NOTAT. Kommunikationsaftale om indlæggelser og udskrivninger. /571 Møde 1 KKR Hovedstaden den v Dagsordenens punkt 3. I. A

Transkript

1 NOTAT /571 Møde 1 KKR Hovedstaden den v Dagsordenens punkt 3. I. A Kommunikationsaftale om indlæggelser og udskrivninger I den politiske del af Sundhedsaftale II for Region Hovedstaden , indgået mellem kommunerne og Region Hovedstaden, fremgår det "at der udarbejdes og etableres fælles principper for sikring af kvalitet i indlæggelses- og udskrivningsforløb med udgangspunkt i hurtig og korrekt udveksling af oplysninger mellem parterne". I Sundhedsaftalen er der ligeledes indgået aftale om rammerne for arbejdet. Ved Sundhedsaftalens udløb i 2014 foregår kommunikationen mellem hospitaler, psykiatriske centre, kommuner og praksissektoren helt overvejende elektronisk Formidling af relevante oplysninger om patientens indlæggelsesforløb sker elektronisk gennem MedCom standarder Den 31. maj 2012 Jnr A09 Sagsid Ref AFP afp@kl.dk Dir KKR Hovedstaden Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund 1/4 Udarbejdelsen af nye fælles principper for indlæggelser og udskrivninger har været henlagt til en arbejdsgruppen under Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftaler (DAS). Arbejdsgruppen har haft både kommunal og regional repræsentation. Arbejdsgruppen har fremlagt forslag til en kommunikationsaftale om indlæggelser og udskrivninger, der skal erstatte de gældende varslingsregler. Formålet med den ny kommunikationsaftale Afta len skal erstatte de nugældende varslingsaftaler. Med aftalen understøttes sikringen af et sammenhængende patientforløb med en rettidig afklaring af borgerens behov efter udskrivelsen samt koordination af udskrivningsforløbet mellem kommunen og hospita let. Formålet med afta len er: at sikre rettidig afklaring, formidling af og dialog om borgerens behov ved indlæggelse og udskrivning at sikre koordination af udskrivningsforløbet mellem de involverede aktører

2 at sikre at den elektroniske kommunikation er struktureret, præcis, relevant og anvendelig, og at den foregår løbende og rettidig. I forhold til de tidligere varslingsaftaler er der med kommunikationsaftalen en række fokuspunkter som forventes at skabe sikre og bedre arbejdsgange: Kommunikationen foregår elektronisk, og er dermed mere sikker end fax, der er anvendt hidtil Den elektroniske kommunikation er tillige tidsbesparende for aktørerne, frem for den nuværende hvor mange ressourcer bruges på at kommunikere telefonisk Hospitalerne får automatisk information om borgerne der er kendt i kommunen via en indlæggelsesrapport Kommunerne får information om forventet plejebehov og udskrivelsesdato tidligt i forløbet, når hospitalet har lagt en plan Plejeforløbsplanen sikrer, at dialogen omkring udskrivelse starter ved indlæggelsen Mulighed for elektronisk kommunikation i ikke-akutte situationer, og dermed færre afbrydelser forårsaget af telefonopkald Entydig og sikker dokumentation både fra hospital og kommune om indlæggelses- og udskrivningsforløbet Der er tale om ensrettede procedurer for tværsektoriel kommunikation hos alle kommuner og hospitaler i regionen. Kommunikationsaftalens indhold Afta len bygger på en gensidig forpligtende dialog mellem kommuner og hospitaler. Dialogen skal sikre, at de involverede aktører i et behandlings- og plejeforløb hurtigst muligt har de relevante informationer ift. opgavevaretagelsen på ethvert tidspunkt i forløbet. Dette gaelder både ved indlæggelse og ved udskrivning. De nuværende varslingsafta ler erstattes med en forpligtelse til at indgå i en tidlig og relevant dialog om borgeren i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Det er afgørende, at dia logen mellem hospitalet og kommunerne indledes tidligst muligt i forløbet og at alle ændringer i borgerens forhold kommunikeres, så snart de opstår. Det er vurderingen, at denne tidlige opstart af dialogen vil give kommunerne bedst mulig tid til at tilrettelægge den nødvendige indsats. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at indbygge egentlige tidsfrister for kommunikationen i aftalen. Aftalen understøttes af MedComs 4 nationale hjemmepleje- sygehus standarder: Indlæggelsesrapport, plejeforløbsplan, melding om færdigbehandling og udskrivningsra pport. Det skal fremhæves, at kommunikationsaftalen ikke ændre på følgende forhold: 2

3 Det er en lægelig vurdering, hvornår en patient er færdigbehandlet, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning "Registrering af færdigbehandlede patienter", december 2009, hvor det præciseres, at patienten ikke kun skal være lægeligt færdigbehandlet, men også administrativt færdigbehandlet, If. Sundhedsstyrelsens definition på en færdigbehandlet patient. Den lægelige vurdering er uafhængig af, hvilke eventuelle forhold der i praksis forhindrer, at patienten kan betragtes som færdigbehandlet jf. Bilag 2.3 til Sundhedsaftalen "Registrering af færdigbehandling" Aftalen ændrer ikke kommunens forpligtelse til at hjemtage borgerne, når de er lægeligt og administrativt færdigbehandlede. Såfremt kommunen ikke kan hjemtage borgeren, når denne er færdigbehandlet, skal kommunen i lighed med tidligere meddele hospitalet dette og betale færdigbehan d- lingsta kst fra færdigbehandlingstidspunktet Det er stadig muligt at have telefonisk kontakt ved akut behov, f. eks i forbindelse med de meget korte indlæggelser Kommunerne har ikke fuldstændige funktionsvurderinger på alle borgere, der får kommunale ydelser. Hospitalerne kan derfor ved indlæggelse kun forvente at få dækkende funktionsbeskrivelser på de borgere, hvor funktionsbeskrivelserne allerede er udarbejdet. Proces Forslag til aftalen har været i høring blandt kommunerne frem til 17. april og er på baggrund af de indkomne høringssvar blevet tilrettet. Kommunerne udtrykker i deres høringssvar stor opbakning til aftalens grundlæggende værdier om gensidig forpligtelse, tidlig og systematisk information mv. KKRs embedsmandsudvalg for sundhed har drøftet udkast til kommunikationsaftalen og er meget positive overfor aftalens intentioner og værdier. Aftalen vil medvirke til at sikre en tidlig kvalificeret gensidig dialog mellem hospitalerne og kommunerne, som vil understøtte arbejdet med sammenhængende patientforløb ved indlæggelser og udskrivninger og effektivisere arbejdsgange. Efter høringen er følgende aftalt med regionen: Kommunikationsaftalen sendes til evt, politisk behandling og godkendelse i alle kommuner Der udarbejdes en klar og præcis implementeringsplan Korrespondancemeddelelsen skal med ind i samarbejdet Det skal stå klart, at det ikke er muligt for kommunerne, at give funktionsvurderinger på alle borgere. Der skal ske en yderligere begrebsafklaring for at undgå tvivisspørgsmål. 1T-sikkerhed skal i fokus Der skal holdes fokus på monitorering og evaluering af kommunikationsaftalen via DAS og embedsmandsudvalget for sundhed. Der etableres en implementerings- og opfølgningsorganisation, der skal sikre at implementering af aftalen bliver fulgt på vej ud i organisationerne. Endnu er 3

4 der ikke aftalt en endelig implementeringsplan, men det forudsættes at aftalen først træder i kraft, når kommuner og hospitaler har systemer der er i stand til at bruge den elektroniske kommunikation. Økonomi Nogle kommuner udtrykker en bekymring for om aftalen vil medføre øgede udgifter til medfinansiering og for den administrative belastning i kommunerne. Der er blandt embedsmandsudvalgt for sundheds medlemmer ikke en forventning om langsigtet fordyrelse af driften. Som med al implementering vil det dog være nødvendigt at investere ressourcer i omlægning af daglige administrative ligesom der vil være behov for kompetenceudvikling af medarbejderne. 4

5 Region Hovedstaden Børn og Børn og Børn og Børn og Børn og Børn og Børn og unge Voksen I alt Børn og unge Voksen I as unge Voksen I alt unge Voksen 1 pit unge Voksen i ait unge Voksen I alt unge Voksen l pit unge Voktell I ait Børn og unge Voksen i xit 1308 RO8 B R10 B B12 mio kr. mio kr. mio kr. mio kr. mlo kr. mio kr. mio kr. mio kr. mio kr. Hele landet Hovedstadsomr. Hovedstaden 101 København 147 Frederiksberg 165 Albertslund 201 Allerød 151 8allerup 400 Bornholm røndby 155 Oragør 240 Egedal 210 Fredensborg 250 Frederikssund 190 Furesø 157 Gentotte 159 Gladsaxe 161 Glostrup 270 Gribskov 260 Halsnm, 217 Hels1ngør 163 Herlev 219 Hillerød 167 Hvidovre 169 Høle-Taastrup 223 Hørsholm 183 IsIsej 173 Lyngby-Taarbæk 230 Rudersdal 175 Rødovre 185 Ternby 187 Vallensbæk , L Note 1: Udgifterne er opgjort i 2012-pl og -opgaveniveau. Note 2: Funktion dækker udgifter til både ældre- og voksenhandicapornrådet. Fordelingen af udgifterne er foretag t vha. landsnogler.

6 Region Hovedstaden Børn og unge Voksen i xit IBørn og unge Voksen i at Børn og unge Voksen i ait IBørn og unge Voksen i m t i Børn og unge Voksen ti, I Børn og lunge o V ksen &, ROB-R11 R1O-R R11 Hele landet Hovedstadsomr. Hovedstaden 101 København 147 Fredenksberg 165 Albertslund 201 Allerød 151 Ballerup 400 Bornholm 153 Brøndby 155 Dragør 240 Egedal 210 Fredensborg 250 Frederikesund 190 Furesø 157 Gentofte 159 Gladsaxe 161 Glostrup 270 Gribskov 250 Halsnæs 217 Helsingør 163 Herlev 219 Hillerød 167 Hvidovre 169 Høje-Taastrup 223 Hørshoirn 183 Ishrn 173 tyngby-taarbmk 230 Rudersdal 175 Rødovre 185 Tårnby 187 Vallensbmk mio kr. I PRI mio kr. I Pbt rnio kr. I Put ,3% -2,7% -3,2% ,6% -3,7% -5,4% ,9% -2,2% -2,1% ,7% 3,3% 1,2% ,0% 0,6% -1,3% ,4% 1,8% 0,4% ,5% 4,0% 2,2% ,9% 1,4% -0,8% ,1% 2,7% 1,0% ,1% 8,3% 8,6% ,8% 7,1% 5,5% ,0% 5,0% 2,4% ,3% 7,7% 5,8% o ,1% 1,8% 1,4% ,7% 9,8% 8,8% ,3% -6,8% -11,9% ,2% -2,5% -11,6% ,8% -0,1% -6,1% ,2% -3,5% -11,1% ,5% -6,9% -14,9% ,5% -8,2% -15,4% ,5% -2,1% -6,0% ,0% -3,9% -6,1% ,2% 1,0% 0,7% ,9% 13,5% 10,9% ,0% 6,9% 1,5% ,4% 8,0% 7,1% ,3% -1,8% -5,3% ,2% -3,6% -2,3% ,9% -1,4% 1,3% ,3% -1,1% -8,2% ,5% -0,6% -5,1% ,2% -6,5% -5,4% ,1% 12,8% 6,7% ,8% 5,8% 0,2% s 3 8 5,2% 1,9% 3,1% ,3% 11,3% 4,5% ,6% -1,8% -4,5% ,6% 6,4% 2,2% ,3% -6,8% -6,3% ,0% -2,6% -5,7% ,2% -3,9% -3,6% ,2% -3,3% -6,1% ,1% -1,6% -6,2% ,0% 2,9% 0, ,7% 2,8% 4,3% ,5% -2,1% -6,1% ,6% -3,3% -2,7% ,996-8,8% -11,9% ,1% -1,9% -2,5% ,1% -6,1% -4,8% ,7% -1,7% 2,3% ,4% -2,8% -5,2% ,6% 3,5% 5,6% ,1% 2,0% 0,8% ,9% -5,6% -5,4% ,0% -4,796-10,1% ,2% -0,5% -1,7% ,9%.6,7% -9,9% ,1% -2,9% -7,5% ,7% 5,6% -0,4% ,6% 3,7% -1,5% ,5% 7,5% 5, ,8% -2,4% 0,4% ,3% -4,6% -1,6% ,2% 0,3% 2,5% ,2% 10,9% 0,8% ,1% 1,7% -3,4% ,3% 15,3% 6,4% ,1% 3,3% 2,8% ,4% 0,9% -0,8% ,6% 3,6% 4,4% ,6% 4,4% -0,6% ,5% -3,8% -4,1% ,5% 10,7% 5,7% ,8% -3,4% -8,6% ,0% -4,8%.6,2% ,1% -5,5% -2,8% ,7% -5,296-10,9% ,1% -2,4% -1,0% ,3% -9,4% -2,0% ,7% 1,3% -0,8% ,9% -2,2% -4,5% ,6% 0,4%.1,4% ,1% 11,2% 7,0% ,0% -1,1% -3,2% ,7% -2,2%.4,2% ,9% 1,9% 1,6% ,0% -1,5%.4,1% ,3% 2,0% -0,2% ,2% -1,1% 0,8% ,2% -1,8% -3,3% ,5% -3,0% 0,6% ,2% 4,4% -5,5% ,3% -0,1% -12,1% ,6% 2,696-10,2%

7 Region Hovedstaden Børn og unge Voksen j,,it IBørn og unge Voksen, ft Børn og unge Voksen I &t I Børn og unge Voksen I alt B12 Hele landet Hovedstadsomr. Hovedstaden 101 København 147 Frederiksberg 165 Albertslund 201 Allersid 151 Ballerup 400 Bornholm 153 Brøndby 155 Dragør 240 Egedal 210 Fredensborg 250 Frederikssund 190 Furesø 157 Gentofte 159 Gladsaxe 161 Glostrup 270 Gribskov 260 Halsnæs 217 Helsingør 163 Herlev 219 Hillerød 167 HvIdovre 169 Høje-Taastrup 223 Hørsholm 183 Ishøj 173 lvngby-taarbæk 230 Rudersdal 175 Rødovre 185 T8rnby 187 Vallensbæk rnio kr. I Pof. nuo kr. I P ,4%.1,3% -1,7% ,5% 0,9% 0,4% ,1% 1,6% 0,0% ,8% -0,1%.0,4% ,2% 1,9% 0,2% ,2% -0,7% -0,9% -s ,3% 2,0% 1,1% ,7%.2,9% -1,3% ,5% 8,1% 6,2% -9 -a -17.4,9%.1,5% -2,4% ,4% 2,4% -3,6% ,9% 2,5% 2,6% ,6% 0,4% -7,6% ,8% 9,3% 9,2% ,4% -1,4% -2,4% ,6%.2,4% -3,1% ,4% 5,1% 3,3% -7 -a -15-5,5% -2,7% -3,6% ,2% 2,9% 1,4% ,8% 4,4% 0,1% ,6% 2,7% 0,5% ,5% 9,8% 6,3% ,1% -5,8% -5,5% ,8%.7,5%.8,4% ,4% 5,5%.1,2% ,3% -0,9% -3,3% ,5% -0,6% 0,4% ,9% 3,4% 4,2% 6 5-1,3% 3,0% 1,5% ,7% 0,1% 0,6% ,5% 4,7% 4,4% :3%96 7-3,72 1 : -2; % ,8% 2,6% 2,4% ,2% 3,4% 0,5% ,5%.0,2%.4,9% ,7% -1,7% -6,2% ,4% 3,2% 4,4% s -7,6% 2,7% -1,9% ,4% 5,8% 6,0% ,2% -1,2% -1,8% ,6%.13,1% -7,0% ,4% 1,8% 1,7% ,4% 1,5% -0,8% ,7% 12,2% 2,8% ,8%.2,6% -3,4% 5 3-1,4% 1,7% 0,5% ,6% -1,8% -3,7% ,3% 1,0%.1,1% ,8%.8,8% -6,5% ,5% 2,4% 6,2% ,7% 8,4% 9,2% ,4% 1,2% 0,6% ,7% 11,6% 2,7% ,5% 0,2% -2,3% ,1% -0,3% -0,9% ,1% 7,7% 1,9% ,8% 10,2% 6,4% ,1% -2,5% -3,4% ,8% -9,4% -3,2% -4-5,2%.0,7%.1,13% ,0% 2,3% -2,4% ,5% 0,5% -8,4% ,9% -2,1% 2,1%

8 Rammeaftale 2013 Mode i ICKR Hovedstaden den /5/6- /.2 Dagsordenens punkt 3. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 41, 4, fli fi 1, " lb.411).11.9 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

9 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Aftale om takstudvikling i Takstmodel 5 Takstmodellens omkostningselementer 5 Ens omkostningsmodeller 5 Klar skelnen mellem forskellige omkostningselementer 5 Aftale om prisstruktur 8 Beregningsgrundlaget 8 Kendte og faste takster 8 Efterregulering 8 Forhøjelse af beregningsgrundlaget 8 Særlige tilbud og ydelser 9 Principper for samarbejde 9 Frister for afregning for brug af tilbud 9 Opsigelsesvarsler 9 Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser 9 Aftale om oprettelse og lukning af tilbud og pladser 9 Principper for oprettelse og lukning af tilbud og pladser 9 Kommuners overtagelse af regionale tilbud 10 Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen 10 2

10 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden INDLEDNING Kommunerne overtog med bekendtgørelsen fra marts 2011 ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde. Koordineringen af området omfatter ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede socialområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med bekendtgørelsen fra april 2012 overtog kommunerne desuden ansvaret for koordinering af specialundervisningsområdet, hvilket ligeledes omfatter udarbejdelse af en årlig rammeaftale bestående af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Nærværende styringsaftale for 2013 omfatter således både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Formålet er at styringsaftalen skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i Region Hovedstaden. Indførelsen af styringsaftaler har til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden. Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer: I Aftaler om udvikling i taksterne for tilbud omfattet af aftalen I Aftaler om prisstruktur for de omfattede tilbud I Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud I Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser I Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud og pladser aftalt i rammeaftaleregi I Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner I Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen(se bilag 1). Styringsaftalen skal indgås årligt og senest den 15. oktober. Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er dermed aftalepart i styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver, at aftalen bliver indgået i enighed. Denne aftale er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i hovedstadsregionen. Takstmodellen er justeret flere gange, senest med virkning for Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter styringsaftalens principper. Takstberegningen for de "regionsdrevne tilbud" følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt aftalte maksimale overhead-procent. Efterregulering vil ske fuldt ud, da regionen ikke må operere med over- eller underskud på det takstfinansierede driftsområde. Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris, som er udgangspunktet for køb og salg af pladser. I forhold til taksterne for tilbud omfattet af rammeaftalen henvises til 3

11 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden AFTALE OM TAKSTUDVIKLING I 2013 KKR Hovedstaden indgik i perioden aftaler om prisudviklingen på de takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Aftalen indebar fra procent reduktion før p/i-regulering, og fra en fastholdelse af takstniveauet fra 2011 inklusiv p/iregulering. KKR Hovedstaden anbefaler følgende for fastsættelsen af taksterne i 2013: I At driftsherrerne i 2013 fastholder, at tilbuddenes budgetter maksimalt stiger i et omfang, så taksterne fastholdes på 2012-niveau, dog med p/i-fremskrivning. Der vil blive fulgt op på takstfastsættelsen efter budgetternes vedtagelse. Der foretages løbende budgetanalyser af udgiftsudviklingen og takstniveauet på de forskellige tilbud, som drøftes i kommunaldirektørkredsen og i KKR. 4

12 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden TAKSTMODEL Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2013, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Takstmodellen omfatter alle de tilbud, som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til andre kommuner. Grundprincippet for takstfastsættelse er at taksterne skal svare til de samlede omkostninger. TAKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER ENS OMKOSTNINGSMODELLER Der anvendes den samme omkostningsberegningsmetode på alle typer tilbud, medmindre andet er aftalt. Omkostningsberegningen baseres på budgettet for det år, taksten gælder. KLAR SKELNEN MELLEM FORSKELLIGE OMKOSTNINGSELEMENTER Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger. Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer for takstberegningen. DIREKTE OMKOSTNINGER De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den pågældende aktivitet, dvs som udgangspunkt de udgifter og indtægter der fremgår af tilbuddenes budget, men også andel af budgetbeløb, der entydigt kan henføres til institutionen. Direkte omkostninger omfatter således: I Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, f.eks. pensionsbidrag, feriepenge, jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på budgetteringstidspunktet. I øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter, tjenesterejser, befordring, forsikringer). Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes budget. I Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer, vedligeholdelse, snerydning, rengøring). I Transport af brugere, dvs, den del af brugertransport der er omfattet af tilbuddenes transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (f.eks. udflugter og lignende). Befordring mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune, og indgår således ikke i takstberegningen. I Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, dvs, både løn, øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter til konsulentbistand, supervision og rådgivning. I Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses den enkelte tilbuds forhold, eller der kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent. INDIREKTE OMKOSTNINGER (ADMINISTRATION, TILSYN, UDVIKLING) De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, som er budgetteret i driftsherres budget og som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte til bud. 5

13 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden Indirekte omkostninger omfatter således: I I Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (tilsyn/visitation, rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ ledelse m.m.). Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (ITudstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf. eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger). Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (f.eks. andel i udviklingsomkostninger, i centrale IT-systemer og telefonanlæg, m.v.). Den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter, er 7 procent af de direkte udgifter. Hvis der anvendes en højere procent, skal behovet for dette dokumenteres. BEREGNEDE OMKOSTNINGER Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og afskrivning. De beregnede omkostninger omfatter således: I Beregnede tjenestemandspensioner (hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen). - De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt eller ej. - Der anvendes en procentsats på 20,3. - Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar Pensionsrettigheder, som er opsparet før denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region. Forrentning og afskrivning af alle de aktiver, der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke forrentning af likvide midler/driftskapital). Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder indenfor samme kommune/region. Det forudsættes til gengæld også, at: - Ingen kommuner opskriver værdien af aktiver overført fra amtet, med mindre værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende. Ingen kommuner ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet. - Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets kapitaludgifter (gælder også forrentning). Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det efterfølgende år. Det betyder, at: 6

14 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden - Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en højere "prissikkerhed". - Det er "restgælden" der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret. Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes indtægter fra beboerbetaling og produktionsindtægter for at få takstgrundlaget. 7

15 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden AFTALE OM PRISSTRUKTUR Taksten beregnes som en takst for den gennemsnitlige ydelse (den ydelsespakke) tilbuddet tilbyder. Taksten beregnes som en pris per dag eller pris per time. Hvis tilbuddet tilbyder forskellige ydelsespakker, kan der beregnes en takst for de forskellige ydelser differentierede takster. En anden mulighed er, at taksten reguleres som en procentdel af gennemsnitsydelsen (ydelsespakken) i forhold til det, brugeren modtager. Reguleringen skal baseres på konkrete vurderinger og beregninger. Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Som udgangspunkt anvendes der ikke abonnementsordninger. B ER EG N I NGSG RU N D LAG ET Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet. Til beregning af takster anvendes gennemsnittet af belægningsprocenten 2 år forud for budgetåret. For 2011 anvendes eksempelvis gennemsnittet af den faktiske belægningsprocent i 2008 og Har der været tale om en midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig anvendes en belægningsprocent over 100. Ved takstberegning på krise- og misbrugsområdet vil det være naturligt, at beregne en takst ud fra det forventede antal brugere (med udgangspunkt i antal brugere de to forudgående år), og betragte det som en belægningsprocent på 100 procent. KEN DTE OG FASTE TAKSTER Taksterne skal være kendte på budgetlægningstidspunktet og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet påhviler driftsherren. E FTERREGULE R I NG Afvigelser inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Afvigelser over +/- 5 procent af budgettet efterreguleres i taksten for tilbuddet 2 år efter. Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de indirekte og de beregnede omkostninger. Af bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering. Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode. FORHØJELSE AF BEREGNINGSGRUNDLAGET Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af p/i, lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel tilpasses driftsherres budget hertil. Væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, drøftes med brugerkommunerne. 8

16 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden SÆRLIGE TILBUD OG YDELSER Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet landsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem brugerkommuner og driftsherrer. PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE FRISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden. På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning. OPSIGELSESVARSLER Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme. I Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage. I Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage. I Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før. I Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage. I Specialundervisning, børn: Løbende måned plus 90 dage. FORLÆNGET VARSEL VED OPSIGELSE AF FLERE PLADSER Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på 3 løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus 6 måneder. Kommunaldirektørkredsen kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er i april 2012 ikke aftalt længere varsler på konkrete tilbud. AFTALE OM OPRETTELSE OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER KKR Hovedstaden har ikke indgået tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i PRINCIPPER FOR OPRETTELSE OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER Styringsaftalen skal indeholde principper for håndtering af driftsherrens udgifter forbundet med oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Frem til styringsaftalen for 2011 har dette ikke været adresseret i I hovedstadsregionens takstmodel. Praksis har dog været, at driftsherre ikke eftersender regninger til brugerkommunerne ved lukning af tilbud eller ved store ekstraudgifter ved eksisterende tilbud. Fra og med 2011 er denne praksis indskrevet i styringsaftalen, så princippet er, at alle udgifter ved lukning af et tilbud påhviler driftsherren, og at udgifterne ved omlægning kan indregnes i taksterne fremadrettet fra næste budgetår efter gældende takstregler, således at de takstændringer dette må medføre, er kendte på forhånd. Der kan fra 2012 ikke ske en eftersendelse af regninger til brugerkommunerne som følge af uventede ekstraudgifter eller lavere belægningsprocenter end forventet. Princippet er baseret på, at brugerkommunerne varsler om markante ændringer i forbrugsmønster, som giver udbyderen mulighed for at tilpasse kapacitet og indhold i tilbuddet. 9

17 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2013 KKR Hovedstaden KOMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD I henhold til reglerne i 186 i lov om social service kan beliggenhedskommunen anmode om at overtage regionsdrevne sociale tilbud. Når kommunen fremsætter en sådan anmodning påhviler det regionen i henhold til Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 at fremkomme med overtagelsesvilkårene. Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest fremsættes 1. januar året før overtagelsen, og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud. Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet. Kommunerne i hovedstadsregionen har ikke planlagt overtagelse af regionale tilbud i KØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for samme region. I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i forskellige regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuele købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugekommune som driftsherre. Købskontrakterne bør indeholder aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning m.v. 10

18 Mode KKR Hovedstaden den /V6 Dagsordenens punkt 3.`f Notat om sociale tilbud med regional betydning, der har behov for særlig opmærksomhed I forbindelse med vedtagelse af rammeaftalen for 2012 har de 22 byråd og Region Syddanmark aftalt at samarbejde om højt specialiserede sociale tilbud med regional betydning. Konkret indebærer aftalen blandt andet, at der fælleskommunalt kan imødekommes enkelte kommuners og regionens sociale tilbud en særlig opmærksomhed. Baggrunden er, at der kan være behov for, at indstille et tilbud til en særlig opmærksomhed for at understøtte, at tilbud med en særlig specialisering rettet mod en lille målgruppe af borgere i Syddanmark kan fastholde en faglig og økonomisk bæredygtighed, også i perioder med større udsving i belægningen. Af Udviklingsstrategien fremgår det også, at hvor der er særlig behov for en samlet faglig ekspertise, samarbejdes om opgaverne, mellem kommuner og mellem kommuner og region. Dette notat opstiller et forslag til en proces for iværksættelse af særlig opmærksomhed på konkrete sociale tilbud, der er i risiko for lukning, men fremadrettet vurderes at være ønskeligt at have til rådighed i Syddanmark. Processen omkring særlig opmærksomhed til særligt udsatte tilbud, vil være en flertrinsproces; Trin 1: Kommunen eller Region6yddanmark med det aktuelle tilbud indstiller tilbuddet til behandling i Socialdirektørforum Trin 2: Beslutningsforløb for den indstillende kommune eller region samt for Sociaidirektørforum og KKR. Med mulighed for nedsættelse af en taskforcegruppe ved behov for en yderligere kortlægning af sagen. 1. Indstilling af ønske om særlig opmærksomhed for et tilbud til socialdirektørforum Hvis en udbyder ønsker, at et tilbud omfattes af en særlig opmærksomhed, skal den pågældende socialdirektør sende en anmodning til Socialdirektørforum, hvor behovet for en særlig opmærksomhed beskrives. Heri skal indgå en beskrivelse af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen. Socialdirektørkredsen kan på baggrund af henvendelse fra en kommune eller regionen igangsætte en vurdering af det pågældende tilbud. Vurderingen skal forholde sig til følgende:

19 1. Vurderes der at være tale om et tilbud, der fremadrettet hensigtsmæssigt skal være til rådighed i Syddanmark for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere? Heri skal indgå en vurdering af tilstedeværelsen af tilsvarende tilbud i Syddanmark/den samlede kapacitet af den pågældende tilbudstype. Det kan også indgå i overvejelserne, om kapacitet beliggende i andre regioner vurderes at være tilstrækkelig. Desuden bør indgå en vurdering af baggrunden for faldet i efterspørgslen (hvilke tilbud får borgerne som alternativ?) I vurderingen indgår en fdrudsætning om, at leverandørerne af alle tilbud, der er omfattet af styringsaftalen på det sociale område, i forvejen selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør /jævnfør Styringsaftalen), herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer der kan nedbringe omkostninger, f.eks. samdrift med andre tilbud, fællesledelse mm.) 2 Beslutningsforløb for den indstillende kommune eller region samt for Socialdirektørforum og KKR Vurderingen foretages af Socialdirektørforum.. Der er til Socialdirektørforum opstillet en værktøjskasse (bilag 1), der kan danne afsæt for en vurdering af det pågældende tilbud. Listen er ikke udtømmende. Socialdirektørkredsen skal tage stilling til, om der er grundlag for en særlig opmærksomhed samt i bekræftende fald opstille mulige forslag til, hvordan den særlige opmærksomhed udmøntes. Der skal i udmøntningen som minimum angives to muligheder, hvoraf minimum et ikke er udgiftsdrivende. Der er som støtte herfor opstillet en ikke-udtømmende liste over mulige forslag (bilag 1). Ved behov, kan der nedsættes en faglig taskforce Finder Socialdirektørkredsen det nødvendigt, kan der i særlige sammenhænge nedsættes en stående arbejdsgruppe, der består af repræsentanter fra kommuner og region med økonomisk, og faglig (pædagogisk) baggrund. Denne taskforce kan eksempelvis bestå af 1-2 faglige konsulenter, 1-2 økonomiske konsulenter samt 1 forvaltningsrepræsentant fra den pågældende leverandør (vil bl.a lette tilvejebringelsen af oplysninger). Efter den nedsatte taskforcegruppe har kortlagt problemstillingen og eventuelt kommet med løsningsforslag, skal denne lave en indstilling til behandling i Socialdirektørforum og KKR.

20 Taskforcegruppens vurdering skal foreligge på efterfølgende socialdirektørmøde i forhold til det møde hvor en anmodning er rejst. Dette med henblik på at sikre en relativ hurtig stillingtagen af hensyn til den konkrete leverandør og den samlede økonomi. Indstilling fra Socialdirektørforum til leverandør Vurderingen af tilbuddet fremsendes til leverandøren (indstillende kommune eller regionen). Såfremt den indstillende kommune eller regionen fortsat ønsker en særlig opmærksomhed til det pågældende tilbud, fremsendes en anmodning til Socialdirektørforum sammen med Socialdirektørforums vurdering og kommunens eller regionens egne bemærkninger. Socialdirektørforum behandler herefter indstillingen forud for behandling i kredsen af Kommunaldirektører og KKR.

21 Bilag 1 Værktøjskasse til vurdering af tilbud med særlig opmærksomhed Kilder til vurdering af økonomiske samt faglige/pædagogiske forhold o Tilsynsrapporter fra det aktuelle tilbud o Eventuelle brugertilfredshedsundersøgelser eller pårørendeundersøgelser o Er tilbuddet VISO-leverandør? o Målgruppestørrelse/hyppighed o Pladskapacitet i Syddanmark + evt, på landsplan, til målgruppen o Evt, kontakt med tidligere brugerkommuner om baggrund for faldende efterspørgsel efter pladser Mulige forslag til støtte af tilbud med særlig opmærksomhed Forslag der som udgangspunkt ikke har omkostninger for kommunerne: - Mulighed for at trække på fagligt og økonomisk Task force/rejsehold der bliver nedsat ud fra en konkret sag. I den forbindelse kan det afdækkes, hvorvidt tilbudet fremadrettet bør samdriftes med andre tilbud evt, med en anden driftsherre o Samarbejde mellem kommuner og evt. regionen om udvikling af indholdet i tilbuddet, herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskilning af konsulentydelser (ændret organisering af drift) o Forlængede opsigelsesvarsler Forlængede opsigelsesvarsler vil alene forudsætte en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Samtidig vil det medføre større overensstemmelse mellem, hvem der anvender et tilbud og hvem, der afholder udgifterne, ligesom det vil kunne have en udgiftsdæmpende virkning samlet set for socialområdet (da omkostninger ved tilpasninger af personaleressourcer heived kan reduceres) Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Forslag der har omkostninger for kommunerne o Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet - denne bør i disse eventuelle/meget få særlige tilfælde udelades af takstanalysen) o Objektiv finansiering (eventuel delvis)

22 Region Hovedstaden Made I KKR Rovedstaden den Dagsordenens punkt 3. / 6 /A) Koncern økonomi økonomisk Planlægning Kongens Vænge 2 DK Hillerød NOTAT Idrætsklinikkerne i det tidligere Københavns Amt Opgang Blok A Afsnit 1. sal Telefon Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 25. april Indledning Indtil den 31. december 1996 har det tidligere Københavns Amt i fællesskab med kommunerne i amtet og Danmarks Idrætsforbund (DIF) drevet fire idrætsmedicinske klinikker. Idrætsklinikkerne er selvejende, og hver klinik har sin egen bestyrelse. Pr. 1. januar 1997 besluttede DIF at trække sig økonomisk ud af idrætsklinikkerne, og efterfølgende indgik tidligere Københavns Amt og nu nedlagte Foreningen af Kommuner i Københavns Amt (FKKA) en aftale om fælles finansiering af klinikkerne. Klinikkerne er videreført uændret efter kommunalreformen. Som ordningen fungerer i dag, er det i henhold til klinikkernes vedtægter kun borgere fra de kommuner, der ligger i det tidligere Københavns Amt, der har gratis adgang til klinikken og klinikfaciliteterne. Det vil sige, at ordningen er et særtilbud til borgere i det tidligere Københavns Amt. Regionens resterende borgere er henvist til at benytte de øvrige tilbud, der er indbygget i sundhedssektoren. Regionen er dog bekendt med, at der er enkelte borgere fra andre kommuner, der benytter tilbuddet. Indenfor det seneste år har to kommuner forsøgt at melde sig ud af ordningen. Egedal Kommune har annonceret, at de opsiger ordningen med virkning fra 31. august 2011, og Furesø Kommune har udtrykt ønske om udtrædelse af tilskudsordningen. Dette kræver umiddelbart vedtægtsændringer, som blandt andet skal godkendes af nu nedlagte FKKA. Hvad angår vedtægter, fungerer klinikkerne på nuværende tidspunkt ud fra et forslag til vedtægter, der blev udarbejdet i Forslaget til vedtægterne er løbende blevet korrigeret frem mod kommunalreformen, men aldrig endeligt godkendt. Udkastet til vedtægter er ikke blevet fornyet eller tilpasset efter kommunalreformen. Klinikkerne fungerer således ud fra det forslag, der ikke er tilpasset kommunalreformen, og som ikke er underskrevet. Dette har ifølge klinikkerne indtil nu fungeret uden de store problemer. Bestyrelserne har dog for nyligt udtrykt ønske om at fa vedtægterne opdateret, således de bliver tilpasset kommunalreformen og om at ffi ændret fordelingsnøglen for kom-

23 munernes tilskud. Kommunernes andel af udgifterne fordeles i dag efter antallet af årige indbyggere i kon -mlimerne. Argumentet for sidstnævnte ønske er blandt andet, at idrætsklikkerner modtager borgere i alle aldre. Der er således flere forhold omkring idrætsklinikkerne, der giver anledning til en vurdering af idrætsklinikkernes fremtid. 1.2 Om idrætsklinikkerne Om klinikkerne Jævnfør 2 i udkast til Vedtægter for idrætsklinikkerne er formålet med klinikkerne: At virke til fremme af oplysninger om sund idrætsudøvelse, At forebygge og vejlede vedrørende idrætsskader, At yde lægelig og fysioterapeutisk behandling af idrætsskader blandt alle grupper af idrætsudøvere i Københavns Amt, At henvise patienter i den udstrækning der er behov for det til behandling på den idrætsmedicinske amtsfunktion og/eller øvrige sygehus afdelinger i Københavns Amts Sygehusvæsen, og At medvirke til uddannelse af læger inden for det idrætsmedicinske område. De idrætsmedicinske klinikker er placeret på henholdsvis Amager Hospital, Gentofte Hospital, Herlev Hospital og Glostrup Hospital. Hver klinik har sin egen idrætskommunale bestyrelse, og klinikkerne er således ikke en del af de pågældende hospitaler, selvom de benytter hospitalernes lokaler. I tabel 1 ses en oversigt over klinikkernes placering, åbningstider samt antal patienter eller besøg. Tabel 1: Fakta om klinikkerne 2010 Idrætsklinik: Placering Åbningstider Vestkommunernes Idrætsklinik Glostrup Hospital Tirsdag og torsdag(1) kl Idrætsklinikken Nord Gentofte Hospital Ikke faste tider Idrætsklinik Nord-Vest Herlev Hospital Ikke faste tider Antal patienter/besog Lægebesøg: 501 Fys. besøg: 769 Lægebesøg: 518 Fys. besøg: 252 Antal patienter: 313 Amagerkommunernes Amager Hospital Tirsdag kl Ikke oplyst Idrætsklinik Ad 1: Kun første torsdag i hver måned Angående konsultation er det gældende for alle klinikkerne, at konsultation kun finder sted efter forudgående aftale. For behandling på Amagerkommunernes Idrætsklinik kræves henvisning fra læge. Side 2

24 Til hver klinik er tilknyttet ortopædkirurger og fysioterapeuter. 1.3 Samarbejdsaftale og økonomi Nuværende økonomi Klinikkerne finansieres af Region Hovedstaden og af kommunerne i det gamle Københavns Amt i fællesskab. Regionens tilskud udgør 75 % af udgifteme til fysioterapi, mens kommunernes tilskud udgør forholdsmæssige andele af de øvrige udgifter fordelt efter antallet af årige indbyggere i kommuneme. Region Hovedstaden stiller desuden vederlagsfrit klinikfaciliteter til rådighed på hospitaleme samt afholder udgifter til lægelønninger. 1 tabel 2 er regionens tilskud til klinikkerne i 2010 anført. Ligeledes angives de tilsluttede kommuners udgifter. Udgifter til klinikfaciliteter på hospitalerne samt udgifter til lægelønninger er ikke inkluderet i det angivne tilskud fra regionen. Tabel 2: Idrætsklinikkernes økonomi 2010 opdelt på kommuner Side 3