By og Byg Dokumentation 014. Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Forslag til fremgangsmåde

Transkript

1 By og Byg Dokumentation 014 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Forslag til fremgangsmåde

2 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Forslag til fremgangsmåde Jørn Dinesen Arne Hansen Jørn Treldal By og Byg Dokumentation 014 Statens Byggeforskningsinstitut 2001

3 Titel Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Undertitel Forslag til fremgangsmåde Serietitel Dokumentation 014 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2001 Forfattere Jørn Dinesen, Arne Hansen, Jørn Treldal Sprog Dansk Sidetal 56 Litteraturhenvisninger 53 English summary Emneord Miljøvurdering, miljødeklaration, miljøklassifikation, miljørigtigt byggeri, livscyklus ISBN ISSN Pris Kr. 125,00 inkl.. 25 pct. moms Tekstbehandling Lizzie Søby Tryk BookPartner. Nørhaven digital A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Dokumentation 014: Miljødeklarering og -klassificering af bygninger. Forslag til fremgangsmåde. (2001) 2

4 Indhold Forord...4 Indledning...6 Resultater...7 Miljørigtigt byggeri...8 Opstilling af miljømål...8 Miljørigtig projektering...8 Dokumentation af miljøegenskaber...8 Miljøvurdering...8 Miljøindikatorer...9 Fremgangsmåde til miljødeklarering og miljøklassificering...11 Miljødeklarering...11 Miljøklassificering...11 Valg af indikatorer...11 Systemafgrænsning...15 Oversigt over indikatorerne...16 Forklaringsskemaer...16 Deklareringsskema...24 Klassificeringsskema...24 Grafisk afbildning af resultaterne...26 Etablering af ordning...27 Alternative muligheder for en miljødeklareringsordning...27 Bilag 1: Miljøeffekter og miljøindikatorer...29 Bilag 2: Grundlag for klassificering af BEAT-indikatorerne...31 BEAT 2000 (Building Environmental Assessment Tool)...31 Normalisering og vægtning...32 Miljøeffekter...34 Systemafgrænsning...36 Bilag 3: Grundlag for klassificering af støj og akustik...40 Bilag 4: Beregning af grænseværdier...44 MDK 1.0 Kontorbygning som udført...44 MDK 2.0 Kontorbygning med modifikationer til klasse B...45 MDK 3.0 Kontorbygning med modifikationer til klasse A...46 Sammenligning...46 Konklusion...47 Fastlæggelse af grænseværdier for klasse A, B og C...48 Ordliste...49 Litteratur...53 Summary

5 Forord Bygninger giver anledning til væsentlige belastninger af miljøet, men der er mange muligheder for at reducere belastningerne. For at synliggøre reduktionsmulighederne er der behov for at kunne opgøre belastningerne, at kunne vurdere dem i forhold til andre bygningers belastninger og at kunne fremlægge resultaterne i form af overskuelige miljødeklarationer. Disse omfatter også en miljømæssig klassificering af bygningen, fx i miljøklasse C, B eller A afhængigt af, i hvor høj grad dens miljøbelastning er reduceret i forhold til en normalbygning. Statens Byggeforskningsinstitut har med støtte fra By- og Boligministeriet udarbejdet et grundlag til opgørelse og vurdering af en bygnings miljøbelastninger, og har opstillet et forslag til en miljødeklareringsordning for bygninger. Grundlaget og forslaget er beskrevet i rapporten: Vurdering og deklarering af en bygnings miljømæssige egenskaber (Dinesen & Hansen, 1999) udgivet af By- og Boligministeriet. Denne giver en overordnet beskrivelse af, hvordan opgørelser og vurderinger kan udføres og et forslag til, hvad deklareringen skal omfatte. Det, der mangler, er en indsats, hvor byggeriets parter inddrages i udformningen af en praktisk, realisabel ordning. Der er derfor igangsat et projekt med det formål at opstille en praktisk anvendelig fremgangsmåde til miljødeklarering og miljøklassificering af bygninger. Fremgangsmåden skal omfatte alle væsentlige miljørelaterede forhold i forbindelse med bygningers opførelse, drift, vedligeholdelse, nedrivning og bortskaffelse, men den skal samtidig begrænses og forenkles, så den bliver overkommelig at gennemføre. Fremgangsmåden skal være med til at fremme bygherrernes valg af miljørigtige løsninger ved at pege på en række relevante miljømål og dokumentere, at de er opnået, samt ved at søge klassificeringen afstemt i forhold til de økonomiske konsekvenser af miljøindsatsen. Desuden skal den kunne anvendes som grundlag for etablering af en frivillig miljødeklareringsordning for bygninger i samarbejde med byggeriets parter. Første fase af projektet er nu gennemført, og resultaterne beskrives i denne rapport. I denne fase er der truffet beslutning om hvilke indikatorer, deklareringen skal omfatte, og der er opstillet et referencegrundlag til vurdering af de enkelte indikatorer. I forbindelse med arbejdet er ordninger i andre lande studeret, ligesom et nordisk samarbejde om miljøindikatorer for byggeri og den danske indsats for en miljødeklareringsordning for byggevarer er fulgt. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Statens Byggeforskningsinstitut, RAMBØLL og arne hansen miljø og arkitektur. Projektet støttes af Byog Boligministeriet. Projektets medarbejdere: Jørn Dinesen, By og Byg, projektleder Ole Ebbensgaard, RAMBØLL (Bilag 2: Støj og akustik) Arne Hansen, arne hansen miljø og arkitektur Klaus Hansen, By og Byg (miljøindikatorer mv.) Rikke Orry, RAMBØLL (Bilag 4: Beregning af grænseværdier) Jørn Treldal, RAMBØLL. 4 Desuden har Peter A. Nielsen, Ole Valbjørn og Kjeld Johnsen, By og Byg, udarbejdet indeklimaskemaer for henholdsvis luftkvalitet, termisk klima samt dagslys, udsyn og kunstlys. Der er nedsat en mindre interessentgruppe og en større, bredt sammensat følgegruppe for projektet.

6 Projektets interessentgruppe: Niels Falk, Skanska Danmark Per Anker Jensen, DR Ørestadsprojektet Kirsten Ledgaard, Ørestadsselskabet Sven Mertz, NCC Danmark, Entreprise Ib Steen Olsen, By- og Boligministeriet Vagner Ottosen, PFA Pension. Projektets følgegruppe: Kjeld Almer, Danske Entreprenører Birthe Møller Andersen, By og Byg Søren Boas, Post Danmark Erik Boye, Kolding Kommune Jan Christiansen, DOMUS arkitekter a/s Karin Christiansen, Carl Bro as Hans Dollerup, Mazout Merete Femø, Slots- og Ejendomsstyrelsen Lene W. Hartmann, NCC Danmark A/S Lars Bojsen Jensen, MTHS Entreprenør a/s Gert Johannesen, Stærmose & Isager Arkitektfirma K/S Liv Kartvedt, KHR AS arkitekter Dammark Karsten Kølliker, Dissing+Weitling Vibeke Grupe Larsen, arne hansen miljø og arkitektur Hans Meyer, Byggedirektoratet Ove Neumann, KHR AS arkitekter Danmark Ove Nielsen, By- og Boligministeriet Jens Nørgaard, Byggematerialeindustrien Claus Pilvang, NIRAS Rikke Sode, Forsvarets Bygningstjeneste Pia Storvang, Dansk Center for Byøkologi Tøger Nis Thomsen, RIA Rådgivende Ingeniører og Arkitekter Søren Tang Ørnebjerg, KAB Bygge- og Boligadministration. I projektets anden fase, som forventes igangsat i anden halvdel af 2001, vil fremgangsmåden blive afprøvet i praksis, idet den vil blive anvendt på 3 5 igangværende byggerier omfattende såvel kontor- som boligbyggeri. Det samlede materiale, omfattende et konkret forslag til igangsætning af en miljødeklarerings- og klassificeringsordning for byggeri, vil herefter blive publiceret. By og Byg, Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Energi og Indeklima November 2001 Erik Christophersen Forskningschef 5

7 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af første fase af projektet: Miljødeklarering og -klassificering af bygninger. Formålet med projektet er at opstille en praktisk anvendelig fremgangsmåde til miljødeklarering og miljøklassificering af bygninger. Ved miljødeklarering af en bygning forstås en beskrivelse af den aktuelle bygnings status med hensyn til hver enkelt af de udvalgte miljøindikatorer. Miljøklassificering betyder, at den aktuelle bygning indplaceres i én af tre miljøklasser, som er defineret ud fra en klassificering af hver enkelt miljøindikator. Fremgangsmåden skal kunne anvendes: Til opstilling af miljømål, når man som bygherre planlægger et nybyggeri eller en ombygning. Til at dokumentere, at en projekteret/opført bygning lever op til de miljøkrav, der blev stillet i byggeprogrammet. Som et udgangspunkt for en efterfølgende miljøstyring af bygningen og for udarbejdelse af grønne regnskaber for driften af bygningen. Som et instrument, fx for kommuner til at styre byudviklingen i bestemte områder ved at stille minimumskrav til miljøklassificeringen af bygningerne i området. Til at gøre det nemt for investorer, bygherrer og brugere at vurdere et byggeprojekts eller en eksisterende bygnings miljømæssige værdi. Udarbejdelse af et grundlag for en miljødeklareringsordning for bygninger skal ske i forståelse og samarbejde med byggeriets parter: Bygherrer, rådgivende arkitekter og ingeniører, entreprenører og byggemyndigheder. Der er derfor etableret en bredt sammensat følgegruppe for projektet repræsenterende disse parter, og gruppen har været indkaldt til to møder under fase 1, hvor først projektets forudsætninger og formål, og dernæst de foreløbige resultater, er blevet forelagt og diskuteret. Projektarbejdet er desuden gennemført i samarbejde med en mindre interessentgruppe, som består af de bygherrer, der er interesseret i at stille bygninger til rådighed for afprøvning af fremgangsmåden, samt andre særligt interesserede. Som grundlag for arbejdet har følgende krav til fremgangsmåden været opstillet: Miljødeklareringen og -klassificeringen skal være overkommelig at gennemføre, og præsentationen af det samlede resultat skal være overskuelig og forståelig for bygherrer og interesserede bygningsbrugere. Deklareringen og klassificeringen skal omfatte alle de bygningsmæssige forhold, som bidrager væsentligt til miljøbelastningen, herunder alle væsentlige processer i bygningens og dens bestanddeles livsforløb samt bygningens lokalisering og sammenhæng med den lokale infrastruktur. Fremgangsmåden skal, i det mindste på længere sigt, omfatte alle væsentlige bidrag til vigtige miljøbelastninger, og den skal løbende kunne udbygges til at omfatte yderligere miljøforhold. Fremgangsmåden skal benytte sig af alment accepterede vurderingsmetoder og data og skal i videst muligt omfang bestå af kvantitative vurderinger, som dog evt. på væsentlige punkter suppleres med mere kvalitative og ufuldstændige vurderinger. Fremgangsmåden skal ikke indeholde en egentlig projekteringsvejledning, men den skal synliggøre de væsentligste årsager til miljøbelastningen. 6

8 Miljøklassificeringen skal dels sikre, at en række miljømæssige minimumskrav er overholdt, dels muliggøre en samlet klassificering af bygningen, fx i tre veldefinerede niveauer. De tre niveauer skal fastlægges således, at det laveste (C) kan opnås uden væsentlige økonomiske konsekvenser og kan evt. indarbejdes i en kommende revision af bygningsreglementet, mens en højere klassificering kan medføre forøgede omkostninger. Endvidere skal klassificeringen have en karakter der gør, at kommunale myndigheder kan anvende den som udgangspunkt for miljøkrav i lokalplanlægningen, især når det gælder særlige lokale miljøforhold. Projektet skal omhandle nybygning af bygningskategorierne boliger og kontorbygninger, men systematikken skal udarbejdes, så den siden kan udvides til også at omhandle andre bygningskategorier samt renovering. Systematikken skal udarbejdes således, at indhøstede erfaringer og nye teknologiske landvindinger kan danne grundlag for en revision af indholdet, fx hvert år. Der opstilles et referencegrundlag for vurderingerne i form af referenceværdier for de enkelte vurderingskriterier, formentlig opdelt på bygningskategorier. I projektets første fase opstilles i samspil med interessentgruppen et forslag til en fremgangsmåde til miljødeklarering og -klassificering af bygninger. Der gennemføres desuden en afprøvning af forslaget på et udvalgt byggeprojekt. Resultatet af afprøvningen gennemgås og evalueres under inddragelse af følgegruppen som startgrundlag for fase 2. Resultater Denne rapport beskriver resultaterne af fase 1 i følgende kapitler: Kapitel 1 beskriver forudsætningerne for miljørigtigt byggeri, herunder nødvendigheden af at kunne opstille miljømål og dokumentere miljøegenskaber, hvilket er hovedformålene med miljødeklarering og -klassificering. Kapitel 2 beskriver grundlaget for miljødeklarering og -klassificering, bl.a. hvilke miljøindikatorer, der indgår, samt hvilke forudsætninger og afgrænsninger, der er opstillet. Kapitel 2 anviser desuden den praktiske fremgangsmåde, idet der vises forklaringsskemaer med deklarerings- og klassificeringskriterier, samt referenceværdier, og deklarerings- og klassificeringsskemaer, som samler resultaterne for den aktuelle bygning. I kapitel 3 diskuteres alternative muligheder for etablering af en miljødeklarerings- og -klassificeringsordning for bygninger. I fire bilag bringes grundlag og beregninger for opstilling af deklareringsog klassificeringskriterier samt referenceværdier. 7

9 Miljørigtigt byggeri Hvis man vil sikre sig, at et byggeri bliver miljørigtigt, er det nødvendigt at: opstille miljømål, når man planlægger byggeriet, projektere miljørigtigt, dvs. træffe de rigtige valg mellem alternative løsninger og produkter, dokumentere, at den færdige bygning lever op til de miljøkrav, der blev stillet i byggeprogrammet. Opstilling af miljømål Opstillingen af miljømål tager udgangspunkt i de miljøindikatorer, der er relevante for byggeri. For hver af de opstillede miljøindikatorer skal der under programmeringen af byggeriet opstilles mål, dvs. hvilken størrelse man ønsker den pågældende indikator skal have for en given bygning. Men for at kunne opstille mål må man have reference- eller normalværdier at forholde sig til. Man kan fx tage udgangspunkt i såkaldte referencebygninger, som fx repræsenterer et gennemsnit, en normalbygning eller en idealbygning. Den i dette projekt udarbejdede model for miljøklassificering giver grundlaget for opstilling af miljømål. Miljørigtig projektering Det er de projekterendes opgave at opfylde miljømålene i forbindelse med projekteringen. Det betyder, at der skal træffes de rigtige valg, bl.a. med hensyn til bygningens hovedudformning, konstruktionsprincipper, produkter, materialer mv. By og Bygs pc-program BEAT 2000 (Building Environmental Assessment Tool) (Petersen, 2000) kan anvendes i tilknytning hertil i forbindelse med de enkelte valg af produkter, metoder og materialer. Miljørigtig projektering omfatter også en planlægning af bygningens driftsfase, bl.a. med hensyn til ressourcestyring og vedligeholdelse, som har stor indflydelse på driftsfasens miljøbelastning. Dokumentation af miljøegenskaber Når en bygning er projekteret, er der brug for en dokumentation af, at bygningen overholder de opstillede miljømål, dvs. en dokumentation af dens miljømæssige egenskaber. Den i dette projekt udarbejdede model for miljødeklarering giver grundlaget for en dokumentation af bygningens miljømæssige egenskaber. Nogle af bygningens miljømæssige egenskaber kan først endeligt dokumenteres, efter at den er taget i brug. Til dette formål er det væsentligt, at et grønt regnskab for bygningen er planlagt og påbegyndes, så snart den er taget i brug. Miljøvurdering 8 Grundlaget for, at der kan opstilles miljømål, gennemføres miljørigtig projektering og dokumenteres miljøegenskaber, er, at det er muligt at foretage miljøvurderinger af byggevarer, bygningsdele og bygninger. Der er igennem

10 de senere år, såvel i Danmark som i en række andre lande, gjort en stor indsats for at udvikle modeller til støtte for livscyklusvurdering (LCA) af produkter og serviceydelser. Således foreligger der i dag en række overordnede ISO-standarder på området (ISO serien), som også omfatter almene retningslinier for miljømærkning og miljødeklarering. I Danmark foreligger resultaterne især i form af rapporteringen af UMIP-projektet (Wenzel, Hauschild & Rasmussen, 1996), som nu viderebearbejdes i et tværgående LCA-projekt. Specifikt for byggeområdet har By og Byg udviklet edb-værktøjet BEAT 2000 til opgørelse og vurdering af miljøpåvirkninger knyttet til bygningers fremstilling, drift og bortskaffelse (Petersen, 1998), ligesom By og Byg har forestået en indsamling af miljødata for en lang række byggematerialer (BPS-centret, 1998), samt forarbejde til en dansk ordning for miljøvaredeklarering af byggevarer. Herudover foreligger der et antal modeller for miljøvurdering af bygninger, som har været anvendt i praksis i andre lande. Den bedst kendte af disse er den engelske BREEAM ordning, som er udviklet af BRE (Building Research Establishment) i begyndelsen af 90'erne, og som især har været bredt anvendt på engelsk kontorbyggeri. Modellen kan karakteriseres som en førstegenerationsmodel, som fokuserer på en lang række aktuelle miljøforhold, men som ikke altid kvantificerer disse, og som kun i et vist omfang anvender systematik og metoder knyttet til livscyklusvurdering. Det canadisk initierede internationale projekt (Green Building Challenge '98) (Natural Resources Canada, 1998) har stået for udviklingen af en rammemodel for miljøvurdering, som kan tilpasses nationalt. De nordiske lande har deltaget i dette arbejde og har sideløbende haft et internt samarbejde. Denne model har i vist omfang bidraget til udviklingen af det danske grundlag. Et udgangspunkt for By og Bygs udvikling af en dansk model for miljøvurdering af bygninger har været et ønske om så vidt muligt at anvende miljøindikatorer, der kan kvantificeres og at anvende principperne for livscyklusvurdering som grundlag. Det har medført en tidskrævende udvikling af ovennævnte edb-værktøj (BEAT 2000) med tilhørende dataindsamling. Modellen er nu nået så langt, at den kan anvendes i praksis. Det har dog været nødvendigt også at inddrage miljøindikatorer, som ikke kan kvantificeres, og her har de ovennævnte udenlandske modeller kunnet bidrage til udviklingen. Også de udenlandske modeller udvikles nu hen imod højere grad af kvantificering, men i nogle lande har man altså valgt at påbegynde miljøvurderingerne på et mindre videnskabeligt grundlag. Miljøindikatorer Der er på internationalt plan opnået en høj grad af enighed om, hvordan belastningen af miljøet kan opgøres og vurderes. I forbindelse med udviklingen af systematikken for livscyklusvurderinger er det fastlagt, hvordan miljøpåvirkninger (input-output) omregnes til miljøeffekter, som yderligere kan normaliseres og vægtes med henblik på en helhedsorienteret vurdering af den samlede belastning. I forbindelse med en overordnet miljødeklarering af en bygning eller en løbende opfølgning af en bygnings miljømæssige drift er miljøeffekterne imidlertid ofte for vanskeligt tilgængelige, fx fordi de ikke umiddelbart kan måles eller anskueliggøres. Desuden kan der være et ønske om at slå nogle af miljøeffekterne sammen, så der fremkommer et reduceret antal miljøindikatorer. Endelig er der miljøpåvirkninger, som ikke på nuværende tidspunkt kan omregnes til miljøeffekter. Det kan derfor være aktuelt at erstatte dem med miljøindikatorer. En miljøindikator er en målbar størrelse, der kan anvendes som indikator (mål) for én eller flere miljøeffekter, som den er proportional med, eller et kvalitativt udsagn, som er væsent- 9

11 10 ligt for størrelsen af én eller flere miljøeffekter. Det er vigtigt, at indikatorerne refererer så tæt som muligt til de vedtagne miljøeffekter. Udvælgelsen af miljøindikatorer i dette projekt tager udgangspunkt i det tidligere projekt: Vurdering og deklarering af en bygnings miljømæssige egenskaber (Dinesen & Hansen, 1999). Se bilag 1.

12 Fremgangsmåde til miljødeklarering og miljøklassificering Miljødeklarering Ved miljødeklarering af en bygning forstås en beskrivelse af den aktuelle bygnings status med hensyn til hver enkelt af de udvalgte miljøindikatorer. Beskrivelsen kan i nogle tilfælde begrænses til ét tal, i andre tilfælde er en mere omfattende beskrivelse nødvendig. For at gøre det lettere at forholde sig til deklareringen stilles den op ved siden af en deklarering af en udvalgt referencebygning. I forbindelse med denne projektfase er der valgt en referencebygning, som repræsenterer typisk nutidigt kontorbyggeri. Resultaterne af beregningerne for denne bygning er vist i bilag 4: Beregning af grænseværdier. Det skal pointeres, at referenceværdierne er et første, foreløbigt bud på sådanne værdier for en kontorbygning. Miljøklassificering Miljøklassificering betyder, at den aktuelle bygning indplaceres i én af tre miljøklasser, som er defineret ud fra en klassificering af hver enkelt miljøindikator. Grundlaget for at indplacere bygningen i en miljøklasse er miljødeklareringen af bygningen. I forbindelse med klassificeringen foretages en vægtning af indikatorerne i forhold til hinanden, idet nogle indikatorer lægges sammen, så der som slutresultat vises i alt 7 indikatorer. Der er senere redegjort for denne vægtning. Valg af indikatorer En væsentlig opgave i projektet har været at udvælge de indikatorer, der skulle indgå i deklareringen og klassificeringen samt at fastlægge, hvordan de skulle vurderes. På grundlag af overvejelser og diskussioner i projekt-, interessent- og følgegruppe er indikatorerne til afprøvning i projektets fase 2 blevet udvalgt. I det følgende bringes kort nogle af overvejelserne vedrørende de enkelte indikatorer. De indikatorer, der kan opgøres og vurderes kvantitativt med det nuværende metode- og værktøjsgrundlag, er valgt uændret i forhold til (Dinesen & Hansen, 1999) jf. bilag 1, dvs. følgende indikatorer: Energiforbrug Materialeforbrug Affald (volumenaffald + slagge og aske + farligt affald) Klimapåvirkning (drivhuseffekt + nedbrydning af ozonlag) Luftforurening (forsuring + fotokemisk ozondannelse). Miljøindikatorer vedrørende indeklima er væsentlige i en miljødeklarering, ikke mindst fordi bygherren som regel vil prioritere indeklimaet højt. Men indeklimaet er vanskeligt at håndtere i en deklarering, fordi det er bestemt af mange parametre, som ikke kan kvantificeres og adderes. I forbindelse med dette projekt er der opstillet en systematik for en overordnet miljømæssig vurdering af indeklimaet. Der opdeles i fire underpunkter, som for hvert punkt består af 4 eller 5 indikatorer. Ved hjælp af et pointsystem sammenfattes 11

13 klassificeringen for hvert underpunkt, og derefter til én samlet indeklimaklassificering. Man kan gå tilbage og se klassificeringen for de enkelte indikatorer, hvis man er interesseret. Indeklimaindikatorerne opstilles inden for følgende opdeling: Indeklima: Luftkvalitet Termisk klima Dagslys, udsyn og kunstlys Støj og akustik. Indikatorerne inden for underpunkterne fremgår af indeklimaskemaerne. Herudover inddrages en række øvrige indikatorer, hvoraf uønskede kemikalier og vandforbrug også var med i det tidligere oplæg. Af nye indikatorer er to, som er fundet vigtige at have med, men som må vurderes indirekte. Det drejer sig om bygningens drift og bygningens lokalisering. Endelig er medtaget en indikator eget valg, som er åben for nye indikatorer, der findes væsentlige. Øvrige indikatorer samles til én klassificering ved hjælp af et pointsystem, men man kan også se klassificeringen for den enkelte indikator. Øvrige indikatorer: Uønskede kemikalier Vandforbrug Bygningens drift Bygningens lokalisering (transport) Eget valg. Fire indikatorer, som har været diskuteret, er i første omgang ikke medtaget, men er også gennemgået i det følgende. Det drejer sig om: Arbejdsmiljø Arealforbrug (naturgrundlag) Arkitektur Bygningens fleksibilitet. Energiforbrug Energiforbruget til opførelse og udskiftning i bygningens levetid beregnes ved hjælp af By og Bygs pc-program BEAT 2000 på grundlag af en inddatering af den aktuelle bygnings data i programmet. Energiforbruget til opvarmning og ventilation beregnes ved hjælp af By og Bygs pc-program Bygningers varmebehov 98 (Grau & Aggerholm, 1998). Energiforbrug til køling, belysning samt varme- og ventilationsanlæg beregnes ved hjælp af overslagsmæssige beregningsmetoder. De to sidstnævnte forbrug indlæses i BEAT programmet, som på grundlag af det samlede bruttoforbrug beregner forbruget af fossile brændsler angivet i normaliserede og vægtede personækvivalenter. Se bilag 2. Materialeforbrug Opgøres ved hjælp af BEAT-programmet på grundlag af den aktuelle bygnings data. Materialeforbruget opgøres som et vægtet forbrug af knappe materialeressourcer regnet i personækvivalenter. Der skal altså for hvert materiale, der skal indgå, være indlagt en vægtning baseret på det årlige forbrug af ressourcen i forhold til de kendte, tilgængelige reserver. Affald (volumenaffald, slagge, aske og farligt affald) BEAT opgør de tre affaldskategorier: Volumenaffald, slagge og aske samt farligt affald. De normaliserede og vægtede effekter for hver kategori adderes til en fælles indikator for affald. 12

14 Klimapåvirkning (drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlag) De normaliserede, vægtede effekter drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlag adderes til indikatoren klimapåvirkning. Luftforurening (forsuring og fotokemisk ozondannelse) De normaliserede, vægtede effekter forsuring og fotokemisk ozondannelse adderes til indikatoren luftforurening. Indeklima Indeklima udgør et særligt sæt af indikatorer, hvoraf nogle ikke kan opgøres eller måles kvalitativt. Da de derfor heller ikke kan omregnes til samme enheder og dermed adderes, opgøres de i første omgang hver for sig og gives hver sine miljøklasser. Hvert af områderne luftkvalitet og ventilation, termisk klima, dagslys, kunstlys og udsyn samt støj og akustik omfatter 3 5 indikatorer. Vedrørende de enkelte indikatorer henvises til indeklimaskemaerne side 18. Uønskede kemikalier Uønskede kemikalier/farlige stoffer er en meget væsentlig miljøparameter, men det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opstille en dækkende, kvantitativ miljøindikator. En foreløbig måde at håndtere emnet på er ved hjælp af en styrings/ hensigts -indikator, fx ved at opstille en procedure til at undgå at vælge materialer, der indeholder farlige stoffer. Forslag til indikator/klasser: Referencebygning: Eksisterende lovgivning er overholdt. Niveau C: En procedure for indsamling af sikkerhedsdatablade for de anvendte kemiske produkter har været opstillet. Niveau B: En systematik til behandling af sikkerhedsdatabladene, så der er opnået et overblik over typer, mængder og anvendelse af kemiske stoffer i bygningen, har været udarbejdet. Niveau A: En prioritering af stofferne har været opstillet, og gennemførte tiltag til at undgå dem er dokumenteret. Det foreslås midlertidigt at anvende denne metode. Der arbejdes på at opstille mere kvalificerede metoder. Vand Vandforbruget er ikke en kritisk miljøparameter alle steder, fx er der vand nok de fleste steder i Danmark. Men vandforbruget er også bestemmende for mængden af afløbsvand, og bør også af den grund begrænses. Vandforbruget bliver desuden målt i næsten alle bygninger, og er derfor let at kontrollere og få gennemsnitsværdier for. Det er dog brugeradfærd i højere grad end bygningsudformning, der er bestemmende for vandforbruget, og en miljøindikator skal relateres til bygningen. En mulig indikator kan være en skønnet procentbesparelse på vandforbruget relateret til konkrete vandbesparende foranstaltninger indbygget i bygningen installationer. En anden indikator kunne være, hvor stor en del af overfladevandet på grunden, der nedsives på stedet. Følgende foreslås: C: Der er anvendt vandbesparende installationer (eller andre vandbesparende tiltag) overalt i bygningen (almindeligt kendte og accepterede løsninger). B: Som C + overfladevand er nedsivet på grunden, og/eller regnvand anvendes til toiletskyl/vaskeri. A: Som B + anvendelse af gråt spildevand og/eller lokal rensning af spildevand (rodzoneanlæg). 13

15 Bygningens drift En bygnings driftsforbrug af energi, vand mv. er afhængig af en hensigtsmæssig drift og vedligeholdelse, og det er vanskeligt at indregne denne parameter, fx i bygningens livstidsenergiforbrug. Det kunne derfor være relevant at søge at opstille én eller flere indikatorer, som har med bygningens drift at gøre. Det kan dog ikke blive kvalitative indikatorer, men må baseres på styringsindikatorer, fx: C: Der er udarbejdet drifts- og vedligeholdelsesinstruktion, hvori miljøforhold er behandlet. B: Som C + at der er opstillet retningslinier/systematik for gennemførelse af grønne regnskaber i forbindelse med bygningens drift, herunder inddragelse af brugere/beboere samt plan for løbende opfølgning/forbedringer. A: Som B + et CTS-anlæg, som i vid udstrækning inddrager miljømæssige forhold (automatisk styring af varme, belysning, forbrugsregistrering mv.). Disse indikatorer foreslås anvendt. Bygningens lokalisering En bygnings specifikke lokalisering kunne inddrages i miljøvurderingen, især hvad angår lokaliseringens indflydelse på transportbehovet for de personer, som har tilknytning til bygningen. Mulige indikatorer: Hvor langt er der til offentlige transportmidler. Er der faciliteter i bygningen, der fremmer cykel-/offentlig transport (og besværliggør biltransport), (cykelparkering, brusebad/omklædning mv.). Disse indikatorer foreslås anvendt. Eget valg Det er foreslået a have en fri indikatorgruppe, som kan anvendes individuelt, og som skal vedrøre særlige miljømæssige foranstaltninger i den pågældende bygning. Der foreslås mulighed for 3 4 fri indikatorer med tilhørende klassificeringsgrundlag. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø er væsentligt i relation til byggeri, men indgår ikke, fordi der ikke på nuværende tidspunkt findes metoder og data, der kan anvendes til en helhedsorienteret vurdering. Arealforbrug (naturgrundlag) Det har været diskuteret, om der kunne opstilles hensigtsmæssige indikatorer for forbrug af areal/forbrug af natur. Det er dog bedømt at være af så individuel karakter, at der ikke kan opstilles objektive indikatorer. Der kunne tænkes en indikator, der vedrører forbruget af bygningsareal (bebygget eller etageareal) pr. person, der anvender bygningen. Denne indikator er dog heller ikke fundet brugbar. En indikator, der vedrører størrelsen af biarealer (gange, trapper mv.) i forhold til etagearealet, har også været nævnt. Det foreslås, at arealforbrug i første omgang udelades af deklareringen. 14 Arkitektur Det er blevet påpeget af projektets følgegruppe, at der er en sammenhæng mellem god arkitektur og lav miljøpåvirkning, og at arkitektur derfor bør indgå som miljøindikator. En vigtig sammenhæng er, fx at god arkitektur har længere levetid. Der findes imidlertid ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig

16 dokumentation til, at der kan opstilles en anvendelig miljøindikator. I forbindelse med projektets anden fase vil mulighederne blive overvejet. Bygningens fleksibilitet Der er sandsynlighed for, at en fleksibel bygning vil få længere levetid end en ufleksibel bygning, fordi den lettere vil kunne tilpasses ny anvendelse/ ændrede funktionskrav mv. Desuden kan længere levetid have stor miljømæssig betydning. Det skønnes dog ikke muligt at opstille fornuftige indikatorer inden for dette område. Levetider indgår i BEAT-beregningerne. Systemafgrænsning Deklareringen og klassificeringen vedrører de miljømæssige forhold, der er generelle for en bygning af den pågældende bygningstype og omfatter kun i meget begrænset omfang forhold, der har relation til bygningens specifikke lokalisering og indpasning i landskab og infrastruktur. Det er primært selve bygningen, det handler om, bl.a. fordi en deklarering og klassificering, der også omfatter alle variationsmuligheder i forbindelse med bygningens lokalisering, ville være for omfattende at opstille. Disse forhold må håndteres som et vigtigt led i miljørigtig projektering. Deklareringen koncentreres om selve bygningen og de brugsmæssige forhold, der i væsentlig grad er påvirket af bygningens udformning. Inventar mv. er således ikke inkluderet, ligesom stærkt brugerafhængige aktiviteter, som fx transport til og fra bygningen, heller ikke indgår. Vurderingen omfatter hele bygningens livscyklus, dvs. fremstilling baseret på indsamlede procesog materialedata, vedligehold baseret på anslåede levetider, og fjernelse baseret på nutidige data. Således inkluderes energiforbrug og energirelaterede miljøpåvirkninger, som hovedsagelig kan relateres til bygningsmæssige forhold, mens energiforbrug, som hovedsagelig er personafhængigt, og forbrug, som kan relateres til inventar og produktionsapparat/produktion i bygningen, udelades. Dvs. at følgende inkluderes: Energiforbrug til opførelse og udskiftning Energiforbrug til opvarmning og ventilation Energiforbrug til køling Energiforbrug til belysning Energiforbrug til drift af varme- og ventilationsanlæg (pumper, fyr, ventilatorer mv.). Følgende inkluderes ikke: Energiforbrug til varmt brugsvand Elforbrug til apparatur mv. Selv om deklareringsgrundlaget principielt er det samme for alle typer af bygninger, vil der i praksis være forskelle fra den ene bygningstype til den anden. Projektet omfatter både kontor- og boligbyggeri, men i denne rapport, som beskriver projektets fase 1, er det valgt at koncentrere indsatsen om kontorbyggeri. 15

17 Oversigt over indikatorerne Indikatorer Delindikatorer, niveau 1 Delindikatorer, niveau 2 Energiforbrug Materialeforbrug Affald Klimapåvirkning Luftforurening Indeklima Volumenaffald Slagge og aske Farligt affald Drivhuseffekt Nedbrydning af ozonlag Forsuring Fotokemisk ozondannelse Luftkvalitet Afgasning Støv Ventilation Fugtsikkerhed Termisk klima Undertemperaturer Overtemperaturer Træk Stråling til kold flade Individuelle reguleringsmuligheder Dagslys, udsyn, kunstlys Dagslysforhold Udsyn Solafskærmning Kunstig belysning Øvrige indikatorer Støj og akustik Uønskede kemikalier Vandforbrug Bygningens drift Bygningens lokalisering (transport) Eget valg Støj gennem klimaskærm Støj fra installationer Støj mellem opholdsrum Efterklangstid Forklaringsskemaer 16 På de følgende sider er vist skemaer, hvor deklarerings- og klassificeringskriterierne er anført, og som danner grundlag for klassificeringen af de enkelte indikatorer. I skemaernes kolonne 1 er indikatorerne opført. Kolonne 2 beskriver kort det miljømæssige formål med den enkelte indikator. I kolonne 3 er konkretiseret, hvordan indikatorerne opgøres. I kolonne 4 er niveauet for referencebygningen angivet. Referencebygningen er her en normal kontorbygning, som overholder gældende lovgivning. Referencebygningen anvendes som sammenligningsgrundlag ved miljødeklareringen. I de tre sidste kolonner er kriterierne for, at en aktuel bygning kan klassificeres som en klasse C, B eller A-bygning, angivet. Det første skema omfatter indikatorerne energiforbrug, materialeforbrug, affald, klimapåvirkning og luftforurening, som kan beregnes ved hjælp af pcværktøjet BEAT 2000, jf. bilag 2: Grundlag for klassificering af BEAT-

18 indikatorerne. Klassificeringsværdierne på skemaet er fastlagt på grundlag af beregningerne i bilag 4: Beregning af grænseværdier, dog er der foretaget skønnede justeringer og afrundinger. Der er altså tale om foreløbige værdier, som skal efterprøves i projektets fase 2. De følgende fire skemaer omfatter indeklimaets fire delemner: Luftkvalitet, termisk klima, dagslys, udsyn og kunstlys samt støj og akustik. Hver af delemnerne indeholder 4 5 indeklimakriterier, som for nogle kriteriers vedkommende er kvalitative udsagn, for andres kvantitative. I bilag 3 er grundlaget for klassificering af støj og akustik gennemgået. Ved hjælp af udsagnene kan bygningen placeres i klasse A, B eller C for hvert kriterium. Skemaerne indeholder desuden et pointsystem, som gør, at indikatorerne kan adderes til én samlet talværdi for indeklimaet som helhed. Det skal pointeres, at der, både hvad angår kriterier og pointsystem, er tale om et første udspil til, hvordan indeklimaet kan håndteres på en forenklet måde i en overordnet miljøsammenhæng. I projektets fase 2 vil fremgangsmåden blive afprøvet og justeret. Det sidste skema indeholder Øvrige indikatorer omfattende uønskede kemikalier, vandforbrug, bygningens drift, bygningens lokalisering og eget valg. Hver indikator kan klassificeres A, B eller C ved hjælp af kvalitative udsagn, og et pointsystem kan give en samlet talværdi for øvrige indikatorer på samme måde som under indeklima. Også her skal det pointeres, at der er tale om et første udspil, som vil blive afprøvet og justeret i projektets fase 2. 17

19 18 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Indikatorer som beregnes med BEAT Talværdierne er personækvivalenter gange Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Livscyklusforbruget beregnet ved hjælp af BEAT, Bv98 mv. (PE/m 2 /år). Energiforbrug Reducere brændselsforbruget til produktion af energi Livscyklusforbruget af udvalgte råstoffer beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år). Materialeforbrug Reducere råstofforbruget til produktion af byggematerialer Samlet mængde af volumenaffald, slagge og aske samt farligt affald. BEAT (PE/m 2 /år). Affald Reducere affaldsmængderne fra byggeri Beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år). Klimapåvirkning Reducere drivhuseffekt og nedbrydning af ozonlag Beregnet ved hjælp af BEAT (PE/m 2 /år). Luftforurening Reducere forsuring og fotokemisk ozondannelse.

20 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Indeklima, luftkvalitet Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Alle overflader med lavest mulige tidsværdier. 2 point Alle overflader uden angivelse af tidsværdi. 4 point Min. gulvbelægningen. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Indeklimamærkede (el. tilsvarende dok.) byggevarer skal anvendes til indvendige overflader i følgende omfang: Afgasning Reducere afgasningen til indeklimaet fra byggematerialer. Rengøringsvenlige, slidstærke og holdbare materialer, ingen utilgængelige overflader, rengørings- og vedligeholdelsesprogram. 2 point Rengøringsvenlige materialer, få utilgængelige overflader. 4 point Rengøringsvenlige materialer. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Ikke lådne, ikke smudsskjulende, rengøringsvenlige byggematerialer, lettilgængelige overflader, tilstrækkelig og rigtig rengøring og vedligeholdelse. Støv Reduktion af støv gennem valg af byggematerialer samt rengøring og vedligeholdelse. Oplukkelige vinduer, regulerbar (gerne naturlig) ventilation med mulighed for forcering. 2 point Oplukkelige vinduer, regulerbar (gerne naturlig) ventilation. 4 point Oplukkelige vinduer. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Reguleringsvenlighed, mulighed for forceret ventilation, oplukkelige vinduer. Ventilation Ventilation skal kunne sikre en god luftkvalitet. Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden organiske materialer i vægge og gulv, ikke skjulte rørføringer, tage med hældning, dræn og kapillarbrydende lag. 2 point Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden let nedbrydelige materialer i vægge og gulv, ikke skjulte rørføringer. 4 point Inspicerbare konstruktioner i tag, vådrum uden let nedbrydelige materialer i vægge og gulv. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Inspicerbare konstruktioner, ikke letnedbrydelige materialer i vådrum, ikke skjulte rørføringer, tage med hældning, dræn og kapillarbrydende lag. Fugtsikkerhed Undgå fugt i konstruktioner mv., især skjulte steder. I alt: Indeklima, luftkvalitet 24 point 18 point 12 point 19

21 20 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Indeklima, termisk klima Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A > 22 o C ved -12 o C ude. 2 point > 20 o C ved -12 o C ude. 4 point > 20 o C ved -12 ude med bidrag af anden opvarmning end varmeanlægget. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Beregning af temperaturforholdene skal vise, at følgende forhold kan opretholdes: Undertemperaturer Temperaturforholdene skal kunne overholde fastlagte kriterier. < 24 o C ud over ekstremt varme dage. 2 point < 26 o C ud over ekstremt varme dage. 4 point < 28 o C ud over ekstremt varme dage. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Beregning af temperaturforholdene skal vise, at følgende forhold kan opretholdes. Overtemperaturer Temperaturforholdene skal kunne overholde fastlagte kriterier. Normalt < 0,15 m/sek., altid < 0,2 m/sek. 2 point Normalt 0,15 0,20 m/sek. 4 point Normalt < 0,2 m/s. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Beregning skal godtgøre flg. maks. hastigheder i opholdszonen: Træk Der må ikke forekomme for høje hastigheder i opholdszonen pga. høje glaspartier eller ventilation. Strålingstemperatur < 6 º lavere end rumtemperatur. 2 point Strålingstemperatur maks º lavere end rumtemperatur. 4 point Strålingstemperatur maks. 10 º lavere end rumtemperatur. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Beregning skal vise, at følgende forhold kan opretholdes. Stråling til kold flade Strålingstemperaturen mod kold flade må ikke være for lav i forhold til rumtemperaturen. Rumtemperaturregulering, oplukkelige vinduer, regulering af ventilationsluft. 2 point Rumtemperaturregulering, oplukkelige vinduer. 4 point Rumtemperaturregulering. 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Følgende reguleringsmuligheder skal findes: Det er vigtigt at der findes individuelle reguleringsmuligheder som oplukkelige vinduer, temperatur- og ventilationsluftsregulering mv. Individuelle reguleringsmuligheder I alt: Indeklima, termisk 30 point 22 point 14 point

22 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Indeklima, dagslys, udsyn og kunstlys Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Dagslysforhold Der skal sikres dagslys til arbejdspladser og passende luminansforhold i lokalet. Beregning/vurdering af dagslysfaktor (DF) på arbejdsplan samt blændings- og kontrastforhold ved alle arbejdspladser. DF = 2,0 (alle arbejdspladser) DF = 2,0 Lyse vinduesrammer og -karme. 6 point DF > 2,5 Lyse vinduesrammer og -karme. 4 point DF > 3,0. Lyse vinduesrammer og karme. Lyse vinduesomgivelser (R > 0,5). Lyse overflader. Rloft > 0,7; Rvæg > 0,5; Rgulv > 0,25. 2 point Udsyn Der skal være mulighed for visuel kontakt med omgivelser fra alle arbejdspladser. Maks. afstand fra arbejdspladser til vindue. Passende vinduesbredde i forhold til murdybde. Vinduesareal > 10 % af gulvareal Glasareal > 18 % af facade (indv. målt). Afstand fra arbejdsplads til vindue < 5 m. 6 point Glasareal > 20 % af facade (indv. målt) Lystransmittans > 0,69. Afstand fra arbejdsplads til vindue < 4 m. 4 point 25 % < glasareal < 35 % af facade (indv. målt). Lystransmittans > 0,75. Afstand fra arbejdsplads til vindue < 3 m. 2 point Solafskærmning Der skal sikres en effektiv, regulerbar solafskærmning mod direkte sol på arbejdspladserne. Afskærmningfaktor for solvarme Bevaring af udsyn fra arbejdspladser. Fast udhæng over vindue, solafskærmende rude Delvis variabel afskærmning fx faste, drejelige lameller) over vindue. 6 point Regulerbar afskærmning fafs < 0,4. Delvis bevaring af udsyn. 4 point Opdelt, regulerbar afskærmning fafs < 0,3. Automatisk styring af afskærmning med brugeroverstyring. Begrænset farvning af sol-/dagslys. Bevaring af udsyn. 2 point Kunstig belysning Der skal sikres tilstrækkeligt lys uden blænding eller refleksioner ved arbejdspladser. Beregnet belysningsstyrke og blændingsindeks ved arbejdspladser. Opfyldelse af krav i DS 700 (Dansk Standard, 1997) og BR 95 (Boligministeriet, 1995). >200 lux. Automatisk styring uden brugerkontrol. 6 point >200 lux ved hver arbejdsplads, en vis variation i belysningsstyrke og luminansfordeling (10:3:1). Brugerstyret regulering. 4 point I alt: Indeklima, dagslys, udsyn og kunstlys 24 point 18 point 12 point >250 lux ved hver arbejdsplads, god variation i belysningsstyrke og luminansforhold. Automatisk regulering med manuel overstyring. 2 point

23 22 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Indeklima, støj og akustik Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A 30 2 point 35 4 point 40 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Maks. A-vægtet ækvivalent lydtryksniveau i opholds- og arbejdsrum i kontorbygninger. Dæmpning af støj gennem klimaskærm: Støj indendørs fra trafik. Støj gennem klimaskærm point point point Eksisterende lovgivning er overholdt. Maks. A-vægtet ækvivalent lydtryksniveau i kontorer mødelokaler - kontorlandskaber. Støj fra installationer Dæmpning af støj fra installationer i bygningen point point point Eksisterende lovgivning er overholdt. Min. vægtet tilsyneladende reduktionstal mellem møde/kontor - kontor/kontor kontor/ gang. Dæmpning af støj mellem opholdsrum. Støj mellem opholdsrum 0,9-0,8-0,7 2 point 0,8-0,7-0,6 4 point 0,7-0,6-0,5 6 point Eksisterende lovgivning er overholdt. Min. Ækvivalent absorptionsareal i forhold til gulvareal, kontor: > 100 m 2 < 100 m 2 for én person. Efterklangstid Efterklangstid: Akustisk regulering. I alt: Indeklima, støj og akustik 24 point 18 point 12 point I alt: Indeklima 102 point 76 point 50 point

24 Miljødeklarering og -klassificering af bygninger Øvrige indikatorer Indikator Formål Konkretisering Referencebygning Klasse C Klasse B Klasse A Uønskede kemikalier Reducere indholdet af uønskede kemikalier i byggevarer. Producenter skal udarbejde sikkerhedsdatablade for kemiske produkter Eksisterende lovgivning er overholdt. En procedure for indsamling af sikkerhedsdatablade for de anvendte kemiske produkter har været opstillet. 20 point. En systematik til behandling af sikkerhedsdatabladene har været udarbejdet. 15 point En prioritering af stofferne har været opstillet og gennemførte tiltag til at undgå dem er dokumenteret. 10 point Vandforbrug Reducere forbruget af rent grundvand. Tiltag til reduktion af forbruget i driftsfasen. Eksisterende lovgivning er overholdt. Der er anvendt vandbesparende installationer overalt i bygningen. 20 point Som C + overfladevand er nedsivet på grunden og/eller regnvand anvendes til toiletskyl/vaskeri. 15 point Som B + anvendelse af gråt spildevand? og/eller lokal rensning af spildevand (rodzoneanlæg)? 10 point Bygningens drift Sikre hensigtsmæssig drift og vedligeholdelse af hensyn til energi- og vandforbrug samt levetider. Tiltag der foreskriver drifts- og vedligeholdelsesprocedurer mv. Eksisterende lovgivning er overholdt. Der er udarbejdet drifts- og vedligeholdelsesinstruktion, hvori miljøforhold er behandlet. 20 point Som C + opstillet systematik for gennemførelse af grønne regnskaber i forbindelse med bygningens drift, herunder inddragelse af brugere samt plan for løbende opfølgning/ forbedringer. 15 point Som B + et CTS-anlæg, som i vid udstrækning inddrager miljømæssige forhold (aut. styring af varme, belysning forbrugsregistrering mv.). 10 point Bygningens lokalisering Overveje lokaliseringen af hensyn til transportforhold (reduktion af energiforbrug). Tiltag til fremme af offentlig og cykeltransport. Eksisterende lovgivning er overholdt. Afstanden til kollektiv trafik er maks. 500 m 20 point Afstanden til kollektiv trafik er m. Der er bade- og omklædningsfaciliteter. 15 point Som B + afstanden til kollektiv trafik med en afgangshyppighed på maks. 10 min. er m. 10 point Eget valg Overveje andre tiltag hvis miljømæssige nytte kan dokumenteres. (Gøres i de enkelte byggerier). 20 point 15 point 10 point I alt: Øvrige indikatorer 100 point 80 point 60 point

25 Deklareringsskema Nedenfor er vist eksempler på skemaer til deklarering af de enkelte miljøindikatorer for en bygning. Referencebygningen er deklareret med hensyn til de første fem indikatorer (BEAT-indikatorerne) samt indikatorerne for dagslys, udsyn og kunstlys. De øvrige indikatorer er blot deklareret med ordene: Eksisterende lovgivning er overholdt. I projektets fase 2 vil deklareringen af disse indikatorer blive nærmere specificeret. Deklareringen af en aktuel bygning består i at gennemføre beregninger af BEAT-indikatorerne og at beskrive/beregne de øvrige indikatorer med hensyn til de punkter, der indgår i klassificeringsskemaerne (se nedenstående eksempel). Beskrivelsen af disse indikatorer indeholder en bedømmelse, som i hvert fald for nogle indikatorers vedkommende ikke vil kunne gøres helt objektiv. I fase 2 indgår en eventuel revision af deklareringskriterierne. BEAT-indikatorer Indikator Referencebygning Aktuel bygning Energiforbrug 20 Beregnet værdi for den aktuelle bygning Materialeforbrug 20 do Affald 240 do Klimapåvirkning 200 do Luftforurening 75 do Indeklima, luftkvalitet Indikator Referencebygning Aktuel bygning Afgasning Støv Eksisterende lovgivning overholdt do Beskrive omfang af: - Indeklimamærkede overflader - Rengøringsvenlige, slidstærke, holdbare materialer; tilgængelighed af overflader; rengørings- og vedligeholdsprogram Ventilation do - Oplukkelige vinduer; regulerbar ventilati on; forceringsmulighed. Fugtsikkerhed do - Inspicerbare konstruktioner i tag; vådrum uden organiske materialer i vægge og gulv; ikke skjulte rørføringer; tage med hældning; dræn og kapillarbrydende lag. Klassificeringsskema Nedenfor er opstillet et skema, hvori alle resultater af klassificeringen af de enkelte indikatorer kan indføres. Der er desuden kolonner, hvor de adderede resultater for Indeklima og Øvrige indikatorer kan indføres. De opstillede pointregler for addition af indikatorer fremgår af forklaringsskemaerne. 24

26 Indikator Reference PE/m 2 /år Deklarering PE/m 2 /år Klassificering, (skriv A, B, C) Energiforbrug Materialeforbrug Affald Klimapåvirkning Luftforurening Indeklima, luftkvalitet afgasning støv ventilation fugtsikkerhed Indeklima, termisk undertemperaturer overtemperaturer træk stråling til kold flade individuelle reguleringsmuligheder Indeklima, lys, udsyn dagslysforhold udsyn solafskærmning kunstig belysning Indeklima, støj, akustik støj gm. Klimaskærm støj fra installationer støj ml. opholdsrum efterklangstid Kemikalier Vandforbrug Drift Lokalisering Eget valg 25

27 Grafisk afbildning af resultaterne Hovedindikatorerne kan samles i en afbildning som nedenstående. Energiforbrug Øvrige Materialeforbrug Indeklima Affald Luftforurening Klasse C Klasse B Klasse A Klimapåvirkning Indikatorerne: Energiforbrug, materialeforbrug, affald, klimapåvirkning og luftforurening har hver sin akse i afbildningen, som er konstrueret ved hjælp af talværdierne i skema 1, idet energiforbrug og materialeforbrug er multipliceret med 4, og affald og klimapåvirkning er divideret med 2 for at få samme størrelsesorden. Indeklimaindikatorerne er samlet til én indikator under anvendelse af pointsystemet, det samme gælder øvrige indikatorer. Pointsummen er direkte anvendt i afbildningen. På hver akse kan den opnåede værdi/pointsum for den pågældende indikator nu afsættes, hvorved klassifikationen kan aflæses. Den bedste klassifikation er nærmest centrum i diagrammet, dvs. jo lavere pointsum/værdi, der opnås, jo bedre bliver klassifikationen. 26