Historie. Erik Dehn & Jens Aage Poulsen GYLDENDAL

Transkript

1 Historie 3 historie3-omslag.indd 1 Historie 3 Erik Dehn & Jens Aage Poulsen GYLDENDAL 11/02/

2 HISTORIE Erik Dehn & Jens Aage Poulsen 3GYLDENDAL

3 Historie 3 Af Erik Dehn & Jens Aage Poulsen 1. udgave, 1. oplag 2011 Gyldendal A/S, København Forlagsredaktion: Marianne Harboe Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen Grafisk tilrettelæggelse: Sofie Meedom Tegninger: Jan Solheim Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans Bogen er trykt hos Clemenstrykkeriet, Hinnerup Printed in Denmark 2011 ISBN Tilhørende hjemmeside: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Jens Aage Poulsen har skrevet kapitlerne: Velkommen til historie Stenalderen Det legede vi Det gamle Egypten Erik Dehn har skrevet kapitlerne: Sådan levede vi Bronzealderen

4 INDHOLD 4 Velkommen til historie 8 STENALDEREN 10 Jægerne 13 Ertebøllefolket 16 Jægeren blev bonde 20 Du ved nu Hvad skete der så? 21 Arbejd videre 22 DET LEGEDE VI 24 Da alle legede 27 Leg spild af tid! 31 Købt er godt 34 Du ved nu Hvad skete der så? 35 Arbejd videre 36 DET GAMLE EGYPTEN 52 SÅDAN LEVEDE VI 54 Slot og kælder år Badeværelse eller lokum år Du ved nu Hvad skete der så? 65 Arbejd videre 66 BRONZEALDEREN 68 Et kostbart metal 71 Solvognen 75 Egtvedpigen 78 Du ved nu Hvad skete der så? 79 Arbejd videre 80 Register 80 Bogens illustrationer 38 Livet ved Nilen 42 Tutankhamon 46 Tutankhamons grav 50 Du ved nu Hvad skete der så? 51 Arbejd videre

5 VELKOMMEN TIL HISTORIE Du har fået et nyt fag i skolen. Det hedder historie. Hvad handler det om? Og hvad kan du bruge historie til? Det kan du læse mere om her. Gamle dage Har du tænkt på, hvordan det var at være barn, før der var fjern syn, computere og mobiltelefoner? Hvordan levede folk mon, dengang der ikke var biler, tog og flyvemaskiner? Hvordan kom de fra det ene sted til det andet? Måske rejste de slet ikke. For 200 år siden havde ingen elektricitet eller fjernvarme. Hvordan fik de så lys og varme i husene? Engang gik de fleste børn ikke i skole. Havde de så fri hele dagen, eller skulle de arbejde? Hvordan kunne de klare sig, når de ikke kunne læse, skrive og regne? Og hvorfor bestemte man på et tidspunkt, at alle børn skulle gå i skole? Det får du noget at vide om i historie. Og du lærer meget andet. Fx hvorfor kom der krige? Og hvorfor er folk i nogen lande rige, mens andre er fattige? d I 1807 blev København bombarderet med granater og raketter fra engelske krigsskibe. Det er en meget kendt begivenhed fra historien. 4

6 Hvorfor historie? Hvorfor skal du vide noget om gamle dage? Og hvad kan du bruge historie til? Når du ved noget om historie, kan du bedre forstå, hvad der sker i din nutid. Og det kan du bruge til tænke over, hvordan fremtiden bliver. Både din egen fremtid og fremtiden for den verden, du lever i. Du ved sikkert allerede meget om historie. Måske har du hørt historier, der foregår i gamle dage, eller måske har du besøgt et museum. Du kender i hvert fald din egen historie. Din historie bestemmer, hvordan dit liv er nu og bliver i fremtiden. Fx ville dit liv være anderledes, hvis du var født i et andet land eller for 100 år siden. De oplevelser, du har haft, er også en del af din historie. I ferien har du sikkert besøgt et sted, hvor der var spændende og sjovt at være. Nu vil du gerne besøge stedet igen, så du får den gode oplevelse igen. Og har du oplevet noget dårligt, prøver du at undgå, at det sker igen. Men historie er ikke kun dine personlige oplevelser. Det er også, hvad der er sket i samfundet, længe før du blev født også helt andre steder i verden. d For 100 år siden var det almindeligt, at børn på din alder arbejdede. På billedet ses børn, der arbejder på en tobaksfabrik. d Tegningen er fra Hvordan har børnene det? Hvad tror du, at oplevelsen betyder for dem? 5

7 Kilder En kilde kan være mange forskellige ting. Det kan være noget, der er skrevet ned eller et billede, et fotografi, en film, en ting eller et hus fra gamle dage. Ved hjælp af kilder kan du få noget at vide om historie. Man læser eller kigger på kilder og får noget at vide om, hvordan det fx var at leve i gamle dage. I faget historie skal du arbejde med kilder. Dem skal du bruge til at undersøge, fx hvordan det var at leve tidligere. Vi kan ikke putte ting og huse ind i en bog. Så i din historiebog bruger vi kun billeder og noget, der er skrevet, som kilder. Du kan undersøge ting og huse, hvis du besøger et museum eller går en tur i byen. Her er et par eksempler på kilder og nogle spørgsmål. Kan du svare på dem? * KILDE 1 Denne kilde er et stykke tekst fra bogen Den grå heks skrevet af Hjørdis Warmer. Bogen foregår i I bogen er en pige, der hedder Bolette. Hun er 12 år.»bolette kryber af sted med lugejernet i højre hånd. Hun hugger ukrudt og overflødige roeplanter op. Hun har bundet skørtet op om livet. Om knæene har hun bundet klude for ikke at slide huden helt i laser. Marken er fuld af små skarpe sten, som man ikke ser. Men man mærker dem, når de skærer op gennem kludene og ind i huden.«find UD AF... *KILDE 1 Hvilket arbejde har Bolette? Hvad fortæller kilden om det at være barn i 1906? Hvordan kan man se, at historien foregår for lidt over 100 år siden? Historien om Bolette er opdigtet. Ville der være en forskel, hvis teksten havde været en avisartikel, og den var skrevet af en journalist, der havde interviewet Bolette? Hvorfor arbejder børn i Danmark ikke længere ligesom Bolette? 6

8 2 d En skoleklasse fra * KILDE FIND UD AF... *KILDE 2 Hvor mange år er det siden, at fotoet er taget? Nævn tre ting på fotoet, der er det samme som i din klasse. Nævn tre ting på fotoet, der er anderledes end i din klasse. Hvordan tror du, det var at gå i skole i 1956? Hvorfor er et klasseværelse anderledes i dag end i 1956? Du kender sikkert nogen, der gik i skole dengang. Vis dem billedet, og få dem til at fortælle om deres skoletid. Du bliver klogere! Det du lærer i faget historie, kan du bruge. Mange film og computerspil foregår for længe siden. Måske besøger du og din familie en borg, et museum, eller du ser andet fra gamle dage. Din viden om historie hjælper dig til bedre at forstå, hvad du ser og oplever. Historie handler om, hvordan folk har levet sammen i gamle dage. Gamle dage har varet i mange, mange tusinde år. Og folk har levet på forskellige måder rundt om i verden. Så meget kan ingen nå at lære noget om. Derfor kommer du kun til at arbejde med en del af historien. Men i faget lærer du også, hvordan du selv kan finde oplysninger om gamle dage. 7

9 STENALDEREN Du bor i Danmark. For år siden havde det ikke et navn. Og jorden var ikke delt op i lande med grænser imellem, som den er i dag. Dengang kom nogle mennesker til det område, der senere blev til Danmark. Folk lavede redskaber af flint og andre slags sten. Man kalder derfor den tid for stenalderen. Folks måde at leve på ændrede sig i løbet af stenalderen. I de første mange tusinde år var folk jægere. Den periode kalder vi jæger-stenalderen. Men i sidste del af stenalderen dyrkede de jorden og holdt husdyr. Der hedder perioden bonde-stenalderen. Her kan du få mere at vide om livet i stenalderen. 8

10 Rensdyrjægerne For år siden Ertebølletiden For år siden Jægere og fiskere For år siden Bondestenalder For år siden 9

11 JÆGERNE Du og din familie køber mad, tøj og de fleste andre ting, I skal bruge. Men engang måtte man selv skaffe alt ved at gå på jagt, fiske og finde mad at spise i naturen. Det kan du læse om her. Rensdyr og jagt Som du ved, er det meste af Grønland dækket af et tykt lag is. For år siden var næsten hele Danmark også dækket af is. Efterhånden smeltede isen. Men der var stadig koldt. Om sommeren var der kun 7-10 grader varmt. Der var varmt nok til, at græs, urter, lyng og små buske kunne gro. Disse planter var mad for blandt andet rensdyr. Menneskene jagede rensdyr. Jægerne brugte spyd, økser og køller til jagt. De spiste kødet fra renerne, som de stegte over et bål. Af skindet syede de tøj og telte. Og de lavede redskaber af knogler og gevirer. Hvert år vandrede rensdyrflokkene langt for at finde mad. Rensdyrjægerne fulgte dyrene. Folk levede sammen i små grupper på to-tre familier. De boede i telte, der var bygget af grene og skind, som hurtigt kunne pakkes sammen. 10

12 Jægere, fiskere og samlere Efterhånden kom der træer. Landet blev dækket af åben skov. Her levede dyr og fugle, som jægerne jagede. I skoven samlede kvinder og børn bær, nødder, frugter og andet, man kunne spise. En stor del af maden var fisk, som blev fanget i søer, åer og ved kysten. Folk skaffede sig mad på andre måder end tidligere i jægerstenalderen. Jægerne fik hunde som husdyr. Hunden stammede fra ulven. På et tidspunkt havde en jæger taget en ulvs unger og gjort dem tamme. Hunden var god at bruge på jagt. Og hvis jægerne fik for mange hunde, spiste man dem. 1 d I Skåne i Sverige har man lavet hytter, som de så ud for år siden. * KILDE Bopladser Folk boede og levede også anderledes end før. Om vinteren boede folk sammen på bopladser ved kysten. Her fangede jægerne sæler, marsvin og andre havpattedyr. Om foråret flyttede jægerne fra kysten. I små grupper på 2-3 familier sejlede de ad fjorde og åer ind i landet. Hver familie havde en båd. Den var lavet af en udhulet træstamme. Jægerne lagde bådene til et sted, hvor det var godt at jage, og der var mange fisk. Helst på en ø i en sø. Her var de i sikkerhed. 2 d I stenalderen var bådene lavet af udhulede træstammer. * KILDE 11

13 FIND UD AF KILDE 1 Hvad er hytten lavet af? Hvordan var det mon at bo i hytten? Hvad kunne man også lave en hytte af dengang? KILDE 2 Hvordan er bådene lavet? Hvor tror du, at man kunne sejle med båden? På søer? I åer? I fjorde? Over havet? Hvorfor? Hvorfor laver man ikke den slags både længere? Hvor lever der rensdyr i dag? Hvorfor tror du, at der ikke er rensdyr i de danske skove i dag? Hvorfor var det godt at have hunde, når man gik på jagt? BARNELIV Hvordan tror du, det var at være barn i stenalderen sammenlignet med i dag? 12

14 ERTEBØLLE-FOLKET Ved Ertebølle ved Limfjorden i Jylland har man fundet mange ting fra de sidste ca år af jægerstenalderen. Derfor kalder vi den periode for Ertebølle-tiden. Livet ved kysten Sommeren var varm dengang. Lige så varm som i Sydeuropa i dag. Meget varmere end de 7-10 grader, der var på rensdyrjægernes tid. Der var mere vand i havet. Noget af det, der i dag er land, var dengang store og små øer. Åer var blevet til fjorde, som gik dybt ind i landet. Landet var dækket af tæt skov. Den var vanskelig at trænge igennem. De fleste mennesker slog sig derfor ned ved kysten. Her var rigeligt med mad. I det lave vand samlede folk østers og muslinger. I havet var der masser af fisk, sæler, delfiner og andre havpattedyr. Og i skoven fandt de bær og frugter. 13

15 d Folk smed skaller af østers og muslinger, rester af dyr og andet affald i vandet et stykke fra bopladsen. Efterhånden blev det til store bunker. Man har fundet mange af den slags affaldsbunker. De kaldes køkkenmøddinger. På fotoet fra dengang er folk ved at undersøge en køkkenmødding. * KILDE 1 d Skelettet af en kvinde på ca. 18 år. Ved siden af hende ligger knoglerne fra en nyfødt dreng. Drengen blev lagt på en svanevinge. Ved siden af kvindens og drengens grav var en mand begravet. Flere mennesker I stenalderen døde mange børn som helt små, og halvdelen døde, før de blev voksne. Selv om man overlevede, var der mange farer. Man kunne dø af sygdom. Ved en fejl kunne man blive ramt af en pil. Eller man kunne falde overbord fra en båd og drukne. Ved kysten var det let at skaffe mad. Så der var ingen grund til at rejse til et nyt sted. Folk byggede gode hytter. Det var også besværligt at flytte. En del af børnene døde under rejsen. Når folk ikke behøvede at flytte, og flere børn overlevede, betød det, at der blev flere mennesker i landet. Bopladserne blev større, og de lå tæt. Det skete, at folk på to bopladser kom op at slås om, hvor de måtte fiske og jage. En begravelse Når folk døde, gravede man en grav tæt ved bopladsen. Man gav den døde tøj og smykker på. Den døde fik også sine våben og redskaber med i graven. Bagefter strøede man okker over den døde. Okker er et rødligt stof, der findes i jorden. Måske troede man, at okker var et magisk stof, der kunne bringe de døde videre til livet efter døden. 14

16 FIND UD AF KILDE 1 Hvorfor tror du, at kvinden og barnet døde? Kvindens tøj er rådnet væk. Men du kan se rester af smykker, hun har haft med i graven. Hvad er de lavet af? Hvorfor tror du, at drengen blev lagt på en svanevinge? Hvem er mon manden, der er begravet ved siden af? I dag bliver døde begravet eller brændt. Nævn tre forskelle og tre ligheder mellem måden døde blev begravet på dengang og i dag. I afsnittet Flere mennesker kan du læse, at mange helt små børn døde under rejsen. Hvad kunne være farligt for børnene? Hvorfor tror du, at man kalder affaldsbunkerne fra Ertebølletiden for køkkenmøddinger? Forestil dig, at man om flere tusinde år finder og undersøger vores lossepladser. Hvad tror du, at man vil finde på lossepladserne, som kan fortælle noget om, hvordan vi lever? ARBEJDE På side 11 og 13 arbejder mænd og kvinder med forskellige ting. Er der bestemte slags arbejder, som kun mænd eller kvinder kan gøre i dag? 15

17 JÆGEREN BLEV BONDE For omkring år siden begyndte folk i Danmark at dyrke jorden og holde husdyr. Jægerstenalderen sluttede, og bondestenalderen begyndte. Her kan du læse mere om, hvorfor folk blev bønder og om, hvordan de levede. * KILDE 1 d Man har bygget et hus, som det måske så ud i bondestenalderen mennesker boede sammen på en boplads. Den bestod af 3-5 huse. Et hus kunne være 40 meter langt. Det var delt op i rum, så flere familier boede i det samme hus. Hvorfor landbrug? I store dele af Europa havde mange mennesker levet som bønder i flere tusinde år. De dyrkede korn og holdt husdyr. Jægerfolket handlede med bønderne, så de vidste, at man kunne skaffe sig mad på andre måder end ved jagt. Efter mange hundrede år, blev mange jægere bønder. Der er forskellige forklaringer på, hvorfor landbruget blev indført i Danmark. Måske kom et ny folk, der levede som bønder, til landet. De lærte jægerne at dyrke jorden og holde husdyr. Eller måske var jægerne nødt til at blive bønder. Ellers ville de dø af sult. I sidste del af Ertebølletiden blev det nemlig koldere, og der var ikke længere så meget vand i havet. Der blev mangel på østers, muslinger og havpattedyr. Måske er forklaringen, at det blev en slags mode at være bonde. Når man havde husdyr og marker, kunne man vise, at man var rig. 16

18 Markerne Det var hårdt arbejde for alle, når bopladsen skulle have en ny mark. Først fældede mændene de største træer. Bagefter hjalp alle med at brænde grene, buske og mindre træer. Varmen fra branden gjorde jorden mere frugtbar. Og asken virkede som gødning. Når gløderne var slukkede, hakkede man jorden løs med en stor gren. Til sidst såede man korn. Der kom også ukrudt. Det skulle børnene fjerne. Det meste korn blev brugt til grød. Og man bagte brød på flade sten, der var varmet i bålet. Af kornet kunne man også lave øl. * KILDE 2 / VILDE FOLK En historiebog fra 1911 skrev sådan om stenalderen:»de første mennesker i Danmark var nogle vilde folk klædt i huder. Det var fattige jægere og fiskere. Efterhånden blev menneskene dygtigere og mindre vilde. De første jægere og fiskere havde ikke haft noget andet tamt dyr end hunden. Nu fik folkene flere og flere husdyr.«husdyrene Bønderne havde køer, svin, får og geder. Dyrene gik ude hele året. Om sommeren levede de af græs, urter og blade. Om vinteren var det svært for dyrene at finde mad nok. Derfor samlede bønderne kviste, nødder og planter, som blev brugt til foder. Når det blev koldt i december, blev de fleste dyr slagtet. Kødet blev tørret eller røget over ildstedet, så det kunne holde sig. I bondestenalderen holdt man køer for at få kød og skind. En ko gav ikke ret meget mælk. Det blev brugt til at lave ost af. d Efter 5-7 år var næringen i jorden brugt. Så kunne der ikke længere dyrkes korn. Så måtte man brænde et nyt stykke skov. 17

19 d Man brugte en stenkværn til at male korn til mel i stenalderen. Hvordan tror du, man gjorde? d De døde blev lagt ind i en gravhøj. Nogle af gravhøjene findes stadig, og man kan kravle ind i dem. Hårdt arbejde Der var nok at lave for alle på bopladsen. Hvis en bonde skulle skaffe mad nok til en familie på 7-8 personer, måtte han ofte arbejde timer om dagen. Det var lettere i jægerstenalderen. I hvert fald når der var dyr nok at jage. For at skaffe kød måtte en jæger i gennemsnit jage og fiske et par timer om dagen. Kvinderne samlede spiselige ting fra skoven, tilberedte maden og passede børnene. Så de arbejdede fem-seks timer om dagen. Forskel på folk Nogle bønder fik mange husdyr og store marker. De rige bønder og deres familier kunne ikke selv spise alt kornet og kødet. De fik et overskud, som de kunne bytte til andre varer. I dag køber mange rige mennesker kostbare smykker, store huse og dyre biler eller andre luksusting. På den måde kan de vise, at de har mange penge. Man siger, at folk anskaffer sig statussymboler. Også i bondestenalderen havde nogle bønder råd til statussymboler. Det kunne fx være fornemme økser. De blev kun brugt som pynt og til at vise andre, at man var rig. 18

20 FIND UD AF KILDE 1 Hvorfor ved man ikke præcist, hvordan et hus så ud i bondestenalderen? Der er ikke vinduer. Hvordan kom der lys i huset? Hvad er væggene lavet af? Hvorfor er der et bål midt i huset? Hvordan tror du, det var at bo i huset? KILDE 2 Hvad fortæller kilden om folk i jægerstenalderen? Hvordan forklarer kilden, at folk blev bønder? Hvordan passer den forklaring med de andre forklaringer, du har læst i kapitlet? Hvilken forklaring er du mest enig i? Hvorfor? Du har læst, at folk arbejdede i længere tid i bondestenalderen end i jægerstenalderen. Vi ved ikke, hvad jægerfolket lavede, når de ikke fiskede, gik på jagt eller samlede spiselige ting. Men hvad tror du, at de fik tiden til at gå med? STATUS Du har læst, at rige bønder havde statussymboler. Hvilke statussymboler har vi i dag? 19

21 DU VED NU... at det meste af Danmark har været dækket af is. at de første mennesker, der kom til Danmark, fulgte efter flokke af rensdyr. at folk i flere tusinde år levede af at jage, fiske og finde spiselige ting i naturen. at klimaet forandrede sig i løbet af stenalderen. at man lavede redskaber af flint, knogler og gevirer. at måden folk levede på ændrede sig i løbet af stenalderen. at mange i de sidste år af stenalderen blev bønder. at der er forskellige forklaringer på, at folk blev bønder. HVAD SKETE DER SÅ? Mens der var bondestenalder i Danmark, var livet anderledes andre steder i verden. Fx var Egypten et stort rige, der blev regeret af en farao. Vi siger, at stenalderen sluttede for ca år siden. Så begyndte bronzealderen. Enkelte steder i verden er der folk, der lever næsten som i jægerstenalderen. Det gælder bl.a. nogle indianerstammer, der bor dybt inde i regnskoven i Sydamerika. I nogle områder i Afrika og i Asien bruger bønder grene eller en ard, som du kan se på billedet, til at løsne jorden på markerne. En ard er en slags plov, der skærer en fure i jorden. Men den vender ikke jorden, som en rigtig plov. Alt arbejde må udføres med håndkraft og trækdyr ligesom i bondestenalderen. I dag lever vi i Danmark meget anderledes end i stenalderen. Men mange mennesker går stadig ud i naturen for at samle bær, urter og svampe, som de bruger i madlavningen. b En landmand på Cuba pløjer sin mark med en ard trukket af to okser. Billedet er fra nutiden. 20

22 ARBEJD VIDERE: STENALDERFORSØG Folk i stenalderen havde ikke et skriftsprog. At have et skriftsprog betyder, at man kan skrive noget med bogstaver eller tegn, som andre kan læse. Når historikere og andre forskere vil vide noget om stenalderen, må de undersøge redskaber og andre fund fra dengang. Forskerne laver også kopier af redskaber, som de laver forsøg med. På den måde kan de fx finde ud af, hvordan man laver en økse af flint. De kan også finde ud af, hvordan man fælder træer med en økse uden at øksen flækker. OPGAVE I kan også lave nogle forsøg. Jeres lærer kan give jer nogle ark, der fortæller, hvordan I skal arbejde. I kan selv prøve at hugge redskaber af flint. Husk beskyttelsesbriller. I kan male korn til mel. I kan bage brød, ligesom man gjorde i stenalderen. b Økser og andre redskaber fra stenalderen. 21

23 DET LEGEDE VI At lege er noget, I gør for sjov. Nogle lege foregår efter bestemte regler. Det er fx fangelege og boldspil. I andre lege kan du lege, at du er en anden. Fx hvis du spiller rollespil. At spille computerspil er også at lege. Man kan lege sammen med andre. Eller man kan lege alene. Børn har altid leget. Og engang var det også almindeligt, at voksne legede. Mange lege og legetøj har ændret sig. På de næste sider kan du få noget at vide om børns leg og legetøj i gamle dage. 22

24 Egyptisk brætspil For år siden Spille pind For 400 år siden Damplokomotiv For 100 år siden Stylter For 150 år siden Skakbrikker For år siden Barbiedukken For 50 år siden 23

25 DA ALLE LEGEDE Her kan du læse lidt om, hvordan man legede for meget længe siden. Og du kan få mere at vide om børns og voksnes arbejde og fritid for 500 år siden. * KILDE 1 / SKOLE OG LEG Platon var en meget klog mand, der levede i Græken land for næsten år siden. Han skrev bl.a. om, hvordan en lærer skulle undervise:»undervis dine elever, som var det en leg. På den måde vil du opdage deres naturlige evner til at lære noget.«arbejde og fritid For 500 år siden var de fleste mennesker i Danmark bønder. Der var nok at gøre, og alle måtte arbejde. Når børnene var 6-7 år, passede de høns, gæs og ænder. Pigerne hjalp også i huset. Drengene hjalp med arbejdet i stalden og på markerne. Men bønderne festede og legede også. Det skete, når de var færdige med at så, høste eller et andet arbejde. Børn og voksne festede og legede også på bestemte tider af året. Fx til jul og fastelavn. Du kender sikkert legen:»bro, bro brille«. I gamle dage til jul sang og legede man:»bro, bro brede, broen ligger nede«. En del lege, som man legede dengang, kender du måske også. Fx tagfat, blindebuk og to mand frem for en enke. b To mænd leger med en snurretop. Manden til venstre har snurretoppen i hånden. Den skal stå på klodsen mellem mændenes fødder. De får den til at snurre rundt ved at slå til den med de små piske, de har i hænderne. Billedet i sten er næsten år gammelt. 24

26 Tid til leg I 500 år siden var der et par tusinde adelige mennesker i Danmark. En adelsmand og hans familie boede på et gods, og de fleste var meget rige. Nogle adelige styrede landet sammen med kongen. Bønderne tog sig af godsets marker og dyr. De adelige udførte ikke den slags arbejde. De adelige havde meget fritid. De dyrkede sport som at skyde og fægte. De spillede også kegler, boldspil, kort og terninger. 2 d Billedet af lege blev malet omkring * KILDE d Adelige kvinder leger blindebuk. Billedet er fra ca

27 FIND UD AF KILDE 1 Hvad fortæller kilden om at lære noget og at lege? Er du enig? Hvordan skal skolen være, hvis man skal undervises, så det er en leg? KILDE 2 Hvilke lege kan du se på billedet? På billedet er der lege, som går ud over nogen. Find eksempler. Vælg tre lege, som du gerne vil være med til. Vælg tre lege, som du helst vil undgå. Hvilke af legene leger man også i dag? I teksten står der, at det kun er børn, der leger. Er du enig? Hvis ja: Hvor gammel skal man være, når man holder op med at lege? Hvis nej: Nævn eksempler på, at voksne leger. UD OG LEG I klassen kan I prøve at lege en gammel leg som fx blindebuk eller to mand frem for en enke. 26

28 LEG SPILD AF TID! I slutningen af 1800-tallet boede de fleste i Danmark på landet. Mange var dog flyttet til byerne for at arbejde på fabrik. Der var forskel på, hvad børn kunne lege i byen og på landet. Og børn i rige og fattige familier havde ikke de samme muligheder for at lege. Børn på landet Når børn på landet kom fra skole, arbejdede de på gården. Kun få mennesker på landet ejede en gård. Børn i fattige familier kom ofte ud at tjene, når de var 10 år. At tjene betyder, at de arbejdede hos en gårdejer. De arbejdede mange timer om dagen. Samtidig skulle de også gå i skole, så der var sjældent tid til at lege. Mange voksne mente, at det var spild af tid at lege. Børn skulle arbejde og gøre nytte. De voksne sagde:»lediggang er roden til alt ondt.«det betyder, at man laver ballade og gør dårlige ting, hvis man ikke arbejder. Men det skete, at børnene var alene. Måske når de skulle se efter dyrene på marken. Så legede de med hjemmelavet legetøj. De skød med bue og pil. Og de legede, at de var landmænd. Dyrene var sten eller pinde. 27

29 Børn i byen For 150 år siden begyndte mange at flytte fra landet til byerne. Især karle og piger rejste til byerne. De håbede at få arbejde på fabrikkerne. Folk skulle også have et sted at bo. I byerne blev der bygget mange lejligheder. De fleste var små og dårlige. En del lejligheder var så usunde, at folk blev syge af at bo der. Mange familier var fattige. Så børnene måtte arbejde, når de blev år. Børnene arbejdede på fabrikker og som bydrenge og bypiger for butikker. Hvor skal vi lege? Ingen havde tænkt på, hvor børnene kunne lege. Der var ikke plads i lejlighederne. Så var der baggårdene. Men de var små. Ofte var de ikke større end dit værelse. Lokummerne var også i baggården. Så her var der heller ikke meget plads til at lege. Derfor legede mange børn på gaden. Det var et problem. Børnene kunne blive kørt over af hestevogne. Og nogle børn drillede også de handlende eller lavede ballade. Efterhånden begyndte man at lave legepladser. Så fik man børnene væk fra gaderne. d Kun få havde råd til at købe legetøj til deres børn. Her er nogle børn uden for en legetøjsbutik. * KILDE 1 / BLIND SPILLEMAND Christian blev født i I 1961 skrev han en bog om sin barndom i København. Han fortæller bl.a. om en leg:»der var en leg, jeg ikke blev så glad for. Den hed»den blinde spillemand«. En dreng fik bind for øjnene, og han fik en pind i hånden. Så drejede de andre drenge ham rundt og rundt. Samtidig med at de alle sang. De kunne mange sange, som var meget uartige. Til sidst blev det min tur. Jeg drejede pinden rundt i luften og sang. Drengene grinede. Da jeg var færdig med sangen, rev en dreng bindet fra mine øjne. Jeg så, at pinden og min højre hånd var klistret ind i lort. Jeg løb min vej. De andre drenge skulle ikke se, at jeg var ved at tude. Det sidste jeg hørte var en dreng, der råbte:»nu bærer han lort op til sin mor!««28

30 Drenge og piger Alle børn havde legetøj. Drenge og piger havde forskellige slags legetøj. Det viste, hvad de kunne lave, når de blev voksne. Drengenes legetøj var fx geværer, et tog af træ eller en bondegård. Pigerne havde dukker eller legede med redskaber til at sy og lave mad. En del legetøj havde børnene selv eller deres forældre lavet. Nogen forældre havde råd til at købe legetøj til deres børn. For omkring 100 år siden ønskede drengene sig tog, biler, skibe eller andet mekanisk lege tøj. Mange pigers højeste ønske var et dukkehus eller en dukkevogn, der lignede en rigtig barnevogn. 2 d Børnelege uden legeplads. Tegningen er fra * KILDE d Børn leger skole i en baggård for lidt over 100 år siden. Hvad er skolemøblerne lavet af? 29

31 FIND UD AF KILDE 1 Hvorfor hedder legen»den blinde spillemand«? Hvorfor behandler de andre drenge mon Christian på denne måde? Hvad ville du have gjort, hvis du var Christian? Kan drenge eller piger finde på at gøre noget lignende ved hinanden, som drengene gjorde ved Christian? Hvorfor? Hvorfor ikke? Hvor mange år er der gået fra begivenheden skete, til Christian skrev den ned? Hvordan kan det have betydning for det, Christian skrev? KILDE 2 Hvad laver børnene på tegningerne? Hvad tror du, at tegneren vil fortælle? Hvilke ting er mest farlige? Også i dag kan nogle børn finde på at gøre noget farligt. Giv eksempler. Efterhånden blev der lavet legepladser i byerne. Tror du, at det fik børnene til at lade være med at gøre disse ting? Hvorfor? Hvorfor tænkte man ikke på, at børn skulle have steder at lege i 1800-tallet? I 1800-tallet syntes mange voksne, at det var spild af tid, at børn legede. I dag mener de fleste, at børn skal lege. Hvorfor er det godt for børn at lege? Leger du stadigvæk? 30

32 KØBT ER GODT I 1960 erne blev de fleste i Danmark rigere. De havde råd til at købe mere. Også børnene fik mere legetøj. Og der var meget forskelligt at købe. Her kan du få mere at vide om, hvordan det var at være barn for ca. 50 år siden. Danskerne bliver rigere Før 1960 var det som regel kun manden, der gik på arbejde og tjente penge til familien. De fleste gifte kvinder var hjemme. De passede børn, købte ind, lavede mad og gjorde rent. Når de større børn kom fra skole, var moren hjemme. De fleste familier havde færre penge end i dag. Næsten alle pengene blev brugt til nødvendige ting som husleje, mad og tøj. Omkring 1960 begyndte de fleste at få mere i løn. Til gengæld skulle de lave mere og arbejde hurtigere. Flere kvinder fik arbejde på fx fabrikker, kontor og i forretninger. Det betød, at familierne fik råd til at købe meget mere end tidligere. En del familier købte hus, eller de fik en større lejlighed. Ofte var der plads til, at børnene fik deres eget værelse. BØRNEPASNING Hvis både mor og far arbejdede, blev de små børn passet i børnehave. Efter skoletid gik de større børn i fritidsklub. * KILDE 1 c Mange fritidsklubber havde byggelege pladser, hvor børnene kunne bygge deres eget hus. 31

33 Fritid og legetøj For 100 år siden var det almindeligt, at børn måtte arbejde, for at familien kunne klare sig. I 1960 erne var det ikke nødvendigt. Mange børn fik endda lommepenge. Dem måtte de bruge til at købe det, de havde lyst til. Nogle store børn tjente også penge ved at arbejde som bud eller gå med aviser. Der var også råd til at købe mere og dyrere legetøj og andre ting til børnene. Hjemmelavet legetøj var ikke længere fint nok. I reklamer og kataloger kunne børnene se, hvilket legetøj der var moderne. Pigerne fik dukker og møbler til deres dukkehuse. De mest populære dukker til de større piger var Barbie-dukker. Nogle drenge samlede på skinner og vogne til deres elektriske tog. Andre drenge ønskede sig forskellige slags bygge sæt. Det kunne de bygge huse, maskiner, biler og andre ting af. Når børnene blev 9-10 år, legede de stadig. Mange hørte også popmusik. De ville gerne have en pladespiller og plader med Beatles, Rolling Stones og andre populære grupper. Eller måske ønskede de sig en radio og en båndoptager. d Dreng bygger med et byggesæt af træ. Det hed Bilo-fix. * KILDE 2 / LUFTBØSSEN Mange drenge ville gerne have en luftbøsse. En børnebog, der foregår i 1960 erne begynder sådan:»pling, sagde det. Konservesdåsen raslede ned fra brændestablen.»sådan skal det gøres!«peter pegede med luftbøssen. Han skubbede brillerne længere op på næsen og så triumferende på Orla og mig.»mere held end forstand.«orla snuppede luftbøssen.»nu prøver vi en omgang uden at støtte. Sæt dåsen op igen, Peter.««32