Erstatning uden for kontraktforhold 111.4, 21.1 og Konkursog anden insolvensret 2.9.

Transkript

1 Revisorer frifundet for erstatningskrav, idet der ikke var årsagsforbindelse mellem fejl, som revisorerne havde begået over for et nu konkursramt selskab, og de påståede tab. Konkursboets krav kunne ikke afskære en kreditor fra at rejse sit eget erstatningskrav mod revisorerne. Erstatning uden for kontraktforhold 111.4, 21.1 og Konkursog anden insolvensret 2.9. I 2001 blev selskabet H erklæret konkurs. Indtil da havde revisionsselskaberne D og L været revisorer for selskabet. Banken J og H's konkursbo, K, rejste erstatningskrav mod D og L, under henvisning til at H's årsregnskaber for 1998/1999 og 1999/2000 ikke var retvisende, og at revisionen af årsregnskaberne ikke var udført i overensstemmelse med god revisionsskik. J's krav udsprang af, at J i 1999 ydede H en kredit og i 2000 forhøjede kreditten. J anførte, at dette skete i tillid til årsregnskaberne. Konkursboet anførte, at de mangelfulde regnskaber var medvirkende til, at kreditorer gav H kredit, og at H's bestyrelse lod driften af H fortsatte for længe, hvilket betød yderligere tab for både H og kreditorerne. Landsretten frifandt D og L. Højesteret fastslog, at K's sagsanlæg ikke kunne afskære J fra at rejse sin egen sag om erstatning for skade, som direkte og individuelt havde ramt J.(1) Højesteret lagde på baggrund af syn og skøn til grund, at D og L havde begået fejl og tilsidesat god revisionsskik, men at disse fejl ikke kunne anses for grove. Det var imidlertid ikke godtgjort, at en overholdelse af god revisionsskik ville have haft anden betydning for årsregnskabernes udvisende, end at årsresultaterne ville være blevet nogle få mio. kr. mindre. Højesteret fandt endvidere, at det ikke var godtgjort, at J ville have handlet anderledes i 1999 og 2000, hvis årsregnskaberne var blevet revideret korrekt. Heller ikke i forhold til K's krav var der grund til at antage, at en korrektion af årsresultaterne ville have ændret H's bestyrelses positive forventninger til fremtiden, og at bestyrelsen ville have ageret væsentligt anderledes, hvis den var blevet præsenteret for regnskaber, der var revideret i overensstemmelse med god revisionsskik. Der var derfor ikke årsagsforbindelse mellem revisorernes fejl og de påståede tab, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom.(2) H.D. 5. februar 2014 i sagerne 87/2011 og 93/2011 (2. afd.) Jyske Bank A/S (adv. Søren Juul, Kbh.) mod Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (adv. Arne Bierfreund og adv. Henriette Gernaa, Kbh.) Biintervenient: ehuset A/S under konkurs (adv. Peter Bang, Kbh.) og ehuset A/S under konkurs (adv. Carsten Brink, Kbh.) mod Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (adv. Arne Bierfreund, Kbh., og adv. Henriette Gernaa, Kbh.) og Lund Thomsen & Partnere Statsautoriserede Revisorer (adv. Nicolai Mailund Clan, Kbh.) Biintervenient: Jyske Bank A/S (adv. Søren Juul, Kbh.). Østre Landsrets dom 4. februar 2011 (17. afd.), B og B (Hans Chr. Thomsen, Michael Kistrup, Bodil Dalgaard Hammer (kst.)) Sagen B , der er anlagt den 3. oktober 2005, drejer sig om, hvorvidt Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab og Lund Thomsen & Partnere Statsautoriserede Revisorer har tilsidesat god revisionsskik og pådraget sig et erstatningsansvar over for ehuset A/S under konkurs for et skønsmæssigt opgjort tab. Sagsøgeren, ehuset A/S under konkurs, har nedlagt påstand om, at de sagsøgte tilpligtes in solidum til sagsøger at betale kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker. Sagsøgte 1, Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, har nedlagt følgende påstande: 1347 Over for ehuset A/S under konkurs: Frifindelse. Over for Lund Thomsen & Partnere: Friholdelse. Sagsøgte 2, Lund Thomsen & Partnere Statsautoriserede Revisorer, har nedlagt følgende påstande: Over for ehuset A/S under konkurs: Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte. Over for Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab: Friholdelse, subsidiært fordeling efter rettens skøn. Biintervenienten, Jyske Bank A/S, har støttet de sagsøgtes frifindelsespåstand for et beløb på ,05 kr. Sagen B , der er anlagt den 8. april 2006, drejer sig om, hvorvidt Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab har tilsidesat god revisionsskik og pådraget sig et erstatningsansvar over for Jyske Bank A/S for bankens tab på et lån til ehuset A/S. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt Jyske Bank A/S selvstændigt kan anlægge sag og rejse krav mod Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, uanset ehuset A/S under konkurs har anlagt sag mod revisorerne med påstand om erstatning for tab, som revisorerne ved tilsidesættelse af god regnskabsskik skulle have påført selskabet og dets kreditorer. Sagsøgeren, Jyske Bank A/S, har nedlagt følgende endelige påstande: Principalt: Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale ,05 kr. med tillæg af rente 13,20 % pr. år fra 6. juli 2001, og til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af rente 13,20 % pr. år fra 6. juli 2001, til betaling sker. Mere subsidiært: Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale ,05 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 10. april 2006, til betaling sker. Mest subsidiært: Sagsøgte tilpligtes til sagsøgeren at betale et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af sædvanlig procesrente fra 10. april 2006, til betaling sker. Sagsøgte, Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, har påstået frifindelse, subsidiært afvisning. Biintervenienten, ehuset A/S under konkurs, har støttet Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskabs subsidiære påstand om afvisning. Sagerne har været hovedforhandlet sammen. I det følgende vil ehuset A/S under konkurs blive benævnt ehuset eller selskabet, og Jyske Bank A/S vil blive omtalt som Jyske Bank. Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab vil blive benævnt Deloitte, og Lund Thomsen & Partnere Statsautoriserede Revisorer vil blive betegnet Lund Thomsen. Sagsfremstilling Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 1

2 ehuset blev stiftet den 3. september 1975 under navnet Dansk Data Elektronik ApS (DDE). Selskabet blev i 1982 omdannet til et aktieselskab og blev i 1984 noteret på Københavns Fondsbørs. Selskabet ændrede i 2000 navn fra Dansk Data Elektronik A/S til ehuset A/S. ehuset standsede sine betalinger den 30. juni 2001 og blev taget under konkursbehandling den 6. juli I det følgende vil selskabet blive benævnt ehuset, uanset om selskabets navn på det pågældende tidspunkt var Dansk Data Elektronik A/S. I nogle citater omtales selskabet tillige som DDE. Deloitte har været revisor for selskabet siden 30. maj Lund Thomsen er registreret indtrådt som revisor for selskabet pr. 3. september 1998, hvor P.J. Aarup Statsautoriserede Revisorer samtidig er registreret udtrådt. Selskabet var i mange år hardwareleverandør med egenproduktion af hardware, men blev fra omkring 1996/1997 omstillet til at være løsnings- og totalleverandør med fokus på software og services. Ifølge selskabets årsberetning for 1997/98 indebar dette det samme som at skabe en helt ny virksomhed hvad angår krav til ledelse, medarbejdere og administrativ infrastruktur. Selskabet havde regnskabsår fra 1. maj til 30. april. Selskabet anvendte faktureringsprincippet som indtægtskriterium. Ved større entrepriser, der strakte sig over flere regnskabsperioder, anvendte selskabet produktionsprincippet til indtægtsføring af acontodækningsbidrag. Årsregnskaberne for 1997/98 og 1998/99 samt budget for 1999/2000. Det fremgår af ehusets årsregnskab for 1997/98, at årets resultat var et underskud på 9,7 mio. kr. mod et underskud på 8,5 mio. kr. året før. Af regnskabet fremgår endvidere følgende sammenligningstal: Resultatopgørelse (mio. kr.) Omsætning Årets resultat Egenkapital i alt 1993/ (4) / (7) / (44) / (8) / (10) 70 I årsberetningen hedder det bl.a.:»årets resultat blev et underskud på 9,7 mio. kr. mod et underskud året før på 8,5 mio. kr. Resultatet, som ikke svarer til forventningen, udtrykt i halvårsmeddelelsen af 18. december 1997 er utilfredsstillende, men må bedømmes i sammenhæng med den radikale ændring i virksomhedens forretningsgrundlag, som blev igangsat i det foregående regnskabsår. Virksomheden har skiftet fokus fra hardwareudvikling til salg af en række platformsuafhængige 1348 brancheløsninger, tværgående IT-løsninger, indkøbte servere og PC-produkter, softwareprodukter, ydelser og services hovedsageligt som totalleverandør. Omstillingen bliver understøttet af et omfattende uddannelsesprogram med det mål at øge antallet af medarbejdere med direkte markeds- og kundekontakt. Herved videreudvikles og nyttiggøres den betydelige viden og kompetence, som virksomheden har oparbejdet gennem sit mere end 20-årige virke.«der er blank revisionspåtegning på regnskabet. I revisionsprotokollat af 18. juni 1998 vedrørende årsregnskabet for 1997/98 er bl.a. anført følgende:»3.2. Længerevarende kontrakter, herunder igangværende arbejder Koncernen har i 1997/98 indført forretningsgange, der skal sikre, at forkalkulationer bliver udarbejdet på et ensartet grundlag, og at registrering af medgået omkostningsforbrug bliver foretaget efter systematiske og ensartede principper. Herved muliggøres en løbende opfølgning på de enkelte projekters økonomiske status, hvilket er en afgørende forudsætning for ledelsens styring af indtjeningen på længerevarende kontrakter. Etableringen af forretningsgangene, der er en væsentlig forbedring i forhold til tidligere, kræver i sagens natur en vis indkøringsperiode, før der med sikkerhed kan tages stilling til, om de fungerer efter hensigten.«i notat af 12. oktober 1998 vedrørende selskabets forretningsgange og interne kontroller udarbejdet af revisorerne til selskabets daglige ledelse (management letter) hedder det bl.a.:»5.1. Aldersfordelt saldoliste Vi har i lighed med tidligere år konstateret, at kreditnotaer udstedes med en forfaldsdato, der er forskellig fra den oprindelige forfaldsdag på fakturaen. Dette medfører, at den aldersopdelte saldoliste ikke er korrekt. Vi skal anbefale, at der i forbindelse med implementeringen af det nye økonomisystem sikres mulighed for udarbejdelse af en mere informativ aldersfordelt saldoliste Statens Serum Institut Tilgodehavendet andrager 795 t.kr. pr. 30. april Der er reelt tale om en forudfakturering, der burde passiveres, idet DDE pr. 30. april 1998 ikke har indgået en kontrakt med Statens Serum Institut. DDE har i regnskabsåret afholdt en række prøve-installationsudgifter og har modtaget hensigtserklæring om indgåelse af kontrakt. Vi anbefaler, at selskabet etablerer procedurer, der sikrer, at eventuelle forudfaktureringer ikke indtægtsføres Servicekontrakter Kontraktsystemet kan fortsat ikke håndtere periodiseringen af kontrakter, som ikke faktureres enten hver måned eller hver tredje måned. Periodiseringen af disse skal derfor udføres manuelt. Vi skal fortsat anbefale, at kontraktsystemet udvides, således at det bliver i stand til at håndtere alle typer af kontrakter, som selskabet indgår.«af selskabets årsregnskab for 1998/99 fremgår, at årets resultat var et overskud på 7,4 mio. kr., og omsætningen var steget til 314 mio. kr. Egenkapitalen pr. 30. april 1999 udgjorde 76 mio. kr. Af regnskabets afsnit om»anvendt regnskabspraksis«fremgår følgende:»resultatopgørelsen Indtægtskriterium Indtægter medtages i henhold til faktureringsprincippet. Ved større entrepriser, der strækker sig over flere regnskabsperioder, Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 2

3 anvendes produktionsprincippet til indtægtsføring af opgjorte aconto dækningsbidrag på kontrakterne. Igangværende arbejder for fremmed regning. Igangværende arbejder for fremmed regning værdiansættes til medgåede direkte omkostninger eksklusive lønninger med tillæg af en i forhold til færdiggørelsesgraden opgjort forholdsmæssig andel af den forventede avance. Aconto faktureringer fratrækkes under aktiverne. Hvis det herefter fremkomne beløb er negativt, opføres det under passiver som forudbetaling fra kunder. Tilgodehavender fra salg Tilgodehavender fra salg vurderes individuelt og værdiansættes til den værdi, hvortil de forventes at indgå.«i årsberetningen hedder det bl.a.:»resultatet Årets resultat blev et overskud på 7,4 mio. kr. mod et underskud året før på 9,7 mio. kr. Overskuddet, som følger efter 6 års underskud og en gennemgribende omstilling af forretningsgrundlaget, er tilfredsstillende og i overensstemmelse med det, der var stillet i udsigt. Væksten i omsætning og resultat er en konsekvens af, at andelen af medarbejdere med direkte salgsansvar og kundekontakt er forøget betydeligt. Disse medarbejdere arbejder nu performanceaflønnet... Salget Omsætningen steg i året med 58,9 mio. kr. fra 255,1 mio. kr. til 314,0 mio. kr., hvilket er en vækst på 23,1 %. Der var især fremgang i salget til kunder inden for erhvervslivet. Denne fremgang er baseret på ydelser og produkter, som skaber den nye Internet relaterede IT-infrastruktur for virksomhederne. Endvidere var der fremgang i salget til energisektoren, hvor der skete et gennembrug med PANDA-produktet, som forventes at blive 1349 det grundlæggende IT-system i elmarkedets nye infrastruktur. På det offentlige marked befæstede DDE sin position inden for erhvervsskolerne og bibliotekerne. Dækningsgraden for året udgjorde 68 % mod 72 % året før. Til trods for at indkøbt hardware med en lavere dækningsgrad nu har erstattet egne hardwareprodukter, er niveauet for dækningsgraden uændret fra dengang DDE havde egen produktion. Årsagen hertil er en accelererende vækst i salget af ydelser og services. Software, ydelser og services udgjorde 70 % af det totale salg. Det nye DDE Virksomheden har indstillet produktionen af hardware og har nu erstattet indtjeningen fra egne hardwareprodukter med en større indtjening fra salg af kompetence, infrastruktur, produkter og ydelser, som er baseret på følgende teknologier: Internet, Microsoft, Oracle og Unix. DDE indtager nu en stærk position på den eftertragtede og voksende ydelsesdel af IT-markedet baseret på den akkumulerede viden, som DDE har oparbejdet gennem godt 20 år som hardwareudvikler og producent.«der er blank revisionspåtegning på regnskabet. Revisionspåtegningen er dateret den 15. juni 1999 og er for Deloitte underskrevet af de statsautoriserede revisorer Bent Hansen og Kim Gerner. For Lund Thomsen er revisionspåtegningen underskrevet af de statsautoriserede revisorer Henning Lund Thomsen og Jørgen Blom. Af revisionspåtegningen fremgår:»revisionspåtegning Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab og koncernregnskab for 1998/99 for Dansk Data Elektronik A/S. Den udførte revision Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn, samt vurderet om regnskabernes informationer som helhed er fyldestgørende. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet og koncernregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at regnskaberne giver et retvisende billede af moderselskabets og koncernens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.«af revisionsprotokollat af 15. juni 1999 vedrørende årsregnskabet 1998/99 fremgår bl.a. følgende:»1.3. Revisionens tilrettelæggelse og udførelse. Revisionen er i overensstemmelse med god revisionsskik tilrettelagt og udført med henblik på at sikre, at årsregnskabet og koncernregnskabet ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler. Revisionen er gennemført ved stikprøver og har hovedsagelig omfattet regnskabsposter og områder, hvor der er størst risiko for væsentlige fejl, mangler eller usikkerhed samt regnskabsposter, hvis opgørelse er forbundet med regnskabsmæssige skøn. Revisionen er udført i årets løb samt i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Ved revisionen af årsregnskabet har vi overbevist os om, at aktiverne er til stede, at de tilhører selskabet, og at de er forsvarligt værdiansat. Vi har endvidere overbevist os om, at samtlige de gældsposter og øvrige forpligtelser, herunder eventualforpligtelser mv., der påhviler selskabet, er medtaget og forsvarligt værdiansat, samt at regnskabsposterne er periodiseret og korrekt præsenteret i årsregnskabet. Vi har foretaget en helhedsvurdering af årsregnskabet og koncernregnskabet og herunder konstateret, at oplysningerne i årsberetning og noter mv. giver tilstrækkelig supplerende information til, at selskabets og koncernens økonomiske udvikling kan bedømmes på grundlag af regnskabet. Revisionen udføres ikke med henblik på at forhindre eller afsløre besvigelser eller andre uregelmæssigheder. Muligheden for at hindre eventuelle fejl og uregelmæssigheder beror først og fremmest på, om der ved tilrettelæggelsen af administrative systemer sikres en god intern kontrol. Konstateres der under revisionen unøjagtigheder, som vækker mistanke om uregelmæssigheder, vil revisionen blive udvidet med henblik på opklaring heraf. Revisionen har ikke givet anledning til sådanne undersøgelser. 2. SÆRLIGE FORHOLD VEDR. ÅRSREGNSKABET OG KON- CERNREGNSKABET 1998/ Økonomisk stilling. Selskabet har i regnskabsåret 1998/99 haft samlede kreditfaciliteter på 40 mio. kr. i form af to kassekreditter på hver 20 mio. kr. hos Den Danske Bank og Unibank. Det likvide beredskab udgør således pr. 30/ ,2 mio. kr. Selskabets direktion har kontaktet de to bankforbindelser med henblik på at sikre finansieringsbehovet for det kommende regnskabsår. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 3

4 Vi har af selskabets direktion fået oplyst, at Unibank har tilbudt forlængelse af kassekreditten på 20 mio. kr. Derudover har banken tilbudt en udvidelse af bankengagementet på 10 mio. kr. i form af driftskredit eller anlægslån. Der er ligeledes oplyst, at Den Danske Bank 1350 har tilbudt en forlængelse af kassekreditten, dog reduceret fra 20 mio. kr. til 15 mio. kr. Vi har gennemlæst koncernbudgettet for 1999/2000, der blev godkendt på bestyrelsesmødet den 22. april Budgettet udviser et overskud efter skat på 20,4 mio. kr. Det fremgår af likviditetsbudgettet for 1999/2000, at det likvide beredskab er tilstrækkeligt til sikring af, at den budgetterede aktivitet kan gennemføres. En afgørende forudsætning for opnåelse af det budgetterede resultat er en omsætningsforøgelse på 68 mio. kr. svarende til 21,7 % samt en forøgelse af dækningsbidraget på 35 mio. kr. svarende til 16,5 % i forhold til 1998/ KOMMENTARER OG SUPPLERENDE OPLYSNINGER VEDR. MODERSELSKABET I forlængelse af revisionen af årsregnskabet vil vi udarbejde et særskilt notat til selskabets daglige ledelse indeholdende kommentarer til de etablerede forretningsgange og interne kontroller mv., herunder forhold som vi anbefaler ændret eller udbedret. Notatet vil blive drøftet med selskabets direktion samt økonomiog regnskabsansvarlige medarbejdere. Ingen af forholdene er af en karakter, der kræver omtale i revisionsprotokollen Længerevarende kontrakter, herunder igangværende arbejder Selskabet er ved at indarbejde systemer, der skal sikre, at for- og efterkalkulationer udarbejdes på et ensartet og systematisk grundlag. Det er oplyst os, at de 3 eksisterende projektstyringssystemer i løbet af det kommende år vil blive samlet i et system, således at de enkelte afdelinger arbejder med det samme time-sagsregistreringssystem. Selskabet har med virkning fra maj 1999 endvidere planlagt udarbejdelse af en formaliseret forretningsgang til sikring af, at der sker en tættere opfølgning på projekternes forløb. 3.3 Tilgodehavender fra salg Vi har stikprøvevis udsendt saldobreve til debitorerne for at få bekræftet tilgodehavenderne. Vi har herudover i forbindelse med vor revision af årsregnskabet sammen med selskabets medarbejdere gennemgået debitorkontiene for at vurdere boniteten, herunder hvorvidt de foretagne hensættelser til imødegåelse af tab kan betegnes som tilstrækkelige. Vor gennemgang har ikke givet os anledning til at tilsidesætte selskabets vurderinger.«det fremgår endvidere af revisionsprotokollatet, at revisorerne havde indhentet en ledelseserklæring fra selskabets direktion. I den pågældende ledelseserklæring har direktionen bl.a. bekræftet, at alle væsentlige kontrakter, transaktioner og andre forhold, der har betydning for revisionen af regnskabet for moderselskabet og koncernen, var kommet til revisionens kendskab, og at alle væsentlige indgåede kundekontrakter om levering af edb-ydelser, herunder aftaler om driftsservice, uddannelse m.v., var korrekt periodiseret. I revisorernes notat af 20. september 1999 vedrørende selskabets forretningsgange og interne kontroller til selskabets ledelse (management letter) hedder det bl.a.:»6. IGANGVÆRENDE ARBEJDER OG LÆNGEREVARENDE KONTRAKTER I forbindelse med vor gennemgang af de igangværende arbejder og længerevarende kontrakter fik vi forelagt opgørelser over de afholdte udgifter eksklusive allokerede lønomkostninger. Opgørelserne blev indarbejdet i regnskabsposten: Igangværende arbejder. I overensstemmelse med den under pkt. 2 anbefalede ændring af opstillingen af selskabets resultatopgørelse, specielt med hensyn til henførsel af lønudgifter til dækningsbidraget vil vi anbefale, at lønudgifter, der udgør en væsentlig omkostning ved udvikling af større projekter, som led i styringen af projekternes økonomi, løbende henføres til projekterne. Vi vil endvidere anbefale, at der snarest udarbejdes skriftlige forretningsgange til sikring af, at der sker en tættere opfølgning på projekternes forløb. 7. TILGODEHAVENDER FRA SALG 7.1. Aldersfordelt saldoliste Vi har konstateret, at der ligeledes for det nye MMS Softbasesystem gælder, at kreditnotaer udstedes med en forfaldsdato, der er forskellig fra den oprindelige forfaldsdato på fakturaen. Dette medfører i lighed med tidligere år, at den aldersopdelte saldoliste ikke er korrekt. Vi skal anbefale, at der sikres mulighed for udarbejdelse af en mere informativ aldersfordelt saldoliste. 8. INDTÆGTSKRITERIER Selskabets aktiviteter ændres løbende i takt med den omstillingsproces, selskabet har gennemført. De nye aktiviteter medfører i et vist omfang debat vedrørende selskabets indtægtskriterier for de eksisterende og kommende indtægtskilder. Til styrkelse af forretningsgangen skal vi anbefale, at DDE generelt præciserer selskabets kriterier for indtægtsførsel skriftligt, eksempelvis i en økonomimanual.«af ehusets budget for perioden 1. maj april 2000, der var godkendt på et bestyrelsesmøde den 22. april 1999, fremgår, at der budgetteredes med et overskud i 1999/2000 på ca. 20 mio. kr. I budgetredegørelsen hedder det bl.a.:»1998/99 er året, hvor DDE demonstrerede evnen til at erstatte dækningsbidrag fra nysalg af Supermax produkter og afgang af Supermax baserede kontraktydelser med et større dækningsbidrag baseret på organisationens transformerede viden i form af salg af nye software-, system-, og ydelsesprodukter samt indkøbte hardwareprodukter og kontraktydelser herpå Månedsopdelt resultatopgørelse Der er indarbejdet en sæsonfordeling af omsætning og dækningsbidrag, der er i overensstemmelse med den realiserede og estimerede sæsonfordeling i 1998/99 med tillæg af den gennemsnitlige stigning i 1999/00 i dækningsbidraget på 13 %, således at de hidtil uundgåelige sæsonophobninger i forbindelse med halvår- og helårsregnskabet er bibeholdt i budgettet.«forud for revisionen af årsregnskabet for 1998/99 havde revisorerne udarbejdet et fælles planlægningsnotat vedrørende revisionen. Det anføres indledningsvis i notatet, at formålet med planlægningsnotatet er at foretage en foreløbig vurdering af den samlede revisionsrisiko forbundet med at udføre revisionen for regnskabsåret 1. maj 1998 til 30. april 1999 samt dimensionere revisionsarbejdets art og omfang i overensstemmelse hermed. Af notatet fremgår endvidere bl.a.:»vi har i forbindelse med vor generelle gennemgang vurderet, at der ikke er større risici i de eksterne forhold. Derimod har vi konstateret, at der har været risici i de interne forhold, bl.a. på grund af klientens generelle holdning til interne kontroller. På grundlag af vor generelle gennemgang af de enkelte områder har vi konstateret, at der er mindre risiko ved de rutineprægede transaktioner (f.eks. debitorer, kreditorer og anlægskartotek), og at der - på grund af, at budgettet tillægges ganske stor betydning - er væsentlig risiko omkring periodisering. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 4

5 Der er i sidste års regnskabsmeddelelse lovet et positivt resultat for 1998/99, og vi skal derfor være ekstra opmærksomme på»pyntning«af resultatet eksempelvis med periodisering af leverancer og hensættelser til tab Tillid til virksomheden Konklusion: Moderat tillid til virksomheden (iboende risiko) Væsentlige revisionsområder Selskabet er en kombineret handels-, service- og i mindre omfang end tidligere lidt produktionsvirksomhed. Aktiviteten er især koncentreret omkring salg af software og hardware og udvikling heraf. Vi har derfor ved udførelse af revisionen valgt at lægge hovedvægten på varesalg, debitorer og periodisering af igangværende arbejder. Resultatet er især følsom overfor vurdering af leveringstidspunkter (herunder igangværende arbejder) og periodisering af serviceaftaler og øvrige poster.«der er i notatet fastlagt et væsentlighedsniveau på 1,6 mio. kr. Det fremgår endvidere af notatet, at Lund Thomsen varetog hovedparten af revisionen. Deloitte skulle revidere varesalg og debitorer, mens Lund Thomsen skulle revidere de øvrige revisionsområder. Denne arbejdsfordeling var gældende for hele perioden, hvor Lund Thomsen og Deloitte varetog revisionen af selskabet. Af et notat af 22. oktober 2007 udarbejdet af Leif Tomasson fremgår, at Leif Tomasson deltog i Lund Thomsens revisionsteam ved revisionen af årsregnskabet for 1998/99, og at han foretog gennemgang af Deloittes revision. Gennemgangen blev foretaget ved gennemlæsning af Deloittes arbejdspapirer og revisionsdokumentation, og på tilsvarende vis gennemgik Deloitte Lund Thomsens arbejdspapirer og revisionsdokumentation. Der blev udarbejdet et fælles revisionsmemo som konklusion på den samlede revision af årsregnskabet for 1998/99. Jyske Banks långivning På baggrund af en henvendelse fra ehuset til Jyske Banks direktion med henblik på Jyske Banks eventuelle overtagelse af ehusets engagement med Den Danske Bank blev der den 11. juni 1999 afholdt et møde med deltagelse af ehusets økonomichef John Hoffman samt Jan Jørgensen og Mikael Petersen fra Jyske Bank. På mødet udleverede John Hoffman dels et årsregnskab for 1998/99, der skulle godkendes på bestyrelsesmøde den 15. juni 1999, dels budgettet for 1999/2000, der var godkendt på et bestyrelsesmøde den 22. april Det fremlagte årsregnskab og budget indeholder håndskrevne bemærkninger, der er tilføjet af Jyske Banks repræsentanter. Blandt andet er der i regnskabet under koncernens hovedtal tilføjet sammenligningstal for regnskabsåret 1993/1994. Mandag den 14. juni 1999 blev der endvidere holdt et møde hos ehuset i Herlev med deltagelse af Leif Bundgaard og Mikael Petersen fra Jyske Bank samt direktør B og John Hoffmann fra ehuset. Mikael Petersen udarbejdede på grundlag heraf et notat af 14. juni 1999, hvoraf fremgår bl.a.:»nærværende drejer sig om følgende: Nybevilling af tkr kr. Overtagelse af engagement fra Den Danske Bank A/S. Med baggrund i direktør B's kontakt til bankens direktion har vi afholdt møde med direktør B samt underdirektør John Hoffmann (økonomi/adm.) med henblik på overtagelse af selskabets engagement hos Den Danske Bank. Selskabet ønskede at skifte bank, idet forholdet på det sidste var blevet meget anstrengt. Selskabet havde tidligere haft et godt forhold til DDB, hvilket efter Knud Sørensens afgang var blevet ændret radikalt. Selskabet fører tillige tkr engagement i UNIBANK A/S.«Notatet beskriver herefter virksomheden, herunder særligt den omstilling af forretningsgrundlaget, som 1352 virksomheden havde gennemgået samt den deraf følgende personale- og organisationsudvikling. Endvidere fremgår:»dde har en vision om, at de i år 2003 er den foretrukne blandt de største uafhængige IT-Leverandører i Danmark baseret på kompetence, soliditet, rettidig omhu og viden på forkant af den teknologiske udvikling I 2003 har de to brancheløsninger og er i Danmark leverandør til 30 % af de 500 største private virksomheder og til 50 % af de offentlige virksomheder. I 2003 er kursen på DDE's aktier tredoblet. Kunder, medarbejdere og aktionærer er stolte og tilfredse. Væksten skal primært ske ved opkøb af andre virksomheder der passer ind i DDE's forretningsområder. Selskabet har en intention om, at omsætningen på 3 til 5 års sigt skal runde en milliard Ledelsens kompetence: Det er vores opfattelse at ledelsen består af kompetente og handlekraftige personer, der såfremt det kræves er indstillet på at udføre radikale ændringer i organisationen. Før 1996 kunne man måske betvivle ledelsens kompetence og handlekraft set i lyset af, at de gennem en årrække havde kørt med underskud uden at reagere herpå. Dette skyldes måske, at det bærende produkt i selskabet var deres egen udviklede server Supermax, der tidligere havde genereret pæne overskud.«ved brev af 14. juni 1999 fra Jyske Bank v/leif Bundgaard og Mikael Petersen til ehuset bekræftede banken i fortsættelse af mødet hos selskabet samme dag, at banken var indstillet på at stille en kreditfacilitet til rådighed for selskabet. De nærmere vilkår og betingelser var vedlagt. Det fremgår heraf bl.a.»vi tilbyder en samlet ramme for kassekredit på kr. Kreditfaciliteten stilles til rådighed på samme vilkår, som er tilfældet for selskabets kreditter i Unibank A/S. Som De oplyste på mødet, stilles der ikke sikkerhed for engagementet i Unibank A/S, hvorfor engagementet i Jyske Bank A/S ligeledes etableres på blancobasis. «Jyske Bank A/S udarbejdede endvidere et notat med en regnskabsanalyse og kommentarer om selskabet, herunder med en styrkeprofil for selskabet. Det fremgår ikke af notatet, hvornår dette er udarbejdet. Notatet indeholder en opstilling og analyse af regnskabstal for regnskabsårene 1997/98 og 1998/99 samt budgettal for 1999/2000. Endvidere er bl.a. anført følgende:»indtjening Årets resultat er på kr. 7,4 mio. mod underskud på kr. 9,7 mio. året før. Årsagen til det væsentligt forbedrede regnskab skyldes en gennemgribende omstilling af virksomhedens forretningsgrundlag, der startede tilbage i 1996, og nu er slået endeligt igennem. Omstillingsprocessen er tilendebragt, og for året 1999/2000 forventes et resultat på omkring kr. 25,0 mio. EGENKAPITAL Egenkapitalen vurderes reel, idet den primært er bundet op på ejendomme og tilgodehavender FREMTIDSUDSIGTER Virksomheden ønsker i år 2003 at være den foretrukne blandt de største uafhængige IT-leverandører i Danmark baseret på kompetence, soliditet, rettidig omhu og viden på forkant med den teknologiske udvikling. Visionen er også at kunne tiltrække markedets Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 5

6 bedste medarbejdere, og endvidere være leverandør til 30 % af de 500 største virksomheder i Danmark, og til 50 % af de offentlige virksomheder. Omsætningen forventes inden for 3-5 år at udgøre omkring kr. 1,0 mia.«notatet indeholder desuden en såkaldt styrkeprofil af selskabet, hvor selskabet på nærmere angivne områder, f.eks. strategi, ledelse m.v., er vurderet ud fra en karakterskala med karaktererne , hvor 1 er bedst. Virksomhedens strategi har fået karakteren 1, idet det er anført, at virksomheden efterlever sin strategi fuldt ud, hvilket er dokumenteret gennem de seneste års omstilling fra egen produktion til kundevendte aktiviteter.»branchen/markeder«har fået karakteren 3, idet det er anført, at virksomheden opererer på markedet for videnstunge IT-løsninger, der ikke er et særligt konjunkturfølsomt marked. Ledelsen har ligeledes fået karakteren 3, idet det er anført:»den nuværende ledelse, der har stået i spidsen for virksomhedens omstrukturering fremstår som kompetente og handlekraftige personer, der såfremt det kræves er indstillet på at udføre radikale ændringer i organisationen. Ledelsens kompetence og handlekraft dokumenteres af, at virksomheden i regnskabsåret 1998/99 for første gang i mange år har haft overskud.«regnskab har fået karakteren 5. Det er herom anført:»regnskabet aflægges efter normale principper. Seneste 2 års regnskaber er aflagt efter samme princip. Der er blank påtegning.«den samlede styrkeprofil har fået karakteren 5. ehuset besluttede at lade Jyske Bank træde i stedet for Den Danske Bank. Jyske Bank har endvidere udarbejdet en bevillingsseddel til intern brug vedrørende det bevilligede lån. Det fremgår heraf:»beslutning Indstillet bev. Bevilget Effektueret JB8591 Mikael H. Petersen JB2438 Leif Bundgaard JB6241 Dorte J. Kristensen 1353 Henset til at de gennemførte ændringer af virksomhedens forretningkoncept nu er slået igennem med et tilfredsstillende resultat vurderer vi, at fremtidsudsigterne virker realistiske. Der er tale om overtagelse af nuværende facilitet i DDB, idet ledelsen i DDE A/S efter Knud Sørensen's afgang ikke længere har den bedste kemi med direktionen i DDB. DDE A/S har selv rettet henvendelse til JB's direktion i forbindelse med evt. bankskifte. Kreditten i DDB er ikke opsagt. Der er ikke tale om nogen udvidelse af engagementet i forbindelse med overtagelsen, ligesom forudsætningen for samarbejdet er en ligelig fordeling af forretningerne imellem UNI og nu JB. Kommentarer til engagement og blanco: Engagementet er tilbudt på blancobasis, idet nuværende samarbejdspartnere hhv. UNI og DDB heller ikke har sikkerhed for deres engagementer. Begrundet indstilling i sammendrag: Nærværende indstilles til bevilling, idet vi er af den overbevisning, at de ændringer der er foretaget i virksomheden også fremover vil generere en tilfredsstillende indtjening. Vi finder endvidere ledelsen og øvrige storaktionærer (LD) kompetente og visionære, og der er en tæt opfølgning mellem økonomi og salgsfunktionen. Virksomhedens kapitalforhold er endvidere tilfredsstillende, hvorfor vi vurderer bankens risiko for minimal. Den 21. juni 1999 Mikael Petersen JB8591 Bevillingskommentar Indstilling følges, idet der ved bevilling er lagt vægt på øvrige oplysninger, herunder ledelsens planer/ideer for finansiering af den forventede, fremtidige vækst /Leif Bundgaard«Den 21. september 1999 blev der overført kr. til Den Danske Bank. Jyske Bank bevilligede endvidere den 19. oktober 1999 en garantiramme på 4 mio.kr. Den 15. juni 2000 bevilligede Jyske Bank en forhøjelse af kassekreditten med 10 mio. kr., således at kreditten herefter udgjorde 30 mio. kr. Årsregnskabet for 1999/2000 Af ehusets årsregnskab for 1999/2000 fremgår, at årets resultat var et overskud på 10,8 mio. kr. Omsætningen var steget til 359 mio. kr., og egenkapitalen pr. 30. april 2000 udgjorde 85 mio. kr. Regnskabet har blank revisionspåtegning, der svarer til revisionspåtegningen på regnskabet for 1998/99. Af årsberetningen fremgår, at bestyrelsen vurderede resultatet som acceptabelt. Det fremgår endvidere, at selskabet i det forløbne halvår havde anvendt navnet ehuset DDE som betegnelse for selskabets aktiviteter. Dette var sket i forbindelse med relancering af selskabets position på markedet som en virksomhed, der fokuserede på inter- og intranetmarkedet samt den bagvedliggende tekniske ekspertise. Det fremgår yderligere, at selskabets fokusering på interog intranetmarkedet var planlagt styrket i det kommende år gennem en udvidelse af kapitalgrundlaget ved udbud af nye aktier efter generalforsamlingens godkendelse. Tidspunktet for og størrelsen af kapitaludvidelsen var ikke fastsat. Af regnskabets afsnit om»anvendt regnskabspraksis«fremgår følgende:»resultatopgørelse Nettoomsætning Nettoomsætningen omfatter faktureret salg med fradrag af returvarer, prisreduktioner og rabatter, der er direkte relateret til salget. Salget indtægtsføres i henhold til faktureringsprincippet. I det omfang, der i koncernen arbejdes på en kontrakt, der strækker sig over flere regnskabsperioder, indtægtsføres en til færdiggørelsesgraden af arbejderne beregnet del af det forventede dækningsbidrag.«af revisionsprotokollat af 13. juni 2000 vedrørende årsregnskabet for 1999/2000 fremgår samme beskrivelse af revisionens tilrettelæggelse og udførelse som i regnskabet for 1998/99. Endvidere fremgår:»2.2. Økonomisk stilling Selskabets to bankforbindelser har efter det for os oplyste givet tilsagn om at medvirke til at sikre finansieringsbehovet for det kommende rgenskabsår. Unibank A/S har tilbudt en forlængelse samt en udbygning af kassekreditten til 34,5 mio. kr. Derudover har banken tilbudt en udvidelse af engagementet med 10 mio. kr. i form af et anlægslån. Der er oplyst, at Jyske Bank A/S har tilbudt en forlængelse samt udbygning af kassekreditten fra 20 mio. kr. til 30 mio. kr Længerevarende kontrakter, herunder igangværende arbejder Med virkning fra januar 2000 har selskabet indført et fælles timeregistreringssystem, der bl.a. anvendes til indrapportering af timer og dermed styring af igangværende projekter. Der foreligger dog Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 6

7 fortsat ingen formaliserede forretningsgange, der er fælles for alle projekter gældende for bl.a. efterkalkulationer og rapportering til ledelsen. Det er overfor os oplyst, at selskabet arbejder på udarbejdelse af formaliserede forretningsgange, der forventes implementeret inden udgangen af år Tilgodehavender fra salg 1354 Varedebitorernes størrelse er påvirket af, at 20 % af årsomsætningen er faktureret i april måned. Selskabet har oplyst, at en del af de overforfaldne tilgodehavender kan tilskrives, at indbetalinger afventer udestående færdiggørelsesarbejder. Ledelsen anser disse færdiggørelsesarbejder for at være mindre væsentlige og har derfor ikke foretaget reservationer i regnskabet til dækning heraf. Der foreligger ikke i tilstrækkeligt omfang dokumentation for færdiggørelsernes omfang, men vi har ud fra en helhedsvurdering af regnskabet taget ledelsens vurdering til efterretning. Vi anbefaler, at selskabet fremover i regnskabet indarbejder reservationer til færdiggørelsesarbejder.«det fremgår endvidere af revisionsprotokollatet, at revisorerne havde indhentet en ledelseserklæring fra selskabets direktion. I den pågældende ledelseserklæring har direktionen bl.a. bekræftet, at alle væsentlige kontrakter, transaktioner og andre forhold, der har betydning for revisionen af regnskabet for moderselskabet og koncernen, var kommet til revisionens kendskab, og at alle væsentlige indgåede kundekontrakter om levering af edb-ydelser, herunder aftaler om driftsservice, uddannelse m.v., var korrekt periodiseret. Af revisorernes notat af 10. august 2000 vedrørende selskabets forretningsgange og interne kontroller til ledelsen (management letter) fremgår bl.a. følgende:»6. IGANGVÆRENDE ARBEJDER OG LÆNGEREVARENDE KONTRAKTER Det er overfor os oplyst, at selskabet i regnskabsåret 2000/2001 har indført et fælles timeregistreringssystem, der bl.a. anvendes til indrapportering af timer og dermed styring af de igangværende projekter. Det er endvidere oplyst, at selskabet arbejder på udarbejdelse af formaliserede forretningsgange, der forventes implementeret inden udgangen af år Vi har anbefalet, at de formaliserede arbejdsgange udarbejdes snarest gældende for alle selskabets og koncernens projekter, herunder at disse indeholder principper for for- og efterkalkuleringer mv. 7. TILGODEHAVENDER FRA SALG Vi har konstateret, at selskabet løbende foretager fakturering uden angivelse af forfaldsdato på fakturaen. Årsagen tilskrives ofte, at indbetalinger fra kunder ikke modtages førend færdiggørelse og godkendelse af projektet er sket. Selskabet foretager ikke reservation til færdiggørelse af disse udestående arbejder. Vi skal anbefale, at udestående færdiggørelsesarbejder løbende vurderes, og at der foretages reservation hertil, ligesom vi skal anbefale, at der løbende udskrives en liste, som viser omfanget af ovenstående faktureringer uden forfaldsdato, og at denne liste gennemgås. 8. INDTÆGTSKRITERIER. Selskabets aktiviteter er løbende ændret i takt med den transformation, selskabet har gennemført. De nye aktiviteter medfører i et vist omfang debat og usikkerhed om selskabets indtægtskriterier for eksisterende og fremtidige indtægtskilder. Især licensindtægter, indtægter fra FM-driftsløsninger, serviceydelser i form af klippekort samt periodisering af alle udførte serviceydelser (timesalg). Til styrkelse af forretningsgangen og for at opnå en bedre periodisering af selskabets omsætning skal vi i lighed med sidste år anbefale, at DDE generelt præciserer selskabets indtægtskriterier for de kommende indtægtstyper skriftligt, eksempelvis i en økonomimanual.«forud for revisionen af årsregnskabet for 1999/2000 havde revisorerne på samme måde som for 1998/99 udarbejdet et fælles planlægningsnotat med det formål at foretage en foreløbig vurdering af den samlede revisionsrisiko forbundet med at udføre revisionen for regnskabsåret 1. maj 1999 til 30. april 2000 samt at dimensionere revisionsarbejdets art og omfang i overensstemmelse hermed. Af notatet fremgår bl.a.:»vi har i forbindelse med vor generelle gennemgang vurderet, at der ikke er større risici i de eksterne forhold. Derimod har vi konstateret, at der har været risici i de interne forhold, bl.a. på grund af klientens generelle holdning til interne kontroller. På grundlag af vor generelle gennemgang af de enkelte områder har vi konstateret, at der er mindre risiko ved de rutineprægede transaktioner (f.eks. debitorer, kreditorer og anlægskartotek), og at der - på grund af, at budgettet tillægges ganske stor betydning - er væsentlig risiko omkring periodisering. Der er i sidste års regnskabsmeddelelse lovet et positivt resultat for 1999/2000 i størrelsesorden mio.kr., ligesom selskabet står overfor en emission og vi skal derfor være ekstra opmærksomme på»pyntning«af resultatet eksempelvis med periodisering af leverancer og hensættelser til tab Tillid til virksomheden Konklusion: Moderat tillid til virksomheden (iboende risiko) Væsentlige revisionsområder Vi har derfor ved udførelse af revisionen valgt at lægge hovedvægten på varesalg, debitorer og periodisering af igangværende arbejder. Resultatet er især følsom overfor vurdering af leveringstidspunkter (herunder igangværende arbejder) og periodisering af serviceaftaler og øvrige poster. Der lægges tillige i relation til fuldstændighed hovedvægt på periodisering af kreditorer.«1355 Der er i notatet fastlagt et samlet væsentlighedsniveau for koncernen på 2 mio. kr. Af et internt notat af 24. september 2007 vedrørende review af revisionen for 1999/2000 udarbejdet af Lene Møller Rønfeldt fremgår det, at revisionen af ehuset for regnskabsåret 1999/2000 blev gennemgået ved gensidig review af arbejdspapirer med Karsten Andersen fra Deloitte og Lene Rønfeldt fra Lund Thomsen den 12. juni Det gensidige review blev gennemført ved en gennemgang af arbejdspapirerne uddybet ved mundtligt interview. Det fremgår, at der ikke under den udførte review blev fundet forhold i Deloittes revision, som gav anledning til bemærkninger. Forløbet fra 1. maj 2000 til selskabets konkurs den 6. juli Det fremgår af direktionens månedsrapport for juli 2000, at der i juli var realiseret et underskud på 6,6 mio. kr. For 1. kvartal var der realiseret et akkumuleret underskud på 32,5 mio, kr. mod et budgetteret underskud på 16,3 mio. kr. Omsætningen i 1. kvartal udgjorde 62,6 mio. kr. mod budgetteret 89,9 mio. kr. Det fremgår endvidere, at halvårsresultatet forventedes at blive negativt med 6,5 mio. kr. mod et budgetteret overskud på 2,1 mio. kr. Estimatet for helåret var et overskud på 29,5 mio. kr. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 7

8 Den 16. august 2000 udsendte ehuset en børsmeddelelse, hvor det blev oplyst, at ledelsen efter afslutningen af industriferien havde foretaget en omfattende gennemgang af selskabets driftssituation med henblik på en fornyet bedømmelse af forventningerne til omsætning og resultat for regnskabsåret 2000/2001. På baggrund heraf ville formanden på generalforsamlingen samme dag oplyse, at bestyrelsen for helåret forventede et resultat før skat på ca. 20 mio. kr. efter en vækst i omsætningen på 30 % til ca. 465 mio. kr. Af direktionens månedsrapport for august 2000 fremgår, at der i august var realiseret et underskud på 6,8 mio. kr., og at der for perioden maj-august 2000 var et akkumuleret underskud på 39,2 mio. kr. Omsætningen i august udgjorde 22,9 mio. kr. mod budgetteret 36,6 mio. kr. For perioden maj-august 2000 udgjorde omsætningen 85,5 mio. kr. mod budgetteret 126,5 mio. kr. Den lave omsætning i august havde ikke ændret direktionens forventninger til resultatet for 2. kvartal, således at halvårsresultatet fortsat forventedes at blive negativt med ca. 6,5 mio. kr. Der forventedes fortsat et helårsresultat på ca. 20 mio. kr. Af direktionens månedsrapport for september 2000 fremgår, at der i september var realiseret et underskud på 4 mio., og for perioden maj-september 2000 var der et akkumuleret underskud på 43,3 mio. kr. Omsætningen i september udgjorde 28 mio. kr. mod budgetteret 47,6 mio. kr. Omsætningen for perioden maj-september 2000 udgjorde 113,5 mio. kr. mod budgetteret 174 mio. kr. Halvårsresultatet forventedes nu at blive et underskud på ca. 9 mio. kr., mens forventningen til helårsresultatet fortsat var et overskud på ca. 20 mio. kr. Af direktionens månedsrapport for oktober 2000 fremgår, at der i oktober var et overskud på 34,3 mio. kr., og for 1. halvår 2000 var der et akkumuleret underskud på 9 mio. kr. Omsætningen i oktober udgjorde 85,5 mio. kr. mod budgetteret 62 mio. kr. Omsætningen i 1. halvår udgjorde 199 mio. kr. mod budgetteret 236 mio. kr. Der forventedes et overskud på 5,3 mio. for 3. kvartal, og det er anført, at der styredes mod et overskud på 25 mio. kr. for hele året. Af direktionens månedsrajprport for november 2000 fremgår, at der i november var et underskud på 15 mio. kr. For perioden majnovember 2000 var der et akkumuleret underskud på 24 mio. kr. Omsætningen i november udgjorde 16,5 mio. kr. mod en budgetteret omsætning på 45,5 mio. kr. Omsætningen i perioden maj-november udgjorde 215,4 mio. kr. mod budgetteret 281,6 mio. kr. Forventningen til helårsresultatet var et overskud på ca. 20 mio. kr. Den 13. december 2000 udsendte ehuset en regnskabsmeddelelse vedrørende halvårsregnskabet, hvor forventningen om et resultat for regnskabsåret 2000/2001 på ca. 20 mio. kr. på basis af en fremgang i omsætningen på 30 % til ca. 465 mio. kr. blev fastholdt. Af direktionens månedsrapport for december 2000 fremgår, at der i december var et underskud på 3,2 mio. kr. For perioden majdecember 2000 var der et akkumuleret underskud på ca. 27 mio. kr. Omsætningen i december udgjorde 40,3 mio. kr. mod budgetteret 55,6 mio. kr. Den samlede omsætning i perioden maj-december 2000 udgjorde 256 mio. kr. mod budgetteret 337 mio. kr. Forventningen til årsresultatet var uændret et overskud på ca. 20 mio. kr. Af direktionens månedsrapport for januar 2001 fremgår, at der i januar var et underskud på 5,8 mio. kr. Det akkumulerede resultat for perioden maj 2000 til januar 2001 var et underskud på ca. 33 mio. kr. Omsætningen i januar udgjorde 37,5 mio. kr. mod budgetteret 44,2 mio. kr. Den samlede omsætning i perioden maj 2000 til januar 2001 udgjorde 293 mio. kr. mod budgetteret 381 mio. kr. Af afsnittet»direktionens vurdering og forventninger til fremtiden«fremgår bl.a. følgende:»resultat er fortsat utilfredsstillende på grund af et manglende salg. For at realisere et positivt resultat på de forventede 20 mio. kr. er kravet til dækningsbidraget i de sidste 3 måneder af regnskabsåret ca. 123 mio. kr. Det er på trods af store forventninger til salget i 4. kvartal ikke realistisk at nå dette niveau. I den forbindelse er der iværksat indsatser til maksimal reduktion af omkostningsniveauet, herunder reduktion af antal medarbejdere i niveauet medarbejdere i perioden indtil 30. april Herunder er planen for næste regnskabsår at begrænse Account salg, der ikke har formået at realisere egentligt salg af flere leverende enheder til samme kunde Samtidig arbejder ledelsen på salgssiden på gennemgang af kundesager, der skal øge salget i forhold til det estimerede. Der forventes på den baggrund et resultat på 0-5 mio. kr.«den 27. februar 2001 kl. 19 blev der holdt et bestyrelsesmøde i ehuset. Ud over bestyrelsen deltog revisorerne Henning Lund Thomsen og Kim Gerner. Af mødereferatet fremgår bl.a.:»formanden indledte med at redegøre for hændelsesforløbet. Kresten Kloch havde i løbet af ugen fået begrundet mistanke om, at der var noget galt med halvårsresultatet pr. 30/ samt med årsregnskabet pr. 30/ Kresten havde med hjælp af John Hoffman fået fat i original listen over tvivlsomme fakturaer pr. 30/ samt fået rekonstrueret en liste over tvivlsomme fakturarer pr. 30/ Summen var på henholdsvis 18 mio. kr. og 17 mio. kr. A informerede formanden, der var i Norge, fredag aften den 23. februar. Revision, A og Kresten Kloch mødtes mandag aften den 26. februar hjemme hos formanden, hvor sagen blev gennemgået Man enedes der om, at indkalde bestyrelsen til et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften den 27. februar samt at få sagen yderligere belyst, herunder konfrontere B med beskyldningerne. Revisorerne refererede herefter det tre timer lange møde, som havde været afholdt tirsdag morgen den 27. februar og som havde Bente Holm Skov som bisidder. Ved forelæggelse af de tidligere omtalte faktura bilag, bekræftede B, at disse var blevet indtægtsført, uagtet at der var tale om en grov»pynten«på regnskabet. B meddelte endvidere, at dette alene var sket for at gavne virksomheden, og at der ingen personlig vinding var forbundet med arrangementet. John Hoffmann havde været vidende om forholdene, men ellers havde der ikke været andre indblandet. I forbindelse med fastlæggelse af halvårsregnskabet havde B givet udtryk for, at direktionskollegerne nok burde havde vidst det. Dette var ikke blevet gentaget senere på dagen. «Det blev på bestyrelsesmødet besluttet at bortvise direktør B for grov manipulation af virksomhedens regnskaber. Af mødereferatet fremgår endvidere:»herefter fortsatte bestyrelsesmødet med deltagelse af revisionen og direktionen. På formandens direkte spørgsmål bekræftede A og C, at de intet kendte til uregelmæssighederne. Dette blev også underbygget af den kendsgerning, at de begge to havde købt aktier i regnskabsåret. Direktionen forelagde herefter forventningerne til årsregnskabet 2000/2001 og det lå klart, at man ikke kunne nå et resultat på +20 mio. kr., som tidligere meddelt, og at en nedjustering var nødvendig. Efter gennemgang af de forventede ordrer og deraf følgende dækningsbidrag samt omkostninger blev det besluttet, at et nulresultat var et realistisk skøn. Da bestyrelsen ikke ønskede igen at skulle komme med en nedjustering, blev det besluttet set med konservative øjne, at udmeldingen skulle lyde på et nulresultat. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 8

9 Fondsbørsmeddelelsen blev herefter gennemarbejdet og efter en del rettelser afsendt til Københavns Fondsbørs. kl. ca tirsdag aften den 27. februar.«i fondsbørsmeddelelsen af 27. februar 2001 meddelte ehuset, at der var konstateret uregelmæssigheder vedrørende selskabets fakturering, idet det var konstateret, at nogle fakturaer var udstedt for tidligt i forhold til de underliggende leverancer, hvorved tilgodehavender var opført med for store beløb. Det oplystes, at disse uregelmæssigheder havde præget regnskaberne over flere år. Ved afslutningen af såvel regnskabsåret 1999/2000 som første halvdel af det igangværende regnskabsår var der tale om en for tidlig fakturering med en samlet resultatpåvirkning på ca. 20 mio. kr., og egenkapitalen primo det igangværende regnskabsår var ikke 85 mio. kr., men ca. 65 mio. kr. Det blev endvidere meddelt, at direktør B var blevet bortvist, og at der forventedes et nulresultat for regnskabsåret 2000/2001. Af direktionens månedsrapport for februar 2001 fremgår, at resultatet i februar var et underskud på 13,4 mio. kr., og at det akkumulerede underskud var vokset til ca. 46 mio. kr. Omsætningen i februar udgjorde 22,5 mio. kr. mod budgetteret 43,8 mio. kr. Den samlede omsætning fra maj 2000 til februar 2001 udgjorde 315,7 mio. kr. mod budgetteret 425 mio. kr. Det fremgår af referat fra bestyrelsesmøde den 7. marts 2001, at estimatet for regnskabsåret 2000/2001 var en omsætning på 460 mio. kr. og et nulresultat. Af referat fra bestyrelsesmøde den 22. marts 2001 fremgår, at der nu var estimeret et underskud på 55 mio. kr. Den 23., 24. og 25. marts 2001 blev der afholdt møder med Unibank og Jyske Bank. På et bestyrelsesmøde senere på dagen den 25. marts 2001 blev det under forudsætning om en ekstra kreditfacilitet på 30 mio. kr. vedtaget at fortsætte driften af selskabet mandag morgen. Bestyrelsesmødet blev genoptaget morgenen efter, og det anføres i referatet, at det her blev bekræftet, at Unibank ville stille en ekstra kreditfacilitet på i alt 30 mio. kr. til rådighed I fondsbørsmeddelelse af 26. marts 2001 meddelte selskabet en ny nedjustering, idet der nu forventedes en omsætning på 397 mio. kr. og et underskud på ca. 55 mio. kr. Herefter ville egenkapitalen pr. 30. april 2001 udgøre 5-10 mio.kr. Af fondsbørsmeddelelsen fremgår tillige bl.a. følgende:»det budgetterede underskud på 55 mill. kr., består af tre elementer. 28 mill. kr. skyldes manglende salgsindtægter 10 mill. kr. skyldes regulering m.v. vedrørende den ukorrekte indtægtsføring af fakturaer, som blev omtalt i fondsbørsmeddelelsen af 27. februar. 17 mill. kr. er eengangsudgifter til bl.a. allerede besluttede og gennemførte fratrædelser samt omkostninger i forbindelse med en tidligere påtænkt, men nu aflyst børsemmission.«det oplystes endvidere, at der havde været ført forhandlinger med selskabets bankforbindelser, og at selskabets kreditramme var blevet forøget. Yderligere oplystes, at bestyrelsen havde iværksat en undersøgelse af, hvorledes selskabets ejerstruktur bedst kunne tilpasses den fremtidige udvikling i branchen. Endvidere fremgår følgende:»i fondsbørsmeddelelsen af 27. februar 2001 blev det meddelt, at de tidligere offentliggjorte regnskabstal, som en konsekvens af de konstaterede uregelmæssigheder ville blive gennemgået og at korrigerede regnskabstal ville blive offentliggjort. En sådan gennemgang pr og er nu foretaget med bistand fra selskabets revisorer. Gennemgangen giver anledning til følgende korrektioner: Egenkapitalen pr reduceres med 13 mill. kr. fra mill.kr. til mill. kr. Egenkapitalen pr reduceres med 16 mill. kr. fra mill. kr. til mill. kr. Årets resultat i 1999/00 reduceres med 3 mill. kr. fra mill. kr. til mill.kr. Korrektionerne af regnskabstallene, der kan henføres til de enkelte år, er i et vist omfang baseret på vurderinger, det ikke i fuldt omfang har været muligt at efterprøve. Ovennævnte korrektioner er derfor forbundet med usikkerhed.«ifølge direktionens månedsrapport for marts 2001 var der et underskud i marts på 10,2 mio. kr. og et akkumuleret underskud på 56,6 mio. kr. I forbindelse med bestyrelsens konstatering af tegn på uregelmæssigheder havde bestyrelsen anmodet revisorerne om at foretage en gennemgang af tidligere offentliggjorte regnskabstal baseret på opgørelser over forudfaktureringer mv. pr. 30. april 1999 og 30. april 2000 udarbejdet af selskabets økonomiafdeling. I revisorernes»undersøgelse af forudfaktureringer mv. i ehusets regnskaber«af 23. april 2001 hedder det bl.a.:»gennemgangen har været væsentligt mere omfattende, end tilfældet er ved en sædvanlig revision. Vores foreløbige gennemgang gav anledning til følgende korrektioner af egenkapital og årets resultat i den af selskabet udsendte fondsbørsmeddelelse af Ifølge officielt regnskab t.kr. Korrektion t.kr. Korrigeret regnskab t.kr. Egenkapital (13.000) Egenkapital (16.000) Årets resultat 1999/ (3.000) Efter selskabet den orienterede Københavns Fondsbørs om ovennævnte korrektioner, er der fremkommet nye oplysninger, som bevirker, at korrektionen vedrørende og udgør t.kr. (afrundet fra t.kr.) henholdsvis t.kr. (afrundet fra t.kr.). Ud fra en helhedsvurdering - herunder den usikkerhed, der som nævnt ovenfor er knyttet til opgørelserne - er det vor opfattelse, at det ikke er påkrævet at korrigere den offentliggjorte fondsbørsmeddelelse. Den nævnte usikkerhed kom efter vor anbefaling til udtryk i selskabets offentliggørelse af de korrigerede regnskabstal. De i opgørelserne indeholdte forudfaktureringer mv. skal efter vores opfattelse betragtes som»fundamentale fejl«. Fundamentale fejl skal korrigeres regnskabsmæssigt ved korrektion af primo egenkapitalen i det regnskabsår, hvor fejlen opdages, ligesom der skal ske tilretning af sammenligningstal for tidligere år, således at sammenligneligheden opretholdes.«copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 9

10 Revisorernes redegørelse for undersøgelsen var vedlagt to lister over forudfaktureringer, der viste forudfaktureringer pr på kr. og pr på kr. Af direktionens månedsrapport for april 2001 fremgår, at der i april var et underskud på 16,2 mio. kr. Det samlede resultat før associerede virksomheder og skat var et underskud på 72,8 mio. kr., og resultatet efter associerede virksomheder og skat var et underskud på 79 mio. kr. Den samlede omsætning for hele året udgjorde 385 mio. kr. mod budgetteret 539,7 mio. kr. Det fremgår endvidere, at der i budgettet for 2001/2002 forventedes et overskud på 15 mio. kr. I en fondsbørsmeddelelse af 1. juni 2001 meddelte ehuset, at selskabet forventede et underskud på ca. 79 mio. kr. i regnskabsåret 2000/2001, samt at der forventedes et positivt resultat i regnskabsåret 2001/ I et revisionsprotokollat af 11. juni 2001 anførte Deloitte, at således som samarbejdet havde udviklet sig over det seneste år, havde Deloitte vanskeligt ved at se grundlaget for et fortsat samarbejde, og at det ikke ville være unaturligt at bringe samarbejdet til ophør fra selskabets førstkommende ordinære generalforsamling. Som tidligere anført standsede ehuset sine betalinger den 30. juni 2001 og blev taget under konkursbehandling den 6. juli Af den af kuratorerne udarbejdede konkursbalance af 20. april 2010 fremgår bl.a.:» AKTIVER: Aktiver i alt foreløbigt opgjort til PASSIVER: 93-krav 94-krav 95-krav 96-krav 97-krav Anmeldt med kr ,31, heraf tilbagekaldt kr ,34, udgået kr ,81 og afvist kr ,01, restbeløb, hvoraf kr ,93 er godkendt, 98-krav Anmeldt med kr ,00 Passiver i alt (usikrede), foreløbig afrundet til kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr. kr , , , ,90 49, , , ,08 «Jyske Bank havde oprindelig anmeldt et krav på , 05 i konkursboet, men tilbagekaldte anmeldelsen i Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalgs besvarelse af spørgsmål. Den 15. april 2004 har kurator Jørgen B. Elmer anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg om at besvare en række spørgsmål om kvaliteten af den af revisorerne i ehuset udførte revision. Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg har ved skrivelse af 20. april 2005 besvaret spørgsmålene. Det fremgår heraf bl.a.:» ehuset A/S var et børsnoteret selskab, der leverede løsnings- og totalleveancer med fokus på software og services. Selskabets drift bevirkede, at selskabet blev insolvent, og den 7. juli 2001 blev selskabet erklæret konkurs. Forud for konkursen blev der, jfr. Fondsbørsmeddelelse af 27. februar 2001, konstateret uregelmæssigheder i de regnskabsmæssige opgørelser for tidligere perioder. Uregelmæssighederne drejer sig om selskabets faktureringer, idet det konstateredes, at nogle fakturaer var udstedt for tidligt i forhold til de underliggende leverancer. Uregelmæssighederne har angiveligt præget regnskaberne over flere år. De har stillet udvalget følgende spørgsmål: Spørgsmål 1: Er års- og koncernregnskab for ehuset for 1998/99 og 1999/2000 aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik, når indtægtsperiodiseringsfejl har bevirket, at egenkapitalen ultimo årene er opgjort som det fremgår af foranstående sagsfremstilling? Spørgsmål 2: Er det i overensstemmelse med god revisionsskik at undlade at tage forbehold i revisionspåtegningen på regnskaberne for 1998/99 og 1999/2000 for ehuset, såfremt der i de pågældende regnskaber om anvendt regnskabspraksis er anført bl.a., at»tilgodehavender fra salg vurderes individuelt og værdiansættes til den værdi, hvortil de forventes at indgå«og»tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tabsrisici opgjort på grundlag af en individuel vurdering«, og regnskabernes tal samtidig indeholder tilgodehavender, (der henvises til redegørelsen af d. 23. april 2001 med bilag), der som følge af fejl og uregelmæssigheder i selskabet ikke kunne gøres gældende overfor debitor? Spørgsmål 3: I revisionens»management«letters af 12. oktober 1998, 20. september 1999 og 10. august 2000, er det bl.a. anført:»statens Serum Institut Tilgodehavendet andrager 795 t.kr. pr. 30. april Der er reelt tale om en forudfakturering, der burde passiveres, idet DDE pr. 30. april 1998 ikke har indgået en kontrakt med Statens Serum Institut. DDE har i regnskabsåret afholdt en række prøve-installationsudgifter og har modtaget hensigtserklæring om indgåelse af kontrakt. Vi anbefaler, at selskabet etablerer procedurer, der sikrer, at eventuelle forudfaktureringer ikke indtægtsføres «(12. oktober 1998) og»indtægtskriterier Selskabets aktiviteter ændres løbende i takt med den omstillingsproces, selskabet har gennemført. De nye aktiviteter medfører i et vist omfang debat vedrørende selskabets intægtskriterier for de eksisterende og kommende indtægtskilder. Til styrkelse af forretningsgangen skal vi anbefale, at DDE generelt præciserer selskabets kriterier for indtægtsførsel skriftligt, eksempelvis i en økonomimanual«.(20. september 1999). og 1359»Indtægtskriterier Selskabets aktiviteter er løbende ændret i takt med den transformation, selskabet har gennemført. De nye aktiviteter medfører i et vist omfang debat og usikkerhed om selskabets indtægtskriterier for eksisterende og fremtidige indtægtskilder. Især licensindtægter Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 10

11 fra FM-driftsløsninger, serviceydelser i form af klippekort samt periodisering af alle udførte serviceydelser (timesalg). Til styrkelse af forretningsgangen for at opnå en bedre periodisering af selskabets omsætning skal vi i lighed med sidste år anbefale, at DDE generelt præciserer selskabets indtægtskriterier for de kommende indtægtstyper skriftligt, eksempelvis i en økonomimaual«.(10. august 2000) Der spørges: Er det i overensstemmelse med god revisionsskik at foretage udvidede undersøgelser og analyser af indtægtsperiodisering, debitorsaldi og kreditnotaudskrivning, når svagheder i de interne forretningsgange og kontroller er konstateret som anført? Spørgsmål 4: I revisionsprotokoller for regnskaberne for 1997/98, 1998/99 og 1999/2000 er det anført, at % af årsomsætningen er faktureret i april måned. Der spørges: Er det i overensstemmelse med god revisionsskik at foretage udvidede undersøgelser og analyser af udskrivningen af fakturaer og kreditnotaer i april måned under særlig hensyntagen til det i revisionsprotokollerne anførte og de under spørgsmål 3 nævnte oplysninger om interne forretningsgange og kontrolprocedurer? Responsumudvalget har behandlet Deres henvendelse i overensstemmelse med udvalgets forretningsorden, som De har fået tilsendt. I henhold til dennes 4 har udvalget rettet henvendelse til revisorerne. Revisorerne har gennem deres advokater meddelt, at de ikke finder det muligt at besvare de stillede spørgsmål, på det foreliggende grundlag. De ønsker som følge heraf ikke at fremkomme med bemærkninger til spørgsmålene fra kurator. Udvalget har således alene det materiale, der er modtaget fra kurator. Udvalget har derfor ikke kendskab til revisors arbejdspapirer, notater samt eventuelle bemærkninger. Besvarelsen af spørgsmålene kan således alene blive generel. ---o0o--- Udvalget skal herefter besvare de stillede spørgsmål således: Ad. spørgsmål 1: Indledningsvist skal udvalget bemærke, at selskabets ledelse har ansvaret for regnskabsaflæggelsen. I spørgsmål 1 henvises der til kurators sagsfremstilling side 4, afsnit 4, hvoraf fremgår, at selskabets revisorer i en redegørelse dateret 23. april 2001 bl.a. konkluderer: Vores foreløbige gennemgang gav anledning til følgende korrektioner af egenkapital og årets resultat i den af selskabet udsendte fondsbørsmeddelelse af 26. marts 2001: Ifølge officielt regnskab t.kr. Korrektion t.kr. Korrigeret regnskab t.kr. Egenkapital (13.000) Egenkapital (16.000) Årets resultat 1999/ (3.000) Efter udvalgets vurdering påvirker de anførte indtægtsperiodiseringsfejl regnskabslæsers bedømmelse af regnskaberne og er således væsentlige. Regnskaberne for 1998/1999 og 1999/2000 er som følge heraf ikke aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik. Ad. spørgsmål 2: Den viden, der fremkommer ved en efterfølgende undersøgelse, kan ikke alene lægges til grund ved en vurdering af, om revisionen af de anførte årsregnskaber er udført i overensstemmelse med god revisionsskik. Udvalget har ikke oplysninger om den udførte revision for årene 1998/99 og 1999/2000 og kan derfor ikke besvare spørgsmålet. Generelt kan udvalget supplerende udtale, at en revision tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god revisionsskik ikke giver fuld sikkerhed for, at enhver væsentlig fejl og mangel i regnskabet opdages. Ad. spørgsmål 3: På grundlag af information om bl.a. selskabets ejerforhold, organisation, driftsmæssige og finansielle forhold, registreringssystemerne, interne forretningsgange og kontroller mv. foretager revisor en vurdering af risikoen for, at der kan forekomme væsentlige fejl i regnskabet. På baggrund heraf vælger revisor arten og omfanget af revisionen, således at risikoen for, at regnskabet indeholder væsentlige fejl, mest hensigtsmæssigt afdækkes. Er revisor bekendt med svagheder i de interne forretningsgange og kontroller omkring en væsentlig regnskabspost, må revisor tilpasse sin revisionsstrategi, eventuelt med en udvidet substansrevision. Spørgsmålet skal således besvares bekræftende. Som nævnt ovenfor har vi ikke haft adgang til revisorernes arbejdspapirer, hvorfor vi ikke har mulighed for at konstatere, hvilken betydning de anførte svagheder i de interne forretningsgange har haft for den udførte revision Ad. spørgsmål 4: Information om, at en betydelig del af årsomsætningen faktureres i regnskabsårets sidste måned, indgår, under hensyntagen til særlige branchevilkår eller lignende, i den informationsindsamling, der er nævnt ovenfor i udvalgets besvarelse af spørgsmål 3. Efter vurdering af denne information bestemmer revisor arten og omfanget af revisionen. «Ballerup Rets straffedom af 31. januar 2006 Ved Ballerup Rets dom af 31. januar 2006 blev A som administrerende direktør i ehuset, B som direktør i ehuset og C som direktør i ehuset fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens 296, stk. 1, nr. 2, bl.a ved at have bevirket, at der blev foretaget urigtige eller vildledende angivelser over for bestyrelsen og generalforsamlingen i ehuset samt Københavns Fondsbørs angående årsregnskabet for 1999/2000 og halvårsregnskabet pr. 31. oktober 2000, eftersom der var indtægtsført engagementer, der på regnskabsafslutningstidspunktet ikke kunne indtægtsføres. De blev ligeledes fundet skyldige i overtrædelse af lov om værdipapirhandel m.v. 94, stk. 1,1. pkt., jf. 39, stk. 1, jf. 38, stk. 1, nr. 1, ved at have begået kursmanipulation ved at have bevirket, at der blev offentliggjort urigtige og vildledende oplysninger om ehuset. Under straffesagen blev der bl.a. forklaret således:» Tiltalte B har bl.a. forklaret, at han i 1996 stødte han på et fænomen, der fortalte, at der foregik forudfakturering. Tiltalte tog Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 11

12 spørgsmålet op med A på et ugemøde vedrørende uafsluttede sager i maj Han fortalte, at han var stødt på dette fænomen, og at han troede, at der var faktureret noget, de ikke kunne nå at levere. A's reaktion var, at han belærte ham om udtrykket»fakturering til rampen«, hvilket skal forstås således, at når man ikke kan nå en leverance, fordi produktet ikke er færdigt, eller man laver skuffefakturaer, så kan man snyde revisionen ved at sætte hardware ud på rampen, så de pågældende varer ikke tælles med ved lageroptællingen. Det er korrekt, at tiltalte fik forelagt lister med problemfakturaer i forbindelse med regnskabsafslutningen af helårsregnskabet for 1999/2000 og halvårsregnskabet pr. oktober De pågældende lister findes ikke i sagen. På et tidspunkt i maj måned kom Hoffmann uventet og sagde, at der var noget, han gerne ville tale med tiltalte om. Han sagde noget i retning af, at styringssystemerne var blevet så gode, at man var tæt på at vide, hvor meget salgsafdelingerne snød dem. Tiltalte spurgte, hvad han mente. Han sagde, at han havde en liste over, hvad der var indtægtsført, og som strengt fortolket efter regnskabssystemet ikke skulle være indtægtsført. Tiltalte bad Hoffmann om at gennemgå hvert enkelt forhold med ham, bl.a. ud fra hans viden fra tavlemøderne, og fortælle, hvad baggrunden for de enkelte faktureringer var Tiltalte havde sagt til Hoffmann, at han skulle gå videre med regnskabet. Det var jo et færdigt regnskab. Tiltalte talte med A om det samme dag. Tiltalte sagde, at han skulle vide, at de havde for meget med i regnskabstallene i størrelsesordenen 20 mio. kr. Reaktionen var,»at det fandme også var C, der skulle sælge noget mere«. A sagde til tiltalte, at de måtte komme ud af det næste år, og at tiltalte skulle have held og lykke med regnskabet og revisionen. Til sidst sagde han på A's forespørgsel, at der skulle fyres 100 mand. Disse 100 mand kostede 50 mio. kr. Han sagde, at der ikke kunne sælges det, som A og C regnede med. A blev sort i øjnene og sagde, at han skulle ud og finde 10 mio. kr. mere. Tiltalte var ikke klar over, hvad han fandt. Der er ikke noget, der hedder at give op hos A, så der blev ikke diskuteret fondsbørsmeddelelse. Salget skulle bare findes. Fondsbørsmeddelelsen af 27. februar 2001 indeholder ikke en redegørelse for svigtende salg. Tiltalte læser meddelelsen således, at det er uregelmæssighederne, der medfører nedjustering. Man manglede salg og har så taget det salg, som var for tidligt med året i forvejen, og lagt det ind i dette år. Forudfaktureringen er således blevet vendt til en positiv post. De 20 mio. kr. er blevet brugt som et positivt korrektionsbeløb i estimatet. Der havde ikke været et stigende salg, men det kunne være, at de millioner, som A havde sagt, at han kunne hente i huset, var blevet lagt til, og det er sikkert tilfældet. John Hoffmann har bl.a. forklaret, at han har udarbejdet sådanne lister [forudfaktureringslister] pr. april og pr. oktober i flere år. Han har således også lavet lister pr. 30. april og 31. oktober Han mener også, at han har lavet en liste pr. 31. oktober Årsagen til, at han lavede listerne, var, at det undrede ham, at likviditetsbudgettet ikke hang sammen i månederne efter, at halvårs- og helårsregnskabet var aflagt. Han begyndte at undersøge det og fandt ud af, at der var nogle ting, der ikke kunne passe, idet der normalt kun er 30 dages kredit for kunderne. Han lavede derfor listerne til B og sagde, at der var noget uldent. Han var bange for, at der ikke altid var sket levering. Der var altid problemer med likviditeten i maj og juni samt i november og december. Vidnet mener, at han lavede listerne på eget initiativ. Han kan ikke huske, om han havde diskuteret det med andre. Han kan ikke huske, om han første gang lavede listerne på eget initiativ Da vidnet lavede de to sidste lister, havde de fået et system, der medførte, at der var mulighed for at søge på kryds og tværs af kunder, sælgere og perioder. Dette bevirkede, at det var lettere at finde nogle af disse sager frem. Vidnet lavede en undersøgelse ud fra det personlige kendskab, han havde fået til sagerne på runderne med A, og ud fra en beløbsgrænse. Han fandt fakturaerne frem og fandt i nogle tilfælde ud af, at der ikke var leveret. F.eks. vidste han, at der manglede levering vedrørende Care. Vidnet gik ikke til de salgsansvarlige i forbindelse med udarbejdelse af disse lister. Vidnets og B's gennemgang af listen pr. 30. april 2000 foregik ved, at de snakkede om listen. Dette møde tog minutter. Listen forelå meget sent i forhold til den 30. april Den har foreligget primo/medio juni måned. Det skete før, revisorerne havde skrevet på regnskabet. Det har således været før den 9. juni, de gennemgik listen. Det har været tættere på den 9. juni end på den 1. maj, at de gennemgik listen. Vidnet kan ikke huske, hvad han har sagt til B om de kunder, der står på listerne. Vidnet gjorde ikke revisorerne opmærksomme på listen. Han mener ikke, at det var hans opgave. Når vidnet havde afleveret listen til B, mente han, at hans opgave var fuldført. At der var for meget med i regnskabet, var almindelig viden i ehuset i hvert fald blandt salgslederne. Der var salgsledere på dette tidspunkt. Peter Tvedegaard Jensen har bl.a. forklaret, at han blev ansat i DDE/eHuset som regnskabschef i Et år efter blev han økonomichef, hvilken stilling han bestred til omkring Han var derefter chef for serviceafdelingen i ca. 1½ år. Han sluttede af med at være projektleder i 1 års tid. Han ophørte i virksomheden den 31. maj Vidnet har hørt, at der fandt for tidlig indtægtsføring sted. Det har været i forbindelse med mange helårsafslutninger og halvårsafslutninger, men før 1997 fandt det ikke sted i den målestok, der nu er tale om. Det har været i et meget lille omfang på 1 eller 2 mio. kr. At der var taget ca. 20 mio. kr. for meget med, gjaldt både april og oktober Steffen Sørensen har bl.a. forklaret, at Den omtalte praksis med forudfakturering var efter vidnets opfattelse en praksis, der havde været gældende i mange år. Olga Petræus har bl.a. forklaret, at hun var ansat i DDE/eHuset fra den 1. september 1997 til den 11. februar Uddannelsesmæssigt har vidnet en kommunal baggrund. I ehuset blev hun ansat i den offentlige afdeling FUSAK. I starten var hun ansat som konsulent. Den 1. januar 1998 blev hun produktchef. Vidnets ansvarsområde var salg til kommunerne. Vidnet kan huske faktureringen af 28. april 2000 til Middelfart kommune (bilag side 10-13). Revisorerne havde den fremme, da regnskabet blev gennemgået. Vidnet kan huske 2 fakturaer, hvoraf den ene vedrørte Middelfart kommune. Hun bad sin nærmeste chef forklare sig nærmere overfor revisorerne vedrørende disse Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 12

13 fakturaer. I de tilfælde stemte kontrakter og fakturaer ikke overens. Hun mener, at hendes chef dengang var Ivan Sommer. På et tidspunkt var der er møde på direktionsgangen. Vidnet mener, at Ivan Sommer, Henrik Steen Madsen og vistnok også Erik Kristiansen deltog. Efter mødet blev alle i afdelingen kaldt sammen. De fik at vide, at de skulle finde en masse millioner inden regnskabsåret var slut, og at man var ligeglad med, hvordan det skete. De fik besked på, at de skulle finde ud af, hvad de havde ude af tilbud, ligesom de skulle finde ud af, hvor mange penge der kom ind. De fik besked på, at de skulle fakturere. De fik også at vide, at de, hvis de ikke kunne lide lugten i bageriet, måtte finde noget andet. Denne udtalelse kom Ivan Sommer med. Cheferne nævnte ikke hvem fra direktionen, der havde deltaget i mødet. Mødet fandt sted 14 dage til 1 måned før den 28. april. Ivan Sommer Hansen har bl.a. forklaret, at han mener, at han var ansat i ehuset fra den 1. august 1999 til februar Han stoppede i virksomheden efter B's bortvisning. I starten var han ansat i den offentlige afdeling, FUSAK. Omkring august 2000 blev han flyttet til salg af infrastruktur. Der blev holdt tavlemøder i perioden op til regnskabsafslutningen den 30. april. Opgaven var at finde det antal sager, der med rimelig sandsynlighed var nogenlunde sikre. Der skulle laves fakturering på disse sager, og fakturaerne skulle lægges i skuffen. Det drejede sig således om sager, hvor der ikke var indgået en endelig aftale med kunden. Vidnet er af den opfattelse, at det var firmapolitik, at man gjorde det på den måde. Vidnet har deltaget i møder, hvor også C deltog, og hvor den samme information var fremme. Vidnet kan ikke huske, hvad C direkte sagde, men denne firmapolitik var noget, der blev talt åbent om. Op til regnskabsafslutningen pr. 30. april var der flere tavlemøder, hvor C deltog. Vidnet kan ikke erindre, at andre fra direktionen deltog på dette tidspunkt. Efter at vidnet var flyttet 1362 til den anden afdeling, deltog han i tavlemøder, hvor også A, C, John Hoffmann og et par stykker til deltog. Formålet med den nævnte firmapolitik var at producere et regnskab, der opfyldte de budgetter og forventninger, man havde oplyst over for offentligheden. På tavlemøderne sidst i april måned var det en klar forudsætning, at der også skulle ske indtægtsføring. Der blev talt meget åbent om fakturering og indtægtsføring indenfor den pågældende periode. I dialogen på tavlemøderne lå altid, at det var ekstremt vigtigt at nå budgettet. «I dommens præmisser hedder det bl.a.:»det kan lægges til grund, at der i ehuset blev fejlindregnet indtægter m.v. i en størrelsesorden som angivet i anklageskriftet, hvilket har betydet, at årsregnskabet pr. 30. april 2000 og halvårsregnskabet pr. 31. oktober 2000 indeholder en urigtig resultatforbedring og en urigtig forøgelse af egenkapitalen svarende til de beløb, der blev urigtigt indtægtsført, dvs. henholdsvis kr. og kr. Det lægges bl.a. efter vidneforklaringer afgivet af Anette Maagaard Krogh, Steffen Sørensen og Olga Petræus til grund, at der i ehuset foregik forudfakturering herunder brug af skuffefakturaer op til hel- og halvårsafslutningerne med henblik på at overholde budgetterne. Formålet med forudfaktureringerne har således været, at de forudfakturerede skulle med i regnskaberne for de perioder, hvor faktureringerne var foregået. Det fremgår videre bl.a. af vidneforklaringer afgivet af Erik Maltby, Henrik Steen Madsen og Lars Rohde, at der i flere af ehusets afdelinger var problemer med at overholde budgetterne i starten af nye regnskabsperioder, fordi der skulle leveres ydelser, der allerede var faktureret og indtægtsført i den forrige regnskabsperiode. For så vidt angår spørgsmålet om ehusets periodiseringspraksis lægges det efter bevisførelsen, herunder særligt vidneforklaringer afgivet af John Hoffmann, Thomas Lunnegaard Møller og Jan Larsen, til grund, at der ikke i økonomiafdelingen fandtes egentlige styringsredskaber eller procedurer med henblik på at sikre, at grundlaget for indtægtsføring var til stede. Udover de undersøgelser, der fandt sted med henblik på periodisering af servicekontrakter og igangværende arbejder på store projekter, blev der ikke i økonomiafdelingen med henblik på periodisering foretaget undersøgelser af, om der forelå underliggende aftaler, eller om der var sket levering. Man lagde det materiale, der var modtaget fra sælgerne, til grund, hvilket i øvrigt var i overensstemmelse med faktureringsprincippet, der i ehuset blev anvendt som regnskabsprincip. De lister, som John Hoffmann forelagde B, er således ikke et resultat af en fastlagt procedure eller et kontrolsystem udarbejdet med henblik på korrekt periodisering, men derimod af undersøgelser, som medarbejdere i økonomiafdelingen lavede efter, at der var opstået mistanke om, at der var sket for tidlig indtægtsføring.«for så vidt angår B lagde retten til grund, at han havde kendskab til, at der var sket urigtig indtægtsføring. Af præmisserne fremgår følgende:»uanset om B, der ikke formelt refererede til bestyrelsen, men alene til den administrerende direktør, informerede den administrerende direktør om sit kendskab til forudfakturering og urigtig indtægtsføring, samt at der blandt ehusets medarbejdere var et udbredt kendskab til denne praksis, finder retten, at B i kraft af sin stilling som økonomidirektør i de af anklageskriftet omfattede regnskabsperioder har haft et selvstændigt ansvar for, at de regnskaber, der blev forelagt bestyrelse og generalforsamling i ehuset samt offentliggjort via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Københavns Fondsbørs, var retvisende.«b blev idømt 3 måneders betinget fængsel. Retten fandt det endvidere bevist, at A og C var klar over, at der skete indtægtsføring af forudfakturerede beløb. A blev idømt 6 måneders betinget fængsel og C 4 måneders betinget fængsel. Syn og skøn Der har under sagen for landsretten været afholdt syn og skøn ved skønsmændene, statsautoriseret revisor Peter Rasborg og statsautoriseret revisor Bjarne Nørgaard Knudsen. Af skønsmændenes erklæring af 17. januar 2008 fremgår bl.a. følgende:»2. Besvarelse af de stillede 7 spørgsmål (Spørgsmålene er gengivet ordret fra syns- og skønstemaet) Er det i overensstemmelse med revisionsskik at undlade at tage forbehold i revisionspåtegningen på regnskaberne for 1998/1999 og 1999/2000 for ehuset, når der vedrørende igangværende arbejder er gennemført den revision, der fremgår af revisorernes arbejdspapirer og under hensyntagen til de kommentarer vedrørende igangværende arbejder, der fremgår af revisorernes revisionsprotokollater og management letters til de pågældende regnskabsår. Svar: Igangværende arbejder omfatter for begge år et begrænset antal længerevarende kontrakter. Den udførte revision for såvel 1998/1999 og 1999/2000 anses for at leve op til god revisionsskik og giver derfor ikke isoleret set anledning til forbehold i regnskaberne de ovennævnte år. Vedrørende forbehold på regnskaberne henvises dog til besvarelsen af spørgsmål 7. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 13

14 Vedrørende svagheder i timeregistreringssystemerne og interne kontroller på området, henvises i øvrigt til afsnit 8C C Det er vor opfattelse, at der ikke i tilstrækkeligt omfang har været fokus på mangler ved timeregistreringssystemerne samt den manglende dokumentation af kontrollerne på indtægtsområdet herunder, hvilke konsekvenser dette kan have i relation til specielt periodisering af indtægter, og hvorledes disse mangler vil blive dækket af faktiske revisionshandlinger. Det fremgår ikke klart af planlægningen, hvorledes revisor vurderer svaghederne i systemerne, og om der kan gennemføres en effektiv substansrevision af disse svagheder. Spørgsmål 2: I revisionens»management«letters af 12. oktober 1998, 20. september 1999 og 10. August 2000, er det bl.a. anført:»statens Serum Institut Tilgodehavendet andrager 795 t.kr. pr. 30. april Der er reelt tale om en forudfakturering, der burde passiveres, idet DDE pr. 30. april 1998 ikke har indgået en kontrakt med Statens Serum Institut. DDE har i regnskabsåret afholdt en række prøve- installationsudgifter og har modtaget hensigtserklæring om indgåelse af kontrakt. Vi anbefaler, at selskabet etablerer procedurer, der sikrer, at eventuelle forudfaktureringer ikke indtægtsføres«(12. oktober 1998) og»indtægtskriterier Selskabets aktiviteter ændres løbende i takt med den omstillingsproces, selskabet har gennemført. De nye aktiviteter medfører i et vist omfang debat vedrørende selskabets indtægtskriterier for de eksisterende og kommende indtægtskilder. Til styrkelse af forretningsgangen skal vi anbefale, at DDE generelt præciserer selskabets kriterier for indtægtsførsel skriftligt, eksempelvis i en økonomimanual«. (20. september 1999) og»indtægtskriterier Selskabets aktiviteter er løbende ændret i takt med den transformation, selskabet har gennemført. De nye aktiviteter medfører i et vist omfang debat og usikkerhed om selskabets indtægtskriterier for eksisterende og fremtidige indtægtskilder. Især licensindtægter fra FM-driftsløsninger, serviceydelser i form af klippekort samt periodisering af alle udførte serviceydelser (timesalg). Til styrkelse af forretningsgangen for at opnå en bedre periodisering af selskabets omsætning skal vi i lighed med sidste år anbefale, at DDE generelt præciserer selskabets indtægtskriterier for de kommende indtægtstyper skriftligt, eksempelvis i en økonomimanual«. (10. august 2000). Responsumudvalget har udtalt :»at det under sådanne omstændigheder er i overensstemmelse med god revisionsskik at foretage udvidede undersøgelser.«der spørges: Har de sagsøgte under henvisning til det ovenfor anførte foretaget sådanne udvidede fornødne undersøgelser og analyser af indtægtsperiodisering, debitorsaldi og kreditnotaudskrivning. Svar: Vi anser den udførte revision omkring debitorsaldi og kreditnotaudskrivning for at leve op til god revisionsskik. Den udførte revision af indtægtsperiodisering anses derimod ikke for at leve op til god revisionsskik. Som begrundelse henvises til afsnit 8, pkt. C, D og E. C Det er vor opfattelse, at der ikke i tilstrækkeligt omfang har været fokus på mangler ved timeregistreringssystememe samt den manglende dokumentation af kontrollerne på indtægtsområdet herunder, hvilke konsekvenser dette kan have i relation til specielt periodisering af indtægter, og hvorledes disse mangler vil blive dækket af faktiske revisionshandlinger. Det fremgår ikke klart af planlægningen, hvorledes revisor vurderer svaghederne i systemerne, og om der kan gennemføres en effektiv substansrevision af disse svagheder. D Revisor har i 1997/1998 konstateret forud fakturering på t.kr. 795 vedr. Statens Serum Institut. Forholdet er omtalt i Management Letter, men ikke i revisionsprotokollen. Som følge af de svage edb-systemer, herunder specielt manglende registrering af timer, samt det forhold at % af omsætningen sker i april, burde den planlagte udvidede substansrevision af korrekt periodisering af indtægter, have omfattet yderligere revisionshandlinger udover den foretagne gennemgang af fakturaer > 400 t.kr. og kreditnotaer i maj. Specielt i 1999/2000 fremgår det flere steder af arbejdspapirerne, at revisor er opmærksom på mulige forudfaktureringer. Ved den i april 2000 foretagne revision af 25 stk. fakturaer over t.kr. 400, konstateres der forud faktureringer på t.kr , som burde have givet anledning til nærmere undersøgelser i form af en udvidet revision. En revision, hvor der f. eks. sammenholdes faktureringer og opgørelser over tilhørende timeforbrug før og efter 30. april 2000 samt gennemgang heraf med faktureringsansvarlige personer. Forholdet er ikke omtalt i hverken revisionsprotokollen eller Management Letter, hvilket det efter vor opfattelse burde være. E Omtalen af den udførte revision og konklusionerne herpå vedrørende omsætning og mangler i 1364 forretningsgange og interne kontroller i relation til timesagsregistreringer er ikke særlig udførligt beskrevet i hverken revisionsprotokol eller Management Letter. Spørgsmål 3: I revisionsprotokoller til regnskaberne for 1997/1998, 1998/1999 og 1999/2000 er det anført, at % af årsomsætningen er faktureret i april måned. Der spørges: Er det i overensstemmelse med god revisionsskik at foretage udvidede undersøgelser og analyser af udskrivningen af fakturaer og kreditnotaer i april måned under særlig hensyntagen til det i revisionsprotokollerne anførte og de under spørgsmål 2 nævnte oplysninger om interne forretningsgange og kontrolprocedurer? Og har revisorerne i bekræftende fald foretaget sådanne fornødne udvidede undersøgelser? Svar: Det forhold, at ca % af omsætningen sker i april burde efter vor opfattelse give anledning til nærmere undersøgelser ud fra en risikobetragtning også selvom dette måske ikke er helt usædvanlig praksis for branchen. Såfremt den sidste måned i regnskabsåret var december kunne det bedre forstås, idet det opleves, at f. eks. det offentlige ønsker fakturering inden udløbet af regnskabsåret. I øvrigt henvises til afsnit 8 D 2. afsnit. D Som følge af de svage edb-systemer, herunder specielt manglende registrering af timer, samt det forhold at % af omsætningen sker i april, burde den planlagte udvidede substansrevision af korrekt periodisering af indtægter, have omfattet yderligere revisionshandlinger udover den foretagne gennemgang af fakturaer > 400 t.kr. og kreditnotaer i maj. Spørgsmål 4: Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 14

15 Revisionen har udsendt saldomeddelelser til udvalgte debitorer for regnskabsårene 1998/1999 for 1999/2000, bl.a. også til nogle af de debitorer der har vist sig at indeholde ukorrekte forudbetalinger. Der spørges: Er det i overensstemmelse med god revisionsskik at foretage udvidede undersøgelser og analyser af debitorsaldi vedrørende debitorer, der måtte have undladt at besvare en saldomeddelelse eller have besvaret denne benægtende og har revisorerne i bekræftende fald udført sådanne udvidede undersøgelser? Svar: Det er i overensstemmelse med god revisionsskik, at foretage udvidede undersøgelser og analyser af debitorsaldi vedrørende debitorer, der måtte have undladt at besvare en saldomeddelelse eller har besvaret denne benægtende. Det er vor opfattelse at de foretagne undersøgelser og opfølgning på ikke bekræftede saldi er udført i overensstemmelse med god revisionsskik. Spørgsmål 5: Der er udskrevet saldomeddelelser bl.a. til følgende, jf. de vedhæftede oversigter over udsendte saldomeddelelser. Pr : Chr. Hansen A/S Hørsholm bibliotek Infra Tech John F. Kennedy Instituttet 1999/2000 er der udskrevet kreditnotaer til disse således, : Chr. Hansen A/S Hørsholm bibliotek Infra Tech John F. Kennedy Instituttet , , , ,00 Der spørges: Er de udførte revisionshandlinger vedrørende udskrivning af kreditnotaerne, for så vidt angår de anførte debitorer, udført i overensstemmelse med god revisionsskik? Svar: Det er vor opfattelse, at udførte revisionshandlinger omkring saldomeddelelser til ovennævnte 4 kunder pr. 30/ er tilfredsstillende. De oplistede kreditnotaer er udstedt efter datering af regnskabet for 1998/1999. Kreditnotaer i 1999/2000 til disse kunder var ikke omfattet af revisionens stikprøver i 1999/2000, hvorfor revisorerne ikke havde kendskab hertil. Det er vor vurdering at revision af kreditnotaer i løbet af 1999/2000 er udført i overensstemmelse med god revisionsskik. Spørgsmål 6: Skønsmændene anmodes om at oplyse, om de sagsøgtes revision af omsætning og tilgodehavender i årsregnskaberne for ehuset A/S for 1998/99 og 1999/2000 samlet set har været i strid med god revisionsskik og i bekræftende fald, hvorvidt en revision af de pågældende områder udført i overensstemmelse med god revisionsskik efter skønsmændenes opfattelse ville have ført til en tidligere opklaring af de forhold, som ledelsen er dømt for ved Ballerup rets dom af 31. januar Svar: Ved besvigelser er der en forøget risiko for væsentlig fejlinformation i regnskabet, fordi besvigelser sædvanligvis søges tilsløret eller skjult for revisor og omverdenen. Det bedste væm mod sådanne forhold er klare forretningsgange og effektive interne kontroller. Hvis der under den almindelige revision konstateres unøjagtigheder, som vækker revisors mistanke om 1365 bedrageriske transaktioner eller andre fejl, skal revisionen udvides med henblik på opklaring af unøjagtighederne. Revisionen af indtægtsperiodisering især i 1999/2000 er ikke i overensstemmelse med god revisionsskik. I 1999/2000 konstateres enkelte forud faktureringer samt såvel svage forretningsgange som interne kontroller i relation til timesagssystemer. Der burde som konsekvens heraf være udført yderligere revisionshandlinger. Det må antages, at en udvidet revision hvor fakturering sammenholdes med opgørelser over tilhørende timeforbrug før og efter 30. april 2000 og gennemgås med de ansvarlige for faktureringen, ville have øget sandsynligheden for at forholdet omkring forudfaktureringer kunne være afdækket tidligere. Det er endvidere vor opfattelse, at en klar og præcis rapportering til bestyrelsen via revisionsprotokollen af de konkrete risici som følge af svage forretningsgange og interne kontroller i relation til timesagssystemer, formentlig ville have medført at bestyrelsen krævede en hurtigere implementering af tilfredsstillende forretningsgange og interne kontroller. Dette ville i sig selv have gjort det vanskeligere for ledelsen, at foretage bedrageri uden at disse blev afdækket på et tidligere tidspunkt end tilfældet var. Det forhold at det er ledelsen som bevidst begår bedrageri vil normalt være vanskeligere at afdække under den lovpligtige revision, end hvis bedrageriet var begået af andre medarbejdere. Vi kan således ikke afvise, at bedrageriet begået af ledelsen ville have forblevet uopdaget, selvom revisionen havde været udført efter god revisionsskik. Spørgsmål 7: I regnskaberne for 1998/1999 og 1999/2000 for e-huset er det under anvendt regnskabspraksis bl.a. anført at»tilgodehavender fra salg vurderes individuelt og værdiansættes til den værdi, hvortil de forventes at indgå«, og»tilgodehavender værdiansættes til nominel værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tabsrisici opgjort på grundlag af en individuel vurdering«. Regnskabernes tal indeholdt tilgodehavender, (der henvises til redegørelse af d. 23. april 2001 med bilag), der som følge af fejl og/eller uregelmæssigheder i selskabet ikke kunne gøres gældende overfor debitor, hvorved regnskaberne ikke var affattet i overensstemmelse med god regnskabsskik. Der henvises til Responsumsudvalgets udtalelse desangående. Der spørges: Er det under disse omstændigheder i overensstemmelse med god revisionsskik at undlade at tage forbehold i revisionspåtegningen på regnskaberne under særlig hensyntagen til besvarelsen af spørgsmålene 1, 2, 3, 4, 5 og 6 om den udførte revision? Svar: Revision af værdiansættelsen af debitorer er efter vor opfattelse foretaget i overensstemmelse med god revisionsskik. Vedrørende revision af indtægtsperiodisering henvises til besvarelse af spørgsmål 6. I forbindelse med vor gennemgang af sagen, har vi konstateret at størrelsen af fundne ikke korrigerede fejl i 1998/1999 og 1999/2000 burde have givet anledning til forbehold i regnskaberne. Der henvises til afsnit 8F hvoraf fremgår: F Det planlagte væsentlighedsniveau for 1998/1999 udgør t. kr. og 1999/ t. kr. og forhøjes ved vurdering af fejl i årsregnskabet uden nærmere begrundelse til henholdsvis 4 mio. kr. i 1998/1999 og 5 mio. kr. i 1999/2000. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 15

16 Fundne ikke korrigerede fejl udgør ifølge vor opgørelse 1998/1999: t.kr. (Deloitte t.kr.) og 1999/ t.kr. (Deloitte t.kr.). Størrelsen af fundne ikke korrigerede fejl i såvel 1998/1999 og 1999/2000 burde have medført forbehold i revisorernes påtegning på årsregnskaberne. Dette specielt når der henses til, at ikke korrigerede fejl i både 1998/1999 og 1999/2000 udgør ca. 60% af årets resultat før skat. 8. Syns- og skønsmændenes konklusion vedr. gennemgang af Deloitte's interne arbejdspapirer. Generelt: A På de fleste områder vurderes det, at den udførte revision indeholdende planlægning, revisionsinstruks, udførelse/dokumentation og konklusioner og rapportering til bestyrelsen i form af revisionsprotokoller samt til direktionen i form af Management Letters, lever op til god revisionsskik. Dokumentation: B Det fremgår generelt af arbejdspapirerne, at revisor har konkluderet og fået en begrundot overbevisning om, at de enkelte områder er korrekte. Hvorvidt de udførte revisionshandlinger, og antallet af stikprøver samt dokumentationen herfor, er tilstrækkelige til opnåelse af denne overbevisning, vil ofte indeholde et element af revisors subjektive vurdering. Hertil bemærkes at dokumentationen på visse områder er uklar primært vedrørende omsætning i 1999/2000. Endvidere bemærkes, at der ved revision af omsætningen i 1998/1999 var planlagt revision af 25 ordresedler som skulle sammenholdes til fakturaer. I forbindelse med revisionen viser det sig, at 12 af stikprøverne ikke er relevante af forskellige årsager. Dette burde have medført et udvidet antal 1366 stikprøver for at afdække det i revisionsinstruksens anførte antal. Tilsvarende i 1999/2000 viser det sig at den planlagte revision af 25 ordresedler begrænses til 13 ordresedler. Ved revision af kreditnotaer i 1998/1999 er nogle af revisors forklaringer uklare, og ses ikke revisionsmæssigt afdækket fuldt. Planlægning: C Det er vor opfattelse, at der ikke i tilstrækkeligt omfang har været fokus på mangler ved timeregistreringssystememe samt den manglende dokumentation af kontrollerne på indtægtsområdet herunder, hvilke konsekvenser dette kan have i relation til specielt periodisering af indtægter, og hvorledes disse mangler vil blive dækket af faktiske revisionshandlinger. Det fremgår ikke klart af planlægningen, hvorledes revisor vurderer svaghederne i systemerne, og om der kan gennemføres en effektiv substansrevision af disse svagheder. Udført revision: D Revisor har i 1997/1998 konstateret forudfakturering på t. kr. 795 vedr. Statens Serum Institut. Forholdet er omtalt i Management Letter, men ikke i revisionsprotokollen. Som følge af de svage edb-systemer, herunder specielt manglende registrering af timer, samt det forhold at % af omsætningen sker i april, burde den planlagte udvidede substansrevision af korrekt periodisering af indtægter, have omfattet yderligere revisionshandlinger udover den foretagne gennemgang af fakturaer > 400 t.kr. og kreditnotaer i maj. Specielt i 1999/2000 fremgår det flere steder af arbejdspapirerne, at revisor er opmærksom på mulige forudfaktureringer. Ved den i april 2000 foretagne revision af 25 stk. fakturaer over tkr. 400, konstateres der forud faktureringer på t.kr , som burde have givet anledning til nærmere undersøgelser i form af en udvidet revision. En revision, hvor der f. eks. sammenholdes faktureringer og opgørelser over tilhørende timeforbrug før og efter 30. april 2000 samt gennemgang heraf med faktureringsansvarlige personer. Forholdet er ikke omtalt i hverken revisionsprotokollen eller Management Letter, hvilket det efter vor opfattelse burde være. Rapportering: E Omtalen af den udførte revision og konklusionerne herpå vedrørende omsætning og mangler i forretningsgange og interne kontroller i relation til timesagsregistreringer er ikke særlig udførligt beskrevet i hverken revisionsprotokol eller Management Letter. Ikke korrigerede fejl: F Selskabet anvender faktureringsprincippet som indtægtskriterium dog således, at der under igangværende arbejder medtages arbejder på kontrakt, der strækker sig over flere regnskabsperioder. Disse værdiansættes til medgåede direkte omkostninger eksklusiv lønninger med tillæg af en til færdiggørelsen beregnet del af det forventede dækningsbidrag og med fradrag af acontofakturering. Den ovenfor i afsnit 5.5 omtalte opgørelse over timer til salgspris på t. kr er i strid med selskabets indtægtskriterium, idet disse timer ikke vedrører arbejder på længerevarende kontrakter og i øvrigt er en principændring i forhold til tidligere år. Beløbet kan ikke indtægtsføres i årsregnskabet og ej heller modregnes under fundne ikke rettede fejl. Det planlagte væsentlighedsniveau for 1998/1999 udgør t.kr. og 1999/ t.kr. og forhøjes ved vurdering af fejl i årsregnskabet uden nærmere begrundelse til henholdsvis 4 mio. kr. i 1998/1999 og 5 mio. kr. i 1999/2000. Fundne ikke korrigerede fejl udgør ifølge vor opgørelse 1998/1999: t.kr. (Deloitte t.kr.) og 1999/ t.kr. (Deloitte t.kr.). Størrelsen af fundne ikke korrigerede fejl i såvel 1998/1999 og 1999/2000 burde have medført forbehold i revisorernes påtegning på årsregnskaberne. Dette specielt når der henses til, at ikke korrigerede fejl i både 1998/1999 og 1999/2000 udgør ca. 60% af årets resultat før skat. Medrevisor: G Planlægningsnotat og revisionsmemo er underskrevet af begge revisionsfirmaer. Herudover foreligger ikke et særskilt memo fra Lund Thomsen og Partnere's review af Deloitte's arbejdspapirer, hvilket ikke er i overensstemmelse med god revisionsskik «På baggrund af skønserklæringen af 17. januar 2008 udarbejdede Deloitte en»revisionsteknisk gennemgang af den af syns- og skønsmændene udtalte kritik«med detaljerede kommentarer til skønserklæringen. Deloittes revisionstekniske gennemgang er fremlagt og omtalt i sagen som bilag B og blev fremsendt til skønsmændene. Skønsmændene har derpå den 15. juni 2010 afgivet en supplerende skønserklæring. Af den supplerende skønserklæring fremgår bl.a.:»med henvisning til skrivelse af 23. marts 2010 fra advokat Arne Bierfreund, samt Supplerende Spørgsmål til skønsmændene af 18. december 2009 vedlagt den af Deloitte udarbejdede»revisionsteknisk gennemgang af den af syns og skønsmændene udtalte kritik«(bilag B med underbilag B1-B43 dateret 25. november 2008) besvares de 22 spørgsmål således: 1367 Spørgsmål 4 Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 16

17 Der henvises til skønsrapporten side 42 og bilag B side 6 og side 7, og der spørges hvorvidt og - i bekræftende fald - hvorfor skønsmændene vil fastholde, at»københavns Kommunes Bibliotek kr og Post Danmark kr «er fakturaer, hvor»..der efterfølgende er konstateret helt eller delvis forudfakturering «? Svar spørgsmål 4 Syns- og skønsmændene korrigerer hermed det i rapporten side 42 anførte, således at der ikke er tale om forudfakturering vedr. faktura nr til Københavns Kommunes Bibliotek kr og faktura nr til post Danmark kr Det kan herefter konkluderes, at den foretagne revision af periodisering af salg (fakturaer > 400 t. kr.) i april 2000 omfattede 25 stk fakturaer, hvor af der efterfølgende er konstateret forudfakturering på 9 af disse og ikke 11 som anført i vor oprindelige rapport. Spørgsmål 6 Skønsmændene anmodes under hensyntagen til bilag B side 6 og 7 om at klargøre, hvorvidt opremsningen af»forudfakturering«s poster i skønserklæringen side og sammenfatningen side 46 (1. afsnit under overskriften»syns- og skønsmændenes bemærkninger til revision af omsætningen 1999/00«) skal forstås som udtryk for, at skønsmændene mener, at Deloitte burde have indset, at ehuset praktiserede forudfakturering systematisk med henblik på at påvirke regnskabsresultatet og - i bekræftende fald - anføre hvorfor. Svar spørgsmål 6 Syns- og skønsmændenes bemærkninger til revision af omsætningen 1999/00 skal ikke forstås som udtryk for at skønsmændene mener, at Deloitte burde have indset, at ehuset praktiserede forudfaktureringer systematisk med henblik på at påvirke regnskabsresultatet, men skal forstås således, at Deloitte med baggrund i resultatet af den udførte revision samt den kendsgerning, at ehuset ikke i tilstrækkeligt omfang havde acceptable timesagssystemer, burde have foretaget yderligere undersøgelser i form af en udvidet revision herunder forespørgsler til projektansvarlige. Spørgsmål 8 Skønsmændene anmodes under hensyntagen til bilag B side 9 linje 7-37 om at klargøre, hvorvidt sætningen»det er også her en væsentlig mangel, at muligheden for at kunne følge/afstemme over til et egentlig timesagssystem, hvor såvel registrerede timer op til regningsudskrivningen - som efter - kunne afstemmes«(skønserklæringen side afsnit under overskriften»syns- og skønsmændenes bemærkninger til revision af omsætningen 1999/00«) skal forstås som en kritik af selskabets interne kontrol og/eller som en kritik af revisionen, og i sidstnævnte tilfælde anføre hvorfor. Samtidig anmodes skønsmændene om at forholde sig til det forhold, at selskabets ledelse via de etablerede forretningsgange havde - som det fremgår af de to forudfaktureringsrapporter - et præcist billede af iværksatte forudfaktureringer, som de blot undlod at delagtiggøre revisionen i. Svar spørgsmål 8 Det er syns- og skønsmændenes opfattelse, at selskabets registreringssystemer vedr. timesagsstyring var mangelfulde samtidig med, at selskabets interne kontroller på området ligeledes ikke var tilstrækkelig effektive. Der er tale om et børsnoteret selskab med skærpede krav til rigtigheden af aflagte regnskaber såvel årsregnskaber som halvårsregnskaber og månedlige opfølgninger til bestyrelsen. Når der konstateres væsentlige svagheder i registreringssystemer og interne kontroller påhviler det revisor, at udvide revisionen for at afdække konsekvenserne heraf for årsregnskabet og rapporterer herom til bestyrelsen i revisionsprotokollen. Revisor burde have udvidet revisionen for at afdække disse mangler. Vores synspunkter er således både en kritik af selskabets interne kontroller og den manglende konsekvens for revisionen. Det er syns- og skønsmændenes opfattelse, at det ikke var en enkel opgave, at få et overblik over de faktiske foretagne forudfaktureringer. Dette skyldtes dels mangler i selskabets registreringssystemer vedr. timesagsstyring og dels mangelfulde forretningsgange. Det er syns- og skønsmændenes opfattelse, at der er brugt mange resurser på at udarbejde de to forudfaktureringsrapporter, og at dette relative store resurseforbrug primært skyldtes de anførte mangler. Spørgsmål 9 Skønsmændene anmodes om at gennemgå Deloittes kommentarer i bilag B side 10 linje 7 - side 11 linje 6 og anføre, hvorvidt og - i bekræftende fald - hvorfor de herefter vil fastholde, at» dette burde have medført et udvidet antal stikprøver«. I bekræftende fald anmodes skønsmændene om at angive antal og karakter af stikprøver i forhold til ordresedler/fakturaer, som i de to år 1998/99 og 1999/00 efter skønsmændenes opfattelse ville have været i overensstemmelse med god revisionsskik, når henses til de af Deloitte i øvrigt foretagne revisionshandlinger anført i bilag B side 10 linje 7 - side 11 linje 6 og begrunde deres resultat. Svar spørgsmål 9 Det er fortsat syns- og skønsmændenes vurdering, at der såvel i 1998/99 som i 1999/00 burde have været foretaget et udvidet antal stikprøver. Et minimumsantal 1368 svarende til den planlagte stikprøvestørrelsen (25 stk.) burde være foretaget. Spørgsmål 11 Skønsmændene anmodes om at tage stilling til det i bilag B side 13 linje 4-22 anførte og anføre, hvorvidt og - i bekræftende fald - hvorfor de herefter vil fastholde, at det ikke tilstrækkeligt klart fremgår af planlægningen,» hvorledes revisor vurderer svaghederne i systemerne, og om der kan gennemføres en effektiv substansrevision af disse svagheder«. I bekræftende fald anmodes skønsmændene om at anføre konkret, hvilken form for oplysninger, der skulle have fremgået. Svar spørgsmål 11 Det er syns- og skønsmændenes opfattelse, at ehuset i årene op til 1998/99 har ændret forretningsområde fra at være primær hardware leverandør til at være primær software leverandør. Selskabets registreringssystemer er ikke i behørigt grad tilpasset denne udvikling, og specielt er timesagsstyringen meget mangelfuld. Dette forhold burde være nærmere vurderet under planlægningen, men omtales ikke. En revisionsmæssig afdækning af disse mangler fremgår ikke af planlægningsnotatet eller revisionsinstrukserne. Spørgsmål 12 Skønsmændene anmodes om at oplyse, om de i deres kritik;»... at der ikke i tilstrækkeligt omfang har været fokus på mangler ved timeregistreringssystemerne samt den manglende dokumentation af kontrollerne på indtægtsområdet, herunder hvilke konsekvenser dette kan have i relation til periodisering af indtægter, og hvorledes disse mangler vil blive afdækket af faktiske revisionshandlinger«. (skønserklæringen side 49) har inddraget de forhold, der fremgår af bilag B side 13 linje 30 - side 16 linje 7, herunder det forhold, at selskabet var underlagt ISO certificering QM I bekræftende fald anmodes skønsmændene om at anføre, hvilke yderligere revisionshandlinger, der burde være udført og omfanget af disse revisionshandlinger. Svar spørgsmål 12 Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 17

18 Af revisorernes planlægningsnotater for såvel 1998/99 som for 1999/00 fremgår»selskabet har etableret forretningsgange/ interne kontroller på alle væsentlige funktionsområder i forbindelse med implementeringen af ISO 9001-standard. Disse forretningsgange har dog kun til hensigt at sikre kvaliteten af DDE's håndtering af kunder, varer mv. Forretningsgangene er derfor ikke direkte anvendelige i relation til sikring af regnskabet.«det er fortsat syns- og skønsmændenes opfattelse, at der burde have været foretaget en udvidet revision. En revision, hvor der f. eks. sammenholdes faktureringer og opgørelser over tilhørende timeforbrug før og efter 30. april 2000 samt gennemgang heraf med faktureringsansvarlige personer. Spørgsmål 13 Skønsmændene anmodes under hensyntagen til bilag B side 16 linje 37 - side 17 linje 8 om at klargøre, hvorvidt den fejlagtige periodisering af en faktura på kroner til Statens Seruminstitut vedrørende regnskabet 1997/98 burde have været omtalt i revisionsprotokollen, og - i bekræftende fald - hvorledes skønsmændene begrunder dette standpunkt. Svar spørgsmål 13 Det fremgår af revisorernes arbejdspapirer, at selskabet ikke har de nødvendige interne kontroller, og at specielt timesagssystemet er mangelfuld. Det fremgår endvidere af arbejdspapirerne, at revisorerne er opmærksomme på selskabets interesse i at aflægge regnskaber med tilfredsstillende resultater. Det er derfor syns- og skønsmændenes opfattelse, at forudfaktureringen i 1997/98 på kr burde være omtalt i revisionsprotokollen for herved at gøre bestyrelsen opmærksom på, hvilke fejlrisici det indebærer, når der er åbenbare mangler i interne kontroller og mangler ved helt vitale registreringssystemer. Spørgsmål 14 Skønsmændene anmodes under hensyntagen til bilag B side 17 linje 17 - side 20 linje 29 om at anføre, hvorvidt de vil fastholde, at der burde være foretaget» yderligere revisionshandlinger«vedrørende korrekt periodisering af indtægter. I bekræftende fald anmodes oplyst, hvilke yderligere revisionshandlinger Deloitte burde have iværksat, når de anførte foretagne revisionshandlinger er taget i betragtning (skønserklæringen side 49, 2. afsnit i punkt D). Svar spørgsmål 14 Af den foreliggende revisionsdokumentation fremgår det, at der er såvel svage interne kontroller som svage edb-systemer, herunder specielt manglende registrering af timer. Dette kombineret med at % af omsætningen sker i april, burde have medført, at yderligere revisionshandlinger udover den foretagne gennemgang af fakturaer > t. kr. 400 og kreditnotaer i maj. Specielt i 1999/00 fremgår det flere steder af arbejdspapirerne, at revisor er opmærksom på mulige forudfaktureringer. Ved den i april 2000 foretagne revision af 25 stk. fakturaer over t. kr. 400, konstateres der forudfaktureringer på t. kr , som burde have givet anledning til nærmere undersøgelser i form af en udvidet revision. En revision, hvor der f.eks. sammenholdes faktureringer og opgørelser over tilhørende timeforbrug før og efter 30. april 2000 samt gennemgang heraf med faktureringsansvarlige personer. Forholdet er ikke omtalt i hverken revisionsprotokollen eller Management Letter, hvilket det efter vor opfattelse burde være Spørgsmål 15 Skønsmændene anmodes under hensyntagen til bilag B side 19 linje 38 - side 20 linje 2 om at tage stilling til, hvorvidt de mener, at 20 % fakturering i sidste regnskabsmåned er usædvanligt for konsulent/rådgiver virksomheder, og - i bekræftende fald - hvorledes de begrunder denne opfattelse. Svar spørgsmål 15 Det er fortsat syns- og skønsmændenes opfattelse, at det ikke er sædvanligt for konsulent/rådgiver virksomheder, at % af årsomsætningen sker i sidste regnskabsmåned. For langt de fleste firmaer sker der en kontinuerlig fakturering i forhold til forløbet af faktisk produktion. Dette specielt af hensyn til styring af selskabets likviditet. Spørgsmål 16 Skønsmændene henvises til bilag B side 20 linje 39 - side 21 linje 43 og anmodes om at oplyse, hvorvidt og - i bekræftende fald - hvorfor de konkret fundne»forudfaktureringer«i forbindelse med revisionen af regnskabet 1999/00 efter skønsmændenes opfattelse burde have givet Deloitte anledning til at forestille sig, at ehusets ledelse systematisk forsøgte at påvirke regnskabsresultatet ved fejlagtige periodiseringer af indtægter. Svar spørgsmål 16 Det er ikke syns- og skønsmændenes opfattelse, at de i forbindelse med revisionen af regnskabet 1999/00 burde have givet Deloitte anledning til at forestille sig, at ehusets ledelse systematisk forsøgte at påvirke regnskabsresultatet ved fejlagtige periodiseringer af indtægter. Der er dog syns- og skønsmændenes opfattelse, at de ved revisionen af regnskabet 1999/00 konstaterede forudfaktureringer på t. kr burde have givet anledning til nærmere undersøgelser i form af en udvidet revision. En revision, hvor der f. eks. sammenholdes faktureringer og opgørelser over tilhørende timeforbrug før og efter 30. april 2000 samt gennemgang heraf med faktureringsansvarlige personer. Ligeledes burde der være rapporteret herom i revisionsprotokollen. Spørgsmål 17 Skønsmændene henvises til bilag B side 20 linje 39 - side 21 linje 43 og anmodes om på denne baggrund at oplyse, hvorvidt og - i bekræftende fald - hvorfor de vil fastholde, at de fundne fejl t.kr. på burde medføre en»udvidet revision«udover den allerede foretagne udvidede revision. I bekræftende fald anmodes skønsmændene om at anføre, hvilke yderligere revisionshandlinger, der burde være udført og omfanget af disse revisionshandlinger (skønserklæringen punkt D, øverste afsnit side 50). Svar spørgsmål 17 Det er syns- og skønsmændenes opfattelse, at de ved revisionen af regnskabet 1999/00 konstaterede forudfaktureringer på t. kr burde have givet anledning til nærmere undersøgelser i form af en udvidet revision. En revision, hvor der f. eks. sammenholdes faktureringer og opgørelser over tilhørende timeforbrug før og efter 30. april 2000 samt gennemgang heraf med faktureringsansvarlige personer. Ligeledes burde der være rapporteret herom i revisionsprotokollen. Spørgsmål 18 Skønsmændene henvises til bilag B side 22 linje 12 - side 24 linje 6 og anmodes om på denne baggrund at oplyse, om de vil fastholde, at»omtalen af den udførte revision og konklusionerne herpå vedrørende omsætning og mangler i forretningsgange og interne kontroller i relation til timesagsregistreringer ikke er særlig udførligt beskrevet hverken i revisionsprotokol eller management letter«. I bekræftende fald anmodes skønsmændene om at oplyse, hvilke yderligere advarsler revisionen skulle have givet. Svar spørgsmål 18 Det er fortsat vor opfattelse, at omtalen af mangler i registreringssystemer og interne kontroller ikke er tilstrækkelig beskrevet i hverken revisionsprotokollat eller management letter. Svaghederne og især risici samt revisors anbefalinger til afhjælpning heraf, burde være rapporteret klarere til ledelsen. Spørgsmål 19 Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 18

19 Skønsmændene anmodes om at anføre, hvorvidt de er enige og - i benægtende fald - hvorfor de ikke er enige, i det i bilag B side 24 linje 2-6 anførte. Svar spørgsmål 19 Karakteren af fejlene og den beløbsmæssige størrelse af disse, kombineret med svaghederne i registreringssystemerne og interne kontroller burde have været omtalt i revisionsprotokollen. Den manglende omtale i revisionsprotokollen vedrørende mangler i forretningsgange og interne kontroller har ikke noget at gøre med omtalen af ikke korrigerede fejl i Revisionsstandard 240. Det har gennem de seneste ca. 30 år været god revisionsskik, at såfremt revisor under sin revision stødte på manglende interne kontroller eller mangelfulde forretningsgange ville der ske en omtale heraf i revisionsprotokollen og revisor ville evt. komme med forslag til forbedringer. Det burde være fremgået af revisionsprotokollen, at det manglende/mangelfulde timesagssystem var af så stor en vigtighed for selskabet, at konsekvensen ved en sådan mangel ville indebære stor risiko for, at regnskaber, såvel årsregnskaber som regnskaber for kortere perioder, ikke i behørigt omfang ville kunne forventes aflagt korrekt Spørgsmål 20 Skønsmændene anmodes om at tage stilling til det af Deloitte i bilag B side 25 - side 26 linje 8 anførte, og på denne baggrund oplyse, hvorvidt og - i bekræftende fald - hvorfor de vil opretholde deres kritik af indtægtsføringen af kr i regnskabet for 1999/00 (skønserklæringen side 50 punkt F). Svar spørgsmål 20 Ifølge selskabets regnskabspraksis for 1999/00 medtages igangværende arbejder, som strækker sig over flere regnskabsperioder under posten»igangværende arbejder for fremmed regning«. I praksis blev alene 2 til 3 store kontrakter behandlet regnskabsmæssigt efter produktionskriteriet. Ved indtægtsførsel af omsætning i øvrigt, anvendtes faktureringsprincippet. I øvrigt er det en forudsætning for indregning af avance på igangværende sager, at kontraktens samlede indtægt er kendt, at fordele og ulemper vedr. kontrakten tilgår virksomheden, at omkostninger til færdiggørelse og færdiggørelsesgraden kan måles pålideligt samt at omkostninger i henhold til kontrakten kan måles pålideligt samt sammenholdes med budgetterede omkostninger. Såfremt udfaldet af en entreprisekontrakt ikke kan opgøres pålideligt, skal det igangværende arbejde vedrørende den pågældende kontrakt måles til kostpris og altså uden indregning af avance. Grundet det mangelfulde og utilstrækkelige timesagssystem i ehuset (DDE A/S), var det ikke muligt at opgøre udfaldet af disse kontrakter/aftaler pålideligt. Skønsmændene opretholder den anførte kritik. Spørgsmål 21 Skønsmændene anmodes om at tage stilling til det af Deloitte i bilag B side 27 linje 8-42 anførte og på denne baggrund oplyse, hvorvidt og - i bekræftende fald - hvorfor de vil fastholde, at den omhandlede skattetilbagebetaling ikke skulle indtægtsføres i regnskabet for 1998/99 (skønserklæringen side 50 punkt F). Svar spørgsmål 21 Baseret på de supplerende oplysninger om opgørelse af udskudt skat pr. 30. april 1999 i bilag B, er skønsmændene enige i, at skattebeløbet på kr. 1.9 mill kan indtægtsføres i 1998/99. Ikke korrigerede fejl for regnskabsåret 1998/99 udgør t. kr. før skat og t.kr. efter skat. Spørgsmål 22 Skønsmændene anmodes om at tage stilling til, hvorvidt de er enige i, at de i bilag B side 28 linje 4-5 anførte ikke korrigerede fejl på t. kr i 1998/99 og t. kr i 1999/00 er af en størrelse, der ikke burde have medført et forbehold. Skønsmændene anmodes endvidere om at tage stilling til, hvorvidt de eventuelle større ikke korrigerede fejlbeløb, som skønsmændene måtte komme frem til i hvert af årene 1998/99 og 1999/00 er af en størrelse, der ikke burde have medført et forbehold. I benægtende fald anmodes skønsmændene om at anføre og begrunde størrelsen af det væsentlighedsniveau, som bør medføre et forbehold. Svar spørgsmål 22 Væsentlighedsniveauet er vedrørende 1998/99 beregnet til t.kr og vedr. 1999/2000 til t.kr Revisor bør på planlægningstidspunktet fastsætte et lavere niveau for væsentlighed, end der forventes anvendt ved den endelige konklusion. Begrundelsen for at fastsætte et lavere niveau ved planlægningen end ved konklusionen er, at revisor derved reducerer risikoen for at overse væsentlige fejl, mangler og usikkerheder, ligesom det vil give revisor en sikkerhedsmargin. Væsentlighedsniveauet er i princippet udtryk for den mængde fejl, mangler eller usikkerheder, der kan accepteres i et regnskab, før der tages forbehold. Det hører dog til god revisionsskik at revisor sørger for at fejl og mangler naturligvis bliver korrigeret, dog med undtagelser af bagateller. Revisor må således tage stilling til, om de ud fra stikprøverne/undersøgelserne kendte (og sandsynligvis korrigerede) fejl giver belæg for at antage, at fejlmængden i den ikke-undersøgte del af materialet vil overstige væsentlighedsniveauet. Væsentlige fundne fejl såvel vedr. 1998/1999 som 1999/2000 er ikke korrigeret. Uagtet besvarelsen af spørgsmål 21 vedr. det indtægtsførte skattebeløb på kr. 1.9 mill udgør ikke korrigerede fejl af resultatet før skat t. kr i 1998/99. Skønsmændene er enige i de ovenfor anførte beregnede niveauer for væsentlighed beregnet til t. kr vedr. 1998/1999 og t.kr vedr. 1999/2000, men ikke enig i at fundne fejl ikke korrigeres og at væsentlighedsniveauet i revisionsmemoet for 1998/1999 forhøjes til t. kr uden nogen form for begrundelse. Vedr. 1999/2000 er anført, at væsentlighedsniveauet er hævet til t. kr , ligeledes uden nogen beregning eller begrundelse. Ikke korrigerede fejl udgør begge årene ca. 60 % af årets resultat før skat. Resultat før skat 1998/99 udviser t. kr. i årsregnskabet men burde have været t. kr. Resultatet før skat 1999/00 udviser t. kr., men burde være t. kr. Det er fortsat skønsmændenes holdning, at der burde være taget forbehold i revisorernes påtegning på årsregnskaberne for såvel 1998/1999 som 1999/2000. Afslutning Som det fremgår af ovenstående besvarelse af de supplerende spørgsmål har det af Deloitte udarbejdede Bilag B ikke givet syns - og skønsmændene anledning til at ændre konklusionerne i den af 17. januar 2008 udarbejdede rapport.«skønsmændene er derpå anmodet om at besvare nogle yderligere spørgsmål. Skønsmændene har derfor 1371 afgivet en skønserklæring af 24. november 2010, hvoraf bl.a. fremgår følgende:»spørgsmål 1 I svaret på spørgsmål 7 i syns- og skønsmændenes besvarelse af er anført:»det planlagte væsentlighedsniveau for 1998/1999 udgør t.kr og 1999/2000 t.kr og forhøjes ved vurdering af fejl i årsregnskabet uden nærmere begrundelse til henholdsvis mio. kr. 4 i 1998/1999 og mio. kr. 5 i 1999/2000.«I den forbindelse bedes syns- og skønsmændene Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 19

20 A. Forklare betydningen af og anvendelsen af et»væsentlighedsniveau«i revisionen i henhold til god revisionsskik. B. Redegøre for dagældende god revisionsskik og regler for beregning af væsentlighedsniveau. C. Oplyse om de finder et væsentlighedsniveau på mio. kr. 4 i 1998/1999 og mio. kr. 5 i 1999/2000 var et rimeligt væsentlighedsniveau ud fra dagældende god revisionsskik. D. Såfremt spørgsmål c besvares benægtende, bedes syns- og skønsmændene fremkomme med deres forslag til rimelige væsentlighedsniveauer i henhold til dagældende god revisionsskik. Svar spørgsmål 1 A. I et notat vedrørende væsentlighed udgivet af FSR (Foreningen af statsautoriserede revisorer) i august 1996 anføres i indledningen: Væsentlighed som grundlæggende princip for revisionens planlægning, udførelse og konklusioner har rod i revisorlovens 6 a, stk. 2, hvorefter revisor skal udføre sit hverv med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik. Altså på den ene side så grundigt, at revisor kan indestå for sin positive erklæring om, at regnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og sin subjektive erklæring om, at revisor anser regnskabet for retvisende, men på den anden side også uden at udføre undersøgelser, der ikke bidrager til de konklusioner, der danner baggrund for erklæringens indhold. Med henblik på at kunne udføre en revision der opfylder disse krav, fastlægger revisor et væsentlighedsniveau, der beregnes på grundlag af centrale og betydende regnskabsposter. B. I det ovenfor anførte notat er anvist et vejledende forslag til, hvorledes væsentlighedsniveauet kan beregnes. Der anføres følgende: Aktivmassen (1/2-1%) Omsætning (1/2-1%) Resultat før skat (5-10%) Bruttofortjeneste før afskrivninger (eller måske bedre: resultat af ordinær drift) (2-4%) Egenkapital (1-2%) Det må antages, at netop disse størrelser indgår med betydelig vægt i regnskabsbrugers analyse, og at det derfor er begrundet, at revisor foretager sin vurdering af væsentlighed ud fra en sammenligning af disse størrelser. Det er syns- og skønsmændenes opfattelse, at en beregning af væsentlighedsniveauet ved anvendelse af disse procentangivelser var i overensstemmelse med dagældende god revisionsskik. C. Et væsentlighedsniveau på mio. kr. 4 i 1998/1999 og mio.kr. 5 i 1999/2000 anses ikke af syns- og skønsmændene for et rimeligt væsentlighedsniveau ud fra dagældende god revisionsskik. D. I planlægningsnotaterne for regnskabsåret 1998/1999 og 1999/2000 har revisorerne beregnet et væsentlighedsniveau på henholdsvis tkr og t. kr ved anvendelse af følgende vægtede faktorer. 1,0% af omsætningen. 5,0% af resultat før ekstraordinære poster og skat. 2% af egenkapitalen. 0,5% af total aktivsum. Syns- og skønsmændene anser disse beregnede væsentlighedsniveauer for at være i overensstemmelse med dagældende god revisionsskik. Spørgsmål 2 Syns- og skønsmændenes besvarelser indeholder væsentlig kritik af revisors rapportering til bestyrelsen i revisionsprotokollen. Dette fremgår bl.a. af besvarelsen af spørgsmål 6 i besvarelsen af og af besvarelsen af spørgsmålene 13, 16, 17, 18 og 19 i besvarelsen af A. I den forbindelse bedes syns- og skønsmændene i hovedtræk redegøre for kravene til revisors rapportering i revisionsprotokollen ud fra dagældende lovgivning, revisionsvejledninger og god revisionsskik. B. Syns- og skønsmændene bedes oplyse, om de afgivne revisionsprotokollater (bilag 10, 12 og 14) efter deres opfattelse lever op til de dagældende krav. Svar spørgsmål 2 A. Ud fra dagældende lovgivning, revisionsvejledninger og god revisionsskik er det syns- og skønsmændenes opfattelse, at kravene til revisors rapportering i revisionsprotokollen skal omfatte: Hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf Revision af evt. koncernregnskab Væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende virksomhedens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol 1372 Yderligere oplysninger om forhold, som må forventes at være nødvendige for bestyrelsens stillingtagen til regnskabet Indholdet og resultatet af særlige undersøgelser eller detaljeret kontrol samt resultatet heraf Uddybning af evt. forbehold eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen øvrige lovpligtige forhold herunder erklæringer Afdækker revisionen svagheder i den interne kontrol eller måske har forslag til forbedringer, er det vigtigt, at virksomheden orienteres så hurtigt som muligt. Dette gøres typisk ved at revisor udarbejder et brev eller et notat, der beskriver observationen, risikoen, anbefalinger om afhjælpning samt anmodning om ledelsens kommentarer. Det vil være naturligt, at revisor efterfølgende følger op herpå. Såfremt de anførte svagheder vurderes som væsentlige, skal der foretages en indførelse i revisionsprotokollen. B. De afgivne revisionsprotokollater for årene 1998/1999 og 1999/2000 lever efter syns- og skønsmændenes opfattelse ikke op til de dagældende krav, jf. besvarelsen af spørgsmålene 13, 16, 17, 18 og 19 i besvarelsen af Spørgsmål 3 Der henvises til sagens bilag 11 (Notat af vedrørende selskabets forretningsgange og interne kontroller), bilag 13 (Notat af vedrørende selskabets forretningsgange og interne kontroller) og bilag 15 (Notat af vedrørende selskabets forretningsgange og interne kontroller). Disse såkaldte»management letters«er ifølge de afgivne revisionsprotokollater stilet til selskabets direktion til drøftelse med denne samt økonomi- og regnskabsansvarlige medarbejdere. Dagældende Revisionsvejledning 18»Vejledning om revisionsprotokollen«(udgivet marts 1991 af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) indeholder følgende afsnit 3.11:»Ud over protokoltilførsler kan revisors kommunikation med ledelsen omfatte breve mv. til den daglige ledelse (management letters). En sådan kommunikation kan ikke erstatte revisionsprotokollater.«syns- og skønsmændene bedes vedrørende de tre regnskabsårs management letters: A. Vurdere om der i disse management letters er indeholdt væsentlig information, der er i overensstemmelse med vejledningens pkt. Copyright 2014 Karnov Group Denmark A/S side 20