Trivsel, forventninger og de unge selv?

Transkript

1 Trivsel, forventninger og de unge selv? SUNDHEDSPLEJEN GLADSAXE 20. AUGUST 2018 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, DPU/AU KAREN WISTOFT 1

2 Oplæg til diskussion Trivselsbegrebet/diskurser? Forventninger og pres? Trivselsundersøgelser? Anvendelsen af disse? Udskolingssamtaler KAREN WISTOFT 2

3 De nationale mål i skolereformen (UVM, 2014) 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis KAREN WISTOFT 3

4 Undervisningsmiljøet og trivslen (UVM, 2014) Skolelederne, lærerne og pædagogerne skal arbejde med at udvikle undervisningsmiljøet og sociale og faglige trivsel Skolerne skal følge børnenes trivsel (obligatorisk). Skolerne skal have rådgivning om arbejdet med undervisningsmiljø og trivsel så de kan mindske den undervisningsforstyrrende uro og understøtte elevernes sociale og faglige udvikling (UVM, 2014) KAREN WISTOFT 4

5 Så i UVM regi Nationalt mål om at elevernes trivsel skal øges Trivsel bliver målt årligt og offentliggjort blandt andet i Undervisningsministeriets statusrapport Der er udviklet indikatorer til brug for denne måling (Holstein et al.) Der indsamles eksemplariske undervisningsforløb, som skal kunne bruges til rådgivning om trivselsfremme KAREN WISTOFT 5

6 Skolesundhed.dk Hvad måles? Hvad tager vi udgangspunkt i i sundhedssamtalerne? Hvad styrer vores opmærksomhed? Hvilket trivselsbegreb hvilken trivselsdiskurs? Hvilke forventninger - pres/ikke pres? KAREN WISTOFT 6

7 Hvad styrer de unges trivsel og selvværd? KAREN WISTOFT 7

8 Fem videnskabelige synsvinkler (Wistoft, 2012) I. Personlighedsorienteret, hvor det vigtige er den unges almene og personlige udvikling. II. III. IV. Kognitivt orienteret, hvor der fokuseres på den unges opfattelse, forståelse og forventninger til sig selv om omverdenen. Socialpsykologisk med vægt på den unegs sociale samspil med omgivelserne, sociale kompetencer, relationer, aktive deltagelse mv. Sociologisk med vægt på trivselsfremmende vilkår i det omgivende miljø: hjemme, i skolen, i fritids- eller klubaktiviteter, digitale netværk (sociale medier) V. Pædagogisk med vægt på læring og fokus på involverende læreprocesser, hvor der typisk skelnes mellem faglig og social trivsel KAREN WISTOFT 8

9 Pædagogisk trivselsfremme (Wistoft, 2012) På den ene side at leve et godt liv At leve At lære På den anden side at deltage i læreprocesser, der fremme evne, vilje og muligheder for at leve et godt liv KAREN WISTOFT PROFESSOR DPU/AU

10 Trivselsbegrebet i mental sundhedsforskning Karakteristik af den unges egen vurdering af: a) sine sociale tilhørsforhold herunder forhold til kammeraterne og netværk (også digitale) b) om han/hun har nogle at betro sig til (fortrolighed) c) om han/huner omgivet ansvarlige voksne, der giver omsorg, holder aftaler og har tiltro til eleven d) går på en skole, hvor det er godt at være bruges som parametre i forhold til at bestemme en større eller mindre grad af trivsel KAREN WISTOFT 10

11 To diskurser (Qvortrup & Wistoft, 2017) Definition af trivsel Folkesundhedsdiskurs Risikofri og sygdomsfri tilstand. Fokus på både individet og det sociale miljø. Trivsel = ikke mistrivsel. Pædagogisk diskurs Velbefindende, der giver følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft, læring og glæde ved at være sig selv og sammen med andre. Fokus på både faglig og social trivsel. Trivsel = selvvurderet læringsoverskud. Fremme af trivsel Vurderinger af individuel og social virkelighed fx i forbindelse med risikoadfærd, mobning, omsorgssvigt, selvskade, tab eller sygdom. Indsatser ift. bekymrende tendenser. Risikoorienterede kausallogiske interventioner. Involverende interventioner ex aktiviteter, hvor man i dialog med målgruppen sikrer, at de involveres og lærer at tage beslutninger og handle på et kvalificeret grundlag. Evne til at iagttage egne og andres værdier: til at se trivsel fra flere sider

12 Ex folkesundhedsforskning HBSC Mobning (Due et al. 2015) Eleven føler sig usikker, ensom, hjælpeløs, synes ikke selv at han/hun ser godt ud mv. Social ulighed og mobning: fokus på sociale relationer Mobning og tracking til depression (lav social klasse) Randomiserede skolebaserede interventioner Kortlægning af risikofaktorer ramme problemområder effektmålinger Implementeringsgrad og effekt, antagelse: høj grad af implementering høj grad af trivsel KAREN WISTOFT 12

13 Unge profil undersøgelsen (2016) Værktøj i fremtidens trivselsarbejde lokalt, regionalt og nationalt unge (12-25 år) fra 38 kommuner Elektronisk dataindsamling, 2 spørgeskemaer: a) udskolingselever (7.-9. klasse), b) unge år. Spørgsmålene er udvalgt af partnerskabet bag m fokus på at besvarelserne skal kunne anvendes til forebyggende arbejde og forskning. Rapportens fem temaer: mental sundhed, social kapital, rusmiddelbrug, kriminalitet og risikoadfærd, kriminelle ungdomsgrupper. Ambitionen vedr. trivsel: Livstilfredshed Realitet: Risikoadfærd KAREN WISTOFT 13

14 Hvad siger de unge selv? At kunne se mening med tingene At have et positivt selvbillede At kunne indgå i relationer med andre, hvor man føler sig set og taget alvorligt At kunne bruge sine venner og føle sig brugbar At kunne tilpasse sig positivt til andre, til vanskeligheder og til én selv KAREN WISTOFT 14

15 Elevers forslag trivselsmål (Wistoft & Qvortrup, 2016) Ikke kun spørgsmål om risikoopførsel, hvordan det brænder på, dårlige forhold, venner, vaner, svære ting mm. Ikke kun spørgsmål som hentyder til at blive betragtet som svag Men spørgsmål om positive selvbilleder, relationer, livsbetingelser: Brugbarhed gode venner Kritisk bevidsthed især ift. uddannelse Tilpasningsevne fokus på det der lykkes Robusthed fokus på ikke at vælte, når noget er svært Respekt for intimitet/sexliv fokus på det gode og det private KAREN WISTOFT 15

16 Tre typer trivselsforventninger Udefra Indefra Refleksive Unge under pres! Stress Mistrivsel Selvregulering Egne mål Krav fra omverdenen? Forventninger fra flere sider Bevidste valg Værdiafklaring KAREN WISTOFT PROFESSOR DPU/AU

17 Udskolingssamtaler Hvad er realistisk? Hvor vil vi lægge fokusset? Udskoling forældre: hvad er sammenligneligt? KAREN WISTOFT 17

18 Referencer Juni M (2017). Trivselsmålinger viser børns forventninger. Asterisk 84, 4-7. Kjærgaard A (2917). Er stresse den nye børnesygdom? Asterisk 84, Partnerskabet bag ungeprofilundersøgelsen (2016). Ungeprofilundersøgelsen Pilotrapport om danske unges sundhed og trivsel, social kapital, brug af rusmidler samt kriminalitet og risikoadfærd. København: Komiteen for Sundhedsoplysning. Sundhedsstyrelsen (2011). Psykisk mistrivsel blandt årige - bidrag til belysning af skolebørns mentale sundhed. Wistoft K (2012). Trivsel og selvværd i skolen. København: Hans Reitzels Forlag. Wistoft K (2016). Trivsel I skolehaveprogrammet Haver til Maver. MOV:E Børn og unge I bevægelse og læring. Forsknings - og innovationscentret for Idræt, Bevægelse og Læring. Københavns Universitet (4), Wistoft K (2019). Trivsel på tværs teori, begreber og metodegrundlag. I: trivsel et tværprofessionelt anliggende. København: Gyldendal [in print). Wistoft K & Grabowski D (2010). Mental sundhed i skolen. Evidensbaseret grundlag for fremme af børns mentale sundhed. Danmar ks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet. Wistoft K & Qvortrup L (2017). A Distinction of Two Discourses Concerning Wellbeing. MOJ Public Health 2017, 6(2): KAREN WISTOFT 18

19