Elevmateriale. Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg

Transkript

1 Elevmateriale Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg I det følgende elevmateriale er der mulighed for at arbejde med en lang række fag. Ud over historie fx kan nævnes dansk, design, hjemkundskab og idræt. Materialet indeholder ting til inspiration, leg og fordybning. Nyborg Slot som det ser ud i dag 800 år efter dets opførelse Side 1

2 Dan e hof på Nyborg Slot en fo rtæ llin g Østfyn An n o D om in i Den danske konge havde netop sendt bud til sine stormænd og kaldt dem til sig fra nær og fjern til Danehof i Nyborg. Et følge af stormænd nærmer sig nu Nyborg slot, og bagerst i følget sidder ridder Magnus søn: Erik, der for første gang har fået lov til at følge sin far på en af hans mange rejser i kongens tjeneste. Første glim t? Var det virkelig første glim t af Kongens by Nyborg? Erik sad og kiggede spændt frem ad. Bare hans far snart ville kalde på ham, så ville han kunne følge m ed i alle de spændende historier, som blev fortalt blandt de riddere, der red forrest i følget. Erik var nem lig utrolig stolt over at hans far havde kæm pet ved kongens side i et stort slag. Erik havde hørt rigtig m eget om slaget på de kolde vinteraftener, hvor hans far fortalte historier om de gam le dage, hvor han trofast tjente Danm arks konge som ridder på slagm arken. Fra gammel tid var det sådan, at hvis der udbrød krig stod kongens stormænd/riddere klar med militær hjælp. På slagmarken var de i lang tid kongens bedste tropper, som med deres sværd, lanse og rustning var stort set ustoppelige. Som belønning for deres militærtjeneste betalte stormændene/ridderne ikke skat til kongen. Kong Erik Glipping ( ) Ny borg Slot om givet af volde og grave. Side 2

3 Det er i dag ca. 900 år siden, at man fandt på at kæmpe til hest med lanse og skjold. Dengang var ridderen beskyttet af ringbrynje (som var små sammensatte jernringe), en stålhjelm og selvfølgelig det vigtige skjold. I løbet af middelalderen får ridderen bedre og udstyr og fra ca. år 1400 er han helt dækket af stålplader. En sådan rustning kunne veje helt op til kilo. Når han sænkede sin lanse og hesten galoperede mod fjenden, var der stort set intet der kunne stoppe ham. Han var ligesom en moderne tank på slagmarken. Da Erik endelig nåede frem til sin far, fik han et stort chok. Hvad var det? Talte storm ændene virkelig om regnskaber og gifterm ål? Og hvad var det? Var de glade for, at der endelig var fred og ro i riget og at det takket være kong Erik ikke længere var nødvendigt at kæm pe som riddere? Men hvorfor havde Kongen så kaldt dem alle til Nyborg, hvis ikke han skulle bruge dem som riddere i et stort slag? Erik forstod ikke helt, hvorfor det var vigtigt at lære at læse og skrive for at blive en god ridder? Det vigtigste m åtte jo være at være en god krigsm and for sin konge. Det var vel også derfor, at han havde lært at slås m ed våben stort set siden, han havde været gam m el nok til at holde et sværd i hånden. Eriks storebror: Eske var godt nok lige rejst ud på en stor rejse i Europa. Her skulle han lære forskellige sprog og lære, hvordan m an regerede i andre lande og hvilke love, der gjaldt der. Det havde Erik undret sig m eget over, og han kunne ikke rigtig forstå, at det havde noget som helst at gøre m ed at være ridder? Erik var selv født kort tid efter at hans far havde kæm pet i et stort slag for kongen, og når han tænkte lidt over det, havde han egentlig aldrig set sin far kæm pe som ridder. Eriks far styrede altid arbejdet på deres store gods m en rejste til tider også af sted i kongens tjeneste for at snakke m ed andre vigtige konger og herrem ænd. Eriks far snakkede altid om, hvor vigtigt det var for Erik og hans m ange søskende, at de lærte at skrive og regne. Det var også vigtigt, at de lærte at tale forskellige sprog for at de - som deres far ofte sagde: kunne tjene deres land og kon ge på bedste m åde. En ridder fra 1200-tallet i kam p til hest Side 3

4 De danske stormænd koncentrerede sig mere og mere om driften af deres egen jord/landbrug. De var samtidig med til at styre det store apparat, som var nødvendigt for at få Danmark til at fungere. Derfor blev det også nødvendigt, at de gjorde sig gode til både at skrive, læse og forstå andre sprog. Det blev med tiden almindeligt at afslutte sin skolegang med en stor rejse ud i Europa - ligesom Eriks storebror netop var rejst ud på. En ridder måtte kunne mere end at slås, hvis han skulle være en god ridder for sin konge. Foran slottet er anlagt en stor plads, der på m idten skilles af et langt hegn. Erik tænker meget over, hvad det m on kan være? Pludselig hører han sin fars m ænd snakke om, at det er her at den store turnering skal afholdes i m orgen. Erik får helt ondt i m aven af spænding - EN TURNERING så vil han alligevel få lov til at se landets bedste riddere i aktion. Det bliver helt sikkert alligevel en rigtig god tur til Nyborg Slot bryllup eller ej. Endelig dukker Nyborg frem i horisonten. Erik har aldrig set så stor en by. Byen er om kranset af store voldgrave og palisader og ligger helt tæt op af den store borg, hvor kongen venter på Eriks far. Byen er pyntet op til fest, og overalt er der fest og m usik. Der er rigtig m ange herrem ænd i byen og Eriks far hilser pænt til dem alle og Erik forsøger på bedste vis at efterligne sin far. Erik synes pludselig, at han hører en forbipasserende nævne et stort bryllup på slottet. Åh nej tænker han har m in far taget m ig m ed hele den lange vej til Nyborg for at deltage i et kedeligt bryllup og endda m ed folk, jeg slet ikke kender? Middelalderligt turneringsbillede Erik ser dog m åbende på de m ange flotte huse i byen. Mange af husene er bygget i bindingsværk fuldstændig ligesom deres egen herregård. Tæt ved slottet ligger et særligt flot hus, og Erik ser, at riddernes væbnere har travlt med at bringe rustninger til sm edjen. Hvad er nu det tænker Erik har kongen alligevel kaldt Eriks far til sig for at tale om en kom m ende krig? Side 4

5 Turneringer blev fra gammel tid set som nødvendig krigstræning. Det var samtidig et sted, at ridderen kunne vinde berømmelse og hæder fuldstændig som moderne sport er det i dag. Det var ikke helt ufarligt at deltage i en turnering. Man kender til mange tilfælde, hvor folk døde af at deltage. Det var dog normalt at bruge stumpe våben, dvs. at lanserne ikke var spidse. Læs mere her: Etting, Vivian: Riddervæsen, Krigskunst og turneringer i Danm arks m iddelalder. Nykøbing Falster Olsen, Rikke: Riddertid og rom antik. København Der kendes dog også eksempler på, at man brugte spidse lansespidser. Sådan viste man nemlig, at ridderen turde at kæmpe og udsætte sig selv for fare. Her mente man, at der var endnu mere hæder og ære forbundet med turneringen. Ved Nyborg Slot lå der en stor turneringsplads, der stadig kan fornemmes foran slottet, selvom den i dag er skjult af parkeringspladsen foran rådhuset. Når der blev holdt Danehof i Nyborg blev der truffet vigtige beslutninger og styringen af landet blev diskuteret, men der var også plads til ridderlege og andre festlige begivenheder. Side 5

6 Gamle kort og billeder Nyborgs udseende har ændret sig meget igennem byens mange hundrede år gamle historie. På gamle kort kan man se byens middelalderlige udformning med voldgrave, fæstningsvolde m.m. I det følgende gives et eksempel på, hvor man rigtig kan se den gamle by. Nyborg i tiden omkring 1659, hvor by og slot er omgive voldgrave og fæstningsvolde. gtige Det ældste bevarede billede af Nyborg Slot og by fra ca Side 6

7 Et moderne bykort På et moderne bykort kan man se, at der stadig er bevaret rigtig meget af byens gamle udformning med volde og grave. Side 7

8 Madopskrifter Middelalderen og renæssancens mad var noget anderledes end i dag. Herunder er gengivet en række opskrifter, der kan være sjove at lave på skolen som optakt til besøget på Nyborg Slot. HØNS MED PEBERROD (original tekst) Høns met Pebberrod. Suid først Hønset i reent vand at det bliffuer smuck mør oc bløt Tag Pebberroden oc skær den i smaa Stycker eller riff den paa et riffuejernstød en haandfuld skalede mandel oc meng der iblandt giør saa dette til maade icket fortynt eller fortyckt. Leg saa bagede simleskiffuer paa et Fad leg Hønset der offuer oc giff saa denne Pebberrod der offuer Ingredienser: 1 stor kylling 15 cm peberrod 100 gr. Smuttede mandler Hønsefod 75 gr. Smør Hvedebrød i skiver Kyllingen koges til den er mør. Mandlerne blendes fint, til sidst med den fint revne peberrod; kom smørret i og spæd med den stærkt indkogte hønsefond. Sovsen skal være som en tyk sej pasta. Den må ikke løbe. Pil kødet af kyllingen. Brødskiverne ristes og dækkes med kødet, som igen dækkes med mandel-peberrodssovsen. En kok fra 1500-tallet Side 8

9 Kager af marcipan (original tekst) Marßipan at bage. Stød skalede Madel i en Morter Giff der vnder huit sucker oc Rosenvand og stød dette vel med huer andre at det ey bliffuer fortyndt men smuck tyck Stryg dette paa affladsblade en finger tyck, smuck jeffnt som et Trætellercken Leg det i en kaaberpanden som er smuck tør Giør det under en sact Ild oc offuen paa et Kaaberlog oc offuen paa samme Log ocsaa en sact Ild Lad det saa bagis. Naar det er bagit saa ret an oc bes det met Coriander Anijß etc. Ingredienser (til 7-8 personer): 500 gr. Rå marcipan 250 gr. Flormelis 1 spsk. Rosenvand 1 æggehvide Rigeligt stjerneanis/koriander til drysning 1-2 æggehvider, let piskede til pensling Ælt marcipanen med sukker, æggehvide og rosenvand til en tyk, ensartet masse. Bred massen ud med en tykkelse på 1½ cm. på bagepapir og stik kagerne ud med en cirkelrund udstikker (ca. 10 cm. i diameter). Pensl med æggehvide og strø rigeligt pulver rneanis eller koriander på kagerne (lav evt. halvt af hver slags). Pensl efter med mere æggehvide. Bag ved 180 til de bliver gyldne ca. 15 minutter. Indbagte pærer (original tekst) Pæremoß. Skal pærerne giør en tynd dey aff Meel oc Eg Søl pærerne i denne dey og bag dem vel i Smør at de bliffue smuck brune Giør der offuer et brunt saad ag Vijn og Peberkage og giff alle slags specerj der vdi huad du vilt Ingredienser: Dej: 250 gr. Mel 4 æg 3-4 dl. Vand 1 tsk. Salt 100 gr. Sukker Sovs: ½ dl. Vand + ½ dl. Hvidvinseddike evt. smagt til med lidt sukker (originalopskrift siger hvidvin = 2 dl., der koges ind til det halve). 1 dl. Pebernødder Lidt krydderier, f.eks. ingefær, kardemomme Evt. lidt smør Pærerne skrælles og dyppes i en tynd dej sammenrørt af de nævnt ingredienser. Steges gyldne i rigeligt smør og vindruekerneolie. Dryppes af på fedtsugende papir. Pebernødder eller andre krydrede brune kager blendes og røres i blandingen af eddike og vand. Tilsmages med f.eks. ingefør og kardemomme og røres evt. med lidt smør. Serveres lunt til pærerne. Side 9

10 Håndarbejde Herunder finder du eksempler på ting, som du/i selv kan lave i klassen forud for besøget på Nyborg Slot: Lav dit eget sværd: Lav din egen rosenkrans: -ellerrosenkrans_189004_susa3006.pdf Side 10