Skolebørns trivsel i Danmark
|
|
- Magdalene Therkildsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebørns trivsel i Danmark PALS konference 2017 om læringsfællesskaber, der fremmer trivsel Aarhus 9. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet
2 Symbiotisk forhold mellem trivsel, adfærd, læring og sundhed Trivsel Adfærd Sundhed Læring
3 Skoletrivsel belyst med data fra Skolebørnsundersøgelsen Health Behaviour in School-aged Children study (HBSC)
4 Skolebørnsundersøgelsen 2014: Hvad synes du om skolen for øjeblikket? 3,5 11,4 30,5 54,6 Kan slet ikke lide den Kan ikke rigtig lide den Synes den er nogenlunde Kan virkeligt godt lide den
5 Procent som virkelig godt kan lide skolen Skolebørnsundersøgelsen 2014
6 % 13-årige som virkelig godt kan lide skolen 2014 (HBSC-studiet, WHO 2016) Finland Tyskland England Sverige Danmark Drenge Piger Island Norge
7 Ca. 85 % ytrer sig positivt om deres skole. Har skoletrivslen været stigende eller faldende i de sidste år?
8 Pct. 13-årige, som virkelig godt kan lide skolen. Skolebørnsundersøgelse
9 Passer det klassiske dogme, at den danske grundskole er først og fremmest er middelklassens skole?
10 Procent som virkelig godt kan lide skolen, efter familiens socialgruppe I II III IV V VI
11 Første opsummering Forholdsvis høj skoletrivsel: De fleste elever synes skolen er virkelig eller nogenlunde god Skoletrivslen har været stigende de seneste ca. 15 år Danmark ligger i den bedste halvdel internationalt Faldende skoletrivsel med stigende alder Ingen social ulighed i skoletrivsel
12 Trivsel - et mangfoldigt begreb Definition i encyclopædien: Velbefindende, der giver det enkelte menneske en følelse af overskud, gå-på-mod, handlekraft og glæde ved livet Fire perspektiver Velbefindende (wellbeing) Opfyldelse af forventninger Godt socialt samspil og aktive deltagelse Trivselsfremmende vilkår
13 Trivsel - et mangfoldigt begreb Det er en begrebslig ulykke, at trivsel ofte sidestilles med det engelske begreb well-being, som betyder velvære Det nordiske begreb trivsel betyder vækst og virke - det er noget andet og mere end velvære Det nordiske begreb trivsel findes ikke i engelsk dagligsprog, men dækkes nogenlunde af begrebet positive youth development
14 Trivsel - et mangfoldigt begreb Med fokus på børn og unge: Inden for sundhedspleje, pædiatri og medicin vil man typisk se efter vækst, reguleringsproblemer (spise- og sovemønstre, gråd og uro), psykosocial udvikling og hvorvidt barnet har en alderssvarende udvikling
15 Trivsel - et mangfoldigt begreb Den nye udviklingspsykologi lægger vægt på, at trivsel er mere end velvære og tryghed. Det er også udvikling af interesser og færdigheder, som forbereder én til voksenlivet (Positive Youth Development)
16 Trivsel - et mangfoldigt begreb Den positive psykologi lægger vægt på positive tilstande, fx flourishing dvs. at fungere frugtbart, i stadig vækst, og robust over for tilværelsens belastninger. Flow, en tilstand, hvor man er så engageret af en udfordring, at oplevelsen af tid og sted glider i baggrunden
17 Trivsel - et mangfoldigt begreb Undersøgelse af 100 skolers hjemmeside I skoleverdenen lægger man ofte vægt på den personlige trivsel den faglige trivsel, udvikling og læring, den sociale trivsel i fællesskaber og den sundhedsmæssige trivsel. dannelse at være omgivet af ansvarlige voksne, der vil dem og ikke svigter
18 Trivsel - et mangfoldigt begreb Undersøgelse af 100 skolers hjemmeside I skoleverdenen lægger man ofte vægt på den personlige trivsel den faglige trivsel, udvikling og læring, den sociale trivsel i fællesskaber og den sundhedsmæssige trivsel. dannelse at være omgivet af ansvarlige voksne, der vil dem og ikke svigter
19 Den Nationale Trivselsmåling: Begrebsafklaring Tre dimensioner af trivsel 1) Velbefindende og tryghed 2) Kompetencer til at klare sig og overkomme modgang 3) Oplevelse af støttende og inspirerende omgivelser Fem dimensioner af undervisningsmiljø, ro og orden 1) Psykosocialt undervisningsmiljø 2) Fysisk undervisningsmiljø 3) Regler og pejlemærker for socialt accepteret adfærd 4) Undgå larm og uro som forhindrer koncentration og læring 5) Undgå kedsomhed
20 Krav til spørgeskemaet Forståeligt og acceptabelt på alle klassetrin (færre og enklere spørgsmål til de 6-9-årige) Afprøvet i nationale og internationale undersøgelser Skal give valide data om de tre hovedbegreber trivsel, undervisningsmiljø, samt ro og orden Skal forstås ensartet i alle grupper Skal give skolen oplysninger, den kan arbejde med
21 Hvorfor lige netop de spørgsmål? Eksempel 1 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? (Altid, For det meste, Nogle gange, Sjældent, Aldrig)
22 Hvorfor lige netop de spørgsmål? Eksempel 1 Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? (Altid, For det meste, Nogle gange, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig kompetence (handlekompetence) Jo højere handlekompetence, desto bedre læring Kan styrkes gennem skolearbejdet Elever synes spørgsmålene er vigtige, acceptable, forståelige Omhyggeligt afprøvede i andre undersøgelser Gode måleegenskaber
23 Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 2 Møder dine lærere præcist til undervisningen? (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig)
24 Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 2 Møder dine lærere præcist til undervisningen? (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig facet af fænomenet ro og orden Har vist sin værdi i de norske målinger Kan styrkes gennem skoleledelse Afspejler effektivt andre facetter af ro og orden Gode måleegenskaber
25 Hvorfor lige netop det spørgsmål? Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure Jeg er god til at arbejde sammen med andre Jeg tør godt sige min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt Eksempel 3 (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig)
26 Hvorfor lige netop det spørgsmål? Eksempel 3 Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure Jeg er god til at arbejde sammen med andre Jeg tør godt sige min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt (Meget tit, Tit, En gang imellem, Sjældent, Aldrig) Måler en vigtig kompetence (social kompetence) Jo højere social kompetence, desto bedre læring Kan styrkes gennem skolearbejdet Elever synes spørgsmålene er vigtige, acceptable, forståelige Omhyggeligt afprøvede i andre undersøgelser Gode måleegenskaber
27 Den Nationale Trivselsmåling 2016 Er du glad for din skole?
28 Den Nationale Trivselsmåling 2016 Er du glad for din skole? 1,1 3,7 43, ,5 Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit
29 Den Nationale Trivselsmåling 2016 Er du glad for din skole? 1,1 3, ,5 Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit 43,7 Signifikant forbedring i forhold til 2015, 3 % flere i den mest positive kategori
30 Den Nationale Trivselsmåling 2015 Er du glad for din skole? 1,1 3,7 43, af spørgsmålene i Den Nationale Trivselsmåling handler om skolen (de sidste 8 31,5 Aldrig handler Sjældent om eleven) En gang imellem 24 af spørgsmålene Tit om Meget tit skolen viser et sådant svarmønster med et overvældende flertal af positive svar og kun få negative svar
31 Fire temaer trækker ned, her er der udbredt misfornøjelse Toiletforholdene Forstyrrelser i timerne Involvering af eleverne Kedsomhed
32 Anden opsummering Trivsel (også skoletrivsel) er et begreb med mangfoldige betydninger og perspektiver Den Nationale Trivselsmåling betoner tre facetter af trivsel: 1) velbefindende og tryghed, 2) kompetencer til at klare sig og overkomme modgang og 3) oplevelse af støttende omgivelser Den Nationale Trivselsmåling viser (ligesom HBSC), at de fleste elever trives godt i skolen. Fire temaer trækker ned: toiletforhold, forstyrrelser i timerne, manglende involvering, og kedsomhed
33 Hvad former skoletrivslen? Sammenfatning af den international videnskabelige litteratur Følgende faktorer styrker skoletrivslen: Stærke lærer-elev relationer Selvtillid / tillid til egne evner Lærernes faglige kompetencer Tydeliggørelse af acceptabel adfærd Aktiv involvering af eleverne Undervisning af høj kvalitet God klasse- og skoleledelse Bevægelse Et godt fysisk undervisningsmiljø
34 Hvad former skoletrivslen? Sammenfatning af den international videnskabelige litteratur Følgende faktorer styrker skoletrivslen: Stærke lærer-elev relationer Stærke faglige kompetencer hos lærerne Tydeliggørelse af acceptabel adfærd Aktiv involvering af eleverne Undervisning af høj kvalitet God klasse- og skoleledelse Elevens selvtillid / tillid til egne evner Bevægelse Et godt fysisk undervisningsmiljø
35 Hvad former skoletrivslen? Nye analyser Skolebørnsundersøgelsen en stor kommune Alle elever i femte til niende klasse, n=3427 Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Næsten alle elever i femte til niende klasse, n=3427
36 Hvad former skoletrivslen? Her benyttes den enkle indikator for skoletrivsel, hvor 81 % af eleverne har god skoletrivsel mens 19 % mistrives i skolen Kvantificering af faktorer der betyder noget for mistrivsel i skolen
37 Hvad former skoletrivslen? X Skoletrivsel
38 Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) Pct. som ikke kan lide skolen 0 Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uening
39 Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) Pct. som ikke kan lide skolen Relativ risiko for ikke at kunne lide skolen: 50 60,7 : 8,8 = 6, Helt enig Delvis enig Hverken eller Delvis uenig Helt uening
40 Elevernes svar på spørgsmålet: Jeg føler, at jeg kan stole på mine lærere (svar fra helt enig til helt uenig) Pct. som ikke kan lide skolen 4,2 6,9 Relativ risiko for ikke at kunne lide skolen: 60,7 : 8,8 = 6, ,0 Helt enig 1,3 Delvis enig 2,3 Hverken eller Delvis uenig Helt uening Effektstørrelse = 6,9
41 Sociodemografiske faktorer Køn: Drenge 1,3 gange større risiko for mistrivsel i skolen end piger Klassetrin: Elever i niende klasse 1,8 gange større risiko for mistrivsel end elever i femte klasse Elever fra rekonstruerede familier har 1,7 gange større risiko end elever fra traditionelle familier Børn fra fattige familier har 1,3 gange større risiko end elever fra velstående familier Danske elever har 1,4 gange større risiko end indvandrere Alt i alt effektstørrelser omkring... 1½
42 Svage sociale relationer Ingen fortrolig kontakt til forældre 2,2 Ingen fortrolig kontakt til venner 1,8 Svag familiefunktion 2,0 Svagt venne-netværk 2,9 Alt i alt effektstørrelser omkring... 2
43 Svag selvopfattelse Lav vs. høj handlekompetence 2,0 Lav vs. høj social kompetence 1,7 Lavt vs. højt selvværd 3,3 Alt i alt effektstørrelser omkring... 2
44 Støj i klassen Næsten altid generet af støj og larm i klassen 1,8 Alt i alt effektstørrelser omkring... 2
45 Helbredsproblemer Mange symptomer 2,6 Daglig hovedpine 2,9 Dagligt depressive tanker 4,0 Dårligt selvvurderet helbred 3,2 Kronisk sygdom 1,7 Funktionelle problemer, fx svært ved at koncentrere sig 4,3 svært ved at sidde stille 3,1 svært ved at tøjle sin vrede 2,0 Alt i alt effektstørrelser omkring... 3
46 Svagt psykosocialt skolemiljø Bliver mobbet ofte 3,5 Elever ikke med til at lave reglerne 3,8 Meget presset af skolearbejdet 4,7 Eleverne ikke involveret i planer 5,1 Alt i alt effektstørrelser omkring... 5
47 Negativ oplevelse af lærerne Ingen voksen på skolen man kan tale fortroligt med 4,4 Føler ikke at lærerne kan lide mig 6,4 Stoler ikke på sine lærere 6,9 Føler sig ikke accepteret af lærerne 7,0 Synes ikke lærerne er venlige 8,0 Synes ikke reglerne er retfærdige 7,0 Alt i alt effektstørrelser omkring... 6
48 Negativ oplevelse af klassekammerater Eleverne i klassen kan ikke lide at være sammen 6,2 Eleverne i klassen er ikke venlige eller hjælpsomme 8,1 De andre elever accepterer mig ikke som jeg er 6,8 Alt i alt effektstørrelser omkring... 7
49 Lav social kapital i skolen Ikke rart at være på skolen 14,3 Føler ikke at høre til på skolen 12,2 Alt i alt effektstørrelser omkring... 12
50 Sammenfatning om effektstørrelser Sociodemografiske faktorer 1½ Svage sociale relationer 2 Svag selvopfattelse 2 Støj og uro i klassen 2 Helbredsproblemer 3 Svagt psykosocialt skolemiljø 5 Utrygge lærerrelationer 6 Utrygge klassekammerat-relationer 7 Lav social kapital 12
51 Tredje opsummering De faktorer, der former skoletrivslen, er først og fremmest faktorer inden for skolen, fx det psykosociale skolemiljø, trygge relationer til lærere og klassekammerater, og skolens sociale kapital Ugunstige sociale forhold spiller en mindre rolle for skoletrivsel (noget særligt for Danmark?)
52 Mental sundhed
53 Sådan vil vi se vores børn, aktive og glade
54 ... og sådan
55 Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene
56 Børn og unges mentale sundhed - en vigtig side af folkesundheden 1. Et vigtigt sundhedspolitisk mål 2. Lav mental sundhed har omfattende konsekvenser for barnet (læring, risikoadfærd) og dets omgivelser 3. Overrisiko for ringe mental sundhed som voksen 4. Omfattende komorbiditet 5. Stigende diagnosticering af og medicinering for mental sygdom blandt børn og unge 6. Mental sundhedsfremme er muligt skolen er en vigtig arena
57 Begrebet mental sundhed WHO og Sundhedsstyrelsen En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber
58 Begrebslig mangfoldighed Wellbeing Psychological health
59 Begrebslig mangfoldighed Wellbeing Trivsel Mental sundhed Psykisk Sundhed Mentalt helbred Psykisk helbred Psykisk mistrivsel Psychological health
60 Mental sundhed: Tre centrale komponenter Oplevelsen af at have det godt, velbefindende God psykosocial funktion, god udvikling Nærende omgivelser (støtte, udfordring, vækstmuligheder)
61 Selvrapporterede psykiske lidelser blandt årige - Depression 3,2 % - ADHD 2,2 % - Aspergers syndrom 0,7 % - Autismespektrum lidelser 0,7 % - OCD 2,7 % - Spiseforstyrrelse 3,1 % Skolebørnsundersøgelsen 2014, upubliceret
62 Psykisk mistrivsel blandt årige 23,6 % af pigerne og 17,3 % af drengene er belastede, har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel 8,1 % af pigerne og 4,2 % af drengene har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel og har demed en meget alvorlig trivselsmæssig belastning Holstein et al. 2011
63 Mental sundhed blandt større børn. Bekymrende at stadigt flere sover for lidt er trætte hver morgen har psykiske symptomer føler sig stressede har lav livstilfredshed bruger lægemidler
64 Pct. med mindst ét psykisk symptom dagligt (HBSC 2010) Due & Rasmussen 2010; Holstein et al. 2011
65 Udviklingen over tid Due & Rasmussen 2010; Holstein et al. 2011; Due et al. 2014
66 Meget store skolevariationer Procent med Pct. mindst som ét psykisk mistrives symptom dagligt i skolen
67 Mental sundhedsfremme virker Betydelig videnskabelig dokumentation. Indsatserne virker bedst, hvis 1) der anlægges et såkaldt Whole School Approach, som involverer alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper i skolen, 2) når der sættes fokus på psykisk sundhed og trivsel i stedet for psykisk sygdom, 3) når indsatsen er langvarig, mindst et helt skoleår, 4) når der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, som inddrager alle skolens muligheder og ressourcer i interventionen. Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: ; Oliver et al. Health Educ 2008; 23:
68 Mental sundhedsfremme virker Betydelig videnskabelig dokumentation. Indsatserne virker bedst, hvis 1) der anlægges et såkaldt Whole School Approach, som involverer alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper i skolen, 2) når der sættes fokus på psykisk sundhed og trivsel i stedet for psykisk sygdom, 3) når indsatsen er langvarig, mindst et helt skoleår, 4) når der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, som inddrager alle skolens muligheder og ressourcer i interventionen. Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: ; Oliver et al. Health Educ 2008; 23:
69 Mental sundhedsfremme virker Betydelig videnskabelig dokumentation. Indsatserne virker bedst, hvis 1) der anlægges et såkaldt Whole School Approach, som involverer alle elever, lærere, ledelse og andre personalegrupper i skolen, 2) når der sættes fokus på psykisk sundhed og trivsel i stedet for psykisk sygdom, 3) når indsatsen er langvarig, mindst et helt skoleår, 4) når der skabes ændringer eller forbedringer i skolens sociale, fysiske og politiske miljø, som inddrager alle skolens muligheder og ressourcer i interventionen. Durlak & Wells, Am J Comunity Psychol 1997; Wells et al. Health Educ 2003; 103: ; Oliver et al. Health Educ 2008; 23: Ligner det PALS? Ligheder og forskelle?
70 Projekt Optur et dansk eksempel Optur bygger på den videnskabelige evidens, WHA-baseret Formålet var at 1) udvikle elevernes sociale og emotionelle kompetencer og 2) reducere den sociale ulighed heri Firedelt indsats: - Undervisning og øvelser for eleverne - Udvikling af lærerstabens færdigheder - Involvering af forældrene - Initiativer til en bedre hverdag i skolen Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115:
71 Projekt Optur et dansk eksempel Optur bygger på den videnskabelige evidens, WHA-baseret Formålet var at 1) udvikle elevernes sociale og emotionelle kompetencer og 2) reducere den sociale ulighed heri Firedelt indsats: 1. Undervisning og øvelser for eleverne, IVAC-baseret didaktik (Investigation; Vision; Action for Change) 2. Udvikling af lærerstabens færdigheder 3. Involvering af forældrene 4. Initiativer til en bedre hverdag i skolen Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115:
72 Effekten af Optur: Kvantitativ måling Spørgeskemabaseret, klasse, to skoler, ét skoleår Social kompetence målt med et index med ni spørgsmål om deltagelse, social kompetence og handlekompetence
73 Effekten af Optur: Kvantitativ måling Spørgeskemabaseret, klasse, to skoler, ét skoleår Social kompetence målt med et index med ni spørgsmål om deltagelse, social kompetence og handlekompetence Tabellen viser procent med høj kompetence før og efter Forældres socialgruppe Høj Middel Lav Før Optur (n=589) 40,0 % 22,5 % 29,0 % Nielsen & Meilstrup et al. Health Education 2014; 115: Efter Optur (n=532) 41,7 % 36,8 % 52,6 %
74 Effekten Erfaringerne af Optur: med Kvalitativ Optur: Kvalitativ undersøgelse Feltstudie: interviews med skoleledelse, lærere, elever og forældre, samt observationer af klasseundervisning og lærergruppernes arbejde med Optur. Analyser retter blikket mod tre områder. 1) interventionens whole school approach 2) undervisning, didaktisk model og undervisningsmateriale 3) implementeringen af interventionen. Nelausen et al. 2011
75 Erfaringerne med Optur: Kvalitative fund Whole School Approach: Langt mere kompliceret at implementere end antaget. Det var vanskeligt at involvere forældrene, at udvikle skolens politiker og igangsætte ændringer i skolernes fysiske miljø. Men opbakning til WHA hos de involverede parter. Undervisningsmaterialet: Meget positiv modtagelse, og bred støtte til den didaktiske model IVAC til styrkelse af elevers handlekompetence. IVAC var vanskelig at implementere. Implementering: Selv i den skole, som gjorde den største indsats, blev Optur ikke gennemført som tiltænkt: Mangelfuld fidelity og for lav dosis. Stærke udsagn om, at selve implementeringen er svær. Nelausen et al. 2011
76 Erfaringerne med Optur: Kvalitative fund Whole School Approach: Langt mere kompliceret at implementere end antaget. Det var vanskeligt at involvere forældrene, at udvikle skolens politiker og igangsætte ændringer i skolernes fysiske miljø. Men opbakning til WHA hos de involverede parter. Undervisningsmaterialet: Meget positiv modtagelse, og bred støtte til den didaktiske model IVAC til styrkelse af elevers handlekompetence. IVAC var vanskelig at implementere. Implementering: Selv i den skole, som gjorde den største indsats, blev Optur ikke gennemført som tiltænkt: Mangelfuld fidelity og for lav dosis. Stærke udsagn om, at selve implementeringen er svær. Kan I genkende erfaringerne Nelausen fra PALS? et al. 2011
77 Projekt Optur genovervejet Vi er stolte over vores undervisningsmaterialer. Vi vil fortsat bygge på den videnskabelige evidens, dvs. samme hovedprincipper Men vi vil skræddersy interventionen til hver skole, har lært at one size fits all ikke duer til den danske folkeskole Meget grundigere rekruttering af skoler, grundigere involvering af mange af skolens personale i en langvarig planlægning Starte med at gennemføre en skoleanalyse for at finde den helt rigtige tilpasning af principperne for netop denne skole Gentænke WSA: Behøver ikke være HELE skolen
78 Fjerde opsummering Mental sundhed er et bredere begreb end trivsel, men med de samme komponenter: Velvære, kompetencer og oplevelse af støttende omgivelser Et stort mindretal af skoleelever har alvorlige tegn på psykisk mistrivsel Der er videnskabelig dokumentation for, at skolebaserede programmer til mental sundhedsfremme har god effekt Men de er svære at implementere og vi har brug for meget mere erfaring og tålmodighed
79 Tak for opmærksomheden
Mental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20.
Mental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk
Læs mereAt sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.
At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. april 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereSundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereHvordan går det med unges trivsel?
Hvordan går det med unges trivsel? Konference om De Stressede Unge Center for Ungdomsforskning, DPU 12. december 2012 Pernille Due 3 former for stress af betydning for børns senere sundhed 1. Positivt
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereUMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering)
UMV-RAPPORT (Undervisningsmiljøvurdering) Marts 2019 Skolen har udarbejdet en UMV der primært basere sig på spørgerskemaer, der vurdere det æstetiske miljø, det psykiske og det fysiske miljø. Med udgangspunkt
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering februar 2017
Undervisningsmiljøvurdering februar 2017 Deltagelsesprocent 4. 6. klasse: 19 elever af 42 7. 9. klasse: 40 elever af 46 Hvilket for 4. 6. klasse giver en deltagelsesprocent på 45 og for 7. 9. klasse en
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereSundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016
Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Dagens temaer Hvilken
Læs mereTrivselsmåling på Elbæk Efterskole
Trivselsmåling på Elbæk Efterskole 27/6-2017 Social trivsel Er du glad for din skole? Meget tit 35 53,8 45 60 80 57,1 Tit 20 30,8 26 34,7 46 32,9 En gang i mellem 10 15,4 3 4 13 9,3 Sjældent 0 0 0 0 0
Læs mereTrivselsmåling i folkeskolen klasse
Trivselsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse q1. Er du glad for din skole? Tit eller meget tit: 60 % Landsgennemsnit: 72 % 5 3 1 29% 21% 43% 39% 31% 23% Er du glad for din skole? 4% 7% 1% 2% q2. Er du glad
Læs mereTrivselsundersøgelse Fjerde til niende klasse
Trivselsundersøgelse 2015 - Fjerde til niende klasse Svarfordeling angivet i procent af totale antal besvarelser. Folkeskoler og specialskoler i Holbæk sammenlignet med landsgennemsnit. Svar afgivet i
Læs mereEfterskoleforeningen 20. Januar 2015
Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, 4.-9. klassetrin Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3
Læs mereSvarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015
Svarfordeling på trivselsspørgsmål, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn, 0.-3. klassetrin, Aalborg, 2014/2015 Svarfordeling, Aalborg Kommune og hele
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Skødstrup Skole, klassetrin Aarhus Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Aarhus Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereResultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 (skolen (alle skoler Køn Dreng 50% (12 51% (37 51% (1.275 Pige 50% (12 49% (35 49% (1.207 Er du glad for din skole? Meget tit 75% (18 54% (39 38% (949 Tit 21% (5 35%
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereTrivselsmåling 2015 Mellemtrin
Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre
Læs mereTrivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune
Trivselsmåling 2015, 4.-9. klasse Varde Kommune Spørgsmål Svarmuligheder Varde Kommune 4-9 klasse 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8%
beelser: 145 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 94,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Øster Hornum Skole, klassetrin Rebild Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Greve Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Randers Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Odense Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereHvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereSpørgeramme til elever i klasse
Spørgeramme til elever i 4.-9. klasse Her kan du se, hvilke spørgsmål og svarkategorier eleverne bliver præsenteret for i trivselsmålingen. Selve besvarelsen af spørgeskemaet skal ske elektronisk. 1 Er
Læs merePRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune
PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Vesthimmerlands Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereTRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune
TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT Faxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning
Læs mere2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune
2016/17 SKOLERAPPORT Ikast-Brande Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde 5
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 87,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereEMMERSKE EFTERSKOLE TRIVSEL 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Emmerske Efterskole, klassetrin Tønder Kommune
EMMERSKE EFTERSKOLE TRIVSEL 201/1 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Tønder Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3
Læs mereTrivsel, forventninger og de unge selv?
Trivsel, forventninger og de unge selv? SUNDHEDSPLEJEN GLADSAXE 20. AUGUST 2018 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 05-09-2018 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 95% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 65,1% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Ærø Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Egebjergskolen, klassetrin Horsens Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Horsens Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af
Læs mereResultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 5A I procent, antal i parentes
Resultatskema: Hvordan har du det? 1 sgruppering=4-6 klasse (skolen (alle skoler Køn Dreng 38% (9 44% (41 50% (1.307 Pige 63% (15 56% (52 50% (1.294 Er du glad for din skole? Meget tit 50% (12 44% (41
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet afdeling, 4.-9. klassetrin Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold...
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%
beelser: 744 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%
beelser: 597 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,8%
beelser: 559 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 217 Svarprocent: 86,8% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I januar og februar 217 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold...
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%
beelser: 757 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Stevns Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9%
beelser: 599 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 89,9% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%
beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2%
beelser: 417 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,2% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28%
beelser: 40 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 28% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning
Læs mereINDLEDNING Nationalt Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE...
Trivselsmåling 2015 Indhold INDLEDNING... 4 Nationalt... 4 Egedal Kommune... 4 BILLEDET AF TRIVSELSMÅLINGEN I EGDAL KOMMUNE LIGGER TÆT OP AF DET NATIONALE BILLEDE.... 4 PÅ 0.-3. KLASSER VISER TO AF SPØRGSMÅLENE
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 93,6%
Område Grenåvej Vest Skoler beelser: 147 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 218 Svarprocent: 93,6% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I april og maj 218 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse
Læs mereSKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Mølholm Skole Vejle Kommune. Trivsel, læring og sundhed 2017
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel, læring og sundhed 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Mølholm Skole Vejle Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning
Læs mereTRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE /17 SKOLERAPPORT
TRIVSEL- OG UMV- MÅLING FOR NORDSJÆLLANDS GRUNDSKOLE 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF, 4.-9. klassetrin Fredensborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Grønnevang skole, klassetrin Hillerød Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Hillerød Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Rosenkilde Skole, klassetrin Slagelse Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereHvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?
Charlotte Overgaard, Lektor i Folkesundhed Institut for medicin og Sundhedsteknologi Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, 5. Sept. 2019 og hvordan er udviklingen? Hvordan ser det ud med unges
Læs mereBilag C.2: Spørgeskema til elever
Bilag C.2: Spørgeskema til elever VELKOMMEN TIL TRIVSELSMÅLING I SKOLEN! Du skal nu i gang med at besvare nogle spørgsmål om, hvordan du har det i skolen. Der er ikke nogen rigtige eller forkerte svar.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6%
beelser: 239 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 86,6% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 79%
beelser: 743 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 79% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2%
beelser: 283 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 84,3%
beelser: 487 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 84,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 63,8%
beelser: 226 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 63,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Årre Skole, klassetrin 5 Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Rødovre Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 3,3%
beelser: 7 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 217 Svarprocent: 3,3% OM RAPPORTEN 1 OM RAPPORTEN I januar og februar 217 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i -1. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Gl Hasseris Skole, klassetrin Aalborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Aalborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereFRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER /19 SKOLERAPPORT. Herfølge Skole, klassetrin Køge Kommune
FRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER 2018 2018/19 SKOLERAPPORT Køge Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Bistrupskolen, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 46,4%
beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 207 Svarprocent: 46,4% OM RAPPORTEN 0 OM RAPPORTEN I januar og februar 207 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-0. klasse i. Denne rapport viser resultaterne
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereSKOLEÅRET 19/ /19 SKOLERAPPORT. Ringe Kost- og Realskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune
SKOLEÅRET 19/20 2018/19 SKOLERAPPORT Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mereSpørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse
Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i 4. til 9. klasse 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for din klasse? 3) Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? Virkelig gode Gode Middel
Læs mereGlostrup Skole Kommune 4-9 klasse
Resultat af trivselsmåling 4.-9.kl. januar-marts 2015 Spørgsmål 1-40 svarkategorier Hele landet 4-9 klasse q1. Er du glad for din skole? Meget tit 29% 25% q1. Er du glad for din skole? Tit 43% 44% q1.
Læs mereELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2%
Business college beelser: ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,2% Business college OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10.
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune
TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold
Læs mere