I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN

Transkript

1 I 100-ÅRET FOR DANMARK-EKSPEDITIONEN

2

3 Tre danske museer, Ringkøbing, Odder og Gilleleje, har sammen med Grønlands Landsmuseum, Arktisk Institut og Kaptajn Alf Trolles Legat valgt at markere Danmark-Ekspeditionens jubilæumsår med et tværinstitutionelt forsknings- og formidlingsprojekt. Samarbejdet bygger på aktiv publikumsdeltagelse. Blandt andet med en ekspedition til Danmark-Ekspeditionens gamle base, Danmarkshavn, i Nordøstgrønland. Projektet falder i fire afsnit. I 2007 sender museerne i et samarbejde med Albatros Travel en sejlende ekspedition til Nordøstgrønland, hvor resultatet af arkæologiske undersøgelser på stedet vil indgå i en vandreudstilling, der er projektets 2. afsnit. Udstillingen åbner kort efter hjemkomsten i efteråret Projektets tredje del er en bogudgivelse, der bygger på dagbøger fra ekspeditionsdeltagerne i Suppleret med breve, rapporter og avisartikler. Der er fundet materiale, som kan kaste nyt lys over det forsvundne slædehold 1 s skæbne. Og endelig arbejder cand.mag. og ph.d. studerende Klaus Heine Jensen, Odder Museum, på et kulturhistorisk afsnit om, hvordan ekspeditionens videnskabelige del blev formuleret, tilrettelagt, udført, bearbejdet og publiceret.

4 Et indblik i Peter Freuchens trange hverdag som meteorolog i den beskedne hytte i Pustervig. KORT OM DANMARK-EKSPEDITIONEN Den 24. juni 1906 forlod 28 mand København om bord på skibet Danmark. Målet var Nordøstgrønland én af de sidst hvide pletter på landkortet. Ekspeditionen var journalisten og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsens idé. I 1906 var strækningen fra 75 grader nordlig bredde til knap 83 grader 30 ukendt. Grønland har været kortlagt stykke for stykke siden 1700-tallet. Men de sidste syv breddegrader manglede. Det var umuligt selv for datidens hårde hunde, hvalfangerne, at trænge ind til landet på grund af isbæltet langs østkysten. Det var det, Mylius- Erichsen nu ville forsøge med sin stort anlagte ekspedition. Hans plan var at gå ind til kysten så nordligt som muligt tæt på de ukendte breddegrader og landsætte ekspeditionen, der var udrustet til to år. Kysten skulle kortlægges og amerikaneren Robert Pearys påstand om, at en kanal skilte det nordligste Grønland fra resten skulle undersøges. De øvrige videnskabelige opgaver var arkæologi, botanik, geologi,

5 Skrald og kasseret materiel hobede sig op på isen ved siden af skibet og sank, da bugten blev isfri i sommeren Mylius-Erichsen med hvalpene på Danmark. geodæsi, glaciologi, hydrologi, luftelektricitet, kartografi, meteorologi og palæontologi. På Danmark-Ekspeditionens store slæderejse i foråret 1907 blev kysten kortlagt til 83 grader 30 n.br. Strækningen, som slædeholdene skulle køre, var overraskende stor, fordi landet bøjede betydeligt mere østover, end de havde regnet med. På det sidste og nordligste stræk er der kun to hold tilbage. Det første, slædehold 1, består af Mylius-Erichsen, Niels Peter Høeg Hagen og Jørgen Brønlund. De skal undersøge Pearys teori om en kanal. Det andet slædehold, J.P. Koch, Aage Bertelsen og Tobias Gabrielsen skal kortlægge kysten. De to slædehold mødes tilfældigt 28. maj og telter sammen. Kochs hold har udført sin opgave. Mylius-Erichsen fortalte, at hans hold var gået ind i en dyb fjord, men uden at støde på kanalen. Mødets resultat blev, at slædehold 1 besluttede at rejse videre blot et par dage endnu for at undersøge endnu en fjord. Men dagene blev til uger, og dermed løb de ind i den korte arktiske sommer med våd, tung sne og åbent vand. Koch når skibet 900 km mod syd, men slædehold 1 nåede aldrig frem. Rejseruten mod skibet kender vi ikke i dag. De skulle have rejst langs kysten. Men de proviantdepoter, de selv havde været med til at udlægge på rejsen op, var urørte, indtil polarforskeren Ejnar Mikkelsen kom på de kanter i For han spiste maden. Jørgen Brønlunds lig blev fundet af Koch 19. marts 1908 ved et depot på Lambert Land. Men Koch forstod ikke Brønlunds korte angivelse af, hvor de andre to lig lå og måtte opgive at lede. Efter hjemkomsten blev de videnskabelige resultater bearbejdet og offentliggjort indtil Ekspeditionens arbejde var en forskningsmæssig pionerindsats, der også har betydning i dag. Den mest spektakulære opdagelse var den tyske fysiker Alfred Wegeners iagttagelse af, at jordskorpen er i bevægelse.

6

7 Ekspeditionen til Nordøstgrønland i 2007 er planlagt som en sejlende højskole, hvor turister på Albatros Travels krydstogtskib vil kunne følge museumsfolkenes historiske og marinarkæologiske undersøgelser i Danmarkshavn og i lokalområdet. Skibet lægger ud fra Akureiry på Island, hvor så mange store polarekspeditioner er udgået fra. Undervejs langs Grønlands nordøstkyst vil der være foredrag og studiekredse, tilrettelagt af den stab af fagfolk som de deltagende institutioner bidrager med. EKSPEDITIONEN I 2007 Målet er Danmarkshavn, hvor dykkere håber at finde efterladenskaber fra de to år, hvor skibet Danmark var ankret op foran det gamle ekspeditionshus Villaen, der nu er døbt Danmarksminde. Et andet mål er resterne af hytten Pustervig ved Mørkefjord, hvor Danmark-Ekspeditionen havde en meteorologisk observationshytte, som polarforskeren Peter Freuchen bestyrede. Fundne genstande vil blive taget med til Danmark og vil komme til at indgå i vandreudstillingen, der åbner på Odder Museum i efteråret I forbindelse med undersøgelserne på stedet vil de turister, der er med krydstogtskibet få mulighed for at deltage i den udstrækning, det er fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I hvert fald får de muligheden for at følge fagfolkene fra orkesterplads. Hvis isforholdene tillader det, forsøger skibet at gå til Lambert Land og Jørgen Brønlunds grav, før kursen bliver sat mod Svalbard og Longyearbyen, hvorfra hjemrejsen finder sted. Ekspeditionsdelen finansieres via deltagerbetaling. Ud over forskerhold og besætning er der plads til godt 40 betalende gæster. Kalkulationen er et overskud på ca kr., der går til projektet.

8 UDSTILLINGEN Særudstillingen skal vises i Odder, Gilleleje og på Arktisk Institut og ender i Ringkøbing, hvor den får permanent plads. De 28 ekspeditionsdeltagere fra bliver præsenteret med hver sin råt forarbejdede slædekasse magen til dem, de havde med for 100 år siden. Hver kasse indeholder en blanding af personlige og fagrelaterede genstande suppleret med billeder fra Arktisk Instituts store fotosamling fra Danmark-Ekspeditionen. Hensigten er at præsentere museumsgæsten for hver enkelt deltager på godt og ondt, sådan som også dagbøgerne fra hverdagslivet tager sig ud. Publikum er med, når det drejer sig om køkkentjans, rottejagt, opmåling og kortlægning på de lange slæderejser i syd og i nord. Ekspeditionens to malere Achton Friis og Aage Bertelsens arbejder bliver fulgt. De måtte vise stor opfindsomhed for at kunne arbejde under de vanskelige forhold, som de ekstreme kuldegrader gav dem. Og der bliver kig ind i Achtons Friis dekorerede lukaf om bord på Danmark. AV-enheder vil præsentere billeder fra Arktisk Instituts samlinger, således at gæsten får et godt indblik i ekspeditionsliv og natur i Nordøstgrønland. Udstillingen består af praktisk håndterbare enheder, der let kan flyttes fra sted til sted. Fotostater og tekster printes på sejl, der kan rulles sammen og pakkes i transportkasser. Udstillingen designes af arkitekt m.a.a. Søren Gottfred Petersen.

9 Høeg Hagen og Mylius-Erichsen tager en svingom på dækket akkompagneret af Achton Friis. BOGEN Bogudgivelsen tager udgangspunkt i de to maleres upublicerede dagbøger fra Danmark-Ekspeditionen. Læseren får en anden vinkel på hverdagslivet end den, som Achton Friis beskrev i sin bog Danmark- Ekspeditionen fra De øvrige deltageres dagbøger vil også komme til at spille en rolle, suppleret med breve og avisartikler. Forfatterne søger at nytolke J.P. Kochs dagbogsnotater i dagene efter, at Koch og grønlænderen Tobias Gabrielsen fandt liget af Jørgen Brønlund på Lambert Land. Formålet med bogen er at give en mere personlig vinkel på begivenhederne, end det er set tidligere. Bogens omfang er beregnet til omkring 230 sider med illustrationer.

10

11 DET KULTURHISTORISKE PROJEKT Antropologer og sociologer har længe arbejdet med naturvidenskab og påvist, at de sociale og kulturelle processer omkring de objektive videnskaber ofte er helt afgørende for, hvilke resultater, der opdages, og hvilken betydning de senere får. På Danmark-Ekspeditionen var den videnskabelige del tydeligvis med til at legitimere hele projektet. Det vil være betydningsfuldt at se på, hvad det betød for finansieringen, prioriteringen af opgaver, undersøgelsesområder, udvælgelse af deltagere. Projektet vil handle om, hvordan de videnskabelige resultater blev skabt og udformet i en proces som i høj grad var politisk, social og kulturel. Centrale spørgsmål i projektarbejdet er således: Hvilken rolle spillede naturvidenskaberne for legitimeringen af ekspeditionen? Hvordan og på hvilken baggrund blev de videnskabelige opgaver formuleret, udført og prioriteret? Hvordan blev det videnskabelige hold sammensat, og hvordan var de enkelte deltagere klædt på til at løse deres opgaver? Publiceringen af resultaterne efter hjemkomsten blev tildelt store ressourcer. Hvorfor skete det, og hvad betød det for det endelige resultat, og hvem deltog i arbejdet? Projektet vil munde ud i interviews med fagfolk, der har videnskabs-historisk indsigt, for at få deres vurdering af Danmark-Ekspeditionens betydning for eftertiden.

12 Alabamahytten, hvor polarforskeren Ejnar Mikkelsen strandede i to år efter sin jagt på nyt om de tre omkomne på Danmark-Ekspeditionen.

13 DE DELTAGENDE INSTITUTIONER Ringkøbing Museum i Mylius-Erichsens hjemby, er det eneste museum i Danmark, der udstiller Danmark-Ekspeditionen. Det er ikke blot dramaet og mysteriet om de tre omkomne, men også de naturvidenskabelige resultater, der fascinerer turister fra ind- og udland. Det er her den nye særudstilling i slutningen af 2008 får permanent plads. Museet arbejder på at oprette et naturvidenskabeligt eksperimentarium, hvor de besøgende kan gå på opdagelse i de videnskabsgrene, der var repræsenteret på Danmark-Ekspeditionen. Odder Museum har arbejdet med Nordøstgrønlands kulturhistorie herunder ekspeditioner og fangstmandskulturens betydning for den kolonihistoriske udvikling. I 2001 havde museet en udstilling om hverdagslivet i Slædepatruljen Sirius i samarbejde med Arktisk Institut og udgav bogen Et andet Sirius. Gilleleje Museum tog i 1998 initiativ til en særudstilling i 90-året for Danmark-Ekspeditionens hjemkomst i august Det skete i et samarbejde med Ringkøbing Museum og Arktisk Institut. Udstillingen blev vist i Gilleleje fra sommeren 1997 og i Ringkøbing i efteråret Grønlands Landsmuseum deltager med arkæologisk knowhow på ekspeditionen og har stor ekspertise i Nordøstgrønland. Arktisk Institut indeholder Danmark-Ekspeditionens omfattende arkiv med både genstande, dokumenter og fotosamling. Instituttet bidrager med viden og støtte til projektet og har en temaside på Internettet om Danmark-Ekspeditionen. Kaptajn Alf Trolles Legat er stiftet af Danmark-Ekspeditionens næstkommanderende Alf Trolle på 25-årsdagen for hjemkomsten i Legatet har udgivet 10 bind i serien Publikationer om Østgrønland og arbejder på nr. 11, som er udgivelsen af 3. styrmand Christian Bendix Thostrups dagbøger fra Danmark-Ekspeditionen. Dagbøgerne bliver løbende offentliggjort som tema på Arktisk Instituts hjemmeside. Legatet markerede i år 100-året for afrejsen ved en højtidelighed den 24. juni ved mindestenen på Langelinje og markerer også 100-året for hjemkomsten 23. august Legatet vedligeholder mindevarden i Danmarkshavn.

14

15 PROJEKTKOORDINATORER Museumsleder Helle Henningsen Ringkøbing Museum Herningvej 4 DK Ringkøbing tlf hh@ringmus.dk Museumsleder Ove Sørensen Odder Museum Rosensgade 84 DK Odder tlf os@oddermuseum.dk Præsentationsprospektet for forsknings- og formidlingsprojektet I 100 året for Danmark- Ekspeditionen er blevet til i et samarbejde mellem de deltagende institutioner. Redaktion: Janni Andreassen og Helle Henningsen Fotos: Arktisk Institut, Ove Sørensen, Frits Plough og Albatros Travel A/S Layout: Hanne Kolding Tryk: Defacto, Højbjerg Tak til Ringkjøbing Bank A/S, der har ydet økonomisk støtte til udgivelsen af prospektet.

16