Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.
|
|
- Sidsel Axelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et sted på Sundeved. Det plejer jo at være tårnfalke, som sidder her, og som ofte yngler i de redekasser, som er hængt op på en del af elmasterne. Men denne fugl virkede noget mørk og mere korthalet. Ved at hæve kikkerten fik JT bekræftet sin anelse det var en lærkefalk. Og ved at flytte kikkertfeltet en smule kom der sørme en hel redefuld dunede falkeunger til syne siddende i en gammel kragerede i masten et par meter fra den gamle fugl! Dermed er det for første gang konstateret i Danmark, at lærkefalken yngler i elmaster! Det er dog et ret almindeligt fænomen flere steder i Tyskland, Frankrig og Holland, så det var vel ikke en egentlig overraskelse. På den måde var det ventet, at denne meget sjældne ynglefugl også her i landet måtte kunne finde på at yngle i elmaster. Men hvem tænker på det, og hvem kigger specielt efter når man ser en forladt kragerede i en elmast? Men det gør vi nu! Og spændende og interessant var det jo. To dage efter sit fund sad JT med teleskopet et stykke fra masten og fulgte med i hvad der skete ved reden. Dette at reden lå helt åbent, gav jo hidtil ukendte muligheder for at se hvad der foregik hos falkefamilien. Da der i forvejen var en del trafik i nærheden, reagerede falken ikke
2 særligt på vores tilstedeværelse, ja den ignorerede nærmest mennesker hvis bare vi blev omkring m fra elmasten. Den voksne fugl som konstant var hos eller inden for synsvidde af de 3 unger i reden, var uden tvivl hunnen. Hos lærkefalken er arbejdsfordelingen meget skarp mellem de to køn. Hunnen er altid i redens nærhed, og passer og forsvarer ungerne. Hun fanger lidt insekter i den umiddelbare nærhed, mens hannen jager flere km væk fra reden, og især fanger småfugle, som den bringer til hunnen. Denne får gerne byttet overleveret fra hannen i luften, og fodrer herefter ungerne med byttet. Men hun skal jo også selv have noget føde ind i mellem, og det sørger hannen også for. Kun visse mastetyper er egnede I de følgende dage fandt JT hurtigt ud af, at ikke alle elmaster egner sig til kragereder. Men i de mastetyper der gør, finder man ofte flere kragereder i nærtliggende master. JT fulgte derpå den mastelinie hvor første rede blev fundet, og ca. 6 km herfra i nordlig retning blev der fundet endnu en rede med lærkefalkeunger, dvs. også på Sundeved. Efter et par tips fra vores side fandt Per Bomholt fra Kolding en uges tid efter en rede med 3 flyvefærdige unger et sted i Christiansfeld Kommune. Vi fandt altså i alt 3 kuld lærkefalke i mastelinien fra Sønderborg til Kolding Fjord. Flere efterfølgende gennemsøgninger viste ikke flere kuld i denne masterække, dog kan enkelte par uden ynglesucces være blevet overset. De andre mastetyper i det østlige Sønderjylland kan kragerne ikke bygge rede i (redematerialet kan ikke sidde fast), men længere vestpå ses igen forskellige mastetyper, hvis konstruktion giver ravne og krager mulighed for at bygge reder. Men tilsyneladende ligger områder vest for israndslinien (højderyggen) udenfor lærkefalkenes udbredelsesområde. Skæbne I Men nu tilbage til den først fundne rede med hunnen og de 3 unger. Om morgenen d. 31. juli blev der iagttaget i 1½ time uden at hannen kom og fodrede, og i løbet af de næste 14 dage blev der i alt obset ca. 20 timer ved reden uden at hannen blev set endsige tegn på dens eksistens. Vi må derfor gå ud fra at hannen er omkommet. Den kom ikke med noget føde overhovedet, selvom hunnen konstant holdt udkig, og ungerne tiggede efter mad. Resultatet blev, at der ugen efter (6. august) kun var én unge tilbage. Der har formentlig ikke været føde nok, når hunnen Lærkefalkehun med tiggende unge ved rede i elmast 3. august Foto: KD
3 kun kunne skaffe insekter (primært guldsmede) i redens nærhed. Dertil kom det voldsomme regnvejr d. 5. august, hvor det regnede uafbrudt i 12 timer på egnen. Dette langvarige regnvejr kan nemt tænkes at have været udslagsgivende for, at 2 af de 3 i forvejen underernærede unger desværre døde. Men hunnen klarede altså at fodre den sidste unge op, og den forlod reden d. 13. august. Herefter holdt den til i trægrupper i nærheden, og blev sidst set sammen med hunnen i en elmast et stykke fra redemasten d. 28. august. KD fotograferede i hele denne periode reden og livet omkring den. Idet selve redemasten stod i åbent terræn, kun omgivet af kornmarker og nogle nærliggende veje, var der ikke meget skjul at finde til at observere og fotografere fra. Her var bilen som skjul en god løsning som fungerede perfekt, idet falkene overhovedet ikke tog notits af KD s tilstedeværelse. Det meste af dagen sad hunnen og spejdede ud over terrænet fra højspændingsmastens ene udlægger, ca. 15 meter fra reden, men havde derudover 2 andre siddepladser som var hendes favoritter. Et på en gren i et udgået træ i et læhegn ca. 150 meter fra redemasten, og en på en højspændingsmast, omkring 300 meter fra reden. En lille sjov detalje. Under vores observationer af reden oplevede vi ofte, at især ringduer satte sig på masten eller på de strømførende kabler i umiddelbart nærhed af reden, uden at hunnen gjorde tegn til at ville jage dem væk. Hunnen har her åbenbart vurderet, at ringduerne ikke udgjorde nogen potentiel fare for dens afkom. Ind i mellem, når ungens tiggeri blev for hektisk, fløj hun ud over det åbne terræn og vente efter få øjeblikke tilbage med et insekt i fangerne eller næbet. Byttet var som regel en guldsmed, og faktisk blev hun ikke set komme med anden form for bytte i de godt 20 timer i alt vi observerede på stedet. I august måned når himlen er hel eller delvis skyfri kan temperaturen være meget omskiftelig med især meget lave temperaturer i natte- og morgentimerne. Sådanne kolde morgener oplevede vi flere af i den 14 dags periode hvor vi observerede på reden. Temperaturfaldet gjorde ofte, at hele området lå indhyllet i en tæt dis som resulterede i, at hunnen ofte måtte vente i timevis tålmodigt på, at solens første varme stråler langsomt opløste disen og fik insekterne på vingerne, før hun kunne starte på dagens jagt. Jagtformen var meget fascinerende at se på. Som regel fløj hun fra masten i lige linie hen til et levende hegn langs med en af de nærliggende veje, hvor koncentrationen af
4 de store guldsmede, eksempelvis stor blå mosaikguldsmed (Aeshna cyanea), givetvis har været størst. Herefter kunne man til tider opleve en luftakrobatik fra falkens side med skarpe drej og lodrette dyk, som selv ville kunne få en ung kåd vandrefalk til at blegne. Jagten tog ofte kun få sekunder, hvorefter hun fløj hjem til ungen med byttet. Af og til steg hun dog også højt til vejrs på himmelen og fortærede byttet selv. Skæbne II Forløbet i den anden elmast 6 km der fra var også ret dramatisk. Reden blev opdaget d. 30. juli, hvor hannen lige før mørkningen kl kom med natmaden til hun og unger. D. 7. august var reden pludselig tom, og der sås ingen unger på elmasterne eller i træer i nærheden, men forældrefuglene især hannen - varslede energisk, da vi nærmede os masten. Lige forinden havde den afleveret en lille fugl til hunnen, som nu fløj rundt med byttet i kløerne. Efter halvanden time havde vi stadig ikke set noget til ungerne, og tænkte at de nok var gået tabt. Til sidst gik vi hen under selve redemasten. Og minsandten om der ikke her i kornet nedenfor denne sad en flyvefærdig falkeunge og baskede med vingerne. Den kunne tilsyneladende ikke lette nede fra kornet. Vi hjalp den op på masten, ved at række en pind hen til den som den straks kravlede op på. Nu var den da i 2 m højde i sikkerhed for ræven, og de gamle kunne se den. Men straks efter lettede den fra masten, og fløj over i et buskads, hvor den landede på en klumret facon. Lidt efter opdagede vi en søsken på jorden også flyvefærdig, men desværre død. Dødsårsagen kunne ikke umiddelbart fastslås; men måske havde det voldsomme vejr et par dage før også her gjort sig gældende, (se ovenfor). Dette kunne også være årsagen til at ungerne var landet på jorden lige under reden, i stedet for at sætte sig på selve masten eller i træer, da de forlod reden. Men parret og den enlige overlevende unge klarede sig fint og blev set i området frem til begyndelsen af september. I reden ved Christiansfeld var der i øvrigt ingen problemer, og alle 3 unger var flyvefærdige omkring d. 8. august. I de følgende uger var de i fuldt vigør i området. Den døde Lærkefalkeunge under masten 7. august Foto: KD Redehabitat: stålmaster i kornmarker Ved alle 3 reder i elmasterne var det i øvrigt karakteristisk, at de var placeret i kornmarker i stærkt intensivt drevne landbrugsområder. Ikke skyggen af en god
5 fuglelokalitet eller et andet område i nærheden, som man kunne forestille sig var et godt yngleområde for lærkefalken. Der er med andre ord tale om steder, som ingen fuglekigger normalt ville undersøge for evt. interessante fuglearter. Og der er begrænset føde at finde i redernes umiddelbare nærhed. Men det er også karakteristisk, at hannen finder næsten alt byttet i særlige jagtmarker, som ligger flere km væk fra redeområdet. Lærkefalkehunnen holder udkik fra et træ nær reden. Foto: KD Sådanne redeplaceringer i elmaster ligger i sagens natur meget udsat for vind og vejr: bagende sol, kold blæst og regn. Men tilsyneladende kan fuglene normalt klare disse forhold, og faktisk har undersøgelser i Alsace i Frankrig vist, at reder i elmaster producerer flere flyvefærdige unger pr. kuld end traditionelt placerede reder i træer. Måske spiller det køligere klima i Danmark negativt ind her. Udenlandske kilder nævner at lærkefalkene i stigende grad flytter fra skovene, og vælger yngleplads ude i det åbne land for at undgå hovedfjenden duehøgen (og hvor den store hornugle forekommer, også denne). Desuden kan måren ikke klatre op til en rede i en elmast. Analyser af reder placeret i træer har vist, at falkene altid vælger en rede, typisk en brugt krage-, ravne- eller anden rovfuglerede, som er placeret så højt som muligt i området, og hvorfra den rugende hun kan se flere km ud i landskabet i det mindste i en eller to retninger. Dette er åbenbart en betingelse for fuglene redevalg, og her
6 kommer elmasterne ind i billedet. Hunnen kan her altid se en mulig fjende nærme sig, ligesom den har styr på om hannen nærmer sig med føde. Vi håber at denne historie har givet anledning til, at læserne til næste år husker at kigge op i elmasterne, hvis der er kragereder eller sjældnere ravnereder. Er der reder at se, kan man altså i visse egne også være heldig at finde et lærkefalkepar. Normalt beklager fugleelskere sig over de grimme elmaster i landskabet, som har mangen en storks død på samvittigheden, og det vides også med sikkerhed, at det af og til går ud over unge uerfarne havørne, som flyver mod de kraftige elledninger med døden til følge. Men paradoksalt nok kan elmasterne altså, som vi her har set, også fortælle gode fuglehistorier. Lærkefalken på Als og Sundeved Undersøgelser af lærkefalken som dansk ynglefugl siden 1998 i regi af DOF s projekt om truede og sjældne ynglefugle ( DATSY-projektet ) har i øvrigt vist, at Als og Sundeved er det bedste område i hele landet for denne art. Siden 1998 er der her fundet mellem 3 og 6 sikre par årligt, og dertil kan nok regnes nogle få oversete par var et godt år i hele landet med 6 sikre par på Als/Sundeved. På landsplan i alt er der konstateret 15 sikre og 4-5 mulige par i 2005, hvilket er det største antal registreret i over 50 år. De øvrige par findes i Sydjylland, Langeland, Lolland-Falster, Sjælland og på Bornholm, altså alle i den sydlige halvdel af Danmark. Det er tanken at de indsamlede ynglebiologiske oplysninger skal samles i en større artikel på et senere tidspunkt. Jesper Tofft er DOF s artskoordinator for ynglende lærkefalk, og modtager med tak alle oplysninger om ynglende lærkefalke eller tegn på samme. Læs f.eks. mere om lærkefalken som ynglefugl på DOF s hjemmeside under DATSY-Projektet. Kontakt gerne JT direkte: tlf eller ravnhoj@12move.dk Det er bl.a. master af denne type kragerne bygger rede i og dermed også giver mulighed for Lærkefalken. Foto: KD
Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereI 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne.
Ringmærkning af havørne-ungen på Tærø 2009. I 2008 blev de første havørne ringmærket i Danmark som led i et internationalt ringmærkningsprojekt for havørne. I år blev parret på Tærø udset til at få ringmærket
Læs mereProjektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.
Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereYnglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel
Ynglerapport 2013 Havørnene i Vrøgum-Filsø Foto: Svend Bichel Jens Rye Larsen august 2013 Forord Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle - ikke kun ornitologer. På Ørnens
Læs mereSkemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Læs mereHer er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.
Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger
Læs mereHver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han
1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver
Læs mereVandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015
Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereHavørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015
Havørneparret i Det Midtjyske Søhøjland Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 16. august 2015 For 6. år i træk er er en ny generation af havørne fløjet fra reden i Det Midtjyske Søhøjland. Gammel havørn
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereInteressante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002
2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,
Læs mereHar du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereTænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande
Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereLighthouse Highlights - september, 2019 Sådan fanger man en skarv - om na?en
Lighthouse Highlights - september, 2019 Vi har lige *lbragt en uge som gæster på Skagen Fuglesta*on, hvor vi boede i lejligheden i fyrbygningen. For os var det en helt ny verden at kigge lidt ind i, og
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereTrækfuglespillet. Introduktion
Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt
Læs mereEndnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på
Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,
Læs mereLærkefalken i Århus amt Historisk baggrund
Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe
Læs mereI en kokos nøddeskal. Mathias Sanderhage og William Smed
I en kokos nøddeskal Af Mathias Sanderhage og William Smed INT. SFO, FÆLLESRUM - EFTERMIDDAG FADE IN: Ludwig sidder alene ved et bord og tegner fugle. ULTRANÆR/POV: Ludwigs hånd tegner fugle med oliefarver,
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mereIntroduktion til Historiekort
Introduktion til Historiekort Formålet med Historiekort (Story Cards) er, at udvikle børns forståelse af grundlæggende sproglige begreber og at støtte udviklingen af talesproget. Historiekort indeholder
Læs mereEksempler på historier:
Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der
Læs mereFugle i naturen. 05.06.16 11.06.16 I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye
Fugle i naturen 05.06.16 11.06.16 I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye Mærk vingesuset fra nogle af naturens mest fascinerende skabninger, få en flyvende start
Læs mereHelt tæt på ynglende lille præstekrave
Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereLærkepletter. Sanglærken synger i lærkepletterne. vfl.dk
Lærkepletter Sanglærken synger i lærkepletterne 2013 vfl.dk Foto: Lars Holm Hansen, DOF Vestjylland. Lærkepletter midt i marken. Titel: Lærkepletter Forfatter: Cammi Aalund Karlslund Udgave: 1. udgave,
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereDovrefjell og Snøhetta i Norge 1999
Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste
Læs mereHelgoland i den Tyske Bugt
Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet
Læs mereInversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen
Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne
Læs mereTur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015
Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter
Læs mereHalloweendansk. Navn: Klasse: skoleskabet.dk
Halloweendansk Navn: Klasse: 1 Den første flyvetur Skriv denne historie færdig. Skriv tillægsord på linjerne, og gør historien så uhyggelig som muligt. Heksen Astra skulle på sin første flyvetur. Hun havde
Læs mereBestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for
Læs mereAqipi den lille hjælpeånd
Naja Rosing-Asvid Aqipi den lille hjælpeånd milik publishing Langt oppe mod nord boede engang en åndemaner på en lille boplads. Han havde ganske særlige evner. Han kunne se og høre ting, som var skjult
Læs mereMoskusoksejagt på Grønland
Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves
Læs merePå træk med ryleflokken
Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereVinter på HUNDESTED HAVN
Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har
Læs mereEfterårstræk på Stevns
Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereStreng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne
Streng udvælgelse samt tålmodighed med ungerne Af Verhecke Marc - Foto Degrave Martin Oversættelse/research Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Denne artikel er stillet til rådighed af: http://www.pipa.be/
Læs mereStor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereIdemappe. Humlebien i øldunken. Strandlyst
Når du vil formidle f.eks. biologisk viden og sammenhænge, er den mundtlige fortællings kunst et godt redskab. Den har en stor pædagogisk værdi, da den giver mange muligheder for at fascinere både børn
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereMellemdistancemester SPORT -Sektion 12.
Tekst : Peter Knudsen Foto : Jørgen og Tim Mellemdistancemester SPORT -Sektion 12. Jørgen og Tim 0148 Hedehusene Det er ikke første gang, at makkerparret Jørgen og Tim (far og søn) vinder et mesterskab.
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereEn begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland.
Sjælland Rundt d. 2. juli 2011. En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland. Det var noget af en prøvelse ca. 700 ryttere blev sat på til dette års udgave af Sjælland
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFUGLE I BYEN. Lærervejledning
FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for
Læs mere0 Indhold. Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1.1
Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A179 Version: 1.1 Oprettet: 31.01.2017 Gyldig fra:
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereHalvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide
Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort
Læs mereLavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)
Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,
Læs mereDen røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3
DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.
Læs mereOnsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1
Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Vinter Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når vinteren rigtig får fat er der en lang række fugle, som trækker syd på. Samtidig får vi besøg af en masse fugle nordfra, som
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereHavenisserne flytter ind
Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det
Læs mereVejen til Noah og overdragelsen af ham!
Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,
Læs mereJagttur den 16. maj 2012
Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereFlotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.
Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Lørdag den 1. juni blev Retriever Klubbens DM for hold afholdt af Region Østjylland på Fussingø, ved Randers. Det fynske hold bestod i år af: Anette Hussmann med
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mereProjekt Hedehøg 2011
Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mere