3. DEN KOMMUNALE DETAILHANDELSSTRUKTUR

Transkript

1 3. DEN KOMMUNALE DETAILHANDELSSTRUKTUR EFTER PL ANLOVENS 11 A, NR. 3, SK AL KOMMUNE- PLANERNE INDEHOLDE RETNINGSLINJER FOR DEN KOMMUNALE DETAILHANDELSSTRUKTUR. RETNINGS- LINJERNE SKAL OMFATTE: AFGRÆNSNING AF OMRÅDER TIL BUTIKKER (BY- MIDTER, BYDELSCENTRE, LOKALCENTRE, OMRÅDER TIL SÆRLIG PL ADSKRÆVENDE V AREGRUPPER OG EVENTUELLE AFLASTNINGSOMRÅDER), DET MAKSIMALE BRUTTOETAGEAREAL TIL BUTIKKER I DE ENKELTE OMRÅDER, OG MAKSIMALE BRUTTOETAGEAREALER FOR DE ENKELTE BUTIKKER I DE ENKEL TE OMR ÅDER, HER UNDER OGSÅ FOR ENKEL TSTÅENDE BUTIKKER TIL L OKAL- OMRÅDETS FORSYNING. CENTERSTRUKTUREN Københavns centerstruktur omfatter City og Ørestad City, bymidterne i de øvrige bydele samt et fi ntmasket net af bydels og lokalcentre med mere lokalt orienterede indkøbsmuligheder. Den nærmere afgrænsning af centerområderne og af særligt udpegede områder til butikker med pladskrævende varer indgår i rammerne for detailhandel sammen med bestemmelser om maksimale butiksarealer og om maksimale butiksstørrelser i de enkelte områder. Butikker skal som hovedregel placeres i disse områder. BYMIDTER København rummer 10 bymidter - City (inkl. Fisketorvet), Ørestad City, Østerbrogade, Nørrebrogade, Vesterbrogade, Amagerbrogade, Frederikssundsvej, det centrale Vanløse, det centrale Valby og en ny bymidte omkring Gammel Køge Landevej. City/ Fisketorvet og Ørestad City skal fortsat rumme et overordnet og moderne butiksudbud for kommunens borgere og forbrugere i Øresundsregion samt for de mange turister i byen. Den overordnede detailhandel ønskes i større omfang udbredt til de øvrige bymidter og store bydelscentre for at understøtte et varieret og spændende byliv i hele kommunen. I de øvrige bymidter tilstræbes der en stærk dagligvarehandel og en alsidig udvalgsvarehandel, så disse kan fremstå som nære og stærke indkøbs- og mødesteder for bydelenes borgere. Den nye bymidte omkring Gammel Køge Landevej skal rumme en god butiksforsyning for de tilgrænsende kvarterer/byudviklingsområder, samt større udvalgsvarebutikker og butikker med særlig pladskrævende varer, som vanskeligt kan indpasse i andre bymidter. I bymidterne, bortset fra bymidten ved Gammel Køge Landevej, er den maksimale størrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker m² og m². Der er dog åbnet mulighed for med kommuneplantillæg at tillade udvalgsvarebutikker med over m² - 3 i City (inkl. Fisketorvet), 3 i Ørestad City, og 3 i de øvrige bymidter under et. BYDELSCENTRE Bydelscentrene supplerer bymidterne, og sikrer sammen med lokalcentrene et fi ntmasket net af lokale indkøbsmuligheder i hele kommunen. De fastlagte maksimale størrelser af dagligvare- og udvalgsvarebutikker er afpasset efter centerstørrelsen og det nuværende butiksudbud i centrene. I et nyt stort bydelscenter på Carlsberg og omkring Strandlodsvej er der åbnet der mulighed for større udvalgsvarebutikker, som vanskeligt kan indpasses kommunens bymidter. LOKALCENTRE I lokalcentrene, som skal sikre en nær dagligvareforsyning i alle dele af kommunen, må det samlede butiksareal ikke overstige 72 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

2 Bymidter Bydelscentre Lokalcentre City Fisketorvet Ørestad City Center Østerbrogade mm. Nørrebrogade/Lygten Vesterbrogade/Istedgade Valby Bymidte Gammel Køge Landevej Vanløse Bymidte Frederikssundsvej Amagerbrogade mm. Torvegade Østre Farimagsgade Ryesgade Søndre Frihavn Kalkbrænderihavnen Lyngbyvej Rantzausgade Tagensvej Kødbyen Teglholmen Carlsberg Borbjergsvej/Mozartsvej Roskildevej/Ålholmvej Vigerslev Midtpunkt Godthåbsvej Ålekistevej Ruten Frederiksborgvej Emdrupvej Vermlandsgade Strandlodsvej Øresund Station Njalsgade Ørestads Boulevard Vestamager Station Områder til butikker med særlig pladskrævende varer Middelfartsgade Rovsingsgade Jagtvej Sydhavnsgade Fragtvej Blushøjvej Slotsherrensvej Vatnavej Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

3 3.000 m². Det maksimale butiksareal i dagligvare- og udvalgsvarebutikker er normalt fastlagt til 1000 m² og 500 m². BUTIKKER MED SÆRLIG PLADSKRÆVENDE VARER Der udpeget 8 erhvervsområder med gode placeringsmuligheder for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. I disse områder må arealet i de enkelte butikker må ikke overstige m². Butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varer kan også placeres i centerområder inden for de rammer, der er fastlagt om det samlede butiksareal og om maksimale butiksstørrelser for udvalgsvarebutikker. BUTIKKER I ANDRE OMRÅDER Uden for centerområderne kan der etableres enkeltstående butikker, som betjener et nærområde. Arealet i dagligvare- og udvalgsvarebutikker må, med mindre andet er fastlagt i detailhandelsrammerne, ikke overstige 500 m² og 200 m², i villaområder dog maksimalt 100 m² for alle butikker. I områder, hvor der er mulighed for at placere produktionserhverv, kan der i tilknytning til produktionslokaler tillades mindre butikker til salg af virksomhedens egne produkter. Butikkernes størrelse må normalt ikke overstige 20 % af virksomhedens samlede etageareal, og må maksimalt være på 500 m². REDEGØRELSE Lovgrundlag Folketinget ændrede i juni 2007 planlovens bestemmelser om detailhandel med henblik på at skabe mere entydige rammer for kommunernes planlægning. Lovændringen lægger op til et centerhierarki, der omfatter bymidter, bydelscentre, samt lokalcentre med maks m² butiksareal. Uden for centerområderne kan der: Tillades enkeltstående butikker til nærforsyning Tillades mindre butikker til salg af en virksomheds egne produkter Udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer Udlægges arealer til butikker ved tankstationer, togstationer, stadioner og fritliggende turistattraktioner for kunder, der benytter disse anlæg Loven fastlægger maksimale butiksstørrelse for dagligvare- og udvalgsvarebutikker i bymidter og bydelscentre på henholdsvis m² og m², og en maksimal butiksstørrelse for butikker i lokalcentre og enkeltstående butikker på m². Gruppen af særligt pladskrævende varer er afgrænset til at omfatte biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler. Kommunerne fastlægger selv maksimale butiksstørrelser for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. I hovedstadsområdet fastlægger Miljøministeren beliggenheden af bymidter, bydelscentre og afl astningsområder, herunder bymidter og afl astningsområder, hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker med mere end m² butiksareal. Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet Afgræsningen af bymidter og bydelscentre skal tage udgangspunkt i en metode, der er beskrevet i Bekendtgørelse om afgræsning af bymidte og bydelscentre. Miljøministeren har udsendt et landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet med bestemmelser om bymidter, bydelscentre og afl astningsområder, herunder hvor der kan etableres store udvalgsvarebutikker. I Københavns Kommune er City (inkl. Fisketorvet), Ørestad City, Amagerbrogade, Vesterbrogade, Nørrebrogade, Østerbrogade, Frederikssundsvej, det centrale Valby og Vanløse udpeget som bymidter sammen med en ny bymidte omkring Gammel Køge Landevej. Kommunen fastlægger selv det maksimale butiksareal i bymidterne, og der kan der hvert 4. år planlægges for 9 udvalgsvarebutikker med over m² 3 i City (inkl. Fisketorvet) og 3 i Ørestad City, samt 3 i de øvrige bymidter under et. 74 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

4 Direktivet giver endvidere Københavns Kommune mulighed for selv at udpege bydelscentre og at fastlægge det maksimale butiksareal i disse. Detailhandelsudviklingen Institut for Center Planlægning har i 1998 og 2008 udarbejdet en analyse af detailhandelen i København. Analyserne omfatter en registrering af butiksbestanden samt beregninger af detailhandelsforbruget og detailhandelsomsætningen. Detailhandelsanalysen i 2008 er nærmere beskrevet i rapporten Analyse af detailhandlen i København Kommunens indbyggertal er steget med siden I samme periode er antallet af butikker øget med knap 300, og det samlede butiksareal er vokset med m². De mest markante projekter i perioden har været Fisketorvet Shopping Center med 95 butikker og m² butiksareal, Fields i Ørestad med 120 butikker og m² butiksareal og Spinderierne i Valby med 50 butikker og m² butiksareal. Analyserne viser, at der har været en stor dynamik i butikshandlen i de seneste 10 år. I City er store butiksarealer blevet moderniseret eller fornyet, og der er kommet mange spændende nye butikker bl.a. på Strøget og i Købmagergade, herunder nye internationale kædebutikker. Der er også gennemført større omdannelser og fornyelser af butikslivet i den øvrige kommune, og dette har hævet attraktiviteten i mange butiksstrøg. Dagligvarehandlen I 2008 var der ca dagligvarebutikker i kommunen 200 færre end i Tilbagegangen omfatter overvejende mindre kolonialbutikker, kiosker, slagtere, frugt- og grøntforretninger. Det samlede butiksareal er derimod øget med ca m², primært som følge af, at der er kommet 25 nye discountbutikker og 6 nye varehuse (Føtex, Kvickly og Bilka). I 2008 var omkring 60 % af butiksarealerne knyttet til 190 discountbutikker, supermarkeder og varehuse, som er rygraden i en god og bred dagligvareforsyning i næsten alle dele Dagligvarebutikker i København Indre By, Fisketorvet og Ørestad City Butikker Butiksarealer m Øvrige bymidter Andre centerområder Øvrige områder I alt Dagligvareforbrug og (2007 kr. inkl. moms) dagligvareomsætning i København Indbyggere ultimo Borgernes forbrug (mio. kr.) Forbrug pr. indbygger (kr./indb.) Omsætning (mio. kr.) Omsæt./m² butiksareal (kr./m²) Omsætningsoverskud (mio. kr.) af kommunen. Den øvrige dagligvarehandel omfatter et stort antal kiosker og små kolonialbutikker i nærområderne, samt en række mindre specialforretninger med fødevarer, apoteker, materialister mm., som overvejende ligger i bymidterne. Københavnernes forbrug af dagligvarer er i gennemsnit årligt øget med 0,5 % siden Frem til 2021 forventes der en afdæmpet årlig stigning på 0,3 %. Den samlede omsætning i dagligvarebutikkerne er lidt større end københavnernes samlede dagligvareforbrug. Det skønnes, at godt 2 mia. kr. af omsætningen i 2007 kom fra forbrugere uden for kommunen, herunder turister. Denne del af omsætning er primær knyttet til butikker i City, på Fisketorvet og i Ørestad City. En skønnet omsætningsstigning på knap 2 mia. kr. frem til 2021 vurderes at åbne mulighed for at øge butiksarealerne i dagligvarehandlen med knap m². En stor del af de nye butiksarealer forventes etableret i byudviklingsområderne. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

5 Udvalgsvarehandlen I 2008 var der knap udvalgsvarebutikker i kommunen fl ere end i Tilvæksten omfatter overvejende tøjbutikker, som der kommet fl ere af i de fl este centerområder. Det samlede butiksareal er samtidig øget med knap m² - overvejende på grund af de nye centre Fisketorvet, Fields og Spinderierne i Valby. I 2008 var mere end halvdelen af butiksarealet i udvalgsvarehandlen knyttet til City, Fisketorvet og Ørestad City. De øvrige bymidter rummer knap 30 % af butiksarealerne, og har næsten alle en god og alsidig udvalgsvarehandel. Vanløse bymidte har dog en meget svag udvalgsvareforsyning. Udvalgsvarehandlen i resten af kommunen omfatter en række mindre butikker samt nogle store butikker - bl.a. med møbler, og autoudstyr. Københavnernes forbrug af udvalgsvarer i gennemsnit årligt øget med ca. 3,7 % siden Frem til 2021 forventes der en afdæmpet årlig stigning på ca.1,5 %. I 2008 var den samlede omsætning i udvalgsvarebutikkerne 60 % større end københavnernes samlede udvalgsvareforbrug. Det skønnes, at godt 9 mia. kr. af omsætningen kommer fra forbrugere uden for kommunen, herunder en betydende del fra turister. Denne omsætning er helt overvejende knyttet til City, Fisketorvet og Ørestad City. Den gennemsnitlige omsætning pr. m² butiksareal er øget med knap 30% i udvalgsvarebutikkerne siden Dette afspejler en væsentlig forbedret udnyttelse af butiksarealerne. Det vurderes, at mulighederne for en bedre udnyttelse af butiksarealerne nu er ved at være udtømte, og at man i de kommende år vil se en stagnerende/svagt faldende omsætning pr. m² butiksareal svarende til den generelle tendens, der har været i andre dele af landet gennem fl ere år. Den skønnede omsætningsstigning på knap 6,3 mia. kr. frem til 2021 vurderes at åbne mulighed for at øge butiksarealerne i udvalgsvarehandlen med omkring m². Den helt overvejende del af de nye butiksarealer forventes placeret i de overordnede centre i City, på Fisketorvet og i Ørestad City, Udvalgsvarebutikker i København Indre By, Fisketorvet og Ørestad City Butikker Butiksarealer m Øvrige Bymidter Andre centerområder Øvrige områder I alt Udvalgsvareforbrug og udvalgsvareomsætning (2007 kr. inkl. moms) i København Indbyggere ultimo Borgernes forbrug (mio. kr.) Forbrug pr. indbygger (kr./indb.) Omsætning (mio. kr.) Omsæt./m² butiksareal (kr./m²) Omsætningsoverskud (mio. kr.) samt i de øvrige i bymidter og i store bydelscentre uden for Indre By. Butikker med særlig pladskrævende varer Kommunen rummer herudover 60 butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varerbiler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer og byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer. I 2008 var 45 % af disse butikker med 80 % af butiksarealerne placeret i de 8 områder, der er udpeget hertil i Kommuneplan Disse områder rummer også møbelbutikker og butikker med køkken- og badeværelsesudstyr mm., som er medtaget i analyserne som udvalgsvarebutikker. De største koncentrationer af butikker med særlig pladskrævende varer fi ndes omkring Gammel Køge Landevej og ved Rovsingsgade. I det øvrige hovedstadsområde er der gennem de seneste 10 år set en stor udvidelse, fornyelse og koncentration af handlen med særlige pladskrævende varer. Denne udvikling har været 76 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

6 Butikker med særlig pladskrævende varer Tømmerhandlere og byggemarkeder Butikker Butiksarealer m Bilforhandlere Øvrige I alt Områder til butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer Tømmerhandlere og byggemarkeder Butikker Butiksarealer m Bilforhandlere Møbelbutikker 1 ) Andre butikker I alt meget mindre fremtrædende i København, formentlig bl.a. på grund af det lavere bilejerskab og de mange udlejningsboliger i kommunen. Det vurderes alligevel, at der er behov for velbeliggende arealer til en væsentlig forøgelse af butiksarealet i sådanne butikker for at sikre, at København også kan få en god butiksforsyning med disse varegrupper. Detailhandelsstrukturen Detailhandelsstrukturen i kommunen skal sikre: Københavns position som overordnet butiks- og oplevelsescenter i Øresundsregionen alsidige indkøbsmuligheder i alle bydele begrænsede transportafstande ved indkøb god tilgængelighed for alle, især for gående, cyklende og kollektive trafi k. Centerstrukturen, som er vist på side 73, omfatter: bymidter, bydels- og lokalcentre, samt områder til butikker med pladskrævende varer. Den fremtidige butiksstruktur i Nordhavnsområdet er forudsat fastlagt senere i forbindelse med den samlede planlægning af dette store byudviklingsområde. Rammer for butiksarealerne i kommunens bydele er fastlagt på grundlag af de opstillede skøn om detailhandelsudviklingen i planperioden frem til For at sikre alsidige indkøbsmuligheder i hele kommunen er der i alle bydele åbnet mulighed for et samlet butiksareal, som minimum svarer til % af borgernes dagligvareforbrug og % af deres udvalgsvareforbrug. De væsentligste ændringer i rammerne er beskrevet nedenfor. På de efterfølgende sider er der en oversigt over de udpegede centerområder m.m. og de tilhørende rammer for butiksarealerne og de maksimale butiksstørrelser. Bymidter Bymidterne rummer omkring 75 % af butiksarealerne i kommunen, og skal også rumme størstedelen af den forventede op mod m² store udvidelse af butiksarealerne i kommunen frem til En betydelig del af væksten er knyttet til den overordnede detailhandel, som i dag har tyngdepunkt i City, Fisketorvet og Ørestad City. Den overordnede detailhandel ønskes i større omfang udbredt til de øvrige bymidter og store bydelscentre for at understøtte et varieret og spændende byliv i hele kommunen. City foreslås udvidet med arealer i Tivoli langs Bernstorffsgade og med det tidligere lokalcenter ved Sølvgade, og der åbnes mulighed for at udvide butiksarealerne i City med i alt m². I Ørestad City er bymidten udvidet med arealer syd for Øresundsforbindelsen, og der gives mulighed for at etablere m² nyt butiksareal for at fremme bylivet i hele centerområdet. På Fisketorvet fastholdes det nuværende butiksareal. Eventuelt kommende udvidelser af butikslivet i Ørestad City og på Fisketorvet med større udvalgsvarebutikker og butikker med særlig pladskrævende varer forudsættes vurderet i nærmere planlægning. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

7 Den nye bymidte omkring Gammel Køge Landevej omfatter bl.a. de nuværende områder til butikker med særlig pladskrævende varer ved Torveporten og Poppelstykket. Bymidten skal rumme en god lokal butiksforsyning for de tilgrænsende kvarterer og byudviklingsområder, og give plads til større udvalgsvarebutikker og butikker med særlig pladskrævende varer, som vanskeligt kan indpasses i andre bymidter. I de øvrige bymidter er der fastlagt rammer, som kan sikre en stærk dagligvareforsyning og en god udvalgsvareforsyning. Vanløse bymidte er tildelt en stor udvidelsesramme, da butiksforsyningen ønskes bragt op på et niveau, som svarer til forsyning i de fl este andre bymidter i kommunen. Bymidten omkring Nørrebrogade er udvidet med de tidligere lokalcentre ved Fælledvej og Ravnsborgade samt med arealer ved Farumgade og Lygten. Bymidten omkring Amagerbrogade er udvidet med arealer ved Øresundsvej/ Kirkegårdsvej. I bymidterne kan der med kommuneplantillæg tillades 9 udvalgsvarebutikker med over m² - 3 i City (inkl. Fisketorvet), 3 i Ørestad City, og 3 i de øvrige bymidter under et. Bydelscentre Der er i dag 20 fungerende bydelscentre med et samlet butiksareal på godt m². I disse centre er der typisk fastlagt en maksimal udvidelse af butiksarealet med m² for at sikre plads til en løbende modernisering/fornyelse af butikslivet. I bydelscentret omkring Lyngbyvej er udvidelsesrammen større, og centerområdet er (bl.a. med baggrund i byggeplanerne for Beauvais-grunden) udvidet med arealer omkring Hans Knudsens Plads. På Islands Brygge er der også åbnet for en større udvidelse af butiksarealerne, som skal muliggør nye butikker mellem Njalsgade og Ny Tøjhusområdet. Der er udpeget et mindre nyt bydelscenter på Teglholmen samt to nye store bydelscentre på Carlsberg og omkring Strandlodsvej. Bydelscenteret på Carlsberg skal rumme en god lokal butiksforsyning for det nye byområde og de tilgrænsende kvarterer ved Enghave Station samt overordnet detailhandel, som kan understøtte det særlige bymiljø, der ønskes etableret i området. Bydelscenteret ved Strandlodsvej omfatter det tidligere område til butikker med særlig pladskrævende, som rummer 2 store udvalgsvarebutikker. Centret skal sikre en god lokal butiksforsyning for de tilgrænsende byudviklingsområder m.m. samt plads til større udvalgsvarebutikker og butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Lokalcentre Kommunen rummer i dag 31 fungerende lokalcentre med et samlet butiksareal på m². Centrene rummer helt overvejende dagligvarebutikker, herunder discountbutikker, mindre supermarkeder og minimarkeder. Lokalcentrene, som maksimalt må rumme m² butiksareal, skal sikre en nær dagligvareforsyning i alle dele af kommunen. Herudover er der udpeget 13 lokalcentre, blandt andet i byudviklingsområderne i Sydhavnen og Ørestad, samt i eksisterende byområder, som skal supplere den nuværende nære dagligvareforsyning. Butikker med særlig pladskrævende varer Der er udpeget 8 særlige områder til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. Et nyudlagt område ved Sydhavnsgade vurderes velbeliggende til butikker med biler, campingvogne, både og bådudstyr. Området til butikker med særlig pladskrævende varer ved Rovsingsgade er udvidet mod øst til Beauvais-grunden. I dette område og i området ved Blushøjvej er det maksimale butiksarealet med m 2. Herudover er der særlige rammer for sådanne butikker i bymidten omkring Gammel Køge Landevej og i bydelscentret på Carlsberg og omkring Strandlodsvej. Det vurderes at der hermed er sikret velbeliggende muligheder for en væsentlig og tiltrængt udvidelse af butiksforsyningen med disse varegrupper i København. 78 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

8 Bymidter (arealer i m 2 ) Beregnet butiksareal 2008 Maksimalt udvidelse af butiksareal 1) Maksimale butiksstørrelser Dagligvarer Udvalgsvarer City ( A) Fisketorvet 1) ( A) Ørestad City (B) Østerbrogade mm (C) Nørrebrogade/Lygten (C) Vesterbrogade/Istedgade (C) Det centrale Valby (C) Gammel Køge Landevej (C) Det centrale Vanløse (C) Frederikssundsvej (C) Amagerbrogade mm (C) I alt (10 bymidter) ) Ekskl. igangværende og tilladt butiksbyggeri samt tomme butikslokaler 10. december (A) Med kommuneplantillæg kan der tillades 3 udvalgsvarebutikker med mere end m² i City (inkl. Fisketorvet) (B) Med kommuneplantillæg kan der tillades 3 udvalgsvarebutikker med mere end m² i Ørestad City (C) Med kommuneplantillæg kan der tillades 3 udvalgsvarebutikker med mere end m² i bymidterne under et Områder til butiker med særlig pladskrævende varer (arealer i m 2 ) Beregnet butiksareal 2008 Maksimalt butiksareal 1) Maksimale butiksstørrelser Middelfartsgade Østerbro Jagtvej Øst Nørrebro Rovsingsgade Nørrebro Sydhavnsgade Vesterbro Fragtvej Vesterbro Blushøjvej Valby Slotsherrensvej Vanløse Vatnavej Amager Vest I alt (8 områder) ) Ekskl. igangværende og tilladt butiksbyggeri samt tomme butikslokaler 10. december 2010 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

9 Bydelscentre (arealer i m 2 ) Beregnet butiksareal 2008 Maksimalt udvidelse af butiksareal 1) Maksimale butiksstørrelser Dagligvarer Udvalgsvarer Østre Farimagsgade Indre By Torvegade Indre By Lyngbyvej Østerbro Ryesgade Østerbro Søndre Frihavn Østerbro Kalkbrænderihavnen Østerbro Rantzausgade Nørrebro Tagensvej Nørrebro Carlsberg Vesterbro ) Borbjergsvej/Mozartsvej Vesterbro Teglholmen Vesterbro Kødbyen Vesterbro Roskildevej Valby Vigerslev Midtpunkt Valby Godthåbsvej Vanløse Ålekistevej Vanløse Ruten Brønshøj-Husum Frederiksborgvej Bispebjerg ) Emdrupvej Bispebjerg Vermlandsgade Amager Øst Strandlodsvej Amager Øst ) Øresund Station Amager Øst Njalsgade Amager Vest Ørestads Boulevard Amager Vest Vestamager Station Amager Vest I alt (25 bydelscentre) ) Ekskl. igangværende og tilladt butiksbyggeri samt tomme butikslokaler 10. december ) Særlige bestemmelser om butikker der alene forhandler særlig pladskrævende varer. 80 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

10 4. BELIGGENHED AF TRAFIKANLÆG EFTER BESTEMMELSEN FASTSÆTTES DER RETNINGS- LINJER FOR UDB YGNINGEN AF DEN K OMMUNALE TRAFIKALE INFR ASTRUKTUR, HER UNDER VEJE, JERNBANER, HAVNE OG FLYVEPLADSER, SAMT BETJENINGEN MED KOLLEKTIVE TRAFIKMIDLER. KOMMUNERNE HAR ANSV ARET FOR PL ANLÆGNING AF ALLE K OMMUNALE TR AFIKANLÆG. NA TIONALE TRAFIKANLÆG PL ANLÆGGES AF ST ATEN. FASTLÆG- GELSE AF LINJEFØRING OG L OKALISERING AF ANLÆG FORETAGES AF DE KOMPETENTE MYNDIGHEDER, DVS. STAT ELLER KOMMUNE. ANLÆGGENE SKAL, NÅR DER IKKE ER T ALE OM EN ANLÆGSL OV, OPT AGES I EN KOMMUNEPLAN, INDEN DE KAN ETABLERES. KOMMUNALBESTYRELSEN F ORETAGER AF VEJNINGEN MELLEM F.EKS. TR AFIKINTERESSER OG ANDRE AREALINTERESSER. Centralt beliggende cykelruter med et stort potentiale af cyklister og en stor rekreativ værdi skal prioriteres og udbygges. Radialruter fra kommunegrænsen til centrum, som er vigtige bolig-arbejdsstedsruter skal opgraderes og gøres sammenhængende ved fjernelse af missing links, dvs. strækninger og kryds, hvor der i dag ikke kan cykles. Sammenhængen med regionale og nationale ruter skal sikres ved, at planlægning og udbygning sker koordineret med andre aktørers (f.eks. nabokommuners) indsats. CYKELSTIER Som et led i realiseringen af målsætningen om at få endnu fl ere til at vælge cyklen, skal der etableres fl ere cykelstier som vist på kortet, og eksisterende cykelstier skal gøres bredere på en række strækninger. Der skal anlægges cykelstier på alle større veje, med mindre helt særlige omstændigheder taler for andre løsninger. CYKELPARKERING I bestræbelserne på at nå visionerne om København som verdens bedste cykelby er det vigtigt, at der er optimale forhold for cykelparkering. Derfor fastlægges der i forbindelse med nybyggeri følgende normer for cykelparkering. Som udgangspunkt bør mindst 50% af cykelparkeringspladserne etableres med overdækning, enten i skure eller som en integreret del af byggeriet. CYKELRUTER København er også internationalt kendt for sine mange cyklister. I 2007 blev der cyklet 1,2 mio. km/dag i København, og omkring en tredjedel af rejserne til kommunens arbejds- og uddannelsespladser blev foretaget på cykel. Kommunens net af cykelruter skal udvikles som vist på kortet. Boliger: 2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 boligareal, alternativt 2,5 cykelparkeringsplads pr. bolig. Ved kollegier/ungdomsboliger 4 pladser pr. 100 m 2 og ved ældre-/plejeboliger ned til 1 pr. 100 m 2 plads pr. beboer (plus 0,5 plads pr. ansat). Der skal være parkeringsmulighed for pladskrævende cykler (1 pr m 2 ). Arbejdspladser: 0,5 cykelparkeringsplads pr. ansat, for kontorarbejdspladser, svarende til 1,5 plads pr. 100 m 2. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

11 Uddannelsesinstitutioner: 0,5 cykelparkeringsplads pr. elev/studerende og ansat. Butikker m.v.: 3 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 butiksareal samt 0,5 plads pr. ansat (normalt 1 ansat pr. 30 m 2 butiksareal). Der sættes areal af til pladskrævende cykler, 1 pr m 2. Ved butikscentre foretages en konkret vurdering. Ved andre funktioner bør der, på baggrund af en konkret vurdering i forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner, medtages normer for cykelparkering. PARKERING Parkeringsnormerne skal sikre, at københavnerne har mulighed for at parkere deres bil i nærheden af boligen. Parkeringsnormerne skal desuden medvirke til at begrænse pendlertrafi kken i bil til arbejdspladserne i København. Parkeringsnormer (parkeringspladser pr. etageareal) Rammeområde Tætbyen samt udpegede byudviklings områder Øvrige områder B (boliger) Mindst 1 pr. 200 m 2, højst 1 pr. 100 m 2 C (boliger og serviceerhverv) Højst 1 pr. 200 m 2 Højst 1 pr. 100 m 2 S (serviceerhverv) Højst 1 pr. 150 m 2 Højst 1 pr. 100 m 2 E (blandet erhverv) Højst 1 pr. 100 m2 J (industri) Højst 1 pr. 100 m 2 H (havneformål) T (tekniske anlæg) Højst 1 pr. 100 m 2 O (offentlige formål) I forbindelse med byggeri til butiksformål skal der i alle områder etableres i størrelsesordenen og højst 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Derfor fastsættes der reducerede parkeringsnormer i de tætte bykvarterer (tætbyen) og i de udpegede byudviklingsområder, jf. oversigtskortet. Områderne er kendetegnet ved at have en god kollektiv trafi kbetjening eller at være områder, hvor der satses på en tæt, funktionsblandet og bæredygtig byudvikling. For allerede lokalplanlagte områder fastholdes de hidtidige bestemmelser. Parkeringsnormerne er udtryk for en ønsket parkeringsdækning, der ikke må overskrides. Al gadeparkering i de centrale dele af København er betalingsparkering, og taksterne fastsættes på et niveau, der sikrer frie pladser for at begrænse den trafi k, der er forårsaget af søgning efter parkering. Beboerne er sikret mulighed for parkering gennem beboerlicenser. TILGÆNGELIGHED OG TRYGHED København skal være en fysisk tilgængelig by, hvor alle har reel bevægelsesfrihed, kan færdes overalt og kan deltage i byens liv. Eksisterende barrierer i byrummet skal nedbrydes, og det skal sikres, at der ikke skabes nye barrierer i forbindelse med ombygning af gader, pladser og parker og ved nybyggeri. Desuden skal tilgængeligheden være i orden, når byen udvides i forbindelse med byudvikling af f. eks. Nordhavn og Ørestaden. Kommunen vil i forbindelse med lokalplanlægningen stille krav om, at der gennemføres en såkaldt tilgængelighedsrevision af alle relevante projekter. FODGÆNGERE Fodgængertrafi kken som transportform skal prioriteres og vurderes på lige fod med cykler, biler og busser. Der skal skabes tilstrækkelig plads til fodgængere ved ombygning eller nyanlæg af gader og veje. Omkring eksisterende og kommende stationer kan der forventes mange fodgængere, og byrummene skal indrettes derefter. København vil udarbejde en strategi for fodgængertrafi kken. Strøggaderne kan indrettes med bedre fremkommelighed og sikkerhed for fodgængere og med tilgængelighed for alle til 82 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

12 DET GRØNNE CYKELRUTENET OG CYKELSTIER LANGS VEJ Eksisterende grønne cykelruter Planlagte grønne cykelruter (Revideret cykelrutenet 2005) Alternativ linieføring Ruter uden for kommunen Eksisterende cykelstier m.v. langs vej (ultimo 2004) Planlagte cykelstier m.v. (Cykelprioriteringsplan ) Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

13 butikker og offentlige institutioner. Der arbejdes på at skabe gode fodgængerforbindelser til stationer og stoppesteder for den kollektive trafi k, som både giver højere komfort for fodgængere og understøtter brugen af den kollektive transport. PROMENADER OG FORBINDELSER LANGS VANDET Der skal sikres sammenhængende promenader for fodgængere og cyklister langs havnen. Sammenhængen skal i fornødent omfang sikres med forbindelser over havneløbet og kanalerne. Der skal tilstræbes en helhed i udformningen af de enkelte promenadestrækninger, og historisk maritimt udstyr langs kajen bør bevares. Strækninger, der indgår i en byarkitektonisk rumlig helhed, skal så vidt muligt anlægges og indrettes ensartet. Promenadernes belægning skal være egnet til forskellige former for bevægelse, så de også kan bruges til motion. Hvor promenader og broer indgår i overordnede cykelruter, eller der i øvrigt kan forventes særligt stor cykeltrafi k, kan fodgængere og cyklister eventuelt adskilles. BYENS NET OG METRO S-tog, Metro og A-busnet skal fortsat udgøre grundstammen i det københavnske kollektive trafi ksystem. Københavns Kommune arbejder sammen med Transportministeriet om Metroens fjerde etape, Metrocityringen, hvis realisering betyder, at stort set hele det indre byområde vil være stationsnært. Metrocityringen, der åbner i 2018, vil være et markant nyt element i byens kollektive trafi ksystem. Kommunen samarbejder derfor med trafi kselskaberne om udvikling af den fremtidige kollektive trafi kbetjening af hovedstaden før og efter åbningen af Cityringen. Målet er at sikre det bedst mulige samspil mellem transportformerne (bus, cykel og baner). Det vil bl.a. betyde, at busserne i større grad kommer til at fungere som tilbringer til Metro- og S-togstrafi kken. Metrosystemet foreslås på langt sigt suppleret med fl ere metrolinier til Nordhavnsområdet, Sydhavnsområdet, Brønshøj- Husum og til det nordøstlige Amager. BUSFREMKOMMELIGHED Bussernes fremkommelighed og regularitet er central for et bæredygtigt transportsystem. Busnettet skal fastholdes som et attraktivt supplement til banerne. På A-busnettets centrale strækninger skal busfremkommeligheden prioriteres særligt højt. Der skal også gennemføres forbedringer for de øvrige busser. Det kan blandt andet ske ved at etablere busbaner og ombygge kryds, ligesom man kan lave forsøg med ændring af ud- og indstigning af busser, ændrede billeteringssystemer m.v. STATIONER OG TERMINALER Skiftemulighederne ved større stationer og terminaler skal optimeres gennem korte afstande og god overskuelighed og tilgængelighed, så sammenhængen i den kollektive trafi k fremmes. VEJNETSPLAN Københavns Kommune har udarbejdet en ny vejnetsplan. Vejenes funktion og klassifi cering er taget op til revision, og der er indført en ny vejkategori kaldet strøggader: regionale veje fordelingsgader bydelsgader strøggader lokalgader REGIONALE VEJE De regionale veje er forbindelser mellem København og den øvrige region. Der skal her sikres en hensigtsmæssig og glidende afvikling for biltrafi kken. Gennemkørende trafik, herunder en stor del af den tunge trafi k, søges samlet på de regionale veje under størst mulig hensyntagen til miljø og trafi ksikkerhed. Ved kommunegrænsen tilpasses kapaciteten efter den trafi k- mængde, som i praksis kan afvikles på byens gader. Hvor det er muligt etableres busprioritering. Mange af de regionale veje er samtidigt vigtige cykelforbindelser. Derfor skal fremkommelighed for cykeltrafi kken på de regionale veje sikres både på strækninger og i kryds. 84 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

14 PARKERINGSNORMER Tætbyen Udpegede byudviklingsområder Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

15 Der kan være forhold, som gør, at man på delstrækninger af regionale veje i særligt grad skal afvikle trafi kken på bymiljøets præmisser. Som eksempel kan nævnes Nørre Voldgade ved Nørreport Station, som er vigtig for betjening af den overordnede trafi k, men samtidig har mange krydsende fodgængere. FORDELINGSGADER Fordelingsgaderne skal sikre forbindelse mellem bydelene. De indrettes derfor under hensyntagen til såvel bil som kollektiv og cykeltrafi k. Flere fordelingsgader løber gennem følsomme bymiljøer f.eks. ved skoler eller koncentrationer af butikker. På sådanne delstrækninger skal trafi kken afvikles på bymiljøets principper. Et eksempel på sådan en strækning er Vesterbrogade. BYDELSGADER Bydelsgaderne skal sikre fordelingen og afviklingen af trafi kken i de enkelte bydele. Gennemkørende trafi k søges minimeret gennem trafi ksaneringer. Bus- og cykeltrafi k prioriteres mindst lige så højt som biltrafi kken. STRØGGADER En strøggade er et handelsmæssigt samlingspunkt for bydelen med en stor koncentration af detail- og dagligvarebutikker samt café- og restaurationsmiljøer. Gode muligheder for ophold langs gaden samt krydsning af gaden skal derfor have høj prioritet således, at strøggadefunktionerne på begge sider af gaden kan benyttes. Cyklisterne skal kunne færdes trygt og sikkert på strøggaderne. Biltrafi kken skal foregå med langsom hastighed under hensyntagen til strøggademiljøet. Bussernes fremkommelighed skal prioriteres højere end personbiltrafi kkens. Det er kun gader, der har en koncentreret detailhandelsaktivitet, som er udpeget til strøggader. Samtidig har det været et kriterium, at kun gader, hvor der fi ndes et reelt alternativ for den gennemkørende biltrafi k, kan udpeges som strøggader. LOKALGADER Lokalgader/boliggader skal sikre adgang til de funktioner, som er beliggende i de enkelte lokalområder. Biltrafi kken skal foregå på lokalmiljøets præmisser med størst mulig hensyntagen til de lette trafi kanter. Den skal dermed foregå ved lav hastighed (max. 40 km/t), og gennemkørende biltrafi k skal undgås ved hjælp af fartdæmpende foranstaltninger m.v. TRÆNGSELSZONE Københavns Kommune arbejder målrettet med at begrænse biltrafi kken. Erfaringer viser at trængselsafgifter kan bidrage til at mindske biltrafi kken. Derfor arbejder Københavns Kommune sammen med kommuner i omegnen med at indføre en trængselszone. Den endelig afgrænsning skal fastlægges i samarbejde med kommuner i hovedstaden. TRAFIKSIKKERHED OG TRYGHED København vil gennem en vifte af indsatser arbejde målrettet for at nedbringe antallet af ulykker med tunge lastbiler med indførelse af en eller fl ere forbudszoner i København mod tung trafi k. Antallet skal reduceres med 40 % inden 2012 (udgangspunkt niveau). For tilskadekomne cyklister er målsætningen skærpet til 50 %. Københavns Kommune vil gøre en særlig indsats for at øge trygheden for bløde trafi kanter ved at nedbringe antallet af ulykker mellem cyklister og højresvingende lastbiler. FÆRDSEL PÅ VANDET Hvor der er behov for at skabe adgang på tværs af vandarealer, skal hensynet til færdslen på vandet vægtes højt. Der skal fi ndes effektive løsninger, der tilgodeser både færdselen på vand og på land. Trafi k på vandet (havnebusser, turbåde, vandtaxaer) skal sikres gode vilkår for at betjene rejsemål ved vandet. Der skal være passende muligheder for etablering af anløbsfaciliteter og for passage gennem kanaler. Dæmninger og lignende konstruktioner, der umuliggør sejlads og hindrer vandudskiftning i havnen, bør kun undtagelsesvis etableres. Eksisterende dæmninger bør ved renovering og lignende forsynes med en passagemulighed. Broer over selve havneløbet skal anlægges og drives under hensyn til mulighederne for en fortsat sejlads med større skibe og sejlskibe. Planlægningen af nye broer over kanaler m.v. skal ske 86 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

16 BYENS BANER (PERSONTRAFIK) S - tog og regionaltog Ringbanen Metroens 3 første etaper Område med mulighed for ny station (afklares i den videre planlægning) Metroens 4. etape, Cityringen Mulig ny station ved Sydhavnsgade Statslig reservation til bane København - Ringsted Ny placering af Enghave St. Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan

17 under hensyn til de fartøjer, som benytter kanalerne. Det er væsentligt, at nye broer anlægges med en gennemsejlingsbredde og frihøjde under broen, der ikke indskrænker gennemsejlingsmulighederne i forhold til de bestående broers bredde og højde. KAJUDFORMNING OG ANLØBSMULIGHEDER Adgangen til færdsel på vandet i Københavns Havn besværliggøres mange steder af, at kajerne er 2 m høje. Dette er en god højde i forhold til sikkerhed mod oversvømmelser og mulighed for anløb af større skibe mv., men for at man kan lægge til med små både er der behov for lavere brygger, fl ydebroer og lignende. I forbindelse med byomdannelse og byggeri skal dele af kajerne udformes med mulighed for direkte vandadgang (fl ydebroer/pontoner, brygger mv.), så sejlads med små både osv. får bedre vilkår. Sikring af kajerne ved hjælp af stenkastninger og lignende, der for altid umuliggør anløb af større skibe, bør være en undtagelse. Mulighederne for skibsanløb bør så vidt muligt bevares hvor vanddybden tillader det. REDEGØRELSE Det er målet at videreudvikle den bæredygtige fordeling på transportmidler yderligere, således at mindst en tredjedel af det samlede antal ture i byen er cykelture, mindst en tredjedel af turene er med den kollektive trafi k, og højst en tredjedel af turene er bilture. Københavns Kommune vil fortsat arbejde for at udvikle en attraktiv storby med en væsentlig mindre miljøpåvirkning end i dag. Der vil i forbindelse med planlægningen af byens udvikling blive lagt særlig vægt på samspillet mellem byudvikling og bæredygtige transportformer. Hovedstadsområdets centrale tæt bebyggede dele vil dermed på langt sigt være dækket af sammenhængende højfrekvente metrosystemer, der er forbundet med de regionale banesystemer via de 5 vigtige skiftestationer - Hovedbanegården, Nørreport, Østerport, Nørrebro og Flintholm. Dermed vil en meget stor del af hovedstadsområdets indbyggere kunne nå så godt som alle mål i centralkommunerne med højst et skift. Der planlægges tilsvarende etableret en vejbetjening af de store byudviklingsområder, efterhånden som disse udvikles. De store byudviklingsområder skal forbindes direkte med motor vejsnetet med overordnede vejforbindelser, således at de eksisterende byområder ikke belastes yderligere af gennemfartstrafi k. Der er i den forbindelse indgået aftale med staten om anlæg af Nordhavnsvej, der vil forbinde byudviklingsområdet i Indre Nordhavn med Helsingørmotorvejen. På længere sigt tænkes Nordhavnsvej forlænget under Svanemøllebugten til Ydre Nordhavn. På meget langt sigt kan Helsingørmotorvejen forbindes med Amagermotorvejen via en havnetunnelforbindelse under Amager. Københavns Kommune har i denne forbindelse gennemført en forundersøgelse i 2007 (Infrastruktur Nordhavn), og der er i kommunens budget for de kommende år afsat penge til en eventuel fælles statslig - kommunal undersøgelse af mulighederne for, og konsekvenserne af, en sådan ny østlig omfartsvej, samt af metrobetjening af byudviklingsområderne i Nordhavn. Byudviklingsområderne og eksisterende byområder uden bane betjening planlægges betjent med højklassede kollektive trafi kmidler som metro. De første tre etaper af metroen og den allerede besluttede fjerde etape, Cityringen, forventes således på langt sigt suppleret med fl ere metrolinier til blandt andet Nordhavnsområdet. 88 Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan 2009

18 BILTRAFIK Regionale veje Fordelingsgader Bydelsgader i Københavns Kommune Ny vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen Reservation til transportkorridor Planlagte og etablerede 40 km/t hastighedszoner Strøggader i Københavns Kommune Retningslinjer Hovedstruktur Kommuneplan