Hvordan går det med unges trivsel?
|
|
- Frida Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan går det med unges trivsel? Konference om De Stressede Unge Center for Ungdomsforskning, DPU 12. december 2012 Pernille Due
2 3 former for stress af betydning for børns senere sundhed 1. Positivt stress : resultatet af negative påvirkninger af kortere varighed (møde nye mennesker) de normale livsudfordringer som børn vokser og udvikler kompetencer af 2. Tolerabel stress : resultatet af negative, mere intense påvirkninger af forholdsvis kort varighed (eks. skilsmisse) hændelser som børn sædvanligvis kan komme igennem/lære at klare med den rette støtte fra omgivelserne, men som kan føre til skadelig (toxic) stress uden den rette støtte Støttende omgivelser resultatet af voldsomt negative påvirkninger af længere varighed (eks. mishandling, mobning) 3. Skadelig (toxic) stress : Stressorer hændelser som børn ikke selv kan komme igennem selv, som fører til skadelige fysiologiske processer, som f.eks. kan lede til skadelig udvikling af hjernen. Støttende omgivelserne kan til en vis grad kompensere for skadevirkningerne National Scientific Council on the Developing Child; 2005
3 Trivsel et svært definerbart begreb - i denne præsentation: et overbegreb handler om sammenhængen mellem to elementer 1. individets velbefindende/psykosociale sundhed/personlige ressourcer 2. de omgivelser/vilkår/hændelser, som er rammen om individets liv
4 Præsentationens formål I Med udgangspunkt i Skolebørnsundersøgelsen: Beskrive forekomsten af psykisk mistrivsel blandt årige med fokus på de negative aspekter Beskrive udviklingen igennem de seneste år Beskrive variationer i mistrivsel i relation til sociodemografiske faktorer, social integration (venner/forældre) og forskelle mellem skoler Beskrive udviklingen i den væsentligste skolerelaterede stressor: mobning
5 Præsentationens formål II Med udgangspunkt i Unges Hverdag: Beskrive forekomsten af oplevet stress og stressende livsbegivenheder Beskrive variationer i oplevet stress i relation til køn, alder, samt i forhold til venner og forældre.
6 Materiale og metode I Skolebørnsundersøgelsen (HBSC) 2010 Tilfældigt udvalg af skoler, n=75 deltagende skoler Omfatter alle elever i femte, syvende og niende klasse, n=302 deltagende klasser Eleverne udfylder det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema Deltagelsesprocent 86,3, n=4.922 deltagende elever
7 Materiale og metode II Desuden data fra de danske undersøgelser i 1988 (n=1.671), 1991 (n=1.860), 1994 (n=4.046), 1998 (n=5.205), 2002 (n=4.824) og 2006 (n=6.269)... og nogle foreløbige resultater fra 2012 (n=3.975)
8 Rapport fra Sundhedsstyrelsen Red. Anna Paldam Folker Lotte Bælum Mortensen Forfattere: Bjørn Holstein Mogens Trab Damsgaard Pia Wichmann Henriksen Charlotte Kjær Charlotte Meilstrup Malene Kubstrup Nelausen Line Nielsen Signe Boe Rayce Pernille Due
9 12 indikatorer på psykisk mistrivsel 4 spørgsmål om emotionel mistrivsel (symptomer) 4 spørgsmål om relationel mistrivsel 3 spørgsmål om skole-mistrivsel 1 spørgsmål om lav livstilfredshed
10 Emotionel mistrivsel: Procent med mindst ét psykisk symptom dagligt
11 Emotionel mistrivsel: Udviklingen over tid
12 Relationel mistrivsel, et eksempel
13 Skolerelateret mistrivsel, et eksempel
14 Procent som føler sig presset af skolearbejdet % 11-årige % 13-årige % 15-årige Piger Drenge
15
16 Hvor alvorligt er det? De 23,6 % af pigerne og 17,3 % af drengene, som har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, er belastede. De 8,1 % af pigerne og 4,2 % af drengene, som har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel, er endog meget alvorlig trivselsmæssig belastning
17 Ophobning: Procent med mindst tre tegn på psykisk mistrivsel årige 13-årige 15-årige 5 0 Piger Drenge
18 Ulighed efter familieform: Fem slags ulighed! børn og unge i eneforsørger-familier er mest udsat Ulighed efter migration: indvandrere og efterkommere er mest udsatte Ulighed efter forældres socialgruppe: jo lavere socialgruppe, desto mere udsatte Ulighed efter social integration: børn og unge uden fortrolige kontakter til forældre og venner er særligt udsatte Ulighed mellem skoler: i nogle skoler ser eleverne ud til at være særligt beskyttet mod, i andre særligt udsatte for mistrivsel
19 Pct. med mindst et psykisk symptom dagligt efter familiens socialgruppe I (høj) II III IV V (lav) VI (udenfor) 0 Familiens socialgruppe
20 Social integration Har fortrolig kontakt til mindst en forælder Ja Nej Har fortrolig kontakt til mindst én ven Ja De integrerede De kammeratorienterede Nej De forældreorienterede De socialt isolerede
21 Pct. med mindst et psykisk symptom dagligt, efter social integration Piger Drenge Socialt integrerede Forældreorienterede Kammeratorienterede Socialt isolerede
22 Pct med mindst ét psykisk symptom Eksempel på resultat dagligt, skole for skole
23 Sammenligninger mellem de nordiske lande
24 Sammenfatning I Det store flertal af årige har god mental sundhed Et mindretal hver fjerde pige og hver sjette dreng - har tre eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel Et lille mindretal (8 % af pigerne og 4 % af drengene) har fem eller flere indikatorer på psykisk mistrivsel Udviklingen de sidste år er sammensat, noget stiger (fx skolepres og forekomsten af daglige psykiske symptomer), andet falder (fx utryghed i skolen)
25 Sammenfatning II Piger rapporterer flere problemer end drenge Antallet af problemer stiger med alderen Ophobning af mange problemer hos ikke-danske, hos unge fra eneforsørgerfamilier og lavere socialgrupper Ophobning af mange problemer hos unge, der ikke er godt socialt integrerede Store forskelle fra skole til skole
26 Metodemæssig vurdering Stærke sider Stor repræsentativ population Selvrapportering Brug af et internationalt standardiseret spørgeskema Gentagen undersøgelse God intern validitet (målingerne fungerer) God ekstern validitet (ligner tilsvarende undersøgelser)
27 Metodemæssig vurdering Begrænsninger Undersøgelsen siger kun noget om årige Undersøgelsen siger kun noget om den ene dimension af mental sundhed, oplevelsesdimensionen Undersøgelsen har fokus på variationer mellem grupper, ikke variationer inden for grupper Fortsat store udfordringer at konceptualisere og måle trivsel og mental sundhed
28 Et par ord om psykosocial funktion Psykisk funktionsevne, eksempler: hvor ofte man uden grund bliver meget vred (15%) lav self-efficacy (ca. 20%) Social funktionsevne: om man har svært ved at få nye venner (13%) om man ofte kommer i konflikt med andre (14%) om man er god til at arbejde sammen med andre i en gruppe (ikke god: 22%) Samme størrelsesorden som de andre indikatorer, stort overlap med mistrivsel, samme sociale uligheder Skolebørnsundersøgelsen 2012, ikke publiceret
29 Og lidt om mobning en skolerelaterede stressor med konsekvenser for trivsel Første danske tal: HBSC 1998 Mobning Trivsel Due, Holstein, Schultz Jørgensen. Ugeskr Laeger 1999: 161:2201-6
30 Hovedpine og mobning hovedpine ugtl ikke mobbet mobbet nogle gange mobbet ugtl Due et al., Eur J Publ Health, 2005 HBSC 1997/8
31 Hovedpine og mobning ISRA 15 piger BEL 15 drenge ikke mobbet mobbet nogle gange mobbet ugtl Due et al., Eur J Publ Health, 2005 HBSC 1997/8
32 Hjælpeløshed og mobning hjælpeløs ugtl 5 0 ikke mobbet mobbet nogle gange mobbet ugtl Due, Holstein et al. Eur J Pub Health 2005; 15 (2): HBSC 1997/8
33 Hjælpeløshed og mobning ikke mobbet mobbet nogle gange mobbet ugtl ISRA 15 pi AUS 15 dr HBSC 1997/8 Due, Holstein et al. Eur J Pub Health 2005; 15
34 Ugentlig hovedpine og mobning ikke mobbet mobbet nogle gange mobbet ugtl A B-fl B-fr CAN DK GB EST SF F DE GRE GREENLAND HUN ISR LAT LIT N-IRE N PL Rep IRE RUS SCOTL SLOV ESP SE SWISS USA WALES HBSC 1997/8
35 Ensomhed og mobning ofte + meget ofte piger ikke mobbet mobbet nogle gange mobbet ugtl A B-fl B-fr CAN DK GB EST SF F DE GRE GREENLAND HUN ISR LAT LIT N-IRE N PL Rep IRE RUS SCOTL SLOV ESP SE SWISS USA WALES HBSC 1997/8
36 Udviklingen af mobbeforekomsten i danske skoler
37 Forfattere: Line Nielsen Mathilde Vinther-Larsen Naja Rod Nielsen Morten Grønbæk
38 Materiale og metode I Unges Hverdag.: en landsdækkende og repræsentativ undersøgelse dataindsamlingen: fra 2005 til 2007 Internetbaseret selv-interviewing, en gang om året i 7., 8. og 9. klasse svarede på spørgeskemaer på computeren. Undersøgelsen 2006: N=7.965 elever i 8. klasse Undersøgelsen 2007: N=5.279 elever i 9. klasse.
39 Stress mål Stress måles ved spørgsmål: 1. intensitet og 2. frekvens af oplevet stress besvarelser omregnes til en samlet score. Forekomst af belastende livsbegivenheder (fx alvorlig sygdom, tab af nære venner).
40
41
42
43
44 Store begivenheder indenfor det sidste år
45
46 Relation til venner og skole Flere med høj stress blandt dem uden nære venner Flere med medium stress blandt dem med få nære venner Unge med dårligt forhold til deres skole væsentlig højere andel, som er stressede
47 Sammenhænge mellem stress og helbred Stressede unge har: Dårligt selvvurderet helbred Oftere syge Højere medicinforbrug Sover mindre
48 Sammenfatning: Mange unge har været udsat for en eller flere stressende livsbegivenheder Der er en højere forekomst af stressende livsbegivenheder blandt de unge, som oplever høj stress Flere piger end drenge oplever stress eller har været udsat for stressende livsbegivenheder, Forekomsten af stress er hyppigere blandt unge fra familier med lav materiel velstand. I forhold til helbredssymptomer er høj stress associeret med dårligt selvvurderet helbred og højere indtag af medicin I forhold til trivselsfaktorer: høj stress ser ud til at være relateret til få nære venner og manglende interesse fra forældrene
49 Metodemæssig vurdering Stærke sider Stor repræsentativ population Selvrapportering Data kan kobles med cpr numre Longitudinel undersøgelse God intern validitet (målingerne fungerer)
50 Metodemæssig vurdering Begrænsninger Undersøgelsen begrænser sig til en kohorte af 7. klasser Undersøgelsen har et meget stort antal missing mest på skoleniveau Undersøgelsen beskæftiger sig ikke med det andet element af stress, nemlig omgivelsernes støttepotentiale Betydningen af skæringpunkterne i undersøgelsen er ikke gennemprøvet i tilstrækkelig grad
51 Eksempler på andre undersøgelser: DCUM Termometertal CEFU: Når det er svært at være ung i DK Børnerådets Børne unge panel National sundhedsprofil for unge, 2011
52 Tak for opmærksomheden
53
54 Sådan vil vi gerne se vores store børn, glade og aktive
55 ... og sådan
56 Men ofte ser vi dem sådan, lidt sørgmodige og alene
57 Baggrund 1. Mental sundhed er et vigtigt sundhedspolitisk mål (World Health Report 2001; Sundhedsstyrelsens initiativ fra 2008) 2. Ringe mental sundhed har omfattende konsekvenser for barnet psykiske og mentale sundhed i årtier fremover og omfattende konsekvenser for familie og skole 4. Markant stigning i diagnosticering og behandling af psykiske problemer blandt børn og unge 5. Muligt at intervenere
58 Mental sundhed: Et kompliceret begreb Mental sundhed (overbegreb) Oplevelsen: at have det godt God psykosocial funktion
59 Mental sundhed: Et kompliceret begreb Mental sundhed (overbegreb) Oplevelsen: at have det godt, velvære, velbefindende. Engelsk: Well-being God psykosocial funktion, god udvikling. Engelsk: Triving, positive youth development Oversættelsesfejlen: Well-being oversættes til trivsel Men trivsel er meget mere end velbefindende; det handler også om udvikling, vækst og virke, god udvikling gennem barndom og ungdom
60 Mental sundhed: Et kompliceret begreb Mental sundhed (overbegreb) Oplevelsen: at have det godt, velvære, velbefindende. Engelsk: Well-being God psykosocial funktion, god udvikling. Engelsk: Triving, positive youth development Endnu en vigtig dimension: den næring (eller mangel på samme) der kommer fra omgivelserne
61 Rapporten anbefaler vejen frem For forskning Behov for begrebslig afklaring Behov for bedre målemetoder Behov for forskning om baggrunden for mental sundhed Behov for forskning om langtidsvirkningerne af god og dårlig mental sundhed i barndom og ungdom Behov for at forstå de overraskende store skoleforskelle
62 Rapporten anbefaler vejen frem For praksis Behov for at Sundhedsstyrelsen fastholder sin opbakning til indsats for bedre mental sundhed, og at indsatsen følges op i regioner, kommuner og skoler Behov for systematisk afprøvning af metoder til at fremme mental sundhed blandt børn og unge Hente inspiration og lærdom i de lande, som allerede nu har formuleret nationale politikker og planer for bedre mental sundhed blandt børn og unge
Tal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereUnges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016
Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end
Læs mereMENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
MENTAL SUNDHED OG SUNDHEDSFREMME LIVSMOD VIBEKE KOUSHEDE SENIORFORSKER STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED HVAD FORBINDER DU MED MENTAL SUNDHED? MENTAL SUNDHED en tilstand af trivsel, hvor individet kan
Læs mereSociale relationer og fællesskab blandt skolebørn
Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn Temadag for Databasen Børns Sundhed 10. januar 2019 Bjørn Holstein Professor emeritus Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Sociale relationer
Læs mereSundhed og trivsel hos 0-7 årige børn
Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn
Læs mereSundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
Læs mereSkole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013
Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave
Læs mereSociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd
Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereAt sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.
At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. april 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereSkolebørns trivsel i Danmark
Skolebørns trivsel i Danmark PALS konference 2017 om læringsfællesskaber, der fremmer trivsel Aarhus 9. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet Symbiotisk
Læs mereÆndringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund
Ændringer i social ulighed i sundhed blandt børn og unge i de seneste 25 år: Metodiske udfordringer og nye fund Bjørn Holstein, Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 23. marts 2017 Først nogle ord om Skolebørnsundersøgelsen
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Læs mereBØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL
BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL DAGENS HOVEDPUNKTER 1) Børns udvikling positivt og negativtj fr. den klassiske udv.psykologi. En fælles vidensramme på tværs af faggrupper. 2) Samfundsdiagnostic
Læs mereHvordan ser det ud med unges mentale sundhed, og hvordan er udviklingen?
Charlotte Overgaard, Lektor i Folkesundhed Institut for medicin og Sundhedsteknologi Hvordan ser det ud med unges mentale sundhed, 5. Sept. 2019 og hvordan er udviklingen? Hvordan ser det ud med unges
Læs mereMåling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge. Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser
Måling af trivsel og velbefindende blandt danske børn og unge Temamøde i Selskab for Surveyforskning om: Måling af livskvalitet og velbefindende i surveyundersøgelser Bjørn Holstein Statens Ins1tut for
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereStress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten
Syddansk Universitet Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
Læs mereKommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16
Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere
Læs mereLANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater
LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil
Læs mereSocial ulighed i sundhed blandt børn og unge
Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,
Læs mereForældre-barn relationen
Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn
Læs mereKL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)
. KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019 Børn og unges mentale sundhed Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.) Seniorforsker Statens Institut for Folkesundhed Projektchef ABC for mental sundhed
Læs mereSådan står det til med sundheden i Nordjylland
Sådan står det til med sundheden i Nordjylland - hvad kan sundhedsprofiler bruges til? - hvad er social kapital? Tine Curtis Forskningsleder Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Forskningsprogrammer
Læs mereHvorfor er skolen som arena så vigtig
Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk
Læs mereUNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg
UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 1. januar 201, Christiansborg AGENDA BAGGRUND Stigende politisk opmærksomhed på unges psykiske mistrivsel: Socialområdet
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereForældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND
UNGE, MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL - RESULTATER FRA SUNDHEDSPROFILEN 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND Spørgeskemaundersøgelse 1. februar 2017 37.600 inviterede 22.573 besvarelser Gennemført 2010
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereAF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST
AF THOMAS MØLLER LARSEN, JOURNALIST 30 nr. 08 2016 Danmark er atter udråbt som verdens lykkeligste land. Samtidig er befolkningens stressniveau efter alt at dømme i kraftig stigning. Forvirret? Det er
Læs mereMental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20.
Mental sundhed blandt børn og unge Roskilde Kommunes konference om mental sundhed og trivsel bland unge, Roskilde Kongrescenter 20. marts 2017 Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk
Læs mereMinoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske
Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereHvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereKortlægning af mental sundhed blandt børn og unge
Kortlægning af mental sundhed blandt børn og unge April 2016 1 Indledning Arbejdsgruppen for sundhedsprofilen har fået til opgave at udarbejde en kortlægning af mental sundhed blandt børn og unge. Kortlægningen
Læs mereBørn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.
Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet
Læs mereSundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012
Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereMobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11
1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereSundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen
Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk
Læs merePSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-15-ÅRIGE. bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed
PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-1-ÅRIGE bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed 11 Psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige Sundhedsstyrelsen 11. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs merePSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-15-ÅRIGE. bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed
PSYKISK MISTRIVSEL BLANDT 11-1-ÅRIGE bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed 11 Psykisk mistrivsel blandt 11-1-årige Sundhedsstyrelsen 11. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S
Læs mereSkolebørnsundersøgelsen 2018
Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark Redigeret af Mette Rasmussen Lene Kierkegaard Stine Vork Rosenwein
Læs mereFagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland. Ungeområdet: Psykiatri og misbrug
. Fagligt symposium - det specialiserede socialområde 2019 Rammeaftale Sjælland Ungeområdet: Psykiatri og misbrug Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.) Professor MSO Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereDanskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010
Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereUnges mentale sundhed og trivsel. Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed
Unges mentale sundhed og trivsel Veronica Pisinger, Videnskabelig Assistent Statens Institut for Folkesundhed vepi@sdu.dk Viden der skaber folkesundhed Databasen børns sundhed Den nationale sundhedsprofil
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 19.00 19.40 Gruppearbejde klassevis. 19.40 20.25 Opsamling i plenum. 20.25 21.00 SSP Furesø
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereMental sundhed blandt unge
Mental sundhed blandt unge Ungestrategi konferencen 30. april 2019 Tine Curtis, Forskningschef Adj. professor Syddansk Universitet og Aalborg Universitet Men tallene baseres på undersøgelse blandt unge
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...
Læs mereSkoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereMENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september
Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereResultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Læs mereTrivsel, forventninger og de unge selv?
Trivsel, forventninger og de unge selv? SUNDHEDSPLEJEN GLADSAXE 20. AUGUST 2018 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU 05-09-2018 KAREN WISTOFT 1 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger
Læs mereRegions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018
Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse
Læs mereSundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012
Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...
Læs mereForældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret
Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen 11.01.2018 National Institute of Public Health Introduktion Rapporten handler om forældre-barn samspillets betydning
Læs mereNy viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:
Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer Mille Pedersen M: mikp@sst.dk T: 72 22 75 51 Agenda Fælles forståelse af mental sundhed Ny viden og initiativer på området Anbefalinger
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereTemagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013
Temagruppe om mental sundhed Sundbynetværk d. 29. aug. 2013 Mental sundhed er: Relevant for syge og raske Mindre end lykke, men mere end fravær af sygdom. Men fremme af mental sundhed kan give mulighed
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Elise Smiths Skole Dato: Oktober 2011. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2014
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Elise Smiths Skole Dato: Oktober 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en
Læs mereMental Sundhed i Danmark
Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,
Læs mereSundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016
Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Ny viden om spædbørns
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereTrivselsmåling
Trivselsmåling 2015-2016 Formålet med Trivselsmålingen Trivselsmålingen skal give et billede af, hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljøet og ro og orden i klassen. Ud fra denne viden
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Statens Institut for Folkesundhed. Skolebørnsundersøgelsen
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereCenter for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret
Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mereVelkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed
Velkommen til temadag om Kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed Center for Forebyggelse i praksis, KL Understøtter kommunernes implementering af forebyggelsespakkerne
Læs mereUdviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed
UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet
Læs mereUnge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge
ANALYSEPAPIR SEX & SAMFUND UGE SEX JANUAR 2015 Unge vil have forældre og venner på banen for at reducere mistrivsel hos danske børn og unge Danske unge peger i en ny undersøgelse fra Sex & Samfund på forældre
Læs mere