Grindsted Kirke års historie

Transkript

1 Grindsted Kirke års historie

2 Grindsted Kirke års historie

3 Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang. Bortset fra en forlængelse af skibet og tilbygning af et våbenhus sidst i 1500-tallet var denne kirke fra tidlig middelalder menighedens samlingssted gennem mere end 800 år. Moderne tider Stationsbyens vækst i begyndelsen af 1900-tallet stillede nye krav, og en omfattende udvidelse fandt sted Omtrent samtidigt med stationsbyens voldsomme vækst gik der en bølge af åndelig vækkelse over egnen. Det gav visse spændinger mellem den overvejende indremissionske landbefolkning og den overvejende grundtvigianske bybefolkning. Behovet for en ny og større kirke var påtrængende. Den gamle kirkes kor og skib indgik i den nye kirke som sakristi og kor, mens der blev tilbygget nyt skib og tårn. Grindsted Kirke I denne kirkebygning mødtes man gennem mange generationer i fredstid og ufredstid i glæde og sorg til bryllup, barnedåb og begravelse, til hverdag og højtid. 2 Den storstilede ombygning af kirken blev ledet af arkitetkt Harald Lønborg-Jensen i årene

4 4 Døbefonten er det ældste inventar i kirken. Dåbsfadet er nederlandsk fra tallet. Døbefont Døbefonten har en særegen facon og har muligvis været brugt som vievandskar, før den fik sin nuværende funktion. Døbefonten er det eneste inventar fra den oprindelige kirke, som stadig er i anvendelse. Ved kirkens ombygning i 1923 fik den en ny granitfod og blev flyttet frem foran alteret. Messingdåbsfadet fik kirken i slutningen af 1600-tallet. Lysestager Mens man før i tiden benyttede tællelys til oplysning i hjemmene, blev kirken oplyst af de finere vokslys. De var dyre, og i 1776 oprettede man et legat, der skulle sikre den fortsatte benyttelse af de kostbare vokslys i en tid, hvor man ellers forsøgte at afskaffe dem. Som alterlysestager benyttes i dag to gamle messinglysestager fra 1700-tallet og en syvarmet stage fra Sidstnævnte er en såkaldt titusstage på trappefod. Lysestagen er fremstillet af kunstsmed Knud Eibye. Mosaik-vinduer De to mosaikvinduer i korets sydvæg forestiller de gamle kristne symboler Livets Træ og Skibet. De er udført af kunstneren Knud Lollesgaard i forbindelse med kirkens 50-års jubilæum og er dermed noget af kirkens yngste udsmykning. Midt i 1700-tallet noterer man, at kirken har to messinglysestager formentlig disse på en snoet fod. Den syvarmede lysestage i midten er fra Den er en gave til den nye kirke fra Peder og Vilhelmine Nielsen, Loft, til minde om en afdød 12-årig plejesøn. Mosaikvinduerne forestiller de gamle kristne symboler Livets træ og Skibet. 5

5 Det mørklakerede alterbord med dekorationer i rødbrunt og gyldent har kristusmonogram i midten. Figurgruppen viser Kristus i midten omgivet af de 12 disciple. Altertavlen er skåret af JK.P. Mørck, København. Kalken er fra 1701, mens disken er fra Sølvskeen, som bruges til at rense vinen med, er fra Alter Det gyldne alter er tegnet af arkitekt Lønborg-Jensen og indsat ved ombygningen I de fire korsarme findes symboler for de fire evangelister. Ved siden af korset står Maria og Johannes. I figurgruppen under korset sidder Jesus i midten blandt sine disciple. Lønborg-Jensens altertæppe med temaet Livets Træ har måttet udskiftes med et nyt, der blev vævet af kunstneren Hanne Vedel i Altersølv Under svenskekrigen i 1659 stjal tyske landsknægte kirkens kalk og disk. De følgende år brugte man et sæt af tin indtil kirkens præst Jens Pedersen Murer i 1701 skænkede et nyt sæt altersølv, som blev udført af sølvsmed Didrich Hansen, Kolding. Kalken er stadig i brug, hvorimod disken er erstattet af en ny fra

6 Tårn Kirkeloft Skib Alter Mosaikvinduer Klokker Døbefont Prædikestol Kirkehistorisk samling Kor Orgel Kirkegårdsportal (stette nordvest) 8 Våbenhus/kirkeindgang nordvest 9

7 Prædikestol Prædikestolen i en efterligning af renæssancestil er et led i Lønborg-Jensens helhedsløsning fra Over lydhimlen står den sejrende Kristus på en gylden kugle. Prædikestolen er udført lokalt af snedkermestrene P. Eskildsen og J. Jensen, mens kristusfiguren over lydhimlen er skåret af kunstsnedker Mørch, København. Den sejrende Kristus på toppen af lydhimlen er udført af kunstsnedker Mørch, København. Duen under lydhimlen blev til overs ved restaureringen af Løgumkloster Kirke. Lysekrone Den store, ti-kantede lysekrone symboliserer med sine tårne og porte i kronens kant Det Nye Jerusalem. Det er en kopi af en tilsvarende lysekrone, som hænger i Heidelberg. Den er sammen med sideskibenes femkantede lysekroner udført af kunstsmed Eibye, Odense. Kirkebænke Stolestaderne fortsætter Lønborg-Jensens stil. De fire øverste gavle viser et englehoved og derunder: Anno / D(o)M(i)NI / 1921 / 1923 (Det Herrens år 1921 / 1923). Den ti-kantede lysekrone er symbolet på Det Nye Jerusalem, d.v.s. det kristne udtryk for himmerige. Stolestaderne fra 1923 skåret af snedkermester Carl Nielsen, Grindsted

8 Kirkens ældste bevarede udsmykning er overliggeren (tympanonen) over indgangsdøren fra Det sydlige våbenhus hvorfra den gamle dør fra 1652 fører ind i kirken. Det nuværende orgel er bygget af orgelbygger Troels Krohn, Hillerød i Orlogsfartøjet Enigheden, en fuldrigger med både åbent og lukket batteri. Det gamle våbenhus Kirken har oprindeligt haft en norddør for kvinder og en syddør for mænd. Norddøren blev sløjfet, mens sydindgangen før år 1600 blev udbygget til et egentligt våbenhus. Over den gamle våbenhusdør fra 1652 sidder en halvrund dekoreret granitsten, en såkaldt tympanon. Det forestiller sandsynligvis Peter og Paulus ved siden af Kristus, som står i midten. Den gamle våbenhusindgang er bevaret, men ikke længere i brug. Indgangen findes i dag i tårnets nordside. Orgel Efter reformationen i 1536 blev det almindeligt med menighedssang på dansk. Kirkens første orgel var et lille harmonium anskaffet i år Ved kirkeudbygningen i 1923 blev der anskaffet et bedre og større brugt orgel. I 1963 fik man det nuværende store orgel med 34 stemmer, 3 manualer og pedal. Klokker Den gamle klokke er fra 1613 og bærer Christian IV s navnetræk sammen med indskriften fra Rom. 8,31: SI DEVS PRONOBIS QIS CONTRA NOS ( Hvis Gud er for os, hvem kan da være imod os? ). Klokken sad i en klokkestabel øst for kirken indtil 1923, hvor den blev flyttet op i det nybyggede tårn. Den blev installeret sammen med en ny klokke, som har indskriften: KOMMER OG LADER OS SYNGE FOR HERREN MED FRYD. Kirkehistorisk samling Det meste af kirkens inventar blev udskiftet ved udvidelsen i 1923, men mange ting fra kirkens tidligere historie er bevaret og findes nu i kirkehistorisk samling i kirketårnet. Gennem effekter, billeder og tekst redegøres der her for vigtige træk i kirkens liv gennem 800 år. Den gamle klokke er støbt i Lübeck i 1613 og er formentlig skænket til kirken af herremanden Bendix Norbye fra Urup. I den kirkehistoriske samling findes blandt mange andre ting et rokokoalter skænket af en tidligere ejer af kirken, storkøbmanden fra Horsens, Gerhardt de Lichtenberg. En prædikestolen fra 1626 var i brug indtil Kirkeskib Grindsted Ungdomsforening byggede en model af orlogsskibet Enigheden i forbindelse med kirkens ombygning i

9 Mindeplade over den fire-årige Christen Madsen, død Pladen har oprindeligt ligget i kirkens gulv. Den nordvestlige kirkegårdsportal, en såkaldt stette, er fra slutningen af 1600-tallet. Den lå oprindeligt frit, men blev ved udvidelsen i 1923 sammenbygget med det nye kirketårn. De smukke naturstensdiger skulle ud over at markere den indviede jord beskytte området mod omstrejfende dyr. 14 Gravminder og begravelser Indtil 1805 kunne velhavende folk betale for at blive begravet i kirkens gulv. Et par af mindestenene herfra blev ved ombygningen indmuret i det nordre sideskibs østvæg. På disse mindeplader hedder det: Herunder gemmes det jordiske legeme, en på jorden i himmelen (?) Christen Madsen, Grindsted, Gud det barn til sig lod føre, førend det skulle regnskab gøre, se Gud han gjorde vel, tog sjælen i sin gemme hen, legemet hviler herinde til opstandelsens færd Ifølge kirkebogen var drengen død af et slag kun 4 år gammel. Slægten på herregården Urup havde en krypt i middelalderkirkens nordvestlige hjørne. Den var i brug fra begyndelsen af 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet. Kirkegård Også blandt almindelige mennesker var der forskel på, hvor det var bedst at blive begravet. Syd- og østsiden var det foretrukne, jo tættere på kirkebygningen jo bedre. Indtil slutningen af 1800-tallet havde kirkegården ingen faste inddelinger eller stier, men i nogle tilfælde dog markeringer af gravene med sten og plader. I 1888 blev der indsamlet penge til plantning og anlæg af gange. Det var begyndelsen til den haveprægede kirkegård, vi kender i dag. Kirkegården er udvidet flere gange i området lige omkring kirken. I 1963 blev der indviet en helt ny kirkegård syd for åen. Også denne er senere blevet udvidet, ligesom der er i slutningen af 1990 erne blev bygget en klokkestabel på den nye kirkegård. En samlet gruppe af grave og sten sætter minde for aktive modstandsfolk fra besættelsestiden Der nedlægges stadig kranse 4. maj til ære for disse bysbørn. 15

10 Kolofon Ugivet af Grindsted Menighedsråd, 2005 Layout og dtp: Helle Riis Jensen Tegning: Hans Ole Herbst Tekst: Per S. Knudsen Foto: Helle Riis Jensen, Aksel Fredensborg, Per S. Knudsen Trykkeri:??? psk/