MILJØDEKLARERING OG KLASSIFICERING AF DR BYEN, UDSNIT AF SEGMENT 1 (PROJEKTFORSLAG)

Transkript

1

2 INTRODUKTION MILJØDEKLARERING OG KLASSIFICERING AF DR BYEN, UDSNIT AF SEGMENT 1 (PROJEKTFORSLAG) Generelle forhold vedrørende deklareringen og klassificeringen Miljødeklareringen og -klassificeringen vedrører de miljømæssige forhold, der er generelle for en bygning af den pågældende bygningstype, altså selve bygningen og de brugsmæssige forhold, der i væsentlig grad er påvirket af bygningens udformning. Inventar mv. er ikke inkluderet, ligesom stærkt brugerafhængige aktiviteter, som fx transport til og fra bygningen, heller ikke indgår. Miljøvurderingen omfatter bygningens livscyklus, dvs. fremstilling baseret på indsamlede proces- og materialedata, vedligehold baseret på anslåede levetider, og fjernelse baseret på nutidige data. 3 2 Deklareringen og klassifikationen omfatter kun i meget begrænset omfang forhold, der har relation til bygningens specifikke lokalisering og indpasning i landskab og infrastruktur, idet en deklarering og klassificering, der omfatter alle variationsmuligheder i forbindelse med bygningens lokalisering, vil være for omfattende at opstille. 4 1 Snit Alligevel kan det ikke undgås at visse eksterne forhold indgår i beregningerne og er dermed forhold, som bygherren for den konkrete bygning ikke har indflydelse på (eller ikke har tænkt over, at han kunne have indflydelse på). Det drejer sig fx om valg mellem energiformer (gas, olie, fjernvarme, el mv.) og valg mellem forskellige producenter af samme byggevare. Særlige forhold vedrørende DR Byen DR Byen er det andet projekt, der er blevet underkastet en miljødeklarering og klassificering, gennemført ved hjælp af en ny metode, udviklet af By og Byg, RH ARKITEKTER og RAM- BØLL. Metoden er beskrevet i By og Byg Dokumentation 014: Miljødeklarering og klassificering af bygninger. Der er tale om en første version af metoden, som mangler afprøvning i praksis, og som derigennem skal tilpasses de erfaringer, der drages af afprøvningen. Metoden vil i første omgang blive afprøvet på 3-5 kontorbygninger. Når afprøvningen er afsluttet, vil de samlede justeringer og erfaringer blive indarbejdet i metoden, og der vil blive udgivet en rapport, som beskriver den reviderede metode. Rapporterne for de enkelte bygninger vil desuden blive korrigeret og tilsendt bygherrerne. 2

3 INTRODUKTION Etage 1-5 Etage kldr. Det væsentligste punkt, hvor en justering er påkrævet, er en justering af de referencedata, der fastlægger bygningens klassificering. Disse data er i første omgang fastsat på grundlag af teoretiske beregninger over, hvordan en udvalgt kontorbygning kan forbedres så den opnår henholdsvis klasse C, B eller A. Efterhånden som der regnes på flere bygninger og på, hvordan de kan forbedres, vil der kunne uddrages mere sikre referencedata, som evt. vil flytte sig i forhold til de først fastsatte. Det betyder, at klassificeringen for den enkelte bygning evt. vil ændre sig for én eller flere indikatorers vedkommende. Derudover skal anføres, at vurderingen er anlagt på et udsnit af segment 1, omfattende den nordøstlige kvadrant af segment 1, kælderetage + etage 1-5., der tilnærmelsesvis kan betragtes som et "almindeligt" kontorhus anno 2003, placeret fiktivt som et fritstående kontorhus. Stueetagen indeholder specielle faciliteter, der er atypiske for kontorbygninger og medtages derfor ikke. I forbindelse med energiforbruget er ikke medregnet punktudsugning fra værksteder på 1. sal og lign, og der er regnet med storrumskontorbelysning - derfor indgår disse rum som kontorområder i vurderingen. Idet vurderingen omhandler alene det omtalte udsnit, er den altså ikke fuldt ud er dækkende for hele segment 1 eller DR BYEN's miljøpåvirkning. Endelig skal anføres, at miljødeklareringen og -klassifikationen er baseret på projektmateriale fra projektforslag af 15. marts 2002, udarbejdet af Vilhelm Lauritzen AS og Carl Bro A/S, samt supplerende oplysninger fra DR. Miljødeklareringen og -klassifikationen er således ikke baseret på et endeligt projekt. 3

4 ENERGIFORBRUG Det samlede energiforbrug for opførelse og drift af 1 m 2 bygning er beregnet til 0, personækvivalenter. 68% af det samlede energiforbrug stammer fra drift af bygningen, og 32% fra fremstilling af materialer, opførelse og nedrivning af bygningen. Til opførelse af huset er det primært råhuskonstruktionen, herunder specielt betonelementer der tegner sig for det største energiforbrug. Dæk, bjælker og søjler udgør 65% af det samlede energiforbrug til opførelse. 4

5 ENERGIFORBRUG På driftssiden tegner energiforbrug til opvarmning sig for ca. 33 % af det samlede driftsenergiforbrug og ligger ca. 70% under energirammen i det nuværende bygningsreglement BR95. Det relativt lave forbrug er opnået ved bygningens kubiske bygningsform med lille overflade i forhold til etageareal, samt ved en gunstig bygningsorientering og -form.der opnås et stort varmetilskud gennem dobbeltfacader mod øst og vest, og varmetab mod nord og afkøling mod syd anses for at være begrænset. Internt varmetilskud fra gennemsnitligt omfang af PC'er og elforbrugende apparater er indregnet som varmekilde. U-værdier er for de fleste bygningsdele langt bedre end de forventede krav i det fremtidige bygningsreglement BR05.Hele året opnås et stort eksternt varmtilskud. 1% 4% 10% 52% 33% Varmebehov fra BV98 Elforbrug til belysning Elforbrug til ventilation Elforbrug til køling Andet Elforbrug til belysning tegner sig for ca. 52% af det samlede driftsenergiforbrug. Der er i beregningen antaget almen kontorbelysning overalt på etagerne 1. til 5. sal. Kælderbelysning og udendørs belysning er beregnet som angivet i projektforslag. Husets kompakte form udløser en relativt lav dagslysfaktor, og dermed behov for kunstlys i det meste af huset i alle dagtimer. Der anvendes derfor energibesparende lysarmaturer overalt. Elforbrug til ventilation og køling er ca. 14% af det samlede driftsforbrug. Elforbruget til køling vurderes til et kølebehov på 34 W/m 2, som er lavt, dels på grund af bygningens udformning og klimaskærm, og dels på grund af anvendelsen af frikøling og grundvandskøling samt naturlig ventilation. Der er ikke indregnet elforbrug fra PC'er eller andre elforbrugende apparater. Elforbrug til pumper og varmeanlæg og trykforøgeranlæg er ubetydeligt. Det samlede elforbrug til belysning, ventilation og køling udgør på DR 36 kw/m 2 /år, hvilket er forholdsvis lavt, idet det typiske forbrug i kontorhuse er ca. 40 kw/m 2 /år. Etablering af solceller yder et tilskud på ca. 10% af elforbrug. Sammenfattende vurderes energiforbruget til opførelse og belysning at være klasse C, hvorimod energiforbruget til opvarmning, ventilation og køling vurderes til at være væsentligt bedre. Den samlede vurdering bliver en klasse B. En vurdering til klasse A ville have krævet, at driftsenergi i højere grad var baseret på vedvarende energi eller ligefrem energiproduktion. 5

6 KLIMAPÅVIRKNING Klimapåvirkningen er især relateret til det samlede energiforbrug. Den samlede klimapåvirkning for opførelse og drift af 1 m 2 bygning er beregnet til ca. 0,0027 personækvivalenter. Heraf stammer 70% fra driften af bygningen, hvoraf El forbruget udgør ca. 67 %. 28% af klimapåvirkningen stammer fra opførelse og nedrivning. Her er det specielt råhuset der vejer tungt. Betonelementer belaster output fra råhuset med 88%. Sammenlagt vurderes bygningen som klasse B. 6

7 LUFTFORURENING Luftforureningen er især relateret til det samlede energiforbrug. Den samlede luftforurening for opførelse og drift af 1 m 2 bygning er beregnet til ca. 0,0022 personækvivalenter. Heraf stammer 80% fra driften af bygningen. 20% af luftforureningen stammer fra opførelse og nedrivning. Her er det ligeledes betonelementerne der indgår i råhuset der er udslagsgivende. Sammenlagt vurderes bygningen til klasse B. 7

8 MATERIALEFORBRUG Det samlede materialeforbrug (knappe, ikke fornyelige ressourcer) for opførelse og drift af 1 m 2 bygning er beregnet til ca. 0,00028 personækvivalenter. Materialeforbruget omfatter i dette projekt udelukkende metaller. Heraf stammer 47% fra facadebeklædningen, hvoraf specielt stålprofiler og aluprofiler hver udgør 25% af det samlede materialeforbrug. Stål og aluminiums profilerne er defineret udfra malm, idet det det for ståls vedkommende er konstruktionsstål der anvendes og for aluminiumsprofiler anvendes anodiseret aluminium, der er antages at være produceret af ren malm. Sammenlagt vurderes bygningen til klasse B, ikke på grund af særligt miljøvenligt materialeforbrug, men primært p.g.a. den begrænsede materialemængde, der hænger sammen med den kompakte form. Klassificeringen kan forbedres ved at indarbejde et mere miljøvenligt materialevalg. Sammenlagt vurderes bygningen til klasse B, ikke på grund af særligt miljøvenligt materaileforbrug, men primært p.g.a. den begrænsede materialemængde, der hænger sammen med den kompakte form. 8

9 AFFALD Den samlede affaldsmængde for opførelse og drift af 1 m 2 bygning er beregnet til ca. 0,0055 personækvivalenter. Slagge og aske fra energi og materialeproduktion udgør væsentligeste mængder affald, hvoraf 68% stammer fra driften af bygningen. 32% af affaldsmængderne stammer fra opførelse og nedrivning. Her er det affald i forbindelse med produktion af cement og stålmalm igen fra råhuset der er udslagsgivende. (Råhuset står for halvdelen af de 32%) Sammenlagt vurderes bygningen til klasse C. En eventuel forbedring af klassificeringen kan f.eks. ske ved forbedringer af materialeprofilen. 9

10 INDEKLIMA Luftkvalitet vurderes til A og termisk indeklima vurderes til klasse B. Her er den naturlige ventilation positiv for luftkvaliteten, men giver til gengæld risiko for trækgener. Dagslysforhold er på niveau med referencebygningen, og udsynet til det fri er begrænset af bygningens kompakte form, hvorfor samlet vurdering af lys og udsyn er klasse C. Støj og akustik vurderes til klasse B, idet dog lydabsorption i kontorarealer kan forbedres. Den samlede vurdering af indeklimaet er klasse B. 10

11 INDEKLIMA Indikator Afgasning Støv Ventilation Fugtsikkerhed Beskrivelse af aktuel bygning. Grundlag: Projektforslag af samt brev fra Marianne Fox af Lofter i redaktionsområder: Mineraluldloft type 1, som Rockfon Sonar. Gulve i redaktionsområder: Glatte trægulve uden tæpper der forudsættes indeklimamærket fabrikat. Vægge: Malede gipsvægge. Det forudsættes at der vælges den miljømæssigt bedste maling som beskrevet. Inventar mv. forudsættes færdigmalet på fabrik. Intentionen er at vælge indeklimamærket inventar og at medflytte eksisterende inventar, hvilket reducerer afgasningen. Nedhængte lofter støvsuges for byggestøv på overflader inden aflevering jf. miljøkortlægningsskema. Glatte trægulve er som udgangspunkt rengøringsvenlige. Lysarmaturer i redaktionsområder er integreret i nedhængte lofter, hvilket mindsker støvgener. Der er et begrænset antal tilgængelige, opadvendte overflader på indvendige facader. Der udarbejdes et rengørings- og vedligeholdelsesprogram. Redaktionsområde og møderum: Mekanisk. ventilation med køling og mulighed for naturlig ventilation/individuel overstyring af vinduesåbning om sommeren. Tag: Traditionelt paptag med min. hældning + UV-system. Inspicérbart fra neden. Større hældning ønskes for optimal tæthed. Facade: Uorganiske materialer ingen usædvanlige kuldebroer. Profiler udføres med kuldebrosisolering. Kælder: Er beliggende under grundvandsspejlet. Dobbelt bund med indskudsdræn. Dobbelte vægge med udvendig fugtmembran. Vådrum: Tilgængelige vandinstallationer er alupex, øvrige er pex i tomrør. Ingen baderum i det vurderede udsnit. Varmeinstallationer: Sorte gevindrør rør med inspicerbare samlinger. Føres i skakte og over nedhængte lofter med adgangsmulighed. Sprinklerinstallationer: Der etableres reservoir i terræn. Fra sprinklercentral føres installationer i skakte og over lofter. Aktuel bygning, bedømmelse Lofter Gulve Vægge (afhængig af maling) Inventar Samlet bedømmelse: Klasse A Klasse A Klasse A Klasse B I alt Luftkvalitet Klasse A 11

12 INDEKLIMA Indikator Aktuel bygning, beskrivelse Aktuel bygning, bedømmelse Undertemperaturer Overtemperaturer Træk Stråling til kold flade Individuelle reguleringsmuligheder Varmeanlægget er dimensioneret til at holde en rumtemperatur 20 o C ved 12 o C ude. BSim-beregninger har vist, at Indeklimanormens anbefalinger er opfyldt, dvs. max. 100 timer/år med rumtemp. > 26 C og max. 25 timer/år med rumtemp. > 27 C (Dok. nr. cbw1-no af ) I redaktionsområder er mekanisk ventilation og mek. køling, suppleret af naturlig/hybrid ventilation. Det skønnes, at der kan forekomme lufthastigheder på op til 0,4 m/s ved anvendelse af naturlig ventilation. Indvendig overfladetemperatur af dobbeltfacade mod øst er beregnet til 17 C ved en udetemperatur på 12 C og rumtemperatur på 22 C. Dobbeltfacaden mod Ø og V har oplukkelige vinduer for naturlig ventilation, men kun i inderste lag. Der er bevægelig, individuelt opdelt solafskærmning i hulrum mellem inderste og yderste lag. Klasse B Klasse B Klasse C Klasse A Klasse C I alt Termisk indeklima Klasse B 12

13 INDEKLIMA Indikator Aktuel bygning, beskrivelse Aktuel bygning, bedømmelse Dagslysforhold Dok. nr. cbe1-no008 og 009 af samt brev fra Marianne Fox af Dagslyset er koncentreret tæt på facaderne, hvilket medfører at dagslysfaktoren DF for en betydelig del af arbejdspladserne i redaktionsområderne er <2%. Der anbefales lyse overflader i notat vedr. dagslysfremmmende foranstaltninger. Dobbeltfacade: Rammer og karme i naturanodiseret aluminium. Klart glas. Gulve i redaktionsområder: Trægulve uden tæpper. Vægge: Gipsvægge 120, type 1, farve ikke angivet i projektforslag. Lofter: Mineraluldloft, type 1: Hvidlakeret overflade Samlet bedømmelse:ikke bedre end referencebygning Udsyn Solafskærmning Kunstig belysning Udsyn til det fri gennem både Ø- og V-facade mulig fra alle pladser. Udsyn gennem indvendige facader mod atrium sidestilles i at-cirkulære med udsyn mod det fri. Max. afstand fra arbejdsplads til vindue < 5 m. Glasandel af facade: ca. 65% Lystransmittans af dobbeltfacade er 0,57. Lystransmittans af enkeltfacade mod atrium er er 0,79, men lyset i atrium er reduceret gennem ovenlys. Vinduesareal udgør ca. 30% af gulvareal for et redaktionsområde, såfremt vindue mod atrium medregnes (ellers kun 12,5%) Dobbeltfacade mod Ø og V har indvendig, bevægelig solafskærmning med en maksimal afskærmingsfaktor på 0,3. Der er ikke direkte solindfald gennem facade mod atrium. Min. 200 lux ved hver arbejdsplads. Klasse C Klasse A Klasse B I alt Indeklima, dagslys, udsyn og kunstlys Klasse C 13

14 INDEKLIMA Indikator Støj gennem klimaskærm Støj fra installationer Støj mellem opholdsrum Efterklangstid Aktuel bygning, beskrivelse Dobbeltfacade mod Røde Mellemvej, alternativt termolydrude R w > 38 db. Riste i udvendig facade, oplukkelige partier i indvendig facade. Ved udnyttelse af naturlig ventilation fra støjbelastede facader optræder forhøjede niveauer i kontorarealer. Eventuel lejlighedsvis forøget støj fra flytrafik er der set bort fra. (Dok CBX1-NO ) Ventilationsanlæggene er dimensioneret med flg. max. lydtrykniveauer i db(a): Kontorarealer inkl. møderum, gangarealer etc.: 35 db(a) Der benyttes særligt støjdæmpede installationer i støjfølsomme tekniske rum. Vægge, som afgrænser mødelokaler, stille-/lytterum og kontorer udføres som gipsvægge, reduktionstal 48 db, kombineret med glaspartier 38 db. Typisk glasandel ca. 20% i kontorvægge. Vægge i møderum kan udføres uden glas, hvor der er særlige lydisolationsbehov. Det er forudsat, at vægge er ført gennem nedhængt loft til betondæk. Stærkt lydabsorberende Rockfonloft kombineret med indbyggede køleflader med delvist perforeret overflade. Hele loftfladen er beklædt. Det er lagt til grund, at optimering af Rockfon Fusion lykkes. Samme lofttype i alle kontorstørrelser. Inventar antages indregnet med højst 0,1 x gulvareal. Gulve og vægge er med lydreflekterende overflader. Der antages lav møblering, og der vurderes at være behov for revurdering af lydabsorberende behandling af vægarealer i storrumskontorer. Klasse B Klasse B Klasse B Klasse C I alt Støj og akustik Klasse B I alt Indeklima Klasse B 14

15 ØVRIGE Indikator Aktuel bygning, beskrivelse Aktuel bygning, bedømmelse Uønskede kemikalier Der er opstillet en procedure for indsamling af data fra producenter og for vurdering og godkendelse af de produkter der skal anvendes, herunder acceptkriterier for valg af materialer samt krav om livscyklus-screeninger af alternative materialevalg. Acceptkriterier omfatter bl.a. stoffer, som ikke må forekomme, krav om laveste mal-kode for maling, substitutionsprincippet mv. Der er således foreskrevet procedurer og fastlagt en systematik samt givet en prioritering til at undgå uønskede kemikalier.. Klasse A Vandforbrug Bygningens drift Bygningens lokalisering Eget valg Der er anvendt vandbesparende installationer i byggeriet. Overfladevand nedsives delvis på grunden. Regnvand anvendes til toiletskyl og ledes til kanalen. Der er stillet krav om drifts- og vedligeholdsinstruktion hvor miljøforhold behandles. DR s etablerede systematik for grønne regnskaber vil blive gennemført. Den omfatter inddragelse af brugere, og opfølgning på afvigelser. Anlæg for naturlig og mekanisk ventilation, varme, køling, brugsvand, regnvand og diverse tekniske installationer overvåges og styres af CTS-anlæg. Der installeres desuden et centralt ressourceovervågningssystem, som har til formål at registrere forbrug af energi samt brugsvand og regnvand etagevis med henblik på kortlægning, kontrol og optimering af ressourceanvendelsen. Fra DR BYEN er der mindre end 500 m til både Metro- og buslinier (med mindst10 min. drift). Der er bade- og omklædningsfaciliteter for cyklister. Der er taget særlige hensyn til arbejdsmiljøet på byggepladsen beskrevet i Miljø- og arbejdsmiljøprogram for projektering og udførelse. Der er anvendt miljørigtig projektering i henhold til BPS publikation 121: Håndbog i miljørigtig projektering. Der er søgt og bevilget midler fra EU til at supplere projektet med bl.a. solceller og intelligente facader. Anvendelse af gråt spildevand og lokal rensning af spildevand indgår ikke. Klasse B Klasse A Klasse A Klasse A I alt Øvrige Klasse A 15

16 BILAG A OVERORDNET BYGNINGSDELSBESKRIVELSE Adresse DR Byen Bygningens ejer DR Bygningens bruger DR Opført Under opførelse Bygningsbeskrivelse Bruttoetageareal (?) m 2 Det samlede bygningsanlæg, DR Byen, udgør ca m 2 og består af to øst/vestorienterede anlæg langs en nord/sydgående kanal. De to anlæg er knyttet sammen af en øst/vestgående gangbro, der kaldes indvendig gade, i 3 etager. Bygningsanlægget opføres som fire segmenter, segment Den analyserede bygning er en del af segment 1, ud af fire af DRs kommende byggeri, DR Byen, i Ørestad, jvfr. plan og snitudsnit. Den analyserede bygning er i, foruden kælder, 6 etager med kontorarbejdspladser og studier, samt fra 2. sal et atrium i 4 etagers højde, opvarmet til minimum 18 C grader. Analysen omfatter kldr etage. Stueetagen er ikke omhandlet, idet funktioner såvel som indretning skønnes atypiske for kontorbyggeri. I kælderen i det analyserede bygningsudsnit er der teknik og lagerfaciliteter. Den analyserede bygnings 1. sal rummer skrædder- og andre værksteder, kostumedepoter, arkivrum, diverse vådrum og møderum, samt et café/opholdsrum. Herudover de nødvendige birumsfaciliteter. Den analyserede bygnings 2. sal rummer kontorfaciliteter (storrumskontorer) for redaktioner, møderum, lytterum og møderum, samt atriumbunden, dvs. gulvet i det fire etager høje atrium. I atriet er der café og opholdsfaciliteter. Herudover de nødvendige birumsfaciliteter. Den analyserede bygnings 3.-5 sal rummer kontorfaciliteter (storrumskontorer) for redaktioner, møderum, lytterum og møderum. Herudover de nødvendige birumsfaciliteter. 16

17 BYGNINGSDELSBESKRIVELSE - KÆLDER Kælder Dæk Trappe Bærende konstruktioner Indervægge Lofter Kælderen er beliggende under grundvandsspejlet og kælderkonstruktionen udføres derfor som drænet dobbeltvægs/-gulvkonstruktion med den vandstandsende og bærende konstruktion yderst. Kælderdæk er udført som en konstruktion af 50 mm renselag, 450 mm. armeret betonplade, 200 mm lecanødder og 150 mm glittet beton. Trapper udføres i beton. Ydervægge udføres som 350 mm pladsstøbt bærende beton, 125 mm isolering og 150 mm betonelementer. Tunge indervægge i kælder og omkring trapper og kerner udføres som hhv. 300 mm pladsstøbt beton og 200 mm betonvægge. Lette indervægge i kælder udføres som gipsvægge (glasfiberarmerede brandgipsplader), bestående af 2 x 13 mm gips på stålrigler med 150 mm isolering. Når der udføres nedhængte lofter i kælderen, udføres disse som mineraluldslofter. 17

18 BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OVER TERRÆN - råhus Bygning over terræn Dæk Bærende konstruktioner Trappe Facader Dæk over stueetage udføres som armeret beton, der er isoleret. Dæk i øvrigt udføres som forspændte huldækelementer, i forskellige tykkelser ( mm), afhængigt af belastninger. Enkelte steder udføres dæk i trapezplader. Mellem etager indstøbes stålbjælker i dæk. Stålbjælker udføres som HE, IPE, RHS SWTstålprofiler, der udstøbes. Søjler udføres som betonelementer. Betonbjælker udføres som KBE bjælker i forskellige dimensioner. Trapper udføres i beton. Der optræder hovedsageligt tre typer glasfacader i DR Byen: Dobbelt glasfacade, normaletager Enkelt glasfacade mod eksteriør, stueetage Enkelt glasfacade mod atrium, normaletager Glasfacader udføres i naturanodiseret aluminium, afstivet med stål. Der optræder sternløsninger. Der er variationer over samme tema, i forbindelse med de forskellige glasfacadetyper. Sterne udføres i aluminium. Dobbelte glasfacader udføres med integreret persienne, udført i aluminium. Enkelt glasfacade i stueetage mod øst udføres ligeledes med integreret aluminiumspersienne og enkelt stueetage mod vest i stueetage udføres med integreret rullegardin). Herudover optræder en klinkebeklædt (keramiske fliser) facade og en fiberbetonfacade på kerner mod interiør og eksteriør og en fiberbetonfacade på kerner mod eksteriør. I tilknytning til klinkebeklædt facade udføres et lysgitter i pulverlakeret aluminium. Enkelt glasfacade forefindes ind mod atrium mod øst og vest. Dobbelt glasfacade forefindes mod omgivelserne mod øst og vest. Alle typer facader er udført i kuldebroisolerede aluminiumsprofiler. 18

19 BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OVER TERRÆN - komplettering KOMPLETTERING Indervægge Lette indervægge udføres som gipsvægge (almindelig / lydgips) af 2 x 2 x 13 mm gips på stålrigler med 150 mm isolering. Lydvægge isoleres med mineraluld, lyddug og på træskelet. Glasvægge udføres som stålkonstruktioner. Enkelte steder udføres skillevægge af PAROC byggeelementer. Gulve Lofter Indvendige overflader Inventar Gulve udføres som cement i arkiver og lagre, keramisk klinkebelægning i vådrum, samt industriparket og EDB gulve i kontorlokaler og studier. I birum udføres gulve som linoleum og enkelte steder som plast. Udføres som lydisolerede metallofter (stålplader), gipslofter og mineraluldslofter (hårdtpresset stenuld). Er ikke medtaget i Beat beregningerne. Er ikke medtaget. 19

20 BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OVER TERRÆN komplettering - VVS KOMPLETTERING - VVS Ventilation CTS-anlæg Køling Varme Brugsvand I kontorområder etableres både anlæg for mekanisk ventilation med køling og anlæg for naturlig ventilation. Møderum og stillerum midt i fløjene ventileres altid mekanisk. Ventilationsanlæggene tilfører tilstrækkelig udeluft til at sikre det atmosfæriske indeklima. Det termiske indeklima opnås dels ved at udeluften køles ved behov, dels ved brug af kølebafler. Afgivelsen af køling fra baflerne styres lokalt. Der er motorstyrede oplukkelige vinduer i dobbeltfacadens indvendige del, i væg mod atrium samt i atriets tag. Hybrid ventilation kan anvendes, når det naturlige drivtryk ikke er tilstrækkeligt til at ventilere en given etage. Det forventes at anvendelse af naturlig ventilation vil medføre støjgener fra trafik, og ved udetemperaturer under 10 C vil det give træk. Anlæg for naturlig og mekanisk ventilation, varme, køling, brugsvand, regnvand og diverse tekniske installationer overvåges og styres af CTS-anlæg. Der installeres desuden et centralt ressourceovervågningssystem, som har til formål at registrere forbrug af energi samt brugsvand og regnvand etagevis med henblik på kortlægning, kontrol og optimering af ressourceanvendelsen. Kompressionskøleanlæg med luftkøling og parallel frikøling med luft, samt effektbegrænset grundvandskøling. Kølecentral etableres i kælder. Tørkølere placeres på tag hvorved der om vinteren kan anvendes frikøling. Forår, sommer og efterår har grundvandkølingen 1. prioritet. Bortskaffelse af interne varmebelastninger sker primært ved mekanisk ventilering, suppleret med kølebafler og kølelofter i nødvendigt omfang. Bygningen forudsættes fortrinsvis opvarmet med ventilationsanlægget. Bygningens varmegivere er dimensioneret til at dække varmetabet, når ventilationsanlæggene ikke er i drift. Atrier, produktionsgade og foyer forudsættes opvarmet via gulvvarmeanlæg til min. 18 C, øvrige rum til 20 C. I kontorområder placeres traditionelle varmegivere ved facader. Varmecentralen er placeret i kælderen, hvorfra varmeflader og øvrige varmegivere forsynes via installationsskakte. Huset har et traditionelt brugsvandsanlæg i alupex-rør. Der installeres en central varmtvandsbeholder i kælder med mulighed for legionellaforebyggelse. Tapsteder forsynes via ledninger i installationsskakte og over nedhængte lofter. Der etableres anlæg for opsamling af regnvand til brug for toiletskyl og havevanding. Der føres separate vandledninger til wc'er samt spulehaner og armaturer for havevanding. 20

21 BYGNINGSDELSBESKRIVELSE OVER TERRÆN komplettering - el KOMPLETTERING - EL Stærkstrøm Under stærkstrøm er udført følgende: Forsyningsanlæg, tavler, føringsveje, transient beskyttelse, lynaflederanlæg, nødstrømsanlæg, kraftinstallationer, lysinstallationer, nød- og panikbelysning og elevatorer. Enkelte emner er beskrevet her. Forsyningsanlæg EL-forsyningen er udført som fem-leder kabelsystem (TN-S) fra transformer placeret i P-kælder til hovedtavle placeret i kælder. Anlægget er udført med halogen -, bly - og PVC- fri kabler. Føringsveje Føringsveje er opdelt for fremførelse af henholdsvis stærkstrøm-, tele-dataog maskin- installationer. Lodret fordeling til etagerne sker på kabelstiger gennem teknikrum. Vandret fordeling på etagerne sker under EDB - gulve. Lysinstallation / armatur Der er udført et komplet belysningsanlæg med de i DS 700 angivne tabelværdier. Anlægget er generelt udført med lavenergi-lyskilder. Til storrumskontorerne er der udviklet et nyt armatur i et akustikdæmpende materiale. Belysningsanlægget styres af et IBI-anlæg (se senere). Svagstrøm Bygningen er et intelligent hus, hvori der er installeret en lang række anlægstyper af såvel sikkerhedsmæssig som komfortmæssig karakter: IBI-anlæg, ABA-anlæg, AIA-anlæg, ADKanlæg,ABDL og varslingsanlæg, porttelefonanlæg, ITV-anlæg, tele-dataanlæg, antenneanlæg, af disse er beskrevet herunder: IBI-anlæg Belysning i bygningen styres via busbaseret IBI-anlæg. IBI-anlægget styrer lyset trinløst via dagslysfølere, som er placeret i den yderste række armaturer, bevægelses/tilstedeværelsesmeldere, tænd/sluk kontakter og tidsprogrammer. ABA-anlæg Hele bygningen er sikret af et autostatisk brandalarmanlæg og varslingsanlæg. Tele-dataanlæg For tele- og datatransmission er der etableret et PDS-kabelnetværk (UTP cat. 6) i hele bygningen med krydsfelter i separate krydsfeltrum. Tele udføres som Voice over IP. 21

22 FORUDSÆTNINGER FORUDSÆTNINGER FOR BEAT OPGØRELSEN Rammer Bygningen er defineret ud fra en estimeret levetid på 60 år. Hvor bygningsdele og produkter har en kortere levetid er mængderne summeret op. Det valgte udsnit i DR Byen præsenterer med sit volumen, sin form og sin karakter, et typisk kontorhusbyggeri af i dag. Vi har derfor valgt at medtage kælder i miljøvurderingen. I opgørelsen er alle bygningsdele og produkter medtaget, og mængder beregnet udfra tegningsmateriale og overordnet bygningsbeskrivelse. Installationer er ikke medtaget i miljøvurderingen. Overflader der består af kemiske produkter, f.eks. lakker og malinger samt div. kunststofbelægninger på gulve er ikke medtaget. I tilfælde af datamangel af produkter eller bygningsdele er der lavet tilnærmelser ved brug af beslægtede produkter eller ved at definere et produkt der i sin sammensætning vil ligge tæt op af det ønskede. Der er ved produkter eller bygningsdele hvor aluminium indgår, valgt at definere produktet udfra at 30 % af aluminiumsmængden er skrot. I tilfælde hvor der anvendes anodiseret aluminium anvendes aluminium fra 100% malm. Konstruktionsstål er defineret ud fra malm, hvor armeringsstål er defineret ud fra skrot. Ansvar for deklaration RH ARKIREKTER AS, RAMBØLL, og By og Byg 22

23 BILAG B GENEREL BESKRIVELSE AF MILJØDEKLARATION OG -KLASSIFIKATION I nedenstående skema er givet en kort forklaring til hver af de anvendte miljøindikatorer. De første fem indikatorer opgøres kvantitativt (dvs. med en talværdi som slutresultat) ved hjælp af pc-værktøjet BEAT. Indikatorerne opgøres i normaliserede og vægtede personækvivalenter, dvs. sat i forhold til en gennemsnitspersons bidrag til den pågældende effekt i et referenceår. En uddybende forklaring på grundlaget for anvendelsen af BEAT-programmet findes i By og Byg Dokumentation 014: Miljødeklarering og klassificering af bygninger. Forslag til fremgangsmåde. Indeklimaindikatorerne og øvrige indikatorer bestemmes kvalitativt ved hjælp af en række kriterier, som er vist i forklaringsskemaerne på de følgende sider. Delindikatorerne adderes ved hjælp af et pointsystem, som ligeledes er vist i skemaerne. Miljøindikator Energiforbrug Materialeforbrug Affald Klimapåvirkning Luftforurening Indeklima Øvrige indikatorer Forklaring Miljøindikatoren for energiforbruget er forbruget af fossile brændsler. Følgende energiforbrug indgår: Energiforbrug til opførelse og udskiftning, energiforbrug til opvarmning og ventilation, energiforbrug til køling, energiforbrug til belysning, energiforbrug til drift af varme- og ventilationsanlæg (pumper, fyr, ventilatorer mv.). Energiforbruget til opførelse og udskiftning i bygningens levetid beregnes ved hjælp af By og Bygs pc-program BEAT, energiforbruget til opvarmning og ventilation beregnes ved hjælp af By og Bygs pc-program BV 98, energiforbrug til køling, belysning samt varme- og ventilationsanlæg beregnes ved hjælp af overslagsmæssige beregningsmetoder. De to sidstnævnte forbrug indlæses i BEAT programmet, som på grundlag af det samlede bruttoforbrug beregner forbruget af fossile brændsler angivet i normaliserede og vægtede personækvivalenter. Miljøindikatoren for materialeforbrug er et vægtet forbrug af knappe materialeressourcer. Vægtningen afhænger af forsyningshorisonten, dvs. den tid der vil gå før de tilgængelige ressourcer af materialet er brugt op med det nuværende forbrug. På nuværende tidspunkt indgår kun visse metaller (kobber, zink, stål) i opgørelsen. Opgøres ved hjælp af BEAT-programmet som et vægtet forbrug af knappe materialeressourcer regnet i personækvivalenter. BEAT opgør de tre affaldskategorier: Volumenaffald, slagge og aske samt farligt affald. De normaliserede og vægtede effekter for hver kategori adderes til en fælles indikator for affald. Der indgår affald fra udvindings- og produktionsprocesser (herunder energiproduktion) samt fra udskiftning og nedrivning. Husholdningsaffald mv. indgår ikke. De normaliserede, vægtede effekter drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlag adderes til indikatoren klimapåvirkning. Indikatoren er i høj grad relateret til energiforbruget. De normaliserede, vægtede effekter forsuring og fotokemisk ozondannelse adderes til indikatoren luftforurening. Indikatoren er i høj grad relateret til energiforbruget. Indeklima udgør et særligt sæt af indikatorer, hvoraf nogle ikke kan opgøres eller måles kvantitativt. Da de derfor heller ikke kan omregnes til samme enheder og dermed adderes, opgøres de i første omgang hver for sig og gives hver sine miljøklasser. Hvert af områderne luftkvalitet og ventilation, termisk klima, dagslys, kunstlys og udsyn samt støj og akustik omfatter 3 5 indikatorer. Vedrørende de enkelte indikatorer henvises til indeklimaskemaerne. Omfatter en række indikatorer, som bestemmes kvalitativt ved hjælp af skemaet for øvrige indikatorer. Der indgår uønskede kemikalier, vandforbrug, bygningens drift, bygningens lokalisering og eget valg. Sidstnævnte er en fri indikatorgruppe, som kan anvendes individuelt, og som skal vedrøre særlige miljømæssige foranstaltninger i den pågældende bygning. 23

24 OVERSIGT OVER INDIKATORERNE Indikatorer Delindikatorer, niveau 1 Delindikatorer, niveau 2 Skema 1 Energiforbrug Materialeforbrug Affald Klimapåvirkning Luftforurening Indeklima Volumenaffald Slagge og aske Farligt affald Drivhuseffekt Nedbrydning af ozonlag Forsuring Fotokemisk ozondannelse Luftkvalitet Afgasning Støv Ventilation Fugtsikkerhed Skema 2-5 Termisk klima Undertemperaturer Overtemperaturer Træk Stråling til kold flade Individuelle reguleringsmuligheder Dagslys, udsyn, kunstlys Dagslysforhold Udsyn Solafskærmning Kunstig belysning Skema 6 Øvrige indikatorer Støj og akustik Uønskede kemikalier Vandforbrug Bygningens drift Bygningens lokalisering (transport) Eget valg Støj gennem klimaskærm Støj fra installationer Støj mellem opholdsrum Efterklangstid 24

25 PRIMÆRE INDIKATORER (BEAT) Indikatorer som beregnes med BEAT Talværdierne er personækvivalenter gange Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Energiforbrug Reducere brændselsforbruget til produktion af energi. Livscyklusforbruget beregnet ved hjælp af BEAT, Bv98 mv. (PE/m 2 /år) Materialeforbrug Reducere råstofforbruget til produktion af byggematerialer. Livscyklusforbruget af udvalgte råstoffer beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år) Affald Reducere affaldsmængderne fra byggeri. Samlet mængde af volumenaffald, slagge og aske samt farligt affald. BEAT (PE/m 2 /år) Klimapåvirkning Reducere drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlag. Beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år) Luftforurening Reducere forsuring og fotokemisk ozondannelse. Beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år) (Energiforbrug omhandler her kun opvarmning og ikke el) 25

26 INDEKLIMAINDIKATORER - LUFTKVALITET Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Afgasning Reducere afgasningen til indeklimaet fra byggematerialer. Indeklimamærkede (el. tilsvarende dok.) byggevarer skal anvendes til indvendige overflader i følgende omfang: Min. gulvbelægningen. Alle overflader uden angivelse af tidsværdi. Alle overflader med lavest mulige tidsværdier. Støv Reduktion af støv gennem valg af byggematerialer samt rengøring og vedligeholdelse. Ikke lådne, ikke smudsskjulende, rengøringsvenlige byggematerialer, lettilgængelige overflader, tilstrækkelig og rigtig rengøring og vedligeholdelse. Rengøringsvenlige materialer. Rengøringsvenlige materialer, få utilgængelige overflader. Rengøringsvenlige, slidstærke og holdbare materialer, ingen utilgængelige overflader, rengørings- og vedligeholdelsesprogram. Ventilation Ventilation skal kunne sikre en god luftkvalitet. Reguleringsvenlighed, mulighed for forceret ventilation, oplukkelige vinduer. Oplukkelige vinduer. Oplukkelige vinduer, regulerbar (gerne naturlig) ventilation. Oplukkelige vinduer, regulerbar (gerne naturlig) ventilation med mulighed for forcering. Fugtsikkerhed Undgå fugt i konstruktioner mv., især skjulte steder. Inspicerbare konstruktioner, ikke letnedbrydelige materialer i vådrum, ikke skjulte rørføringer, tage med hældning, dræn og kapillarbrydende lag. Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden let nedbrydelige materialer i vægge og gulv. Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden let nedbrydelige materialer i vægge og gulv, ikke skjulte rørføringer. Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden organiske materialer i vægge og gulv, ikke skjulte rørføringer, tage med hældning, dræn og kapillarbrydende lag. I alt: Indeklima, luftkvalitet 2 18 point 1 26

27 INDEKLIMAINDIKATORER TERMISK KLIMA Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Undertemperaturer Temperaturforholdene skal kunne overholde fastlagte kriterier. Beregning af temperaturforholdene skal vise, at følgende forhold kan opretholdes: > 20 o C ved -12 ude med bidrag af anden opvarmning end varmeanlægget. > 20 o C ved -12 o C ude. > 22 o C ved -12 o C ude. Overtemperaturer Temperaturforholdene skal kunne overholde fastlagte kriterier. Beregning af temperaturforholdene skal vise, at følgende forhold kan opretholdes. < 28 o C ud over ekstremt varme dage. < 26 o C ud over ekstremt varme dage. < 24 o C ud over ekstremt varme dage. Træk Der må ikke forekomme for høje hastigheder i opholdszonen pga. høje glaspartier eller ventilation. Beregning skal godtgøre flg. maks. hastigheder i opholdszonen: Normalt < 0,2 m/s. Normalt 0,15 0,20 m/sek. Normalt < 0,15 m/sek., altid < 0,2 m/sek. Stråling til kold flade Strålingstemperaturen mod kold flade må ikke være for lav i forhold til rumtemperaturen. Beregning skal vise, at følgende forhold kan opretholdes. Strålingstemperatur maks. 10 º lavere end rumtemperatur. Strålingstemperatur maks º lavere end rumtemperatur. Strålingstemperatur < 6 º lavere end rumtemperatur. Individuelle reguleringsmuligheder Det er vigtigt at der findes individuelle reguleringsmuligheder som oplukkelige vinduer, temperatur- og ventilationsluftsregulering mv. Følgende reguleringsmuligheder skal findes: Rumtemperaturregulering. Rumtemperaturregulering, oplukkelige vinduer. Rumtemperaturregulering, oplukkelige vinduer, regulering af ventilationsluft. I alt: Indeklima, termisk 30 point

28 INDEKLIMAINDIKATORER DAGSLYS, UDSYN OG KUNSTLYS Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Udsyn Solafskærmning Kunstig belysning Der skal sikres dagslys til arbejdspladser og passende luminansforhold i lokalet. Der skal være mulighed for visuel kontakt med omgivelser fra alle arbejdspladser. Der skal sikres en effektiv, regulerbar solafskærmning mod direkte sol på arbejdspladserne. Der skal sikres tilstrækkeligt lys uden blænding eller refleksioner ved arbejdspladser. Dagslysforhold Beregning/vurdering af dagslysfaktor (DF) på arbejdsplan samt blændingsog kontrastforhold ved alle arbejdspladser. Maks. afstand fra arbejdspladser til vindue. Passende vinduesbredde i forhold til murdybde. Afskærmningfaktor for solvarme Bevaring af udsyn fra arbejdspladser. Beregnet belysningsstyrke og blændingsindeks ved arbejdspladser. DF = 2,0 (alle arbejdspladser) Vinduesareal > 10 % af gulvareal Fast udhæng over vindue, solafskærmende rude Opfyldelse af krav i DS 700 (Dansk Standard, 1997) og BR 95 (Boligministeriet, 1995). DF = 2,0 Lyse vinduesrammer og -karme. Glasareal > 18 % af facade (indv. målt). Afstand fra arbejdsplads til vindue < 5 m. Delvis variabel afskærmning fx faste, drejelige lameller) over vindue. >200 lux. Automatisk styring uden brugerkontrol. DF > 2,5 Lyse vinduesrammer og -karme. Glasareal > 20 % af facade (indv. målt) Lystransmittans > 0,69. Afstand fra arbejdsplads til vindue < 4 m. Regulerbar afskærmning f afs < 0,4. Delvis bevaring af udsyn. >200 lux ved hver arbejdsplads, en vis variation i belysningsstyrke og luminansfordeling (10:3:1). Brugerstyret regulering. I alt: Indeklima, dagslys, udsyn og kunstlys 2 18 point 1 DF > 3,0. Lyse vinduesrammer og karme. Lyse vinduesomgivelser (R > 0,5). Lyse overflader. R loft > 0,7; R væg > 0,5; R gulv > 0, % < glasareal < 35 % af facade (indv. målt). Lystransmittans > 0,75. Afstand fra arbejdsplads til vindue < 3 m. Opdelt, regulerbar afskærmning f afs < 0,3. Automatisk styring af afskærmning med brugeroverstyring. Begrænset farvning af sol-/dagslys. Bevaring af udsyn. >250 lux ved hver arbejdsplads, god variation i belysningsstyrke og luminansforhold. Automatisk regulering med manuel overstyring. 28

29 INDEKLIMAINDIKATORER STØJ OG AKUSTIK Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Støj gennem klimaskærm Dæmpning af støj gennem klimaskærm: Støj indendørs fra trafik. Maks. A-vægtet ækvivalent lydtryksniveau i opholds- og arbejdsrum i kontorbygninger Støj fra installationer Dæmpning af støj fra installationer i bygningen. Maks. A-vægtet ækvivalent lydtryksniveau i kontorer mødelokaler - kontorlandskaber Støj mellem opholdsrum Dæmpning af støj mellem opholdsrum. Min. vægtet tilsyneladende reduktionstal mellem møde/kontor - kontor/kontor kontor/ gang Efterklangstid Efterklangstid: Akustisk regulering. Min. Ækvivalent absorptionsareal i forhold til gulvareal, kontor: > 100 m 2 < 100 m 2 for én person. 0,7-0,6-0,5 0,8-0,7-0,6 0,9-0,8-0,7 I alt: Indeklima, støj og akustik 2 18 point 1 I alt: Indeklima point 29

30 ØVRIGE INDIKATORER Øvrige indikatorer Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Uønskede kemikalier Reducere indholdet af uønskede kemikalier i byggevarer. Producenter skal udarbejde sikkerhedsdatablade for kemiske produkter En procedure for indsamling af sikkerhedsdatablade for de anvendte kemiske produkter har været opstillet. 20 point. En systematik til behandling af sikkerhedsdatabladene har været udarbejdet. 15 point En prioritering af stofferne har været opstillet og gennemførte tiltag til at undgå dem er dokumenteret. 10 point Vandforbrug Reducere forbruget af rent grundvand. Tiltag til reduktion af forbruget i driftsfasen. Der er anvendt vandbesparende installationer overalt i bygningen. 20 point Som C + overfladevand er nedsivet på grunden og/eller regnvand anvendes til toiletskyl/vaskeri. 15 point Som B + anvendelse af gråt spildevand? og/eller lokal rensning af spildevand (rodzoneanlæg)? 10 point Bygningens drift Sikre hensigtsmæssig drift og vedligeholdelse af hensyn til energi- og vandforbrug samt levetider. Tiltag der foreskriver driftsog vedligeholdelsesprocedurer mv. Der er udarbejdet driftsog vedligeholdelsesinstruktion, hvori miljøforhold er behandlet. 20 point Som C + opstillet systematik for gennemførelse af grønne regnskaber i forbindelse med bygningens drift, herunder inddragelse af brugere samt plan for løbende opfølgning/ forbedringer. 15 point Som B + et CTS-anlæg, som i vid udstrækning inddrager miljømæssige forhold (aut. styring af varme, belysning forbrugsregistrering mv.). 10 point Bygningens lokalisering Overveje lokaliseringen af hensyn til transportforhold (reduktion af energiforbrug). Tiltag til fremme af offentlig og cykeltransport. Afstanden til kollektiv trafik er maks. 500 m 20 point Afstanden til kollektiv trafik er m. Der er bade- og omklædningsfaciliteter. 15 point Som B + afstanden til kollektiv trafik med en afgangshyppighed på maks. 10 min. er m. 10 point Eget valg Overveje andre tiltag hvis miljømæssige nytte kan dokumenteres. (Gøres i de enkelte byggerier). 20 point 15 point 10 point I alt: Øvrige indikatorer 100 point 80 point 60 point 30

31 DR Byen, Miljødeklarering og -klassificering er udført af: By & Byg Dr. Neergårdsvej Hørsholm RH ARKITEKTER Vesterbrogade København V ah@rh-ark.dk RAMBØLL Bredevej Virum jtr@ramboll.dk