(Meddelelser) REVISIONSRETTEN

Transkript

1 DA Den Europæiske Unions Tidende C 224/1 I (Meddelelser) REVISIONSRETTEN ÅRSBERETNING OM OG REVISIONSERKLÆRING VEDRØRENDE EKSF for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 23. juli 2002, med Kommissionens svar (EKSF-traktatens artikel 45 C, stk. 1 og 4) (2003/C 224/01) INDHOLD Punkt Side I. INDLEDNING EKSF-traktatens udløb Rettens revision II. GENNEMFØRELSEN AF EKSF S SIDSTE BUDGET III. EKSF S AFSLUTNINGSBALANCE IV. SÆRLIGE ASPEKTER VED FORVALTNINGEN Tilpasningsstøtte Uafviklede forpligtelser Administrativ omstrukturering Indtægter hidrørende fra finansiering af forskning Fordringernes stilling Lån til tjenestemænd V. REVISIONSERKLÆRINGEN VEDRØRENDE EKSF VI. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Tabel Kommissionens svar... 9 I. INDLEDNING EKSF-traktatens udløb af kul- og stålproduktionen, samtidig med at det herved sørgede for at bevare stabiliteten i beskæftigelsen og at forhindre dybtgående og vedvarende forstyrrelser. EKSF s finansielle interventioner sigtede mod at: 1. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) ophørte med at eksistere den 23. juli 2002 i overensstemmelse med artikel 97 i traktaten om oprettelse af EKSF. Fællesskabet havde til formål at skabe de forudsætninger, der sikrede den mest rationelle fordeling lette gennemførelsen af investeringsprogrammer ved at yde lån eller give garanti for lån, som virksomheder optog (artikel 54, EKSF)

2 C 224/2 DA Den Europæiske Unions Tidende fremme den tekniske og økonomiske forskning (artikel 55, EKSF) lette finansieringen af programmer for omlægning af virksomheder og social sikring af arbejdstagere (artikel 56, stk. 1 og 2, EKSF) i tilfælde, hvor sådanne programmer var blevet nødvendige enten som følge af tekniske fremskridt (artikel 56, stk. 1, EKSF) eller af dybtgående ændringer i afsætningsvilkårene (artikel 56, stk. 2, EKSF). De nødvendige midler til gennemførelsen af EKSF s opgaver blev fremskaffet ved, at der blev lagt afgifter på produktionen af kul og stål, og ved optagelse af lån (artikel 49, EKSF). De ved lån tilvejebragte midler måtte kun anvendes til långivning (artikel 51, EKSF). 4. Afviklingen af EKSF forventes at være afsluttet senest i 2027, hvor de sidste af de løbende kontrakter vil være udløbet og alle udestående forpligtelser indfriet. Der skal i denne forbindelse skelnes mellem endnu ikke afviklede forpligtelser på aktionsbudgettet og tilbagebetalinger af udlån og lån ( 3 ): Af de 400,9 millioner euro i forpligtelser, der endnu ikke var afviklet pr. 23. juli 2002, vil forpligtelserne til tilpasning (132,6 millioner euro) være fuldstændig afviklet i 2006, forpligtelserne til sociale foranstaltninger (70,6 millioner euro) i 2007, forpligtelserne til rentegodtgørelser (16,8 millioner euro) i 2004 og endelig forpligtelserne til forskning (180,8 millioner euro) i EKSF s lån og udlån af lånte midler vil være fuldstændig nedskrevet senest i Lån ydet af egne midler vil være fuldt ud nedskrevet senest i 2025 og lån ydet over den tidligere pensionsfond i 2027 ( 4 ). 2. Pr. 24. juli 2002 kan EKSF s stilling opgøres således: uafviklede forpligtelser vedrørende EKSF s aktionsbudget 400,9 millioner euro Rettens revision lån 742,5 millioner euro udlån 768,8 millioner euro, og udlån 33,5 millioner euro ydet over EKSF s tidligere pensionsfond. 5. Retten gennemgik årsregnskabet for EKSF under afvikling for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 23. juli 2002, samt Kommissionens beretning om årsregnskabet. EKSF s årsregnskaber revideres af et privat revisionsfirma, og Rettens revision var til dels baseret på dette revisionsfirmas arbejde. Efter revisionens afslutning afgav Retten en beretning om rigtigheden af årsregnskabet for EKSF under afvikling og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. I det følgende fremsætter Retten supplerende bemærkninger vedrørende EKSF s forvaltning i regnskabsåret. 3. En protokol knyttet til Nice-traktaten omhandler de finansielle konsekvenser af EKSF-traktatens udløb. I protokollen fastsættes det, at alle EKSF s aktiver og passiver, som de kan opgøres pr. 23. juli 2002, føres til Det Europæiske Fællesskab den 24. juli 2002, og at aktiver og passiver i EKSF under afvikling skal anvendes til at finansiere forskningsaktiviteter i sektorer med tilknytning til kul- og stålindustrien. Fordi Nice-traktaten blev ratificeret efter EKSF-traktatens udløb, gav medlemsstaterne, som EKSF s arvtagere, Europa-Kommissionen mandat til midlertidigt at forvalte aktiverne i EKSF under afvikling efter samme principper, som er nævnt i protokollen til Nice-traktaten ( 1 ). Eftersom Nice-traktaten trådte i kraft den 1. februar 2003, har protokollen om EKSF under afvikling været gældende med tilbagevirkende kraft siden den 24. juli I en rådsbeslutning af 1. februar 2003 fastsættes de nødvendige bestemmelser til gennemførelse af protokollen ( 2 ). II. GENNEMFØRELSEN AF EKSF S SIDSTE BUDGET 6. EKSF s budget består af to dele: et administrationsbudget og et aktionsbudget. 7. EKSF-traktaten indeholder detaljerede bestemmelser om administrationsbudgettet (artikel 78 til 78 d). Siden traktaten fra 1968 om sammenlægning af fællesskaberne (fusionstraktaten) ( 1 ) Afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. februar 2002 (2002/234/EKSF) (EFT L 79 af , s. 42). ( 2 ) Beslutning 2003/76/EF. ( 3 ) Fra og med 1997 ophørte EKSF med at yde udlån af lånte midler, fordi traktaten ville udløbe i ( 4 ) Alle disse årstal nævnes kun til information for at vise, hvor lange perioder der er tale om.

3 DA Den Europæiske Unions Tidende C 224/3 har administrationsbudgettet kun omfattet EKSF s bidrag til de sammenlagte fællesskabsinstitutioners administrationsudgifter, og det har været opført under posten»administrationsudgifter«på aktionsbudgettet. Ved Rådets afgørelse af 21. november 1977 blev dette bidrag fastsat til et fast årligt beløb på 5 millioner euro. Pro rata temporis beløber administrationsudgifterne for 2002 sig til 2,8 millioner euro ( 1 ). 8. Posterne på EKSF s aktionsbudget er opdelt i budgetmidler (indtægter) og anvendelsen af budgetmidler eller finansielle behov (udgifter). 9. Det oprindelige overslag over aktionsbudgettet for 2002 var på 167,8 millioner euro. Regnskabsårets endelige forpligtelser beløb sig til i alt 130,8 millioner euro.»tilpasningsstøtte«absorberede 35,2 millioner euro af de 64 millioner euro, der var opført på budgettet, og»sociale foranstaltninger i kulsektoren«21 millioner euro af de 29 millioner euro, som var opført på budgettet. Tabel 1 viser de foranstaltninger, der finansieres over regnskabsårets indtægter (overslag og faktiske udgifter). Tabel 2 viser udviklingen i forpligtelserne på aktionsbudgettet i denne periode. 10. I EKSF s aktionsbudget for 2002 beløb de anslåede indtægter inklusive det faste beløb til administrationsudgifter sig til 167,8 millioner euro. Siden 1998 har Kommissionen nedsat EKSF s afgiftssats til 0 %. Den har antaget, at hensættelserne på EKSF s balance pr. 31. december 2001 ville være tilstrækkelige til at sikre EKSF s finansielle aktivitet indtil traktatens udløb. Pr. 23. juli 2002 var der disponeret over i alt 130,8 millioner euro på aktionsbudgettet. Tabel 3 viser regnskabsårets indtægter (overslag og faktiske indtægter). 23. juli 2002 (297 millioner euro pr. udgangen af foregående regnskabsår). Formindskelsen af posten tvivlsomme fordringer skyldes især, at der er inddrevet lån hos misligholdende debitorer, og at der er overdraget fordringer. Den likvide beholdning faldt med 149,6 millioner euro og androg pr. udgangen af regnskabsåret 1 676,6 millioner euro. 13. På passivsiden er posten EKSF s gæld til tredjemand blevet halveret og udgør 801,7 millioner euro pr. 23. juli 2002 (1 518,9 millioner euro pr. 31. december 2001). Pr. regnskabets afslutning beløb de uafviklede forpligtelser på aktionsbudgettet sig til 400,9 millioner euro ( 2 ). For så vidt angår lån og udlån, har Kommissionen under hensyntagen til traktatens udløb besluttet at ændre sin politik for dækning af risikoen for misligholdelse. Den har erklæret sig villig til gennem oprettelse af en garantireserve at opretholde en reserve svarende til 100 % af de lån, der ikke er dækket af en medlemsstatsgaranti. Pr. 23. juli 2002 var dækningsgraden 100 % svarende til 529 millioner euro. I regnskabsåret blev der tilbageført 51 millioner euro fra hensættelsen til garantireserven. EKSF har tidligere også foretaget en hensættelse til dækning af større risici med det formål at sikre sig mod risikokoncentration i forbindelse med lån, der ikke er dækket af en førsteklassesgaranti fra en medlemsstat, og som overstiger 25 % af EKSF s egenkapital. Hele denne hensættelse, der pr. udgangen af det regnskabsår, der afsluttedes den 23. juli 2002, beløb sig til 6 millioner euro, er blevet tilbageført, fordi garantireserven allerede dækker lånene 100 %. 14. Indtægterne i det regnskabsår, der afsluttedes pr. 23. juli 2002, beløb sig til 417,1 millioner euro, og udgifterne androg 258,5 millioner euro. Regnskabsårets resultat er på 158,7 millioner euro. At resultatet andrager et så ekstraordinært stort beløb skyldes først og fremmest tilbageførslen af hensættelsen til finansiering af EKSF s aktionsbudget og hensættelsen til budgetmæssig margen, der, inden regnskabsåret afsluttedes, androg 149,8 millioner euro. III. EKSF S AFSLUTNINGSBALANCE 15. Som det fremgår af tabel 5 var EKSF s egenkapital pr. 23. juli 2002, da EKSF-traktaten udløb, på 1 188,9 millioner euro. Egenkapitalen er primært anbragt i obligationer og andre værdipapirer, der giver et fast afkast og er udstedt af godkendte banker og andre kategorier af godkendte udstedere (1 129,4 millionereuro). 11. Tabel 4 viser de vigtigste poster på EKSF s balance pr. 23. juli Det fremgår heraf, at EKSF s samlede balancesum er formindsket med 839 millioner euro i forhold til stillingen pr. 31. december IV. SÆRLIGE ASPEKTER VED FORVALTNINGEN Tilpasningsstøtte 12. På aktivsiden skyldes denne formindskelse især faldet i tilgodehavender hos kreditinstitutter ( 341,6 millioner euro) og i tilgodehavender hos kunder ( 405,2 millioner euro). Sidstnævnte post omfatter lån til virksomheder, som er formindsket med 363 millioner euro, og som pr. 23. juli 2002 beløb sig til 682,1 millioner euro (mod 1 045,1 millioner euro pr. 31. december 2001). Lån til kriseramte virksomheder androg 216,2 millioner euro pr. 16. Retten foretog revision på området tilpasningsstøtte. Betingelserne for støtteberettigelse og ydelse og udbetaling af støtte er fastsat i en overenskomst, der er indgået mellem Kommissionen ( 1 ) Kommissionens beretning»eksf s regnskab pr. 23. juli 2002«, s. 19. ( 2 ) Jf. i denne forbindelse Rettens bemærkning i punkt 20.

4 C 224/4 DA Den Europæiske Unions Tidende og de berørte medlemsstater ( 1 ). Revisionen blev gennemført i de ansvarlige tjenester i Kommissionen og i to medlemsstater (Italien og Det Forenede Kongerige), som tegner sig for 37 % af den støtte, der er ydet i regnskabsåret. Under Rettens revision blev der konstateret en række svagheder i gennemførelsen af overenskomsten. 22. Kommissionen er ansvarlig for forvaltningen af transaktionerne i EKSF under afvikling (jf. punkt 2, 3 og 4). Da revisionen blev gennemført, var der endnu ikke blevet udpeget en tjenestegren til at varetage den administrative tilrettelæggelse af den tekniske og finansielle forvaltning af forskningsprojekter, der finansieres af EKSF under afvikling. 17. I en af bestemmelserne i overenskomsten hedder det:»støtten kan ikke ydes til arbejdstagere, der a) har adgang til den normale lovfæstede pension, eller b) er erklæret for varigt og 100 % uarbejdsdygtige, og som derfor har ret til de hermed forbundne ydelser«. Retten konstaterede, at ovennævnte bestemmelser vedrørende den normale lovfæstede pension ikke blev anvendt korrekt i Det Forenede Kongerige, og at kontrollen af uarbejdsdygtighed i Italien var behæftet med en række svagheder. 18. Retten konstaterede, at støtten i Italien blev beregnet på grundlag af oplysninger fra virksomhederne. Der blev imidlertid ikke foretaget fyldestgørende, uafhængig kontrol af disse oplysninger. Det skal i denne forbindelse understreges, at det ofte er virksomhederne, der udbetaler støtten til arbejdstagerne og anmoder om at få disse udgifter godtgjort over EKSF-støtten. 19. I henhold til overenskomsten (artikel 5) skal tilpasningsstøtte kun ydes til arbejdstagere med tilknytning til produktionen af de produkter, der er omfattet af EKSF-traktaten. Denne begrænsning indebærer, at der i de berørte virksomheder skal etableres egnede procedurer, som gør det muligt entydigt at identificere den arbejdskraft, der er knyttet til produktionen af de varer og produkter, der henhører under traktatens anvendelsesområde. I de sager, Retten reviderede, blev der konstateret praktiske problemer i forbindelse med ovennævnte procedurer. Indtægter hidrørende fra finansiering af forskning 23. Det anslås, at EKSF i de sidste 15 år i alt har ydet ca. 800 millioner euro i løbende priser til forskning alene på stålområdet. Resultaterne af det forskningsarbejde, som EKSF har finansieret, har kunnet anvendes konkret, og stålindustrien har kunnet udnytte dem kommercielt. 24. EKSF har ikke etableret et system til registrering af de patenter, som disse virksomheder eller institutter måtte have anmeldt. I bilag III og IV til de kontrakter, der er indgået mellem Kommissionen og støttemodtagerne, fastsættes det imidlertid eksplicit, at EKSF har rettighederne til disse patenter. Fordringernes stilling 25. Retten har gennemgået stillingen for EKSF s fordringer, fordi EKSF skulle afvikles. Uafviklede forpligtelser 20. Kommissionen har annulleret en række forpligtelser til en samlet værdi af 15,4 millioner euro. Disse forpligtelser vedrørte tilpasningsstøtte (5,8 millioner euro), forskning (4,2 millioner euro) og rentegodtgørelser (5,4 millioner euro). 26. Efter omlægningen af en række lån er det vanskeligt at evaluere visse af EKSF s finansielle instrumenter ( 3 ). Kommissionen har vurderet disse instrumenter på basis af en enkelt specialiseret privat børsmæglers (»broker«) noteringer. I forbindelse med afviklingen burde ovennævnte børsmæglers noteringer have været sammenholdt med noteringer fra andre mæglere. Lån til tjenestemænd Administrativ omstrukturering 21. Et af kravene i den reform af Kommissionen, der blev iværksat i 2000, var, at forvaltnings- og kontrolfunktionerne skulle være adskilt ( 2 ). Dette krav er endnu ikke blevet opfyldt i de tjenestegrene, der er ansvarlige for tilpasningsstøtte og forskning. 27. Retten har revideret de lånesager, der var tilgængelige i Kommissionens tjenestegrene. 28. Efter sammenlægningen af De Europæiske Fællesskabers institutioner i 1968 besluttede Rådet at anvende midlerne i den tidligere pensionsfond for EKSF s tjenestemænd på følgende måde: ( 1 ) Overenskomsten findes i et kommissionsdokument med referencen V/ 1274/91 af 1. juli ( 2 ) Jf. KOM (2000) 200 endelig udg./2 af 5. april ( 3 ) Pr. 23. juli 2002 beløb anskaffelsesprisen for disse værdipapirer og instrumenter sig til 131 millioner euro, og de dertilhørende værdireguleringer androg i alt 47 millioner euro.

5 DA Den Europæiske Unions Tidende C 224/5 Op til 40 % skulle anvendes til lån ydet som led i en boligpolitik for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber ( 1 ). V. REVISIONSERKLÆRINGEN VEDRØRENDE EKSF Op til 60 % skulle anvendes til garantier for forpligtelser vedrørende tilpasningsforanstaltninger (artikel 56, EKSF) og til lavrentelån med henblik på at fremme EKSF-traktatens sociale og økonomiske mål inden for rammerne af de finansielle transaktioner, der er fastsat i denne traktat ( 2 ). 34. Retten har i overensstemmelse med artikel 45 C i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) revideret EKSF s regnskaber med henblik på at afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om disse regnskabers rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. 29. Efter omlægningen af låne- og udlånspolitikken har EKSF efter udløbet af det tolvte program for arbejderboliger i stålsektoren, der dækkede perioden , ikke ydet lån til finansiering af arbejderboliger. 30. Der er ydet lån til fællesskabstjenestemænd indtil afviklingen af EKSF (de sidste lån blev bevilget pr. udgangen af juni måned 2002) ( 3 ). Nogle af disse lån løber indtil 2027, hvilket betyder, at den endelige afslutning af EKSF s afvikling vil blive udskudt nogle år. 31. Det beløb, der er opført på EKSF s årsregnskab pr. 23. juli 2002 (33,5 millioner euro), svarer til udestående lån pr. 30. juni 2002 og ikke pr. 23. juli Kommissionen er ansvarlig for udarbejdelsen af EKSF s årsregnskab pr. 23. juli 2002, som er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende ( 4 ). 36. Retten konkluderer i sin beretning om EKSF s årsregnskab pr. 23. juli 2002 ( 4 ) med revisionserklæringen om regnskabernes rigtighed, som er offentliggjort sammen med årsregnskabet, at årsregnskabet»giver et retvisende billede af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs aktiver og finansielle stilling pr. 23. juli 2002 og af resultatet for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 23. juli 2002«. 37. Retten har foretaget revisionen i overensstemmelse med de retningslinjer og standarder, der gælder for Rettens revision. Disse er udarbejdet på grundlag af almindeligt anerkendte internationale revisionsstandarder og tilpasset, så der tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i Fællesskabet. Retten gennemgik EKSF s regnskaber og foretog i den forbindelse anden revision, der skønnedes nødvendig. Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring. 32. Retten har sammenholdt tal fra Kommissionens Generaldirektorater for Personale og Administration (GD ADMIN), for Budget (GD BUDG) og for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) og har konstateret forskelle, som selv om de ikke er væsentlige viser, at der er en række svagheder i de kontrolsystemer, som skulle sikre, at sådanne tal er rigtige. 38. Revisionen har givet Retten rimelig sikkerhed for, at de transaktioner, der ligger til grund for EKSF s regnskab for regnskabsåret, der blev afsluttet den 23. juli 2002, som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige. VI. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER 33. I henhold til artikel 11, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne vedrørende ydelse af byggelån til EF-tjenestemænd skal Kommissionen (DG ADMIN) hvert år udarbejde en beretning om stillingen for og udviklingen i disse lån. Først den 26. marts 2003 vedtog Kommissionen en samlet beretning for årene ( 1 ) I realiteten lån ydet til EF-tjenestemænd med henblik på køb af bolig eller finansiering af opførelsen af boliger. ( 2 ) I realiteten til at finansiere lån til arbejderboliger i stålsektoren. ( 3 ) Retten henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at Kommissionen i sin beretning om EKSF s regnskab pr. 23. juli 2002 (SEK/ 2002/1415 af 7. januar 2003) (under bemærkningerne om»eksf s långivnings- og garantivirksomhed«) anfører, at»på grund af EKSFtraktatens udløb den 23. juli 2002 har Kommissionen ikke foretaget udlån i 2002«. Kommissionens bemærkning gælder ikke lån ydet til tjenestemænd. 39. Siden begyndelsen af EKSF s finansielle aktiviteter er der udbetalt 24,5 milliarder euro som lån, heraf 23,8 milliarder euro af lånte midler og 643 millioner euro af egne midler, mens der i samme periode er stillet garantier for 77,9 millioner euro. EKSF finansielle støtte beløber sig i alt til mere end 24,5 milliarder euro ( 5 ). Hertil kommer, at det på nuværende tidspunkt kan forventes, at der, medmindre forholdene ændres meget væsentligt, efter afviklingen af EKSF vil tilflyde Det Europæiske Fællesskab mere end 1,2 milliarder euro. ( 4 ) EKSF s årsregnskab pr. 23. juli 2002 (EUT C 127 af ). ( 5 ) Kommissionens oplysninger: EKSF s regnskab pr. 23. juli 2002, s. 8.

6 C 224/6 DA Den Europæiske Unions Tidende I denne sidste årsberetning om EKSF hylder Retten alle, som har været med til at oprette og føre dette første europæiske fællesskab ud i livet. Retten vil i årsberetningen om det almindelige budget fortsat opmærksomt følge både afviklingen af EKSF og oprettelsen og forvaltningen af den nye kul- og stålforskningsfond. Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 26. juni På Revisionsrettens vegne Juan Manuel FABRA VALLÉS Formand

7 DA Den Europæiske Unions Tidende C 224/7 Tabel 1 Foranstaltninger, der finansieres over regnskabsårets indtægter Overslag (millioner euro) Faktiske udgifter 1. Administrationsudgifter 2,80 2,80 2. Tilpasningsstøtte (artikel 56) 64,00 35,20 3. Forskningsstøtte (artikel 55) 72,00 71, Stålforskning 52,00 51, Kulforskning 20,00 20,00 4. Sociale foranstaltninger i kulsektoren (artikel 56) 29,00 21,00 Kilde: EKSF s årsregnskab pr. 23. juli ,80 130,80 Tabel 2 Forpligtelser på aktionsbudgettet (euro) Beløb pr Nye retlige forpligtelser Betalinger Bortfald Beløb pr Tilpasning Forskning Rentegodtgørelse (artikel ) Sociale foranstaltninger i kulsektoren (RECHAR) I alt Kilde: EKSF s årsregnskab pr. 23. juli Tabel 3 Regnskabsårets indtægter Overslag (millioner euro) Faktiske indtægter 1. Løbende indtægter 1.1. Indtægter fra afgiftssats på 0 % Nettosaldo og finansielle transaktioner 31 31, Bøder og morarenter p.m. 4, Diverse 1 0,7 2. Annullering af forpligtelser, der sandsynligvis ikke vil blive indfriet 17 15,4 3. Tilbageførsel af hensættelser til finansiering af aktionsbudgettet 118,8 79,0 Kilde: EKSF s årsregnskab pr. 23. juli ,8 130,8

8 C 224/8 DA Den Europæiske Unions Tidende Tabel 4 Udviklingen fra 31. december 2001 til 23. juli 2002 i de vigtigste poster på EKSF s balance før fordelingen af resultatet (millioner euro) % (millioner euro) % Aktiver Tilgodehavender i centralbanker 0,03 0,00 0,06 0,00 Fordringer på penge- og kreditinstitutter 155,59 6,35 497,20 15,12 Kundefordringer 682,42 27, ,60 33,08 Obligationer og andre papirer med fast afkast 1 556,90 63, ,10 49,07 Andre aktiver 6,02 0,25 7,09 0,22 Periodeafgrænsningsposter 47,57 1,94 82,53 2,51 Aktiver i alt 2 448,53 100, ,58 100,00 Passiver Gæld til tredjemand 801,68 32, ,91 46,20 EKSF s aktionsbudget 400,92 16,37 530,72 16,14 Hensættelse til risici og omkostninger 586,01 23,93 736,70 22,41 Finansiering af kul- og stålforskning 240,00 9,80 240,00 7,30 Reserver og resultater 419,92 17,15 261,25 7,95 Passiver i alt 2 448,53 100, ,58 100,00 Kilde: EKSF s årsregnskab pr. 23. juli Tabel 5 Udviklingen i EKSF s egenkapital i regnskabsåret, der afsluttedes pr. 23. juli 2002 (millioner euro) Poster (efter fordeling af resultatet) Tildeling Tilbageførsler Fordeling pr Garantifond 580,0 0,0 51,0 0,0 529,0 Særlig reserve 118,0 0,0 5,7 0,0 112,3 Tidligere pensionsfond 40,0 0,0 4,0 0,0 36,0 Tilgodehavender i kul- og stålforskningsfonden 100,0 9,7 0,0 158,3 268,0 Fremført fra tidligere år 3,3 0,0 0,0 0,3 3,6 Subtotal 841,3 9,7 60,7 158,6 948,9 Hensættelse til dækning af større risici 6,0 0,0 6,0 0,0 0,0 Disponibel hensættelse til finansiering af aktionsbudgettet 149,8 0,0 149,8 0,0 0,0 Hensættelse til finansiering af kul- og stålforskning 240,0 0,0 0,0 0,0 240,0 Kilde: EKSF s årsregnskab pr. 23. juli I alt 1 237,1 9,7 216,5 158, ,9

9 DA Den Europæiske Unions Tidende C 224/9 KOMMISSIONENS SVAR SÆRLIGE ASPEKTER VED FORVALTNINGEN 17. For så vidt angår den normale pensionsalder har de britiske myndigheder altid kontrolleret de pågældendes alder. Det skyldes en fejl, at nogle sager er blevet inkluderet i fordringen til Kommissionen. Efter opdagelsen af denne fejl blev det drøftet, om en kvinde på over 60 var berettiget. Det blev nødvendigt at rådføre sig med Kommissionens Juridiske Tjeneste om fortolkningen af artikel 5, stk. 2, litra a) i den tosidede aftale. Juridisk Tjeneste konkluderede, at denne artikel kun diskvalificerer de kvinder, der fortsætter med at arbejde efter 60, hvis de samtidig modtager pension (og ikke dem, der arbejder efter 60 og udsætter deres pension). De britiske myndigheder blev underrettet om dette og har kontrolleret, hvor mange kvinder der falder under hver kategori. havde været involveret i begge aktiviteter, og som havde tilbragt mindst 50 % af deres tid på EKSF-arbejde, skulle accepteres som berettigede til EKSF-støtte. Myndighederne i Det Forenede Kongerige bekræftede, at anlæg, der producerer både EKSF-produkter og ikke-eksf-produkter, er sjældne. Kommissionens konklusion efter dens besøg er, at ordningen som beskrevet og vedtaget muligvis ikke er fuldstændig perfekt, men sandsynligvis den bedst mulige. Med hensyn til Italien forstår Kommissionen, at klassificeringen af arbejdstagerne i en EKSF-kategori og en ikke-eksf-kategori kontrolleres af det tværministerielle udvalg. Kommissionen vil dog fortsat gøre medlemsstaterne opmærksom på, at disse spørgsmål skal kontrolleres under kommende kontrolbesøg. Kommissionen accepterer Revisionsrettens konklusioner med hensyn til den italienske sag. Der er forskellige svagheder ved Italiens gennemførelse af ordningen som følge af de italienske myndigheders opdeling af ansvaret. Kommissionen vil dog gerne understrege, at det tværministerielle EKSF-udvalg er ansvarligt for kontrollen af, om virksomhedernes oplysninger er korrekte, inden de videresendes til Kommissionen. Kommissionen forstår, at invaliditet er et af de punkter, som EKSF-udvalget har kontrolleret. Kommissionen vil dog fortsat erindre medlemsstaterne om, at det er nødvendigt at kontrollere disse punkter under kommende kontrolbesøg. 18. Som anført i punkt 17 accepterer Kommissionen, at der er svagheder i Italiens forvaltning af EKSF-støtteordningen. Det tværministerielle udvalg er ansvarligt for at kontrollere de fra virksomhederne videresendte oplysninger, og Kommissionen minder de italienske myndigheder om, at dette arbejde må udføres korrekt. 21. og 22. Kommissionen accepterer dette punkt, men ønsker, at følgende redegørelse tages i betragtning. Der er nu kun 2,5 tjenestemænd (en A på halvtid og to B på fuld tid) i GD EMPL, der er ansvarlige for EKSF-støtteudbetalingerne. To tjenestemænd tager del i kontrolbesøg. Det foretrækkes, at en af de tjenestemænd, der deltager i de enkelte besøg, har specialiseret viden om EKSF, men da der kun er tre tjenestemænd, der har det, er det ikke altid på grund af de sproglige begrænsninger muligt at sikre, at den pågældende tjenestemand ikke tidligere har været involveret i de udbetalinger, der skal kontrolleres. I fremtiden skal kontrolbesøg dog gennemføres af en af de tre EKSF-tjenestemænd og en anden kommissionstjenestemand, der er uafhængig af EKSFsektoren. Dette vil sikre en bedre adskillelse af forvaltnings- og kontrolfunktionerne, og Kommissionen vil gerne anmode Revisionsretten om at acceptere denne løsning som en pragmatisk løsning på et vanskeligt problem. Kommissionen ændrede tilrettelæggelsen af forvaltningen af forskningsprogrammerne ved udgangen af december Fra dette tidspunkt adskilles forvaltnings- og kontrolfunktionen. 19. Kommissionen anerkender, at klassificeringen af arbejdstagerne som EKSF-/ikke-EKSF-arbejdstagere kan være problematisk. Kommissionen overvejede dette spørgsmål nøje vedrørende Det Forenede Kongerige i forbindelse med sit kontrolbesøg i juli 2002, og den drøftede det med de britiske myndigheder, da de udarbejdede reglerne for den nationale ordning i Det blev understreget, at der var behov for en klar sondring mellem de to kategorier arbejdstagere, og det blev aftalt, at de arbejdstagere, der 23. Ejendomsretten til samt udnyttelsen og bevillingen af varemærker fastlægges i bilag IV i FTU-standardkontrakten for EKSF. Kontrahenterne får en afgift til gengæld for den industrielle ejendomsret, der dækkes af varemærkerne, eller for videregivelsen af viden, og den del, der skal tilbageføres til EKSF, svarer til værdien af dets bidrag til opfindelsen. 24. Kommissionen tager Revisionsrettens bemærkning til efterretning og vil undersøge mulighederne for at indføre et system for registrering af de varemærker, der er blevet anmeldt af disse organer.

10 C 224/10 DA Den Europæiske Unions Tidende Det er normalt Kommissionens politik at evaluere sin portefølje på grundlag af oplysninger fra flere kilder. De her omtalte instrumenter var et særligt tilfælde, og deres evaluering på basis af oplysninger fra en enkelt kilde skyldtes netop likviditetsmangelen på markedet. Kommissionens erfaringer fra de sidste år vedrørende disse særlige instrumenter med begrænset likviditet har været, at når der fandtes markedsnoteringer med henblik på samme regnskabsafslutningstidspunkt fra forskellige kilder, var forskellene ikke betydelige. 32. Forskellene stammer fra tre kilder: Den første, der vedrører saldoen, er en forskel med hensyn til regnskabsafslutning. Den anden vedrørende regnskabsårets bevægelser skyldes, at visse betalinger ikke er taget i betragtning, fordi valørdatoen ikke var kendt på regnskabsafslutningstidspunktet. Den tredje, der vedrører bevægelserne i løbet af flere regnskabsår, er i realiteten en kombination af visse kontrolmangler og en procedure for overførsel af personlige oplysninger (invaliditet, opsigelse, orlov af personlige grunde), der kan forbedres. Kommissionens tjenestegrene konstaterede dette ved udarbejdelsen af rapporten. En undersøgelse og berigtigelse af de enkelte sager er i gang i øjeblikket.