DEN HALLENSISKE MISSION BLANDT JØDER I 1700-TALLET, MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN HALLENSISKE MISSION BLANDT JØDER I 1700-TALLET, MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ DANMARK"

Transkript

1 Prisopgavebesvarelse 2007 DEN HALLENSISKE MISSION BLANDT JØDER I 1700-TALLET, MED SÆRLIGT HENBLIK PÅ DANMARK Anne Katrine Blinkenberg Pedersen

2 En stor tak til min vejleder Professor Dr. theol. Martin Schwarz Lausten

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Jødemission i den tyske pietisme Tanker om jøder i den tyske pietisme - repræsenteret ved Spener og Wagenseil Pietismen i Halle - repræsenteret ved August Hermann Francke Hallensisk jødemission Johann Heinrich Callenberg Institutum Judaicum (et Muhamedicum) - grundlæggelse og virke Callenbergs undervisningsmetoder Katekismer Pietismens katekismer en generel introduktion De vigtigste jødemissionariske udgivelser fra Institutum Judaicum Johannes Müller Unvorgreifflicher Entwurff Indledende kommentarer Unvorgreifflicher Entwurff Analyse, tematisk gennemgang og fortolkning Licht am Abend - Indledende kommentarer Licht am Abend Kapitelgennemgang, analyse og fortolkning Unvorgreifflicher Entwurff som forlæg for Licht am Abend Caspar Calvör Jødekatekismen i Gloria Christi - analyse og fortolkning Hovedtendenser i skrifternes teologi og deres mulige effekt i Danmark Sammenligning ml. jødekatekismerne og pietismens øvrige katekismer Jødemission i Danmark Pietismen i Danmark Missionsrejserne til Danmark J.A. Manitius og J.G. Widmanns missionsrejse til Danmark

4 Mødet med støtter i København Ekskurs: Jødemissionærerne og Grønlandsmissionen J.A.Manitius og Stephan Schultz missionsrejse til Danmark Mødet med støtter i København og ved Vallø stift Stephan Schultz og G. Bennewitz missionsrejse til Danmark Mødet med støtter i København Støttekredsene i Danmark Breve vedrørende jødemission fra de danske støttekredse med særligt fokus på den københavnske Introduktion til kilderne Tvangsprædikener i København Københavns brand Adam Ludvig Gieses missionsforsøg Litteraturbestillinger og økonomisk støtte Johann Elias Müllers teologiske anstrengelser Vallø-præsten Hermann Schwartz Analyse af og perspektiver i korrespondancen- delkonklusion Tvangsprædikenerne Københavns brand A.L. Gieses missionsforsøg Litteraturbestillinger og økonomisk støtte Johann Elias Müllers teologiske anstrengelser Andre iagttagelser De danske støttekredses fromhedsmotiver Mislykket jødemission Jødemissionen belyst gennem religionsvidenskaben Beltz teori Eksempler på brug af fælles koder i jødemissionærernes dagbøger Jødemissionærernes egne betragtninger vedrørende den mislykkede mission Den verdslige øvrigheds indvirken Jødemissionærernes fromhedsmotiver

5 10. Konklusion Sammenfatninger Sammenfatning Summary Kilder, litteratur, forkortelser, registre Kilder og bibliografi Forkortelser Personregister Bilag

6

7 1 1. Indledning Prisopgavespørgsmålet, udskrevet fra det teologiske fakultet i København i faget kirkehistorie 2007, lyder: Den hallensiske mission blandt jøder i 1700-tallet, med særligt henblik på Danmark. Da jeg tidligere havde arbejdet med emnet, i forbindelse med afviklingen af en mindre afløsningsopgave i kirkehistorie, virkede det oplagt at fortsætte dette spor, idet der inden for emnet findes mange uudforskede områder. Desuden er priopgavespørgsmålet aktuelt, da år 2006 var 300-året for det dansk-hallensisk missionsarbejdes begyndelse. Indenfor de sidste ca. 10 år er forskningen blevet opmærksom på kilder, der kan være med til at kaste nyt lys over denne forbindelse mellem Halle og Danmark, særligt kilder fra det 18. årh, hvor hallensisk pietisme vandt indpas her i landet. I Halle lå det institut, der blev udgangspunkt for det første protestantiske missionsfremstød blandt jøder nogensinde, Institutum Judaicum (et Muhammedicum). Institutlederen Johann Heinrich Callenbergs arkiv findes idag i Archiv der Franckeschen Stiftungen i Halle, og her er kilder i form af jødemissionærernes detaljerede dagbøger, og breve fra instituttets støtter, bevaret. Professor Dr. theol. Martin Schwarz Lausten har i sin bog De fromme og jøderne arbejdet med missionærernes dagbøger, og med breve fra nogle af de danske støttekredse, fundet i arkivet i Halle. Han opdagede, at missionærerne havde besøgt Danmark tre gange i perioden , og i dagbøgerne har de ganske detaljeret beskrevet deres møde med jøder og de danske støttekredse. Han gjorde mig opmærksom på, at der i arkivet muligvis stadig kunne ligge uopdagede breve fra danske støttekredse, hvorfor jeg tog til den Franckeske Stiftelse for at søge i arkivet, Die Grüne Kartei. Fremgangsmåden var, at søge efter de personer, der stod opført på Callenbergs liste over støttekredse i Danmark fra 1746 påbegyndt i Resultatet var positivt. Ikke blot fandt jeg mange nye breve fra højtstående personer i den københavnske 1 Listen er gengivet i Martin Schwarz Laustens, De fromme og jøderne, København, 2000, side Se bilag 1.

8 2 støttekreds, men også breve fra andre støttekredse rundt om i landet. Brevene er affattet på tysk og skrevet med gotisk håndskrift, hvilket gjorde læsningen til et studie i sig selv. At interessen for dagbøger og breve er så ny betyder, at der endnu ikke findes meget sekundærlitteratur om emnet. Instituttet har selv i høj grad tegnet eget eftermæle gennem udgivelse af skrifter, hvori deres arbejde opsummeres. 2. Problemformulering Jeg vil i denne opgave primært foretage en undersøgelse af den hallensiske jødemission og dens indflydelse i Danmark. Hovedvægten vil ligge på korrespondancen mellem Institutum Judaicum, og instituttets danske støtter, med særligt fokus på de københavnske støttekredse. Jeg vil her i opgaven afdække de helt nye kilder, nemlig breve fra de danske støttekredse. Brevene vil dernæst vurderes, analyseres, fortolkes og diskuteres. Hvad omhandler korrespondancen helt konkret? Er der her noget nyt på spil i forhold til den allerede kendte korrespondance med instituttets støttekredse andre steder i Danmark? Hvorledes bidrager støttekredsen fra København til instituttet både finansielt og praktisk-missionsk? Er det muligt at afdække de danske støtters motiver for at støtte jødemissionen? Sekundært vil jeg se nærmere på forholdet mellem Institutum Judaicum og De Franckeske Stiftelser, og i den forbindelse vurdere, hvorvidt jødemissionærerne hørte hjemme i pietismen. Jeg vil desuden forsøge at konkludere, hvorfor jødemissionen mislykkedes. Fokus vil være på den københavnske støttekreds, idet denne korrespondance, som nævnt, ikke tidligere er behandlet i forskningen. Det er nemlig et problem, at vi kun kender til dele af korrespondancen mellem Halle og Danmark, både for kirkehistorikere, der interesserer sig for dansk og hallensisk pietisme, for de, der interesserer sig for missionshistorie, og materialet er også vigtigt i forhold til jødernes historie og vilkår hertil lands. Problemet skyldes, at vi ikke tidligere har kendt til alle kilderne. Det er desuden af største vigtighed at beskæftige sig med Institutum Judaicums forhold til De Franckeske Stiftelser. Forskningen har hidtil antaget, at instituttet var helt

9 3 uafhængigt af stiftelserne, men jeg vil her i opgaven efterprøve denne påstand. I forbindelse med denne undersøgelse, af instituttets forhold til de pietistiske stiftelser, er det vigtigt at få afklaret, hvorvidt jødemissionærerne Manitius og Widmann havde rod i pietismen. Dette benægtede de på deres danmarksrejse i For at kunne drage en fyldestgørende konklusion i forhold til ovenstående problemformulering, vil mange emner blive behandlet. Nedenfor har jeg forsøgt at give læseren et overblik over opgavens opbygning. Opgaven vil falde i to dele. Først vil forholdene i Halle indkredses, nærmere bestemt den hallensiske jødemission i 1700-tallet. For at forstå den hallensiske jødemission, der på flere måder fik direkte indflydelse i Danmark, vil jeg indledningsvis lave en undersøgelse af: a) Hallensisk pietisme og jødemission. Jeg vil undersøge, hvem hovedpersonerne var, hvordan de prægede jødemissionen, og hvilke praktiske udslag deres indflydelse fik. b) Oprettelsen af Institutum Judaicum. Jeg vil undersøge Callenbergs motiver for at drive jødemission, beskrive hans grundlæggelse af instituttet, og undersøge, hvorledes det blev drevet. Desuden vil jeg undersøge, Callenbergs undervisningsmetoder, fordi missionærerne, der udgik fra Halles Institutum Judaicum, kom til at stifte bekendtskab med disse. I de efterfølgende afsnit vil jeg behandle en mængde empiri, nærmere bestemt jødemissionarisk litteratur udgivet af Institutum Judaicum. Denne litteratur danner, som vi skal se, et berøringspunkt mellem Halle og Danmark, og derfor sammenkæder afsnittene vedrørende litteraturen første og anden del af denne opgave: c) Jeg vil her analysere og fortolke udgivelser fra instituttet. Det drejer sig nærmere bestemt om jødekatekismen Joreh Deah i Gloria Christi af Caspar Calvör, og teologen Johannes Müllers populære skrift Licht am Abend.

10 4 Udover de to ovenfornævnte værker vil jeg også analysere Müllers lille skrift Unvorgreifflicher Entwurff, idet jeg vil påvise, at det ligger til grund for Licht am Abend. Denne lille traktat blev dog ikke udgivet på Callenbergs institut. Udgivelserne er vigtige at beskæftige sig med, fordi disse bøger blev uddelt af jødemissionærerne under deres ophold i Danmark, og fordi de danske pietister skrev deciderede bestillinglister på litteratur til Callenberg i Halle, som siden tilsendte dem det ønskede materiale. Kender vi litteraturen, forstår vi bedre de danske støttekredses indstilling til jødemissionen. I den forbindelse er det desuden vigtigt at sammenholde generelle træk fra pietismens katekismer med jødekatekismerne, for på den måde at kunne indkredse den særlige teologi, der kom til udtryk i disse jødemissionariske skrifter. Efterfølgende rettes fokus helt mod Danmark. For at forstå, hvordan støttekredsene blev opbygget her i landet, og for at få et indblik i de danske støtters motiver, vil jeg foretage en tilbundsgående undersøgelse af: d) Pietismen i Danmark. Jeg vil lave et kort rids, der sætter scenen i Dannmark på tiden, hvor missionærerne kom hertil, og forklare striden mellem de ortodokse og pietisterne og statspietismen og de radikale pietister, separatisterne. Desuden vil jeg ganske kort beskrive de københavnske jøders sociale og religiøse situation i disse år. e) Rejseaktiviteten med særligt fokus på Danmark. Jeg vil forklare, hvilke missionærer, der kom hertil, hvor de tog hen, og hvem de var. Fokus vil her være på missionærernes møde med de københavnske støtter, som beskrevet i dagbøgerne. I dagbøgerne er også mødet med herboende jøder beskrevet indgående. Det vil blive for omfattende at belyse alle disse møder her. f) De danske støttekredses breve til Callenberg, med særligt fokus på de københavnske. Jeg vil foretage en grundig analyse af en stor mængde empiri, nemlig disse breve fra den københavnske støttekreds. Enkelte nye breve, fra

11 5 øvrige støtter rundt om i Danmark, vil dog også blive behandlet. Brevene vil blive behandlet tematisk, for på den måde bedre at kunne belyse de danske støtters ærinde i korrespondancen med Halle. Efterfølgende vil jeg kategorisere støttekredsenes fromhedsmotiver, som de kommer til udtryk i de nyfundne breve, med afsæt i Hans-Jürgen Schraders kategorier. g) Institutum Judaicums skæbne og jødemissionens resultater. Jeg vil undersøge, hvad instituttet udrettede og forklare, hvorfor missionen til jøderne i Danmark mislykkedes, dels med udgangspunkt i Walter Beltz religionsvidenskabelige teori, dels med afsæt i jødemissionærernes dagbøger som gengivet i De fromme og jøderne. h) Jødemissionærernes teologiske holdning. Jeg vil afslutningsvis forsøge at klarlægge, hvorvidt missionærerne hørte hjemme i pietismen, idet missionærerne Manitius og Widmann benægtede dette under deres besøg i Fredericia. Det er vigtigt at opklare dette, fordi det kan bringe os nærmere en forståelse af, i hvor høj grad instituttet var afhængigt af De Franckeske Stiftelser. 3. Jødemission i den tyske pietisme For at forstå den hallensiske pietismes indgangsvinkel til jødemissionen, er det nødvendigt at introducere henholdsvis Phillip Jakob Spener - Pietismens fader - og Johann Christoph Wagenseil - den kristne jødemissions fader. Disse to personer lagde kimen til tankerne omkring jødemissionen, der senere blev videreudviklet i Halle. Vi skal derfor indledningsvis se på nogle af de hovedpunkter 2, som Spener og Wagenseil fremførte i deres argumentation vedrørende jøderne. 2 Det vil ikke her være muligt at komme ind på alle Speners og Wagenseils tanker vedrørende jødemission. Dog vil de punkter blive nævnt, der fik direkte indflydelse på den hallensiske pietismes jødemission og på missionen til jøder i Danmark.

12 6 Efterfølgende rettes fokus mod den hallensiske pietismes foregangsmand August Hermann Francke. Han konkretiserede Speners teologiske ideer og skabte derved et pietistisk centrum i Halle. Disse tre personers arbejde, udgjorde tilsammen det teologiske og praktiske fundament, der muliggjorde, at Callenberg kunne oprette sit Institutum Judaicum i Halle Tanker om jøder i den tyske pietisme - repræsenteret ved Spener og Wagenseil. Philipp Jakob Spener 3, præst i Frankfurt, regnes, som nævnt, for pietismens grundlægger. Med hans skrift Pia desideria - fromme ønsker - fra 1675 påbegyndtes en art 2. reformation indenfor den Lutherske kirke. Påvirket af katolsk mystik, Luthersk ortodoksi, reformert og puritansk kristendom, kritiserede han i skriftet kirkens tilstand, og kom med forslag til, hvorledes situationen kunne forbedres. Det nye var det store fokus på individets fromhedsliv. Lægfolket skulle deltage aktivt i opbyggelige møder under ledelse af præster, og deres tro skulle afspejles i kærlige gerninger. Teologistudiet skulle også undergå en forvandling, så det i højere grad blev et Helligåndens værksted - filosofi var ikke nær så vigtigt som praktisk teologi 4. Karakteristisk for den pietistiske teologi var også forestillingen om de sidste tiders snarlige komme denne teologi kom også til udtryk herhjemme, bl.a. hos teologen Steenloos 5. Særlig interessant i denne sammenhæng er Speners tanker omkring jødernes situation. I Pia desideria kommer Spener ind på det problematiske i, at mange kristne lever syndigt og derved bestyrker jøderne i deres vantro. De kristne lever i synd, selvom de burde vis Gud taknemmelighed over at være blevet befriet fra det babyloniske fangenskab - Romerkirken. Han sammenligner dette syndige levned med det gamle Israel, der levede syndigt, efter Gud havde befriet dem fra eksilet. På trods af dette har 3 Philipp Jakob Spener ( ), teolog og grundlægger af pietismen. Studerede i Strassburg. Blev i 1666 udnævnt til Dr. theol. Die religion in Geschichte und gegenwart, band 6, 3. oplag, Martin Schwarz Lausten: Kirkehistorie. Grundtræk af Vestens kirkehistorie fra begyndelsen til nutiden, København, 1997 og Martin Schwarz Lausten, 2000, Se side 44, 59 og 96.

13 7 Gud lovet, at kirken skal opleve en bedre tilstand. Spener henviser her til Romerbrevet kap 11, særligt vers Dog modererer han sine forventninger: ikke hele Israel vil blive omvendt, men en stor del. Som kristen er man derfor forpligtet til at arbejde på omvendelsen af jøderne 7. I et særligt skrift 8 behandler Spener sine tanker vedrørende missionen til jøderne. Han påpeger, at regenten har en forpligtigelse i forhold til at lede jøderne ind i kristendommen vi skal senere se, at disse tanker også vandt indpas i Danmark, navnlig hos Kong Christian d. 6 9 og hans rådgivere. De vigtigste, og mest brugbare, midler i kampen for at omvende jøderne, er forkyndelsen af Guds ord. Dels skal jøderne stifte bekendtskab med Det Nye Testamente, dels skal Guds ord forkyndes for dem gennem samtaler med præster, idet lægfolk muligvis vil komme til kort i sådanne samtaler. Derfor skal der afholdes særlige tvangsgudstjenester for jøderne. Her skal kristendommen forkyndes, og efterfølgende skal jøderne have mulighed for at fremføre deres indvendinger, som præsten så skal tilbagevise. Dette middel blev, som vi senere skal se, taget i brug i Danmark i tæt samarbejde med Halle. 6 Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler en forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger og Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger, Det Danske Bibelselskab, København, 1998, 1. udgave, 1. oplag. I det følgende vil denne udgave blive benyttet ved alle Bibelcitater. 7 Philipp Jakob Spener: Pia desideria hrsg. von Kurt Aland, Berlin 1964, 3. oplag, 36-38, og Martin Brecht: Philipp Jakob Spener, sein Programm und dessen Auswirkungen i: Geschichte des Pietismus Band 1, Göttingen 1993, Philipp Jakob Spener: Theologische Bedencken und andere Brieffliche Antworten auff geistliche...materien, IV.Theil, Halle Et særligt afsnit: Christliches Bedencken wegen der Anstalten zur Bekehrung einiger Juden an denen Orten/ da dieselbe wohnen, Christian d. 6. ( ), søn af Frederik d. 4. og dronning Louise. Blev undervist af J.G. Holstein og J.W. Schröder. Voksede op ved et hof stærkt præget af pietismen og blev selv grebet af denne. C. tog sin moders parti og delte hendes bitterhed mod Anna Sophie Reventlow. Efter sin faders død brød han sit løfte til ham om, at Anna Sophie skulle betænkes ud fra testamentet, og han sendte hende til Clausholm. C. var som person selvrådig, men usikker, hvilket bevirkede, at han var meget afhængig af sine rådgivere. DBL 3. udgave, bind 3,

14 8 Spener understreger, at forkyndelsen skal udmunde i dåben af jødiske proselytter. Efterfølgende har de kristne både et åndeligt og et socialt ansvar for disse proselytter. Orientalisten og juristen Johann Christoph Wagenseil kom også til at præge den hallensiske, og dermed den danske, jødemission. Han udgav en del sælsomme skrifter 10 hvori han skiftevis påpegede, at man skulle udvise venlighed mod jøderne, skriftevis, at man skulle man straffe dem. I sit skrift Die Hoffnung der Erlösung Israelis 11 fremsætter han, ligesom Spener, den teori, at den store jødeomvendelse og verdens ende er nær. Jøder fra hele verden vil samles. Han benytter både gammeltestamentlige og nytestamentlige skriftbeviser for at understøtte denne teori. Desuden påpeger han, at der i samtiden har været en del tegn på at en snarlig omvendelse vil finde sted hos jøderne 12. Ligesom Spener understreger han, at de kristne er forpligtede til at fremme jødeomvendelsen. Han påpeger, at de kristne behandler jøderne dårligt, de kristne svigter deres sociale ansvar overfor proselytter, og man mangler uddannede kristne, der kender talmud og lignende jødiske skrifter. Kristne mænd skal derfor oplæres i hebraisk og studere de vigtigste jødiske skrifter. Desuden skal særlige fonde til jødemission oprettes, og Wagenseil fremsætter desuden et forslag om oprettelse af en institution for jødemission. Disse tanker kom uden tvivl til præge den hallensiske jødemission, som vi skal se Pietismen i Halle - repræsenteret ved August Hermann Francke Det blev August Hermann Francke 13, præst og professor i Halle, der kom til at sætte Speners pietistiske teologi i system. Han besad et imponerende organisationstalent og 10 Således for eksempel Denuncatio christiana, oder Christliche Ankündigung an alle hohen potentaten wegen der Lästerungen, womit die Juden unsern Heyland Jesum Christum sonder auffhören freywillig schmähen i Beachrichtigung, Leipzig Martin Schwarz Lausten, 2000, Johann Christoph Wagenseil: Die Hoffnung der Erlösung Israelis i: Benachrichtigung, Leipzig jf. Martin Schwarz Lausten, 2000, Martin Schwarz Lausten, 2000, August Hermann Francke ( ), præst og professor i Halle. F. havde studeret i Kiel og Erfurt og opbyggede de franckeske Stiftelser i Halle efter Speners pietistiske forbillede. Derved blev han medvirkende til, at pietismen kom til at stå så stærkt i Halle.

15 9 bevirkede, at Speners teologiske ideer om udførelsen af gode gerninger fik udslag i konkrete tiltag. Dette fremgår af de mange stiftelser, han opbyggede i Halle bl.a. vajsenhus, fattigskole og bibelanstalt de såkaldte Franckeske Stiftelser, initiativer, som også blev kopieret herhjemme. Visse projekter blev endog udført i tæt samarbejde Halle og Danmark imellem - således samarbejdede A.H. Francke med den danske kong Frederik d om missionen i Indien, den såkaldte Trankebarmission. Som vi skal se, var A.H. Francke medvirkende ved oprettelsen af Institutum Judaicum og medvirkede derved til, at den pietistiske jødemission kunne spredes over hele Europa således også til Danmark. 4. Hallensisk jødemission Indledningsvis skal Johann Heinrich Callenberg introduceres kort. Dernæst vil jeg beskrive hans grundlæggelse af Institutum Judaicum i Halle, og hans planer for instituttets virke vil blive opridset. For at få et indtryk af fagligheden hos den mand, der oprettede instituttet, og for at tegne et billede af Callenbergs undervisning, som nogle af missionærerne, og de danske pietister 15, kom til at stifte bekendtskab med, skal hans undervisningsmetoder afslutningsvis nævnes. ADB bind 7, og Thomas Müller: Der Hallische Pietismus und das Institutum Judaicum i: Von Halle nach Jerusalem. Halle ein zentrum der Palästinakunde im 18. Und 19. Jahrhundert, hrsg. von Hendrik Budde u. Mordechay Lewy, Halle 1994, Frederik d. 4. ( ). Efter ægteskabet med Louise af Mecklenburg indledte han flere affærer bl.a. een med Anna Sophie Reventlow, som han giftede sig med til venstre hånd i F. var kun i nogen grad påvirket af de pietistiske tanker hans dronning var vokset op med. DBL bind 4, Således for eksempel den sværmeriske danske pietist Johannes Steenloos. Martin Schwarz Lausten, 2000, 62.

16 Johann Heinrich Callenberg 16 J.H. Callenberg blev tilknyttet de Franckeske Stiftelser i Halle efter at have stiftet personligt bekendtskab med A.H. Francke. Han gik til forelæsninger hos Francke, og under Callenbergs teologistudium korresponderede de. Her fungerede Francke som Callenbergs sjælesørger og faglige rådgiver. I sin studietid havde Callenberg tilegnet sig mange sprog, hvilket senere skulle vise sig nyttigt i missionsøjemed han havde bl.a. studeret hos orientalisten Salomo Negri, hvor han lærte arabisk. Under disse studier i teologi og orientalske sprog i Halle, blev Callenberg inspireret af den pietistiske teologi og særligt af Speners teorier om den store jødeomvendelse. I 1721 ansatte Francke ham som medarbejder ved Vajsenhuset i Halle. Siden blev han ansat ved det pietistiske universitetet sammesteds, først som professor i filosofi og senere, i 1739, som teologiprofessor. På denne måde var A.H. Francke med til at fremme Callenbergs karriere 17. Callenbergs virke strakte sig således over tre hovedfelter: arbejdet ved Vajsenhuset, den akademiske virksomhed som filologi- og teologiprofessor, og desuden ledelsen af Institutum Judaicum. Dog står alle tre virkefelter i forbindelse med hinanden, fordi Callenberg kunne benytte sit netværk på universitetet, og ved Vajsenhuset, i forbindelse med sin missionsvirksomhed Johann Heinrich Callenberg ( ), protestantisk teolog. Søn af en bonde fra Molschleben. Callenberg gik på gymnasiet i Gotha og blev i 1715 immatrikuleret på universitetet i Halle. Her studerede han filologi og teologi. Callenberg ønskede fra ungdommen at beskæftige sig med mission. A.H. Francke, ansporede ham til at optage missionen blandt jøderne. ADB Band 3, 1876, Christoph Rymatzki, Hallischer Pietismus und Judenmission, Halle, 2004, Smst

17 Institutum Judaicum (et Muhamedicum) - grundlæggelse og virke Johann Heinrich Callenberg oprettede den 3. April 1728 Institutum Judaicum et Muhamedicum. Det var instituttets opgave at drage omsorg for omvendelsen af jøder og muslimer. Callenberg var, som nævnt, blevet inspireret af bl.a. Spener og Wagenseil, der begge havde argumenteret for en særlig jødemission og missionerende udgivelser på jiddisch. I Gotha, hvor Callenberg havde gået i Gymnasiet, boede hans gamle lærer, Johannes Müller 19, der faktisk havde et sådant manuskript på jiddisch liggende, nemlig Licht am Abend. Callenberg fik, med økonomisk hjælp fra A.H. Francke, trykt manuskriptet året efter Müllers død, nemlig i 1728, og dette blev startskuddet til hele jødemissionen og institutoprettelsen. Callenbergs vision, om at udgive flere publikationer, blev virkeliggjort i 1728, hvor et trykkeri blev oprettet. Fra besad institutet dog ingen egentlige lokaler, og alt sættearbejdet foregik derfor i en studenterbolig på den Franckeske Stiftelses kollegium 20. Fra 1731 benyttede Callenberg Heinrich Neuburgs trykkeri i Halle 21. Arbejdet med udgivelsen af litteratur blev dog også kombineret med andre aktiviteter. Institutum Judaicum var tænkt som et forskningsinstitut for fremtidige missionærer. Disse missionærer samlede materiale til affattelsen af Callenbergs missionsefterretninger, de såkaldte Berichte, og han benyttede en særlig metode til indsamling af materiale: han udsendte rejsemedarbejderne missionærerne - parvis, og de skulle hver især nedfælde deres oplevelser og samtaler med folk, de mødte på deres vej. Nærmere bestemt skulle de opsøge jøder, muslimer, hedninge og kristne, der ikke var lutheranere, og søge at omvende dem. Callenberg sendte således missionærer på missionsrejser til Afrika, Europa og Asien. I forbindelse med missionsrejserne til jøder i Europa var missionærernes opgave, at konfrontere jøderne med den kristelige udlægning af deres hellige skrift. Callenberg 19 Johannes Müller ( ), teolog. Diakon ved St. Margarethen Kirche i Gotha og underviser ved gymnasiet sammesteds. M. Forfattede det kiliastiske værk Licht am Abend. Han var fader til lægen Johan Elias Müller, der praktiserede som provinsialmedicus i Sorø og tilhørte Institutum Judaicums danske støttekreds. Martin Schwarz Lausten 279 ff, 297, 353, Christoph Rymatzki, 2004, Smst. 142ff.

18 12 havde ikke i sinde at formidle ny teologi og heller ikke at ændre den eksegetiske tradition. Han forblev tro overfor den lutherske teologi og i særdeleshed den hallensiske systematiske teologi. Jøderne skulle altså omvendes til den hallensiske pietismes bibelforståelse. Det kontroversielle ved Callenbergs initiativ var det, at jøderne pludselig skulle spille en rolle i Guds frelsesplan i forbindelse med Genkomsten, og det var også derfor, Callenberg indskærpede overfor sine missionærer, at de skulle afvikle deres aktiviteter diskret. Som vi senere skal se, virker det dog som om, missionærerne helt ignorerede denne anbefalede fremgangsmåde under deres besøg i Danmark. Callenbergs iver efter jødeomvendelsen var forbundet med den samtidige kiliastisk-eskatologiske højspænding, som også nogle af hans missionærer tog til sig 22. Missionærerne leverede altså materialet til Callenbergs Berichte og efter en grundig bearbejdelse af deres dagbøger og breve, udgav Callenberg dem 23. Produktionen af litteratur fra instituttet blev således øget og holdt desuden de studerende ved instituttet beskæftiget. Udgivelsen og missionsrejserne fandt sted til bedste for det arme jødiske folk, men i høj grad også for at overbevise sponsorer og mulige støttekredse om, at Callenbergs og instituttets arbejde var fornuftigt og værdigt til støtte. Udgivelser og rejser var helt nødvendige elementer i kommunikationen med de pietistiske sponsorer, som vi senere skal se. I forbindelse med missionsrejserne og jødemissionen er det desuden vigtigt at være opmærksom på, at Oplysningstiden var i sin vorden. Der var derfor en spirende nysgerrighed i forhold til sprog, fremmede religioner, opdagelsesrejser osv. Dette har uden tvivl også været en motiverende faktor for Callenberg og hans missionærer. Interessant er også Institutum Judaicums forhold til universitetet i Halle og i særdeleshed til De Franckeske Stiftelser. Hverken universitetet eller Stiftelserne kunne påtage sig et så omfattende missionsarbejde, som Callenberg kunne. Instituttet kunne således komplementere de pietistiske anstalter i Halle. I forbindelse med undersøgelsen af 22 Walter Beltz: Gemeinsame kulturelle Codes in koexistierenden Religionsgemeinschaften, dargestellt und untersucht an Beispielen der Messiasdiskurse in den Reisetagebüchern des Institutum Judaicum et Muhammedicum J.H.Callenbergs, Hallischer Beiträge zur Orientwissenschaft 35, 2003, Callenberg anonymiserede personerne i disse Berichte. Denne metode blev først forkastet efter Callenbergs død, hvor den nye institutleder, Stephan Schultz, brød med Callenbergs fremgangsmåde. Walter Beltz, 2003, 6.

19 13 forholdet til De Franckeske Stiftelser er det interessant, at instituttet i 1745 købte et stort hus på adressen Grossen Berlin nr meget sigende var det den plads, hvorpå synagogen tidligere havde ligget, lige ved den gamle bymur op mod De Franckeske Stiftelser 24. Dvs., at instituttet på den ene side ikke stod i direkte forbindelse med pietisterne og De Franckeske Stiftelser, og derfor kunne kalde sig en selvstændig institution. På den anden side er det klart, at der har været en ganske betydelig forbindelse og også personsammenfald. Gennem de breve jeg har haft held til at fremdrage i arkivet i Halle, er der kommet nye oplysninger frem, der tyder på, at Institutum Judaicum var knap så uafhængigt af de Franckeske Stiftelser som hidtil antaget af de, der har beskæftiget sig med instituttets historie, således Beltz og Rymatzki 25. Dette vil jeg vende tilbage til nedenfor Callenbergs undervisningsmetoder Der var i samtiden stor debat omkring Callenbergs undervisningsmetoder. De, der havde ansvaret for at ansætte professorer ved Halle universitet, vendte sig ofte til Callenbergs kolleger, når de søgte nye undervisere til universitetet. En universitetskronist beskrev en af Callenbergs forelæsninger således: Callenberg (...) fortjener næppe omtale, for hans kendskab var overfladisk, hans foredrag kedeligt og ulideligt 27. Også andre kollegaer udtalte sig nedsættende om Callenbergs sprogundervisning og bedyrede, at han manglede filologisk kompetance. Dog roste en anden kollega Callenbergs eksegetiske bestræbelser. Ved sine offentlige - ugentligt mellem 3-8 timer - og private - ugentligt 8-12 timer - forelæsninger gennemgik Callenberg alt fra gammel- 24 På adressen findes i dag en mindeplads for synagogen, jf. brev af Christoph Rymatzki d. 20/ Walter Beltz, 2003, Se eksempelvis side 76 og Christoph Rymatzki, 2004, 46. I det følgende vil alle oversættelser af tysk tekst fra bøger og breve blive gengivet i min egen oversættelse.

20 14 og nytestamentlig skriftudlægning og kirkehistorie til nyere jødisk litteratur. Desuden gav han sprogundervisning i jiddisch, græsk, hebraisk og arabisk. Som professor i filosofi og teologi kunne han meget vel have haft et bredt udbud af undervisningstilbud, men indskrænkede bevidst sine undervisningstilbud til kun at omfatte eksegese og sprogundervisning. Sideløbende forfattede han talrige småskrifter lejlighedsskrifter - der tjente sprogundervisningen såvel som missionen, og ofte havde de en propadeutisk, for eksempel opbyggelig, karakter. De var for størstedelen udgivet på Institutum Judaicums forlag, hvor Callenberg desuden offentliggjorde en mængde fremmedsprogede missionstraktater nogle af disse vil blive behandlet senere i opgaven. De nævneværdige filologiske produktioner fra Callenbergs hånd er hovedsageligt de jiddische og arabiske. Hans jiddische sprogundervisning, som begyndte i 1729, blev for første gang afholdt indenfor et kristent universitets rammer. Denne undervisning blev fortsat bl.a. gennem hans efterfølger, Stephan Schultz 28, i Halle. Således tilkommer det altså Callenberg den fortjeneste, at jiddisch - endskønt ubevidst blev beskrevet som selvstændigt sprog. Callenbergs ordbog er således en af de første vigtige ordsamlinger af vestjiddisch fra kristlig pen. Selvom Callenberg ledte et institut for jødemission og orientalistik, udarbejdede han kun ganske få skrifter, som eksplicit beskæftigede sig med jødedom og omvendelsen af jøder. Således nævnte han, som dogmatisk begrundelse for jødemissionen, en historisk undersøgelse af jødeomvendelsens lærer Pave Gregor den store, og offentliggjorde i sine skrifter citater, fra bl.a. Spener, hvor han gik ind for den omstridte lære om de sidste tiders jødeomvendelse. Callenberg henviste også til Speners opfordring om at give afkald på vold og tvang overfor jøder, og han beskæftigede sig eksegetisk og juridisk med mange af den jødiske traditions detailspørgsmål Stephan Schultz ( ), missionær. Stammede fra Flatow i det daværende Polen. Efter flere missionsrejser blev han diakon ved Ulrikskirken og underviste også ved universitetet i Halle, hvor han blev udnævnt til magister. Martin Schwarz Lausten, 2000, Christoph Rymatzki, 2004,

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE

Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE Første søndag efter påske Prædiken af Lise Rind 1. TEKSTRÆKKE I tirsdags lige efter påske, stod jeg og ventede på toget på Ålborg Station. Jeg havde forinden gået igennem Kildeparken og set en flok dranker

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Lørdag d. 2. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til store bededag, Matt. 3,1-10. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed. DDS 2

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787.

Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tekster: Es 40,18-25, 1 Kor 1,4-8, Matt 22,34-46 Salmer: Vejby 3,264,277, 69, 438, 477,10. Rødding 785, 264, 277, 68, 787. Tiden er ikke en glidende forandring. Det virker mest som om tiden er som en gammel

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift På reformationens tid var skolens undervisning udelukkende et kirkeligt ansvar. Man blev undervist i klosterskoler og lignende, og skolen havde intet

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31. Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN 7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, 24-31 Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN Som tiden dog går! siger vi tit. Nu er det allerede fire

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

En e-bog fra EKSISTENSEN

En e-bog fra EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

Forestillingen om, at man kan være kristen

Forestillingen om, at man kan være kristen Forestillingen om, at man kan være kristen uden at drive mission, er lige så absurd, som den er populær blandt mennesker, der ikke kender Jesus Kristus. Det ligger i selve det at være kristen, at man er

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV

SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV SAML SELV EN LUTHERROSE DU KAN FÅ MED HJEM KREATIV Hvordan opstod rosen, og hvad betyder de forskellige elementer i tegningen? Martin Luther kaldte selv lutherrosen for et teologisk kendetegn. Hvis man

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift

Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Formandsberetning Aalborg IMU 2010

Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Formandsberetning Aalborg IMU 2010 Denne formandsberetning er opdelt i to dele. Første del vil handle om året der er gået, hvad der er sket af interessante ting i Aalborg IMU, lidt om mine tanker og oplevelser

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere