PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver opgaver og ansvar for henholdsvis praktiksted, studerende og uddannelsesinstitution i forbindelse med praktikuddannelsen. Ifølge 14 skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse og en uddannelsesplan for de tre praktikperioder. Dette dokument er en skabelon for praktikstedernes udarbejdelse af deres egen praktikstedsbeskrivelse. Formålet med praktikstedsbeskrivelsen er at kvalificere grundlaget for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikken. Beskrivelsen skal i en relativ kort og overskuelig form give en introduktion til praktikstedet en introduktion, som den studerende kan anvende både i forbindelse med valg af praktiksted, som forberedelse til forbesøget og som en del af grundlaget for udarbejdelse af læringsmål. Desuden skal beskrivelsen af praktikstedets specialiseringsmuligheder anvendes i forbindelse med den studerendes specialisering i 3. praktikperiode. For både den studerende og praktikstedet tjener praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen for de tre praktikperioder til en konkretisering og synliggørelse af de læringsmulighder, praktikstedet kan tilbyde. For praktikstedet kan selve udarbejdelsen dermed bidrage til en afklaring af, hvordan man som praktiksted kan understøtte den studerendes læreproces i praktikken. Praktikstedsbeskrivelsen og uddannelsesplanen vil løbende skulle justeres og revideres for at indfange de forandringer, der sker på praktikstedet som følge af ændringer i brugergruppen, ændringer i personalegruppen og ændringer i praktikstedets opgaver og mål. Vi anbefaler, at alle praktiksteder lægger deres praktikstedsbeskrivelse på institutionens egen hjemmeside gerne under et link, der kunne hedde studerende. Som følge af offentlighed (internet), bør man være opmærksom på gældende lov, regler og bestemmelser om offentliggørelse om personlige oplysninger - samt naturligvis øvrige almindelige etiske hensyn. 1

2 Vejledning til skabelonen Skabelonen er opdelt i tre hovedafsnit: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder A. Beskrivelse af praktikstedet Praktikstedsbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af praktikstedets formål samt en karakteristik af praktikstedets brugergruppe og pædagogiske arbejdsmetoder. Skabelonen indeholder desuden en række felter til øvrige relevante oplysninger. B. Uddannelsesplan for de tre praktikperioder Skabelonen indeholder først en række felter til beskrivelse af generelle aspekter omkring praktikken: Særlige forhold Forbesøg Praktikvejledning Organisering af kontakten til uddannelsesinstitutionen Linjefag Specialisering Derefter følger uddannelsesplanen for de tre praktikperioder. Praktikstedets opgave er at beskrive deres pædagogiske praksis i relation til de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) 1 : Hvad er det, der kendetegner det pædagogiske arbejde i forhold til netop disse indholdselementer, hvordan kommer de til udtryk i det daglige arbejde, og hvilke overvejelser og pædagogiske begrundelser, der ligger bag? Illustrér gerne med konkrete eksempler. Ligeledes er det praktikstedets opgave at beskrive og konkretisere, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål 2, dvs. hvor og hvordan den studerende kan indgå og deltage i den pædagogiske praksis, opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis etc. Det kan derfor også være relevant at præcisere og afgrænse, hvilke områder og opgaver den studerende evt. ikke vil kunne indgå og deltage i. 1 De Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF'erne) betegner praktikkens indholdsaspekter, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2 De faglige kompetencemål angiver, hvilke konkrete færdigheder og kompetencer, den studerende skal tilegne sig og udvikle gennem praktikforløbet, jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. 2

3 C. Praktikstedets specialiseringsmuligheder I skabelonens sidste del skal praktikstedet beskrive stedets specialiseringstilbud inden for et eller flere af følgende områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Praktikstedet skal altså udarbejde mere detaljerede beskrivelser af stedets daglige pædagogiske arbejde inden for et eller flere af disse områder, dvs. uddybede beskrivelser af brugergruppen og dens livsbetingelser, behov og udviklingsmuligheder samt af den pædagogiske indsats i forhold til denne gruppe. Udgangspunktet for beskrivelserne er de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er), som gælder for den eller de specialiseringer, man tilbyder. 3

4 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN: Vuggestuen Himmelblå ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Rømersvej Brønderslev hanne.pedersen1@ dk vuggestuenhimmelblaa.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING / ORGANISERING INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE ALDERSGRUPPE ANTAL STUER / AFDELINGER ÅBNINGSTIDER Vuggestue 65 børn 0 3 år 2 afdelinger og 5 stuer ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER Pædagogisk personale: 9,7 timer pr. barn Køkken: 37 timer Pædagoger, pædagogmedhjælpere, økonoma, seniorjobber (pedel) KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Hanne Pedersen Dato for udfyldelse og/eller seneste redigering af praktikstedsbeskrivelsen: januar

5 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc. Dagtilbudsloven, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 Brønderslev kommune: Styrelsesvedtægt for kommunale tilbud Børn i alderen 0 3 år KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Se vuggestuenhimmelblaa.dk og bronderslev.dk under Familie og børn / Børnepasning Metode: ICDP den anerkendende relation. Politiske mål i 2013 og 2014: Alle børn i fællesskaber Fællesskabet er centralt for alle børns trivsel, udvikling og læring. Vi vil derfor have fokus på den inkluderende praksis i dagtilbuddene, så der skabes miljøer, der til tilgodeser børns forskellige forudsætninger. Relations- og ressourcepædagogikken er grundlaget for at arbejde inkluderende og for at optimere indsatsen specielt for børn med særlige behov. Sprog og sprogstimulering Gennem opkvalificering og en styrket pædagogisk indsats vil vi have fokus på at støtte alle børn i deres sproglige udvikling. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling Børnene er fordelt på 5 stuer i 2 fysisk sammenhængende afdelinger. Børnene er ikke aldersopdelt PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Se: Yderligere er der en faglig koordinator i hver afdeling. 5

6 INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Der afholdes 4 fælles personalemøder årligt og 4 fagmøder. MØDER I TIRSDAG fagmøde 14. JANUAR ONSDAG Personalemøde med Medstatus 5. FEBRUAR TORSDAG fagmøde 13. MARTS MANDAG fagmøde 7. APRIL TIRSDAG Personalemøde med Medstatus 6. MAJ ONSDAG fagmøde 11. JUNI TORSDAG Personalemøde med Medstatus 21. AUGUST MANDAG fagmøde 8. SEPTEMBER TIRSDAG fagmøde 7. OKTOBER ONSDAG Personalemøde med Medstatus 5. NOVEMBER TORSDAG fagmøde 4. DECEMBER Den studerende deltager i alle møder Herudover stuemøder ca møder i tidsrummet Her deltager alle medarbejdere på stuen. Arbejdsmiljø, trivsel, etc. arbejdes der med i MED-struktur EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Småbørnsfagligt team, PPR (pædagogisk/psykologisk rådgivning, Familiecentret,talepædagog, psykolog, støttepædagoger, fysio- og ergoterapeuter, tolk, socialrådgivere, sundhedsplejersker. 6

7 ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Der indhentes skærpet straffeattest på alle ansatte (børneattest). Du underskriver en tavshedserklæring. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD 7

8 DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Vi har uddannede praktikvejledere på alle stuer, så tilknytningen vil være til forskellige stuer. FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER Vi forventer: At du er engageret og evner samarbejde. At du er flexibel. At du er aktiv. At du vil være en god kollega. At du vil arbejde på at skabe god kontakt til kolleger og forældre. ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Du skemalægges 30 timer i 1. praktik. Du skemalægges med 32, 5 ugentlige timer i 2. og 3. praktik ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Forældremøder, mødeaktiviteter, udflugter og selvfølgelig meget gerne sociale arrangementer sammen med kolleger og/eller forældre. i 3. praktik deltager du / har ansvaret for en forældresamtale. TILBUD TIL DEN STUDERENDE Samvær med børn i alderen 0-3 år. En institution i et plan med en stor legeplads. Engagerede kollegaer, som tilstræber løbende vejledning i dagligdagen. At du som studerende har 1 fast ugentlig vejledningstime. Et hus som har plads til dig og dine ideer. Et godt forældresamarbejde, som satser på gensidig tillid og respekt. At du som studerende har et fast punkt på dagsordenen til vore personalemøder. Vi tilstræber, at der er tid til at være studerende i dagligdagen. Du tilbydes en videooptagelse med dig og et barn, hvor du efterfølgende får feedback på din relation. FORBESØG FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Rundvisning i vuggestuen Praktikvejleder informerer om, hvilken stue den studerende skal være på, endvidere informeres om vuggestuens dagligdag og andre relevante oplysninger så som normering, mødetider o.s.v. Den studerende har mulighed for at informere huset /praktikvejlederen om eventuelle planer for praktikken. 8

9 Underskrive tavshedspligt, børneattest og andre formalia. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Britta Morville uddannet pædagog i 1993 alle 4 praktikvejledningsmoduler i 2011 og 2012 Charlotte Christiansen uddannet pædagog i 1997 alle 4 praktikvejledningsmoduler i 2011 og 2012 Kitti Lauritsen uddannet pædagog i 1991 alle 4 praktikvejledningsmoduler i 2011 og 2012 Helle Ramlov uddannet pædagog i praktikvejledningsmoduler i 2011 Peter Lyng Togsverd uddannet pædagog i praktikvejledningsmoduler i 2013 ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Der afholdes en ugentlig vejledningstime med vejleder. Som udgangspunkt på en fast ugedag. Du tilbydes en vejledningstime med leder, hvor vi snakker organisering, normering, ledelse etc. PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Læringsmål er et fast punkt på hver vejledning. Du laver sammen med din vejleder en rammeplan for praktikperioden og for målopfyldelsen. Praktikdokumentet bruges til dokumentation og pædagogisk udvikling. Du skal selv lave dagsorden til vejledningstimerne, som afleveres til vejleder mindst to dage før. ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Status-udtalelse jf. 14, stk. 3 (gælder kun 1. Praktikperiode) 2/3-besøg (gælder kun 2. og 3. Praktikperiode) 9

10 Hvordan håndteres betænkelighed/bekymring i forhold til målopfyldelse Bekymring deles så hurtigt som muligt med den studerende. Herefter kontaktes UCN. Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Der er mere eller mindre fokus på alle områder i løbet af året. Se pædagogisk plan vuggestuenhimmelblaa.dk/pædagogisk plan UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Der er mere eller mindre fokus på alle områder i løbet af året. Se pædagogisk plan vuggestuenhimmelblaa.dk/pædagogisk plan Vi får besøg af Brønderslev kommunes musikskole om efteråret ca. 10 lektioner sammen med de største børn. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK Der er mere eller mindre fokus på alle områder i løbet af året. Se pædagogisk plan vuggestuenhimmelblaa.dk/pædagogisk plan SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen 10

11 BØRN OG UNGE X MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Vores børn skal opleve, at de gør en forskel. Vi skal vise og anerkende alle livets facetter glæde, konflikt, fællesskab, samspil, sorg, drømme, venskab. Vores børn skal opleve anerkendelse og accept for deres indsats, og samtidig opleve de grænser, der nødvendigvis må sættes, når man skal være sammen i et fællesskab. Vores børn skal udvikle sig i samspil med andre børn og voksne Vi skal give børnene oplevelsen af, at høre til her og være en del af et fællesskab. Vi skal give vores børn sproglige forudsætninger til at blive forstået af både børn og voksne. 11

12 Vi skal støtte børnene i at sætte ord og begreber på deres oplevelser. Vi skal understøtte vores børn i at sige til og fra. Vores børn skal opleve glæde ved at være i bevægelse. Vores børn skal ha` mulighed for at blive udfordret på deres motoriske færdigheder. Vores børn skal lære naturen at kende med alle sanser. Vores børn skal opleve naturen som rum for leg, oplevelse og udforskning. Vores børn skal ha` adgang til materialer og redskaber, som kan give oplevelser og bidrage til skabende aktiviteter. Traditioner, musik, bøger, billeder skal være med til at gi vores børn kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis: Vores børn skal ha muligheder for at være medvirkende i et demokratisk, solidarisk og humanistisk samfund. I de seneste år har der, inden for den pædagogiske praksis været et skifte, hvor fokus er flyttet fra at ha fokus på det enkelte barn, individet til at ha fokus på den gode relation og fællesskabet som afgørende for børns gode udvikling Vi synes, det er vigtigt, at vores børn går videre med en høj grad af selvværd, som gør, at de er klar til næste skridt i livet. Derfor at det vigtigt, at de er med i et fællesskab, hvor vi som voksne sikrer, at alle er inkluderet. Så fokus er derfor på inklusion og den gode relation. Vi har en blanding af helt almindelige normalt fungerende familier, 2 kulturelle børn og familier og særlige børn og familier med helt specielle behov. Dette giver en god mulighed for at integrere alle i det fællesskab, vi har. Vi har pt. 17 børn af anden etnisk herkomst end dansk. Børnene kommer fra 11 forskellige nationer. Vores praksis påvirkes selvfølgelig af dette, da det kræver et udvidet forældresamarbejde og stiller store krav til vores faglighed ift. inklusion og skabelse af fællesskaber. Endvidere vores fokus på sprogarbejde. Vi har et udvidet samarbejde med Den kommunale dagpleje i Brønderslev kommune omkring tosprogede børn. Vi modtager børn af sårbare familier i tæt samarbejde med socialrådgivere og familiecentret. Dette betyder at forældre ofte er mere med på sidelinien i dagligdagen. Vi tilbyder, at de kan deltage i vores dagligdag os se, hvordan er vi som fagpersoner er sammen med børn, hvordan skaber vi den gode kontakt, hvordan sover børnene her, hvordan spiser vi sammen etc. Dette kræver naturligvis også et tættere samarbejde. Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. Vi er en vuggestuen som kan rumme 65 børn i alderen 0 3 år. Læring er en livslang udviklingsproces. Vi anerkender, at barndommen er den periode i et menneskes liv, hvor der sker størst læring. Vi tilbyder udviklende aktiviteter og processer, der understøtter, udfordrer og stimulerer børns læring. Det skal ske i respekt for, at børnene selv skal være aktive i deres læringsproces, og at leg er en dominerende del heraf. De voksne har ansvaret for rammerne omkring børnenes læring. Der skal tilbydes gode læringsrum for børnenes alsidige udvikling både personlighedsmæssigt, socialt, intellektuelt og fysisk. Læring skal ske i en tryg og rar atmosfære præget af glæde og omsorg. Der skal være mulighed for fordybelse og engagement, og at afprøve nysgerrighed og at øve sig ud i en bred vifte af udviklende aktiviteter. De fysiske rammer skal virke inspirerende og motiverende. Vi anerkender, at læring sker i et tæt samspil med barnets nære relationer til andre børn og voksne, og at barnets oplevelse af selvværd er vigtigt for barnets læring. Børnene skal derfor mødes af anerkendende voksne, som motiverer, understøtter og udfordrer den enkeltes udviklings- og 12

13 læringsmuligheder med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og potentialer. Børnene skal sikres mulighed for succesoplevelser med egen læring og føle sig værdifulde i et kulturelt og socialt fællesskab. De voksne skal være bevidste omkring deres funktion som værdifulde rollemodeller for børnene. Etik, værdier og menneskesyn Vi anser det for overordentligt vigtigt, at vi voksne er nærværende overfor vores børn i alle situationer, og at børnene samtidig oplever det nærvær fra en voksen, som er så uhyre vigtigt for deres selvopfattelse. I praksis bruger vi ICDP som metode. Det er vores pligt som voksne at skabe rum for børnenes udvikling. Det er vigtigt, at de udvikler kompetencer, og at vi giver dem redskaber til at møde verden. For at vores børn kan udvikle sig i samspil med andre børn og voksne er det en forudsætning, at de føler sig trygge i vores miljø. Gensidig åbenhed og positivitet og god tid til at snakke med hinanden. Vi er imødekommende og åbne overfor nye forslag og ideer. Vi tror på, at trygge forældre giver trygge børn. Det vigtigste at få skabt i et forældresamarbejde er uden tvivl tilliden. Når forældrene afleverer deres guldklump her, skal de helst have fuld tillid til, at vi gør det allerbedste vi kan. Et tillidsforhold, som det er vores opgave at skabe. Ved mødet med nye forældre tager vi hensyn til evt. vaner, som barnet har hjemme i fuld forståelse af, at forældrene kender deres barn bedst. Det er vores opgave at ha positive forventninger og ingen fordomme overfor nye forældre. Udpluk af værdiplan udarbejdet Evalueres hvert år. En ny er under udarbejdelse efter en pædagogisk dag i januar Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. Alle forventes at deltage aktivt på alle møder. Vi erfaringsudveksler meget om det enkelte barn. Vi sætter fokus på enkelte børn, hvis vi er bekymrede. Alle stuer har et fokusbarn, som de deler med resten af medarbejderne på fælles personale- og fagmøder og vi reflekterer og byder ind med erfaring, iagttagelser, hjælp o.a.. Pædagogisk plan bliver evalueret hvert andet år og giver inspiration til næste pædagogiske plan. Vi vidensdeler meget. Når stuerne har haft fokus på et godt tema eller pædagogisk projekt, så kan man fylde alle de gode ideer i en temakuffert til inspiration og fri afbenyttelse for andre. Det samme gør vi med sprogposer. Vi viser hinanden videooptagelse med ICDP og den gode relation i fokus, og giver feedback. Vi prioriterer uddannelse i ICDP. Vi sætter fagligheden på dagsordenen og inspirerer hinanden. 13

14 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation (Specifikke CKF-er) a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces Udvikling sker i samspil med andre og gennem de relationer, som dannes på baggrund af disse samspil. I første praktikperiode skal den studerende arbejde med egen indflydelse på relationer og relationsdannelser. På baggrund af ICDPens grundprincipper arbejder den studerende med at få et begyndende kendskab til bl.a. samspiltemaernes betydning for relationen. I denne praktik arbejdes der også med en begyndende forståelse af det pædagogiske ansvar, der er i relationen både i forhold til børn, forældre og kolleger. Det positive samspil prioriteres. Børnene skal føle sig som værdifulde deltagere i fællesskabet. Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. Vi forventer, at den studerende arbejder med sin egen kommunikation og kommunikationens indflydelse på relationen, og skal i denne praktik analysere på samspil i vuggestuen hvordan interagerer vuggestuebørn og hvordan kan den studerende støtte børnene i denne proces. Kommunikation, samspil og konflikter i relationer Den studerende skal arbejde med at være reflekterende over, hvordan kommunikationen får indflydelse på, hvordan en konflikt håndteres. 14

15 Vi forventer, at den studerende bruger logbog og ift. konfliktsituationer. Hvad lykkedes og kunne jeg ha handlet anderledes. Magt og etik i relationer Selvom vi er ligeværdige, er der selvfølgelig en forskel i, hvad børn og voksne har indflydelse på. Det er den voksnes ansvar at tage vare på barnet, eks. varmt tøj, når det er koldt og ikke sandaler i sneen. Det er vigtigt at være bevidst om, at disse beslutninger, som den voksne tager på barnets vegne, altid tager udgangspunkt i etiske overvejelser om, hvad der er bedst for barnet og barnets udvikling. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Vi forventer at: den studerende er: Engageret i den pædagogiske praksis Synlig i forhold til både børn, voksne og forældre (vi siger godmorgen og farvel til hele huset) Parat til at præsentere sig selv for børn og forældre Med til at tage imod børn og forældre Den studerende skal øve sig i, at iagttage børn og relationer og beskrive dette mundtligt og skriftligt. Den studerende forventes at deltage aktivt i aktiviteter sammen med børnene, både planlagte og spontane, som opstår på initiativ fra børnene. Den studerende skal arbejde på, at skabe positive relationer til børnene, være nærværende og lytte. Vuggestuen er ofte forældrenes første kontakt til et dagtilbud, så det er vigtigt, at de er trygge ved at aflevere deres guldklump i vuggestuen. Så den daglige kommunikation er vigtig. At fortælle forældrene om oplevelser med børnene og tage imod beskeder fra forældrene. I den pædagogiske praksis indgår også samarbejdet med kolleger, som kræver gensidig respekt, tillid og fleksibilitet. Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Den studerende har mulighed for at udvikle betydende relationer til det enkelte barn gennem nærvær, øjenkontakt, verbal kommunikation, ro, interesse og engagement i barnets verden. Den studerende vil i praktikken få kendskab til ICDPens grundprincipper, da ICDP er grundpillen i relationsarbejdet i vuggestuen. Den studerende skal gennem begyndende kendskab til målgruppen være opmærksom på, hvordan man udviklingsmæssigt kan arbejde med de sociale relationer børnene imellem. Hvor og hvordan kan den studerende: 15

16 Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Planlægning af aktiviteter og pædagogiske processer planlægges på stuemøderne og her kan den studerende komme med input til aktiviteter eller planlægge selv. På stuemøderne og på vejledningen er der også mulighed for at evaluere aktiviteter og processer. Hvor og hvordan kan den studerende: Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis Til vejledning vil den studerende og vejleder arbejde med den studerendes egen praksisfortællinger og refleksioner, Vi vil arbejde med SMTTE-modellen. Studerende og vejleder vil diskutere, hvordan den studerende kan arbejde med planlægning. gennemførsel, evaluering og refleksion. Både bagudrettet og fremadrettet. På Fag- og personalemøder orienterer den studerende om, hvad han/hun arbejder med. Vi forventer, at praktikdokumentet er tilgængeligt for hele huset.. Vi forventer, at den studerende udover den fastlagte arbejdstid, bruger tid på beskrivelse og refleksion over egen pædagogisk praksis ved hjælp af logbog. Hvor og hvordan kan den studerende: Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Det er vigtigt, at der gennem hele praktikken arbejdes med at se på flere indfaldsvinkler til forskellige situationer. Det betyder, at den studerende gennem hele praktikken arbejder med interaktionen mellem mennesker. der arbejdes med refleksion af egen og andres kommunikation. Vi er som pædagoger altid ansvarlige for relationen til forældre, kolleger og børn. Her er ICDP en god indgangsvinkel til at sættes fokus på den gode relation. Den studerende kan altid byde ind med forslag og ændringer til praksis og herigennem demonstrere egne færdigheder. Også som kollega er det vigtigt at være synlig og byde ind. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode Sundhedsstyrelsen: Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad Lovgivning: Dagtilbudsloven Daniel N Stern: Et spædbarns dagbog 2005 Arne Poulsen: Børns udvikling 2008 John Andersen og Kjeld Rasmussen: Mere forældresamarbejde Teoretikere vi fx. kan bruge: Stern, Freud, Erikson, Piaget 16

17 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis 17

18 Se 1. praktikperiode 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution (Specifikke CKF-er) a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme 18

19 Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende Vi er helt klar over, at den pædagogiske praksis afspejles af politiske krav, forældrenes krav og samfundsmæssige krav. Vi fungerer som institution i et krydsfelt af krav fra mange forskellige sider. Samtidig med at vi også fungerer som en arbejdsplads med engagerede voksne. Kerneydelsen er selvfølgelig udvikling af børnene og ruste dem til deres videre liv og gi dem så god en start på livet, som vi kan. Samtidig er der forskellige samfundsmæssige krav og politiske mål, som vi skal implementere i vores dagligdag. Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling Vi har børnene i vores varetægt de mest vågne og bedste timer af dagen. Så vi har et klart ansvar i.f.t. til børnenes opdragelse og udvikling. Og vi påtager os gerne dette medansvar i tæt samarbejde med forældrene. Den daglige omsorg er der ekstra fokus på her, da børnene er små og har brug for ekstra omsorg. Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår Vores børn rustes til fællesskaber. Vores børn lærer at tage hensyn. Vores børn har højt kendskab til sociale spilleregler. Vores børn har kendskab til mange kulturer. Vores børn er vant til at tage hensyn og drage omsorg for hinanden. Praktikstedets organisation, kultur og ledelse Organisatorisk: En leder og to faglige koordinatorer Andre ansvarsområder er uddelegeret til hele medarbejdergruppen. Se Internt og eksternt samarbejde Stuerne samarbejder på tværs i huset. Nyt fra stuerne deler vi med hinanden på fagmøder. Her orienterer vi endvidere hinanden om hvilke børn, der netop nu er fokus på. Stuerne har på skift et ICDP videoklip med til fagmøderne, som vi giver hinanden sparring på. De største børn fra alle stuer har aktiviteter sammen i tværsgruppen, og som navnet siger, er det 2 årige børn fra alle stuer. Vi samarbejder meget om strukturen i huset, og som udgangspunkt hjælper stuerne hinanden ved sygdom etc. Her er det samtidig også vigtigt, at stuerne selv beder om hjælp. Magt og etik i den institutionelle ramme Selvom vi er ligeværdige, er der selvfølgelig en forskel i, hvad børn og voksne har indflydelse på. Det er den voksnes ansvar at tage vare på barnet, eks. varmt tøj, når det er koldt og ikke sandaler i sneen. Det er vigtigt at være bevidst om, at disse beslutninger, som den voksne tager på barnets vegne, altid tager 19

20 udgangspunkt i etiske overvejelser om, hvad der er bedst for barnet og barnets udvikling. Brønderslev Kommune har en procedure for magt og etik i institutioner. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Vi forventer at: den studerende er: Engageret i den pædagogiske praksis Synlig i forhold til både børn, voksne og forældre (vi siger godmorgen og farvel til hele huset) Parat til at præsentere sig selv for børn og forældre Med til at tage imod børn og forældre Den studerende skal øve sig i, at iagttage børn og relationer og beskrive dette mundtligt og skriftligt. Den studerende forventes at deltage aktivt i aktiviteter sammen med børnene, både planlagte og spontane, som opstår på initiativ fra børnene. Den studerende skal arbejde på, at skabe positive relationer til børnene, være nærværende og lytte. Vuggestuen er ofte forældrenes første kontakt til et dagtilbud, så det er vigtigt, at de er trygge ved at aflevere deres guldklump i vuggestuen. Så den daglige kommunikation er vigtig. At fortælle forældrene om oplevelser med børnene og tage imod beskeder fra forældrene. Vi forventer, at den studerende selv er ansvarlig for en pædagogisk aktivitet og / eller et mindre pædagogisk forløb, som 20

21 tilrettelægges sammen med vejleder. Det kunne være et tema fra vores pædagogiske plan eller det kunne tage udgangspunkt i dit liniefag. Hvor og hvordan kan den studerende: Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Den studerende har mulighed for at udvikle betydende relationer til det enkelte barn gennem nærvær, øjenkontakt, verbal kommunikation, ro, interesse og engagement i barnets verden. Den studerende vil i praktikken få kendskab til ICDPens grundprincipper, da ICDP er grundpillen i relationsarbejdet i vuggestuen. Den studerende skal gennem begyndende kendskab til målgruppen være opmærksom på, hvordan man udviklingsmæssigt kan arbejde med de sociale relationer børnene imellem. Vi afholder en årlig pædagogisk dag, hvor temaet ofte har fokus på udvikling. På stuemøder, fagmøder og personalemøder kan den studerende sætte emner på dagsordenen på lige fod med alle andre. Oftest i samarbejde med vejleder. Hvor og hvordan kan den studerende: Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer På stuemøder planlægges aktiviteter og pædagogiske processer. Her kan den studerende i samarbejde med kolleger komme med forslag og ønsker. Dokumentation og evaluering foregår i samarbejde med vejleder og kolleger. Hvor og hvordan kan den studerende: Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Til vejledning vil den studerende og vejleder arbejde med den studerendes egen praksisfortællinger og refleksioner, Vi vil arbejde med SMTTE-modellen. Studerende og vejleder vil diskutere, hvordan den studerende kan arbejde med planlægning. gennemførsel, evaluering og refleksion. Både bagudrettet og fremadrettet. På Fag- og personalemøder orienterer den studerende om, hvad han/hun arbejder med. Vi forventer, at praktikdokumentet er tilgængeligt for hele huset.. Vi forventer, at den studerende udover den fastlagte arbejdstid, bruger tid på beskrivelse og refleksion over egen pædagogisk praksis ved hjælp af logbog. Praksisfortællinger (narrativer) skriftligt i logbog eller som orientering på stuemøder, fag- og personalemøder. Hvor og hvordan kan den studerende: Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Den studerende kan altid byde ind med forslag og ændringer til praksis og herigennem demonstrere egne færdigheder. Også som kollega er det vigtigt at være synlig og byde ind. 21

22 I samarbejde med vejleder deler den studerende logbog og praksisfortællinger. Den studerende kan be om feedback på egen praksis fra kolleger i.f.t en konkret situation. Vi forventer undrende og afklarende spørgsmål, og at den studerende byder ind. Det vil selvfølgelig oftest være på vejledningstimerne. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Sundhedsstyrelsen: Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad Lovgivning: Dagtilbudsloven 2007 Daniel N Stern: Et spædbarns dagbog 2005 Arne Poulsen: Børns udvikling 2008 John Andersen og Kjeld Rasmussen: Mere forældresamarbejde Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier 2008 Åge Rokkjær: Pædagogik nogle holdepunkter 1992 Peter Clausen og Anne Nielsen: Kan man spise huller (sprog) år (tidsskrift): Børn og bevægelse 1999 Lene Lind: Forstå mig dog 2000 Grethe Kragh-Müller: Spørg om børn 2001 Teoretikere vi fx. kan bruge: Stern, Freud, Erikson, Piaget 22

23 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Generelle CKF er gældende for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Se 1. praktikperiode 23

24 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession (Specifikke CKF-er) a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Professionens arbejdsområder og opgavefelt Udvikling sker i samspil med andre og gennem de relationer, som dannes på baggrund af disse samspil. Du skal stadig arbejde med egen indflydelse på relationer og relationsdannelser. På baggrund af ICDPens grundprincipper arbejder den studerende med samspiltemaernes betydning for relationen. I denne praktik arbejdes der også med forståelse af det pædagogiske ansvar, der er i relationen både i forhold til børn, forældre og kolleger. Det positive samspil prioriteres. Børnene skal føle sig som værdifulde deltagere i fællesskabet..du er medvirkende til at sikre læring, udvikling og trivsel i fællesskabet. Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder Vi har en høj faglighed og specifikke kompetencer i forhold til 0-3 årige. Alle bliver mødt positivt i en imødekommende og rolig stemning. Vi tilbyder faste rutiner, stabilitet, forudsigelighed og gentagelser i dagligdagen. Dialog og kommunikation med hinanden og forældre har høj fokus. Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder ICDP er et nøglebegreb i Brønderslev kommunes daginstitutioner. Vores udgangspunkt er den systemiske tænkning. Systemisk tænkning handler om at forstå de relationer, der er mellem mennesker og hvilken betydning den gode relation og kommunikationen har. Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. Vuggestuen er forældres første møde med et offentligt pasningstilbud. Vi tilbyder rådgivning og sparring til forældre i langt højere grad end tidligere. Mødre / fædre er ofte usikre på egen rolle, da de måske ikke selv har oplevet en positiv rollemodel. Samtidig stilles der høje krav om faglighed. Vi skal i dag dokumentere vores arbejde, lave handleplaner og beskrivelser i meget høj grad. 24

25 Professionsbevidsthed og identitet Vi ved at vi har høj faglighed og ekspertise på netop vores område. Vi er bevidste om denne faglighed, så derfor er der forskel på pædagogers og pædagogmedhjælperes ansvarsområder. Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Vi har en særlig rolle i forhold til sårbare børn og familier. Vi har en særlig rolle i forhold til at bryde negative familiemønstre og optimere den tidlige indsats. Vi arbejder i samarbejde med børnehaver og skoler med inklusion. Vi får 4 gange om året besøg at Det Tværfaglige Team på småbørnsområdet. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Hvor og hvordan kan den studerende: Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Vi forventer at: den studerende er: Engageret i den pædagogiske praksis Synlig i forhold til både børn, voksne og forældre (vi siger godmorgen og farvel til hele huset) Parat til at præsentere sig selv for børn og forældre Tager imod børn og forældre Den studerende kan iagttage børn og relationer og beskrive dette mundtligt og skriftligt. Den studerende deltager aktivt i aktiviteter sammen med børnene, både planlagte og spontane, som opstår på initiativ fra børnene. Den studerende har positive relationer til børnene og formår at være nærværende og lyttende Vuggestuen er ofte forældrenes første kontakt til et dagtilbud, så det er vigtigt, at de er trygge ved at aflevere deres guldklump i vuggestuen. Så den daglige kommunikation er vigtig. At fortælle forældrene om oplevelser med børnene og tage imod beskeder fra forældrene. 25

26 Vi forventer, at den studerende selv er ansvarlig for at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogisk aktivitet og / eller et pædagogisk forløb. Det kunne være et tema fra vores pædagogiske plan eller det kunne tage udgangspunkt i dit liniefag. Den studerende får tilbud om at afholde en forældresamtale alene. Hvor og hvordan kan den studerende: Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov Den studerende udvikler betydende relationer til det enkelte barn gennem nærvær, øjenkontakt, verbal kommunikation, ro, interesse og engagement i barnets verden. Den studerende vil i praktikken få kendskab til ICDPens grundprincipper, da ICDP er grundpillen i relationsarbejdet i vuggestuen. Den studerende skal gennem kendskab til målgruppen være opmærksom på, hvordan man udviklingsmæssigt kan arbejde med de sociale relationer børnene imellem. Vi afholder en årlig pædagogisk dag, hvor temaet ofte har fokus på udvikling. På stuemøder, fagmøder og personalemøder kan den studerende sætte emner på dagsordenen på lige fod med alle andre. Vi forventer, at du deltager aktivt i forældresamtaler, evt. står for opstarten af et nyt barn. Vi forventer, at du varetager og er ansvarlig for det pædagogiske arbejde i et ligeværdigt samspil med vuggestuens øvrige personale. Vi forventer, at du er synlig i hele huset og at du evt. er synlig overfor andre samarbejdspartnere. Hvor og hvordan kan den studerende: Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt På vejledningstimerne og stuemøderne planlægges aktiviteter og pædagogiske processer. Her kan den studerende i samarbejde med kolleger komme med forslag og ønsker. Dokumentation og evaluering foregår i samarbejde med vejleder og kolleger. Det er altid muligt at sætte emner på dagsordenen. Hvor og hvordan kan den studerende: Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Til vejledning vil den studerende og vejleder arbejde med den studerendes egen praksisfortællinger og refleksioner, Vi vil arbejde med SMTTE-modellen. På Fag- og personalemøder orienterer den studerende om, hvad han/hun arbejder med. Vi forventer, at praktikdokumentet er tilgængeligt for hele huset.. Vi forventer, at den studerende udover den fastlagte arbejdstid, bruger tid på beskrivelse og refleksion over egen pædagogisk praksis ved hjælp af logbog. Praksisfortællinger (narrativer) skriftligt i logbog eller som orientering på stuemøder, fag- og personalemøder. 26

27 Hvor og hvordan kan den studerende: Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Den studerende kan altid byde ind med forslag og ændringer til praksis og herigennem demonstrere egne færdigheder. Også som kollega er det vigtigt at være synlig og byde ind. I samarbejde med vejleder deler den studerende logbog og praksisfortællinger. Den studerende kan be om feedback på egen praksis fra kolleger i.f.t en konkret situation. Vi forventer undrende og afklarende spørgsmål, og at den studerende byder ind. Det vil selvfølgelig oftest være på vejledningstimerne. LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode Sundhedsstyrelsen: Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad Lovgivning: Dagtilbudsloven 2007 Daniel N Stern: Et spædbarns dagbog 2005 Arne Poulsen: Børns udvikling 2008 John Andersen og Kjeld Rasmussen: Mere forældresamarbejde Espen Jerlang: Udviklingspsykologiske teorier 2008 Åge Rokkjær: Pædagogik nogle holdepunkter 1992 Peter Clausen og Anne Nielsen: Kan man spise huller (sprog) år (tidsskrift): Børn og bevægelse 1999 Lene Lind: Forstå mig dog 2000 Grethe Kragh Møller: Spørg om børn 2001 Inger Thormann og Charlotte Guldberg: Hånden på hjertet 1995 Teoretikere vi fx. kan bruge: Stern, Freud, Erikson, Piaget 27

28 PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER BØRN OG UNGE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, børn og unge, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler. Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Vi arbejder udfra et anerkendende positivt syn og tilpasser udfordringerne i relation til barnet og barnets kontekst. Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion I Brønderslev kommune er der i 2013 igangsat et tværfagligt inklusionsprojekt for de 0 18 årige kaldet Udvikling i fællesskaber. For at fremme inklusionen i Vuggestuen, holder vi fokus på at fortælle de gode historier, om barnet, højt. Vi er bevidste om, at vi som voksne er medskabere af barnets selvbillede og andres billede af barnet. Dette udvikles gennem den gode relation og går i tråd med ICDP. Fokus er på, at alle er forskellige og mangfoldighed er en ressource. Vi arbejder med at undgå / minimere eksklusion. Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Vi har mange traditioner i løbet af året, eks. jul, fastelavn, motionsløb, vuggestuens fødselsdag. Vi arbejder meget med sang, krop og bevægelse og har masser af plads til leg og andre aktiviteter. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Vi afholder samtale med forældrene efter 3 måneder og herefter ved barnets fødselsdag. Endvidere afholdes samtaler i det omfang, der er behov. Eksempelvis, hvis der er brug for en ekstra pædagogisk indsats, eller rådgivning af forældre. Vi gør en særlig indsats overfor tosprogede forældre og forældre til børn med særlige behov. Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Vi har samarbejde med fysioterapeuter, støttepædagoger, tolke, psykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker, familiecentret, børnehaver i.f.t tidlig indsats til børn med særlige behov. Forebyggende arbejde og interventionsformer Vi overleverer børn til børnehaven og laver her en skriftlig overlevering, som også kan indeholde beskrivelse af de særlige indsatser, som vuggestuen har iværksat. Vi har også en skærpet forpligtelse til underretning. Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Se dagtilbudsloven, Brønderslev kommunes børnepolitik med indsatsområder Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Vi udarbejder nye læreplaner hvert andet år og evaluerer hvert andet år. Vi laver ikke sprogvurderinger, men har selvfølgelig et samarbejde med talepædagogerne. 28

29 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiserings-området, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer 29

30 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med sociale problemer, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise 30