Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund"

Transkript

1 Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe nogen år har været mere end 15 par. I dag kan bestanden formentlig tælles på een hånd. Så alle ynglefund påkalder naturligvis stor opmærksomhed Baggrunden for denne artikel er et nyt ynglefund gjort i Århus amt. I denne forbindelse skal der gøres status for arten som ynglefugl i landet og i særdeleshed i Århus Amt. I Dansk Ornitologisk Forenings ROVFUGLEGRUPPE har der været debatteret, om de få kendte ynglefund skyldes en reel lille ynglebestand, eller at Lærkefalken lever ret ubemærket og derfor er vanskelig at registre som ynglefugl.. Iagttagelser omkring og ved ynglested kan blandt andre forhold være med til at kaste lys over Lærkefalkens adfærd, der forhåbentlig kan bidrage til kortlægning af artens biotopkrav og forekomst. Adfærd m.m. Lærkefalken er udbredt i størstedelen af Europa, men i de nordligste områder optræder den kun som en fåtallig lokal ynglefugl. I Danmark finder forårstrækket primært sted i perioden med. maj - pr. juni og efterårstrækket i august - september. De fleste fugle ses i forbindelse med varme sydøstlige vinde. I Århus amt træffes arten årligt om foråret ved Gjerrild Nordstrand og næsten årligt ved Moesgård. 23 ex. den ved Gjerrild er største antal pr. dag i Århus amt. Som ynglebiotop foretrækker Lærkefalken lysåbne skove, lysninger og gerne i tilknytning til søer og andre typer vådområder. De sjællandske Lærkefalke yngler således alle nær søer. Lærkefalken er i luften betydelig hurtigere og mere målrettet i sin flugt end Tårnfalken. En adfærd, der sikkert er medvirken til, at det er vanskelig at registrere ynglepar. Lærkefalken er også den mest elegante af vore ynglende rovfuglearter. Det er en fugl, der ikke alene er tilpasset til at fange lærker og andre fuglearter, men også til så hurtige dyr som guldsmede i luften. Mulighederne for at registrere Lærkefalken i yngletiden er i høj grad bestem af vejrforholdene og muligheden for at overskue større områder. Udenlandske undersøgelser viser nemlig, at arten, når der er fint vejr, kan fange insekter op til 30 gange i timen, men derimod kun 3-4 fuglefangster pr. dag. Ynglebestanden i Danmark Indtil midten af 1800-tallet var Lærkefalken ret almindelig ynglefugl i landet. Men i de sidste godt 100 år har arten været fåtallig ynglefugl. Bestandsvurderingen er oftest gjort på grundlag af fugle, der flere gange i yngletiden på potentielle ynglebiotoper. Redefund og par set med unger er afgjort en sjældenhed. Weibülls (1911) fund af hele 9 reder i Nordsjælland i 1909 hører absolut til en undtagelse og kunne tyde på en god ynglebestand i området. Landsbestanden angives omkring 1950 til ca. 9 ynglepar, men vurderes til par (Donark 1953) (fig.1). I Atlasperioden var der kun sikre ynglefund i 3 kvadrater (Dybbro 1976), og bestanden blev anslået til 5-10 par. Dybbro (1978) siger 4-8 par. Herefter angives bestanden at have været ret konstant med omkring 10 par til sidst i 1980 erne (Malling Olsen 1992). Ifølge DOF s Rovfuglegruppe har der næppe været år herefter med mere end 5 sikre ynglepar i landet.

2 Ynglebestanden i Århus amt Ynglebestanden i Århus amt er afgrænset til lokale områder (fig.2). Som det i det følgende fremgår, er langt de fleste sikre og sandsynlige ynglefugle kendt fra perioden Dertil kommer, at i perioden blev en del fugle skudt i Århus amt, hvor tidspunktet (aug.-sept.) indikerer, at der blandt disse måske også har været lokale ynglefugle. Det skal ses i sammenhæng med, at Lærkefalken givet dengang som i dag, er en sjælden trækgæst om efteråret i Østjylland. I det efterfølgende nævnes sandsynlige eller sikre yngleforekomster i Århus Amt. Randersegnen Syd for Randers ret sjælden hvor kuld er kendt fra Clausholm Ynglede ca i Gjessinggård Skov og en skudt her 1948; ynglede måske her indtil Djursland På Djursland har arten ynglet omkring år 1900 ved Skaføgård og muligvis ved Gjerrild frem til 1930 erne. En gammel han skudt i yngletiden (Benzon) på Norddjursland var givet en lokal ynglefugl.

3 Århusegnen I perioden ses Lærkefalk 4 gange i området mellem Tåstrup sø og Brabrand sø, men uden tegn på yngleforekomst. Et eksemplar blev set ved Kysing Fjord den og en ved Stubbe sø. Søhøjlandet

4 Dybbro (1978) skriver:.. i de første årtier af 1900-tallet stadig mindre lokalbestand... i Midtjylland. Et par Kompedal Plantage Flere observationer fra Silkeborgområdet i årene , men uden sikre ynglefund. En set ved Lemming. Poulsen (1938) omtaler Lærkefalken som ustadig ynglefugl i og ved Silkeborg Nordskov og Hårup-Resenbro fra 1932 og følgende år. Redefund er gjort i Palsgård Skov, Silkeborg Sønderskov 1926, Sepstrup Krat 1927, Salten Langsø i 1929 og 1930 samt flere observationer i området , som kan være lokale ynglefugle. Odderegnen Lærkefalken blev set i flere år i 1930-erne i Sondrup Bakker, men der meldes ikke om ynglefund (C.J.Wittrup-Jensen pers.medd.) I den nærliggende Åkjær Skov er den set flere gange i juni 1934, men ingen redefund. FRIJSENBORGOMRÅDET - ET NYT PAR Den 8.juli 1987 så jeg en Lærkefalk ved Lading sø, der ligger 1-2 km fra Fajstrup Krat. Efter denne observation har området været under mistanke som muligt ynglested for Lærkefalk. Da der ikke er sikre beviser for, at Fejstrup Krat og nærliggende skove har været yngleområde for arten, blev det i de følgende år ikke nærmere undersøgt. Af ældre fund herfra vides, at en hun blev skudt ved Frijsenborg 16.juni 1887 og at 1-2 fugle blev set i september 1968 (Møller 1970). I begge tilfælde kan der have været tale om trækfugle. Lærkefalken blev opdaget i 1992 ved nærmest en tilfældighed i forbindelse med overvågning af et par Røde Glenter (Laursen 1993). Lærkefalken opholdt sig ofte i en bestemt gran, der udgør en af en række meget høje graner i den sydvestlige del af Fejstrup Krat. I området er der også en del gammel løvskov. Nær ynglestedet ligger den tilgroede Voldby Mose. Området er i dag delvist afspærret med vildthegn og ret ufremkommeligt. I juli måned lykkedes kun en gang at se to fugle sammen, der i øvrigt legede i rasende fart og sving over skoven. Tre gange sås en fugl hvile sig på henholdsvis en el-ledning, i en Eg og gran. I næsten alle tilfælde blev Lærkefalken først opdaget efter at småfugle og især svaler skrigende forfulgte dem. En adfærd der i øvrigt meget sjældent ses hos Tårnfalk. Yngleforekomsten skal givet ses i sammenhæng med det meget varme vejr i foråret At tålmodighed belønner sig var der bevis for den 3.august Sol, skyer og ret kraftig blæst var tilsyneladende et vejr for Lærkefalkene og andre rovfuglearter. Omkring kl ses parret og unger høres for første gang i de høje graner nord for mosen. Over marken flyver en Lærkefalk forfulgt af flere Landsvaler, og pludselig passerer en Rød Glente området med bytte i fangerne i retning mod sin rede. Lærkefalken ses ikke den følgende time, hvorfor der skiftes observationspost. Fra den post ses et par Hulduer, 3 Ravne, Rød Glente, Duehøg, Spurvehøg, Musvåger og Tårnfalk og flere gange passerede det samme par Hvepsevåger tæt forbi med hvepsekager på vej mod ungerne. Et par Hvepsevåger havde i øvrigt ynglet i 1990 og 1991 i reden, der nu var overtaget af glenterne. Dagen slutter med en Sort Stork kredsende over Skivholme Skov for derefter at raste på en mark syd for skoven, der også får besøg af en Rørhøg. Dagen bød altså på 8 rovfuglearter og en Sort Stork! Næppe nogen anden dansk skov i 1992 husede så mange ynglende rovfuglearter som Fejstrup Krat. Med til historien hører også, at Fejstrup Krat er en gammel yngleplads for Sort Stork, hvor arten endnu ynglede i Den 9.8. ses Lærkefalken med 3 unger flyve over ynglestedet. Sidste observation var 3 fugle den 15.august. Der blev ikke set Lærkefalk på lokaliteten i 1993 og Det er dog ikke nogen garanti for, at arten ikke mere yngler i området. Konklussion. I Århus Amt har Lærkefalken muligvis været regelmæssig, men meget lokal ynglefugl frem til midten af 1930erne med flest ynglepar i Silkeborgområdet. I 1938 var der kun få par tilbage og omkring 1950 forsvandt arten helt som ynglefugl fra Midtjylland, og dermed var det slut med en fast ynglebestand i Århus amt. Skotte-Møller (1970) har i 1960erne forgæves eftersøgt arten på gamle ynglepladser i Midtjylland. Herefter kendes kun nævnte ynglefund fra Frijsenborg i 1992, der betragtes som sporadisk. Med de spredte sommerfund, der er gjort i de senere år, kan flere par ikke udelukkes.

5 Tilbagegang. Flere kilder nævner, at årsagen til Lærkefalkens tilbagegang som dansk ynglefugl er primært klimaændring og anvendelse af pesticider. Det drastiske fald i ynglebestanden siden midten af 1800-tallet må dog, især gældende for den sidste snes år, også tillægges biotopsændringer. Netop artens foretrukne levesteder, gammel løvskov og vådområder, er forsvundet i stort omfang. Lærkefalkens fremtid som dansk ynglefugl syntes derfor problematisk. Vi kan måske sætte vores lid til de nu udlagte naturskove. Afslutningsvis bringes uddrag af en godt 100 år gammel oplevelse med lærkefalken i den danske naturskov. Det var dengang... Et møde med Lærkefalken kan have et uheldigt og set med nutidige øjne et noget humoristisk udfald. I 1886 fandt præsten Kristen Barfod Lærkefalken ynglende i en lille skov ved Vordingborg. I begejstring over fundet og ønsket om at besigtige reden (og stjæle æggene?) tog han til den nærmeste landsby for at låne en stige. Efter at være kommet tilbage til redetræet med stigen udtrykker Barfod følgende: Opstigningen fandt derefter Sted, men ikke uden lydelig Protest fra Falkens Side, der uafladelig sloge ned omkring mig, udstødende deres ejendommelige Skrig (et hurtigt paa hinanden følgende : hi-hi-hi-!), ja! indlode sig endogsaa paa Korporligheder, idet den adskillige Gange baskede mig temmelig ublidt i Ansigtet og opnaaede ved de tildelte Vinger at berøve mig den midlertidige Brug af Hat og Næseklemmer. Litteratur Barfod, K., 1892: Sydsjællands Fugle - med særlige hensyn til Vordingborg og omegn. - Viborg. Donark, T., 1953: Falkenes udbredelse og forekomst i Danmark I-III. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 47: Dybbro, T., 1976: De danske ynglefugles udbredelse (Atlasbogen ). - DOF. Dybbro, T., 1978: Oversigt over Danmarks fugle DOF. Jørgensen, H.E., 1989: Danmarks rovfugle - en status oversigt. - Frederikshus. Laursen, J.T., 1993: Ynglefund af Rød Glente. - Gejrfuglen 29.årg. nr. 1. Nielsen, K., et al., 1986: Sønderjyllands Fugleliv. - Fulica Aabenraa. Møller-Skotte, H.U., 1970: Midtjyllands Fugle. - Bryrup. Olsen, K.M., 1992: Danmarks Fugle - en oversigt. - DOF. Poulsen, C.M., 1938: Silkeborgegnens Fugle. - Ibid. 44: Weibüll, V., 1911: Lidt om Rovfuglene i Danmark og om Grundene til deres Aftagen. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 5:5: Forfatters adresse: Jørgen Terp Laursen Engdalsvej 81 B DK-8220 Brabrand tlf Artikel publiceret første gang i Accipiter (Dansk Ornitologisk Forenings Rovfuglegruppe)

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

DUEHØGEN Accipiter gentilis

DUEHØGEN Accipiter gentilis DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Hedehøg - en truet art som vi hjælper

Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.

ARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE. 09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus

REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus 2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Fuglene i Tofte Skov og Mose

Fuglene i Tofte Skov og Mose Fuglene i Tofte Skov og Mose 1958-2010 Af Tscherning Clausen I tiden efter Karl O. Pedersens aktive perioden indtil 1958 skyldes iagttagelserne den nye revirjæger i Tofte Skov, Peter Knudsen, og fra 1989

Læs mere

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl

Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113

Læs mere

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland

Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland 09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1.

INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. ERHVERVSSTYRELSEN INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland

Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland ACCIPITER 1/1976 1 Ynglesucces hos Musvåge (Buteo buteo) i Midtjylland Af Hanne Secher Henriksen Indledning og metodik. Musvågeundersøgelsen har løbet i en periode fra 19'70-1975 i stort set det samme

Læs mere

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF 1998. Rønde Kommune Rønde Kommune 739040... Troldkær vest for Stubbe Sø 739050... Langsø i Skramsø Plantage 739060, 737065... Øjesø og Lillesø i Skramsø

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere

Populations(bestands) dynamik

Populations(bestands) dynamik Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Fiskeørn (Pandion haliaetus) ved Skanderborg Sø

Fiskeørn (Pandion haliaetus) ved Skanderborg Sø Fiskeørn (Pandion haliaetus) ved Skanderborg Sø Jørgen Terp Laursen Skanderborg Sø hører til blandt de smukkeste søer i Midtjylland. Søens mange bugtede vige og de flere steder skovklædte bredder har sammen

Læs mere

Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen

Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen 00-003 CENSUSOMRÅDE Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen af Kurt Storgård Indledning Optællingen af ynglende rovfugle i de 3 undersøgelser i 1999

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Observationer i Naturparken 2014

Observationer i Naturparken 2014 SKET I 2014 Sammendrag af nyheder og arrangementer i 2014. Støtteforeningen for Tystrup-Bavelse Naturpark Observationer i Naturparken 2014 Send os oplysninger du vil have med i Observationer på data@naturpark-tystrupbavelse.dk

Læs mere

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen, Michael Thelander og Jan Blichert- Hansen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Stor Skallesluger

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle

Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann

Læs mere

Ynglefugletællinger 2010

Ynglefugletællinger 2010 Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...

Læs mere

Status for de danske rovfuglebestande

Status for de danske rovfuglebestande Status for de danske rovfuglebestande HANS ERIK JØRGENSEN (With a summary in English: Raptor populations in Denmark: status 1995) Indledning På baggrund af en lang række undersøgelser udført af Dansk Ornitologisk

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2013 Flemming Ahlmann Palle A F Rasmussen Tscherning Clausen Anton Thøger Larsen Thorkild Lund Hans Christophersen Forord Lille

Læs mere

RINGMÆRKET I 2015 SANGDROSSEL HAVESANGER LØVSANGER BOGFINKE 78 33

RINGMÆRKET I 2015 SANGDROSSEL HAVESANGER LØVSANGER BOGFINKE 78 33 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 15. august 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 2 MAJ JUNI 2015 Tekst og foto af Henrik Knudsen Så er det atter tid til

Læs mere

Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen

Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Bestandsvurderinger for 2012 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Jørn Dyhrberg Larsen, Lærke Schmedegaard og Heidi Thomsen Stor skallesluger Mergus merganser Af artscaretaker Jan Blichert-Hansen

Læs mere

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3

Den røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3 DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark

Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer,

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2016

Ynglefuglene på Tipperne 2016 Ynglefuglene på Tipperne 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. august 2016 Ole Thorup 1 & Thomas Bregnballe 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Styrelsen

Læs mere

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår

Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår Blå kærhøg Latinsk navn: Circus cyaneus Engelsk navn: Hen Harrier, Northern Harrier Blå kærhøg er en almindelig trækfugl i Danmark forår og efterår samt en udbredt vintergæst i landet. Blå kærhøg lever

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:14.02.2016) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat. Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

FUGLEKALENDER. til atlasundersøgelserne 2014-17. Indledning

FUGLEKALENDER. til atlasundersøgelserne 2014-17. Indledning FUGLEKALENDER til atlasundersøgelserne 2014-17 Fotograf: Klaus Dichmann Indledning Fuglekalderen er et supplement til feltundersøgelsesvejledningen, og er tiltænkt som hjælp til planlægning af dine feltture

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015

Atlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Natura 2000 handleplaner

Natura 2000 handleplaner Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015

Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Vandrefalk (Falco p. peregrinus) i Danmark 2015 Niels Peter Andreasen artscaretaker for Vandrefalk i Danmark Rapporten afsluttet 15. august 2015 "Sodfarvet" falk, Enstedværket (foto Jesper Tofft) 21 lokaliteter

Læs mere

Den store hornugle i Sønderjylland

Den store hornugle i Sønderjylland Den store hornugle i Sønderjylland Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann Et møde med den store hornugle (Bubo bubo) på nært hold kan være en uforglemmelig oplevelse. Det direkte blik, med de store orange øjne,

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T

Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S

Ynglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2010 Tscherning Clausen Hans Christophersen Anton Thøger Larsen Claus Rømer Thorkild Lund Flemming Ahlmann Forord Denne overvågningsrapport

Læs mere

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 1. februar 2016 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 4 SEPTEMBER - DECEMBER 2015 Tekst: Henrik Knudsen og John Frikke Så kom

Læs mere

Bestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning

Bestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere