Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke

Transkript

1 HELNÆS KIRKE

2 Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke Indvielsen Den 1. maj 1618 indviede biskoppen over Fyn, der tillige var hofpræst hos Chr. IV, dr. Hans Mikkelsen, Helnis Kapel. Hermed havde de ca. 250 beboere fået et lokalt gudshus, på deres egen bekostning. Selvom halvøen hørte under krongodset Hagenskov med Jørgen Brahe som lensmand, var det bønderne selv, der måtte sørge for bygningens opførelse. Indtil da havde menigheden først hørt til Dreslette kirke, hvor der i 1400-tallet var bygget et sidekapel til netop dem. Efter reformationen i 1536 flyttedes tilhørsforholdet til Sønderby Kirke, der ligesom Dreslette hørte under Hagenskov. Hvad årsagen til flytningen var, vides ikke. Afstanden til de to kirker var ca. lige lang, km, og meget tidkrævende og til tider både vanskelig og farlig, idet passage af tangen mellem Helnæs og Fyn (Langør) kunne være barsk. Kapel Netop disse forhold var begrundelsen for Helnæsboernes anmodning til Chr. IV i 1616 om at få eget gudshus. Ordet kirke bliver ikke brugt, idet man givetvis er klar over, at det kunne der ikke blive tale om. Efter en interessant brevveksling om betjening og aflønning af præst og af den kapellan, som skulle ansættes i Sønderby, gav kongen den 9. april 1617 sit endelige samtykke til kapellets opførelse. Bygningen er en solid og velproportioneret kampestensbygning med metertykke mure, uden tårn og kamtakkede gavle. Det hvidkalkede langhus fik fire fladrundbuede vinduer i syd og tre i nord, der giver et behageligt dagslys til kirkerummet. En fritstående klokkestabel blev opført i tilknytning til kapellet. Stedet, der blev valgt til byggeriet, ligger på det højeste sted ca. i midten af landsbyen med lige lang afstand til de yderste af gårdene i byen Helnæs. Vestgavlen vender direkte ud mod Maden, der på byggeriets tidspunkt var en lavvandet bugt, hvis vand skyllede ind mod bakkens fod. Fra kapel til kirke Undervejs har kapellet skiftet udseende flere gange. I 1667 var Hagenskov blevet til Frederiksgave og ikke mere underlagt kronen, men kommet i privat eje. Man måtte i 1694 flytte døren fra sydmuren til vestmuren for at få mere plads i kirke- 2 3

3 rummet, idet der var blevet etableret fire nye fæstegårde af Niels Banner, den nye ejer af Frederiksgave, og hver gårdfamilie skulle have sin egen stolerække. Især efter Helnæs blev et selvstændigt sogn, har skiftende ejere gennemført ændringer, så kapellet efterhånden blev til en rigtig kirkebygning. I 1740 opførte major Frans Joakim Dewitz, Frederiksgave, et klokketårn, hvis nederste del er af kampesten og øverste del bygget af store og små røde teglsten. Tårnet har ligesom østgavlen blændinger og taget har i nord og syd kamtakker med pinakler. Egen præst i 1738 Arrangementet med at en kapellan fra Sønderby betjente Helnæs fungerede i 120 år, hvorefter Helnæs ved kgl. resolution af 6. maj 1738 bliver et kirkesogn med egen præst. Nu var anledningen den, at en ældre og svagelig sognepræst i Sønderby, Nicolaj Treven, med begrundelse i sit dårlige helbred bad sig fritaget for den besværlige præstevirksomhed på Helnæs. Helnæs sogn var selvstændigt med egen præst i 236 år. I 1974 blev Helnæs og Dreslette forenet i ét pastorat, idet de to selvstændige sogne atter fik fælles præst med bopæl i Dreslette Præstegård. Kirkens indre og gravminder Den følgende ejer, Niels Ryberg, , lod omkring 1784 gennemføre en ombygning af kirkens indre, der fuldendte bygningens ændring fra et lavloftet kapel til kirkebygning. Loftet blev ændret fra et bjælke- og bræddeloft til et gipsloft med stukkatørarbejder, hvor der over prædikestolen blev sat en krans med en due i midten, som en lydhimmel. Sådan fremstår det i dag. Gulvet blev gravet ud og sænket, så der blev mere højde i kirkerummet. Dette medførte, at der nu var et par trin ned i kirkerummet fra våbenhuset, og at de få gravlagte inde i kirken tilsvarende måtte sænkes. Ved bygningen af kapellet var det sådan, at de fire bønder, der havde ydet det største arbejde eller ledet byggeriet, blev lovet gravlæggelse i kirkerummet. Gravenes placering og navnene på de fire kendes ikke. 4 5

4 Inventar Niels Rybergs ændring af kirkens indre omfattede også en fornyelse af inventaret. Stolerækkerne med muslingeskalgavle og den smukke prædikestol i massiv fyr stammer fra den tid. Prædikestolen med ornamenter, der ligner muslingeskaller, rokokoens foretrukne dekorationsform, former tre fag, der rummer kors, lovens tavler og anker. Hele interiøret er gennemført i en stil, der kan betegnes som overgang mellem rokoko og Louis Seize. Alt dette fuldendte bygningens udvikling fra det primitive kapel fra 1618 til en nydelig landsbykirke med et ydre og et indre som i sin prunkløshed passede til det lille sogns behov og til de midler, der havde været til rådighed for menighed og stedets ejere, især godsejerne på Hagenskov/Frederiksgave. Prædikestolen blev restaureret af konservator Flemming Hansen, Hårby i Kirken på lokale hænder Kirken var blevet statsejendom igen i 1824, som en konsekvens af Rybergfamiliens konkurs, men solgtes 1854 sammen med hele Helnæs og alt andet, der havde været statens ejendom i perioden 1824 til En bonde, Lars Nielsen, matr. 30, nu Gudmundsdal, købte kirken for en sum, som var det dobbelte af, hvad en stor gård kostede. Der var ikke meget jordtilliggende til præstegården, hvorfor det må antages at købet var begrundet i at tiendeafkast og andre afgifter har givet en fornuftig forrentning af investeringen. I 1914 blev kirken en selvejende enhed forvaltet af ét menighedsråd. Kor og alterparti Kirkens første altertavle forestillede Jesu nadver med disciplene. Den var skænket af lensmand Jørgen Brahe og hans frue, Anne Gyldenstjerne. Nuværende altertavle og alterbord udgør en fornem afslutning på kirkerummet mod øst. Alterbordet er et enkelt sammentømret træbord, der bærer altertavlen, der er malet af kunstmaleren Søren Lund fra Horne 1885, skænket af brødrene Erik, Lars og Peter Jørgensen, bønder på Helnæs. Motivet til altertavlen er hentet i Luk. Kap.10, v Jesu besøg hos Martha og Maria. 6 7

5 Over altertavlen er ordet Jehova, på hebraisk, malet som en stråleglans mellem basunspillende engle. I 1992 blev maleriet restaureret af Nationalmuseet. Lensmanden Jørgen Brahe gav flere gaver til kapellet, heriblandt en alterkalk i sølv fra Den blev stjålet i 1985 sammen med karaflen til altervin. De stjålne genstande blev året efter erstattet af en kalk samt en kande begge i sølv udført af guldsmed Jørgen Dahlerup, Hørsholm. 8 På alterbordet står to store lysestager i messing, skænket af Niels Ryberg i Den syvarmede lysestage er skænket af pastor Ronæs og frue i 1920, som var det år, han tiltrådte som præst. Alterdugen blev kniplet og skænket til Helnæs Kirke af Grethe Lange, Helnæs og taget i brug ved konfirmationen den 20. april I 1990 erne voksede ønsket om et nyt altertæppe frem. Det blev den anerkendte væver Anne-Marie Egemose, Assens, som fik den omfattende opgave at designe og væve altertæppe og knæfald. Mønsteret i tæppet er en stiliseret hybenrose inspireret af de vilde roser, Rosa rugosa, på Helnæs og farverne i tæppet er nøje afstemt efter Jesu kjortel på alterbilledet og kirkens øvrige inventar. På væggen på begge sider af alteret finder vi de to tavler, der fortæller hvilke salmer, vi skal synge ved f. eks. dåb og nadver. De er som de andre nummertavler malet og udsmykket af den russiskfødte kunstner Tanja Thieme, Helnæs, som også har malet navnetavlen med kirkens kapellaner og præster. 9

6 Døbefont Døbefonten er af granit. Dåbsfadet i messing er skænket af Niels Ryberg i En tidligere døbefont, en romansk fontekumme med rankedekoration, der lå ved kirken, blev fjernet af en sognepræst, der tog den med sig, da han rejste i Den findes nu på Nationalmuseet, hvortil den blev bragt fra Kerte kirke i Kirkeskib Kirkeskibet, der hænger i Helnæs Kirke er en tro model af fregatten Jylland. Der er ingen forbindelse mellem netop dette skib og Helnæs, men det var en populær model at hænge op i kirker. 30 kirker har dette skib hængende. I skibet er der to breve. Et fra giverne, der siger: Dette Skib, der bærer den latinske Paaskrift DONUM NAUTARUM, er en Model af Fregatten Jylland, bygget af Skibsbygmester Gorm Clausen, Marstal, og skænket af undertegnede Sømænd til HELNÆS KIRKE i Aaret Vi udtrykker herigennem vor dybfølte Tak til den Kirke, hvor vi er blevet indviet til Medlemmer af den kristne Menighed, og til det Sogn, hvor vi er født og opfostret. Den latinske påskrift betyder sømændenes gave. De otte givere var: H.P. Fløjborg, H.J. Hansen, Mads Hansen, Peter Hansen, Marius Jensen, Niels Larsen, H. Marius Madsen, Peder N. Pedersen. Alle født på Helnæs og alle havde de sejlet enten som fiskere, skibsførere af eget eller fremmed skib, ved fyr- og vagervæsen etc. og alle havde været borte fra Helnæs i kortere og længere tid. Kun to boede på Helnæs i Det andet brev er skibsbyggerens forklaring på en række forhold vedr. fregattens betydning i krigen 1864 og en række tekniske data om skibet

7 Maleri af Arp Hansen Imens restaureringen af alterbilledet stod på, fik menighedsrådet præstegårdens daværende ejer, kunstmaler Arvid Arp Hansen, med på idéen om at male et maleri, som man kunne se på, indtil altertavlen kom tilbage i sin ramme. Menigheden var blevet så glad for billedet, at det nu igen kan ses i kirken. Det blev skænket af Arvid Arp Hansen og hans hustru Asta. Orglet Orglet bærer plader, som fortæller, at orgelet blev installeret i kirken i Det er dog kun orgelhuset, som er fra dette år, idet et nybygget orgel blev sat ind i 1980, da der var flere utætheder i det gamle orgel. Det gav urene toner og var udtjent. Det nye orgel blev bygget af P. Bruhn & søn Orgelbyggeri, Sønderjylland. Præstegården Præstegården, som er beliggende ved foden af kirkebakken er opført i 1860 i en smuk nyklassicistisk stil i lighed med enkesædet Solhøj ved Dreslette Kirke, begge med Hagenskov som model. Præstegården er opført efter krav/ønske af en nytiltrådt pastor Lange, som var godsejersøn fra Ørbæklunde. Han ville ikke bo i den daværende præstegård, der blev karakteriseret som meget gammel og indskrænket. Pastor Lange ville betale halvdelen af byggesummen for en pæn, og til ham, passende præstegård og sådan blev det. Da sognepræsten tog bolig i Dreslette i 1974, blev den smukke ejendom solgt til kunstmaleren Arvid Arp Hansen, som indrettede den gamle hestestald til kunstgalleri og atelier

8 Klokken Kirkens nuværende klokke blev støbt i 1786 i København. Klokken er en malmklokke, som indtil for få år siden blev betjent manuelt. Sidst i 1900-tallet blev kneblen udskiftet og den gamle ophængt i våbenhuset. Her gengives indskriften på klokken: GUD ALENE ÆREN STØBT AF D. G. HERBST KONGELIG HOF KLOKKESTØBER KIØBENHAVN 1786 ANNO 1786 HAVER CONFERENSRAAD NIELS RYBERG LADET DENNE KLOKKE FORFÆRDIGE TIL HELNÆS KIRKE Besøg kirkens hjemmeside: Christian Danning På kirkegården ligger komponist Christian Danning. Han blev født i Odense og studerede violin, klaver og musikteori og gik på musikkonservatorium. Han var fra kapelmester i Bergen, Kristiania og til slut ved Odense bys orkester. Han har skrevet 3 operaer samt 1 operette og musik til Snehvide og til Drachmanns Tusind og een Nat. Endvidere har han komponeret både orkesterværker, stykker for violin og sange af national karakter. Hans mest kendte stykke er Rokokomenuetten. Danning havde en speciel evne for let og behagende musik, med et stærkt lyrisk sving. Han flyttede med sin 2. hustru Signe til Stævnevej 13, Helnæs for at få fred og inspiration til at komponere. Redaktion: Marianne Svane Therp, Elsebeth Holk og Poul Dreisler, alle Helnæs. Kilder: Den tidligere kirkefolder. Carlo Jacobsen: Korte træk af Helnæs sogns historie, genoptryk Lars Bo Thomsen, Boernes Slægtsbog 1960 Erik Horskjær: De danske Kirker, Bind 7, Nordfyn, Menighedsrådets protokoller. Tekst: Marianne Svane Therp, Poul Dreisler, Helnæs. Foto, layout og tryk: Enggaard Grafik, Sarup Trykt oktober 2012 / ex.

9