Langå Kirke Information om kirken, inventar og kirkegård

Transkript

1 Langå Kirke Information om kirken, inventar og kirkegård 1

2 Kirken Langå Kirke og kirkegård ligger smukt placeret på en af Gudenådalens bakker med udsigt over å, marker og skove. Langå Kirkes alder kan ikke bestemmes med sikkerhed. Men da mange af kirkerne i Midtjylland er bygget omkring tallet, daterer man også Langå Kirke til denne periode. Kirken i Langå blev bygget i en gammel landsby i Gammel Langå. Landsbyen nævnes i 1300-tallet. Der har muligvis været en lille trækirke før den nuværende eller et offersted, idet der under gravearbejdet, i forbindelse med flytning af et gravsted, fandtes hestekranier. Langå Kirke er den ældste bygning i byen. Billede af kirken som den så ud før ombygningen i 1954 Langå kirke er ombygget af flere omgange. Den helt store ombygning var i 1868, da man nedrev omtrent hele kirken og en ny korbue samt koret blev istandsat. Våbenhuset blev i 1868 bygget af røde mursten. Det første våbenhus er bygget i 2

3 det 15. århundrede af munkesten, og først senere er våbenhuset blevet kalket hvidt. I kirkens nordre mur er der i 1868 lagt en flaske ind med to dokumenter. Det ene dokument var om 800 Nordslesvigere, der ville vise deres danske sindelag, og give udtryk for, at de ville gerne til Danmark igen. Det andet dokument var noget ulæseligt, men der var en del navne på de mænd, der havde arbejdet på kirken og navne på kirkens folk. Dokumenterne er kommet frem ved en senere ombygning af kirken. Dokumenterne blev lagt ind igen på samme sted, som de var blevet fundet, men rullet ind i en afskrift. Et nyt dokument blev lagt ind i den nybyggede mur ca hvorpå navne på Biskop, provst, sognepræst, kirkeværge, kirkebylærer, kirkesanger, organist, kirketjener og graver, var noteret. Frits Uldalls tegning af Langå Kirke som viser hvordan kirken så ud inden ombygningen i Langå Kirkes tårn er bygget i af munkesten, dog med enkelte kirkekvadre og sokkelsten fra kirkens vestgavl. I tårnets vestside har der været et vindue, der blev muret til i 1868 til fordel for et nyt vindue mod syd. Tårnet dengang var meget lavere end nu, det er blevet bygget højere af flere 3

4 omgange. Sidst tårnet blev forhøjet var i 1956, hvor kirken gennemgik en stor ombygning. Her blev også skibet forlænget, og der blev tilbygget et sideskib mod nord. Oprindelig var der ikke varme i Langå Kirke, men i 1877 blev der opsat en kakkelovn. Den første gang der blev fyret i kakkelovnen, var 1. søndag i advent den 2. december Kakkelovnen blev erstattet af kaloriferer, og ved kirkens ombygning i 1956 blev ovnen erstattet af el-radiatorer, som i dag opvarmer kirken. I nogle sokkelsten på tårnets vestside findes solemærker, hvad der også peger på, at kirken ligger på en tidligere offerplads. Solemærker på sokkelsten I skibets sydvendte væg er der indmuret en lang sten prydet med et kors. Stenen havde indtil ombygningen i 1868 været anvendt over døren i skibets nordside (Taaffe 1868). Stenen menes at være en romansk gravsten fra omkring 1200-tallet. Romansk gravsten 4

5 Altermaleriet Den gamle altertavle var fra 1706 med Kristus på korset. Altertavlen blev erstattet af Thorvaldsens Kristus i Rammenische. Postkort med billede fra Langå kirke med Thorvaldsens Kristus figur Natten mellem den 16. og 17. januar 1954 blev alterprydelsen, en gipskopi af Thorvaldsens Kristus, ødelagt ved et hærværk. Det var ikke muligt at skaffe en ny kopi i tilsvarende størrelse, så der blev taget beslutning om at få malet et alterbillede på korets øst-væg. Menighedsrådet sendte en forespørgsel til Nationalmuseet om, hvilken kunstner de kunne anbefale til arbejdet, og den 18. marts 1955 foreslog museet arbejdet overdraget til enten Chr. Bjerring eller Ernst Trier. 5

6 Menighedsrådet vedtog at kontakte Trier, og han påtog sig opgaven. I maj måned 1955 foreslog Ernst Trier, at Matt. Kap.28 vers.16-20, også kaldet dåbs- og missionsbefalingen, blev brugt som udgangspunkt for en freske, og i september afleverede han en skitse - en pennetegning til alterbilledet. Menighedsrådet godkendte skitsen, og det blev vedtaget at lade den trykke på postkort. Disse postkort skulle bruges lokalt i forbindelse med en indsamling til finansiering af alterbilledet. Ernst Triers skitse til alterbilledet er en lille pennetegning og den er interessant fordi den bliver ændret på afgørende punkter. Fra skitsen til det færdige billede er der træk fra en romansk stil, mens alterbilledet på afgørende punkter bryder med denne stil. 6

7 Her er vist tre af Ernst Triers skitser inden det færdige billede Ernst Trier havde lovet billedet færdigt til jul 1956, men han blev først færdig omkring september På det tidspunkt ønskede flere i menighedsrådet at få ændret ved kristusfigurens hår, men det blev ikke til noget. Herunder ses det færdige resultat. Ernst Trier siger selv, at hans udgangspunkt på billedet har været dåbsbefalingen, Matt. Kap. 28. vers Men hans billede synes at udtrykke Johs. Kap. 8. vers 12: Jesus talte da atter til dem og sagde Jeg er Verdens Lys; den, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have Livets Lys. De personer, der omgiver ham på billedet, deler sig i nogle der følger ham, nogle der tvivler, og nogle der forlader ham og vælger mørket. 7

8 Prædikestol og døbefont Prædikestolen betegnes som et enkelt snedkerarbejde i egetræ fra 1600-tallet. Prædikestolen står afrenset uden den oprindelige bemaling, men dekoreret med forgyldninger på enkelte felter. Prædikestolen er i renæssancestil udformet med hjørnesøjler og arkadefelter. Lydhimlen er lavet samtidig med prædikestolen og ligeledes dekoreret med guld på enkelte felter. Døbefonten er romansk i rødlig gotlandsk kalksten og fontens kumme, som er smykket af spidsbuede indridsninger, bæres af en rund let udsvajet fod. Døbefonten stod først i koret, men blev senere anbragt i tårnet. Senere blev døbefonten flyttet tilbage til den østlige ende af skibet. Ved restaureringen i 2008 blev døbefonten atter flyttet og har dermed fået en mere central plads i kirkerummet. Døbefonten er sandsynligvis fra det 14. århundrede, idet den skulle tilhøre en gruppe døbefonte, der kom til Danmark fra Gotland på dette tidspunkt. 8

9 Dåbsfad og dåbskande Dåbsfadet er udført i messing og er fra På fadet er der to plader med indgraveringer, hvorpå der står: Eier af Ulstrup 1860 og Andskaffet til Langaae Kirke af Lehnsgreve von Scheel. Dåbskanden er udført i messing og er fra

10 Altersølv Vin kande til altervin Alterkalk med løs indsats og sølvske Disk til oblater og oblatæske med låg 10 Særkalk til altervin

11 Alter og lysestager Alterbordet er formodentlig fra 1950 erne. Der er på forsiden tre felter med stiliseret skrift. I feltet til venstre står Fadervor, i det midterste felt står Trosbekendelsen, og i det felt til højre er det Dåbsbefalingen. Provst Bruun har skænket den 7-armede lysestage i 1939, ved sit jubilæum. Lysestagen står på alteret, hvor også de gamle alterstager af messing fra 1590 står. 11

12 Kirkeskibet Rota Skibet mellem lysekronerne er en kopi af fregatten Rota fra 1922, som bragte Bertil Thorvaldsen hjem fra Rom. Skibet er skænket af en anonym giver i Dog ved mange i Langå, at det er en gammel Langådreng, en søn i en børnerig familie, der har boet flere steder her i Langå, der har skænket den. 12

13 Lysekroner I 1919 kom der elektrisk lys i kirken. En stor messinglysekrone blev skænket af fru Lise Andersen, som var født Hasselager, og således en efterkommer af lærer og kirkesanger Hasselager i Langå. En lysekrone af messing blev i 1942 skænket af Laurits Knudsen og hustru Kirsten Marie Bay fra Vesterskov Gaard. En gammel slægt i Langå. Lysekronerne i tårn og i våbenhus blev opsat i forbindelse med renoveringen af kirken i

14 Præsterækken Der er af to låger, der før kirkens istandsættelse i 2008 var foran kirkebænkene, lavet to tavler hvorpå navnene på alle præster ved Langå Kirke, der har været ved kirken siden reformationen, er nedfældet. En del af præsterne er begravet på Langå Kirkegård, og gravene kan stadig findes på kirkegården. 14

15 Orglet Et lille orgel som stod i skibet, blev udskiftet med det nuværende orgel i På det tidspunkt blev orglet placeret i tårnet, men ved restaurering af kirken i 2008 blev orglet flyttet til sideskibet. Det gav ved samme lejlighed også plads til døbefonten, på en mere central plads midt i kirken. Døbefonten havde før stået i det nordøstlige hjørne af skibet. Det frie gulvareal mellem orgel og døbefont anvendes til forskellige aktiviteter i kirken som f.eks. koncerter, skuespil og lignende. Orglet er bygget af P. Bruhn & Søn i 1974, har 14 stemmer, 2 manual og pedaler. 15

16 Der er to klokker i tårnet på Langå kirke. Den ældste klokke er fra 1609, med indskrift. Kirkeklokker VDI - JESV - NOFFVEN - HAFVER - HER - WELLVM - JACOBSEN - OCH JENS - CHRISTENSEN - KJERKI - WERGE - FOR - LONGO - KIRKI - LADET -DENNE - KLOCKE - BEKOSTE - FOR - KIERKENS - PIENDING - ANNO M DC IX - HERMEN MEIER - ME - FECIT Omskrevet til nutidsdansk: I Jesu navn har her Villum Jacobsen og Jens Christensen kirkeværge for Langå Kirke ladet denne klokke støbe for kirkens penge. Anno 1609 Herman Meier gjorde mig. (Villum Jacobsen var præst i Langå 1602 til 1640) Den nyeste klokke er fra 1971, med indskrift: JEG STØBTES TIL LANGAA KIRKE AAR 1971 AF KARLSRUHER GLOCKENGIESSEREI - NØD DEM TIL AT GÅ IND - SÅ MIT HUS KAN BLIVE FULDT. 16

17 Kapellet Det var Langå Borger & Håndværkerforening, som i 1909 tog initiativ til at få bygget et kapel ved Langå Kirke. Kapellet stod færdigbygget i foråret I 1933 fik kapellet en udsmykning i form af et sort kors. Korset er lavet af moseeg som Overportør S. Sørensen havde gravet op af mosen. Det er Møllebygger N. Laursen der har udført arbejdet med at udskære korset. 17

18 Mindeplænen En skulptur lavet af Rolf Marcus Arnestad er i 2002 placeret på mindeplænen ved de ukendtes grave. Skulpturen er på en gang abstrakt, men har noget genkendeligt over sig: Menneskekroppens former, der opløses eller fuldendes. På soklen står der skrevet: Og se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende Citatet er fra Dåbsbefalingen, Matt. kap. 28 vers 20, som omhandler Jesus genopstandelse fra de døde. Tanken er, at Guds løfte fra vores dåb tages med ud på kirkegården - for det gælder også for os på den anden side af døden. Skulpturen er købt for indsamlede midler. 18

19 Runestenen Langåstenen III er fra vikingetiden (dateret e.kr.) Runeindskriftet, som i oversættelse lyder: "X... (rejste denne) sten efter sin (broder) Y, en meget velbyrdig thegn". Langåstenen III er fundet i efteråret 1861 i kæret syd for Langå tæt ved Gudenåen. Det var meningen, at stenen skulle bruges i forbindelse med brobyggeri, og selvom stenhuggeren så runerne, kløvede han stenen af frygt for, at den skulle blive taget fra ham. Runestenen blev restaureret og genrejst på Langå Kirkegård i foråret 2015 (af stenkonservator Mette Westergaard Nielsen). 19

20 Kirkegården Vest Nord Syd Øst Gravsteder hvor der er opstillet bevaringsværdige gravsten fra nedlagte gravsteder Mindeplads der bruges til nedsættelse af fostre, så pårørende har et sted at mindes, lægge en blomst eller lignende. I området nær kirkens østlige stendige, har man under et flytningsarbejde af gravsteder, fundet et område, der i oldtiden har fungeret som offerplads for dyr. Mindeplænen er vest for kirken og kan ikke ses på billedet. Den nyeste del af kirkegården ses nederst i billedet. Se også kirkens hjemmeside Anden udgave april 2017 WIN 20