DEN HALLENSISKE MISSION BLANDT JØDER I 1700-TALLET, MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN HALLENSISKE MISSION BLANDT JØDER I 1700-TALLET, MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ DANMARK"

Transkript

1 Prisopgavebesvarelse 2007 DEN HALLENSISKE MISSION BLANDT JØDER I 1700-TALLET, MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ DANMARK Anne Katrine Blinkenberg Pedersen

2 En stor tak til min vejleder Professor Dr. theol. Martin Schwarz Lausten

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Jødemission i den tyske pietisme Tanker om jøder i den tyske pietisme - repræsenteret ved Spener og Wagenseil Pietismen i Halle - repræsenteret ved August Hermann Francke Hallensisk jødemission Johann Heinrich Callenberg Institutum Judaicum (et Muhamedicum) - grundlæggelse og virke Callenbergs undervisningsmetoder Katekismer Pietismens katekismer en generel introduktion De vigtigste jødemissionariske udgivelser fra Institutum Judaicum Johannes Müller Unvorgreifflicher Entwurff Indledende kommentarer Unvorgreifflicher Entwurff Analyse, tematisk gennemgang og fortolkning Licht am Abend - Indledende kommentarer Licht am Abend Kapitelgennemgang, analyse og fortolkning Unvorgreifflicher Entwurff som forlæg for Licht am Abend Caspar Calvör Jødekatekismen i Gloria Christi - analyse og fortolkning Hovedtendenser i skrifternes teologi og deres mulige effekt i Danmark Sammenligning ml. jødekatekismerne og pietismens øvrige katekismer Jødemission i Danmark Pietismen i Danmark Missionsrejserne til Danmark J.A. Manitius og J.G. Widmanns missionsrejse til Danmark

4 Mødet med støtter i København Ekskurs: Jødemissionærerne og Grønlandsmissionen J.A.Manitius og Stephan Schultz missionsrejse til Danmark Mødet med støtter i København og ved Vallø stift Stephan Schultz og G. Bennewitz missionsrejse til Danmark Mødet med støtter i København Støttekredsene i Danmark Breve vedrørende jødemission fra de danske støttekredse med særligt fokus på den københavnske Introduktion til kilderne Tvangsprædikener i København Københavns brand Adam Ludvig Gieses missionsforsøg Litteraturbestillinger og økonomisk støtte Johann Elias Müllers teologiske anstrengelser Vallø-præsten Hermann Schwartz Analyse af og perspektiver i korrespondancen- delkonklusion Tvangsprædikenerne Københavns brand A.L. Gieses missionsforsøg Litteraturbestillinger og økonomisk støtte Johann Elias Müllers teologiske anstrengelser Andre iagttagelser De danske støttekredses fromhedsmotiver Mislykket jødemission Jødemissionen belyst gennem religionsvidenskaben Beltz teori Eksempler på brug af fælles koder i jødemissionærernes dagbøger Jødemissionærernes egne betragtninger vedrørende den mislykkede mission Den verdslige øvrigheds indvirken Jødemissionærernes fromhedsmotiver

5 10. Konklusion Sammenfatninger Sammenfatning Summary Kilder, litteratur, forkortelser, registre Kilder og bibliografi Forkortelser Personregister Bilag

6

7 1 1. Indledning Prisopgavespørgsmålet, udskrevet fra det teologiske fakultet i København i faget kirkehistorie 2007, lyder: Den hallensiske mission blandt jøder i 1700-tallet, med særligt henblik på Danmark. Da jeg tidligere havde arbejdet med emnet, i forbindelse med afviklingen af en mindre afløsningsopgave i kirkehistorie, virkede det oplagt at fortsætte dette spor, idet der inden for emnet findes mange uudforskede områder. Desuden er priopgavespørgsmålet aktuelt, da år 2006 var 300-året for det dansk-hallensisk missionsarbejdes begyndelse. Indenfor de sidste ca. 10 år er forskningen blevet opmærksom på kilder, der kan være med til at kaste nyt lys over denne forbindelse mellem Halle og Danmark, særligt kilder fra det 18. årh, hvor hallensisk pietisme vandt indpas her i landet. I Halle lå det institut, der blev udgangspunkt for det første protestantiske missionsfremstød blandt jøder nogensinde, Institutum Judaicum (et Muhammedicum). Institutlederen Johann Heinrich Callenbergs arkiv findes idag i Archiv der Franckeschen Stiftungen i Halle, og her er kilder i form af jødemissionærernes detaljerede dagbøger, og breve fra instituttets støtter, bevaret. Professor Dr. theol. Martin Schwarz Lausten har i sin bog De fromme og jøderne arbejdet med missionærernes dagbøger, og med breve fra nogle af de danske støttekredse, fundet i arkivet i Halle. Han opdagede, at missionærerne havde besøgt Danmark tre gange i perioden , og i dagbøgerne har de ganske detaljeret beskrevet deres møde med jøder og de danske støttekredse. Han gjorde mig opmærksom på, at der i arkivet muligvis stadig kunne ligge uopdagede breve fra danske støttekredse, hvorfor jeg tog til den Franckeske Stiftelse for at søge i arkivet, Die Grüne Kartei. Fremgangsmåden var, at søge efter de personer, der stod opført på Callenbergs liste over støttekredse i Danmark fra 1746 påbegyndt i Resultatet var positivt. Ikke blot fandt jeg mange nye breve fra højtstående personer i den københavnske 1 Listen er gengivet i Martin Schwarz Laustens, De fromme og jøderne, København, 2000, side Se bilag 1.

8 2 støttekreds, men også breve fra andre støttekredse rundt om i landet. Brevene er affattet på tysk og skrevet med gotisk håndskrift, hvilket gjorde læsningen til et studie i sig selv. At interessen for dagbøger og breve er så ny betyder, at der endnu ikke findes meget sekundærlitteratur om emnet. Instituttet har selv i høj grad tegnet eget eftermæle gennem udgivelse af skrifter, hvori deres arbejde opsummeres. 2. Problemformulering Jeg vil i denne opgave primært foretage en undersøgelse af den hallensiske jødemission og dens indflydelse i Danmark. Hovedvægten vil ligge på korrespondancen mellem Institutum Judaicum, og instituttets danske støtter, med særligt fokus på de københavnske støttekredse. Jeg vil her i opgaven afdække de helt nye kilder, nemlig breve fra de danske støttekredse. Brevene vil dernæst vurderes, analyseres, fortolkes og diskuteres. Hvad omhandler korrespondancen helt konkret? Er der her noget nyt på spil i forhold til den allerede kendte korrespondance med instituttets støttekredse andre steder i Danmark? Hvorledes bidrager støttekredsen fra København til instituttet både finansielt og praktisk-missionsk? Er det muligt at afdække de danske støtters motiver for at støtte jødemissionen? Sekundært vil jeg se nærmere på forholdet mellem Institutum Judaicum og De Franckeske Stiftelser, og i den forbindelse vurdere, hvorvidt jødemissionærerne hørte hjemme i pietismen. Jeg vil desuden forsøge at konkludere, hvorfor jødemissionen mislykkedes. Fokus vil være på den københavnske støttekreds, idet denne korrespondance, som nævnt, ikke tidligere er behandlet i forskningen. Det er nemlig et problem, at vi kun kender til dele af korrespondancen mellem Halle og Danmark, både for kirkehistorikere, der interesserer sig for dansk og hallensisk pietisme, for de, der interesserer sig for missionshistorie, og materialet er også vigtigt i forhold til jødernes historie og vilkår hertil lands. Problemet skyldes, at vi ikke tidligere har kendt til alle kilderne. Det er desuden af største vigtighed at beskæftige sig med Institutum Judaicums forhold til De Franckeske Stiftelser. Forskningen har hidtil antaget, at instituttet var helt

9 3 uafhængigt af stiftelserne, men jeg vil her i opgaven efterprøve denne påstand. I forbindelse med denne undersøgelse, af instituttets forhold til de pietistiske stiftelser, er det vigtigt at få afklaret, hvorvidt jødemissionærerne Manitius og Widmann havde rod i pietismen. Dette benægtede de på deres danmarksrejse i For at kunne drage en fyldestgørende konklusion i forhold til ovenstående problemformulering, vil mange emner blive behandlet. Nedenfor har jeg forsøgt at give læseren et overblik over opgavens opbygning. Opgaven vil falde i to dele. Først vil forholdene i Halle indkredses, nærmere bestemt den hallensiske jødemission i 1700-tallet. For at forstå den hallensiske jødemission, der på flere måder fik direkte indflydelse i Danmark, vil jeg indledningsvis lave en undersøgelse af: a) Hallensisk pietisme og jødemission. Jeg vil undersøge, hvem hovedpersonerne var, hvordan de prægede jødemissionen, og hvilke praktiske udslag deres indflydelse fik. b) Oprettelsen af Institutum Judaicum. Jeg vil undersøge Callenbergs motiver for at drive jødemission, beskrive hans grundlæggelse af instituttet, og undersøge, hvorledes det blev drevet. Desuden vil jeg undersøge, Callenbergs undervisningsmetoder, fordi missionærerne, der udgik fra Halles Institutum Judaicum, kom til at stifte bekendtskab med disse. I de efterfølgende afsnit vil jeg behandle en mængde empiri, nærmere bestemt jødemissionarisk litteratur udgivet af Institutum Judaicum. Denne litteratur danner, som vi skal se, et berøringspunkt mellem Halle og Danmark, og derfor sammenkæder afsnittene vedrørende litteraturen første og anden del af denne opgave: c) Jeg vil her analysere og fortolke udgivelser fra instituttet. Det drejer sig nærmere bestemt om jødekatekismen Joreh Deah i Gloria Christi af Caspar Calvör, og teologen Johannes Müllers populære skrift Licht am Abend.

10 4 Udover de to ovenfornævnte værker vil jeg også analysere Müllers lille skrift Unvorgreifflicher Entwurff, idet jeg vil påvise, at det ligger til grund for Licht am Abend. Denne lille traktat blev dog ikke udgivet på Callenbergs institut. Udgivelserne er vigtige at beskæftige sig med, fordi disse bøger blev uddelt af jødemissionærerne under deres ophold i Danmark, og fordi de danske pietister skrev deciderede bestillinglister på litteratur til Callenberg i Halle, som siden tilsendte dem det ønskede materiale. Kender vi litteraturen, forstår vi bedre de danske støttekredses indstilling til jødemissionen. I den forbindelse er det desuden vigtigt at sammenholde generelle træk fra pietismens katekismer med jødekatekismerne, for på den måde at kunne indkredse den særlige teologi, der kom til udtryk i disse jødemissionariske skrifter. Efterfølgende rettes fokus helt mod Danmark. For at forstå, hvordan støttekredsene blev opbygget her i landet, og for at få et indblik i de danske støtters motiver, vil jeg foretage en tilbundsgående undersøgelse af: d) Pietismen i Danmark. Jeg vil lave et kort rids, der sætter scenen i Dannmark på tiden, hvor missionærerne kom hertil, og forklare striden mellem de ortodokse og pietisterne og statspietismen og de radikale pietister, separatisterne. Desuden vil jeg ganske kort beskrive de københavnske jøders sociale og religiøse situation i disse år. e) Rejseaktiviteten med særligt fokus på Danmark. Jeg vil forklare, hvilke missionærer, der kom hertil, hvor de tog hen, og hvem de var. Fokus vil her være på missionærernes møde med de københavnske støtter, som beskrevet i dagbøgerne. I dagbøgerne er også mødet med herboende jøder beskrevet indgående. Det vil blive for omfattende at belyse alle disse møder her. f) De danske støttekredses breve til Callenberg, med særligt fokus på de københavnske. Jeg vil foretage en grundig analyse af en stor mængde empiri, nemlig disse breve fra den københavnske støttekreds. Enkelte nye breve, fra

11 5 øvrige støtter rundt om i Danmark, vil dog også blive behandlet. Brevene vil blive behandlet tematisk, for på den måde bedre at kunne belyse de danske støtters ærinde i korrespondancen med Halle. Efterfølgende vil jeg kategorisere støttekredsenes fromhedsmotiver, som de kommer til udtryk i de nyfundne breve, med afsæt i Hans-Jürgen Schraders kategorier. g) Institutum Judaicums skæbne og jødemissionens resultater. Jeg vil undersøge, hvad instituttet udrettede og forklare, hvorfor missionen til jøderne i Danmark mislykkedes, dels med udgangspunkt i Walter Beltz religionsvidenskabelige teori, dels med afsæt i jødemissionærernes dagbøger som gengivet i De fromme og jøderne. h) Jødemissionærernes teologiske holdning. Jeg vil afslutningsvis forsøge at klarlægge, hvorvidt missionærerne hørte hjemme i pietismen, idet missionærerne Manitius og Widmann benægtede dette under deres besøg i Fredericia. Det er vigtigt at opklare dette, fordi det kan bringe os nærmere en forståelse af, i hvor høj grad instituttet var afhængigt af De Franckeske Stiftelser. 3. Jødemission i den tyske pietisme For at forstå den hallensiske pietismes indgangsvinkel til jødemissionen, er det nødvendigt at introducere henholdsvis Phillip Jakob Spener - Pietismens fader - og Johann Christoph Wagenseil - den kristne jødemissions fader. Disse to personer lagde kimen til tankerne omkring jødemissionen, der senere blev videreudviklet i Halle. Vi skal derfor indledningsvis se på nogle af de hovedpunkter 2, som Spener og Wagenseil fremførte i deres argumentation vedrørende jøderne. 2 Det vil ikke her være muligt at komme ind på alle Speners og Wagenseils tanker vedrørende jødemission. Dog vil de punkter blive nævnt, der fik direkte indflydelse på den hallensiske pietismes jødemission og på missionen til jøder i Danmark.

12 6 Efterfølgende rettes fokus mod den hallensiske pietismes foregangsmand August Hermann Francke. Han konkretiserede Speners teologiske ideer og skabte derved et pietistisk centrum i Halle. Disse tre personers arbejde, udgjorde tilsammen det teologiske og praktiske fundament, der muliggjorde, at Callenberg kunne oprette sit Institutum Judaicum i Halle Tanker om jøder i den tyske pietisme - repræsenteret ved Spener og Wagenseil. Philipp Jakob Spener 3, præst i Frankfurt, regnes, som nævnt, for pietismens grundlægger. Med hans skrift Pia desideria - fromme ønsker - fra 1675 påbegyndtes en art 2. reformation indenfor den Lutherske kirke. Påvirket af katolsk mystik, Luthersk ortodoksi, reformert og puritansk kristendom, kritiserede han i skriftet kirkens tilstand, og kom med forslag til, hvorledes situationen kunne forbedres. Det nye var det store fokus på individets fromhedsliv. Lægfolket skulle deltage aktivt i opbyggelige møder under ledelse af præster, og deres tro skulle afspejles i kærlige gerninger. Teologistudiet skulle også undergå en forvandling, så det i højere grad blev et Helligåndens værksted - filosofi var ikke nær så vigtigt som praktisk teologi 4. Karakteristisk for den pietistiske teologi var også forestillingen om de sidste tiders snarlige komme denne teologi kom også til udtryk herhjemme, bl.a. hos teologen Steenloos 5. Særlig interessant i denne sammenhæng er Speners tanker omkring jødernes situation. I Pia desideria kommer Spener ind på det problematiske i, at mange kristne lever syndigt og derved bestyrker jøderne i deres vantro. De kristne lever i synd, selvom de burde vis Gud taknemmelighed over at være blevet befriet fra det babyloniske fangenskab - Romerkirken. Han sammenligner dette syndige levned med det gamle Israel, der levede syndigt, efter Gud havde befriet dem fra eksilet. På trods af dette har 3 Philipp Jakob Spener ( ), teolog og grundlægger af pietismen. Studerede i Strassburg. Blev i 1666 udnævnt til Dr. theol. Die religion in Geschichte und gegenwart, band 6, 3. oplag, Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden, København, 1997 og Martin Schwarz Lausten, 2000, Se side 44, 59 og 96.

13 7 Gud lovet, at kirken skal opleve en bedre tilstand. Spener henviser her til Romerbrevet kap 11, særligt vers Dog modererer han sine forventninger: ikke hele Israel vil blive omvendt, men en stor del. Som kristen er man derfor forpligtet til at arbejde på omvendelsen af jøderne 7. I et særligt skrift 8 behandler Spener sine tanker vedrørende missionen til jøderne. Han påpeger, at regenten har en forpligtigelse i forhold til at lede jøderne ind i kristendommen vi skal senere se, at disse tanker også vandt indpas i Danmark, navnlig hos Kong Christian d. 6 9 og hans rådgivere. De vigtigste, og mest brugbare, midler i kampen for at omvende jøderne, er forkyndelsen af Guds ord. Dels skal jøderne stifte bekendtskab med Det Nye Testamente, dels skal Guds ord forkyndes for dem gennem samtaler med præster, idet lægfolk muligvis vil komme til kort i sådanne samtaler. Derfor skal der afholdes særlige tvangsgudstjenester for jøderne. Her skal kristendommen forkyndes, og efterfølgende skal jøderne have mulighed for at fremføre deres indvendinger, som præsten så skal tilbagevise. Dette middel blev, som vi senere skal se, taget i brug i Danmark i tæt samarbejde med Halle. 6 Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler en forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger og Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger, Det Danske Bibelselskab, København, 1998, 1. udgave, 1. oplag. I det følgende vil denne udgave blive benyttet ved alle Bibelcitater. 7 Philipp Jakob Spener: Pia desideria hrsg. von Kurt Aland, Berlin 1964, 3. oplag, 36-38, og Martin Brecht: Philipp Jakob Spener, sein Programm und dessen Auswirkungen i: Geschichte des Pietismus Band 1, Göttingen 1993, Philipp Jakob Spener: Theologische Bedencken und andere Brieffliche Antworten auff geistliche...materien, IV.Theil, Halle Et særligt afsnit: Christliches Bedencken wegen der Anstalten zur Bekehrung einiger Juden an denen Orten/ da dieselbe wohnen, Christian d. 6. ( ), søn af Frederik d. 4. og dronning Louise. Blev undervist af J.G. Holstein og J.W. Schröder. Voksede op ved et hof stærkt præget af pietismen og blev selv grebet af denne. C. tog sin moders parti og delte hendes bitterhed mod Anna Sophie Reventlow. Efter sin faders død brød han sit løfte til ham om, at Anna Sophie skulle betænkes ud fra testamentet, og han sendte hende til Clausholm. C. var som person selvrådig, men usikker, hvilket bevirkede, at han var meget afhængig af sine rådgivere. DBL 3. udgave, bind 3,

14 8 Spener understreger, at forkyndelsen skal udmunde i dåben af jødiske proselytter. Efterfølgende har de kristne både et åndeligt og et socialt ansvar for disse proselytter. Orientalisten og juristen Johann Christoph Wagenseil kom også til at præge den hallensiske, og dermed den danske, jødemission. Han udgav en del sælsomme skrifter 10 hvori han skiftevis påpegede, at man skulle udvise venlighed mod jøderne, skriftevis, at man skulle man straffe dem. I sit skrift Die Hoffnung der Erlösung Israelis 11 fremsætter han, ligesom Spener, den teori, at den store jødeomvendelse og verdens ende er nær. Jøder fra hele verden vil samles. Han benytter både gammeltestamentlige og nytestamentlige skriftbeviser for at understøtte denne teori. Desuden påpeger han, at der i samtiden har været en del tegn på at en snarlig omvendelse vil finde sted hos jøderne 12. Ligesom Spener understreger han, at de kristne er forpligtede til at fremme jødeomvendelsen. Han påpeger, at de kristne behandler jøderne dårligt, de kristne svigter deres sociale ansvar overfor proselytter, og man mangler uddannede kristne, der kender talmud og lignende jødiske skrifter. Kristne mænd skal derfor oplæres i hebraisk og studere de vigtigste jødiske skrifter. Desuden skal særlige fonde til jødemission oprettes, og Wagenseil fremsætter desuden et forslag om oprettelse af en institution for jødemission. Disse tanker kom uden tvivl til præge den hallensiske jødemission, som vi skal se Pietismen i Halle - repræsenteret ved August Hermann Francke Det blev August Hermann Francke 13, præst og professor i Halle, der kom til at sætte Speners pietistiske teologi i system. Han besad et imponerende organisationstalent og 10 Således for eksempel Denuncatio christiana, oder Christliche Ankündigung an alle hohen potentaten wegen der Lästerungen, womit die Juden unsern Heyland Jesum Christum sonder auffhören freywillig schmähen i Beachrichtigung, Leipzig Martin Schwarz Lausten, 2000, Johann Christoph Wagenseil: Die Hoffnung der Erlösung Israelis i: Benachrichtigung, Leipzig jf. Martin Schwarz Lausten, 2000, Martin Schwarz Lausten, 2000, August Hermann Francke ( ), præst og professor i Halle. F. havde studeret i Kiel og Erfurt og opbyggede de franckeske Stiftelser i Halle efter Speners pietistiske forbillede. Derved blev han medvirkende til, at pietismen kom til at stå så stærkt i Halle.

15 9 bevirkede, at Speners teologiske ideer om udførelsen af gode gerninger fik udslag i konkrete tiltag. Dette fremgår af de mange stiftelser, han opbyggede i Halle bl.a. vajsenhus, fattigskole og bibelanstalt de såkaldte Franckeske Stiftelser, initiativer, som også blev kopieret herhjemme. Visse projekter blev endog udført i tæt samarbejde Halle og Danmark imellem - således samarbejdede A.H. Francke med den danske kong Frederik d om missionen i Indien, den såkaldte Trankebarmission. Som vi skal se, var A.H. Francke medvirkende ved oprettelsen af Institutum Judaicum og medvirkede derved til, at den pietistiske jødemission kunne spredes over hele Europa således også til Danmark. 4. Hallensisk jødemission Indledningsvis skal Johann Heinrich Callenberg introduceres kort. Dernæst vil jeg beskrive hans grundlæggelse af Institutum Judaicum i Halle, og hans planer for instituttets virke vil blive opridset. For at få et indtryk af fagligheden hos den mand, der oprettede instituttet, og for at tegne et billede af Callenbergs undervisning, som nogle af missionærerne, og de danske pietister 15, kom til at stifte bekendtskab med, skal hans undervisningsmetoder afslutningsvis nævnes. ADB bind 7, og Thomas Müller: Der Hallische Pietismus und das Institutum Judaicum i: Von Halle nach Jerusalem. Halle ein zentrum der Palästinakunde im 18. Und 19. Jahrhundert, hrsg. von Hendrik Budde u. Mordechay Lewy, Halle 1994, Frederik d. 4. ( ). Efter ægteskabet med Louise af Mecklenburg indledte han flere affærer bl.a. een med Anna Sophie Reventlow, som han giftede sig med til venstre hånd i F. var kun i nogen grad påvirket af de pietistiske tanker hans dronning var vokset op med. DBL bind 4, Således for eksempel den sværmeriske danske pietist Johannes Steenloos. Martin Schwarz Lausten, 2000, 62.

16 Johann Heinrich Callenberg 16 J.H. Callenberg blev tilknyttet de Franckeske Stiftelser i Halle efter at have stiftet personligt bekendtskab med A.H. Francke. Han gik til forelæsninger hos Francke, og under Callenbergs teologistudium korresponderede de. Her fungerede Francke som Callenbergs sjælesørger og faglige rådgiver. I sin studietid havde Callenberg tilegnet sig mange sprog, hvilket senere skulle vise sig nyttigt i missionsøjemed han havde bl.a. studeret hos orientalisten Salomo Negri, hvor han lærte arabisk. Under disse studier i teologi og orientalske sprog i Halle, blev Callenberg inspireret af den pietistiske teologi og særligt af Speners teorier om den store jødeomvendelse. I 1721 ansatte Francke ham som medarbejder ved Vajsenhuset i Halle. Siden blev han ansat ved det pietistiske universitetet sammesteds, først som professor i filosofi og senere, i 1739, som teologiprofessor. På denne måde var A.H. Francke med til at fremme Callenbergs karriere 17. Callenbergs virke strakte sig således over tre hovedfelter: arbejdet ved Vajsenhuset, den akademiske virksomhed som filologi- og teologiprofessor, og desuden ledelsen af Institutum Judaicum. Dog står alle tre virkefelter i forbindelse med hinanden, fordi Callenberg kunne benytte sit netværk på universitetet, og ved Vajsenhuset, i forbindelse med sin missionsvirksomhed Johann Heinrich Callenberg ( ), protestantisk teolog. Søn af en bonde fra Molschleben. Callenberg gik på gymnasiet i Gotha og blev i 1715 immatrikuleret på universitetet i Halle. Her studerede han filologi og teologi. Callenberg ønskede fra ungdommen at beskæftige sig med mission. A.H. Francke, ansporede ham til at optage missionen blandt jøderne. ADB Band 3, 1876, Christoph Rymatzki, Hallischer Pietismus und Judenmission, Halle, 2004, Smst

17 Institutum Judaicum (et Muhamedicum) - grundlæggelse og virke Johann Heinrich Callenberg oprettede den 3. April 1728 Institutum Judaicum et Muhamedicum. Det var instituttets opgave at drage omsorg for omvendelsen af jøder og muslimer. Callenberg var, som nævnt, blevet inspireret af bl.a. Spener og Wagenseil, der begge havde argumenteret for en særlig jødemission og missionerende udgivelser på jiddisch. I Gotha, hvor Callenberg havde gået i Gymnasiet, boede hans gamle lærer, Johannes Müller 19, der faktisk havde et sådant manuskript på jiddisch liggende, nemlig Licht am Abend. Callenberg fik, med økonomisk hjælp fra A.H. Francke, trykt manuskriptet året efter Müllers død, nemlig i 1728, og dette blev startskuddet til hele jødemissionen og institutoprettelsen. Callenbergs vision, om at udgive flere publikationer, blev virkeliggjort i 1728, hvor et trykkeri blev oprettet. Fra besad institutet dog ingen egentlige lokaler, og alt sættearbejdet foregik derfor i en studenterbolig på den Franckeske Stiftelses kollegium 20. Fra 1731 benyttede Callenberg Heinrich Neuburgs trykkeri i Halle 21. Arbejdet med udgivelsen af litteratur blev dog også kombineret med andre aktiviteter. Institutum Judaicum var tænkt som et forskningsinstitut for fremtidige missionærer. Disse missionærer samlede materiale til affattelsen af Callenbergs missionsefterretninger, de såkaldte Berichte, og han benyttede en særlig metode til indsamling af materiale: han udsendte rejsemedarbejderne missionærerne - parvis, og de skulle hver især nedfælde deres oplevelser og samtaler med folk, de mødte på deres vej. Nærmere bestemt skulle de opsøge jøder, muslimer, hedninge og kristne, der ikke var lutheranere, og søge at omvende dem. Callenberg sendte således missionærer på missionsrejser til Afrika, Europa og Asien. I forbindelse med missionsrejserne til jøder i Europa var missionærernes opgave, at konfrontere jøderne med den kristelige udlægning af deres hellige skrift. Callenberg 19 Johannes Müller ( ), teolog. Diakon ved St. Margarethen Kirche i Gotha og underviser ved gymnasiet sammesteds. M. Forfattede det kiliastiske værk Licht am Abend. Han var fader til lægen Johan Elias Müller, der praktiserede som provinsialmedicus i Sorø og tilhørte Institutum Judaicums danske støttekreds. Martin Schwarz Lausten 279 ff, 297, 353, Christoph Rymatzki, 2004, Smst. 142ff.

18 12 havde ikke i sinde at formidle ny teologi og heller ikke at ændre den eksegetiske tradition. Han forblev tro overfor den lutherske teologi og i særdeleshed den hallensiske systematiske teologi. Jøderne skulle altså omvendes til den hallensiske pietismes bibelforståelse. Det kontroversielle ved Callenbergs initiativ var det, at jøderne pludselig skulle spille en rolle i Guds frelsesplan i forbindelse med Genkomsten, og det var også derfor, Callenberg indskærpede overfor sine missionærer, at de skulle afvikle deres aktiviteter diskret. Som vi senere skal se, virker det dog som om, missionærerne helt ignorerede denne anbefalede fremgangsmåde under deres besøg i Danmark. Callenbergs iver efter jødeomvendelsen var forbundet med den samtidige kiliastisk-eskatologiske højspænding, som også nogle af hans missionærer tog til sig 22. Missionærerne leverede altså materialet til Callenbergs Berichte og efter en grundig bearbejdelse af deres dagbøger og breve, udgav Callenberg dem 23. Produktionen af litteratur fra instituttet blev således øget og holdt desuden de studerende ved instituttet beskæftiget. Udgivelsen og missionsrejserne fandt sted til bedste for det arme jødiske folk, men i høj grad også for at overbevise sponsorer og mulige støttekredse om, at Callenbergs og instituttets arbejde var fornuftigt og værdigt til støtte. Udgivelser og rejser var helt nødvendige elementer i kommunikationen med de pietistiske sponsorer, som vi senere skal se. I forbindelse med missionsrejserne og jødemissionen er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at Oplysningstiden var i sin vorden. Der var derfor en spirende nysgerrighed i forhold til sprog, fremmede religioner, opdagelsesrejser osv. Dette har uden tvivl også været en motiverende faktor for Callenberg og hans missionærer. Interessant er også Institutum Judaicums forhold til universitetet i Halle og i særdeleshed til De Franckeske Stiftelser. Hverken universitetet eller Stiftelserne kunne påtage sig et så omfattende missionsarbejde, som Callenberg kunne. Instituttet kunne således komplementere de pietistiske anstalter i Halle. I forbindelse med undersøgelsen af 22 Walter Beltz: Gemeinsame kulturelle Codes in koexistierenden Religionsgemeinschaften, dargestellt und untersucht an Beispielen der Messiasdiskurse in den Reisetagebüchern des Institutum Judaicum et Muhammedicum J.H.Callenbergs, Hallischer Beiträge zur Orientwissenschaft 35, 2003, Callenberg anonymiserede personerne i disse Berichte. Denne metode blev først forkastet efter Callenbergs død, hvor den nye institutleder, Stephan Schultz, brød med Callenbergs fremgangsmåde. Walter Beltz, 2003, 6.

19 13 forholdet til De Franckeske Stiftelser er det interessant, at instituttet i 1745 købte et stort hus på adressen Grossen Berlin nr meget sigende var det den plads, hvorpå synagogen tidligere havde ligget, lige ved den gamle bymur op mod De Franckeske Stiftelser 24. Dvs., at instituttet på den ene side ikke stod i direkte forbindelse med pietisterne og De Franckeske Stiftelser, og derfor kunne kalde sig en selvstændig institution. På den anden side er det klart, at der har været en ganske betydelig forbindelse og også personsammenfald. Gennem de breve jeg har haft held til at fremdrage i arkivet i Halle, er der kommet nye oplysninger frem, der tyder på, at Institutum Judaicum var knap så uafhængigt af de Franckeske Stiftelser som hidtil antaget af de, der har beskæftiget sig med instituttets historie, således Beltz og Rymatzki 25. Dette vil jeg vende tilbage til nedenfor Callenbergs undervisningsmetoder Der var i samtiden stor debat omkring Callenbergs undervisningsmetoder. De, der havde ansvaret for at ansætte professorer ved Halle universitet, vendte sig ofte til Callenbergs kolleger, når de søgte nye undervisere til universitetet. En universitetskronist beskrev en af Callenbergs forelæsninger således: Callenberg (...) fortjener næppe omtale, for hans kendskab var overfladisk, hans foredrag kedeligt og ulideligt 27. Også andre kollegaer udtalte sig nedsættende om Callenbergs sprogundervisning og bedyrede, at han manglede filologisk kompetance. Dog roste en anden kollega Callenbergs eksegetiske bestræbelser. Ved sine offentlige - ugentligt mellem 3-8 timer - og private - ugentligt 8-12 timer - forelæsninger gennemgik Callenberg alt fra gammel- 24 På adressen findes i dag en mindeplads for synagogen, jf. brev af Christoph Rymatzki d. 20/ Walter Beltz, 2003, Se eksempelvis side 76 og Christoph Rymatzki, 2004, 46. I det følgende vil alle oversættelser af tysk tekst fra bøger og breve blive gengivet i min egen oversættelse.

20 14 og nytestamentlig skriftudlægning og kirkehistorie til nyere jødisk litteratur. Desuden gav han sprogundervisning i jiddisch, græsk, hebraisk og arabisk. Som professor i filosofi og teologi kunne han meget vel have haft et bredt udbud af undervisningstilbud, men indskrænkede bevidst sine undervisningstilbud til kun at omfatte eksegese og sprogundervisning. Sideløbende forfattede han talrige småskrifter lejlighedsskrifter - der tjente sprogundervisningen såvel som missionen, og ofte havde de en propadeutisk, for eksempel opbyggelig, karakter. De var for størstedelen udgivet på Institutum Judaicums forlag, hvor Callenberg desuden offentliggjorde en mængde fremmedsprogede missionstraktater nogle af disse vil blive behandlet senere i opgaven. De nævneværdige filologiske produktioner fra Callenbergs hånd er hovedsageligt de jiddische og arabiske. Hans jiddische sprogundervisning, som begyndte i 1729, blev for første gang afholdt indenfor et kristent universitets rammer. Denne undervisning blev fortsat bl.a. gennem hans efterfølger, Stephan Schultz 28, i Halle. Således tilkommer det altså Callenberg den fortjeneste, at jiddisch - endskønt ubevidst blev beskrevet som selvstændigt sprog. Callenbergs ordbog er således en af de første vigtige ordsamlinger af vestjiddisch fra kristlig pen. Selvom Callenberg ledte et institut for jødemission og orientalistik, udarbejdede han kun ganske få skrifter, som eksplicit beskæftigede sig med jødedom og omvendelsen af jøder. Således nævnte han, som dogmatisk begrundelse for jødemissionen, en historisk undersøgelse af jødeomvendelsens lærer Pave Gregor den store, og offentliggjorde i sine skrifter citater, fra bl.a. Spener, hvor han gik ind for den omstridte lære om de sidste tiders jødeomvendelse. Callenberg henviste også til Speners opfordring om at give afkald på vold og tvang overfor jøder, og han beskæftigede sig eksegetisk og juridisk med mange af den jødiske traditions detailspørgsmål Stephan Schultz ( ), missionær. Stammede fra Flatow i det daværende Polen. Efter flere missionsrejser blev han diakon ved Ulrikskirken og underviste også ved universitetet i Halle, hvor han blev udnævnt til magister. Martin Schwarz Lausten, 2000, Christoph Rymatzki, 2004,

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.

Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad KunstCentret Silkeborg Bad 17. januar - 19. april 2015 Jens Galschiøt: Abrahams Børn En kunstinstallation med skulpturen FUNDAMENTALISM af Jens Galschiøt om Jødedommen, Kristendommen og Islam 1 Om begrebet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Anvend bønnens himmelske gave

Anvend bønnens himmelske gave Ældste Richard G. Scott - De Tolv Apostles Kvorum Anvend bønnens himmelske gave Oprettet: 25. juni 2007 Bøn er vor Faders himmelske gave til enhver sjæl. Denne konference indledtes med det storslåede mormontabernakelkors

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Israels fald og genantagelse

Israels fald og genantagelse Israels fald og genantagelse Hovedtanker i Romerbrevet kap. 11 Cand.theol. Torben Kjær, København Torben Kjær er født i 1949. Efter afslutningen af hans teologiske studier i 1980, blev han sognepræst ved

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed

Kerneværdi 4 - Vi vil leve i kærlighed Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Zakarias' bog Kapitel 1

Zakarias' bog Kapitel 1 Profeten Zakarias og hans budskab Af Samuel Roswall Zakarias' bog Kapitel 1 En kærkommen og engagerende hjælp til at tilegne sig profetens anliggende. Det kan være fristende at gå uden om bibeltekster,

Læs mere