Gentænk Voksenhandicap Bruttoliste over forslag til handling foreløbig ( ) Tematisk. Beskrivelse. Forslag Tillid Kommunikation og dokumentation

Transkript

1 Gentænk Voksenhandicap Bruttoliste over forslag til handling foreløbig ( ) Tematisk Forslag Tillid Kommunikation og dokumentation Beskrivelse 1. Bisidderordninger Muligheder for brug af neutral bisidder - med funktion som oversætter - det vil styrke dialogen begge veje. Udfordring hvornår forældrene/pårørende kan/kan ikke inkluderes i sagsbehandlingen (udfordring at borgerne kan vælge det fra) Flere foreninger har bisidderkorps fx Ligeværd og Spastikkerforeningen. 2. Invester tid i den gode dialog Det opleves, at borgeren ikke bliver mødt ordentligt af sagsbehandleren Mere personligkontakt skab en relation mellem borger og sagsbehandler Der fokuseres ikke nok på, hvad borgeren kan. Være mere opsøgende på, hvad borgeren selv ser som løsningsforslag. 2a. Velkomstbreve 2b. Personlige møder i borgernes hjem 2c. Forebyggende dialog Imødekommende velkomstbrev når man overgår fra børneområdet til voksenområdet Holde snor i at sager fra børneområdet bliver grebet i voksenområdet Forvaltningen skal være proaktiv i kontakten, så der ikke er unge, der falder ud af systemet Det skal være muligt for borgerne at vælge, om møderne skal afholdes i borgerens eget hjem (især det første møde) Løbende samtaler, så der er kontakt til borgerne før problemerne opstår. 3. Øget gennemsigtighed Sikre gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Hvis noget trækker i langdrag, bør borgeren orienteres løbende. Skabe muligheder for at borgerne kan følge med (fx åbnejournaler og orienteringsbreve) Mere gennemsigtighed i afgørelserne orienter om hvad der ligger til grund for afgørelse. Undgå lange og umulige tekster med begrundelse for afslag. Der skal svares på skriftlige henvendelser, og gives besked om, hvornår der kan forventes et svar.

2 Afgørelser skal altid følges op med dialog. Mulighed for at fravælge at sende post via e-boks, da det forlænger sagsbehandlingstiden. Vigtigt at ringe borgerne op så hurtigt som muligt med forklaringer. Der opleves forskelle på, hvad der er aftalt mellem borger og sagsbehandler, og hvad afgørelserne ender med meget topstyring. 4. Styrket arbejdsmiljøet for sagsbehandlerne Arbejde med at skabe et tillidsfuldt arbejdsmiljø for sagsbehandlerne styrke social kapital, da det vil smitte af på relationen mellem sagsbehandler og borger. Dårligt arbejdsmiljø (stress) hos sagsbehandlerne smitter af på borgerne Rette viden og kompetencer/enklere sagsgange 5. Cirkulær indsats Undersøg flere tilbud på en gang så processen bliver kortere 6. Koordinerende sagsbehandler/støtte person ved møder Ønske om en gennemgående sagsbehandler. Flere forskellige sagsbehandlere forringer muligheden for at få den rette viden og kompetence. De fleste ønsker det er myndighedssagsbehandleren, der er den koordinerende. Borgeren skal ikke være juristen/kende lovgivningen kommunen skal være mere helheds rådgivende. Det er ikke nødvendigvis afgørende om sagsbehandleren kender til borgerens handicap, det vigtige er at borgeren mødes med forståelse, lydhørhed og tillid. Mulighed for at få en støtteperson til opsamling efter møderne. 7. Tydelige serviceniveauer Mere generel vejledning/rådgivning i forhold til helheden af muligheder for at få støtte 8. Samlesag/statusrapport Indhentelse af dokumentation bør kun ske en gang bedre deling og koordinering af dokumenter mellem afdelinger. Borgerne skal ikke gentage sig selv igen og igen. Kan borgeren skrive under på en samtykkeerklæring så alle dokumenter kan samles på en hovedsag? Kan der laves en hovedsag, hvor der laves status hver 3. måned, således at eventuel ny sagsbehandler altid kan læse op på en sag. 9. Introkurser fra Jobcentret Jobcentret skal udbyde gratis introkurser til det private erhvervsliv

3 10. Oversigt over behov ved specifikke handicaps Sagsbehandlere skal have adgang til en oversigt over behov ved specifikke handicap 11. Langtidsbevillinger Langtidsplan for bevillinger gerne 3 årige, så det ikke skal søges hele tiden. 12. Cirkulær indsats Undersøg flere tilbud på en gang så processen bliver kortere Velfærdsteknologi 13. Skypemøder Borgeren skal have mulighed for at vælge skype-møder. Inddragende processer Syn på borgere med handicap/retorik 14. Borgerbudgetter på dagtilbud Matchning af en gruppe borgere, der kan frikøbe en medarbejder til at lave dagtilbudsaktiviteter efter interesser. Sagsbehandlerne kan understøtte matchningen 15. Blandede botilbud også med almindelige unge Blande målgrupper i bofællesskaber og botilbud. Kan kræve en socialvicevært. Udfordring med at opnå godkendelse fra socialtilsynet Kan være ressourcekrævende hvis der ikke kan sikres synergieffekt af fx en nattevagt. De almindelige unge kan evt. købes ind som nattevagten Kan give en oplevelse af at have betalte venner Det gode liv 1. Mødet mellem borgeren og systemet kan være udfordrende Større fokus på de handicappedes ressourcer frem for begrænsninger Frigørelse af myndighedspersonernes kassetænkning og mere fokus på den enkelte borgeres ressourcer og individualitet Myndighedspersoner skal turde at prøve grænserne af og gå længere for borgeren, herunder udfordre lovgivningen Der skal i højere grad være en afstemning af forventninger 2. En samlet handicap afdeling fra barn til voksen En samlet handicapafdeling, hvor der organisatorisk ikke skelnes mellem børne- og voksenhandicap, men hvor borgerne får en sagsbehandler, der varetager begge funktioner. Ønske om at det skaber mere glidende overgange i barnets/voksnes liv og dermed bedre sammenhæng i den hjælp der tilbydes. Fokus på de kompetencer og færdigheder som brugerne har og skal tilegne sig inden de kan bo i egen bolig som fx tøjvask, brug af nem-id, madlavning etc.

4 Forældre kan også have brug for rådgivning og vejledning på et tidligt tidspunkt af barnets liv for at lære at blive kompetent til at hjælpe sine børn. Dermed ønske om et større helhedsorienteret indsats Fokus på genetablering og generhvervelse af sit medborgerskab på en ny måde, især når handicappen er tilkommet pludseligt 3. Koordinerende sagsbehandler Borgerne skal tilbydes en koordinerende sagsbehandler i det første møde med kommunen Skal agerer som den overordnede ansvarlig men skal også have kendskab til alle specialiserede sagsbehandlere og som kan henvise til relevante Pågældende skal agerer som en vidensbank med kendskab til civilsamfundets tilbud og samarbejde med de frivillige koordinatorer (se næste pkt.). 4. Frivillige koordinatorer Der skal ansættes et x antal frivillige koordinatorer, som skal være opsøgende i samfundet og udnytte eksisterende ressourcer i samfundet, som fx i form af hvilke ressourcer har den enkelte bruger og hvad kan de hjælpe andre bruger med? De skal iværksætte og understøtte tiltag, der involvere civilsamfundet og engagere borgeren De skal udarbejde database, der samler oversigt over borgernes ressourcer Og der skal være fokus på at transporten ikke er en begrænsning ift. brugernes deltagelse i aktiviteter. 5. Borgerbudgetter Der er behov for større fleksibilitet i borgernes valg af fx serviceydelser og hjælpemidler Penge skal med løsningen følge borgeren, hvor borgeren selv kan vælge serviceydelser til eller fra. Der skal være en klar ramme for borgerbudgetter Afprøves som et pilotprojekt 6. Tydeligere serviceniveauer Der skal defineres et basis niveau/minimumstandarder, som alle kan få tildelt inden for en given målgruppe Der skal være opmærksomhed på civilsamfundets tilbud, som supplement til kommunens tilbud Der skal være større prioritering af ressourcer både ift. den kommunale kasse, men også på et landspolitisk plan.

5 Tilbud Boligen 1. Opgør med målgruppeopdelingen Målgruppeopdelingen virker rigid og styrende, og forhindrer borgerne i at vælge efter ønsker til f.eks. land/by 2. Øget fleksibilitet i forhold til sammensætning af tilbud og imødekommelse af borgerens behov ressourcerne følger borgeren som selv kan vælge, hvilke tilbud de ønsker. Det skal tages udgangspunkt i borgerens behov og ønsker eventuelt ved at 3. Samarbejde mellem boligselskaber og kommune Se punkt Flere og mere varierede tilbud og flere valgmuligheder Større diversitet i tilbuddene på eksempelvis land/by, størrelsen (herunder en landsby-tanke) 5. Endnu bedre inklusion gennem boliger sammen med andre ikkehandicappedpede tænkes ind i boligmassen. Ved nybyggeri skal der tænkes mere inkluderende ift. at også ikke-handicap- 6. Kortere sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiden opleves lang og omfattende, da der skal mange myndighedspersoner ind over. Der mangler desuden kontinuitet i sagsbehandler. 7. Rådgiver i stedet for sagsbehandler Sagsbehandlerne opleves som modspillere, der henholder sig til paragraffer, og ikke som medspiller, der kan rådgive om mulighederne for borgeren. 8. Ansøgning om bolig i stedet for visitering Forslag om en bolig-portal, hvor når en plads bliver ledig på et tilbud, så skal interesserede handicappede borgere ansøge om boligen i stedet for at blive visiteret. De eksisterende borgere i tilbuddet skal desuden i det omfang det er muligt have indflydelse på, hvem der får boligen. 9. Opmærksomhed på transporttilbud i lokalområderne når der etableres boliger ligheder for transport ellers kan det blive isolerende Ved geografisk placering af nye tilbud bør der samtidig tænkes i borgernes mu- Dagtilbud 10. Tilbud skal tage udgangspunkt i borgerens behov ikke i paragraffer 11. Tilbud på tværs af lovgivninger og paragraffer (SEL og LAB for eksempel) 12. Mangfoldighed og meningsfuldhed i tilbuddenes indhold nuværende kan opleves som kedelige og meningsløse I lighed med boligen, så skal målgrupper og paragraffer ikke være så rigide og styrende for valgmulighederne. Det kan være svært at finde tilbud som er interessant for den enkelte. Se punkt 1. Der skal både være variation i selv aktiviteten da borgerne har forskellige interesse områder og der skal være en mening med dagtilbuddet for den enkelte. Der skal være følelsen for den enkelte af at udvikle sig og bidrage til samfundet. 13. Fokus på borgerens udvikling Det skal være et udviklende perspektiv for de borger, hvor det giver mening med dagtilbuddet, så det ikke blot bliver opbevaring. 14. Flere aktivitetstilbud Der kommer flere boliger men aktivitetstilbuddene følger ikke med Fritid 15. Udfordres med dagligdagsopgaver Dagligdage rummer mange konkrete opgaver, som man bør involveres i/sættes til at lave: græsslåning, madlavning, tøjvask, rengøring, oprydning osv. 16. Aktivering af netværk og lokalområdet Der skal gøres noget aktivt for at invitere netværk og lokalområdet ind, så det ikke kun er tilbuddet der arrangerer fritiden.

6 17. Mere fleksibel ledsagerordning Måske samordne hjælper og ledsagerordningen. 18. Mindste barrierer i forhold til deltagelse i fritidsaktiviteter Det skal gøres muligt for borgeren at kunne. Kommunens rolle er ikke at give tilbuddet (være udførende), men mere være dem så hjælper med rydde barrerne af vejen, så det bliver muligt eksempelvis i allerede eksisterende fritidstilbud. Metoder og tilgange 1. Fælles værdigrundlag for mødet mellem borger og kommune Der mangler fokus på borgerens drømme, motivation, potentiale og ressourcer Der er brug for fælles værdier som f.eks. først og fremmest menneske, helhed, tillid og livsmestring. Brug livsmestring og ikke selvhjulpenhed som mål. Anvend FOKUS-dialogværktøjet som er udviklet på børnehandicapområdet. FOKUS (på det gode samarbejde) kan bidrage til sammenhæng mellem børne- og voksenområdet. Værktøjet kan understøtte en god dialog og ligeværdighed mellem borgeren og den professionelle. 2. Fælles kompetenceudvikling for borgere og medarbejdere Der skal fokus på både borgerens og de professionelles perspektiv Der skal være fokus på, hvad borgeren kan fremfor hvad borgeren ikke kan Borgerens perspektiv og livsverden skal i centrum i samarbejdet De professionelle skal have specialviden om handicaps Der skal skabes balance mellem de krav de professionelle kan stille og borgerens lyst og motivation 3. Anvendelse af FOKUS-kortet fra proessen på børneområdet Borgeren bruger i nogle tilfælde ikke sine ressourcer mest hensigtsmæssigt de vil kunne anvendes bedre ved hjælp af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi kan understøtte borgeren i at bevare sin livshistorie, som kan fortælles en gang og gemmes elektronisk (f.eks. en APP) Et andet eksempel: APP der skaber gennemsigtighed i forhold til eksisterende tilbud og muligheder 4. Velfærdsteknologi: Brug af apps f.eks. i forhold til bevarelse af Handleplaner standardiserer borgerne behov for forenkling og visualisering, så handleplanen fremstår overskuelig og indbydende livshistorie Målene i handleplanen giver ikke altid mening for den enkelte Selvhjulpenhed er ikke et mål for alle Handleplanens formål kan være uklart og det er ikke tilstrækkeligt tydeligt, hvordan den bruges Både handleplanens udformning og måden den anvendes på, skal kvalificeres sammen med de borgere, der skal anvende den 5. Gennemsyn af handleplanskonceptet Det er en udfordring at finde frem til, hvem der en den rette til at hjælpe i ens sag

7 6. En tovholder og én indgang til kommunen Der mangler tidligt fokus på hvad den unge skal kunne ved overgang fra barn til voksen Der mangler fokus på overgang til pensionistlivet (over 67år) En udfordring, at der er forskellige lovgivningsmæssige rammer fra barn til voksen Der mangler information om muligheder og tilbud Forslag om etablering af overgangskasser som er nogle faste pakker, der altid danner udgangspunkt for støtten i forskellige overgange 7. Overgangs- kasser Der skal være større fleksibilitet i forbindelse med tildeling af støtte Støtten skal være individuelt tilpasset og afspejle borgerens behov Støtten kan på udvalgte områder fordeles via borgerstyrede puljer, hvor f.eks. en gruppe borgere i et bofællesskab selv fordeler kørselsklip imellem sig. Princippet for borgerstyrede puljer kan også bruges på andre områder. 8. Borgerstyrede puljer Der mangler fokus på borgerens drømme, motivation, potentiale og ressourcer Der er brug for fælles værdier som f.eks. først og fremmest menneske, helhed, tillid og livsmestring. Brug livsmestring og ikke selvhjulpenhed som mål. Anvend FOKUS-dialogværktøjet som er udviklet på børnehandicapområdet. FOKUS (på det gode samarbejde) kan bidrage til sammenhæng mellem børne- og voksenområdet. Værktøjet kan understøtte en god dialog og ligeværdighed mellem borgeren og den professionelle.