selv point for arbejdet med indsatsen. Det giver et kommunegennemsnit på 2,4 point. Målet er dermed delvist nået. Der er dog grund til fortsat fokus jf. afgangsprøveresultaterne i læsning. Ligeledes er der stor opmærksomhed på skolerne på, at læsning i alle fag kan forbedre elevernes læring generelt. Nogle skoler er godt i gang med denne specifikke læseindsats, og flere vil følge efter. Der gennemføres et fælleskommunalt treårigt projekt om læsning i fagene for lærerteam, der underviser på 4. og 7. årgang. Naturfag I skoleåret 2010/2011 har skolerne med udgangspunkt i Drifts- og udviklingsaftalen 2010 (DUA10) arbejdet med udviklingen af matematik og naturfagsundervisningen. Skolerne har tildelt sig selv point for arbejdet med indsatsen. Det giver et kommunegennemsnit på 2,0 point. Målet er dermed delvist nået. Af de skoler, som fortsætter efter strukturændringerne, vurderer over halvdelen, at de opstillede mål/handlinger i DUA 2010 endnu ikke er gennemført. På skolerne arbejdes fortsat med forskellige temaer såsom den praktiske dimension i matematik, udvikling af fagteam, materialesamling til natur/teknik, indretning af natur/tekniklokale, eksterne læringsmiljøer m.v. Tre skoler med fase 3 arbejder også målrettet med udvikling af samspillet mellem naturfagene i fase 3. Konsulenten for området deltager i ovenstående udviklingsarbejde som sparringspartner eller inspirator. Der er afholdt 5 kommunale inspirationseftermiddage, hvor 51 lærere har deltaget, og lokalt på de enkelte skoler er der afholdt 10 inspirationseftermiddage med deltagelse af ca. 70 lærere. Der vil i skoleåret fortsat være mulighed for lærere at deltage i inspirationseftermiddage om forskellige fagdidaktiske temaer inden for matematik og naturfagene. Der er, jf. tilbagegangen i resultaterne i afgangsprøverne i matematik og naturfag, fortsat behov for, at den enkelte skole arbejder målrettet med kvalitetsudvikling af undervisningen gennem arbejde med Den praktiske dimension i matematik i fase 1,2 og 3. Tidlig indsats i matematik, for elever med matematikvanskeligheder. Nyere fagdidaktik herunder IT-fagdidaktik Samspillet mellem naturfagene i fase 3. Lokallæseplan eller tilsvarende for faget natur/teknik 17

18 o o o Progression i n/t Begreber i n/t Eksperimenter i n/t Der er ligeledes behov for, at der kommunalt udarbejdes evalueringsmateriale til faget natur/teknik, hvilket forventes igangsat i efteråret Naturfagsindsatsen på den enkelte skole vil blive fulgt op i den løbende dialog mellem skole og Dagtilbuds- og skoleafdelingen. Adfærd, kontakt og trivsel (AKT) Skolerne har på mange forskellige måder arbejdet med de bløde kompetencer og den alsidige udvikling. Flere skoler mener at være kommet i mål med de tiltag, de har sat sig for, og andre arbejder videre. Skolerne har tildelt sig selv point for arbejdet med indsatsen. Det giver et kommunegennemsnit på 2,4 point. Målet er dermed delvist nået. Skolerne har arbejdet med udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer gennem kurser for medarbejderne, projektdage for eleverne, arbejde med handleplaner og gennem skolebestyrelsens trivselspolitik. Flere skoler har evalueret deres forløb, og her har de sporet en fremgang i trivslen blandt eleverne. Kommunal trivselsundersøgelse o Jf. Temaplan for Folkeskolen ønsker kommunen at sætte øget fokus på trivsel i folkeskolen, da børn, som trives, lærer bedst! o I forbindelse med Kommunens kvalitetskontrakt 2011 er trivsel og mobning blevet undersøgt på tre årgange. o o Målet er at ligge over 8 på en skala fra 1-10 på undersøgelsestidspunktet. Målingerne viser følgende: 3.kl.: Trivsel: 8,4; Mobning: 7,7. 6.kl.: Trivsel: 8,1; Mobning: 7,8. 9.kl.: Trivsel: 7,7; Mobning: 6,9 o 16 af Kommunens 21 folkeskoler har deltaget i denne undersøgelse. o Resultaterne viser, på det tidspunkt undersøgelsen blev foretaget i foråret 2011, At målet er nået på trivselsområdet i 3. og 6.kl. At trivslen ligger under målet i 9.kl. At målet for mobning ikke er nået. At der løbende skal arbejdes med at øge trivslen og fjerne mobningen. o Indsatsen følges op på den enkelte skole gennem målrettet arbejde med videreudvikling af det gode undervisningsmiljø. o Indsatsen følges desuden op gennem Kommunens kontrol og dialog med skolerne. Generelt arbejdes der fortsat med den anerkendende tilgang til eleverne, og der har også i dette skoleår været afholdt flere lokale forløb på skolerne om anerkendelse i praksis. Udviklingskonsulenten for AKT har haft mange vejledninger med forældre og skolernes personale i almenundervisningen. Det har drejet sig om udviklingsstøttende metoder overfor elever med særlige behov. På Østerbyskolen arbejder udviklingskonsulenten for AKT med et projekt omkring styrkebaserede pædagogik som redskab til inklusion. Skolen er den første i landet, der arbejder målrettet med denne indsats, hvilket følges af konsulenter og fagpersoner fra hele landet. Der arbejdes på videndeling til alle skoler i Vejen Kommune. Inklusion er et indsatsområde i skolevæsenet fra 2011, og inden for AKT området betyder det, at mange af Kommunens lærere får kurser, der målrettet går ind og arbejder med elevens alsidige udvikling, mange måder at lære på (undervisningsdifferentiering), relationskompetencer og klasserumsledelse. Pædagogisk LæringsCenter (PLC) og IT Der har i skoleåret været fokus på at styrke samarbejdet i PLC. Der har været afholdt 2 fællesmøder med IT vejlederne og skolebibliotekarerne, hvor fælles emner er blevet drøftet. Bl.a. har der på møderne været præsenteret e-bøger og e-bog læsere. Der har været drøftelser af samarbejdsmulighederne på skolernes PLC. En vigtig opgave for PLC er at orientere sig i det stigende udbud af digitale materialer. Efterhånden, som udbuddet stiger, skal disse materialer prioriteres på lige fod med analoge materialer. 18

19 Der arbejdes derfor med kommunale aftaler på de digitale læremidler. Dette gør det billigere for den enkelte skole at tegne abonnement og er med til at sikre, at alle skoler har mulighed for at anvende digitale læremidler. I foråret har de fleste skoler været fokuseret på den nye skolestruktur - med flytninger og sammenlægning af skoler. Der har således ikke været mange nye udviklingsopgaver, men til gengæld har sammenlægning af systemer og hjælp til programmerne Intregra og Skoleintra fyldt meget. Rødding skole og Grønvangskolen er med i Projekt Firspring. Projektet startede i 2009 og skal afdække PLC s muligheder for at spille en central rolle omkring faglig, pædagogisk og didaktisk udvikling, kulturformidling, fysisk og virtuel videndeling og udvikling af kreativitet og innovation i folkeskolen. Det er fortsat en vigtig opgave at være med til at øge børnenes læselyst gennem forskellige aktiviteter på skolerne. Der har i 2010/11 været afholdt bl.a. forfatterbesøg, læseteater og novellekonkurrencer. Skoleintra anvendes på alle skoler og langt hovedparten af al kommunikation foregår elektronisk. Teknisk IT. Der har i skoleåret 2010/11 fortsat været mange problemer med den tekniske IT. Dette har medført, at det trådløse net er blevet yderligere opgraderet, og de centrale servere er skiftet ud. Der har dog fortsat været problemer med at logge på systemet og få adgang til programmerne. Skoleafdelingen skal derfor sammen med IT afdelingen i løbet af efteråret vurdere om, der kan laves ændringer i løsningen, som gør det nemmere for brugerne at anvende computerne. Der er i det nuværende system en stor central styring af brugere og rettigheder, som kan være med til at gøre systemet tungt. Desuden er det aftalt, at eksterne teknikere skal gennemgå løsningen for at finde årsagerne til problemerne. 19

20 Elevplaner Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med elevplaner. Fig.11. Opgørelse af skolernes arbejde med elevplaner Antal skoler A B C D E F G H I J K L M N O Antal skoler A Skolen har udarbejdet regelsæt for indhold og anvendelse af elevplaner. B Det fremgår af skolens retningslinier, hvordan overdragelse af elevplaner fra lærer til lærer og fra skole til skole foregår. C Arbejdet med elevplanerne følges løbende op af ledelsen D Elevplanerne anvendes aktivt og løbende i lærerens/teamets tilrettelæggelse af undervisningen E Elevplanen tager udgangspunkt i fagenes trin- og slutmål. F Elevplanen indeholder elevens individuelle mål og fremadrettet opfølgning. G Elevplanen indeholder vurdering af elevens sociale udvikling og trivsel. H Teamet samarbejder med SFO om de sociale mål og fremadrettet opfølgning. I Eleven inddrages i og medvirker ved opstilling af mål og fremadrettet opfølgning. J Elev og forældre modtager en udskrift af elevplanen mindst én gange om året. K Elev og forældre modtager en opdateret elektronisk elevplan løbende L Elev og forældre modtager en opdateret elektronisk elevplan forud for skolehjemsamtalerne. M Der afholdes skole-hjemsamtaler med udgangspunkt i elevplanen. N På baggrund af elevplan og skole-hjemsamtaler aftales forældrenes og elevens medvirken til, at eleven når de opstillede læringsmål. O Evt. andre handlinger Ifølge skolernes indberetning opgjort i fig. 11 er der generelt et mere ensartet billede i 2011, som viser, at langt de fleste krav til elevplanerne er opfyldt. Der arbejdes systematisk, målrettet og dynamisk med brugen af planerne. Elevplanen anvendes aktivt i tilrettelæggelsen af undervisningen på alle skoler. 11 skoler inddrager eleverne, når der opstilles individuelle mål. Målet er, at alle skoler medinddrager eleverne i opstilling af egne mål og den fremadrettede opfølgning. Alle skoler anvender nu elektroniske elevplaner. På alle skoler aftales forældrenes og elevernes medvirken til, at eleven når de opstillede mål. Flere skoler arbejder med at udvikle deres elevplaner og brugen af dem. 20

21 Pædagogiske principper Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med pædagogiske principper. Fig. 12 Opgørelse over skolernes pædagogiske principper Skolens pædagogiske principper Antal skoler A B C D E F G H A Organiseringen af den løbende evaluering B Organisering og anvendelse af elevplaner i sammenhæng med skole-hjemsamarbejdet herunder inddragelse af eleverne C Organisering af skolens fritidstilbud (SFO) D Specialpædagogisk bistand E Holddannelsesformer og undervisningsdifferentiering F Dansk som andet sprog G Skolens trivsel H Evt. andre pædagogiske principper nævnes: Undervisningen, Hjemmearbejde, Fagfordeling, Ugeskemaet, Mobiltelefoner og anden elektronik Af opgørelsen over pædagogiske principper fig. 12. ses, at elevernes trivsel og anvendelse af elevplanen er topscorer. Tre skoler mangler at udarbejde principper på SFO-området. Knap halvdelen af skolerne giver udtryk for, at de skal i gang med en revision af gamle og/eller beskrivelse af nye principper. 21

22 Specialpædagogisk bistand Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand. Fig. 13 Specialpædagogisk bistand forebyggende SPB - Forebyggende Antal skoler A B C D E F G H I J K L M N O P A Teambestemt holddannelse B Holddannelse på alle årgange C Holddannelse på tværs af årgange D Undervisningsdifferentiering er lærerens opgave E Undervisningsdifferentiering er teamets opgave F Undervisningsdifferentiering er fagteamets opgave G Undervisningsdifferentiering følges Løbende op af ledelsen H Løbende opfølgning på elevernes alsidige udvikling gennem social træning I Løbende opfølgning på læseindsatsen J Inddragelse læringsstile i undervisningen K Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource L Der tilbydes læseløftkurser i fase 1 M Der tilbydes læseløftkurser i alle faser N Der tilbydes socialtræning i alle faser O Kompenserende it i undervisningen er en integreret del af den forebyggende indsats P Andre 11 af skolerne gennemfører læseløftkurser i fase 1, hvoraf 10 skoler har læseløftkurser i alle faser. Det vurderes, at der arbejdes systematisk med læseområdet. Der anvendes holddannelse på alle skoler, og 8 skoler har fokus på holddannelsen både i teamet, på alle årgange og på tværs af årgange. Det vurderes som en styrke, at alle skoler har en bevidsthed omkring holddannelse. Allerede i den forebyggende indsats har alle skoler et systematisk samarbejde med forældrene om understøttelse af undervisningen. Det er vigtigt at samarbejde med forældre så tidligt som muligt i konkrete forløb. Den kvalificerende IT er blevet en naturlig del på alle skoler, som anvender IT som hjælpemiddel allerede i den forebyggende indsats. Fakta: For elever, der i august i 3. klasse ligger i kategorien: Dyslektiske eller svære dyslektiske vanskeligheder (i to eller flere delprøver i DVO s test til identifikation af elever i risiko for at udvikle dyslektiske vanskeligheder) iværksættes følgende indsats: 3. kl.: VAKS Lyd for lyd og Rim, på hold med 2 eller 4 elever. Eleverne bruger CD-ord mest muligt i undervisningen. I slutningen af 3. klasse gentestes eleven med DVO s test. Hvis der stadig er tegn på dyslektiske vanskeligheder, fortsættes den målrettede undervisning som beskrevet. 4. kl.: VAKS repetition af Lyd for lyd og Rim. Vokalalarm, på hold med 2 eller 4 elever. Der sættes samtidigt massivt ind med brug af it i alle boglige fag. Teamet omkring den enkelte elev og forældrene inddrages kl.: VAKS repetition af Vokalalarm. Klip og Spion på hold med 2 eller 4 elever. Bevidstheden hos teamet og forældrene omkring vigtigheden af fortsat at støtte den enkelte elev i brugen af det kvalificerende it-værktøj fastholdes kl.: Skriv løs med it kursus ca. 40 lektioner. Funktionel staveundervisning. I starten af 8. klasse testes eleverne med følgende test fra Center for læseforskning: Elbros ordlister Find det der lyder som et ord. Fonologisk ordforrådsprøve Semantisk ordforrådsprøve 9. kl.: UU informeres om, at eleven har brug for it-støtte i det videre uddannelsesforløb. 22

23 Fig. 14 Specialpædagogisk bistand foregribende SPB Foregribende Antal skoler A B C D E F G H I J K A Enkeltelever undervises udenfor klassen B Grupper af elever undervises udenfor klassen C Enkeltelever undervises i klassen D Grupper af elever undervises i klassen E Alle elever, som har modtaget ekstra støtte, har en ressourceprofil F Alle elever, som har modtaget ekstra støtte, har en handleplan G Der laves holddannelser ud fra elevernes niveau i stedet for at give det som støttetimer H Kompenserende it i undervisningen er en integreret del af den foregribende indsats I Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource J Alle elever, som indstilles til specialklasser, har en handleplan, der er evalueret i samarbejdet mellem team, skoleleder og PPR K Evt. andre handlinger Der er på skolerne variation i organiseringen af anvendelsen af timer til den specialpædagogiske bistand. Alle skoler anvender mindst to af fire forskellige former (A, B, C, D) for organisering af undervisningen, hvilket vurderes at være vigtigt i forhold til optimal udnyttelse af timerne. På 12 skoler undervises stadig enkeltelever uden for klassen. Hensigten med bekendtgørelsen om den specialpædagogiske bistand er, at eleverne undervises i klassen eller på hold. Derfor bør disse skoler vurdere, hvordan organiseringen kan ændres for det kommende skoleår. 11 af skolerne anvender konsekvent en ressourceprofil og handleplan. Én skole anvender kun handleplan, og én skole anvender det ikke til samtlige elever. Alle skoler udarbejder ressourceprofiler og handleplaner på elever, der indstilles til specialklasser. Alle skoler anvender IT som en integreret del af indsatsen, hvilket sikrer, at eleverne modtager de rigtige hjælpemidler. I forhold til forældre som aktiv ressource, skal det bemærkes, at alle skoler samarbejder systematisk med forældrene om den forebyggende indsats. 11 af skolerne anvender specialpædagogiske timer på holddannelser. Det bør løbende vurderes, hvordan holddannelser vil kunne give eleverne et større udbytte end en decideret specialundervisning. 23

24 Fig. 15 Indstillinger til PPR og specialklasser Antal elever på skolen* Antal elever nyindstillet til PPR i skoleåret 2010/2011 Procent af elevantal nyindstillet til PPR 2010/2011 Antal elever indstillet til special klasse senest 4. januar 2010 Procent af elevantal indstillet til special klasse Antal elever optaget i special klasse til skoleåret 2010/11 Procent af elevantal optaget i special klasse Antal elever modtag-et fra special klasse i skoleåret 20010/11 Procent af elev antal modtag-et fra special klasse til almen Andst skole ,8% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% Askov-Malt skole ,6% 2 0,5% 2 0,5% 0,0% Assersbølgård ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% Brørup skole ,9% 2 0,5% 2 0,5% 2 0,5% Byagerskolen ,6% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% Bække skole ,0% 1 0,3% 1 0,3% 1 0,3% Føvling skole ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% Gesten skole ,1% 3 2,0% 2 1,4% 1 0,7% Grønvangskolen ,3% 3 0,4% 3 0,4% 0,0% Hovborg skole ,2% 1 1,6% 1 1,6% 0,0% Højmarkskolen ,1% 2 0,4% 2 0,4% 2 0,4% Jels skole ,1% 1 0,3% 0 0,0% 0,0% Lindknud skole ,7% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% Lintrup børnecenter** ,3% 0 0,0% 0 0,0% 1 1,1% Læborg skole ,0% 1 1,3% 1 1,3% 0,0% Nørbølling skole ,6% 3 2,1% 2 1,4% 0,0% Rødding skole ,7% 1 0,2% 0 0,0% 2 0,4% Sdr. Hygum skole ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% Skodborg skole ,7% 2 0,9% 2 0,9% 0,0% Øster Lindet skole ,5% 0 0,0% 0 0,0% 0,0% Østerbyskolen ,5% 3 0,8% 3 0,8% 1 0,3% Åstrup skole ,7% 1 0,7% 0 0,0% 0,0% andre skoler 2 I alt/gennemsnit ,8% 26 0,5% 21 0,4% 12 0,2% I alt/gennemsnit ,1% 41 0,8% 36 0,7% 5 0,1% * Elevtallet er uden eventuelle specialklasser, fra resursefordelingstallene i Vejen ** kun antal fra elever i skoledel Skemaet viser, hvor mange elever den enkelte skole har nyindstillet til PPR i skoleåret 2010/2011. Spændet ligger mellem 0 % og 9,6 % af elevtallet på skolen. Antallet af nyindstillede elever er steget fra 2,1 % til 2,8 %. Antallet af elever indstillet til specialklasse er faldet til 0,5 % mod 0,8 % sidste skoleår. Skolerne har generelt en god fornemmelse for, hvilke elever der skal indstilles til specialklasse, da langt størstedelen af de indstillede elever optages i specialklasse. Desuden har der været en pulje til inklusion, som er fordelt til 4 af de 5 elever, som ikke har fået en plads i specialklasse. Reelt er det derfor én elev, som er vurderet til ikke at være målgruppe i nuværende model. Skemaet viser også, at 12 elever er kommet tilbage til almenklasserne igen, mod 5 sidste år. Antallet af akutvisitationer og til og fraflyttere er ikke med i denne opgørelse. Generelt er der en positiv udvikling i den inkluderende tankegang. Selv om der er flere elever indstillet generelt til PPR, er færre indstillet til specialklasse. Det vurderes, at det er pga. skolernes øgede fokusering på at yde specialpædagogisk bistand i anden form end specialklasse, således at flere elever inkluderes. 24

25 Specialpædagogisk bistand i specialklasser Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser Vejen Kommune har en vifte af forskellige specialklassetilbud. Fig. 16 Specialklasser oversigt Indgribende indsats - Specialklasser Delvist Antal elever FSA FSA alle Antal elever Klassebetegnelse integreret kl. enkeltfag fag Brørup Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder Rødding Skole elever med generelle indlæringsvanskeligheder Højmarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder Østerbyskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder Antal elever med generelle 97 indlæringsvanskeligheder i alt Procent 14,4% 66,7% Antal elever med talevanskeligheder Grønvangskolen Antal elever med ADHD Højmarkskolen Antal elever med tilknytningsforstyrrelser Skodborg Skole Antal elever med socio-emotionelle vanskeligheder Skodborg Skole Antal elever med vidtgående vanskeligheder Østerbyskolen Antal elever indenfor autismespektret Østerbyskolen Antal elever i specialklasser i alt Samlet procent 8,2% 32,0% Som det fremgår af fig. 16 har 14,4 % af elever fra klasser med generelle indlæringsvanskeligheder timer i almenklasserne, de er enkeltintegrerede. Dette er en fremgang i forhold til sidste år skoleårs 10,2 %. 66 % af eleverne i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder har taget folkeskolens afgangsprøve i enkelte fag, det er en markant fremgang fra 25 % sidste år. Sammenlignet med afgangsprøvekarakter i de almene klasser ligger eleverne under gennemsnittet, hvilket er forventeligt ud fra elevernes kognitive niveau. Det var fokus sidste år at øge antallet af elever, der skulle tage en afgangsprøve. Alle elever i specialklasserne i Rødding går således op til afgangsprøver. Der er ingen tal fra Brørup skole, og Højmarkskolen har ikke haft elever i aldersgruppen. Østerbyskolen skal have fokus på, om flere elever i specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder har mulighed for at tage dele af en afgangsprøve fremadrettet. 32,0 % af det samlede antal elever i specialklassernes 9. og 10. klasse er gået til afgangsprøve i enkelte fag. Det er en lille stigning i forhold til 30,0 % sidste år. På grund af det lille antal elever, der går til FSA, offentliggøres de enkelte skolers karakterer ikke. Samlet set har 8,2 % af specialklasseeleverne timer i almenklasserne, det er en lille nedgang fra 10,3 % sidste år. Det er ikke muligt at enkeltintegrere eleverne fra Skodborg Skole, da de fysisk var placeret på tidligere Skrave Skole. Ligeledes vurderes det, at elever med vidtgående vanskeligheder ikke vil kunne profitere af enkeltintegration. Antallet af elever i specialklasserne er stort set det samme som sidste år. Ændring af antal elever er et øjebliksbillede, hvor udsvinget ikke viser nogle tydelige tendenser. Derfor er det samlede antal elever i specialklasse ikke tilfredsstillende, selvom flere enkelt indikatorer i figur 15 viser, at tænkning og praksis 25

26 bevæger sig i den rigtige retning. Da visitationspraksis og målgrupper ikke er ændret på nuværende tidspunkt, forventes status quo for det kommende skoleår. Inklusionsprojektet vil først begynde at give resultater til skoleåret 2012/2013. Fig. 17. Specialpædagogisk bistand indgribende (specialklasser) SPB - Indgribende Antal skoler A B C D E F G A Klasserne er sammensat af elever der har samme pædagogiske behov B Eleverne undervises med materialer ud fra egne forudsætninger C Eleverne deltager i fælles forløb i specialklassen D Eleverne deltager i fælles forløb sammen med almenundervisningen E Kompenserende it er en integreret del af undervisningen F Løbende samarbejde med forældre som en aktiv ressource G Evt. andre handlinger (nævnes) : Alle specialklasseelever undervises ud fra egne forudsætninger og deltager i fælles forløb i specialklassen eller med andre specialklasser. I alle specialklassetilbud samarbejdes der med forældrene som en aktiv ressource. 9 ud af 10 specialklassetilbud vurderer, at klasserne er sammensat af elever, der har samme pædagogiske behov. Alle vurderer, at klasserne er sammensat efter pædagogiske behov. Alle tilbud har IT som en integreret del af undervisningen. Dette var et fokusområde i sidste skoleår jf. KR 10. I tre tilbud er elever med i fælles forløb med den almene folkeskole i løbet af året. Nogle elever vil ikke kunne profitere af at deltage i det store fællesskab, men Højmarkskolen bør vurdere om fælles forløb med almenklasserne kunne give en positiv udvikling. Eleverne på Skodborg Skole har været placeret fysisk et andet sted (Skrave). Der skal i det kommende år arbejdes på sammenhængen med almenområdet, da elever er flyttet til Skodborg Skole. Generelt for specialklasserne i Vejen Kommune er elevsammensætningen optimeret i forhold til elevernes pædagogiske behov. Der arbejdes systematisk med materialevalg og forældresamarbejde i alle tilbud. Der bør fortsat være fokus på enkeltintegration af elever og på antallet af elever, der går til folkeskolens afgangsprøve. Fig. 18 Antal elever der undervises i specialklasser i andre kommuner eller er anbragt eller i dagtilbud. Elever, der undervises uden for kommunenalt regi Elever, som er i dagtilbud og anbringelser Antal 9 90 Angående klagesager til Klagenævn og/eller Byråd Der har i skoleåret 2010/2011 været 1 klagesag. Borgeren fik ikke medhold. 26

27 Dansk som andetsprog Den kommunale vurdering af skolernes arbejde med dansk som andetsprog. Fig. 19. Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog Antal skoler A Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almene klasseundervisning. B Der gives supplerende undervisning i dansk som andet sprog uden for den almene undervisning. C Der giver supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i undervisningstiden. D Dansk som andet sprog indgår som en dimension i alle årsplaner E Der udarbejdes særlige årsplaner for undervisningen i dansk som andetsprog F Dansk som andetsprog indgår som en dimension i efteruddannelsesplanerne G Der er videndeling mellem lærere med særlig viden om undervisning i dansk som andetsprog på skolen eller i skolevæsenet A B C D E F G Der er i alt 118 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. 8 skoler har tosprogede elever og størstedelen af Kommunens tosprogede elever går på Grønvangskolen (40) og Østerbyskolen (49). Undervisningen i dansk som andetsprog foregår efter konkret vurdering dels som en integreret del af den almene undervisning i klassen og dels som supplerende undervisning uden for klassen. Hvor det er muligt, undervises eleverne af lærere med linjefag i dansk som andetsprog. Der er 24 elever med dansk som andetsprog, der har taget afgangsprøve i alle fag. Samlet ligger deres resultater gennemsnitligt 1,5 point under gennemsnittet i Vejen Kommune. Modtageholdet for nyankomne elever uden forkendskab til dansk sprog på Østerbyskolen har i dette skoleår haft 7 elever fra hhv. Rumænien, Polen og Ukraine. Undervisning foregår på et blandingshold på højst 7 elever, på tværs af alder, nationalitet, sprog- og skolebaggrund. Tilbuddets varighed er på 3 måneder, herefter udsluses eleverne til distriktsskolen. 27

28 Lærernes kompetencer Den kommunale vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer. Fig. 20 Opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag Lærere med linjefag (Fase 1+2 skoler) Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Andst Føvling Gesten Lintrup Åstrup Askov- Malt Dansk 50,0% 33,3% 60,0% 100,0% 33,3% 71,4% Matematik 20,0% 25,0% 60,0% 100,0% 20,0% 66,7% Natur-teknik 33,3% 0,0% 60,0% 75,0% 0,0% 50,0% Engelsk 50,0% 66,7% 100,0% 100,0% 100,0% 50,0% Historie 50,0% 33,3% 0,0% 66,7% 50,0% 50,0% Idræt 50,0% 25,0% 50,0% 60,0% 75,0% 50,0% Kristendom 33,3% 25,0% 25,0% 0,0% 0,0% 14,3% Håndarbejde 0,0% 0,0% 50,0% 100,0% 100,0% 20,0% Sløjd 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 0,0% 50,0% 100,0% 100,0% 100,0% 50,0% Musik 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 50,0% 50,0% Billedkunst 66,7% 100,0% 100,0% 50,0% 50,0% 66,7% Fysik-kemi 100,0% Biologi 50,0% Geografi 50,0% Samfundsfag Tysk Fransk Lærere med linjefag (Fase 3 skoler) Undervisningen varetages af lærere med linjefag i faget (ikke grundudd. eller andet) : Bække Grønvang Dansk 83,3% 60,0% 77% 85,7% 70,0% 100,0% 69,2% Matematik 87,5% 63,2% 59% 77,8% 100,0% 100,0% 69,2% Natur-teknik 100,0% 33,3% 33% 100,0% 37,5% 100,0% 33,3% Engelsk 55,6% 90,9% 61% 83,3% 90,0% 100,0% 100,0% Historie 38,5% 53,8% 61% 55,6% 50,0% 20,0% 42,9% Idræt 82,6% 53,3% 77% 45,5% 100,0% 100,0% 77,8% Kristendom 28,6% 23,5% 17% 16,7% 13,3% 16,7% 11,1% Håndarbejde 100,0% 100,0% 80% 100,0% 100,0% 50,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% 100% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hjemkundskab 33,3% 80,0% 100% 33,3% 100,0% 50,0% 100,0% Musik 100,0% 50,0% 100% 100,0% 75,0% 100,0% 100,0% Billedkunst 55,6% 88,9% 79% 57,1% 50,0% 33,3% 50,0% Fysik-kemi 57,1% 66,7% 100% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Biologi 71,4% 100,0% 30% 100,0% 66,7% 100,0% 100,0% Geografi 0,0% 100,0% 60% 100,0% 57,1% 33,3% 0,0% Samfundsfag 60,0% 50,0% 67% 100,0% 40,0% 0,0% 50,0% Tysk 100,0% 80,0% 10% 100,0% 100,0% 0,0% 100,0% Fransk 100,0% 100% 100,0% Højmark Jels Rødding Skodborg Østerby 28

29 Tallene i linjefagsopgørelsen er opgjort forskelligt og dermed ikke sammenlignelige. Højmarkskolen viser antal klasser, der er blevet undervist af en lærer med linjefag. Opgørelsen af kompetencer ved at tælle undervisningslektioner, hvor en linjefagsuddannet lærer underviser, anfægtes af skolerne. De giver udtryk for, at en lærer med tilsvarende kompetencer kan være lige så dygtig som en linjefagsuddannet lærer. På baggrund af linjefagsopgørelsen i fig. 20 er det heller ikke muligt at se en generel, tydelig sammenhæng mellem resultater og linjefagsundervisning. På enkelte skoler er der dog en svag tendens til en sammenhæng mellem lav linjefagsdækning og karakterer under middel ved afgangsprøven. Fremadrettet kunne ledelsens observation og vurdering af lærernes undervisning og løbende faglige ajourføring danne baggrund for en ny opgørelsesmåde, hvor der er fokus på tre afgørende faktorer for, om der leveres god undervisning 6 : Lærernes fagdidaktiske kompetence Lærernes relationskompetence Lærernes klasseledelses-/læringsledelseskompetence En fjerde faktor for god undervisning og øget læring er muligheden for opdatering af et linjefag eller en linjefagslignende kompetence med nyeste viden om faglige og digitale læringsmiljøer, m.m. Muligheden for at planlægge kommunale efter- og videreuddannelsesforløb er forbedret betydeligt, efter der igen er tilført midler til kompetenceudvikling på skoleområdet fra Faglig opdatering vil blive et fokusområde fremadrettet. Der vil i løbet af blive igangsat et arbejde for at finde frem til en ny opgørelse af lærernes kompetencer. Status på kompetenceudvikling og fremtidige indsatser: Satsning på uddannelse af særlige ressourcepersoner - især uddannelse inden for IT og SPB (3 moduler i diplomuddannelsen) o Der er tilrettelagt et kommunalt diplomforløb for 26 lærere/pædagoger inden for inklusion med start efterår o IT uddannelse er ikke kommet i gang på diplomniveau. Kompetenceudvikling inden for IT - fagdidaktik bør prioriteres højt fremover. Linjefag/linjefagslignende forløb og løbende opdatering af linjefagskompetencer (mellemlange og længere forløb) o Der er ikke prioriteret kommunale forløb i o Faglig opdatering bør prioriteres højt fremover. Læsning i alle fag o Alle læsevejlederne og nogle skoler er gået i gang med indsatsen. o Der igangsættes en indsats i Udvikling af inklusionskompetencer, klasserumskompetencer og relationskompetencer for at fremme inklusionsindsatsen (kursusforløb for alle pædagogiske medarbejdere). o Flere skoler har arbejdet med de tre lærerkompetencer for god undervisning i , og i skoleåret gennemfører alle skoler skoleudviklingsforløb i forbindelse med inklusionsindsatsen. o I løbet af foråret 2011 er der planlagt 16 skoleudviklingsforløb, som afvikles i efteråret 2011 Uddannelse af undervisningsassistenter - for at fremme inklusionsindsatsen (kortere kursusforløb) o Der har ikke været fokus på assistentuddannelse i Uddannelse af assistenter behandles ifm. inklusionsindsatsen. Følgende kommunale forløb er afviklet (fra 3 30 timer) o Faglig læsning i hhv. de humanistiske fag og i matematik o Funktionel læsning på mellemtrinnet o Aldersintegreret undervisning 6 Ifg. DPU, Dansk Clearinghouse for Undervisningsforskning 29

30 o o o o o Computerspillets fortællinger Ungdomslitteratur AKT Design og håndværk Klasserumsledelse i kreative fag Inspirationseftermiddage om o Anvendelse af IT i undervisningen o IT og læsevanskeligheder o Interaktive tavler o Elever med særlige forudsætninger o Nationale test o Skoleintra o Fagdidaktiske temaer inden for matematik og naturfagene. Kommunale netværk inden for Læsning, It og pædagogisk læringscenter, naturfag, AKT, inklusion Konsulentsparring/konsulentdeltagelse i skoleudviklingsprojekter Der er tillige faglige kompetenceudviklingsmuligheder gennem kollegasparring og videndeling i fagteam. Flere skoler har imidlertid ikke faglærere nok i de enkelte fag, så de selv kan danne fagteam. Den udfordring har fire skoler (Andst, Gesten, Bække og Østerbyskolen) taget op. De har i foråret 2011 planlagt et samarbejde om fælles fagteam inden for aftalte fagområder. Møderækken sættes i gang i løbet af efteråret Tendensen med større decentrale enheder øger behovet for formaliseret lederuddannelse. Derfor skal der fortsat være fokus på lederkompetencer, da en af forudsætningerne for en bedre folkeskole er ambitiøs og professionel ledelse. Fakta: Ud af 22 har 3 skoleledere gennemført en etårig diplomuddannelse eller diplomlignende uddannelse og 10 er under uddannelse. 10 viceledere, afdelingsledere og SFO-ledere er i gang med en lederdiplomuddannelse. 30

31 Rammebetingelser Den kommunale vurdering af skolernes rammebetingelsers betydning for det faglige niveau. Fig. 21 Oplysninger om lærere Antal lærere (excl. Leder og bh.kl.ledere) Antal elever pr. lærer (excl. Leder og bh.kl.) Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) Andel af lærernes arbejdstid som anvendes til undervisning (i %) 2009/10 Andst skole 8,2 14,15 36,6% 37,6% Askov-malt skole 21,9 14,93 37,9% 38,4% Brørup skole 27,6 12,754 39,4% 39,4% Byagerskolen 9 17,11 38,5% 39,7% Bække skole 27 11,815 37,9% 37,7% Føvling skole 7,4 13,92 40,2% 39,6% Gesten centralskole 8,2 17,9 41,9% 38,3% Grønvangskolen 52,4 14,5 39,1% 38,0% Hovborg skole 5, ,8% 39,9% Højmarkskolen 44,8 12, ,1% 37,1% Jels skole 20,7 13,285 40,1% 38,9% Lindknud skole 5,5 14,9 39,5% 39,0% Lintrup skole 6,6 11,364 34,8% 37,1% Læborg skole 6,9 11,159 36,4% 38,5% Nørbølling skole 8,5 14,235 39,1% 38,6% Rødding skole 45,74 12,287 39,4% 38,0% Sdr. Hygum skole 7,9 12,278 39,1% 38,6% Skodborg skole ,2% 37,5% Øster lindet skole 6,3 11,11 37,7% 38,5% Østerbyskolen 53,5 8,5 39,6% 38,9% Åstrup skole 8,7 14,48 40,2% 40,7% Gennemsnit 19,2 13,0 38,8% 38,6% Total 402,44 Andelen af elever pr. normeret lærerstilling i tallet indgår udelukkende personale på læreraftale. Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning er opgjort i forhold til nettonormen, dvs. ekskl. ferie m.v. 31

32 Fig. 22 Oplysninger om elever Antal klasser Antal elever Antal elever pr. klasse Antal elever kl. Antal elever i SFO Andel af elever i SFO i % Antal elever pr. pc (2007 tal) Andst skole , ,7% 2,6 Askov-malt skole , ,2% - Brørup skole , ,9% - Byagerskolen , ,9% 3,9 Bække skole , ,5% 4 Føvling skole , ,1% 5,9 Gesten centralskole , ,8% 5 Grønvangskolen , ,9% 4,3 Hovborg skole , ,7% - Højmarkskolen , ,3% 4,7 Jels skole , ,3% 3,2 Lindknud skole , ,2% 5,1 Lintrup skole , ,9% 3,9 Læborg skole , ,9% - Nørbølling skole , ,9% 7,2 Rødding skole , ,7% 6 Sdr. Hygum skole , ,0% 5,1 Skodborg skole , ,4% 3,1 Øster lindet skole , ,7% 1,9 Østerbyskolen , ,5% 3,6 Åstrup skole , ,9% 3,2 Total , ,5% 3,5 Antal klasser er antallet af almenklasser på hver årgang på den enkelte skole. Der er ikke medtaget specialklasser. Elevtallet for den enkelte skole er inkl. specialklasseelever på de skoler, som rummer specialklasser. På de mindste skoler vil klasser blive sammenlæst, og dermed vil de reelle tal for elever pr. klasse eller holddannelser være større. Elevtallene er opgjort pr. 5. september

33 Fig. 23 Elevfravær på skolerne: Fravær i% Andel som skyldes sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Sygdom bekymrende Ulovligt fravær bekymrende Andst Skole 3,7% 76,1% 21,2% 2,7% 0,0% 0,0% Askov-Malt Skole 4,5% 66,5% 32,7% 0,4% 0,1% 0,3% Brørup Skole 6,6% 72,4% 17,5% 10,1% 0,0% 0,0% Byagerskolen 4,0% 72,1% 25,0% 0,6% 1,8% 0,5% Bække Skole 5,7% 57,7% 21,6% 20,4% 0,2% 0,1% Føvling Skole 3,8% 69,4% 30,4% 0,0% 0,0% 0,0% Gesten Centralskole 4,1% 58,0% 27,9% 12,3% 1,3% 0,4% Grønvangskolen 4,9% 65,4% 26,5% 5,9% 1,7% 0,5% Hovborg Skole 3,4% 80,6% 17,5% 1,9% 0,0% 0,0% Højmarkskolen 5,9% 67,4% 27,3% 3,7% 0,6% 1,0% Jels Skole 4,2% 67,2% 28,9% 3,8% 0,0% 0,1% Kostskolen på Asserbølgård 1,7% 42,5% 57,5% 0,0% 0,0% 0,0% Lindknud Skole 2,8% 86,3% 11,7% 1,3% 0,7% 0,0% Lintrup Børnecenter 3,7% 68,9% 23,1% 3,1% 4,3% 0,6% Læborg Skole 3,8% 68,2% 28,0% 3,2% 0,3% 0,3% Nørbølling Skole 2,5% 62,5% 30,4% 1,5% 0,0% 5,7% Rødding Skole 5,7% 70,5% 20,8% 2,9% 2,2% 3,5% Sdr. Hygum Skole 4,7% 67,8% 29,8% 2,2% 0,0% 0,2% Skodborg Skole 5,9% 58,6% 26,6% 8,4% 1,9% 4,5% Øster Lindet Skole 3,7% 58,1% 41,7% 0,2% 0,0% 0,0% Østerbyskolen 6,3% 57,8% 22,2% 18,0% 1,3% 0,7% Åstrup Skole 4,5% 68,3% 30,8% 0,9% 0,0% 0,1% Elevfraværet i Vejen kommune har et spænd fra 2,5 % til 6,6%. Assersbølgård har 1,7 % i fravær, hvilket kan tilskrives at størstedelen af eleverne bor på skolen, derfor er de ikke sammenlignelige med de øvrige skoler. Andelen af ulovligt fravær ligger med stor variabel fra 0,2 % til 20,4 %. De to skoler som har markant højere ulovligt fravær er Bække Skole (20,4 %) og Østerbyskolen (18,0 %). Netop disse to skoler har projekter i gang omkring trivsel, hvor der er to medarbejdere ansat, en på hver skole, til at arbejde med øget familietrivsel. Et af målene med projektet er at nedbringe fraværet generelt, men i særdeleshed det ulovlige fravær. Brørup Skole (10,1 %) og Gesten Skole (12,3 %) har ligeledes højere ulovligt fravær, hvilket bør blive et fokusområde i det kommende skoleår. De øvrige skoler har en noget lavere fraværsprocent på ulovligt fravær og vurderes at følge sagerne lokalt op på skolerne. 33

34 Fig. 24 Økonomi Samlede udgifter Gennemsnit pr. elev Udgifter til undervisningsmidler Gennemsnit pr. elev Uddannelse (netto) Uddannelse (netto) pr. fuldtidsstilling Andst skole Askov-malt skole Brørup skole* Byagerskolen Bække skole Føvling skole Gesten centralskole Grønvangskolen** Hovborg skole Højmarkskolen* Jels skole Lindknud skole Lintrup skole Læborg skole Nørbølling skole Rødding skole* Sdr. Hygum skole Skodborg skole* Øster lindet skole Østerbyskolen* Åstrup skole Gennemsnit Skoler uden specialklasser** Gennemsnit Min Maks Spænd Alle Skoler Min Maks Spænd * skoler med specialklasser ** da Grønvangskolen kun har 11 elever i taleklasse ud af 817 elever, er den regnet med under skoler uden specialklasser 34

35 Det første tal er skolens samlede udgifter i regnskabsåret Dernæst er beløbet opgjort i udgift pr. elev. Skoler med specialklasser har et forholdsvist højere beløb pr. elev, da disse ofte har en lavere klassekvotient end almenområdet. Udgifter til undervisningsmidler er opgjort totalt for skolen og pr. elev. Fig. 25 Lærernes køns- og alders-sammensætning Andel mænd i % Andel kvinder i % Andst skole 22,2% 77,8% ,57% 8,49% Askov-malt skole 23,1% 76,9% ,54% 23,58% Brørup skole 19,4% 80,6% ,42% 26,04% Byagerskolen 27,3% 72,7% ,29% 11,51% Bække skole 22,2% 77,8% ,49% 19,62% Føvling skole 20,0% 80,0% ,84% 9,62% Gesten centralskole 15,4% 84,6% ,85% 1,13% Grønvangskolen 27,6% 72,4% I alt ,00% 100,00% Hovborg skole 12,5% 87,5% Højmarkskolen 25,5% 74,5% Jels skole 29,2% 70,8% Lindknud skole 28,6% 71,4% Lintrup skole 22,2% 77,8% Læborg skole 11,1% 88,9% Nørbølling skole 27,3% 72,7% Rødding skole 31,5% 68,5% Sdr. Hygum skole 16,7% 83,3% Skodborg skole 23,5% 76,5% Øster lindet skole 12,5% 87,5% Østerbyskolen 30,8% 69,2% Åstrup skole 33,3% 66,7% Alder Lærere Andel i % 2011 Andel i % 2010 En stor gruppe lærere befinder sig i intervallet mellem 55-64, hvilket vil give udfordringer med hensyn til rekruttering og efteruddannelse de kommende år. Procentdelen er dog faldet fra 29,2 % til 27,3%. 35

36 Fig. 26 Planlagte timer på skolerne i forhold til vejledende timetal 0.kl. 1.kl. 2.kl. 3.kl. Fase 1 4.kl. 5.kl. 6.kl. Andst skole Askov-malt skole Fase 2 7.kl. 8.kl. 9.kl. Brørup skole Byagerskolen Bække skole Føvling skole Gesten skole Fase 3 10.kl Grønvangskolen Hovborg skole Højmarkskolen Jels skole Lindknud skole Lintrup skole Læborg skole Nørbølling skole Rødding skole Sdr. Hygum skole Skodborg skole Øster lindet skole Østerbyskolen Åstrup skole Gennemsnit Vejledende timetal Minimumstimetal Min Maks Spænd ) Jels havde ikke 9. kl. i skoleåret 2010/11, derfor indgår de heller ikke i fase 3 gennemsnit. Det planlagte undervisningstimetal er opgjort pr. årgang, og dækker over det planlagte antal timer, en elev på en årgang skal modtage. Tallet skal ses i forhold til det vejledende timetal og minimumstimetallet. Det vejledende timetal er opgjort pr. årgang men minimumstimetallet opgøres pr. fase. Alle skoler overholder minimumstimetallet. En enkelt skole lever i fase 3 - i forhold til indberetningen - ikke op til forventningen om, at alle elever i kommunen tilbydes det vejledende timetal. 36

37 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Byrådet har ved godkendelse af de forrige fire kvalitetsrapporter ikke udarbejdet formelle handlingsplaner for enkeltskoler. Opfølgningen i forhold til de skoler, hvor det er nødvendigt med målrettet indsats på specifikke områder, foregår i en konstruktiv og fokuseret dialog mellem skoleledelsen og Dagtilbuds- og skolechefen. Indsatsen understøttes af skolevæsenets faglige konsulenter. Det er Dagtilbuds- og skolechefens opfattelse, at denne dialog fortsat vil være tilstrækkelig til at sikre den fortsatte, bevidste kvalitetsudvikling i skolevæsenet 37

38 Andst Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Andst Skole ligger ved hovedvejen mellem Vejen og Kolding. Skolen blev bygget i 1959 og har gennemgået renovering i Bygningerne er tidssvarende og der er faglokaler til alle specialfag. Til de enkelte klasser hører grupperum, lige som Andst Hallen ligger i forbindelse med skolen. Skolen har 150 elever. Andst Skole varetager en række opgaver inden for lov om folkeskolen: Undervisning af elever fra børnehaveklasse 7. klassetrin (fra skoleåret 2010/2011 børnehavekl. 6. klasse) Specialpædagogisk bistand Skolefritidsordning Førskoleordning Skolens læreplaner er Undervisningsministeriets Fælles Mål herunder læseplaner og beskrivelser for fagene. Skolens værdier er: eleverne udvikler nysgerrighed og lyst til at lære, samt udvikler evnen til at tænke og handle kreativt. eleverne bliver i stand til aktivt at indgå i fællesskaber og demokratiske processer, og herigennem udvikler evnen til at samarbejde i arbejds- og sociale fællesskaber. det sundhedsfremmende samvær socialt/kulturelt, fysisk og psykisk indgår som en naturlig del af dagligdagen. skole-hjem samarbejdet foregår forpligtende og ligeværdigt og medvirker således til at fremme udviklingen af den enkelte elev samt elevgruppen som helhed. skolens undervisning udviser høj faglig standard og tilstræber, at elevernes interesser og forudsætninger danner grundlag for valget af emner og arbejdsformer. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test, prøver, m.m. jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater over gennemsnittet. I de nationale test ligger skolens elever gennemsnitligt over middel. Vi har desuden klasser, der ligger langt over middel. Vores egne test i dansk for kl. har vist at skolen uddanner rigtig gode læsere med ca % af eleverne i A og B gruppen. Dvs. meget gode læsere, hvor A gruppen er hurtige og sikre læsere og B gruppen lidt langsommere. Da vi har en meget stor andel af B-læsere forsøger vi fortsat at gøre B-læserne hurtigere. Vores mål er så mange som muligt i A gruppen. Vores matematiktest fra kl. viser, at næsten alle klasser ligger meget over middel. I flere klasser ligger gennemsnittet over middel. Skolens faglige indsats i matematik fortsættes. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolen har arbejdet med læseindsatsen gennem klassesamarbejde og evaluering i teams. Et arbejde der fortsættes i skoleåret 11/12. De nationale test og vore egne test viser, at arbejdet bære frugt og at den fortsatte fokusering på området er lønnende. I de nationale test ligger skolen over middel. Naturfagene er forsøgt styrket gennem materialevalg og arbejdet med oprettelse af et matematikværksted. Et arbejde der desværre ligger stille grundet arbejdet med børnecenter. Udvikling af de bløde værdier arbejder skolen med gennem relationspædagogik og klasserumsledelse. Vi laver UVM-termometer-undersøgelse en gang om året og vi konstaterer elevtilfredshed inden for området. Kursus i klasserumsledelse har været udført i samarbejde med UC Lillebælt og er færdiggjort april-maj. 38

39 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er generel tilfredshed med udformningen og tilbagemeldinger. Elevsamtaler om sociale kompetencer og fremtidige mål indgår i elevplanerne og udarbejdes i samarbejde mellem alle klassens lærere. Der veksles mellem fagene i henhold til indsatsområder og nødvendighed. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der arbejdes fortsat med revision af skolens principper et arbejde der forventes færdiggjort efterår Lærerne arbejder individuelt med egne pædagogiske indsatser ved kollegasupervision og TV-optagelser. Cooperativ Learning integreres fortsat i undervisningen. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Specialpædagogisk bistand har været givet i tæt samarbejde med klassens lærer i faget, således at eleven så vidt muligt hele tiden er i relation til klassens pensum her ud fra er således givet støtte til de delemner eleven har haft svært ved. Regelmæssige test har vist hvilke indsatsområder der er. Forebyggende specialundervisning har været udført i klasserne kl. Specialundervisningen har været at betragte som et tilbud til eleverne hvorfor lærerne også hele tiden har arbejdet med både elevens og dennes forældres motivation for tilbuddet. Dette for at opnå den største udnyttelse af resourcerne. En del af den specialpædagogiske bistand har været ydet som vejledning til lærerens undervisningsdifferentiering. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Alle lærere har deltaget i kursus om klasserumsledelse i samarbejde med UC Lillebælt. Der har været deltagelse på en-dagskurser vedr. fagopdatering. Der har været kollegial supervision samt TV-optagelser af undervisningen med henblik på forbedring fagovergange i timerne. Skolens fag varetages af enten linjefagsuddannede eller tilsvarende. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder Skolen har i året 2010/11 ingen problemer haft med at leve op til det vejledende timetal. Skolens undervisning bygger på Fælles Mål 2009 som baserer sig didaktisk på det vejledende timetal. Det faglige niveau har været fint og alle test taget i årets løb viser gennemsnitlig over middel eller meget over middel. Elevfravær: Skolen kategorisere fravær, hvor forældrene ikke giver skolen besked, som værende ulovligt. I disse tilfælde tager vi kontakt og årsagen er for det meste en forglemmelse. Bekymrende fravær betyder altid kontakt og møder med forældrene om sagen. Endvidere i særlige tilfælde involveres TVÆRS Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Skolen arbejder fortsat med fokus på uddannelse af hurtigere læsere. Vore test viser grundige læsere med stor forståelse af det læste, men vi ønsker, at læsehastigheden fortsat øges. Fremtidig arbejdes der på inklusionspædagogik, et indsatsområde der er politisk bestemt, men som vil være grundlæggende i et kommende børnecenter. En indsats der vil strække sig over et par år og ske i samarbejde med Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). 39

40 Skolebestyrelsen v. Andst skole, har følgende svar til kvalitetsrapport Skolebestyrelsen henviser til skolens bemærkninger ang. Dækning af linjefagslærere: Vi anvender 2 metoder til udregning af den procentvise linjefagsdækning. 1. Anvendes kun linjefag i beregningen har skolen en dækningsprocent på Skolen har en fast lærerstab med en læreruddannelse fra en tid, hvor der kun kunne vælges to linjefag. De fleste har en grunduddannelse med kvalifikationer til at undervise i almindelige skolefag fra kl. (det faktum betragter vi som linjefagslignende). Derfor mener vi, at 89% af undervisningen dækkes af lærere med linjefag eller linjefagslignende kompetencer (grunduddannelse efter daværende lov om læreruddannelse, der giver undervisningskompetence i fagene kl.). For at opkvalificere lærerne opfordrer vi til at sætte ressourcer af til kurser, som kan give lærerne et fagligt løft inden for deres fagområde. Inden for vores specialpædagogiske bistand er 25% linjefagsuddannede eller med tilsvarende kompetencer. Skolebestyrelsen bemærker at: Skolen har i beretningsåret opnået faglige resultater over gennemsnittet. I de nationale test ligger skolens elever gennemsnitligt over middel. Da vi jævnfør kommunes ønsker om etablering af børnecenter i Andst; har vi startet flere tiltag op, med henblik på dette! Her kan nævnes: Skolen og Skolebestyrelsen har indledt et samarbejde, med børnehaven og dennes bestyrelse. Vi har udarbejdet en Procesbeskrivelse, sammen med de indblandede parter der angiver hvordan, og hvornår der bliver dannet et børnecenter i Andst. Der er startet et samarbejde med UC Syddanmark (NVIE) omkring overgang til børnecenter i Andst; hvorunder alle medarbejdere ved skolen og børnehaven, allerede har været på et ugekursus i Social Inklusion. Andst SFO har en stor styrke i rummelighed og plads til alle, både til dem der har brug for ro og fordybelse, og dem der har behov for bevægelse! Skolebestyrelsen i Andst. 40

41 Askov-Malt Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Askov-Malt Skole, er en skole med (pr ) 345 elever fra årgang. I perioden fra 1. april 1. juni er der yderligere tilknyttet førskole således at antallet af elever stiger til ca Skolen har 14 klasser og er en gennemført 2-sporet skole med en gennemsnitlig klassekvotient på 24,6. Skole og SFO har organiseret sig i team. Team 1: A spor Team 2: B spor Team 3: årgang Team 4: årgang Team 5: Vejlederteamet: læsevejleder, inklusionsvejleder, pædagogisk servicecenter og IT Team 1 SFO: årgang Team 2 SFO: årgang Personalet arbejder i team. Læsevejleder og inklusionsvejleder arbejder sammen om vores såkaldte drivhus stedet for særlige indsatser indenfor AKT og de faglige områder. Strukturen for årgang er forberedt til kommende aldersblandet undervisning. Strukturen åbner mulighed for øget fleksibel holddeling horisontalt og vertikalt. Askov-Malt Skole lægger vægt på faglighed i såvel de boglige som i de kreativt musiske fag. På Askov-Malt Skole arbejder vi med afsæt i følgende værdier: Anerkendelse og gensidig respekt Ordentlighed Faglig og social ansvarlighed Selvværd Mangfoldighed som styrke Vi lægger vægt på at Askov-Malt Skole er et væksthus hvor både børn og voksne trives. Askov-Malt Skole har en aktiv og engageret forældrekreds. Askov-Malt Skole er fødeskole for Grønvangskolen Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolens resultater test, prøver, m.m. jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Dansk (OS64) 1. årgang (A1 og B1 læsere) resultat for de sidste 4 år: År Vejen kommune Askov-Malt Skole ,6 % 87,2 % ,1 % 98,3 % ,4 % 92,7 % ,7 % 100 % Askov-Malt Skoles læseresultater ligger generelt markant over gennemsnittet. Også i forhold til de nationale test på henholdsvis 2., 4. og 6. årgang. Skolens nye struktur og pædagogiske fokus omkring øget fleksibel holddeling, vil sammen med nødvendig systematisk evaluering også tilgodese elever med særlige forudsætninger. På 6. årgang vil det være relevant at arbejde yderligere på området omkring sprogforståelse. Hvilket falder fint i tråd med det kommunale indsatsområde faglig læsning i fase 2, der naturligvis fortsætter jf. DUA

42 I de nationale test foretaget i matematik på 3. og 6. årgang ligger 3. årgang pænt og 6. årgang markant over gennemsnittet. Den naturvidenskabelige fagrække er stadig et fokusområde, således her skal arbejdes mere systematisk med evalueringskultur- og værktøjer. Med 2 nyansættelser med linjefag på området er teamet godt på vej. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolen har arbejdet med flg. Kommunale mål: Fokus på skrive- og læseindsatsen i fase 2: Læsevejleder, lærerteam og ledelse har arbejdet og iværksat en række tiltag jf. DUA 10 denne proces fortsættes. Styrkelse af naturfagene: Det er en styrke at skolen har ansat to lærere med linjefag i natur og teknik, de har sammen med øget inddragelse af konsulenten påvirket udviklingen af fagene, således de har højere grad af fokus. Det faglige miljø skal fortsat udvikles. Udvikling og synliggørelse af de bløde elevkompetencer: Styrkes i høj grad af skolens ændrede struktur, hvor færre lærere har fast samarbejde om de enkelte årgange. Hvor ressourceteamet i høj grad er kollega vejledere på bl.a. AKT-området. Øget fokus på holddeling. Et netop overstået fælles kompetenceløft for hele personalet i læringsledelse og anerkendelse (inklusion) Nedbringelse af sygefravær: Ved hjælp af målrettet indsats i MED, fokus på trivsel og kompetenceløft er der fortsat et lavt fra dag til dag sygefravær på Askov-Malt Skole. (Vi har dog haft en periode med langtidssygemeldinger) tendensen 2010/11 er et fald på 0,1 % Den professionelle skole, lærer og leder (eget mål): Efter en omlægning af skolens interne struktur, to forløb af henholdsvis 25 og 30 timers fælles kompetenceløft for hele personalet omkring inklusion og refleksion over egen praksis, øget mulighed for fleksibel holddeling er vi rigtig godt på vej. Ledelsen ser frem til efterårets besøg i undervisningen med efterfølgende samtaler. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der arbejdes systematisk og målrettet med elevplaner. Den er ensartet og i elektronisk form. Den opleves som et brugbart værktøj i forhold til løbende målfastsættelse, evaluering og justering. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens medarbejdere arbejder refleksivt og udviklingsorienteret omkring egen pædagogiske praksis. Som en del af denne proces bliver relevante områder drøftet i skolebestyrelsen og kan indgå som et princip for skolen. Skolens principper kan findes på skolens hjemmeside. 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det specialpædagogiske team består af to vejledere/ressourcelærere, der varetager hele skolens specialpædagogiske område. Dette gør ressourcen meget fleksibel således de både giver faglige løft, AKT-forløb og kollegavejledning. Øgede holddelingsmuligheder giver rum for differentieret undervisning, der i højere grad tilgodeser elevernes niveau. Der afholdes konferencer med deltagelse af lærere, psykolog og ledelse kvartalsvis eller oftere 42

43 ved akut behov. Sammen med den systemisk værdsættende og anerkendende tilgang der er overalt i skolens liv vurderes et godt fundament og grundlag for den specialpædagogiske bistand. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Askov-Malt Skole har ikke specialklasser 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er ganske få elever med dansk som andet sprog. Disse modtager kvalificeret undervisning på området. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Lærerne på Askov-Malt Skole er læreruddannede. Som personalegruppe vurderes kompetencerne som yderst gode og fagprofessionelle. Det tilstræbes naturligvis, at underviseren har linjefag eller tilsvarende kompetencer. Der skal fortsat være løbende fokus på efteruddannelse for at modsvare krav og indsatsområder. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det er vigtigt, at skolen tildeles økonomi og timeressourcer, således der fortsat kan drives skole, hvor eleverne trives og undervisningen er af høj kvalitet. Fleksibel holddeling og snart aldersblandet undervisning tilgodeser inklusionstænkningen, herunder også elever med særlige forudsætninger, et område vi sigter efter, at videreudvikle. Kompetenceudviklingen af personalet på disse områder har været og vil fortsat være, yderst relevant. Helhedsskole ville i den sammenhæng betyde en mulighed for at skabe usynlige grænser mellem pædagoger og lærerpersonalet, det kunne danne rammen for et øget samarbejde om læring, så vi i højere grad har mulighed for helhedstænkning på skolestartsområdet. Elevfravær: På Askov-Malt skole oplever vi ikke et elevfraværsmønster, der giver grund til bekymring og har derfor ikke foretaget nogen ledelsesmæssig dispositioner Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: På baggrund af kvalitetsrapporten for 2008/2009 blev det prioriteret at: IT i undervisningen fortsat skulle vægtes. Smartboard i alle klasselokaler, intranettet som primær skriftlig kontaktplatform mellem personale/forældre og elever og brug af relevante undervisningsrelaterede programmer understøtter i høj grad denne udvikling Elevplaner som et af redskaberne til løbende evaluering øger fokus/bevidsthed og styrker dermed elevernes udbytte af undervisningen Klassekonferencer med lærerteam, ledelse og vejledere, med videndeling i forhold til testresultater, skaber sammen med ledelsens besøg i undervisningen mulighed for refleksion over praksis. Denne refleksion er et fast punkt på alle teammøder således læringsrummet gensidig tilpasses eleven både fagligt og socialt. Det opleves som en styrke at læseløft anvendes i fase 1 Holddelingen er nu sat i system, fremadrettede evalueringer bliver imødeset med stor fokus. 43

44 18. november 2011 Side 44 af 109 Skolebestyrelsen på Askov-Malt Skole har efter drøftelse af kvalitetsrapporten 2011 følgende udtalelser: Kvalitetsrapporten er et relevant redskab til at dokumentere, evaluere og drøfte skolens pædagogiske og faglige udvikling. Opstilling af mål og fastsættelse af kvalitetskriterier for disse, løfter processerne og gør dialog og refleksion mere systematisk. Vurderinger i forhold til den kommunale sammenfatning Askov-Malt Skole har et lavt udgiftsniveau i forhold til skoledrift for den enkelte elev. Askov-Malt Skole har generelt høje klassekvotienter. Askov-Malt Skole har fine test og prøveresultater, som ligger noget over det kommunale gennemsnit og bedre end det foregående år. Dette forspring skal bibeholdes og udvikles i de kommende år. De frivillige nationale test indgår som et redskab i den løbende evaluering af den enkelte elev. Skolens fokus på fleksibel holddannelse forventes i inklusionstænkningen også at tilgodese elever med særlige forudsætninger. Der skal fortsat arbejdes med en mere systematisk evaluering af naturfagene og skrive-og læseindsatsen i fase 2. Vurderinger i forhold til skolens sammenfatning Skolebestyrelsen vurderer, at Askov-Malt Skole er i god udvikling. Skolen har et professionelt og udviklingsparat personale, der yder en stor indsats. Fokus og refleksion på egen praksis medvirker til øget bevidsthed omkring mange måder at lære og være på, således vi i endnu højere grad er bevidste om at tilpasse os målgruppen. En positiv og interesseret forældrekreds understøtter skolens mangerettede tiltag. Vurderinger i forhold til udviklingsområder Askov-Malt Skole har ændret på strukturen, således der er faste lærerteams omkring de enkelte årgange. Det giver bedre muligheder for at udnytte holdtimerne optimalt. AKT og den specialpædagogiske bistand varetages af to ressourcelærere i fuldt skema. Ressourcen er derfor meget fleksibel i forhold til faglige løft, AKT-forløb og kollegavejledning. Hele personalets kompetenceløft omkring klasserumsledelse, anerkendelse og systematisk refleksion over egen praksis opleves som særdeles opkvalificerende i forhold til skolens fokus på: - Fleksibel holddannelse - Læringsrummet og læringsledelse. I forhold til skolens arbejde med elevplaner er det skolebestyrelsens ønske, at elevplanerne på sigt kommer til at indeholde vurdering af elevens sociale udvikling og trivsel, f.eks. med pil op/pil ned i forhold til sidst, da barnets og skolens opfattelse ikke altid er helt den samme. Der skal fortsat være fokus på børnenes trivsel på skolen og i SFO en, så alle oplever samhørighed og lyst til læring i en positiv atmosfære. Skolebestyrelsens intension er, at de eksisterende principper løbende skal revideres og udvikles samtidig med, at der i samarbejde med personalet arbejdes på udvikling af yderligere relevante principper også for SFO en. På skolebestyrelsens vegne Tine Lykke Thomsen Formand 44

45 Assersbølgård Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Kostskolen Assersbølgård er en kostskole drevet af Vejen kommune, oprettet i henhold til folkeskolelovens 20 stk. 2 med en tilhørende bo-institution oprettet efter serviceloven 67. Pr. 1. august 2011 er der desuden et STU dagtilbud. Skolen er beliggende i naturskønne omgivelser lidt uden for Lindknud. Bygninger og dertilhørende jord er meget velholdte. På skolen er der plads til 36 døgnelever og 20 dagelever. Skolen arbejder ud fra følgende grundlæggende værdier: Nærvær, samvær og forståelse. Accept, tolerance og anerkendelse, Relationer. Der er ikke lavet DUA i 2010 og der er ikke lavet KR 10, så jeg har vurderet ud fra den nyeste DUA, som jeg har lavet sammen med skoleforvaltningen. Derfor er der mange steder, hvor der ikke er mulighed for evaluering. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test, prøver, m.m. jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Jeg har valgt den nyeste DUA. Styrkerne i vores DUA er, at der er en god sammenhæng mellem indsatsområderne. Forbedringsområderne er at få givet personalet et ejerskab til fokuspunkterne. Dette gøres ved, at have fokuspunkter på, når vi holder møder. Derudover er der på pædagogisk råd en gang om måneden et af områderne, der får lidt mere opmærksomhed. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der bliver arbejdet systematisk med elevplanerne. Der arbejdes med et dynamisk dokument som bruges meget i samarbejdet mellem forvaltningen, forældrene og personalet. Lærerintra bliver brugt i dette arbejde. Forbedringen kunne være at inddrage eleverne mere i dette arbejde. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): 45

46 Vi skal til at arbejde med de specialpædagogiske kompetencer. Området har udviklet sig meget indenfor de seneste år. Vores viden skal fornys. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Ingen bemærkninger 46

47 Brørup Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/ sammenlægning): Brørup Skole ligger midt i Brørup By. Skolen er overbygningsskole for Byagerskole, Nørbølling Skole og Lindknud Skole og modtager eleverne herfra efter 6. klasse. Der undervises faseopdelt, børnehaveklasse 3. klasse i fase 1, - klasse 6. klasse i fase 2 og 7. klasse 9. klasse i fase 3. Desuden har skolen specialklasser og en SFO ordning omfattende børn fra årgang. Fase 1 og 2 er der en/to klasser pr. årgang mens fase tre har 3 klasser pr. årgang. Skolen har fokus på elevernes og medarbejdernes trivsel som en forudsætning for udvikling. Brørup Skole ønsker at være kendetegnet ved, at den til stadighed arbejder for: - at den enkelte elev føler sig betydningsfuld i fællesskabet og oplever selvværd - at alle handler i respekt for andre - at alle tager ansvar og udnytter sine kompetencer - at alle forholder sig selvstændigt til sin omverden Brørup Skole lukker. Bygninger vil fra 1. august 2011 blive brugt som en afdeling af byens ny fællesskole Brørupskolen. Brørupskolens personale kommer fra nuværende Brørup Skole, Nørbølling Skole og Byagerskolen. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder Skolen har fortsat arbejdet med at forbedre elevernes udbytte af undervisning. I år valgte vi at gennemføre de nationale tests slut januar - primo februar ud fra den tanke, at testresultaterne skal bruges fremadrettet som en synlig platform for øget fokus på den enkelte elevs udbytte af undervisning. Nationale test resultater viser, at for mange elever præsterer under gennemsnit på landsplan. Skolens test/prøve resulter er ikke tilfredsstillende, og der skal fortsat fokuseres på forbedringer. Ledelsesteamet håber, at test resultaterne kan bruges til at skabe en fælles forståelse blandt skolens elever, forældre og personale om nødvendigheden af at fokusere på at forbedre den enkelte elevers udbytte af undervisningen. Fremadrettet vil vi arbejder for, at den nye fælles skole bruger de frivillige tests i januar og de nationale tests i maj, så det endelige billede af elevernes præstationer bedre kan sammenlignes med landsgennemsnittet. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens personale har arbejdet med både kommunale og lokale mål. Men den kommunale skolestrukturdebat har medført usikkerhed og frustrationer blandt både personale og ledelsen. Det har haft negativ betydning for det målrettede fokus på skolens faglige udvikling. Skolens leder har siden efterår 2010 været meget involveret i forberedelsen af en eventuel fusion. En afdelingsleder blev flyttet til Lindknud Skole januar 2011, og nogle medarbejdere samt den tilbageblevne ledelse fik derved flere driftsopgaver. Undervisningsmiljøundersøgelsen og observationer bekræfter, at det er lykkedes at sikre eleverne en tryg hverdag, og personalet har overlevet fusionsprocessen. Men testresultaterne viser, at skolen har stået stille i forhold til forbedringer af elevernes faglige udbytte af undervisning. Overordnet har skoleåret været et meget anderledes år end forventet da DUA 2010 blev skrevet: 47

48 Ledelsen har haft mere fokus på fusionen samt elevernes og medarbejdernes trivsel og mindre fokus på pædagogisk ledelse og forandringsledelse. Styrkeområder findes i synliggørelsen af arbejdet med de bløde elevkompetencer, den videre udvikling af en fælles forståelse for håndtering af det professionelle råderum samt øget fokus på medarbejdernes sygefravær. Forbedringsområder findes i forhold til pædagogisk ledelse og forandringsledelse i relation til medarbejdernes fokus på elevernes faglige udbytte af undervisning. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: Brørup Skole har haft fokus på: 1. Forbedring af det faglige niveau inden for naturfag: Der er etableret fælles fagteams med forbundne skoler. Et natur/teknik-lokale er etableret. To lærere har gennemført linjefagsuddannelse i fysik/kemi. 2. Videreudviklingen af skolens specialpædagogiske indsats: Den videre udvikling af skolens resursecenter har givet øget fleksibilitet, hvor indsatsen er målrettet den enkelte elevs behov. Det har haft en positiv effekt på den forbyggende indsats, og en gavnlig effekt på elevers udbytte af undervisning samt deres trivsel (AKT indsats). Videreudviklingen af rammen for specialundervisning (resursecenter) samt den forbyggende indsats har også fremmet lærernes opmærksomhed på nødvendigheden af undervisningsdifferentiering og dokumentation. 3. Dansk som andet sprog: Samarbejdet med Østerbyskolen og Integrationsafdelingen har videreudviklet skolens kompetencer inden for tosprogsundervisning. Men det øgede antal af tosprogede elever har været en udfordring, som vi skal holde fokus på og tænke ind i skolens efteruddannelsesplan. 4. Videreudviklingen af en fælles forståelse for håndtering af det professionelle råderum: Samarbejdet mellem ledelse, TR og medarbejdere har været åben, fremadrettet og givtig. Men der skal fortsat arbejdes med en fælles forståelse af mulighederne og begrænsninger i relation til arbejdstidsaftalen. 48

49 Byagerskolen Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier, lukning/ sammenlægning): Målet for Byagerskolen er at skabe en kundskabsformidlende og kreativ/musisk skole med et højt informationsniveau og et veludviklet forældresamarbejde. I en åben og venlig atmosfære sættes barnet ud fra et helhedssyn i centrum med hensyntagen til dets intellektuelle, fysiske, psykiske og sociale udvikling. Kundskaber og færdigheder formidles i et godt, socialt klima, der skabes gennem åbenhed, demokrati, fælles ansvarlighed, gensidig respekt og tolerance. I et samfund med stadigt stigende brug af informationsteknologi stiler skolen mod at gøre eleverne fortrolige med brugen af IT, ligesom bevidstheden omkring natur, teknik og miljø styrkes. Den historiske og kulturelle baggrund danner grundlag for elevernes mulighed for at udvikle egen livsstil. Skolens lærere og pædagoger skal til stadighed udvikle deres faglige kompetence ved kurser i nye fag og kritisk ajourføring af metoder og materialer inden for alle fag. De undervisningsmidler, der anvendes skal være fuldt ud tidssvarende og af bedste pædagogiske kvalitet. Skolen ønsker aktivt at inddrage nærmiljøet og det omgivende samfund i det daglige arbejde. Skolen søger til stadighed at forny sig gennem forskellige udviklingsarbejder. Byagerskolen er beliggende i et sundt, attraktivt og aktivt boligområde med stor tilgang af elever. Der bygges fortsat meget i området ved Søparken og omkringliggende nye kvarterer. Byagerskolen har en central placering tæt ved idrætshaller, boldbaner børnehave, bibliotek, foreningshus, bypark...og trods byskole også en beliggenhed tæt ved naturen. Byagerskolens fysiske rammer - 9 parcelhuse på række med en kæmpe baghave giver udslag i et godt miljø, som med stor sandsynlighed også styrker fagligheden. Byagerskolen har pt. 152 elever Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test og prøver jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: På alle klassetrin har resultaterne forbedret sig i forhold til sidste år. Forbedringsområder: 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Øget fokus på skrive- læseindsatsen i fase 2 og 3 Der har været fremgang at spore og resultaterne i Nationale test viser det. Styrkelse af naturfagene. Der er arbejdet med bevidsgørelse af evaluering og dokumentation. Styrkelsen af faget er også kommet med øget brug af N/T lokalet Udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elev kompetencer (kreativitet, innovation, samarbejds- og problem løsningsevne) Gennem skolesport arbejdet med samarbejde. Eksperimenterende opgaveløsninger i n/t. Skiftende udstillinger fra sløjd, håndarbejde og billedkunst. I andre fag fremstilling og præsentation af arbejder i Power point. Alt sammen noget der har været med til at synliggøre for eleverne og lærer hvordan opgaver kan løses. Medarbejdernes sygefravær Er på 3,2%. I forbindelse med opfølgningen af trivselsundersøgelsen i MED udvalget og pæd. Råd, har der ikke været nævnt punkter der har givet anledning til ekstra focus. Sociale kompetencer: 49

50 At der i årsplanlægningen har været skrevet sociale mål ind, har bevirket at man i klasserne har været ekstra opmærksom på at øge trivslen i klasserne. Generel focus på et bedre sprog. Arbejde med konfliktløsning. Trivselsundersøgelse i klasserne 4-5 gange årligt. Øget trivsel på skolen er oplevet ved færre konflikter og en glad og tryg flok børn. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: *Den fortsatte focus på evaluering er medvirkende til den styrkelse i fagene vi har set. *IT- området har desværre igen i år været præget af centrale nedbrud og systemer der ikke virkede optimalt. * Arbejdet med sociale kompetencer har været til stor glæde både for lærer og elever, især i år, hvor skolen har været i en nedlægnings/omlægnings proces. * Året har generelt været præget af denne proces. 50

51 Bække Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Bække Skole ligger i den nordlige del af Vejen Kommune. Skolen er overbygningsskole for Gesten Skole. Der er således tale om et meget stort skolediskrikt. Der er 350 elever på skolen. Der er typisk mellem 26 og 30 elever på en årgang. Meget ofte er det derfor uvist, om der på en årgang kan oprettes en eller to klasser. I dette skoleår er der i alt 17 klasser. Der er til skolen knyttet en Skolefritidsordning, hvor ca. 110 børn modtager et pædagogisk pasningstilbud. Siden august 2010 er der nyansat 8 lærere ved skolen. Skolen er bygget i 1901, og er igennem årene blevet udbygget en del gange. Senest i 2002, hvor den nye indskolingsafdeling og SFO blev taget i brug. Vores holdningsmæssige udgangspunkt er en anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden. Vi sætter elevernes trivsel meget højt, og vi tror på at vi med tydelige og ambitiøse faglige mål skaber et godt fundament for vores virksomhed. Skolebestyrelsen har i sommeren 2011 udarbejdet en ny vision for Bække Skole. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering Ledelsens vurdering af skolens resultater test, prøver, m.m. jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Der er igen i år tale om relativt store udsving i resultaterne af de nationale test. Såvel indenfor de enkelte fag som inden for faserne. Der er således ikke belæg for at foretage større samlede konklusioner. Hver enkelt klasses resultat vurderes særskilt og danner baggrund for dialoger. Som altid har denne fundet sted ved interne klasseteammøder, klassekonferencer og teamsamtaler. For at denne dialog er professionel, og kan danne baggrund for udvikling er det af stor betydning, at det udelukkende er lærere med linjefagsbaggrund der underviser i fagene. Fra år til år er der store udsving i, hvordan eleverne klarer sig ved afgangsprøverne i naturfagene. I dette skoleår er det derfor et indsatsområde for os, at lærere der underviser i disse fag i fase 3 får mulighed for i højere grad at arbejde sammen, at videreuddanne sig sammen og at udveksle erfaringer om undervisningen. Tilsvarende finder der som hidtil et fagteamsamarbejde sted i dansk og engelsk. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Trods en aktiv indsats på området er det endnu ikke lykkedes at nedbringe elevfraværet. Vi har fortsat fokus på området og sætter i dette skoleår yderligere tiltag i gang i forventning om at kunne se resultater ved skoleårets udgang. Vedrørende læsning og faglig læsning har vi planlagt to kursuseftermiddage i efteråret 2011 i samarbejde med UC-Lillebælt. Vedrørende inklusion har alle lærere og uddannede pædagoger gennemført et 30 timers kursus i ugen op til skolestart, ligeledes i samarbejde med UC-Lillebælt. Vedrørend naturfag har vi prioriteret disse fag højt i forbindelse med kursustildelingen, og opfordret lærerne til at søge kurser i faggrupper. Fælles for de fire nævnte områder er, at der er tale om en fortløbende indsats. Til styrkelse af fase tre har vi tildelt dansk- og matematiklærerne på 8. og 9. årgang en ekstra ugentlig lektion. Vi opfordrer til at disse timer bruges til at give eleverne flere valg, at arbejde mere projektorienteret og bruge andre arbejdsformer, samt at udvikle elevernes evner i retning af de kreative, problemløsende og innovative kompetencer. Yderligere har vi parallellagt en betragtelig del af timerne i de timemæssigt tungeste fag på de enkelte årgange, allerede fra 7. klasse. Vi forventer at eleverne i den daglige undervisning vil kunne profitere af lærernes deltagelse i fagteams på tværs af skolerne. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens ledelse har i enighed med personalet fra starten valgt at se de obligatoriske elevplaner som en mulighed for at give evalueringen en saltvandsindsprøjtning og styre de halvårlige samtaler mellem skole 51

52 og hjem. I de statusundersøgelser der blevet lavet i forbindelse med Partnerskab om Folkeskolen blev det antydet, at elevplanerne ikke stod klart nok i især elevernes bevidsthed. Af denne grund har vi i løbet af de seneste år arbejdet med at få elevplanerne udformet sådan at det i højere grad blev en del af det daglige samarbejde. Der er af skolens personale lavet en hensigtserklæring for vores arbejde med elevplaner, men skolens bestyrelse har endnu ikke udarbejdet egentlige principper for elevplansarbejdet, dog har den fulgt nøje med i arbejdet og har også stået for en evaluering af arbejdet. Elevens sociale udvikling og trivsel indgår i arbejdet og for de yngste elevers vedkommende foregår det i samarbejde med SFO. Et af målene er, at elevplanerne løbende ajourføres gennem skoleåret. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er indenfor det det sidste års tid udarbejdet/revideret handleplaner for pædagogisk servicecenter, brugen af IT i undervisningen og for vores ressourcecenter (faglig specialundervisning og AKT), samt mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Vi har på flere områder hensigtserklæringer, hvis formål er at skabe klarhed over hvilke forventninger vi ideelt set har til disse områder. Skolebestyrelsen havde ved sin tiltræden i august 2010 intentioner om at starte en løbende ændring af skolens principper, men meget af bestyrelsens arbejde kom til at bestå af at forholde sig til Byrådets forslag om at nedlægge fase 3 på Bække Skole. Skolebestyrelsen har i sommeren 2011 udarbejdet ny en vision for Bække Skole. Denne vision kommer til at danne baggrund for det kommende arbejde med principper. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolens specialpædagogiske bistand varetages af vores Ressourcecenter, hvor 6 fagligt kompetente lærere både løser de opgaver, der er rent faglige og de opgaver der handler om fx adfærd. Vi oplever en stigende til- og fraflytning til vores område, og vi skønner at befolkningssammensætningen er under forandring. Derfor er det nødvendigt, at vi i tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand må være fleksible og tænke dynamisk. Vores klassestørrelser gør det nu muligt, at vi lettere etablerer holddeling. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Antallet af elever der har dansk som andetsprog har over de senere år været beskedent, dette giver ikke anledning til en valid vurdering. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Lærergruppen har gennem de seneste par år gennemført forløb om klasserumsledelse, læringsstile, cooperative learning, læsning og faglig læsning samt inklusion. Vi kunne stadig ønske os bedre økonomiske muligheder for at efteruddanne lærerne fortløbende, navnlig hvad angår faglige kurser, og på et niveau der gør dem i stand til konstant at kunne leve op til de krav der stilles. En stor del af skolens timer, navnlig i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi, læses af linjefagsuddannede lærere og vi har gennem de seneste par år fået tilført nye kompetencer i forbindelse med udskiftning og forøgelse af personalegruppen. Det lave sygefravær hos lærerne er med til at give stabilitet og kvalitet i undervisningen. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Rammebetingelserne gør det muligt for os som minimum at læse det vejledende timetal. Vi kunne ønske bedre økonomiske muligheder vedr. de lokalemæssige forhold for f.eks. i højere grad at kunne arbejde projektorienteret, ligesom dette vil kunne understøttes af øgede investeringer i ny teknologi. Elevfravær: Vi mener ikke, at de 20,4 % er et dækkende billede af virkeligheden. Det er derimod et billede på, at der i forbindelse med indberetningerne kan være tale om tolkningsmuligheder, der er med til at give et upræcist billede af det samlede fraværsmønster. Samlet set har vore elever gået i skole dage i løbet af skoleåret. Den samlede fraværsprocent udgør omsat til sygedage ca Ifølge de indberettede tal skulle en femtedel af dette være ulovligt fravær, hvilket svarer til knap 800 dage i alt. Vi har grund til at tro, at en stor del af disse dage i stedet skulle have været registreret som sygdom, og at manglende/forsinkede beskeder fra hjemmene kan 52

53 være årsagen her til. Lærerne skal i indeværende skoleår være mere opmærksomme på registreringen. Samlet set finder vi stadig elevfraværet for højt og har derfor fra starten af dette skoleår indført en skærpet og ændret fraværspolitik, hvilket vi forventer at kunne aflæse resultaterne af, i talmaterialet ved udgangen af skoleåret. Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: I skoleåret havde vi på skolen et omfattende kursusforløb om klasseledelse for alle lærere. Kursets formål var at give lærerne øget kendskab til hvordan relationer og kommunikation er et fundament for god klasseledelse. Det faglige niveau er desuden søgt forbedret gennem en øget fokus på, hvordan teamene arbejder og fungerer sammen, forsøg på at styrke fagudvalg, tydelige handlinger i forhold til elevers fravær, øget fokusering på kvaliteten af faglige årsplaner herunder evaluering, teamsamtaler med ledelsen samt klassekonferencer. Der er således tale om en bred vifte af kontinuerlige handlinger, der hver for sig bør have en positiv effekt på det faglige niveau. Når dette er noteret, så skal alle parter også være bevidste om, at det er relativt let at introducere et indsatsområde. Langt den største udfordring består i at følge initiativer til dørs. Det er vores oplevelse, at et initiativ ofte ikke for alvor bliver iværksat, således at slutbrugere kan mærke det, fordi forskellige omstændigheder gør, at et indsatsområde for lov til at leve sit eget stille liv. 53

54 VEJEN KOMMUNE BÆKKE SKOLE, Skolegade 3, 6622 Bække Tlf.: Vejen Kommune Dagtilbuds og skoleafdelingen Østergade 6630 Rødding Bække, den 12. okt Høringssvar vedr. kvalitetsrapport 2011 Det er med glæde, at vi konstaterer, at Bække Skole ved afgangsprøverne i sommeren 2011 trækker op på kommunens samlede gennemsnit, samt ikke mindst, at der på skolen er iværksat flere tiltag, der også fremadrettet har til hensigt at sikre faglig fremgang. Her tænker vi blandt andet på indsatsområderne naturfagsundervisningen i fase 3 samt faglig læsning. Det er endvidere med stor tilfredshed, at vi iagttager, at skolen også i år klarer sig rigtig flot, når man ser på overgangen til ungdomsuddannelser. Vi efterlyser dog et system, der kan spore, hvilke valg elever fra fase 3 skolerne træffer efter 10. klasse. På et område er vi dog bekymrede. Det er vores indtryk, at elever og personale må udvise stor tålmodighed i forhold til computere og det trådløse netværk. Problemerne er så tunge og har stået på i så lang tid, at lærere ofte undlader at inddrage IT i deres undervisning i situationer, hvor det ellers ville have været oplagt. Dette er i høj grad ude af takt med de krav og forventninger som er til folkeskolen på dette område. På sigt vil det få synlige konsekvenser for det faglige niveau i kommunen. De beløb som Vejen Kommune i de kommende år sætter af til nyanskaffelser og suppleringer inden for dette område er langt fra tilstrækkelige. Vi vil, med mindre man ændrer strategi, i løbet af få år være sat 10 år tilbage inden for IT. På skolebestyrelsens vegne Jens Erik Guldbjerg Iversen 54

55 Føvling Skole Afsnit 1 Indledning Føvling Skole har 105 elever fordelt på 7 klasser fra klasse. Føvling Skole blev bygget i 1963 og gennemgik en større renovering i Føvling Skole er fødeskole til Højmarkskolen. Vi er opdelt i 2 afdelinger: lille afdeling med elever fra klasse og store afdeling med klasse. I tilknytning til skolen har vi en SFO, Solstrålen, med 39 børn. SFO en har til huse i egen bygning i umiddelbar tilknytning til skolen. SFO-bygningen blev opført i SFO modtager hvert år 1. april førskolebørn. Formålet er, at overgangen fra børnehave til SFO/skole skal smidiggøres og skabe større tryghed. Fra efteråret 2010 har skolens idrætsundervisning fundet sted i minihallen i det nyopførte Landsbyhus. Der er en god forældreopbakning til skolens arbejde og arrangementer. Institutionens arbejde og hele hverdag bygger følgende grundlæggende værdier: Engagement Ansvar Kompetence Tryghed og trivsel Fællesskab Kommunikation Tillid og respekt. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test, prøver, m.m. jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Læsetesten i 1. klasse (OS 64) viser at klassen placerer sig i den øverste del af landsgennemsnittet. Ordlæseprøven i 1. klasse viser, at klassen ligger et pænt stykke over landsgennemsnittet. En mindre elevgruppe er blevet tilbudt et læseløftkursus i tæt samarbejde med læsevejleder og klasseteam. Den nationale test i dansk i 2. klasse: her ligger Føvling Skole på landsgennemsnittet. På baggrund af testen skal der fokuseres yderligere på afkodning og tekstforståelse. Den nationale test i dansk i 4. klasse: 4. klasse ligger på landsgennemsnittet. Vi skal dog her have mere fokus på afkodning. Den nationale test i dansk i 6. klasse: Vi ligger på landsgennemsnittet. Den samlede Vurdering viser, at ingen elever i denne klasse er placeret i den laveste gruppe. Den nationale test i matematik i 3. klasse viser, at klassen ligger under landsgennemsnittet. 3. klasse er en klasse med massive sociale vanskeligheder, som der er brugt og fortsat vil blive brugt mange ressourcer på. Klassen har desuden været udsat for flere lærerskift gennem årene. Den nationale test i matematik i 6. klasse: klassen ligger i den øvre del af landsgennemsnittet. I den samlede vurdering findes ingen elever i den laveste gruppe. Trivselsundersøgelse: i april 2010 blev der foretaget undervisningsmiljø- Undersøgelse i form af DCUM termometer undersøgelse. Undersøgelsen omfattede 0., og 4. klasse. Pga. den ansvarlige lærers langtidssygdom i første halvdel af halvdel af skoleåret blev resultaterne først bearbejdet i foråret Resultatet blandt de yngste elever er meget tilfredsstillende, mens der for nuværende 5. klasse er problemer med sproget og med hånlige bemærkninger. Dette er der imidlertid taget hånd om i form af social træning og forældreinddragelse. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Forbedre læse- og skriveindsatsen i fase 2: Indførelse af læsebåndet har sat fokus på læsning og læsestrategier. Der bliver endvidere sat mere og mere fokus på faglig læsning. Brugen af IT er blevet endnu mere integreret i undervisningen (i dette skoleår har vi ikke haft ITproblemer). PSC spiller ligeledes en stor og aktiv rolle. Vi skal have mere fokus på at sikre en funktionel håndskrift. Styrke elevernes interesse for naturfagene: I september 2010 afviklede vi 2 naturfagsdage med bl.a. inddragelse af 2 studerende fra Århus Universitet. I april 2011 afviklede vi en emneuge 55

56 med overskriften: innovation og iværksætteri. Emneugen var for hele skolen og eleverne arbejdede på tværs af klasserne. Flere klasser har i årets løb besøgt Orion Planetariet i Jels. Desuden gør vi flittig brug af naturen i nærområdet. Udvikle de bløde elevkompetencer: Vi har understøttet kreativitet og innovation ved bl.a. afvikling af føromtalte iværksætteruge. Vi har endvidere afholdt et såkaldt bombekursus i august 2010 for hele lærerpersonalet. Kurset blev gennemført af kommunens AKT-konsulent. Formålet med kurset var at klæde os bedre på til at tackle såkaldt eksplosive elever. Ved brug af klassemøder udstyrer vi eleverne med redskaber til bedre at kunne håndtere konflikter. Nedbringe sygefraværet med 10 %: Vi kan konstatere, at vi langt fra nåede det opstillede mål. Føvling Skole har i 2010 været ramt af 3 langtidssygemeldinger, hvoraf 2 har ført til afsked pga. sygdom. I alle 3 tilfælde har sygefraværet ikke været arbejdsrelateret. Etablere børnecenter i Føvling: Arbejdet med at etablere et børnecenter i Føvling skrider planmæssigt frem. Børnecenterstyregruppen er nu enig om, hvordan vi foreslår den nye bestyrelse sammensat. Styregruppen er nu først på sommeren 2011 meget optaget af at se på og kommentere de første skitsetegninger til indretning af børnecentret. Vi afventer nu spændt politisk stillingtagen til igangsætning af projektet. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er nu implementeret. Personalegruppen har i foråret 2011 evalueret arbejdet. Vi kan konstatere, at lektiehjælpsordningen ikke fungerer optimalt. Lektiehjælpsordningen er blevet drøftet på et forældremøde i maj Der er ikke mange børn, som tager imod tilbuddet om lektiehjælp. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Elevplanerne er under fortsat udvikling. Elevplanerne er nu aktive og dynamiske. Fra og med skoleåret er elevplanerne udsendt i forbindelse med efterårets skole-hjemsamtaler. Elevplanerne indgår nu i begge årets skolehjemsamtaler. SFO medvirker naturligvis fortsat ved udarbejdelsen af elevplanerne. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Vi har en række pædagogiske principper, som løbende bliver revideret. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Føvling Børnehave om overgangen fra børnehave til skole. Ved overdragelsesmødet benyttes et kompetenceprofilskema for hvert barn, hvilket opkvalificerer mødet. Arbejdet med udarbejdelse af værdiregelsæt har fyldt meget i det de senere måneder. Værdiregelsættet forventes på plads i løbet af efteråret Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Arbejdet med ressource- og handleplaner er fuldt implementeret på Føvling Skole. Vi har meget veluddannede specialundervisningslærere, som er meget fleksible. Der er et tæt samarbejde mellem de involverede parter. Den overvejende del af den specialpædagogiske bistand gives på klassen. Brugen af holddannelse er øget. I skoleåret har vi ikke haft elever visiteret til specialklasser. Vi har en forventning om at eventuelle ændringer af ressourcetildelingsmodellen vil understøtte inklusionsindsatsen. Vi understøtter endvidere inklusionsindsatsen ved at uddanne vores egen inklusionsvejleder, og ved i samarbejde med Åstrup Skole at afvikle et 30 timers inklusionskursus for hele det pædagogiske personale. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: 7. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Vi har linjefagsuddannede lærere inden for alle skolens fag, bortset fra N/T. Linjefagsopgørelsen giver ikke et retvisende billede af lærernes kompetencer, idet en række, ifølge den tidligere læreruddannelseslov, har kompetencer til at undervise i følgende grunduddannelsesfag indtil 7. klasse: dansk, matematik, kristendom, idræt, billedkunst og håndarbejde. Skolen har en uddannet skolebibliotekar samt læsevejleder, som har gennemført elementer af læsevejlederuddannelsen. Skolen påbegynder i skoleåret uddannelse af egen inklusionsvejleder. 8. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Føvling Skoles rammebetingelser for betydningen af det faglige indhold er tilfredsstillende. Vi har fortsat store forventninger til de kommende års læseindsats. Vi har også store forventninger til 56

57 inklusionsvejlederens indsats i de kommende år. Vi har som tidligere nævnt linjefagsuddannede lærere i stort set samtlige fag. Vi har en rigtig fornuftig lærersammensætning aldersmæssigt med både unge, yngre og ældre lærere. Vi har fine bygningsmæssige rammer, idet skolen blev gennemgribende renoveret i Elevfravær: Fraværsmønstret har ikke givet grund til bekymring, og derfor er der ikke iværksat ledelsesmæssige dispositioner Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: I september 2009 indførte vi læsebånd fra og med 2. klasse. Læsebåndet afvikles hver morgen efter morgensangen. Det er vores opfattelse, at læsebåndet har givet større interesse for læsning. Som sidegevinst oplever vi også at det giver en mere rolig start på skoledagen. I skoleåret er der gennemført LUSning i alle klasser. Læsning har i det hele taget fået et løft gennem de seneste år. 57

58 Føvling Skole Føvling d Udtalelse vedr. kvalitetsrapport 2011: Skolebestyrelsen har på sit møde d drøftet kvalitetsrapporten. Bestyrelsen udtrykker tilfredshed med, at samtlige nationale test er gennemført og med et tilfredsstillende resultat. Vi er ligeledes tilfreds med at elevplanerne er blevet gjort dynamiske og inddrages naturligt i samtlige skole/hjemsamtaler. Vi noterer os, at der er blevet og bliver sat mere fokus på naturfagene. Vi kan fortsat konstatere, at læsebåndet i klasserne smitter af på elevernes læselyst og læseresultat. Vi finder det glædeligt, at der fortsat arbejdes med at styrke elevernes fysiske, psykiske og sociale sundhed. Med venlig hilsen Louise Philipp Skolebestyrelsesformand Ulla Due Konst. skoleleder 58

59 Gesten Skole Afsnit 1 Indledning Kort om skolen (størrelse, elevtal, beliggenhed, overordnede værdier): Gesten Skole er en skole med 151 elever fra klasse og en SFO-afdeling med omkring 82 børn. Skolen ligger centralt placeret i byen, og skolens størrelse betyder, at børn og voksne er tæt på hinanden og samarbejder i et anerkendende, trygt og tillidsfuldt miljø. Skolen er fuldt årgangsdelt og lægger vægt på faglighed i såvel de boglige fag som i de kreativt musiske fag. Skolens elever præsterer generelt meget tilfredsstillende resultater i de kommunale og nationale læseprøver. I undervisningen har skolen organiseret sig i to afdelinger - yngste og ældste trin, og lærerne arbejder i team. Skolen har en aktiv forældregruppe, og der arbejdes målrettet og aktivt i forældregruppen og lokalsamfundet på at fastholde og udvikle en god skole i Gesten - herunder etablering af et børnecenter. Skolen arbejder ud fra nogle tydelige værdier omhandlende inklusion, anerkendelse, respekt, engagement, ordentlighed, effektivitet, livsglæde, fællesskab, mangfoldighed og samtale. "Børn, som trives kan lære, voksne, som trives kan undervise". På Gesten Skole er det et mål, at alle trives og oplever samhørighed. Inklusion på Gesten Skole betyder, at alle børn, ansatte og forældre oplever et fællesskab og et medansvar omkring inklusionsprocessen. På Gesten Skole skal der være åbenhed, omstillingsparathed og fleksibilitet, således at alle oplever at være en del af et udviklende fællesskab. Skolen modtager elever fra én børnehave og er primært fødeskole for Bække Skole. Afsnit 2 Sammenfattende helhedsvurdering 1. Ledelsens vurdering af skolen resultater test, prøver, m.m. jf. afsnit 6 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (se eksempler på vurderinger af resultater s. 16): Gesten skoles A1 og B1 læsere i OS64 læseprøven de sidste 4 år:, ,3 % ,3 % % % Gesten skoles læseresultater i 1. klasse har de sidste mange år ligget over det kommunale gennemsnit, men resultatet for skoleåret 2011 ligger en del under skolens eget og det kommunale gennemsnit. Klassen har haft 2 elever på intensiv FA (fælles ansvar) forløb, hvoraf den ene nu er blevet visiteret til et andet skoletilbud. Der er 1 tosprogselev, samt 1 elev med fysisk handicap/massive faglige vanskeligheder. Mindst 4 elever fra klassen har haft særlig tilrettelagt undervisning på klassen, og det sociale liv i klassen har været meget i fokus. Det har derfor en stor prioritering i indeværende skoleår at sætte nogle konkrete indsatser i gang i form af støtte, forældrekontakt og vejledning af klassens elever og lærere. Læsevejlederens arbejdsopgaver i fase 1 har i skoleåret 2010/2011 været nedprioriteret, da vejlederen har haft andre opgaver at løse. Det er selvfølgelig fortsat skolens mål at fastholde det gode niveau, vi tidligere har haft på læseområdet. Læsevejlederens samarbejde med klasseteam og deltagelse på forældremøder genoptages i indeværende skoleår, og der er timer til det forebyggende arbejde i fase 1. Skolens styrkeområde har i 2010/2011 har været det gode arbejde med implementering af LUS. Alle elever er således blevet LUS et. Klassekonferencen ved skoleårets afslutning, med fokus på dansk og matematik for klasse, giver et stort udbytte, og konferencen udvides fra dette skoleår til at være for alle klasser på skolen. Et andet styrkeområde har været skolens arbejde med faglig læsning, at der er en klar og tydelig dagsorden for elevernes arbejde, samt at lærerne evner at anvende mange gode evalueringsværktøjer. 59

60 Forbedringsområdet må være fokus på 2. klasse, det forebyggende arbejde i fase 1, samt fortsat samarbejde mellem læsevejleder og klasseteam. Trin 1 har haft en kort periode med holddeling, og skolen har et fremtidigt ønske om at kunne tilbyde aldersintegreret og faglig holdundervisning på alle klassetrin. Emnet har været drøftet på skolens inklusionskursus ved skoleårets begyndelse, og skolens pædagoger og lærere er positive overfor holddelingstanken. Lokale test foretaget i matematik klasse 2011 viser, at Gesten Skole placerer sig henholdsvis lidt over og lidt under gennemsnittet. De nationale test foretaget i matematik 3. og 6. klasse 2011 viser, at Gesten Skole placerer sig henholdsvis på gennemsnittet og lidt over landsgennemsnittet. Det er et forbedringsområde inden for matematik at udvikle en fælles evaluerings- og vejledningskultur, som den kendes fra læseområdet. 2. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med kommunale og lokale mål i DUA 2010, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Skolen har arbejdet med følgende kommunale mål fra DUA 2010: nedbringelse af sygefraværet, øget fokus på skrive- og læseindsatsen i fase 2, styrkelse af naturfagene, udvikling og synliggørelse af arbejdet med de bløde elevkompetencer. Det er en styrke, at medarbejdere og ledelse har arbejdet målrettet og kontinuerligt med de kommunale mål. Sygefraværet er vha. indsatsen i MED-udvalget m.m. nedbragt markant. Lærerteam og ledelse er lykkedes med at iværksætte en række tiltag ift. at sætte fokus på skrive- og læseindsatsen i fase 2, og det er således et udviklingsområde at fortsætte denne proces, således at indsatsen sætter spor i undervisningen. Skolen har arbejdet med følgende egne mål fra DUA 2010: skrive- og læseindsatsen i fase 1, indretning af naturfagslokale, SFO: krop, bevægelse og sundhed. Det er en styrke, at skolen har fået indrettet et naturfagslokale, hvilket giver nye muligheder for arbejdet i n/t, ligesom det er en styrke, at øget fokus på krop og bevægelse i SFO har resulteret i et større udbud af fysiske aktiviteter for børnene. Bemærkningerne ovenfor jvf. styrke- og forbedringsområder ift. skriveog læseindsatsen i fase 2 er også gældende for fase 1. I samarbejde med en gruppe af forældre er der oprettet endnu et hold FA (Fælles Ansvar), hvor forældre i en periode over 9 uger har været med deres barn i skole. Der er oprettet en akt-indslusning for elever klasse i morgentimerne, hvilket bidrager til, at eleverne får en god start på dagen og er i stand til at modtage undervisning. Den pædagogiske evaluering på læseområdet er udbygget med indførelse af LUS (læseudviklingsstrategi) på alle klassetrin Det er tydelige udviklingsområder på skolen at arbejde med fælles målsætnings- og evalueringsmetoder inden for matematik, at prioritere it i undervisningen og skabe et fagligt miljø omkring natur og teknik. 3. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med elevplaner, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der arbejdes systematisk og målrettet med elevplanerne på skolen både i forhold til lærernes brug af elevplanen som arbejdsredskab ift. fastsættelse af mål og evaluering, omkring elevernes aktive medvirken omkring planen, og endelig er elevplanen blevet et fælles arbejdsredskab for pædagoger og lærere. 4. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med pædagogiske principper, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det er et klart styrkeområde, at skolens medarbejdere arbejder udviklingsorienteret systematisk og målrettet med pædagogiske principper, pædagogisk evaluering og didaktik. Anerkendende pædagogik, som udgangspunkt for mødet mellem barn og voksen, lærernes bevidsthed om at skabe faglig og social tryghed for eleverne, bestræbelserne på at differentiere undervisningen og sætte det enkelte barns intelligenser og styrkeområder i spil, kan nævnes som eksempler herpå. Pædagogisk evaluering, som det eksempelvis udmøntes med FA (Fælles Ansvar), LUS (læseudviklingsstrategier) og målcirkler, er uden tvivl medvirkende til at øge elevernes udbytte af undervisningen. Det er et væsentligt udviklingsområde i højere grad at organisere undervisningen i forhold til forskellige former for holddannelse herunder aldersintegrerede klasser. 60

61 5. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Specialkonferencer, som afholdes kvartalsvis med deltagelse af lærere, psykolog og ledelse, FA (Fælles Ansvar), og en fleksibel brug af lærerresurser ift. specialundervisning og pædagogisk undsætning, danner et godt grundlag for skolens specialpædagogiske bistand. Det er endvidere en styrke, at der gennemføres læsekurser og læseløft, samt ikke mindst, at skolen både har en ressourcelærer med ansvar for området, samt et team af lærere, som brænder for det specialpædagogiske område. 6. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med specialpædagogisk bistand i specialklasser, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Gesten Skole har ikke specialklasser. 7. Ledelsens vurdering af skolens arbejde med dansk som andet sprog, jf. data i afsnit 5 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Der er ganske få elever på skolen, som modtager undervisning i dansk som andet sprog. Der er etableret kvalificeret undervisning inden for området. 8. Ledelsens vurdering af den løbende udvikling af lærernes kompetencer, jf. data i afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder (opgørelse af undervisning varetaget af lærere med linjefag): Der er udelukkende ansat uddannede lærere på skolen. Lærernes kompetencer, enkeltvis og som kollegium, vurderes som værende særdeles gode. I langt de fleste fag undervises eleverne af lærere med linjefag, og lærerne uddannes løbende i takt med, at der stilles nye faglige krav, eller kommune og skole iværksætter nye indsatsområder. 9. Ledelsens vurdering af egne rammebetingelsers betydning for det faglige niveau, jf. afsnit 4 opgjort i styrkeområder og forbedringsområder: Det har stor betydning, at skolen tildeles økonomi og timeresurser, således at der fortsat kan drives skole, hvor elevernes trivsel og undervisning er af høj kvalitet. Gode muligheder for efteruddannelse, fastholdelse af resursepersoner som læsevejleder, itvejleder og skolebibliotekar er eksempler på vigtige områder for udviklingen af skolens kerneydelse. Det styrker mulighederne for at give kvalificeret undervisning i faget natur og teknik, at skolen nu råder over et naturfagslokale. Endelig vil det være af afgørende betydning, at Gesten Skole inden for en kort tidshorisont kan udvikles til et børnecenter. Elevfravær: På Gesten Skole har vi 151 elever x 200 skoledage, hvilket giver elevdage. Heraf har vi registreret 1456 dage med elevfravær (sygdom, andet fravær, elver, som kommer for sent m.m.) Ud af de 1456 dage med fravær har vi registreret 64 dage som ulovligt fravær. Når vi på den vis kigger ind bag tallene, vurderer jeg ikke, at fraværet er alarmerende. Hver måned kigger skolelederen på de konkrete fraværs tal, og i tilfælde, hvor tallene giver anledning til en samtale, kontaktes forældrene. Denne praksis fortsætter. 61

62 Afsnit 3 Opfølgning på kvalitetsrapporten 2010 Skolens redegørelse og vurdering: På baggrund af kvalitetsrapporten for 2008/2009 blev det bl.a. prioriteret, at skolen skulle have et indsatsområde med øget fokus på skrive- læseindlæring i fase 2 og 3 i skoleåret 2010/2011. Hermed en oversigt over de initiativer skolen har iværksat til forbedring af det faglige niveau, samt en vurdering af deres virkning. Faglig læsning: Hele skolen har fået et internt kursus om Faglig læsning i alle fag et fælles ansvar. Alle klasser har i alle fag arbejdet intenst med faglig læsning i en uge. Lærerne/eleverne har fået indblik i de forskellige værktøjer - læsestrategier/organiseringsstrategier, som kan hjælpe med at læse forskellige teksttyper. Disse værktøjer benyttes nu i alle fag af skolens lærere og elever. Faglig læsning - kursus: Viden om genrer, ord- og begrebskendskab, læsestrategier/organiseringsstrategier, huskestrategier og organisering af den nye viden, læsemåder, læseformål. EVALUERING og LUS: Alle elever LUS es mindst en gang om året fra 0. til 6. klasse. Skolens læsevejleder indhenter oplysningerne og resultaterne drøftes med skolelederen. LUS resultater indgår også ved læsekonferencen ved skoleårets afslutning. Elever og forældre har endvidere indsigt i barnets udvikling. Hvad kan jeg, og hvor skal jeg hen? Skolen har meget fokus på evaluering og anvender mange forskellige evalueringsværktøjer. Det metakognitive beredskab er et vigtigt aktiv for eleverne. Jo større viden, den enkelte elev har om egne kognitive styrker og svagheder i forhold til læseprocessen, jo mere kan eleven selv aktivt arbejde med at lære at læse. For læreren er evaluering et undervisningsværktøj, som kan give den nødvendige feedback til at kunne tilrettelægge en undervisning, som er tilpasset den enkelte elevs evner og kunnen. For eleven er evaluering et læringsværktøj, som giver dem mulighed for at følge med i at de lærer noget, hvad de lærer og hvordan de lærer. Præcise mål og handlinger skaber en hverdag med passende krav. Resultat: glade engagerede og dygtige elever. Evaluering er et kommunikationsværktøj, som kan bruges internt mellem lærerne og eksternt til forældre/elever og til kommunens læsekonsulent. Forældrene oplever at deres børn fungerer bedre i skolen. De kan lettere støtte børnenes faglige og personlige udvikling i overensstemmelse med indgåede aftaler. Skolens lærere er meget bevidste omkring evalueringens betydning for at opnå bedre resultater. Lærerne har oftest en klar og tydelig dagsorden på tavlen /smartboard for dagens arbejde. De af skolens elever, som fagligt/socialt har nogle vanskeligheder, modtager særlig tilrettelagt undervisning med egne dagsordener på klassen. Vi har en del elever som modtager særlig tilrettelagt undervisning. Skolen har læsekursus/læseløft for de elever i fase 2, som har en lav score i DVO testen. Eleverne får her undervisning med bl.a. VAKS. Fra skoleåret 2011/2012 har skolen besluttet, at VAKS bøgerne skal anvendes på det intensive læsekursus. Læsebånd/skrivebånd. Skolens tiltag omkring læsebånd er til stor gavn for eleverne. Hele skolens elever læser 20. min hver morgen, og overgangen fra læsebånd til det videre arbejde i lektionen foregår stille og roligt. Eleverne sidder oftest med egne frilæsningsbøger, men lærerne giver også eleverne tekster som passer til lektionens dagsorden. 4., 5. og 6. klasse har endvidere haft skrivebånd med efterfølgende oplæsning/diskussion af tekster og korte ekspressive skriveprocesser, som gør eleverne sprogbevidste og bidrager til, at arbejdet med skriftlig fremstilling bliver lystbetonet. 62

63 Gesten Centralskole Stadion Allé 2, 6621 Gesten. Tlf Fax Gesten, den Høringssvar vedrørende Kvalitetsrapport 2011 Skolebestyrelsen ved Gesten Skole har behandlet Kvalitetsrapport 2011 på sit møde d. 3. oktober Skolebestyrelsen udtaler i den anledning: - At bestyrelsen generelt er tilfreds med indholdet i skolens sammenfattende helhedsvurdering og bakker op omkring de initiativer og indsatser, skolen iværksætter i forhold til udviklingen af det faglige niveau og elevernes trivsel på Gesten Skole. - At det er positivt, at eleverne overvejende opnår tilfredsstillende faglige resultater i forhold til kommunale og nationale læse- og matematiktest. - At bestyrelsen bakker op omkring de konkrete indsatser, som skolen planlægger at igangsætte i forhold til at løfte de faglige resultater på yngste trin. - At det er vigtigt at se på den enkelte klasses elevsammensætning eksempelvis antallet af elever med særlige behov, når en klasses resultater vurderes. - At bestyrelsen bakker op omkring de initiativer og indsatser skolen iværksætter i forhold til arbejdet med skolens udviklingsområder. - At bestyrelsen efterlyser fortsatte initiativer fra kommunen i forhold til at forbedre evaluerings- og vejledningskulturen i fagene matematik og natur-teknik. - At det er af stor betydning for både elevernes faglige udbytte af undervisningen såvel som for deres trivsel i skoletiden, at både skole og kommune fortsat arbejder på, at lærere og pædagoger møder eleverne med udgangspunkt i en inkluderende og anerkendende pædagogik. Venlig hilsen Carsten Haahr Skolebestyrelsesformand 63