Styring og udvikling af det specialiserede socialområde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styring og udvikling af det specialiserede socialområde"

Transkript

1 Styring og udvikling af det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Januar 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

2 INDHOLD 1. Indledninng Arbejdsgruppens analyser og afdækninger Arbejdsgruppens anbefalinger...8 Samarbejdsformer i regi af Rammeaftalen Fokus på styring af udgifter og udvikling af tilbud og indsatser Flerårig strategi for takstudvikling Måling af takstudvikling og takstberegning

3 1. INDLEDNINNG I forbindelse med udarbejdelsen af Styringsaftale 2014 besluttede K29 at igangsætte en proces, der skal udmunde i en flerårig strategi for prisudviklingen i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen gældende fra Som led heri er nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Baggrunden for igangsættelsen af processen er blandt andet en opgørelse af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde foretaget af KL, der viser, at udgifterne i hovedstadsregionen fra 2010 til 2011 ikke er faldet i samme grad som udgifterne på landsplan. Hvor børne- og ungeområdet i hovedstadsregionen har realiseret nogenlunde samme fald i udgifterne som de øvrige regioner, er der på voksenområdet tale om et markant mindre fald i udgifterne. Senere data fra KL viser, at denne tendens er fortsat i K29 har derfor et ønske om en mere målrettet anvendelse af fælleskommunale tiltag, som kan bidrage til styringen af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. 1 Det overordnede formål med arbejdsgruppen er at udarbejde forslag til en flerårig strategi for takstudviklingen på det specialiserede socialområde gældende fra 2015 og to-tre år frem for på denne måde at sikre mådehold i udgiftsudviklingen i kommunerne og på de enkelte tilbud. Desuden skal arbejdsgruppen opstille forslag til andre konkrete tiltag i fælleskommunalt regi, der kan medvirke til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde. Forslaget til en flerårig strategi for takstudvikling samt andre fælleskommunale tiltag skal udarbejdes på baggrund af analyser af takst- og udgiftsudviklingen samt en kortlægning af fælleskommunale tiltag, der er foretaget i de øvrige Kommunekontaktråd for at styre udgifterne på det specialiserede socialområde. Endelig skal arbejdsgruppen på baggrund af en analyse af kommunekontaktrådenes overheadprocenter, der anvendes til beregning af de indirekte omkostninger, udarbejde forslag til en eventuel justering af overheadprocenten i takstberegningen for I fastsættelsen af overheadprocenten skal der tages højde for, at KL anbefaler, at overheadprocenten reduceres som følge af, at udgifterne til det nye socialtilsyn skal indgå i tilbuddenes direkte omkostninger. Arbejdsgruppen har afholdt i alt fem møder i 2. halvår af Arbejdsgruppen har været betjent af Fælleskommunalt sekretariat. Til arbejdsgruppen har været har tilknyttet en ressourcegruppe bestående af centrale økonomipersoner, udpeget af arbejdsgruppens medlemmer, der i samarbejde med Fælleskommunalt sekretariat har gennemført analyser og afdækninger. I nærværende rapport afrapporteres arbejdsgruppens arbejde. I afsnit 2 præsenteres arbejdsgruppens overordnede konklusioner på de gennemførte analyser og afdækninger. I afsnit 3 1 Analyse af udgiftsudvikling på det specialiserede socialområde 2013, Fælleskommunalt sekretariat

4 præsenteres arbejdsgruppens forslag til en flerårig strategi for takstudvikling samt forslag til andre fælleskommunale initiativer, som arbejdsgruppen finder kan bidrage til at understøtte styring af udgiftsudviklingen og udviklingen af tilbuddene i hovedstadsregionen. De gennemførte afdækninger og analyser, der ligger til grund for arbejdsgruppens forslag i nærværende rapport, fremgår af notatet Styring og udvikling af det specialiserede socialområde Analyser og afdækninger, der ligesom dette notet kan findes på den fælleskommunale hjemmeside: 2. ARBEJDSGRUPPENS ANALYSER OG AFDÆKNINGER For at tilvejebringe et kvalificeret grundlag for at kunne opstille forslag til en flerårig strategi for takstudvikling og andre fælleskommunale tiltag samt forslag til justering af overheadprocenten har arbejdsgruppen foretaget følgende analyser og afdækninger: Analyse af udgifts- og takstudviklingen på det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen. Afdækning af samarbejdsformer og fælleskommunale tiltag i andre kommunekontaktråd. Afdækning af forklaringsfaktorer på udgifts- og takstudviklingen i enkelte kommuner i hovedstadsregionen Afdækning af forskellige tilgange til styring af takstudviklingen, herunder fastsættelsen af overheadprocent til beregning af de indirekte omkostninger. En detaljeret fremstilling af de gennemførte analyser og afdækninger fremgår af notatet Styring og udvikling af det specialiserede socialområde Analyser og afdækninger. I det følgende gennemgås arbejdsgruppens overordnede konklusioner på de gennemførte afdækninger, som danner grundlag for arbejdsgruppens anbefalinger. Udgifts- og takstudviklingen I analyserne af udgiftsudviklingen viser en gennemgang af den demografisk udvikling et stigende antal borgere i hovedstadsregionen samtidig med et stigende antal af handicappede og sindslidende. Kommunernes strategier med at hjemtage de lette borgere og etablere tilbud til dem i nærområdet betyder desuden, at tungere og mere komplicerede sager vil fylde mere på de mellemkommunale tilbud i fremtiden. Denne udvikling kombineret med et stadigt økonomisk pres på de kommunale serviceområder vil medføre et pres på det specialiserede socialområde, som fordrer et stadigt fokus på effektiv ressourceudnyttelse og udvikling af innovative tilbud og indsatser. Som det fremgår af indledningen viser opgørelser af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde foretaget af KL, at udgifterne i kommunerne i hovedstadsregionen ikke er faldet i samme grad som udgifterne på landsplan, hvilket især er gældende på voksenspecialområdet. Arbejdsgruppen har foretaget alternative opgørelser af udgiftsudviklingen ud fra to anerkendte metoder, som modsat opgørelserne fra KL alene medregner udgifter, der er entydigt henførbare til voksenspecialområdet. KL s opgørelser anvender fordelingsnøgler til at opgøre 4

5 voksenspecialområdets andel af udgifter på funktioner, der også vedrører ældreområdet, mens de to andre metoder alene medregner de grupperinger, som er direkte henførbare til voksenspecialområdet. De to alternative opgørelser peger modsat KL s opgørelse på, at udgiftsudviklingen på voksenområdet i hovedstadsregionen har været på niveau med eller lavere end udviklingen i landets øvrige regioner. Således er det ikke entydigt, at udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen har været dårligere end i de øvrige regioner, tværtimod viser de analyser, som ikke er påvirket af udviklingen på ældreområdet, at udgiftsudviklingen i hovedstadsregionen har ligget under andre regioner. De gennemførte analyser af takstudviklingen viser, at kommunerne i hovedstadsregionen samlet set har levet op til de aftaler om takstudvikling, der er indgået i perioden , og således har reduceret taksterne med mere end 2 procent fra 2010 til Dog er der stor variation i takstudviklingen både mellem tilbuddene i de enkelte kommuner og mellem kommunerne. Således svinger takstudviklingen i hovedstadsregionens kommunerne fra stigninger på 10 procent til reduktioner på 14 procent i enkelte kommuner 2. Analysen viser endvidere, at i samme periode er tilbuddenes budgetterede takstgrundlag i gennemsnit reduceret med 7,6 procent, hvilket indikerer, at nedbringelse af tilbuddenes omkostninger har været en væsentlig del af takstudviklingen. Endelig har gennemsnittet for kommunernes belægningsprocenter, der anvendes i forbindelse med takstfastsættelsen, ligget nogenlunde fast på omkring 97 i samme periode. Samarbejdsformer i andre kommunekontaktråd Arbejdsgruppen har afholdt to møder med repræsentanter fra henholdsvis KKR Sjælland og KKR Midtjylland om deres samarbejdsformer og tilgange til styring og udvikling af det specialiserede socialområde. I begge KKR har de respektive regioner siden kommunalreformen været repræsenteret i kommunaldirektørnetværkene samt i de administrative styregrupper for de sociale rammeaftaler. I hovedstadsregionen er samarbejdet om rammeaftalerne organiseret i en selvstændig koordinationsgruppe bestående af medlemmer fra Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse og repræsentanter fra Region Hovedstaden. Endvidere er samarbejdet i de to KKR kendetegnet ved et tættere samarbejde mellem de administrative styregrupper for rammeaftalerne og kommunaldirektørnetværkene, eksempelvis ved, at kommunaldirektører er medlemmer af den administrative styregruppe. Ovenstående har ifølge repræsentanterne fra de to KKR bidraget til at håndtere eventuelle interessekonflikter og skabe tillid mellem kommunerne og mellem kommunerne og regionen, hvilket blandt andet har gjort det muligt at gennemføre forholdsvis høje takstreduktioner på sammenlagt 6 og 9,5 procent i henholdsvis Sjælland og Midtjylland siden I begge KKR er der siden 2009 således gennemført højere takstreduktioner end i hovedstadsregionen, men fokus fremadrettet er begge steder på udvikling af tilbud, der er omkostningseffektive og fagligt i orden, så de kan tilpasse sig den skiftende efterspørgsel og nye krav 2 De beskrevne takstudviklinger er målt som den gennemsnitlige takstudvikling i kommunernes tilbud vægtet med tilbuddenes budgetterede takstgrundlag. 5

6 til indsatserne. Modsat i hovedstadsregionen har regionerne deltaget i aftalerne om takstreduktioner, hvilket igen har bidraget til at skabe en større tillid mellem kommuner og regioner. Begge KKR gode erfaringer med at afholde årlige temamøder for politikere, som bidrager til et bredt kendskab og ejerskab til rammeaftalerne i kommunerne og i regionerne. I hovedstadsregionen afholdes lignende dialogmøder med udvalgsmedlemmer, men med toårigt interval. Endelig har man i Midtjylland etableret et fælles metodecenter, som bidrager til udvikling og afprøvning af nye metoder, der bygger på en solid social og socialpædagogisk platform og som kan effektivisere og forbedre ressourceudnyttelsen på det specialiserede socialområde til gavn for borgerne. Forklaringsfaktorer på udgifts- og takstudvikling Ressourcegruppen har foretaget interviews med fire kommuner i hovedstadsregionen, som har oplevet stigninger eller reduktioner i udgifterne såvel som i taksterne. Formålet med interviewene har været at afdække forklaringsfaktorer på, hvorfor den enkelte kommune har oplevet de givne fald eller stigninger. På baggrund heraf har interviewene afdækket en række udfordringer og muligheder i forhold til at sikre styring af udgifts- og takstudviklingen på det specialiserede socialområde. Generelt for udgifts- og takstudviklingen fremhæves det som en forklaringsfaktor, og som en udfordring, at antallet af borgere inden for målgrupperne har været stigende samtidig med, at andelen af komplekse og tunge sager stiger. Denne udfordring fordrer, at kommunerne på myndighedssiden skal have fokus på grundig udredning og visitation samt systematisk opfølgning på borgerne i forhold til effekten af indsatserne og økonomien. I den forbindelse er det vigtigt, at tilbuddene kan levere i forhold til disse krav og dokumentere effekten af deres indsatser. I forhold til styringen af udgiftsudviklingen i tilbuddene og dermed også takstudviklingen, vurderes det på baggrund af interviewene hensigtsmæssigt at styre på udgifterne og aktiviteten samlet og være indstillet på at justere i budgetterne løbende i forhold til aktiviteten. Fokus på aktiviteten giver tilbuddene incitament til løbende at tilpasse udgifterne, men også til at tænke innovativt og i nye løsninger i forhold til efterspørgslen. Desuden er det vigtigt som driftsherre at have fokus på udviklingen af tilbuddene, så der foretages de nødvendige investeringer og omlægninger af tilbuddene, der gør det muligt at imødekomme fremtidige behov og efterspørgsel. Blandt de interviewede kommuner udtrykkes der bekymring for, at et ensidigt fokus på takstreduktioner kan forhindre den nødvendige udvikling af tilbuddene, blandt andet i form af nødvendige omlægninger og renoveringer. Dog er der også en anerkendelse af, at en form for eksternt pres på driftsherre og tilbud, som aftalerne om takstudvikling udøver, er med til at holde fokus på økonomien. Tilgange til styring af takstudviklingen Styringsaftalen indeholder flere elementer end aftaler om takstudvikling, der kan have indflydelse på driftsherrernes og brugerkommunernes incitamenter til at sikre effektiv ressourceudnyttelse og udvikling af tilbud. Arbejdsgruppen har derfor afdækket, om ændring af overheadprocenten til 6

7 beregning af de indirekte omkostninger samt beregning af den anvendte belægningsprocent kan bidrage hertil. Styringsaftalen fastsætter en vejledende norm til beregning af de indirekte omkostninger på syv procent af de direkte omkostninger, også kaldet overheadprocenten. Dette er den højeste procentsats i de fire regioner, der anvender der anvender en fælles overheadprocent til beregning af de indirekte omkostninger. Overheadprocenten i hovedstadsregionen er på 7, mens den i de øvrige regioner ligger på mellem 4 og 6,454.Arbejdsgruppens afdækningen af overheadprocenterne i de fire regioner viser, at det ikke er muligt at foretage en kvalificeret sammenligning af beregningsgrundlagene for de anvendte overheadprocenter. Dette skyldes, at overheadprocenterne i de fire regioner delvist er fastsat på baggrund af beregninger, der afviger fra region til region, og delvist på baggrund af forhandlinger mellem kommunerne og de respektive regioner. Samtidig viser en sammenligning af beregning af overheadprocenter inden for ældreområdet, at beregning af de indirekte omkostninger kan gribes meget forskelligt an, og at omfanget af de indirekte omkostninger i høj grad afhænger af den enkelte kommunes definition af, hvilken andel af den centrale administration, der kan henføres til tilbuddene. Der har således ikke været muligt at foretage en kvalificeret vurdering af, om overheadprocenten i hovedstadsregionen ligger på et korrekt niveau. I stedet for at anvende en fælles overheadprocent kan man vælge at beregne de indirekte omkostninger ud fra konkrete omkostningsægte beregninger i de enkelte tilbud, hvilket er en metode, der anvendes i Nordjylland. Fordelen ved denne metode vil være, at de indirekte omkostninger i højere grad vil afspejle de reelle omkostninger. Til gengæld kan metoden betyde, at fastsættelsen af de indirekte omkostninger blive mindre gennemsigtig, og kan medføre mindre stabile takster, fordi beregningerne kan ændre sig mellem årene. En opgørelse af 19 hovedstadskommuners udgifter til tilsyn viser, at disse udgifter gennemsnitligt svarer til 0,2 procent af de direkte omkostninger i tilbuddene. Der er forholdsvis stor spredning mellem kommunernes beregninger fra 0,01 til 0,6 procent af de direkte omkostninger. På baggrund af denne opgørelse vil overheadprocenten således skulle nedjusteres med 0,2 procentpoint, når udgifterne til det nye socialtilsyn fremover skal indgå i takstberegningen i de direkte omkostninger frem for de indirekte omkostninger. Ifølge Styringsaftalens gældende princip skal belægningsprocenten fastsættes ved at beregne gennemsnittet af belægningsprocenterne i det pågældende tilbud to år forud for budgetåret. Denne metode skaber et objektiv grundlag for fastsættelse af taksterne samtidig med, at den giver mulighed for, at belægningsprocenten følger den faktiske udvikling i belægningen. Til gengæld kan metoden give mindre stabile takster, da belægningsprocenten kan ændre sig fra år til år, ligesom metoden ikke giver mulighed for at tage særlige hensyn. Arbejdsgruppen har afdækket to alternative metoder til at fastsætte belægningsprocenten, enten på baggrund af driftsherres forventning til belægningen eller ved at aftale en fælles belægningsprocent gældende for alle tilbud. Den første metode vil øge sandsynligheden for, at den fastsætte 7

8 belægningsprocent vil harmonere med den realiserede belægningsprocent. Dog kan metoden gøre beregningen af belægningsprocenten mindre gennemsigtig og kan medføre mindre stabile takster. Den anden metode kan skabe større gennemsigtighed og stabilitet i taksterne, men til gengælde er den mindre fleksibel og tager ikke højde for, at tilbuddene kan have forskellige forudsætninger for at leve op til en fælles procentsats. 3. ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER På baggrund af de gennemførte analyser og afdækninger anbefaler arbejdsgruppen, at fokus inden for det specialiserede socialområde bør være, hvordan man sikrer effektiv ressourceudnyttelse på både myndigheds- og driftsherresiden og samtidig sikrer udvikling af innovative tilbud og indsatser. Formålet hermed er at understøtte, at borgere inden for det specialiserede socialområde fremadrettet kan sikres de nødvendige indsatser i hovedstadsregionen. Ifølge arbejdsgruppen kan man overordnet set have to tilgange til at sikre dette fokus. Enten gennem en øget udbredelse af markedslogikken eller gennem en øget grad af samarbejde på tværs af regionen. De to tilgange giver på forskellige måder incitament til effektiv ressourceudnyttelse og faglig udvikling af tilbuddene. I førstnævnte tilgang er udgangspunktet, at konkurrence på markedslignende vilkår vil give driftsherrerne incitament og fleksibilitet til at fokusere på effektiv ressourceudnyttelse og udvikling af tilbuddene. Ideelt set vil fuld konkurrence være med til at presse priserne og dermed udgifterne i tilbuddene og samtidig sikre, at tilbuddene tilbyder de ydelser, som der er behov for og efterspørges. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den eksisterende takststruktur på det specialiserede socialområde bidrager til, at denne markedslogik langt hen ad vejen fungerer, især for tilbud til mindre komplekse målgrupper, hvor der er en relativ høj efterspørgsel og flow af borgere. Således har takststrukturen siden kommunalreformen medvirket til, at tilbud og driftsherrer på den ene side er blevet mere opmærksomme på at udvikle og tilpasse de ydelser, de leverer, mens kommunerne som myndighed på den anden side har fået mere fokus på borgernes behov for ydelser, og hvordan de tilvejebringes mest optimalt. Det er dog arbejdsgruppens opfattelse, at markedstilgangen har sine begrænsninger. For det første har kommunerne som køber ikke fuld viden om tilbuddene eller et tilstrækkeligt overblik over tilbudsviften til at kunne sammenligne og vurdere pris og indhold af tilbuddene. Derudover er kommunernes muligheder for at flytte borgere i botilbud yderst begrænset på grund af borgernes rettigheder, hvilket betyder, at brugerkommunerne i realiteten kun har mulighed for at agere på markedsvilkår i forbindelse med visitering af nye sager, som kun udgør en marginal andel af det samlede antal sager. Samtidig betyder takstbekendtgørelsens krav om, at taksterne skal være baseret på de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger i tilbuddene, at driftsherrerne ikke kan fastsætte taksterne frit, men skal fastsætte dem ud fra konkrete beregninger af omkostningsniveauet. Endvidere kan en ren markedstilgang have svært ved at sikre tilbud til små målgrupper med de mest specialiserede behov, fordi efterspørgslen efter disse tilbud er meget lille og derfor har et usikkert driftsgrundlag. 8

9 Det er arbejdsgruppens vurdering, at en tilgang baseret på samarbejde mellem kommunerne og kommunerne og regionen, som det blandt andet ses i Sjælland og Midtjylland, kan bidrage til at sikre en fælles tilgang til at løse problemstillinger og udfordringer, hvor markedslogikken kommer til kort. Den beskrevne udfordring med at sikre effektiv ressourceudnyttelse samt innovativ, faglig udvikling af tilbud og indsatser er både en opgave for den enkelte kommune og driftsherre, men det er arbejdsgruppens opfattelse, at et fælles fokus herpå i samarbejde mellem kommuner og region er en central forudsætning for at løfte opgaven. Gennem en styrkelse af det eksisterende samarbejde kan eventuelle interessekonflikter håndteres, og der kan opbygges en tillid mellem de forskellige parter, som kan skabe et grundlag for at imødekomme udfordringerne i fællesskab. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at siden kommunerne i 2011 overtog ansvaret for at udarbejde rammeaftalerne på det specialiserede socialområde, er der opnået et tættere samarbejde mellem kommunerne, hvilket har betydet, at forskellige udfordringer er blevet adresseret i fællesskab. Eksempelvis har kommunerne og Region Hovedstaden i Rammeaftale 2014 vedtaget et særligt fokus på de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen og i forbindelse hermed vedtaget en række procedurer og tiltag for, hvordan man i fællesskab kan sikre de særlige kompetencer i disse tilbud bevares, såfremt det skulle blive nødvendigt. I regeringens aftale med Folketingets partier om rammerne for justering af kommunalreformen blev det besluttet at etablere en national koordinationsstruktur, der skal sikre det fornødne udbud af tilbud til de mest specialiserede målgrupper. 3 I den forbindelse vil en yderligere styrkelse af samarbejdet også stille kommunerne i hovedstadsregionen stærkere i forhold til at skulle indgå i en dialog med Socialstyrelsen om håndtering og tilvejebringelse af tilbud til disse målgrupper. Det er således arbejdsgruppens vurdering, at en yderligere styrkelse af samarbejdet i KKR regi og en højere grad af inddragelse af Region Hovedstaden, inden for rammerne af den eksisterende takststruktur, kan bidrage til et fælles fokus på de beskrevne udfordringer på området. I de følgende afsnit gennemgås arbejdsgruppens anbefalinger, der gennem en yderligere styrkelse af det eksisterende samarbejde i hovedstadsregionen kan bidrage til at sikre et fælles fokus på effektiv ressourceudnyttelse og udvikling af innovative tilbud og indsatser for på denne måde at understøtte, at borgerne får de nødvendige indsatser. Anbefalingerne er opdelt i følgende fokusområder: Samarbejdsformer i regi af Rammeaftalen Fokus på styring af udgifter og udvikling af tilbud og indsatser Flerårig strategi for takstudvikling Måling af takstudvikling og takstberegning 3 Aftale mellem regeringen og Folketingets partier om rammer for justering af kommunalreformen, 26. juni

10 Arbejdsgruppen opstiller inden for det første fokusområde en række forslag til, hvordan kommunerne i hovedstadsregionen i regi af KKR kan opbygge et tættere samarbejde funderet på tillid mellem driftsherrer og brugerkommuner. I denne forbindelse stilles også forslag om et tættere samarbejde med Region Hovedstaden, der som driftsherre har ansvaret for en væsentlig andel af de højt specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en flerårig strategi om takstudvikling som eksternt pres på driftsherrer og tilbud er en væsentlig faktor i forhold til at sikre fokus på effektiv ressourceudnyttelse, men samtidig er det vigtigt at understrege, at fokus på takstudvikling ikke kan stå alene. Ifølge arbejdsgruppen er det således også nødvendigt, at kommunerne på myndighedssiden har fokus på styringen af området og innovativ udvikling af indsatserne for at kunne imødekomme udfordringen med et stigende antal inden for målgrupperne inden for de økonomiske rammer. Arbejdsgruppen opstiller derfor inden for det andet fokusområde en række tiltag, hvor kommunerne hver især og i fællesskab kan arbejde med at styrke den økonomiske styring på myndighedssiden og udvikle nye og bedre indsatser og tilbud. Det er arbejdsgruppens opfattelse at formålet med en flerårig strategi for takstudvikling bør være at opstille en ramme for det fokus på effektiv ressourceudnyttelse, kommunerne i fællesskab ønsker skal være til stede. Samtidig skal strategien tage høje for behovet for at udvikle og tilpasse tilbuddene, blandt andet ved at give rum til omlægning og renovering af tilbud. Desuden skal en flerårig strategi tage højde for, at det ikke er entydigt, at udgiftsudviklingen på voksenspecialområdet har været dårligere i hovedstadsregionen end i de øvrige regioner, men at analyser, der alene medtager udgifter, der er direkte henførbare til det voksenspecialområdet, derimod viser, at udviklingen i hovedstadsregionen har været på niveau med eller lavere end i de øvrige regioner. Arbejdsgruppens anbefaling til en flerårig strategi for takstudvikling inden for det tredje fokusområde tager således udgangspunkt i dette formål. Endelig opstiller arbejdsgruppen inden for det sidste fokusområde en række forslag til, hvordan aftalerne om takstudvikling kan understøttes i forhold til måling af takstudviklingen, opfølgning og analyse samt takstberegning. Gennemgangen af hvert fokusområde er indledes med arbejdsgruppens anbefalinger til tiltag efterfulgt af det forventede udbytte ved de foreslåede tiltag. SAMARBEJDSFORMER I REGI AF RAMMEAFTALEN Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende tiltag, der skal bidrage til at styrke samarbejdet i regi af rammeaftalen på politisk og administrativt niveau, indføres med virkning fra 2014: At Region Hovedstaden inddrages i arbejdet i Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning, for eksempel ved fast deltagelse på udvalgets møder. 10

11 At region Hovedstaden inddrages i arbejdet i K29, for eksempel ved deltagelse i punkter vedrørende det specialiserede socialområde. At den regionale deltagelse i de to udvalg skal modsvare niveauet for den kommunale repræsentation i udvalgene. At der arbejdes aktivt for, at Region Hovedstaden tilslutter sig en flerårige strategi for takstudvikling. At samarbejdet og koordinationen mellem K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning styrkes, for eksempel ved at formanden for Embedsmandsudvalget deltager i K29 vedrørende punkter om det specialiserede socialområde. At der afholdes et årligt dialogmøde i regi af Rammeaftalen for kommunalpolitikere på det specialiserede socialområde, hvor aktuelle emner og problemstillinger på det specialiserede socialområde kan drøftes. Mødet bør ligge i januar måned i forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien. At der i perioden 2014 til 2016 nedsættes en midlertidig implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra henholdsvis Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning og K29 samt eventuelt en repræsentant fra Region Hovedstaden. Implementeringsgruppen skal have ansvar for gennemførelsen og opfølgningen på de foreslåede aftaler og tiltag i nærværende rapport. At der nedsættes en permanent takstanalysegruppe bestående af centrale økonomipersoner fra 8 kommuner og eventuelt Region Hovedstaden med Fælleskommunalt sekretariat som tovholder. Takstanalysegruppen skal have til opgave at udarbejde de årlige analyser af takstudviklingen samt understøtte løsningen af udviklingsopgaver og ad hoc problemstillinger i forhold til styringsaftalen. Analysegruppen skal referere til Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning samt i perioden til den midlertidige implementeringsgruppe. Udbytte Arbejdsgruppen vurderer, at ovenstående tiltag vil styrke det eksisterende samarbejde og koordinationen mellem KKR og Region Hovedstaden inden for Rammeaftalen, hvilket vil bidrage til at håndtere interessekonflikter og skabe en højere grad af tillid i samarbejdet samt skabe mulighed for at tegne en fælles udvikling af det specialiserede socialområde. En styrkelse af den eksisterende koordination og samarbejde mellem K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning vil bidrage til større viden og ejerskab i K29 om processerne på det specialiserede socialområde i regi af Rammeaftalen, ligesom kommunikationen fra K29 til Embedsmandsudvalget vil blive styrket. Desuden kan de foreslåede tiltag bidrage til i højere grad at kunne håndtere eventuelle interessekonflikter og skabe en højere grad af tillid mellem kommunerne. Det er forventningen, at afholdelse af årlige dialogmøder for kommunal- og regionalpolitikere vil bidrage til et større politisk kendskab og ejerskab til Rammeaftalen i de enkelte kommuner og Region Hovedstaden, og kan bidrage til en større grad af tillid mellem kommunerne. 11

12 Det er forventningen, at nedsættelse af en midlertidig implementeringsgruppe på tværs af K29 og Embedsmandsudvalget vil sikre et fælles fokus på gennemførelsen af de af arbejdsgruppen foreslåede tiltag. Nedsættelse af en permanent analysegruppe vil styrke analysearbejdet og bidrage til en højere grad af legitimitet af analyserne i kommunerne. Der vil blive udarbejdet kommissorier for både implementerings- og analysegruppen, som klart definerer gruppernes arbejdsopgaver samt relationer og snitflader til K29 og Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning. FOKUS PÅ STYRING AF UDGIFTER OG UDVIKLING AF TILBUD OG INDSATSER Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler følgende tiltag, der skal bidrage til at sikre stadigt fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser: At KKR Hovedstaden sætter Embedsmandsudvalget for Social og Specialundervisning til at udarbejde konkrete forslag til, hvordan kommunerne effektivt kan udveksle faglige og styringsmæssige metoder og erfaringer på det specialiserede socialområde: At kommunerne i hovedstadsregionen på myndigheds- og driftsherresiden arbejder systematisk med følgende områder: At myndigheds- og bestillersiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som sikrer effektiv ressourceudnyttelse (herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder mv.) At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling. At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de eksisterende rammer i Styringsaftalen. At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne på myndigheds- og udførerdelen. At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne. At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af indsatserne. Udbytte Det er arbejdsgruppen vurdering, at kommunernes arbejde med ovenstående tiltag kan bidrage til at sikre styring af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde, dels gennem myndighedssidens fokus på at anvende de mest omkostningseffektive indsatser og tilbud og løbende følge op på indsatserne. Dels gennem en udvikling og tilpasning af tilbuddene i forhold til den fremtidige efterspørgsel og krav til tilbuddene fra myndighedssiden. 12

13 I Styringsaftale 2014 blev der opstillet en fælles ramme for anvendelse af differentierede takster i de enkelte tilbud. En målrettet anvendelse af takstdifferentiering medvirke til, at tilbuddene kan rumme borgere med forskellige funktionsniveauer og støttebehov og samtidig give mulighed for et større fokus på borgernes udvikling og progression i samarbejde mellem myndighed og tilbud. Dette kan ifølge arbejdsgruppen være et væsentligt bidrag i forhold til at sikre effektiv ressourceudnyttelse og faglig udvikling af tilbuddene. FLERÅRIG STRATEGI FOR TAKSTUDVIKLING Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende tiltag med henblik på en flerårig strategi for takstudvikling indføres i Styringsaftale 2015 og 2016: At kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden vedtager en strategi om, at priserne i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning i 2016 maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen minus en procent i forhold til prisniveauet i At der til Styringsaftale 2016 tilvejebringes tilstrækkeligt grundlag til at foretage en veldokumenteret fastsættelse af en fælles overheadprocent til beregning af de indirekte omkostninger. Dette foreslås gennemført ved, at et uafhængigt revisionsfirma udarbejder detaljerede principper for beregning af de indirekte omkostninger samt på baggrund af disse principper foretager beregninger af de indirekte omkostninger i udvalgte kommuner. At den endelige overheadprocent fastsættes af KKR Hovedstaden på baggrund af revisionsfirmaets afrapportering samt Embedsmandsudvalgets og K29 s vurderinger på baggrund af rapporten. At overheadprocenten maksimalt kan fastsættes til 7, også selvom resultatet af ovenstående proces skulle give grundlag for at fastsætte en højere overheadprocent. At det eksisterende princip for beregning af de indirekte omkostninger fastholdes, indtil der foreligger et resultat af ovenstående proces. Dette betyder, at den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger fastholdes på 7 procent af de direkte omkostninger i At det nuværende princip for beregning af belægningsprocenten som et gennemsnit af belægningsprocenterne to år forud for budgetåret fastholdes. Driftsherre må dog godt anvende en højere belægningsprocent, såfremt denne vurderes mere retvisende. Udbytte Det er arbejdsgruppen vurdering, at der med den foreslåede strategi for takstudvikling skabes et eksternt pres på driftsherrerne, som kan bidrage til et fokus på effektiv ressourceudnyttelse i tilbuddene samtidig med, at der gives rum til den nødvendige udvikling og omlægning af tilbud i forhold til at kunne tilpasse sig den fremtidige efterspørgsel. Det skal understreges, at selv en aftale 13

14 om nulvækst kan opfattes som en reduktion på grund af den ændrede sammensætning af målgrupperne med en større andel mere komplekse borgere, der kræver en mere specialiseret indsats. Styringsaftalen og aftalerne om takstudvikling omfatter også specialundervisningsområdet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der blandt andet i forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen også er behov for et løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse på specialundervisningsområdet, og vurderer på den baggrund, at specialundervisningsområdet med fordel bør være omfattet af den flerårige strategi for takstudvikling. Da det ikke har været muligt at foretage en kvalificeret vurdering af, om overheadprocenten i hovedstadsregionen ligger på et korrekt niveau, er det arbejdsgruppens vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at træffe en beslutning om fastsættelse af overheadprocenten. Det er arbejdsgruppen vurdering, at et beregningsprincip, som er baseret på en uafhængig beregning af de indirekte omkostninger, vil bidrage til at skabe en højere grad af tillid mellem kommunerne og dermed skabe en langsigtet stabilitet omkring beregningen af de indirekte omkostninger. Selvom arbejdsgruppen således anbefaler en yderligere kvalificering af overheadprocenten, er det vigtigt at understrege, at arbejdsgruppen ikke har til hensigt, at den nuværende overheadprocent hæves. Som led i justeringen af kommunalreformen er Social-, Børne-, og Integrationsministeriet i færd med at udarbejde en ny takstbekendtgørelse gældende fra 1. januar Bekendtgørelsen forventes færdig sommer Den nye bekendtgørelse vil blandt andet have til formål at lette de administrative byrder ved beregning af takster, herunder gøre det muligt at anvende procentsatser til beregning af de indirekte omkostninger. Med det nuværende kendskab til arbejdet forventes det ikke, at bekendtgørelsen vil fastsætte en grænse for størrelsen af denne procentsats og dermed få indflydelse på nærværende proces. Anbefalingen om at fastholde den vejledende norm for beregning af de indirekte omkostninger vil betyde, at den af K29 indgåede aftale om håndtering af udgifterne til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 også vil gælde i Således vil der ikke blive foretaget en nedjustering af overheadprocenten i 2015 som følge af socialtilsynet, og udgifterne til socialtilsynet vil i 2015 som i 2014 ikke skulle indregnes i de direkte omkostninger. Den aftalte mulighed for at foretage særskilt efterregulering i takstberegningen for 2015 vil således også gælde i Driftsherre skal kunne dokumentere behovet for at foretage særskilt efterregulering i 2015 og Arbejdsgruppen har vurderet, at alternative metoder til beregning af belægningsprocenten ikke vil bidrage væsentligt til at øge fokus på effektiv drift og udvikling af tilbuddene i forhold til det eksisterende princip for beregning af belægningsprocenten. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det 4 Håndtering af udgifter til det nye socialtilsyn i takstberegningen for 2014 og Udsendt via KL s Dialogportal den

15 eksisterende princip, hvor belægningsprocenten beregnes som et gennemsnit af belægningsprocenterne to år forud for budgetåret. Dog foreslås det, at der gives der mulighed for, at driftsherre kan vælge at anvende en højere belægningsprocent, såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af to forudgående år. Da en højere belægningsprocent giver lavere takster vurderes det at have positiv betydning for brugerkommunerne, og samtidig kan det minimere risikoen for efterreguleringer. MÅLING AF TAKSTUDVIKLING OG TAKSTBEREGNING Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende tiltag med henblik at understøtte en flerårig strategi for takstudvikling indføres i Styringsaftale 2015: At takstudviklingen fra 2015 måles eksklusiv de beregnede omkostninger (forrentninger, afskrivninger og tjenestemandspensioner) samt efterreguleringer af over- og underskud fra tidligere år. At takstudviklingen, ligesom praksis er i dag, måles som et gennemsnit af alle driftsherrens tilbud, hvor der sælges pladser til andre kommuner. At tilbud, ligesom praksis er i dag, kan holdes ude af den årlige analyse af takstudviklingen, hvis der mellem årene er foretaget væsentlige ændringer i tilbuddets målgruppe eller ydelser, som betyder at taksterne ikke er sammenlignelige i forhold til ressourceforbrug mv. At driftsherrernes indberetning af takster til den årlige takstanalyse fra 2015 opdeles på de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. At der i forbindelse med analyserne af takstudviklingen foretages en række selvstændige analyser af udviklingen i de beregnede omkostninger, omfanget af efterreguleringer samt i de anvendte belægningsprocenter. At Styringsaftalen anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til beregning af takster, der inddeler takstberegningen i de enkelte elementer i takstberegningen, som er beskrevet i Styringsaftalen. Udbytte Det er arbejdsgruppens forventning, at den foreslåede metode til beregning af takstudviklingen vil bidrage til, at takstudviklingen måles på de faktorer, som driftsherrerne reelt har mulighed for at påvirke. Med udeladelsen af de beregnede omkostninger opnås det, at takstudviklingen måles på, om driftsherrerne kan styre de direkte udgifter i tilbuddene samt udgifterne til central administration, frem for at blive målt på omkostningselementer, der er afhængige af den generelle renteudvikling, som driftsherrerne ikke kan påvirke. Samtidig giver det driftsherrerne mulighed for at foretage nødvendige investeringer i omlægninger og renoveringer af tilbuddene, uden at det får indflydelse på deres opfyldelse af aftalerne om takstudvikling. 15

16 Ved at skille efterreguleringerne fra undgås det, at takstudviklingen måles på tidligere over- og underskud, som ifølge takstbekendtgørelsen skal indgå i takstberegningen, og som driftsherrerne derfor ikke kan udelade. For at sikre muligheden for at kunne foretage denne måling, er der behov for, at driftsherrerne indberetter mere detaljerede oplysninger, som er opdelt på de forskellige elementer i takstberegningen. Den mere detaljerede indberetning vil samtidig gøre det muligt at foretage analyser af de forskellige elementer af takstberegningen og dermed kunne undersøge, hvilke elementer der har indflydelse på takstudviklingen. Desuden vil der eksempelvis kunne måles på, om de anvendte belægningsprocenter har ændret sig væsentligt og dermed har haft indflydelse på takstudviklingen. Anvendelse af en fælles model til beregning af takster vil bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen vil indgå i kommunernes takstberegninger, og samtidig vil det lette indberetningerne af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser. Det er arbejdsgruppens vurdering, at den mere detaljerede indberetning ikke vil være mere ressourcekrævende end den indberetning af takstoplysninger, der foretages i dag, da driftsherrerne i forvejen skal beregne og opgøre de forskellige elementer. 16

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2017 KKR. Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2017 Det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Styringsaftale 2017 Udviklingsstrategi 2017 Indhold

Læs mere

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2018 KKR. Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden KKR HOVEDSTADEN Rammeaftale 2018 Det højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Udviklingsstrategi 2018 Styringsaftale 2018 Indhold

Læs mere

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden K O M M I S S O R I U M F O R A R B E J D S G R U P P E O M S T Y R I N S G A F T A L E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E F E B R U A R 2 0 1 2 Baggrund I forbindelse med

Læs mere

Styring og udvikling af det specialiserede socialområde

Styring og udvikling af det specialiserede socialområde Styring og udvikling af det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Januar 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1. Indledning...3 2. Analyse af udgifts- og takstudviklingen...3

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Skabelon Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4

Læs mere

Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2018

Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 Bilag 6 Styringsaftale i Rammeaftale 2018 Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Indhold Indledning... 3 Samarbejdsmodel om

Læs mere

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland

Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Rammeaftale 2018 Udviklingsstrategi og styringsaftale Rammeaftale for det det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland Udkast Indhold Forord 3 Vision for Rammeaftale 2018 4 Sammenfatning

Læs mere

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde Kommuner i hovedstadsregionen 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Udvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2015 KKR Hovedstaden Marts 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLD 1.

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2016 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014...

Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... Styringsaftale 2014 Indledning... 1 Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 Fælles ambitioner og initiativer... 3 Ambitioner og initiativer 2014... 3 Håndtering af lukning af tilbud eller selvstændige

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel April 2017 Indhold Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Samlet kapacitet og belægning

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Rammeaftale 2015. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2015. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Oversigt over styringsaftaler for social- og specialundervisningsområdet 2015 Temaer: Tilbud omfattet af styringsaftalen Aftale om udvikling i takster I styringsaftalen indgår alle de tilbud, som kommunerne

Læs mere

Rammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2015 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg. Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning

Læs mere

33 Ledsagelse og støtte under ferieophold 1. 34 Orientering om " husleje sag" 1. 35 Evaluering af "den gode praksis" 1

33 Ledsagelse og støtte under ferieophold 1. 34 Orientering om  husleje sag 1. 35 Evaluering af den gode praksis 1 Handicaprådet Referat Møde 21. oktober 2015 kl. 16:00 i HOPS Tilstede: Steen Jakobsen, Lene Houe, Palle Lykke Ravn Gert Lund, Mona Rask, John Børsting, Lene Rysgaard Lene Hornstrup. Afbud: Tine Hammer,

Læs mere

Revision af takstreglerne

Revision af takstreglerne Revision af takstreglerne Temamøde om styringsaftalen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, Aalborg, den 8. april 2014 Oplæg ved Maria Pilegaard, KL s Økonomisk Sekretariat Baggrunden

Læs mere

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016

Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Referat Regionalt Dialogforum 1. juni 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens Barfoed,

Læs mere

Årsrapport 2014 fra Netværket for Økonomi

Årsrapport 2014 fra Netværket for Økonomi Årsrapport 2014 fra Netværket for Økonomi www.rs17.dk Baggrund: Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har besluttet at nedsætte en række permanente netværksgrupper, 1) Børn og Unge, 2) Voksne handicappede,

Læs mere

Rammeaftale 2016 Helsingør Kommune Center for Særlig Social Indsats Om rammeaftalen - møde i Socialudvalget 8. september 2015

Rammeaftale 2016 Helsingør Kommune Center for Særlig Social Indsats Om rammeaftalen - møde i Socialudvalget 8. september 2015 Rammeaftale 2016 Hvilke tilbud i Helsingør Kommune er omfattet af Rammeaftalen? Psykiatri: 107 Lindevang 50 pl. 108 Lindevang 6 pl. (Granstien) Udviklingshæmning: 104 CFJOO 24 pl. 108 Anna Anchers Vej

Læs mere

Rammeaftale 2016. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2016. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2016 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Rammeaftale 2016. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2016. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2016 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset. Indholdsfortegnelse: Dagsorden Handicapråd Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Orientering om ændringer i sammensætningen af Handicaprådet - Kl. 15:00-15:05 2 2

Læs mere

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2017 KKR Hovedstaden Marts 2017 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

specialundervisning 2014

specialundervisning 2014 Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014 Kommunerne i hovedstadsregionen marts 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede

Læs mere

Bilag 20: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed

Bilag 20: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed Bilag 20: Notat om sociale tilbud, der har behov for særlig opmærksomhed I forbindelse med vedtagelse af rammeaftalen for 2012 har de 22 byråd og aftalt at samarbejde om højt specialiserede sociale tilbud.

Læs mere

Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde

Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde Opsamling fra dialogmøde vedrørende udviklingen af det specialiserede socialområde Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden Torsdag den 5. januar 2012 Indhold Kort

Læs mere

Etablering og lukning af tilbud på det specialiserede socialområde

Etablering og lukning af tilbud på det specialiserede socialområde Etablering og lukning af tilbud på det specialiserede socialområde Arbejdsgruppen vedrørende styringsaftalen August 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,

Læs mere

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning 2014-2016 KKR Hovedstaden Marts 2016 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Hedensted Kommune. Handicaprådet. Åben dagsorden. Mødelokale 3, Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Handicaprådet. Åben dagsorden. Mødelokale 3, Hedensted Rådhus Åben dagsorden Mødetidspunkt: Kl 15:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Mødelokale 3, Hedensted Rådhus Birgit Jakobsen, Hanne Grangaard, Anne Marie Madsen, Anne Lise Pedersen, Mikael Bisted, Marianne Frahm,

Læs mere

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

Hedensted Kommune. Udvalget for Læring. Referat. Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Referat Mødetidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus Deltagere:, Lars Poulsen, Kasper Glyngø, Jesper T. Lund, Peter Sebastian Petersen Fraværende: Bemærkninger: Mødets sluttidspunkt:

Læs mere

Møde 3. oktober 2011 kl. 14:00 i mødelokale 3, Struer Rådhus

Møde 3. oktober 2011 kl. 14:00 i mødelokale 3, Struer Rådhus Børne- og Uddannelsesudvalg Referat Møde 3. oktober 2011 kl. 14:00 i mødelokale 3, Struer Rådhus Afbud fra/fraværende: Mødet hævet kl.: 14.50 Indkaldte: kl. 14.00 Anne-Marie Steen Schrøder, Børne- og Familiecentret,

Læs mere

Bilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

Bilag 2 Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale 2018 i kapacitet og belægning i styper fordelt på målgrupper i sstrategien 2018 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2018 1 Bilag 2 sstrategi i Rammeaftale

Læs mere

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af

Læs mere

Rammeaftale 2014. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2014. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Mødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund

Mødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund N OTAT KKR HOVEDSTADEN Regionalt Dialogforum den 16. april 2015 Mødet holdes kl. 15 i mødelokale 915, blok C 2. sal, Albertslund Rådhus, Nordmarks Alle 1, Albertslund Deltagerliste Steen Christiansen,

Læs mere

Omkostnings- og takstanalyse inkl. budget Opdateret notat per 16. februar 2010

Omkostnings- og takstanalyse inkl. budget Opdateret notat per 16. februar 2010 Sagsnr.: 2010-9207 Dokumentnr.: 2010-62362 Dato: 12-02-2010 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Møde i KKR Sjrelland den (4/3 Omkostnings- og takstanalyse inkl. budget 2010 - Opdateret notat per

Læs mere

KKR NORDJYLLAND RAMMEAFTALE 2017 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDE I NORDJYLLAND UDKAST

KKR NORDJYLLAND RAMMEAFTALE 2017 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDE I NORDJYLLAND UDKAST KKR NORDJYLLAND RAMMEAFTALE 2017 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDE I NORDJYLLAND UDKAST FORORD Det specialiserede social- og specialundervisningsområde er et kommunalt kerneområde,

Læs mere

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010 Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet September 2010 Indledning KKR Hovedstaden har besluttet at anvende fælles principper for takstberegningen i hovedstadsregionen

Læs mere

Rammeaftale 2013. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2013. Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2013 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2013 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.

Administrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014. Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte

Læs mere

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E

K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E K O M M I S S O R I U M F O R K O R T L Æ G N I N G A F S Æ R F O R A N S T A L T N I N G E R T I L B Ø R N O G U N G E D E C E M B E R 2 0 1 1 Revideret den 20. december 2011 Baggrund Socialministeren

Læs mere

Referat Regionalt Dialogforum 23. november 2016

Referat Regionalt Dialogforum 23. november 2016 Referat Regionalt Dialogforum 23. november 2016 Deltagere Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Mitzi Reinau, Danske Handicaporganisationer Jens

Læs mere

KKR N OTAT. Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014

KKR N OTAT. Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat af møde i Dialogforum Hovedstaden den 24. oktober 2014 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten

Læs mere

Styringsaftale KKR. 1. januar

Styringsaftale KKR. 1. januar KKR NORDJYLLAND 1. januar Styringsaftale 2015 Styringsaftalen er en del af den samlede rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Rammeaftalen omfatter de nordjyske kommuner

Læs mere

Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden

Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden Styringsaftale 2012 for kommunerne i region Hovedstaden Rammeaftalen for det specialiserede socialområde og specialundervisningen Udkast til godkendelse i kommunalbestyrelserne, september 2011 Anbefalet

Læs mere

Rammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden BilagKB130924_pkt.08.01 Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Kommunal medfinansiering...2 Bilag 1: Brev vedr kommuners medfinansiering af hospitalsindlæggelser...2 3.5 Strategisk energiplanlægning Energi

Læs mere

Rammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

Rammeaftale 2014. Styringsaftale. Styringsaftale. De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale Styringsaftale De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland Rammeaftale 2014 Styringsaftale 2014 De 19 kommuner i den midtjyske region og Region Midtjylland Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 21. august 2015, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS

DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS 2007-2015 Juni 2015 Hovedstadsregionen opdelt i kommuner og netværk Samarbejdet vedr. specialundervisningen i Hovedstadsregionen

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet

Notat vedrørende principper for takstberegning. for Socialtilsynet Side 1 Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet Indhold Notat vedrørende principper for takstberegning for Socialtilsynet... 1 Indhold... 1 1. Indledning og formål... 2 2. Baggrund

Læs mere

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017

NOTAT. Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 NOTAT Kvartalsvis status på økonomi og handleplan for det specialiserede socialområde for voksne - primo 2017 Børn og Velfærd vil hvert kvartal i en periode fremover fremlægge en status over det specialiserede

Læs mere

På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed.

På den baggrund er det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe omkring hjemløshed. Resume: De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal ifølge rammeaftalelovgivningen årligt senest 15. oktober indgå en Rammeaftale (udviklingsstrategi og styringsaftale) på det specialiserede

Læs mere

Rammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden BilagSSU_130902_pkt.05.01 Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat

Læs mere

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015

UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Overordnet ambition... 4 Temaer... 4 1. Ministertema: anbragte børn og unges undervisning/uddannelse... 4 2. Det gode ældre liv for borgere med

Læs mere

Skanderborg Kommune er godt tilfreds med resultatet af rapporten.

Skanderborg Kommune er godt tilfreds med resultatet af rapporten. DASSOS Att.: Karsten Binderup Kabi@viborg.dk Dato: 24. september 2015 Sagsnr.: 11/72176 Kortlægning og analyse af botilbuddet Landsbyen Sølund med hensyn til nuværende forretningsmodel, borgerprofil og

Læs mere

U D G I F T S U D V I K L I N G E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E V O K S E N O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E N 2010-2011

U D G I F T S U D V I K L I N G E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E V O K S E N O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E N 2010-2011 U D G I F T S U D V I K L I N G E N P Å D E T S P E C I A L I S E R E D E V O K S E N O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E N 2010-2011 A U G U S T 2 0 1 2 BAGGRUND På møde i den 15. juni 2012

Læs mere

1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4.

1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4. STYRINGSAFTALE 2015 1. Indledning... 1 2. Tilbud omfattet af Styringsaftalen... 2 3. Fælles ambitioner og initiativer... 3 3.1 Ambitioner og initiativer 2015... 3 4. Håndtering af lukning af tilbud eller

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel

Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Maj 2015 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende

Læs mere

KKR N OTAT. Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015

KKR N OTAT. Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015 N OTAT KKR HOVEDSTADEN Referat Regionalt Dialogforum 16. april 2015 Deltagerliste Steen Christiansen, formand for KKR Hovedstaden John Engelhardt, næstformand for KKR Hovedstaden Kirsten Elise Hove, Danske

Læs mere

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering

N OTAT. Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering N OTAT Politiske fokuspunkter for det tværkommunale samarbejde på beskæftigelsesområdet samt de fem KKR-områders organisering I dette notat er sammenfattet hovedpunkterne i de politiske fokuspunkter for

Læs mere

Rammeaftale for specialundervisning 2007 KKR NORDJYLLAND

Rammeaftale for specialundervisning 2007 KKR NORDJYLLAND Rammeaftale for specialundervisning 2007 KKR NORDJYLLAND Titel: Rammeaftale for specialundervisning 2007 Trykkeri: Aabybro Bogtrykkeri Udgivelsesdato: November 2006 Oplag: 1000 Yderlige informationer om

Læs mere

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008

Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008 Takstmodel i hovedstadsregionen for social- og specialundervisningsområdet Oktober 2008 Indledning Den 13. juli 2008 besluttede KKR Hovedstaden en del nye principper for takstberegning i hovedstadsregionen

Læs mere

Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland

Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland Rammeaftale 2017 Ledelsesresume Udviklingsstrategi og Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Kommunerne i region Sjælland og Regionen Sjælland 1 Resume: De 17

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Bilag 1 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017

Bilag 1 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Bilag 1 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Aftaler, takstmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale 2017 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2017 Fælleskommunalt

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Århus Kommune. Rammeaftale 2007 for det sociale område. Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 27. september 2006 Århus Kommune 1. Resume Med kommunalreformen tegnes en ny offentlig sektor med nye aktører og en

Læs mere

Kortlægning af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen

Kortlægning af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen Kortlægning af de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen Afrapportering af resultater i fase 1 og model for samarbejde August 2012 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

Rammeaftale 2014. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale 2014. Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2014 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

Sbsys dagsorden preview

Sbsys dagsorden preview Page 1 of 6 Indkaldelse Hanne Roed Henrik Qvist Henrik Gottlieb Hansen Susanne Gaarde Nicolaj Bang Olav Nørgaard Steen Jakobsen Tilde Bork Karina Due Page 2 of 6 1-30-73-63-14 Afrapportering på Centrale

Læs mere

Bilag 1 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017

Bilag 1 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Bilag 1 - Styringsaftale i Rammeaftale 2017 Aftaler, takstmodel og procedurer på det takstbelagte område til Styringsaftale 2017 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2017 Fælleskommunalt

Læs mere

V/ Vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen

V/ Vicekommunaldirektør Mogens Raun Andersen Kort intro til: * Status arbejdet m. de mest specialiserede tilbud * Familieplejeanbringelser * Senhjerneskadeområdet * Udviklingsstrategi 2015 * Takster analyse og anbefaling V/ Vicekommunaldirektør Mogens

Læs mere

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. BILAG 4: UDVIKLINGSTENDENSER INDENFOR LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger. SOCIALE TILBUD Målgrupperne

Læs mere

Udviklingsstrategi sammenfatning

Udviklingsstrategi sammenfatning Click here to enter text. Udviklingsstratgei 2013 - sammenfatning Til Kopi til Fra KDK / KKR Sekretariat for rammeaftaler 27-02-2012 Sagsnr./Dok.nr. 2011-20535 / 2012-69524 Udviklingsstrategi 2013 - sammenfatning

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR ORIENTERING OG DRØFTELSE V/ Bruno Lind, Styregruppen RS National koordinationsstruktur I Regeringen vil: Etablere en ny dialogbaseret national koordinationsstruktur for den

Læs mere

Rammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Rammeaftale Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning. Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden Rammeaftale 2014 Styringsaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

Læs mere

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland

NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE. v. Rammeaftale Sjælland NATIONAL KOORDINATIONSSTRUKTUR, SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER OG FORPLIGTENDE SAMARBEJDE v. Rammeaftale Sjælland National koordinationsstruktur: Socialstyrelsens rolle og centrale udmeldinger Socialstyrelsen

Læs mere

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region

Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Dagsorden for møde i kommunaldirektørnetværket i den midtjyske region Tid og sted: Fredag 22. august 2014, fra kl. 9.00 til 11.30 (11.00) med efterfølgende frokost Medborgerhuset i Silkeborg, Sal C, Bindslevs

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række

Læs mere

Notat. Fremtidig organisering af koordineringsopgaven vedr. rammeaftalen for det specialiserede socialområde i den midtjyske region

Notat. Fremtidig organisering af koordineringsopgaven vedr. rammeaftalen for det specialiserede socialområde i den midtjyske region Notat Fremtidig organisering af koordineringsopgaven vedr. rammeaftalen for det specialiserede socialområde i den midtjyske region Kommunaldirektørnetværket (Kd-net) i den midtjyske region har på sit møde

Læs mere

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte

Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte Bilag 1: Nordjysk Socialaftale 2018-2019 Udvikling og koordinering af den nordjyske tilbudsvifte 1. januar 2018 Udvikling og koordinering er et bilag til Nordjysk Socialaftale 2018-2019, som giver en uddybende

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER. v. Rammeaftale Sjælland

SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER. v. Rammeaftale Sjælland SOCIALSTYRELSENS CENTRALE UDMELDINGER v. Rammeaftale Sjælland Socialstyrelsens centrale udmeldinger Baggrund: I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende

Læs mere