En stærk fusion i det nordvestjyske

Transkript

1 En stærk fusion i det nordvestjyske Et tænkt eksempel!! Speciale HD-FR, Aalborg Universitet - Forår 2013 Rasmus Bernth Jensen, studie nr Daniel M. Kongsgaard, studie nr Vejleder: Christian Farø Page 1 of 125

2 English Resume Denmark has like the rest of the World undergone a lot of changes during and after the financial crisis, companies have experienced decline in orders, jobs have been sacked or moved abroad. Households have experienced, that the social security system is under pressure and benefits are undergoing changes in order to cut down on public expenses and that jobs are unstable and even though the interest is falling, the banks are raising theirs. Some geographical areas of Denmark have been struck harder than others and in those areas in particular we have seen more mergers between banks. Although in those areas there are also banks that do a remarkable job and succeed in avoiding great losses and still manage to raise the revenue year after year. We have scouted the north and North Western part of Denmark to find some of these banks, that even though they are in difficult economic and social environment they still do a great job. We want to analyse them before and after af merger. We also analyse on the SME customers in the individual banks, the market leader and on the region in general. The regulations in Denmark are heavy especially on the financial sector and in the near future, there are even more administrative burdens to come as well as heavy economic burdens where they by law have to hold even more equity. Small banks are not widely known in the capital markets and for many reasons it can be a necessary to merge with others in order to be a successful business. Almost all mergers in Denmark happen between banks in trouble. In this paper we want to merge three healthy banks in order to see them grow and be more successful than a merger between less good banks. We want to see if this quite large merger in the Region of North Jutland can be so successful that it can threaten the position of the present market leader Spar Nord. Conclusively we will determine by a SWOT/TOWS analysis whet ever the merger is good idea and what challenges the merger will bring to the three individual banks. Page 2 of 125

3 ENGLISH RESUME PROBLEMFORMULERING: OPSTILLEDE PROBLEMER METODE OG OPGAVESTRUKTUR LITTERATUR OG KILDEKRITIK AFGRÆNSNINGER OG FORUDSÆTNINGER BESKRIVELSE AF DE TRE PENGEINSTITUTTER LOVKRAV TIL FINANSIELLE VIRKSOMHEDERS KAPITAL OG LIKVIDITET KAPITALFORHOLD SPAREKASSEN THY NORDJYSKE BANK NØRRESUNDBY BANK DELKONKLUSION OMVERDENSANALYSE FJERNMILJØET/DEN UAFHÆNGIGE OMVERDEN DEN LOKALE KONKURRENCE I NORDJYLLAND NN ERHVERV UDTRÆK REGNSKABSANALYSE FUSIONENS SAMMENSÆTNING PRISFASTSÆTTELSE OG BETALING KAPITALFORHOLD I FUSIONSBANKEN SYNERGIEFFEKTER VED EN FUSION OMKOSTNINGER FORBUNDET MED FUSIONEN FORVENTNINGER TIL FORØGET INDTJENING EFTER FUSIONEN ORGANISATORISKE UDFORDRINGER VED EN FUSION SWOT/TOWS- ANALYSE AF NORDVEST BANK KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAGSLISTE BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG Page 3 of 125

4 Page 4 of 125

5 Problemformulering: Vil det være en fordel for aktionærerne i Nordjyske bank, Nørresundby bank og garanterne i Sparekassen Thy at fusionere? Hvilke organisatoriske og kapitalmæssige udfordringer er der ved en evt. fusionen? Hvordan vil fusionsbanken nøgletalsmæssigt være stillet i forhold til gruppe 2 pengeinstituttet Spar Nord og vil det være konkurrencedygtigt? Opstillede problemer Hvad er historien og kulturen i de tre pengeinstitutter? Hvordan adskiller de tre pengeinstitutter sig fra hinanden og hvordan er de konkurrencemæssigt i forhold til hinanden? Hvilke forskelle er der på de demografiske forhold og de nærområder, hvor de driver pengeinstitut? Hvordan har de tre pengeinstitutter klaret sig regnskabsmæssigt i perioden ? Hvordan er fusionbankens regnskabspligtige erhvervskunder med en balance mellem 1 og 15 mio. sammenlignet ud fra parametrene, branche, gearing og (indtjening pr. fremmedkapitalkrone) i forhold til Spar Nord? Hvordan er fusionbankens kapitalgrundlag i forhold til lovgivningens krav til kapital- og likviditetsforhold? Hvilke økonomiske og organisatoriske udfordringer vil der være ved en fusion og hvilke synergieffekter vil fusionsbanken vil forventeligt opleve? Page 5 of 125

6 Metode og opgavestruktur Vores fokusområde i denne opgave vil primært være, at undersøge om det vil være gunstigt, at fusionere de tre pengeinstitutter. For at kun besvare vores problemformulering, så vil vi som en del af opgaven kigge på følgende: Introduktion af de tre pengeinstitutter Forklaring af den gældende lovgivning Undersøgelse af konkurrencesituationen i de nordjyske Omverdensanalyse, så vi finder ud af hvilket område(r) det er pengeinstitutterne opererer i Forretnings- kulturmæssige udfordringer Motiver for en fusion Udfordringer vedr. organisation i en fusion Litteratur og kildekritik Vi har i videst mulig omfang forsøgt at anvende kilder af høj kvalitet, det være sig finanstilsynets vejledninger, nationalbankens publikationer Finansiel Stabilitet og øvrigt materiale, relevante lærebøger fra de forskellige semestre på HD-FR og fagrelevant litteratur fra forskere f.eks. artikler fra Finans/Invest. Data til brug i analyserne er fra selskabernes egne års- og risikorapporter. I de tilfælde, hvor der anvendes kilder fra online medier eller andet med en subjektiv holdning, vil vi forsøge at bruge flere forskellige til at belyse den enkelte problemstilling. Empiri til undersøgelsen af personalets indstilling er på baggrund af spørgeskemaer repræsentativt fordelt på alle tre pengeinstiutter, alder og køn. Empiri til analyse af erhvervskundernes gearing er på baggrund af aktuelle regnskabstal fra de offentliggjorte regnskaber. Afgrænsninger og forudsætninger Vi afgrænser os fra at lave konkurrentsammenligning med andre end Spar Nord. Page 6 of 125

7 Vi beskriver bankpakkerne og Basel-reglerne i det omfang det er relevant for opgaven, herudover vil de ikke blive belyst yderligere. En del af opgaven er, at fusionere en sparekasse ind i en bank, vi giver alene en kort beskrivelse af de konsekvenser som f.eks. oprettelsen af en fond. Vi forudsætter at Spar Nord, der ejer aktiemajoriteten (50,2%) i Nørresundby Bank ikke vil modsætte sig fusionen. Vi forudsætter at fusionen vil blive godkendt af relevante myndigheder fx Finanstilsynet. Beskrivelse af de tre pengeinstitutter Sparekassen Thy Sparekassen Thy med hovedsæde i Thisted, har som mål, at de vil være det bedste pengeinstitut i virkeområdet. Sparekassen Thy blev grundlagt i 1829 under navnet Sparekassen for Thisted Amt. Sparekassen Thy har været en flittig opkøber under finanskrisen, og har bl.a. opkøbt filialer fra de krakkede pengeinstitutter EBH Bank og Fjordbank Mors, herudover har man fusioneret med de mindre Boddum-Ydby Sparekasse og Hunstrup Østerild Sparekasse. Sparekassen Thy har i dag 14 filialer beliggende i det nord- og midtjyske, beliggende fra Herning i syd til Frøstrup i nord. Sparekassen Thy har også som en konsekvens af de øgede lovkrav mv., undervejs set sig nødsaget til at lukke filialer dog er de lukkede filialerne i alle tilfælde, blevet slået sammen med andre, så man på den måde har skabt større og mere kompetente rådgivningsfilialer. Sparekassen har aldrig under finanskrisen haft fyringsrunder. Sparekassen Thy beskæftiger godt 200 medarbejdere, og har samlet kunder. Sparekassen Thy betjener privatkunder såvel som erhvervskunder, og ønsker i det omfang det er muligt, at beslutningerne træffes lokalt. Sparekassen har for at beholde engagementer med større virksomheder i lokalområdet valgt at syndikere større engagementer med andre lokale pengeinstitutter for derved ikke at miste en kunde til de største pengeinstitutter i sektoren. Sparekassens størrelse og placering af de enkelte afdelinger gør, at man vil kategorisere banken som en lokalbank. Sparekassens status som lokalbank gør også, at man føler sig Page 7 of 125

8 forpligtet til, at være en aktiv del af lokalsamfundet, hvilket udmønter sig i støtte til lokale foreninger, sportsklubber mv. Nørresundby Bank Nørresundby Bank ønsker som et selvstændigt institut, at tilbyde finansielle løsninger til både privat- og erhvervskunder. Nørresundby Bank ønsker at bidrage til og fremme den økonomiske udvikling i Region Nordjylland. Banken stiler efter høj etik, hvilket skal gøre det attraktivt at være aktioner, kunder og medarbejder. Nørresundby bank blev i 1898 stiftet som Aktieselskabet Banken for Nørresundby og Omegn. Nørresundby Bank har været det officielle navn siden Nørresundby Bank har 16 filialer som er beliggende fra Nibe i syd til Brønderslev i nord, herudover er der et stort antal afdelinger spredt ud i området omkring Aalborg. Nørresundby Bank har dog besluttet, at tre af disse afdelinger skal nedlægges da kunderne i langt højere grad betjener sig selv, og besøgende i afdelingerne bliver færre og færre. I samme forbindelse vil der blive skåret 12 stillinger væk. Nørresundby Bank ønsker også at være en aktiv del i lokalsamfundet, ved bl.a. at støtte en lang række kulturelle og sociale arrangementer, ligesom man ofte bakker op om initiativer i nærområdet. Nordjyske Bank Nordjyske bank er opstået som følge af en del fusioner. Egnsbank Nord blev etableret i 1970 ved en fusion af fire banker i henholdsvis Frederikshavn, Skagen og Sæby. Frederikshavns Bank blev oprindeligt etableret i Sæby Bank blev oprindeligt etableret i Skagens Bank blev etableret i 1916 og Folkebanken for Frederikshavn og omegn blev etableret i I 1929 blev Vendsyssel Bank etableret under navnet A/S Handels- og Landbrugsbanken i Hjørring. Dette navn blev i 1977 ændret til Lokalbanken i Hjørring A/S, et navn som banken beholdte frem til 1999, hvor den skiftede navn til Vendsyssel Bank A/S. Ovenstående fusioner ledte frem til at Nordjyske Bank i 2002 blev en realitet. Nordjyske Bank er en lokalt forankret og selvstændig bank i lokalområdet. Nordjyske Bank vil være en endnu stærkere bank og mere fremtidssikret bank til gavn for hele Vendsyssel. Nordjyske bank beskæftiger 277 medarbejdere og har ca kunder. Page 8 of 125

9 Lovkrav til finansielle virksomheders kapital og likviditet Finansielle virksomheder dækker og både banker, sparekasser og andre finansielle virksomheder, og er reguleret ved Lov om finansiel virksomhed (FIL). Efterfølgende i opgaven vil vi bruge betegnelsen pengeinstitut, eftersom det er tre pengeinstitutter vi beskæftiger os med, selvom finansielle virksomheder er mere dækkende betegnelse særligt i afsnittene, hvor generel lovstof beskrives. Alle pengeinstitutter i Danmark skal have en licens for at de må drive bankvirksomhed dvs. modtage indlån fra offentligheden. Oprindeligt er ordningen med banklicens indført for at beskytte indlånere, således at du som indlåner ikke skal risikere, at miste de penge, som du har lånt til banken, hvis banken bliver drevet på uforsvarlig hvis. Pengeinstitutter er et meget vigtigt komponent i et lands infrastruktur og det er vigtigt at, når pengeinstituttet modtager indlån fra offentligheden, at de også forvaltes ansvarligt og at indlåneren kan stole på at pengene kan udbetales igen. For at sikre sig at alle pengeinstitutter drives ansvarligt, er der indført en række love og krav, som på et hvert tidspunkt skal overholdes. I Danmark reguleres alle pengeinstitutter af Finanstilsynet, der med lov om finansiel virksomhed (FIL), opretholder de lovmæssige rammer, der er vedtaget i Folketinget. Lov om finansiel virksomhed er udvidet med flere bekendtgørelser, der skal hjælpe med præciseringen, det er for eksempel Bekendtgørelse om kapitaldækning (BEK) og bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital (BKK). Basel-komiteen Basel er et sæt finansielle regler, der løbende introduceres af Basel-komiteen. Basel-komiteen er en samling af politikere, der løbende forholder sig til aktørerne på de finansielle markeder og forsøger at tilrette rammerne, således at der drives sund bankvirksomhed. Baselkomiteen har international anerkendelse, der er 27 lande repræsenteret i komiteen, og de fleste lande vælger at lovgive i henhold til deres anbefalinger. I dag er der ca. 60 lande, der har forpligtet sig på at implementere reglerne, men langt flere lande følger at gøre det efterfølgende Page 9 of 125

10 De første anbefalinger hed Basel 1 og kom i 1988 og indeholdt nogle meget generelle grænser omkring opgørelse af kreditrisiko i pengeinstitutter og formålet var at øge pengeinstitutternes kapitalbeholdninger 2. EU implementerede anbefalingerne som et EU-direktiv (CRD). I 2007 kom der et sæt nye regler. Der var store ændringer og de primære var: Fokus på pengeinstitutternes interne metoder, tilsynsprocesser og markedsdisciplin. Flere forskellige metoder at opgøre kreditrisiko og motivation til bedre risikostyring. Mere præcis risikovurdering af engagementer på gruppeniveau. Det blev udmøntet i de tre søjler jf. figur 1 3. Søjle 1: Beregning af mindstekapitalkrav Her kombineres de risici kredit, markeds- og operationel risiko til begrebet risikovægtede poster Summen af de risikovægtede poster divideret med pengeinstituttets basiskapital viser hvilket individuelt solvensbehov pengeinstituttet har. Søjle 2: Tilsynsprocessen Indeholder både de interne processer, som pengeinstituttet skal udføre for at overvåge sine engagementer. Søjlen indeholder også de stresstests som pengeinstitutterne skal udføre. De pengeinstitutter, der gør brug af IRB-metoden til opgørelse af f.eks. kreditrisikoen, skal jævnligt udføre egne stresstests på baggrund af de makroøkonomiske tal, som Finanstilsynet vurderer Danmark kan blive udfordret af. Resultaterne sendes ind til Finanstilsynet dk/ir/regulering/risikostyring/crd- kapitalkravsdirektiv/pages/crd- kapitalkravsdirektiv.aspx 4 Page 10 of 125

11 De fire største danske pengeinstitutter Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank deltager også i en europæisk stresstest under den europæiske tilsynsmyndighed EBA 5. Hvert efterår gennemfører Nationalbanken en omfattende stresstest på en række danske pengeinstitutter. I 2012 blev testen udført på 15 pengeinstitutter, der dækker 91% af markedet 6. Resultaterne offentliggøres i efteråret og kommenteres yderligere med eventuel ændret udvikling i Nationalbankens rapport Finansiel Stabilitet der udkommer hvert år i foråret Page 11 of 125

12 Søjle 3: Markedsdisciplin Indeholder alle de oplysningsforpligtigelser, som pengeinstituttet har over for markedet og samfundet. Børsnoterede virksomheder, skal selvfølgelig oplyse om flere forhold, handler med aktier blandt ledende medarbejdere osv. For de mindre grp. 3-4 pengeinstitutter kan det virke overflødigt med de øgede oplysningsforpligtigelser. De kan dog stadig spille en stor rolle i deres pågældende lokalområde. Derfor er alle pengeinstitutter forpligtede til at offentliggøre de rapporter som Finanstilsynet udgiver på baggrund af et tilsynsbesøg. Rapporten skal offentliggøres tydeligt og centralt på pengeinstituttets hjemmeside. Tilsynets rapporter kan dømme et pengeinstitut hårdt og vil ofte blive eksponeret meget i medierne. Påvirkninger og lobbyisme Finanstilsynet og særligt sektorens aktører Finansrådet, Realkreditrådet og Lokale pengeinstitutter m.fl. forsøger at påvirke de reguleringer og direktiver, som EUkommissionen og Basel komiteen arbejder med. Efterfølgende sørger Folketinget i samarbejde med Finanstilsynet for at reglerne vedtages og implementeres i den danske finanssektor. Igen vil sektorens aktører forsøge at påvirke således at lovændringer mv. bliver formuleret på en måde, så det er muligt for pengeinstitutterne at implementere og opfylde kravene. Tilsynsdiamanten Nedenfor beskrives de elementer som for eksempel nøgletal og forskellige typer af kapital fra lovgivningen, der er særligt væsentlige for pengeinstitutter. Finanstilsynet introducerede Tilsynsdiamanten i 2010 og kommer med en 5 målepunkter med niveauer, hvor Finanstilsynet anbefaler at pengeinstitutterner holder sig indenfor Page 12 of 125

13 Figur. 2 Tilsynsdiamanten fra Finanstilsynet. Et engagement er stort, når det før fradrag af sikkerheder udgør 10 % eller mere af en pengeinstituts basiskapital. Et engagement må ikke udgøre mere end 25 % af basiskapitalen jf. FIL 145. Hvis et stort engagement kommer i vanskeligheder og det vurderes at det ikke på markedsvilkår kan flyttes inden 30 dage til et andet pengeinstitut Funding-ratio 8 defineres som: Funding ratio =!"#å!!"#$å!,!"#$%"$%!"#$%&'$!()*,!"#!$%#&''!(!!"#$%"&$'(!"#$!"!"!!"#.!"#!"#$%ø!"#$%!! å! Likviditetsoverdækningen bør være > 50 % efter de likviditetsmæssige reserver et pengeinstitut skal have jf. FIL 152. Finanstilsynet oplyser at der ved introduktionen i 2010 var der 37 pengeinstitutter, der brød mindst ét af pejlemærkerne. I 2012 var antallet faldet til 12 pengeinstitutter. Det er ikke forbudt at bryde ét eller flere af grænseværdierne, men efter en individuel vurdering og dialog med pengeinstituttet, så kan følgende skridt tages, hvis pengeinstituttet ikke begynder på en mere ansvarlig drift. 8 side. 5 Page 13 of 125

14 Figur. 3 9 FIL 349 Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomheds ledelse at lade udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Virksomhedens bestyrelse, direktion, den ansvarshavende aktuar, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. FIL 350 Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis 1) virksomhedens økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes, de forsikredes, obligationsejernes, investeringsforeningernes, specialforeningernes, godkendte fåmandsforeningers, hedgeforeningers, andre kollektive investeringsordningers eller øvrige investorers interesser er udsat for fare, eller 2) der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse. Stk. 2. Er de påbudte foranstaltninger ikke foretaget inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse. 9 side 8 Page 14 of 125

15 Typer af kapital Det er kompliceret at drive bank, det drejer sig ikke kun om at have balance mellem indlån og udlån. Der er mange forskellige typer indlån, der alle vægter forskelligt i pengeinstituttets kapitalgrundlag afhængigt af hvem, der er udlåner af kapitalen, med hvilken tidshorisont kapitalen er udlånt og under hvilke vilkår/risici. Ligeledes er der også stor forskel på de forskellige typer udlån et pengeinstitut yder, løbetiden, hvordan er den løbende prisfastsættelse og hvad er kreditrisikoen på udlånet. Basiskapital Basiskapitalen er sammensat er tre elementer jf. nedenstående figur 10, der enkeltvis uddybes senere i dette afsnit. Begreb Lovkrav til kapitalen Kernekapital Min. udgøre 50% af basiskapitalen Hybrid kernekapital Maks. udgøre 50% af kernekapitalen Supplerende kapital Maks. udgøre 50% af kernekapitalen = Basis kapital Min. udgøre 8% af de risikovægtede poster Stk.1. Basiskapitalen er kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af basiskapitalen, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital. Det er altså muligt for finanstilsynet at ændre i reglerne for opgørelse af basiskapital. Det skete for eksempel i januar 2009, hvor det i kraft af bankpakke 2 Kreditpakken blev muligt for bankerne at optage evigt løbende lån som hybrid kernekapital, der fremover kunne tælle med basiskapitalen. Det er bankens bestyrelse og direktions ansvar at lovens krav er opfyldt, hvilket er overordnet reguleret i Lov om finansiel virksomhed (FIL) Hvad er en nødvendig kapital? Det afhænger helt af hvilke aktiviteter og forpligtigelser pengeinstituttet har påtaget sig. 10 Finansielle forretninger og rådgivning. Kap 1. Bankvirksomhed og risikostyring s. 13 efterfølgende kaldet (FFR) Page 15 of 125

16 Det er præciseret yderligere i FIL 124 stk. 1 Pengeinstitutters og realkreditinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. og Stk. 2. Basiskapitalen i pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal mindst udgøre 1) 8 pct. af de risikovægtede poster (solvenskravet) og 2) 5 mio. euro (minimumskapitalkravet), jf. dog stk. 3. Solvenskravet fra 124 stk. 2 opgøres af følgende sammenhæng: Solvensprocenten = Basiskapital 100 Risikovægtede poster De risikovægtede poster er jf. FIL 142 opgjort som summen af aktiver med kreditrisiko, aktiver med markedsrisiko fx aktier, renteforretninger, valuta og råvarer og operationelle risici. Der gives en dybere forklaring på ovenstående under afsnittet, hvor de nye 8+ regler for solvenskravet berøres hvilke ændringer der kommer i FIL 124. Kernekapital Kernekapitalen er den inderste kapital i et pengeinstituts kapitalgrundlag og er reguleret i Bekendtgørelse om Kapitaldækning (BKK) kapitel 3 Opgørelse af egentlig kernekapital før fradrag i pengeinstitutter mv. og er defineret i 4 Egentlig kernekapital i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber består af indbetalt aktiekapital, garantikapital, andelskapital, overkurs ved emission, reserver, bunden sparekassereserve, overført overeller underskud fratrukket udbytte eller andre forudsigelige udgifter og bunden fondsreserve Page 16 of 125

17 Kernekapitalen kaldes også for Core Tier 1 kapital og er indskydernes penge. For Nørresundby og Nordjyske Banks vil det være aktiekapitalen og for Sparekassen Thy er det garantikapitalen. 11. Hybrid kernekapital Hybrid kernekapital er en mellemting mellem egenkapital og ansvarlig lånekapital. Jf. BKK 13 stk. gælder dog flere særlig vilkår, hvoraf følgende fra BKK 13 stk. 2 fremhæves 12 Løbetiden skal være minimum 30 år og kan ikke opsiges af långiver med mindre, der ved optagelsen er aftalt et forfaldstidspunkt. Forrentning af gæld bortfalder, hvis ikke banken har frie reserver Kapitalen er efterstillet anden gæld i tilfælde af bankens konkurs (høj risiko) Hybrid kernekapital giver altså et pengeinstitut muligheden for at øge den samlede basiskapital, dermed forbedre solvensen og dermed forbedre nøgletal til fortsat drift eller udvidelse af forretningsomfang. Flere pengeinstitutter gjorde brug af hybrid kernekapital, da det blev muligt under bankpakke 2 Kreditpakken Danske Bank tegnede sig uden tvivl for den største andel i kraft af at de lånte ca. 1/3 af det statens tilbudte lån i alt 26 mia. kr. til 9,6% p.a. i gennemsnitlig rente og til indfrielse i 2012 og Hvis den hybride kernekapital kommer til at udgøre mere end 35% af kernekapitalen, så kan lånet konverteres til aktiekapital, hvor staten ejer aktierne. Hvis den hybride kernekapital kommer til at udgøre mere end 50% af kernekapitalen, skal lånet konverteres 13. I blandt de pengeinstitutter, der optog hybrid kernekapital, så har der været stor forskel i det videre forløb. Danske Bank ønskede i løbet af relativ kort tid at indfri lånet igen og altså før tid, men var ikke muligt for dem at opnå en aftale med staten, således at de på lempede vilkår kunne indfri lånet før tid. Grunden skal findes i at det er relativ dyrt lånt kapital og en førtidig indfrielse ville kunne spare Danske Bank for ca. 5 mia. kr. i renteudgifter FRR s dk/ir/regulering/bankpakker/pages/bankpakker.aspx 14http://finans.borsen.dk/artikel/1/213647/danske_bank_dropper_lynbetaling_af_statslaan.html Page 17 of 125

18 I efteråret 2012 fusionerede Spar Nord med Sparbank og eftersom Sparbank havde optaget hybrid kernekapital for ca. 480 mkr., som Spar Nord ikke have behov blev lånet indfriet i dec Supplerende kapital En pengeinstituts supplerende kapital er en sammensat størrelse, der er reguleret i BKK kapitel 5 med den primære 27. Ansvarlig lånekapital med begrænset løbetid jf. BKK 28 og 29 Opskrivningshenlæggelser Hybrid kernekapital, der ikke kan medregnes i kernekapitalen jf. BKK Supplerende kapital kan som nævnt i lovteksten være ansvarlig lånekapital, der er en langt mindre restriktiv end tidligere nævnte hybrid kernekapital, typisk vil løbetiden være 5-7 år. BKK 28 regulerer også at ansvarlige lån vægter mindre og mindre som supplerende kapital des tættere lånet er på udløb. Afhængigt af vilkårene for lånet, vil det med mindre en 1 år til forfald kun tælle med til den supplerende kapital med mellem 17-25%. Pengeinstitutters risici. Det kan som tidligere nævnt være meget individuelt, hvilke risici et pengeinstitut er eksponeret overfor. Pengeinstitutter er som tidligere nævnt underlagt en række reguleringer. Finanskrisen, der i 2008 skyllede ind over Danmark har i høj grad været med til at skille fårene fra bukkene i den danske finanssektor. Alle har oplevet øgede tab, men der er meget stor forskel i hvilket omfang og i hvilket niveau pengeinstitutterne har oplevet tab. Det er fordelt forskelligt på de forskellige grupper af pengeinstitutter jf. Nationalbankens inddeling af pengeinstitutter, der er geografiske forskelle og der er forskel på hvilke brancher pengeinstituttet er eksponeret overfor. Det er imidlertid svært at tegne et entydigt billede, hvorfor vi også senere i denne opgave vil analysere de tre pengeinstitutter, som vi arbejder med og ønsker at fusionere om der er forskelle gearing og indtjening på tværs af deres erhvervsengagementer nord- indfrier- sparbanks- statslige- hybrid- kernekapital /nr- 34- indfrielse- af- statslig- hybrid- kernekapital- dk- pdf aspx Page 18 of 125

19 Likviditet Pengeinstituttet skal have tilstrækkelig likviditet til, at kunderne kan trække det indlån ud som de ønsker. Likviditet kan forklares som blodet i en banks årer, hvis der trækkes likviditet ud, skal der være en plan for, hvordan pengeinstituttet bliver tilført ny likviditet. I efteråret 2008 og tiden derefter, kom mange pengeinstitutter i vanskeligheder, eftersom de finansielle markeder frøs til og ingen vidste, hvem det var sikkert at stille likviditet til rådighed for. Den korte rente steg i løbet af få dage adskillige procentpoint og der blev iværksat redningsplaner fra den europæiske centralbank og bankpakke 1 likviditetspakken Mange pengeinstitutter kom i vanskeligheder i den periode, det var svært at finde nyt indlån og kombineret med at meget indlån var rykket til andre pengeinstitutter af frygt for at indlån skulle gå tabt ved et pludseligt bankkrak. Der var generelt meget fokus på det store indlånsunderskud, der var tilstede i mange pengeinstitutter. Efterfølgende kom tilsynsdiamanten, hvor likviditetsoverdækning også er et punkt. Udfordringen kommer, når pengeinstitutter finansierer sig kort og låner ud langt. Det vil sige, at deres primære finansieringskilde er indlån fra kunder, der på anfordring eller efter en relativ kort opsigelsesperiode kan flytte deres indlån. Hvis pengeinstituttet samtidig har lånt ud langt det vil sige, at de har ydet lån med lange restløbetider. Det giver en udfordring, hvis indlånet forsvinder og de ydede lån ikke kan opsiges for at redde indlånsunderskuddet. Det er den dynamik, som vi har observeret ved stort set alle de krakkede pengeinstitutter. Der er ligeledes også en mængde pengeinstitutter, der har indlånsoverskud og hvis tilliden til dem er intakt, vil de ikke have udfordringer med likviditeten under de nuværende regler. Derfor er det vigtigt, at en finansiel virksomhed udviser en god ledelse ved at sikre sig tilstrækkelig likviditet. Det er er nemmere for store pengeinstitutter, der er ratet internationalt, da de kan hente kapital på de internationale markeder. Mindre pengeinstitutter som vores tre pengeinstitutter henter meget af deres funding ved almindeligt indlån og har indlånsoverskud. Det interessante er imidlertid, hvor meget pengeinstitutterne skal betale for deres kapital. Indlån er en billig fundingkilde og bør være under eller ca. på niveau med pengemarkedsrenten fx CIBOR3, som er den inter bankrente, bankerne er villig til at låne til låne usikret til hinanden. Page 19 of 125

20 I krisetider oplever vi dog, at det kan være svært at hente kapital i markedet og det fostrer typisk en søgen efter lettilgængelig og flytbar kapital som f.eks. indlån og konkurrencen vil drive prisen på penge op. Solvens Nøgletallet soliditet er meget central for enhver virksomhed og er et udtryk for hvor stor egenkapital virksomheden har i forhold til fremmedkapital. Hvis en virksomhed ikke er solvent, er der risiko for at den ikke kan honorere de forpligtigelser, som den har overfor kunder, kreditorer osv. Solvens er altså et mål mellem en banks aktiver og dens forpligtigelser 16. Det er helt essentielt for et pengeinstitut, at have en tilstrækkelig solvens, alternativt vil dets banklicens blive inddraget jf. det første afsnit omkring lovkrav. Som tidligere nævnt, skal et pengeinstitut som minimum overholde lovens minimumkrav om en solvens på 8%, som er beregnet ved nedenstående formel. Solvensprocenten =!"#$#%"&$'"(!""!"#"$%&æ!"#$#!"#$%& Tidligere skulle pengeinstitutter blot én gang om året beregne sit eget individuelle solvensbehov, men med vedtagelsen af bankpakke 2 blev det lovpligtigt for alle pengeinstitutter også, at oplyse dets individuelle solvensbehov i dets årsrapport og risikorapport. Det er ikke simpelt at beregne et pengeinstituts solvens, for de forskellige udlån/aktiver indeholder ikke lige store risici. Det er f.eks. mindre risikofyldt at låne ud til f.eks. en kommune end til en almindelig erhvervskunde. Det er også mindre risikofyldt at låne ud til en privat kunde med pant i fast ejendom end at låne ud på blanco vilkår mellem- solvens- og- likviditet.aspx Page 20 of 125

21 Stresstests Et redskab til at vurdere om det individuelle solvensbehov er tilstrækkeligt er de stresstests, som pengeinstitutterne gennemfører. Stresstests er en række negative konjunkturudsving som for eksempel faldende ejendomspriser, stigende renter og stigende arbejdsløshed, som man antager indtræffer. Dernæst analyseres det, hvordan bankens engagementer og dermed regnskab påvirkes. Fig. 4: Grundlag for individuelt solvensbehov 17 Hvis finanstilsynet ikke er enig i et pengeinstituts opgørelse af det individuelle solvensbehov, kan tilsynet forhøje kravet. Alt afhængigt af pengeinstituttets aktuelle solvens, så kan den solvensoverdækning mellem pengeinstituttets aktuelle solvens og det individuelle solvensbehov blive kraftigt reduceret og i værste fald kan det være udslagsgivende til at pengeinstituttet ikke længere kan opfylde FIL 124. Udover ovenstående direkte afledte effekter, skal ledelsen også tænke fremtiden ind i det individuelle solvensbehov. 17 Finansielle Forretninger og Rådgivning, side 17. Page 21 of 125

22 Hvis for eksempel pengeinstituttet ønsker at udvide forretningsomfanget ved opkøb, systemudvikling eller andet, der givet vil koste så meget at det påvirker basiskapitalen og dermed det individuelle solvensbehov, skal det også medregnes. Det vil for eksempel være Jyske Bank, hvor de melder ud at de ønsker at polstre sig til yderligere opkøb 18. I artiklen søges der om mandat til at udvide aktiekapitalen/kernekapitalen. Som en konsekvens af en svag solvensoverdækning, så kan det blive nødvendigt for pengeinstituttet at opsige erhvervsengagementer, der har typisk kun et års løbetid. Det kan også blive nødvendigt at flytte en del af de private udlån over i realkredit udstedet igennem samarbejdspartnere. Engagementer kan også blive så store og belastende, at pengeinstituttet ønsker at syndikere et stort erhvervsengagement med en konkurrent, det kan være flere mindre lokale pengeinstitutter, der sammen løfter en erhvervskunde for at dele risikoen og for at en af de store konkurrenter ikke løber med det hele. Det kan være måder at sælge udlån på og derved forbedre sin solvens. Markedsrisiko Pengeinstitutter har kapital placeret i værdipapirer, valuta og andre dispositioner. Investeringsmarkederne svinger og det giver udsving i pengeinstituttets beholdninger. Denne markedsrisiko dækker alle poster dvs. rente- aktie- valuta og råvarerisiko i og udenfor handelsbeholdningen 19. Risikoen skal også medtages i søjle 1 under det individuelle solvensbehov. Operationelrisiko Et pengeinstituts operationelle risici er kendetegnet ved det der kan gå galt og påføre pengeinstituttet tab som følge af IT nedbrud, ekspeditionsfejl, personlige fejl osv. Kreditrisiko Det er tidligere nævnt at der er stor forskel på risiciene i de forskellige pengeinstitutters engagementer afhængig af løbetid, låntager og den stillede sikkerhed. De risikovægtede 18 bank- opruster- raaderum- til- opkoeb 19 BBK 34 Page 22 of 125

23 poster udgøres primært af kreditrisikoen, og er reguleret ud fra FIL 142. De forskellige vægtninger er afhængig af modpart, sikkerhed osv. og er nævnt i BBK bilag 3. Nedenstående figur viser hvordan basiskapitalen bliver påvirket forskelligt ved et udlån på tkr. alene ud fra hvilken sikkerhed der er stillet og hvem låntager er. Kolonne 1 viser hvilket udlån der er tale om og hvilken sikkerhed, der ligger bag. Kolonne 2 viser med hvilken risikovægt engagementet skal regnes med i regnskabet. Kolonne 4 er basiskapitalkravet på 8% multipliceret med den risikovægtede post. Kolonne 5 er hvor meget det vil koste at reservere til det beregnede basiskapitalkrav, hvis pengeinstituttet skal betale 9% for at låne ansvarlig kapital i markedet. Fig. 5: eksempel på kapitaldækningsomkostning 20 Ovenstående figur viser tydeligt, at der er stor forskel på mængden af kapital der skal reserveres afhængigt af sikkerheden. Det var for eksempel også et af tilsynets kritikpunkter af Nørresundby Bank at det havde for mange engagementer med stort blanco 21. Nørresundby Bank forsvarer sig dog med at de kender deres engagementer og har vurderet at det i de enkelte tilfælde, har det været den bedste business case og at de ikke har i sinde at ændre praksis. Finanstilsynets besøg betød et løft på af den individuelle solvensprocent på 2,1%, hvilket er relativ meget og svarer til ca. 1/3 af bankens samlede overdækning 22. Nye regler for opgørelse af solvens 8+ Det er en stående udfordring for Finanstilsynet, at være tæt nok på sektoren til at se problemerne og reagere i tide. Selvfølgelig forudsat at pengeinstitutterne ikke selv har vist overblik og mod til at søge konsolidering også selvom det er med den lokale konkurrent. 20 FFR s og- fakta/vurderinger- af- finansielle- virksomheder/2012/vu- Noerresundby- Bank.aspx 22 Page 23 of 125

24 Derfor har Finanstilsynet i løbet af efteråret 2012 efter en kort høringsrunde vedtaget nye regler for opgørelse af pengeinstitutternes individuelle solvensbehov. Et opdateret regelsæt trådte i kraft 19. dec og gælder fra og med regnskabssæsonen 2012 og de primære ændringer er kort beskrevet nedenfor. 23 Lovens minimumskrav om en solvens på 8% er fortsat gældende og falder et pengeinstitut under denne hårde grænse, vil banklicensen blive inddraget. Som beskrevet tidligere skal et pengeinstitut selv opgøre sit individuelle solvensbehov på baggrund af f.eks stresstests. Efter overgangsperioden i Q1 2013, vil Finanstilsynet imidlertid ændre til at bruge forskellige benchmarks på forskellige kreditområder, detaljer omkring de nye beregningsmetoder kan findes i Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Afhængigt af pengeinstituttets eksponeringer i forhold til den nye praksis, så vil der komme tillæg til solvenskravet. Finanstilsynet siger dog, at der er en grad af metodefrihed omkring opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital, men metoder skal godkendes af Finanstilsynet. Gruppe 2-4 pengeinstitutter med en basisindtjening under 1% af udlån og garantier bør afsætte ekstra kapital til at modstå kredittab o Tillægget kan være op til 0,5% af samlede udlån og garantier. Forventet udlånsvækst større end 10% o Tillægget beregnes som solvenskrav * udlån i kr. over 10 pct. * risikovægt (RWA) Store engagementer med finansielle problemer vægter fremover med min. 2% af basiskapital. Sikkerheder må kun medtages til realistisk markedsværdi fratrukket 10% i handelsomkostninger. Koncentrationsrisiko på både enkelt- og brancheengagementer skal medregnes. Det beregnede tillæg vægter 50% i 2013 og derefter 100%. Der skal i højere grad end tidligere tages højde for markedsrisikoen (rente, kurs og valuta) ved negativ korrelerede effekter Page 24 of 125

25 o Udgangspunktet skal være de beføjelser direktionen har givet jf. FIL 70 Fundingomkostningen til at indhente likviditet i et stresset marked. o Finanstilsynet forventer at der beregnes min. 250 bp ift. CIBOR3. Det øgede solvensbehov udover lovens 8% skal findes i form af Tier1 kapital altså ren kernekapital f.eks. aktiekapital eller garantikapital. Det er en stramning i forhold til tidligere, hvor også supplerende kapital kunne tælle med. Der var også ønsker om at de store engagementer i vanskeligheder, ikke som minimum skulle omfatte engagementer med en bonitet 2c jf. nedenstående skema. Begrundelsen er at den hårde basiskapitalbelastning kun bør gælde, når der er Objektiv Indikeret Værdiforringelse. Den største kritik kommer fra LOPI (Lokale Pengeinstitutter) og er muligvis forårsaget af at de har mange kunder i denne kategori og det dermed vil øge solvenskravet betragteligt i mange af de lokale pengeinstitutter. Finanstilsynets def. af udlånsbonitet. Kat. 3 og 2a er yderligere defineret i særskilt notat 24. Karakter til udlånsbonitet Karakter Beskrivelse 3 Kunder med utvivlsom god bonitet 2a Kunder med normal bonitet 2b Kunder med visse svaghedstegn 2c Kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden objektiv indikation for værdiforringelse. 1 Kunder med objektiv indikation for værdiforringelse. Operationelle risici har tidligere været et lidt svagt område mht. øget individuelt solvensbehov under søjle 1, men med de nye 8+ regler er der kommet en liste på syv punkter Om eventuelt manglende funktionsadskillelse mellem udførelse af opgaver (fx handel, bogføring, afvikling af værdipapirhandler), og kontrol af samme, kan medføre risiko for tab PM/Presse- 2011/~/media/Nyhedscenter/2011/Notat_Definition_af_3_og- 2a.ashx Page 25 of 125

26 Risikoen for it-nedbrud samt konsekvensen af et sådant nedbrud, herunder skal instituttet vurdere konsekvensen af, at outsourcede it-funktioner heller ikke kan udføres. Kompleksiteten af instituttets systemer og forretninger; instituttet skal herunder tage højde for nye forretningsområder og konsekvenserne heraf. Personalets kompetencer og erfaring; er der eksempelvis stor udskiftning i personalet, må det alt andet lige forventes at øge risikoen for fejl, der kan føre til økonomiske tab for instituttet. Performancebaserede kompensationssystemer kan udgøre en risiko for, at personalet foretager handlinger, som påfører instituttet en højere risiko end instituttets fastsatte limits på eksempelvis markedsområdet, hvilket øger risikoen for tab samt størrelsen heraf. Utilstrækkelige eller manglende forretningsgange på centrale områder. Omfanget af manuelle rutiner, da dette alt andet lige øger risikoen for fejl. Hvis ovenstående giver anledning til risiko for operationelle fejl og dette ikke allerede er medregnet under søjle 1, skal der laves en vurdering af den økonomiske risiko og dennes skal tillægges solvensbehovet. Ovenstående supplerer FIL 71 omkring virksomhedsstyring, der altid skal overholdes. Der er imidlertid en ændring ved det nye bløde 8+ solvenskrav, der betyder at hvis et pengeinstitut ikke lever op til det individuelle solvenskrav, så er det muligt at få en dispensation fra Finanstilsynet. Dispensationen indebærer, at det individuelle solvenskrav i en kortere periode må overskrides under forudsætning af der løbende (min. hver mdr.) indsendes rapporter til Finanstilsynet, om at der iværksættes genopretningsplaner ved f.eks. nedbringelse af udlån, salg af filialer, reduktion af medarbejdere, aktiv søgning efter fusionspartner og lignende tiltag. Denne nye ordning har blandt andet købt Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse tid til at frasælge nogle aktiver og finde en fusionspartner. Sparekassen har ifølge Finanstilsynet kun en solvens på 9,3% mod et behov efter 8+ metoden på 16,7% ( tidl. metode 15,8) 25 Sanktionerne har imidlertid også betydet at sparekassen ikke må udbetale rente på garantikapital, ligesom garantikapitalen er fast frosset 25 Page 26 of 125

27 Den nye 8+ metode har altså også løftet sparekassens solvensbehov med ca. 1%, men har altså også sikret, at den selv kan bidrage til en løsning i stedet for at ende i Finansiel Stabilitet med det samme. Pengeinstitut 26 Sandsynlighedsmetode 8+ Solvensbehov Forskel Sparekassen Thy 9,6 % 10,2 % +0,6 % Nørresundby Bank 10,8 % 10,5 % -0,3 % Nordjyske 12,1 % 11,9 % -0,2 % Spar Nord 9,3 % 10,0 % +0,7 % Vorbasse Sparekasse 14,8 % 16,7 % +1,9 % Med de nye regler følger også en øget oplysningspligt, der er en skærpelse af søjle 3 omkring Markedsdisciplin. Nu skal en rapport fra Finanstilsynet offentliggøres efter senest 3 hverdage fra modtagelsen 27. Tidligere skulle rapporten blot offentliggøres inden udgangen af indeværende kvartal. Der har været flere pengeinstitutter blandt andet Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, der ikke har ønsket at offentliggøre rapporten og derfor har holdt den for sig selv til det sidste 28 Basel 3/CRD4 De kommende retningslinjer fra Basel kaldes Basel 3 og det nye Capital Regulatory Directive fra EU ( CRD4) er stort set identisk med Basel 3. En stor del af Basel 3 er, at de enkelte lande skal udpege nationale og evt. globalt systemisk vigtige pengeinstitutter. Beskrives yderligere i afsnittet nedenfor. En af de mest markante ændringer bliver at pengeinstitutternes krav til minimumskapital ændres. Fremadrettet skal basiskapitalen udelukkende bestå af decideret egenkapital eller hybrid kernekapital, der kan omdannes til egenkapital. Basiskapitalen skal fortsat udgøre min. 8% af risikovægtede poster. Når CRD4 er fuld indfaset vil den egentlige kernekapital skulle være min. 4,5% for samtlige pengeinstitutter og 26 Oplysninger fra årsrapporter Sandsynlighedsmetoden er dog Q3 tal Page 27 of 125