Studieordning for VIA University College. Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå

Transkript

1 Studieordning for VIA University College Pædagoguddannelsen Uddannelse til professionsbachelor som pædagog

2 Denne studieordning er gældende for alle studerende, der har påbegyndt pædagoguddannelsen på VIA University College Pædagoguddannelsen den 1. september 2007 og herefter. Studieordningen er godkendt i studierådet den 15. december 2008 og afløser studieordning godkendt i Jydsk Pædagog-Seminariums bestyrelse den 1. juni Erik Hygum Studierektor Forkortelser der er benyttet i studieordningen ECTS-P Pæd. DKK IIS UMD VNT SKB ÅU CKF Bkg IKT European Credit Transfer System P = Point Pædagogik Dansk, kultur og kommunikation Individ, institution og samfund Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Sundhed, krop og bevægelse Åben uddannelse Centrale kundskabs og færdighedsområder Bekendtgørelse Information, kommunikation og teknologi og Begreber der er anvendt i studieordningen En normalside er en computerskrevet A4-side med almindelig margin på 2,5 cm til alle sider og en linieafstand på 1,5, skrevet i Times New Roman punktstørrelse 12 eller tilsvarende skriftstørrelse. Dette kan svare til ca enheder pr. side alt afhængig af om der anvendes grafik, tegning eller tekst på siden. I denne studieordning er det begrebet normalside, der er det afgørende, altså antal A4 sider efter ovenstående definition og ikke antal enheder pr. side. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og varighed Tilrettelæggelse af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen Udarbejdelse af bachelorprojektet Undervisnings- og arbejdsformer Praktikuddannelsen Prøver og eksamensformer Studievejledning og faglig vejledning Andre bestemmelser Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog tilrettelagt som åben uddannelse BILAG A Studieordningens lovgrundlag BILAG B Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor sompædagog Bilag Pædagogik Bilag Dansk, kultur og kommunikation Bilag Individ, institution og samfund Bilag Sundhed, krop og bevægelse Bilag Udtryk, musik og drama Bilag Værksted, natur og teknik Bilag Praktikuddannelse Bilag Specialisering Bilag Det tværprofessionelle element

4 4

5 1. Uddannelsens formål og varighed Pædagoguddannelsen tilrettelægger en professionsbacheloruddannelse til pædagog, der kvalificerer til alle professionsområder i det pædagogiske arbejdsfelt. Uddannelsen er professions- og udviklingsbaseret, hvor udvikling af erhvervskompetence og studiekompetence følges ad og integreres gennem hele uddannelsesforløbet. Pædagoguddannelsen på JYDSK, i Randers og Grenå gennemføres i overensstemmelse med: Lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, der fastlægger uddannelsens mål, opbygning, varighed, mål for de enkelte fag og faglige elementer, samt bestemmelser for studieordningens udformning, Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog/bachelor in Social Education. Uddannelsen er i henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 2 tilrettelagt med 3½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år svarende til 60 point. Uddannelsen tilrettelægges over 3½ år med 7 semestre svarende til 210 point (P) i European Credit Transfer System (ECTS point). Uddannelsen er semesteropdelt og skal senest være afsluttet 6 år efter studiestart. 5

6 Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre 1. semester PÆD IIS DKK Praktik semester PÆD IIS DKK Liniefag semester Praktik semester PÆD IIS DKK Liniefag semester PÆD DKK Liniefag semester Praktik semester PÆD Bachelorprojekt Liniefag Specialisering Specialisering

7 2. Tilrettelæggelse af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog på Pædagoguddannelsen er tilrettelagt således, at uddannelsens vidensgrundlag er professions- og udviklingsbaseret samt forskningstilknyttet med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet (Bkg. 8) Uddannelsen er rammesat af 4 temaer, der definerer grundlæggende spørgsmål og dilemmaer i relation til såvel studie- og uddannelsesrettede aktiviteter som til den pædagogiske profession og det pædagogiske arbejdsområde. Målet er at: Temaerne skaber indbyrdes sammenhæng mellem uddannelsens fag og faglige elementer Temaerne består af forskellige kombinationer af fag og faglige elementer Temaerne organiseres som tværfaglige, flerfaglige eller fagfaglige studieforløb, der kan tilrettelægges som holdundervisning, workshop, seminar, studier, forelæsning, feltarbejde, m.m. Temaerne etablerer progression i uddannelsen ved at være af stigende sværhedsgrad og kompleksitet Hvert tema har fokus på udvalgte CKF ere for at præcisere indholdet i temaet. CKF ere for det enkelte tema indgår i de øvrige temaer som baggrund og forudsætning Temaerne integrerer de 3 praktikuddannelsesforløb for at skabe en uddannelsesmæssig sammenhæng mellem uddannelsesforløb på seminariet og praktikuddannelsen Uddannelsen består af følgende 4 temaer: Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Profession, myndighed og relation Det tværprofessionelle samarbejde Individ, fællesskab og forskellighed Praksis, udvikling og demokrati 7

8 Tema 1: Profession, myndighed og relation Temaet konstitueres af ECTS-P på 1. og 2. semester inkl. 1. års prøven (jf. fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre). Organisering Første studieår defineres af Tema 1 Profession, myndighed og relation der består af: Deltema 1.1 Den professionelle relation inklusiv 1. års praktikuddannelse Deltema 1.2 Kulturel deltagelse 1. års prøve I tema 1 indgår alle uddannelsens fag, og i temaet foretager studerende på baggrund af præsentation af liniefagene valg af liniefag. Temaet skal lede frem til 1. årsprøven. Den første praktikperiodes praktikuddannelse, som primært retter sig mod den pædagogiske relation (bilag 7 - Praktikuddannelse, signalement) er hermed integreret i uddannelsens 2. semestre og afsluttes med 1. årsprøven. Deltema 1.1: Den professionelle relation Signalement Deltema 1 Den professionelle relation strækker sig fra studiets start hen over 1. års praktikuddannelse og ind i 2. semester. Deltema 1 konstitueres af fagene Pædagogik (PÆD), Individ, institution og samfund (IIS) og Dansk, kultur og kommunikation (DKK) og introducerer til grundlæggende faglige begreber, der kan bidrage til analyse og vurdering af relationerne i det pædagogiske arbejde set i et individ-, professions-, institutions- og samfundsperspektiv. Med særlig henblik på valg af liniefag præsenterer liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) samt Værksted, natur og teknik (VNT) perspektiver og færdigheder i tilknytning til temaet og delteamet. Deltema 1 forbinder gennem praktikdokumentet uddannelsen på seminariet med 1. års praktikuddannelse, og temaet er gennemgående i den studerendes arbejde i uddannelsespraktikken. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling (PÆD) Pædagogens fagidentitet og kompetenceområder aktuelt, historisk og komparativt (PÆD) Den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområde i velfærdsstaten (IIS) 8

9 Institutioners organisation, kultur, fysiske rammer og samfundsmæssige funktion samt interne og eksterne relationer (IIS) Internationale konventioner og lovgivning, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger (IIS) Skriftlige, mundtlige, mediebaserede og digitale kommunikations- og formidlingsformer (DKK) Fortællinger, fiktions- og faktalitteratur, billedsprog, rim og remser (DKK) Temaet integrerer de fælles CKF er for praktik samt CKF er for 1. års praktikuddannelse: Fælles for de tre praktikperioder Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Etik, værdier og menneskesyn. Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. Magt og etik i relationer. Arbejdsformer Deltemaet introducerer den studerende for forskellige arbejds- og undervisningsformer, og der lægges op til en forståelse af betydningen af aktiv deltagelse og den enkeltes bidrag til uddannelsens aktiviteter og processer. De studerende organiseres i stamhold. Den studerende opnår i deltemaet grundlæggende færdigheder i informations- og IT-kompetencer og viden om faglige begreber og problemstillinger. Den studerende arbejder med systematiske måder til at søge informationer om, undersøge, analysere og formidle pædagogisk praksis, herunder forskellige overvejelser over videnskabelse. Med udgangspunkt i 1. års praktikuddannelse skal den studerende undersøge spørgsmål, dilemmaer og problemstillinger i pædagogisk praksis og efterfølgende forbinde disse med faglige og personlige refleksioner. 9

10 Evaluering 1. Inden 1. uddannelsespraktik gennemføres faglige samtaler med den studerende (Faglig samtale er beskrevet i kap.7 i studieordningen) 2. Den studerende skal have godkendt 1. års praktikuddannelse (Bkg, bilag 7). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. 3. Den studerende skal med udgangspunkt i praktikdokumentet udarbejde et paper med refleksioner over den professionelle myndighedsrelation og centrale, faglige og etiske dilemmaer og problemstillinger i pædagogisk praksis Målet med paperet er, at den studerende viser forståelse for samspillet mellem fag, faglige elementer og praktikuddannelsen. Den studerende foretager et eksemplarisk valg blandt sine praksisoplevelser og forbinder disse til temaets vidensgrundlag. Den studerende har i paperet fokus på analyse, fortolkning og refleksion af det oplevede og observerede som hentes fra praktikdokumentet. Paperet indeholder litteraturliste og har et omfang på mellem 5-6 sider. Deltema 1.2: Kulturel deltagelse Signalement Deltema 2 Kulturel deltagelse er placeret i 2. semester og konstitueres af fagene Pædagogik (PÆD), Dansk, kultur og kommunikation og de 3 liniefag Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT). I deltemaet erhverver den studerende sig viden om kulturelle forhold og kulturelle muligheder og færdigheder i kulturelle udtryk. Deltemaet belyser og diskuterer den pædagogiske udfordring i at anerkende et andet menneskes myndighed og ret til selvvalgt og selvstændig deltagelse i kulturelle fællesskaber og sociale livssammenhænge. Deltemaet danner grundlag for den studerendes planlægning af og medvirken i et pædagogisk arrangement eller en produktion med inddragelse af digital kultur. I deltemaet erhverver studerende erfaringer af såvel didaktisk som oplevelsesmæssig karakter og arbejder med at reflektere over erfaringer og teoretisk viden. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Kulturelle fællesskaber udtrykt gennem lege, ritualer og traditioner (DKK) Håndværk, kunst, natur og teknik (VNT) Leg, kultur, æstetik og kunst (UMD) Leg, bevægelse, sundhed og idræt (SKB) Kulturforståelse, - analyse og konflikt (PÆD) 10

11 Arbejdsformer Deltemaet tilrettelægges som undervisning, projektforløb, workshop, m.m. Organiseringen af studerende i temaet er i såvel stamhold som liniefag, og der samarbejdes mellem fagene i lyset af deltema 2 og det overordnede tema 1. Evaluering Deltemaet rummer en kulturproduktion inden for et specifikt pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde. På baggrund af kulturproduktionen reflekterer og evaluerer den studerende både skriftligt og mundtligt i forhold til en given målgruppes vilkår og handlemuligheder og en given pædagogisk og institutionel kontekst. 1. årsprøve Tema 1 afsluttes med 1. års prøven, der skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om fagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning af og løsning af pædagogiske opgaver (Bkg. 20). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. 11

12 Tema 2: Det tværprofessionelle samarbejde Temaet konstitueres af ECTS-P fra fagene på semester og af intern prøve i det tværprofessionelle element (jf. Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre) Signalement Temaet integrerer det faglige element Det tværprofessionelle samarbejde med 2. års praktikuddannelse og har følgende organisering: Temaet påbegyndes i slutningen af 2. semester i forbindelse med introduktion til 2. års praktikuddannelse. Temaet inddrages i 2. års praktikuddannelse i 3. semester. Temaet afsluttes i begyndelsen af 4. semester med en intern prøve Målet med temaet Det tværprofessionelle samarbejde er, at den studerende på baggrund af kendskab til pædagogprofessionens teorier, begreber og metoder skal opnå kendskab til andre professioners faglighed og fagsprog. Temaet bidrager til en mere kvalificeret opgaveløsning i samarbejdsfladerne mellem professioner. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Særlig fokus rettes imod følgende CKF er for det tværprofessionelle samarbejde: Den pædagogiske professions ansvar og kompetence i løsning af de tværprofessionelle opgaver, herunder værdier, etik og kernefaglighed Viden om en eller flere andre professioners ansvar, etik og kernefaglighed som eksemplarisk princip Lovgrundlag for tværprofessionelt samarbejde, herunder tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger Teorier, metoder og vidensformer til analyse, refleksion og evaluering af handlemuligheder og perspektiver i forhold til den tværprofessionelle indsats Tværprofessionelle samarbejdsteorier, metoder og forskningsresultater Teorier og læringsformer til at skabe og udvikle tværprofessionelt netværk Temaet integrerer de fælles CKF er for praktik samt CKF er for 2. års praktikuddannelse: Fælles for de tre praktikperioder Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Etik, værdier og menneskesyn. 12

13 Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. Internt og eksternt samarbejde. Arbejdsformer Den studerende vælger i introduktion til 2. års praktikuddannelse et tværprofessionelt fokusfelt med en pædagogisk problemstilling, der inddrager tværprofessionelt samarbejde. Det tværprofessionelle fokusfelt fastholdes af den studerende under 2. års praktikuddannelse, herunder dokumentation af problemstillingen i praktikdokumentet til senere bearbejdning i den afsluttende rapport. På 4. semester afsluttes arbejdet med den pædagogiske problemstilling gennem udarbejdelse af skriftlig rapport. Evaluering Den studerende skal have godkendt 2. års praktikuddannelse (jf. Bkg., bilag 7) Den interne prøve i det tværprofessionelle element er en individuel skriftlig prøve, der indeholder et skriftligt produkt som grundlag for bedømmelsen af den studerendes præstation (bestået/ikke bestået). Prøven afholdes som afslutning på tema 2 om det tværprofessionelle samarbejde. (Prøven er beskrevet i kap. 6 i studieordningen). 13

14 Tema 3: Individ, fællesskab og forskellighed Temaet konstitueres af ECTS-P på 4. semester (jf. Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre) Signalement Temaet Individ, fællesskab og forskellighed består af de obligatoriske fag Pædagogik (PÆD), Individ, institution og samfund (IIS), Dansk, kultur og kommunikation (DKK) samt liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og kommunikation (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT). Temaet strækker sig over 4. semester og ind 5. semester. Temaet rejser spørgsmål og dilemmaer i pædagogens arbejde med målgrupper i forhold til det enkelte individs unikhed og deltagelse i sociale fællesskaber. Temaet bidrager hermed til viden og indsigt i relationsdannelse mellem brugerne. Temaet bibringer ligeledes den studerende viden om demokrati, brugerinddragelse og rettigheder og pligter samt om inklusions- og eksklusionsmekanismer i et individ-, institutions-, samfunds- og globaliseringsperspektiv. Den studerende vil i temaet erhverve sig færdigheder i kulturelle og fysiske aktivitetsformer, der inddrager perspektiver for dannelse af såvel individualitet som fællesskab. Temaet giver den studerende grundlæggende forudsætninger i forhold til menneskers forskellige livssituationer, forudsætninger og muligheder. Internationalisering og globalisering er en del af pædagogens hverdag. Et kulturmøde gennem et feltarbejde enten i udlandet eller i et flerkulturelt miljø i Danmark giver de studerende erfaringer med, viden om og forudsætninger for at arbejde med anderledesheden og om, at pædagogisk arbejde altid foregår i en bestemt kulturel, politisk, økonomisk og historisk kontekst. Derudover skal den studerende i temaet erhverve sig færdigheder i at udvikle søgestrategier til at indhente og udvælge teoretisk viden om en given pædagogisk problemstilling. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i temaet. Særlig fokus rettes imod følgende: Inklusion og eksklusion (PÆD) Menneskers levevilkår, livsformer og identitet, herunder etnicitet, generation, køn, m.v. (PÆD) Samspil mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår (IIS) Samarbejdsrelationer, interaktioner, konflikter, vold, sociale strukturer, mønstre samt udviklingsmuligheder set ud fra individuelle, institutionelle og samfundsmæssige perspektiver (IIS) Kulturbegreber, herunder æstetiske og antropologiske samt kulturelle processer, kulturmøder og kulturel mangfoldighed (DKK) Sproglig udvikling, herunder sprogets funktion, indhold og form samt tosprogethed, andet sprogtilegnelse og børn, unge og voksne med særlige behov (DKK) 14

15 Forestillinger og normer af etisk, æstetisk, ideologisk og religiøs karakter (DKK) Seksualitet og kropslighed (SKB) Kost og hygiejne (SKB) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker (UMD) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede og formskabende arbejde (VNT) Arbejdsformer Temaet tilrettelægges som undervisning, feltarbejde, metode- og projektbeskrivelse, vejledning og formidling. Evaluering Temaforløbet rummer en fremlæggelse suppleret med en skriftlig rapport med fokus på temaets centrale problemstillinger og viden. I forlængelse af temaet gennemføres 2 prøver i fagene IIS og DKK. Prøve i Individ, institution og samfund På baggrund af et fagforløb afsluttes faget Individ, institution og samfund med intern eller ekstern prøve. Prøvegrundlaget er fagets faglige kompetencemål (Bkg. bilag 3). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. Prøve i Dansk, kultur og kommunikation På baggrund af et fagforløb afsluttes faget Dansk, kultur og kommunikation med intern eller ekstern prøve i 5. semester. Prøvegrundlaget er fagets faglige kompetencemål (Bkg. 2). Prøveform og prøveforløb beskrives i kapitel 6 i studieordningen. 15

16 Tema 4: Praksis, udvikling og demokrati Temaet konstitueres af ECTS-P på 5. og 6. semester inkl. 3. års praktikuddannelse (jf. Fordeling af fag, faglige elementer og ECTS-point på semestre) Organisering Tema 4 Praksis, udvikling og demokrati konstitueres af liniefagene Sundhed, krop og bevægelse (SKB), Udtryk, musik og drama (UMD) og Værksted, natur og teknik (VNT), det obligatoriske fag Pædagogik (PÆD) samt af 3. års praktikuddannelse. Tema 4 strækker sig over 5. og 6. semester og afsluttes i begyndelsen af 7. semester. Tema 4 består af: deltema 4.1 Specialisering og fordybelse i 5. semester deltema 4.2 Professionsidentitet og fornyelse, der forløber fra slutningen af 5. semester, henover 3. års praktikuddannelse i 6. semester og afsluttes i begyndelsen af 7. semester Tema 4 afsluttes i 7. semester med aflevering af et skriftligt produkt og intern prøve. Signalement Tema 4 Praksis, udvikling og demokrati har fokus på professionsbasering og udviklingsbasering i forhold til dels den studerendes specialisering indenfor et afgrænset pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde og dels den studerendes fordybelse i faget pædagogik. Deltema 4.1: Specialisering og fordybelse Signalement Deltema 4.1 Specialisering og fordybelse giver studerende mulighed for specialisering i forhold til børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne og mennesker med sociale problemer. På baggrund af den studerendes valg af specialisering i 3. års praktik er omdrejningspunktet for temaet et konkret pædagogisk udviklingsarbejde i forhold til den valgte specialisering med fordybelse i liniefag og faget pædagogik. Den studerende erhverver sig viden om forskellige videnskabsteoretiske positioner, demokrati og etik, viden om og færdigheder i æstetisk udtryk og produktion samt didaktiske forudsætninger for at etablere professionsrettede udviklingsprocesser forankret i et afgrænset pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde. 16

17 Centrale kundskabs- og færdighedsområder De enkelte fags CKF er vil med forskellig vægtning alle være i spil i deltema 4.1. Særlig fokus rettes imod følgende: Didaktik og metodik (PÆD) Etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelse i pædagogisk arbejde (PÆD) Undersøgelses- og analysemetoder til brug i pædagogisk arbejde (PÆD) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. Brug og betydning af forskellige udtryksformer individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt (UMD) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv (UMD) Institutioners bevægelses-, sundheds- og idrætskultur (SKB) Menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger (SKB) Livskvalitet, sundhed og sygdom i pædagogisk perspektiv (SKB) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer (VNT) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv (VNT) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi (VNT) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder (VNT) Centrale kundskabs- og færdighedsområder for specialisering Børn og unge Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole 17

18 Mennesker med nedsat funktionsevne Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Mennesker med sociale problemer Arbejdsformer Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Deltemaet organiseres på baggrund af den studerendes ønske om specialisering i et afgrænset arbejdseller funktionsområde med fagundervisning, workshop, forelæsninger, projektarbejde, empiriske undersøgelser, udviklingsarbejde, m.m. 18

19 Evaluering af temaet Med afsæt i praktikdokumentet afsluttes deltemaet med præsentation af et pædagogisk forløb indenfor et nærmere afgrænset pædagogisk arbejds-, funktions- eller fagområde samt udarbejdelse af et skriftlig produkt. Fremlæggelsen giver både mulighed for refleksion og videndeling, og studerende skal anvende forskellige formidlingsformer knyttet til linjefaget. Deltema 4.2: Professionsidentitet og fornyelse Deltema 4.2 Professionsidentitet og fornyelse konstitueres af 3. års praktikuddannelse samt af pædagogik og liniefag. Deltemaet har fokus på udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession samt på en målrettet pædagogisk indsats overfor børn og unge, mennesker med nedsat funktionsevne eller mennesker med sociale problemer. Temaet integrerer de fælles CKF er for praktik samt CKF er for 3. års praktikuddannelse: Fælles for de tre praktikperioder Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Etik, værdier og menneskesyn. Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Professionens arbejdsområder og opgavefelt. Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. Professionsbevidsthed og -identitet. Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Evaluering af temaet Deltema 4.2 Professionsidentitet og fornyelse afsluttes med godkendelse af 3. års praktikuddannelse samt af intern prøve i 7. semester i specialisering. 19

20 Prøveemnet vælges af den studerende inden for den studerendes valgte specialisering og skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Den studerende skal sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering og skal ud fra et udviklingsperspektiv demonstrere opfyldelse af målene for specialiseringen inden for væsentlige områder af CKF erne. Det skriftlige produkt bedømmes med bestået/ikke bestået. Afsluttende prøver i 7. semester 7. semester består af prøve i specialisering, fagforløb og afsluttende prøve i pædagogik og liniefag samt bachelorprøve, se kapitel 3 i studieordningen. 20

21 3. Udarbejdelse af bachelorprojektet Pædagoguddannelsen tilrettelægger et bachelorprojekt på 7. semester som afslutning på uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Projektperioden indledes med præsentation og tilegnelse af viden om professionsbaseret forsknings- og udviklingsarbejde, metoder i forskning og udviklingsarbejde i pædagogers professionsområde samt metoder til refleksiv videnshåndtering. Udarbejdelse af bachelorprojektet foregår over en periode på 10 uger svarende til 12 ECTS-P. Studerende kan arbejde med bachelorprojektet individuelt eller i grupper på op til 4 personer. Den studerende skal i bachelorprojektet arbejde med et emne inden for pædagogisk arbejde. Emnet skal have relevans for pædagogisk arbejde, være centralt og afgrænset samt kunne opfylde målene for bachelorprojektet. Emnet skal være godkendt af uddannelsesstedet. Ved godkendelsen skal den/de studerende angive, hvilken primær faglig optik, der ønskes benyttet i arbejdet, og om projektet resulterer i både et skriftligt produkt og en kulturproduktion som en del af afleveringen af bachelorprojektet. Ved tilmeldingen skal den studerende opgive navn/navne på studerende, der arbejder sammen. Tilmelding er bindende. Emner, som er anvendt ved andre afsluttende prøver, kan ikke blive godkendt som emne til bachelorprojektet. Hvert projekt tilknyttes en vejleder, hvis opgave er at give studerende teknisk og metodisk vejledning i forbindelse med emne, mål- eller problemformulering, samt vejlede om arbejdsplanlægning og metodevalg. Vejlederen er normalt eksaminator ved den mundtlige individuelle prøve. Det tilstræbes, at vejleder har en særlig faglig viden om de studerendes bacheloremne. Mål Målene er, at den studerende tilegner sig: Særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske arbejdsfelt Færdighed i at indsamle, udvælge, bearbejde og anvende relevant viden og data Færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser I projektet skal den studerende demonstrere kendskab til videnskabelig teori og metode og inddrage undersøgelser, erfaringer eller anden viden om pædagogisk praksis 21

22 Produkt Bachelorprojektet skal indeholde en skriftlig del, og i øvrigt udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve. Prøven er individuel, ligesom det skal fremgå af det skriftlige produkt, hvilke sider den enkelte studerende i et fælles skriftligt produkt har udarbejdet. Bachelorprojekter i uddannelsen til professionsbachelor som pædagog kan have forskellig udformning afhængig af det valgte emne og den faglige optik, ligesom prøveproduktet kan bestå af både et skriftligt produkt og andre produkter. I overensstemmelse med uddannelsens vidensformer, fagenes metodik og professionens opgaver kan der arbejdes med to hovedtyper af bachelorprojekter, der hver på deres måde kan opfylde uddannelsens formål og de fastsatte mål for bachelorprojektet: 1. projekter, hvor hovedvægten lægges på indsamling, bearbejdning, analyse, tilegnelse, perspektivering af viden og data i relation til et centralt, afgrænset emne af såvel teoretisk som praktisk karakter 2. projekter, hvor hovedvægten lægges på indsamling, bearbejdelse og anvendelse af viden og data, der udtrykkes i såvel et skriftligt produkt som i tilrettelæggelse og skabelse af æstetiske udtryk og kulturproduktioner med sociale, pædagogiske og/eller didaktiske perspektiver Pædagoguddannelsen arbejder således med to hovedtyper af bachelorprojekter. Den første (1) har hovedvægten på det skriftlige produkt, der i den individuelle prøve uddybes selvstændigt af hver enkelt studerende, der har deltaget i projektet. Den anden (2) har hovedvægten på en æstetisk eller kulturel produktion med et supplerende skriftligt produkt, der reflekterer og perspektiverer produktionen i forhold til målene for bachelorprojektet. I den individuelle prøve uddybes det skriftlige produkt, det æstetiske udtryk eller kulturproduktionen med perspektivering og refleksion selvstændigt af hver studerende, der har medvirket i projektet. Bachelorprojekter kan således i deres form være blivende (rapporter, børnebøger, videobånd, malerier skulpturer) eller mere flygtige og kun eksisterende i det øjeblik, hvor de fremføres (drama, musik m.v.). Alle bachelorprojekter skal dog dokumentere projektet gennem et skriftligt produkt. De nærmere bestemmelser om bachelorprojektet og den individuelle prøve fastsættes i et tillæg til studieordningen. 22

23 4. Undervisnings- og arbejdsformer Pædagoguddannelsen har som uddannelsesstrategi, at hver enkelt studerende skal deltage og udfordres i forskellige læringssituationer og læringsmiljøer. Uddannelsen indeholder således en række undervisningsformer og forløb som f.eks. forelæsning, undervisning på stameller liniefagshold, projekt, selvstudium, workshop, udstilling og fremførelse, feltarbejde og studierejse, m.m. Under uddannelsen vil den studerende indgå i mange forskellige relationer, såvel med medstuderende, undervisere, som fremtidige kolleger, børn, unge, mennesker med sociale problemer og mennesker med særlige behov og vanskeligheder. Dette vil kræve personlige ressourcer og kompetencer, hvor uddannelsens mål og indhold vil komme i spil med tidligere livserfaringer, værdier og holdninger. Såvel de mere faglige former for viden og færdigheder som de mere personlige erfaringer, ressourcer og kompetencer vil tilsammen udgøre et væsentligt grundlag for den studerendes arbejde hen mod at blive professionel pædagog. 23

24 5. Praktikuddannelsen Organisering af praktikuddannelsen Praktikken i uddannelsen tilrettelægges som: en 1. års praktikuddannelse på 47 dage med et gennemsnitligt timetal på 6 timer dagligt og med 5 studiedage på seminariet svarende til 14 ECTS P. Perioden tilrettelægges som et samlet forløb i på 47 dage i praktik og 5 studiedage på seminaret, men med det formål at skabe størst mulig sammenhæng mellem praktikuddannelse og seminariet kan perioden tillige tilrettelægges med dage i praktik afbrudt af studiedage på seminariet. 1. års praktikuddannelse fastlægges for et år ad gangen i semesterplanen, og der udsendes til praktikinstitutionerne en plan for den samlede periode, før den studerende møder i praktik. en 2. års og 3. års praktikuddannelse, der er lønnet praktik, svarende til hver 60 ECTS P på hver 6 måneder i henholdsvis 3. og 6. semester med et gennemsnitligt ugentligt timetal på 32,5 timer pr. uge. 2. og 3. års praktikuddannelse tilrettelægges som lønnet praktik. I timetallet indgår 10 studiedage på seminaret. Hvert år fastsætter seminariet ved udarbejdelse af semesterplanen placeringen af de 10 studiedage og fremsender besked herom til praktikinstitutionen før modtagelse af den studerende i praktik. Med henblik på at sikre, at den studerende tilegner sig et bredt kendskab til den pædagogiske profession, søges de tre praktikperioder for den enkelte studerende fordelt på forskellige institutionstyper, målgrupper, samt sociale og pædagogiske miljø, og dels på baggrund af de centralt udmeldte praktikpladser. Seminariet vil især bestræbe sig på, at den enkelte studerende ved tildeling af praktikplads til 3. års praktikuddannelse får mulighed for at realisere sit valg af specialisering. Pædagoguddannelsen integrerer praktikuddannelsen i temaorganiseringen, og med henblik på at støtte den studerendes læreprocesser i såvel praktikuddannelse som i temaer vil alle faste undervisere varetage praktiklærerfunktionen. De studerende har deltagelses og mødepligt til studiedagene. Studiedagenes placering meddeles forud for praktikperiodens begyndelse til praktikinstitutionerne. Praktikuddannelsen er beskrevet i praktikpjece fra Pædagoguddannelsen. Fastlæggelse af mål i praktikuddannelsen Praktikstedet udarbejder for de tre perioder en praktikstedsbeskrivelse med formål, karakteristik af målgruppen og arbejdsmetoder samt en uddannelsesplan for praktikstedet. Uddannelsesplanen skal opfylde de krav, der er angivet i Bkg. 14, herunder i bilag 7 og 8. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med seminariet. 24

25 Den enkelte studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument, der indeholder den studerendes begrundede forventninger og evt. spørgsmål til praktikstedet, og en redegørelse for praktikperiodens sammenhæng med den øvrige del af uddannelsen. Praktikdokumentet anvendes gennem hele uddannelsen til refleksion og perspektivering. Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Udgangspunktet for fastsættelse af de konkrete læringsmål er praktikstedets praktikbeskrivelse, den studerendes praktikdokument, samt de mål og krav der er givet i Bkg. bilag 7 samt bilag 8 for 3. års praktikuddannelse. Læringsmålene skal godkendes af praktikstedet og seminariet indenfor 3 uger. Proceduren for udarbejdelse og fastlæggelse af læringsmål, udtalelse og endelig vurdering Forbesøg Senest en uge før hver praktikstart skal der på praktikstedet holdes et formøde mellem institutionens praktikvejleder og den studerende. Den studerende medbringer her sit praktikdokument, der indeholder begrundede forventninger og eventuelle spørgsmål til praktikstedet, den studerendes overvejelser over den kommende praktikperiode og dens sammenhæng mellem uddannelsen i øvrigt samt den studerendes øvrige forberedelse til den kommende praktikuddannelse, herunder notater om læsning af relevant litteratur. Dokumentet drøftes kun kort som en foreløbig information til praktikstedet. Ved praktikkens begyndelse skal praktikdokumentets emner og indhold følges op. På formødet gennemgås praktikstedets praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan ligeledes i en informerende form, således at den studerende har mulighed for at stille yderligere spørgsmål i relation til uddannelsesplanen og den studerendes forberedelse til udarbejdelse af læringsmål. Mål - og planlægningssamtalen Ved praktikperiodens begyndelse udarbejder den studerende de konkrete læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene udarbejdes med udgangspunkt i praktikstedsbeskrivelsen, praktikstedets uddannelsesplan, samt de i uddannelsesbekendtgørelsens fastsatte kompetencemål for perioden set i forhold til de CKF er. Senest tre uger efter praktikperiodens begyndelse, drøftes læringsmålene på et møde mellem praktiksted, den studerende og uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen tager initiativ til fastlæggelse af mødetid og -dato. Forud for mødet skal den studerende fremsende sit udkast til læringsmål for perioden til uddannelsesinstitutionen og til praktikstedets praktikvejleder. Fremsendelsen skal ske senest tre hverdage før samtalen skal finde sted. Formålet med drøftelsen på mødet er at nå frem til en godkendelse af de læringsmål, der skal være gældende for den studerende i praktikperioden. Godkendelse og underskrivelse af læringsmålene skal foretages af såvel praktikstedets vejleder som seminarets praktiklærer. 25

26 2/3 mødet Senest når 2/3 af en praktikperiode er forløbet, skal praktikstedet efter drøftelse med uddannelsesinstitutionen og den studerende og med inddragelse af den studerendes praktikdokument udtale sig om, hvordan den studerende kan opfylde de konkrete læringsmål i resten af perioden. Uddannelsesinstitutionen tager initiativ til en fastlæggelse af mødetid. Senest tre hverdage forud for mødet fremsender den studerende en redegørelse for, hvorledes der er arbejdet med tilegnelse af de faglige kompetencer, og hvordan målene forventes nået. Uddannelsesinstitutionens praktiklærer udarbejder på mødet et notat af samtalen. Notatet underskrives af alle parter. På den baggrund udarbejder og fremsender praktikstedet senest tre hverdage efter samtalen en udtalelse om, hvordan den studerende kan arbejde med at nå sine mål for perioden. Afsluttende vurdering Senest tre uger før afslutningen på 1. års uddannelsespraktik og senest tre uger før afslutningen på 2. og 3. års uddannelsespraktik afgiver praktikstedet med inddragelse af den studerendes praktikdokument en skriftlig begrundet indstilling til uddannelsesinstitutionen om, hvor vidt den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til læringsmålene kan godkendes eller finder det betænkeligt at den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til målene godkendes. Det er praktikstedets ansvar, at den studerende i praktikforløbet modtager praktikvejledning i overensstemmelse med de for perioden beskrevne og godkendte læringsmål. Såfremt praktikstedet er betænkelig ved at indstille den studerendes praktikuddannelse til godkendelse, skal den studerende have mulighed for inden for en frist af en uge at kommentere praktikstedets indstilling. Seminariet afholder herefter et møde mellem den studerende, praktiskstedet og den studerendes praktiklærer eller evt. en anden praktikmedarbejder fra uddannelsen. På baggrund af mødet og foreliggende skriftligt materiale afgiver praktikstedet og seminariets praktiklærer inden for en frist på 1 uge en skriftlig indstilling om, hvorvidt den studerendes praktikperiode kan godkendes. Den studerende har mulighed for inden for en frist på en uge at kommentere indstillingerne. På baggrund af indstillingerne og den studerendes kommentarer træffer studierektor en afgørelse om, hvorvidt praktikperioden skal bedømmes godkendt eller ikke godkendt. Den skriftligt begrundede bedømmelse og indstilling skal fremsendes til seminariet senest 3 uger før afslutningen af både 1., 2. eller 3. års uddannelsespraktik. Afbrydelse af praktik i utide Afbrydes en praktik i utide, skal praktikstedet afgive en indstilling om, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for, at perioden kan vurderes. I givet fald afgiver praktikstedet en skriftlig indstilling om vurdering af perioden. Indstillingen behandles efter tilsvarende bestemmelser som ved afslutning af en praktikperiode. Såfremt praktikperioden afbrydes og mindst halvdelen af perioden er tilbage, anviser uddannelsesstedet for så vidt det er muligt et andet praktiksted, hvor den studerende kan genoptage sin praktikuddannelse og få den bedømt efter ovenstående bestemmelser. 26

27 Praktik i udlandet Internationalisering, internationale studier og international praktik er på Pædagoguddannelsen JYDSK, Randers og Grenå centrale elementer i tilrettelæggelsen af pædagoguddannelsen. Seminariet søger i videst muligt omfang at imødekomme studerendes ønsker om at gennemføre en af de lønnede praktikperioder i et andet land og en fremmed kultur. Pædagoguddannelsen kan give den studerende tilladelse til at gennemføre enten 2. års eller 3. års praktikuddannelse i udlandet, når dette sker som et led i et formaliseret samarbejde mellem Pædagoguddannelsen og en uddannelsesinstitution i udlandet. Aftaler mellem seminariet og den modtagende uddannelsesinstitution i udlandet skal være indgået senest 2½ måned før praktikperiodens begyndelse. Der kan ved praktik i udlandet dispenseres fra kravet om lønnet praktik, såfremt praktikstedet skriftligt erklærer, at lønnet praktikforhold er usædvanligt i landet, og at det ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Ved praktik i udlandet kan seminariet fravige bestemmelserne i Bkg. 16 stk. 2, 22 stk. 2, pkt. 2 4 og bestemmelserne i 14 stk. 3, pkt. 3. Udarbejdelse og godkendelse af læringsmål for praktikperiode følger procedure beskrevet på side 25. Senest når 2/3 af perioden er forløbet, skal der foregå en drøftelse mellem den udenlandske praktikvejleder og den studerende om, hvorvidt den studerende kan forventes at nå de fastlagte og godkendte læringsmål eller om institutionen er betænkelig ved, hvorvidt målene kan nås. Såfremt der er betænkelighed ved om målene forventes nået, drøftes dette, og der afgives en udtalelse om, hvordan målene kan nås. Praktikinstitutionen og den studerende skal efter mødet udarbejde et skriftligt notat samt evt. reviderede mål for praktikperioden, og fremsende dette til den studerendes praktiklærer. Ved afslutningen af en udlandspraktik skal praktikstedet afgive en skriftlig begrundet indstilling om den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til de fastlagte og godkendte læringsmål. Ved gennemførelse af udlandspraktik er den studerende forpligtet til umiddelbart efter hjemkomsten at kontakte, aftale og gennemføre en obligatorisk evalueringssamtale med sin praktiklærer. Den studerende skal til samtalen medbringe sit praktikdokument. Dokumentet skal indeholde en redegørelse for, hvordan den studerende har arbejdet med og opfyldt målene. Uddybende og vejledende retningslinier for tilrettelæggelse af praktikuddannelsen, international praktik og intentioner for samarbejdet mellem uddannelse og praktikinstitutioner beskrives i praktikpjecen for Pædagoguddannelsen. 27

28 6. Prøver og eksamensformer Prøver og prøveformer tilrettelægges efter bestemmelserne i Bekendtgørelse nr. 220 af 13. marts 2007 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, der fastlægger uddannelsens mål, opbygning, varighed, mål for de enkelte fag og faglige elementer, samt bestemmelser for studieordningens udformning, Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse Prøveformerne skal samlet set tilgodese uddannelsens formål og ligge i forlængelse af de undervisnings og studieformer, som den studerende møder i uddannelsen. Prøveformerne skal tillige sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Prøverne er individuelle og skal bestås hver for sig. I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens 20 indgår følgende prøver i uddannelse til professionsbachelor som pædagog: Fag/faglige elementer Tidspunkt Intern/ekstern Bedømmelse 1. års prøve 2. semester Intern prøve 7 trins skala Tværprofessionelle element Individ, institution og samfund Dansk, kultur og kommunikation 4. semester Intern prøve Bestået/Ikke bestået 4. semester Intern eller ekstern prøve 5. semester Intern eller ekstern prøve 7 trins skala 7 trins skala Specialisering 7. semester Intern prøve Bestået/Ikke bestået Liniefag 7. semester Ekstern prøve 7 trins skala Pædagogik 7. semester Ekstern prøve 7-trins skala Bachelorprojekt 7. semester Ekstern prøve 7-trins skala Pædagoguddannelsen udarbejder på baggrund af ovenstående en tidsplan for den enkelte prøve. Fagene Individ, institution og samfund samt Dansk, kultur og kommunikation afsluttes i henholdsvis 4. og 5. semester med en prøve. For den enkelte studerende er den ene prøve med intern bedømmelse og den anden med ekstern bedømmelse. Det afgøres ved lodtrækning, om prøven på 4. semester er med intern eller ekstern bedømmelse. Ved eksterne bedømmelser medvirker censorer beskikket af Undervisningsministeriet og tilskikket af Censorformandskabet. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere udpeget 28

29 af uddannelsesinstitutionen. Interne prøver tilrettelægges og gennemføres med tilsvarende roller, regler og principper, som er gældende ved de eksterne prøver. Det tværprofessionelle element og specialisering afsluttes med et skriftligt produkt, der efterfølgende bedømmes og udmøntes i bestået/ikke bestået. Pædagoguddannelsen udarbejder i studieordningen eller i et tillæg til denne mere detaljerede bestemmelser for de enkelte prøver efter bestemmelserne i Uddannelsesbekendtgørelsens 20, 21 og eksamensbekendtgørelsens 11. Bestemmelserne vil for den enkelte prøve omfatte: prøveform og prøvesprog prøvegrundlaget og besvarelsesformen prøveforløbet og tidsrammerne for forløbet bestemmelser om valg, trækning og godkendelse af prøvegrundlaget forberedelsens varighed og form bestemmelser for eksaminationens gennemførelse om prøven er skriftlig, mundtlig, praktisk eller en kombination heraf om bedømmelsesgrundlaget i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen om hvilke materialer, den studerende må medbringe til den enkelte prøve om prøven kan være elektronisk baseret eller der indgår digitalt materiale eller dokumentation plan for tilmelding og evt. framelding fra prøven særlige prøvevilkår uregelmæssigheder, herunder brug af egne og andres arbejder klager og adgang til at klage identifikation af eksaminanderne om hvorledes bedømmelse af eksaminandens formulerings og staveevne indgår i den samlede bedømmelse Pædagoguddannelsen fastsætter foreløbigt følgende almene bestemmelser for prøverne. Almene bestemmelser Pædagoguddannelsen tilrettelægger samtlige prøver således, at bedømmelse og karakterfastsættelse kan foretages individuelt og for hver enkelt studerende. Som hovedregel foretages der en helhedsvurdering af prøveprodukt, selvstændig præstation og uddybning, samt eksamination og faglig dialog. 29

30 Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår som en del af denne helhedsvurdering, men således at de faglige kompetencemål og det faglige indhold vægtes betydeligt. Bedømmelsesgrundlaget fremgår af Uddannelsesbekendtgørelsens faglige kompetencemål. De enkelte fag og faglige elementers CKF er angiver, hvad der samlet set har været arbejdet med. De opgaver, emner, problemstillinger, mål eller problemformuleringer, som gøres til genstand for prøve ved de interne og eksterne prøver, skal samlet set repræsentere en stor bredde i forhold til uddannelsens målgrupper og i forhold til mål og CKF er inden for de fag og faglige elementer, der er udgangspunkt for prøvernes tilrettelæggelse. Semesterplanen for et undervisningsår indeholder prøvernes placering, og tidspunkterne for de enkelte prøve udmeldes i en samlet plan. Denne plan udleveres til studerende sammen med de relevante bekendtgørelser og prøvebestemmelser for seminariet. Studerende modtager samtidig orientering om prøver, prøveformer, bestemmelser, regler, samt orientering om adgang til at klage i henhold til eksamensbekendtgørelsen. Alle eksterne prøver er offentlige med de begrænsninger og dispensationer, der fremgår af eksamensbekendtgørelsen, og prøverne aflægges på dansk. Prøver kan efter særlige vilkår afholdes på svensk, norsk eller engelsk medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. De studerende tilmelder sig de enkelte prøver efter nærmere anvisning herom. Tilmelding til prøverne er bindende, og efter tilmeldingen kan der ikke foretages ændringer bortset fra evt. framelding og i tilfælde, hvor studerende ved lægedokumenteret forfald bliver forhindret i at deltage i prøven. Ved framelding senere end den fastsatte frist betragtes den pågældende prøvemulighed som brugt. Den enkelte studerendes tilmelding og deltagelse i prøverne er betinget af, at bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsens 20 stk. 6 er opfyldt. Studerende, som ikke er til stede i prøvelokalet til den på forhånd fastsatte tid, kan udelukkes fra prøven. Alle former for skriftlige produkter angives i bestemmelserne for den enkelte prøve med et minimum og maksimum antal sider. Siderne er altid angivet som normalsider, se studieordningen side 2. Skriftlige oplæg, rapporter, synopser, produkter og opgavebesvarelser skal altid indeholde en indholdsfortegnelse, en disposition og en litteraturliste. Ved aflevering af alle skriftlige oplæg, rapporter, produkter, synopser, m.v., der afleveres i forbindelse med såvel intern som ekstern prøve, skal forsiden være forsynet med følgende. angivelse af VIA University College, Pædagoguddannelsen angivelse af navnet på den studerende, der har forfattet teksten med mindre der stilles krav om et eksamensnummer angivelse af det stamhold, som den/de studerende er på angivelse af vejleder/eksaminator angivelse af det godkendte prøveemnes nøjagtige ordlyd 30