og større decentrale kraftvarmeværker
|
|
- Ludvig Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De decentrale kraftvarmeværker er ikke the missing link Landets 450 decentrale kraftvarmeværker udgør et hurtigt reagerende og direkte link mellem el-, gas- og varmesystemet. Tages enheder ud af drift, mister energisystemet også mulighed for at integrere sol, vind og biogas. TEKST: Leder af forretningsområde Jan de Wit, DGC og vicedirektør Jan K. Jensen, DGC KRAFTVARME Mange af de decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker har de senere år fået færre driftstimer. Dette skyldes, at de over et stykke tid har haft svært ved at konkurrere på produktionsprisen med blandt andet kulkraft. Det er paradoksalt, idet de gasfyrede anlæg ofte har højere brændsels effektivitet og lavere CO 2 - emission end eksempelvis de kulfyrede enheder. Kvotesystemet for CO 2 skulle have fremmet elproduktion med lav CO 2 -emission, men i øjeblikket har CO 2 -systemet ikke denne ønskede effekt, idet priserne på kvoter er historisk lave. Mange anlægsejere overvejer derfor at tage de naturgasfyrede enheder ud af drift med den aktuelle situation in mente og det forhold, at der fra år 2018 vil komme yderligere forringelse af indtjeningsforholdene for mange anlæg. De gasmotor- og gasturbinebaserede decentrale enheder udgør ca. 25 % af den driftsklare elproduktionskapacitet og repræsenterer en allerede afholdt investering på mere end 10 mia. kr. De decentrale kraftvarmeværker udgør et hurtigt reagerende og direkte link mellem el-, gas- og varmesystemet. De fleste af værkerne er udstyret med varmeakkumuleringstanke, der endvidere gør lagring mulig, når der optræder tidsforskydning mellem forbrug og produktion. Begge dele bliver stadig mere væsentligt med øget indpasning af fluktuerende og ikke-fluktuerende VE. Artiklen beskriver denne unikke og eksisterende produktionsressource, og hvordan den netop kan blive en meget vigtig spiller i fremtidens VEindpasning, smart grid-systemer og de muligheder, anlæggene byder på som regulerings- og backupenheder; ydelser, der bliver stadig mere betydende med øget og prioriteret VE-indpasning. 450 decentrale kraftvarmeværker Der er i Danmark etableret ca. 450 mellemstore og større decentrale kraftvarmeværker baseret på enten gasmotorer eller gasfyrede gasturbiner. Som det fremgår af tabel 1, er den samlede eleffekt på de ca. 750 motorenheder ca MWe, og den tilsvarende samlede effekt fra selve gasturbinerne (i alt ca. 33 stk.) er lige knap 700 MWe. Produktionsbetingelser Elmarkedet i Danmark (og en lang række andre nære EU-lande) undergår forandring i disse år. En stadigt større andel el kommer ind som prioriteret og højt betalt VE-el. Denne el-leverance stammer i vidt omfang fra fluktuerende forsyningskilder som eksempelvis vind og sol. Anden prioriteret el kommer ind som et resultat af forbrænding af affald. Denne produktion må karakteriseres som ikke-fluktuerende, idet den simpelthen har som væsentligste formål at bortskaffe affaldet. Så det frie elmarked, som langt de fleste af de nævnte kraftvarmeanlæg leverer til, bliver i virkeligheden trængt. Dette betyder også, at når man melder ind med produktionspriser på børsen, vil skæringsprisen, hvor udbud og efterspørgsel mødes, være lavere end tidligere. På selve produktionsprisen (dvs. kapitalomkostninger fraregnet) er de gasfyrede anlæg p.t. ikke blandt de allerbilligste. Her kommer vandkraft og eksempelvis kulfyrede enheder ofte ind med lavere produktionspris. Dette betyder færre årlige driftstimer for mange af de gasfyrede, decentrale anlæg. Dette har været meget tydeligt de senere år. Med indførelsen af CO 2 -kvotesystemet var det tanken at afgiftsbelægge efter CO 2 -belastningen for produktionen. De meget lave CO 2 -kvotepriser gør, at kulkraft nu ender med en lav produktionspris trods højere CO 2 - belastning end de gasfyrede værker. Regulering, backup mv. De gasfyrede, decentrale kraftvarmeanlæg, der p.t. er opstillet i Danmark, rummer gode muligheder for meget effektivt at kunne bidrage med balancekraft og andre systemydelser til elnettet. Helt generelt vil anlæggene med deres anvendelse af generatorer være et plus for system-inerti og robusthed over for påvirkninger. Den decentrale placering i forhold til central placering er også en fordel med hensyn til levering af aktiv og reaktiv effekt til elsystemet. Særligt for gasmotorerne vil en meget stor del af den installerede effekt Gasmotorer Gasturbiner Simple cycle Gasturbiner Combined cycle MWe MWe MWe Østdanmark Vestdanmark (inkl. Fyn) Total Tabel 1: Fordeling af installeret eleffekt på teknologi og placering i Øst-/Vestdanmark for de gasfyrede anlæg. 36 FJERNVARMEN NR. 12 DECEMBER 2013
2 From 10 % load to 100 % load in just 42 seconds 400 kw/s være i stand til at levere hurtig start/ stop og lastregulering uden bekostelig nyinvestering og uden væsentligt øgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Søgning på internet og samtaler med de markedsledende gasmotorfabrikanter og/eller disses repræsentanter viser, at det for de fleste af motortyperne er muligt at udføre start og komme op på fuld last (eller tæt på fuld last) på ca. 5 minutter. Dette fordrer, at motoren (herunder smøreolie) er varmholdt, eksempelvis ved hjælp af varme fra fjernvarmevand eller elpatroner. Fra 100 % last til stop vil i dag typisk tage 1 minut. En enkelt større nyudviklet gasmotor (Wärtsilä 50 SG, 18 MWe) rapporteres at kunne nå fuld last på mindre end 1 minut (se figur 1). Blandt de mindre anlæg ses der også enheder, der kan nå fuld last på mindre end 1 minut. Det danske firma EC Power oplyser, at dets mest solgte enhed når 70 % last på 15 sekunder, og fuld last nås inden for ekstra 20 sekunder. Stop tid mht. elleverance er for mange anlæg nede på 1 minut. De motoranlæg, der i dag i Danmark er meldt ind til systemydelser, er oftest indrettet efter gældende systemleveringskrav. Dette betyder p.t. en tidsramme på 15 minutter i forbindelse med backup. Ombygning til en starttid på ca. 5 minutter vurderes at kunne gennemføres for ca kr. på de anlæg, hvor dette er muligt, se tabel 2. Der kan ligge anlægstekniske begrænsninger mht. hurtig adgang til tilstrækkeligt kølevand ved start og lastpålægning ( koldpropper i fjernvarmesystem). Dette kan formentlig undgås ved udskiftning af ventiler og nøje styring af disse. This loading rate is available for: Loads between 10 % and 100 % A running engine that has reached nominal operating temperatures. Figur 1: Eksempel på lastkurve for Wärtsilä 50 SG gasmotor (ca. 18 MWe). Fuld last nås på under 1 minut (kilde: Wärtsilä). Gasmotorer af dual-fuel-typen vil, hvis der alene køres på dieselolie under start, principielt klare dette helt som de meget hurtige nødstrømsdieselanlæg. Denne motortype har således en fordel både hvad angår hurtig opstartsoption og i system- og forsyningsmæssig henseende. Dette har man indset og udnyttet i eksempelvis Estland, hvor et dual-fuel-motorbaseret reserve- og spidslastværk på i alt 250 MWe er under indkøring. Anlægget opfylder nyeste EU Grid Codes og vil kunne forblive i drift med FJERNVARMEN NR. 12 DECEMBER
3 State-of-the-art + 5 år + 10 år Starttid 5-15 min. 5 min. 1-5 min. Stoptid 1-5 min. 1-3 min. 1 min. Lastændring 0,15-5 % pr. s. 0,5-5 % pr s. 1-5 % pr. s. Omkostning, inv DKK 1) Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk. Omkostning D/V Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk. Tabel 2: State-of-the-art og DGC's forventning omkring mulig fremtidig udvikling for stationære gasmotorer. 1) Enkelte motorer med ældre styresystem mv. kræver større og mere bekostelig ombygning. netfrekvenser helt ned til 46,5 Hz. Dette værk erstatter i vidt omfang de tilsvarende ydelser indkøbt via kabelforbindelser fra nabolandene. I Tabel 2 sammenfattes eksempler på fundne og leverandøroplyste data for reguleringsegenskaber iht. dagens standard. DGC har i de følgende kolonner forsøgt at give et bud på, hvordan udviklingen fremover vil kunne gå for de stationære gasmotorer til elproduktion. Combined cycle (CC)-gasturbineanlæggene har normalt dampkredsen som en markant flaskehals for hurtig opstart. Denne begrænsning betyder, at opstart vurderes at tage minutter. Dette gælder også, selv om flere af anlæggene er af flyderivattypen. Denne begrænsning kan imødegås ved at indbygge et bypass, således at dampkredsen by-passes. Kun et af de bestående danske anlæg har DGC bekendt denne mulighed, nemlig Silkeborg Kraftvarmeværk, der derved er i stand til at starte op på minutter. Nye simple cycle-gasturbineanlæg har som standard typisk en opstartstid på 10 minutter fra kold tilstand. Der kan fås versioner, der kan starte på 5 minutter. Rampe op- og rampe ned-hastighed for f.eks. GE s simple 38 FJERNVARMEN NR. 12 DECEMBER 2013
4 cycle-turbiner eller CC-koblede systemer med bypass er ca. 12 MWe/min. Den hurtige udgave af LM6000 (PH-versionen) og LMS100 kan rampe op og ned med 50 MWe/ min. De eksisterende simple cycleanlæg, der er opstillet i Danmark, er dog alle med termisk tungere gasturbiner af industritypen. Sammentænkning af energisystemer, indpasning af VE På mange af de decentrale, gasfyrede anlæg er der de seneste år blevet ombygget og installeret nyt udstyr for dermed på bedste vis at kunne producere med den til enhver tid mest økonomiske ressource og tilbyde ydelser i markedet, som kan give forøgede driftsindtægter. Der er på et betragteligt antal anlæg installeret elkedler, således at man ud over evt. at stoppe sin elproduktion samtidig kan igangsætte et elforbrug og dermed hjælpe dobbelt, når der f.eks. pludselig er større produktion end forbrug i elsystemet. Og vice versa naturligvis. Flere anlæg har installeret varmepumper. Visse af disse udnytter restvarme i f.eks. røggas til øget varmeproduktion. Hermed bliver det faktisk muligt at køle røgen ned til temperaturer under den returvandstemperatur fra varmesystemet, som ellers ville udgøre den nedre kølegrænse for røgen. Og netop når røgen køles så langt ned, opnås også et øget energiudbytte grundet øget vanddampskondensation af røgen. Andre udnytter industriel spildvarme eller andre varmekilder til varmeoptaget. Mange decentrale anlæg har installeret store solfangersystemer og baserer derfor en betragtelig del af sommerens og overgangsperiodernes forbrug på sol. I forbindelse med disse store solfangeranlæg er der oftest også etableret yderligere varmelagringskapacitet. På enkelte anlæg er etableret sæsonlagre, væsentligst tiltænkt at overskydende solvarme fra sommeren vil kunne gemmes og via en varmepumpe nyttiggøres senere i fyringssæsonen, se eksemplet FJERNVARMEN NR. 12 DECEMBER
5 Figur 2: Eksempel på et meget fleksibelt decentralt kraftvarmeanlæg, hvor der er installeret både store gasmotorer, varmeakkumulering (korttids- og langtidslager), gasfyrede kedler, elkedler, varmepumper og solvarme (kilde: Brædstrup Fjernvarme). vist i figur 2. En række gasfyrede, decentrale anlæg anvender i dag biogas direkte som brændsel. Mange af de øvrige anlæg vil også kunne ændres til direkte biogasdrift eller anvende grøn gas, der leveres via det eksisterende gasnet. De gasfyrede, decentrale kraftvarmeanlæg er således VE-parate. Skillevej? En stor del af de gasfyrede, decentrale kraftvarmeanlæg blev etableret i perioden Dette betyder, at de nu har over 20 års drift bag sig. For at initiere denne omlægning af elproduktionen fra central til mere decentral produktion blev der i de første mange driftsår givet favorable elafregningspriser i skarpt fastlagte tidsintervaller over dagen og ugen. Denne driftsform viste sig markedsmæssigt mindre gunstig senere. Afregningen blev derfor omlagt, så de større decentrale anlæg gik over til at få en produktionsuafhængig støtte for dermed at agere markedsrigtigt med indmelding af kostægte produktionspriser mv. Denne støtte vil nu fra 2018 falde bort for et betragteligt antal af disse anlæg. Dette har ført til, at mange gør sig overvejelser omkring fortsat drift, udsætter større servicearbejder og faktisk overvejer nedtagning af disse produktionsenheder på en række værker. Konklusion Den produktionseffekt, der risikerer at blive taget ud af drift, er en væsentlig spiller for fremtidens elnet og VE-integration på følgende punkter: ï Regulerbarhed (op-/nedregulering), nødvendigt når bl.a. fluktuerende VE skal integreres. ï Hurtig start og stop, nødvendigt når bl.a. fluktuerende VE skal integreres. ï Umiddelbart egnet til drift på grøn gas i gasnettet og dermed allerede VE-klar. ï Den producerede el kan evt. også anvendes direkte on site i forbindelse med store varmepumper. Hermed kan bekostelig eleffekt forstærkning i eldistributionsnet undgås. ï En unik kobling mellem el-, varmeog gasforsyningsnettet med lager til lagring af varme. ï Anlæggene arbejder som kraftvarmeanlæg. Netop med dette produktionsprincip opnås en brændselsbesparelse i forhold til separat produktion af el og varme. De danske gasfyrede, decentrale kraftvarmeanlæg på henholdsvis gasmotorer og gasturbiner repræsenterer skønsmæssigt en samlet og allerede afholdt anlægsinvestering på mere end 10 mia. kr. Decentral kraftvarme med hurtigt regulerende enheder som de motor- og gasturbinebaserede er en fordel for VE-integrationen. Systemet er etableret og det virker. Anlæggene er derfor ikke the missing link i Danmarks fremtidige energisystem. Læs mere Regeringen og Folketinget: Energiaftalen af 22. marts 2012 Energinet.dk: Grøn gas en del af fremtidens sammenhængende energisystem Ingeniøren: Slut på en epoke: Danmark mister 250 decentrale kraftvarmeværker, Sanne Wittrup, januar 2013 Energinet.dk og Energistyrelsen: Technology Data for Energy Plants, maj 2012 Energy-Supply, okt. 2013: Minister: Frit brændselsvalg kan koste op til 1,5 milliarder Wärtsilä ( Brædstrup Fjernvarme ( 40 FJERNVARMEN NR. 12 DECEMBER 2013
INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereGassen i fremtidens Fjernvarme
Gassen i fremtidens Fjernvarme Jan de Wit, Johan Bruun (DGC) Disposition: 1. Fjernvarmen i DK, 3 nøgletal.. 2. Det typiske værk.. 3. Udfordringer 4. Muligheder 5. Hvem bliver vinderen (brændsel/teknologi)?
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereNOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker
NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden
Læs mereNaturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning
Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereFjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager
Fjernvarmens rolle i samarbejde med el, gas og affald - fjernvarmen som energilager Jesper Koch, Analysechef i Grøn Energi/Dansk Fjernvarme www.gronenergi.org ENERGIKLUNSERNE I FJERNVARMEN HAR ENERGILAGER
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereFremtidens elsystem det bygger vi i dag
Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereNye roller for KV-anlæggene
Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereDansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme
Dansk Fjernvarme Kraftvarmegruppen 2/6-15: Fremtidsmuligheder for gasfyret kraftvarme Tommy Mølbak, AddedValues, tmo@addedvalues.eu, +45 2447 9544 1 Disposition 1. Ultrakort om AddedValues 2. Baggrunden
Læs mereGas til el el til gas
Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker.
ATES-systemer i decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Januar 2014 Indledning De decentrale kraftvarmeværker og barmarksværkerne står overfor store
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereGassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk
Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle
Læs mereSammentænkning af energisystemerne
Sammentænkning af energisystemerne Konference om energilagring Gigantium Aalborg, 11. oktober 2016 Hanne Storm Edlefsen, Afdelingsleder, Forskning og Udvikling, Energinet.dk Dok: 14/24552-18 11. okt. 2016
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereRESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER
RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER GRØN ENERGI HAR I PERIODEN MAJ TIL OKTOBER GENNEMFØRT EN RUNDSPØRGE BLANDT DE NATURGASFYREDE DECENTRA- LE KRAFTVARMEVÆRKER FOR AT BELYSE DERES
Læs mereDecentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system
Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereStore varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)
Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereNOx afgifter - og hvad så? s
NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S
Læs mereTekniske og økonomiske råd om store varmepumper
Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >
Læs mereNotat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder
Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereNår motoren bruger gas
Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer
Læs mere29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18
29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs mereIntegrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser
Integrerede Anlægskoncepter ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Overblik Anlægsejernes motivation Handlemuligheder Kipprisens følsomhed overfor gaspris og
Læs mereBiogas til balancering af energisystemet
Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet
Læs mereFjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )
Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereNaturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011
Naturgassens afløser Kortfattet resumé Projektet er støttet af Vækstforum Midtjylland Marts 2011 Side 2 af 6 Naturgassens afløser En undersøgelse af mulighederne for at erstatte kedeldrift på naturgasfyrede
Læs mereVarmeplan Hovedstaden 3
Varmeplan 3 Hovedkonklusioner og resultater fra 2035- og perspektiv-scenarier 7. oktober 2014 Nina Holmboe, projektleder Formål med projektet Omstillingen til VE under hensyntagen til økonomi og forsyningssikkerhed
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereVindenergi - og vinderenergi
Vindenergi - og vinderenergi Energinet.dk præsentation på seminar 15. november 2013 Kim Behnke, forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereVarmeakkumulering muligheder fordele og ulemper. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017
Varmeakkumulering muligheder fordele og ulemper Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag onsdag den 3. maj 2017 Formål med varmeakkumulering. Varmeakkumulering kan have forskellige formål: Udjævne
Læs mereFjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen
Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereSeminar om termisk forgasning i Danmark
Muligheder med anvendelse af gassen til Bio-SNG Seminar om termisk forgasning i Danmark FORCE Technology 17 november 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Muligheder
Læs mereAmagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..
Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME
DFJ NYT FRA DANSK FJERNVARME Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. maj 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu. Regulering af fjernvarmen 500
Læs mereFremtidens energi er Smart Energy
Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereEnergipolitisk åbningsdebat 2018 Christiansborg, oktober Økonomi Balanceansvarlig: Farvel til støtten og hvad så?
Energipolitisk åbningsdebat 2018 Christiansborg, 3.-4. oktober 2018 Økonomi Balanceansvarlig: Farvel til støtten og hvad så? Søren Rygaard Vice President - Power Plants Nordic, Neas Energy Baggrund for
Læs mereFJERNVARME I FREMTIDEN?
Fjernvarmens rolle i Smart Grid FJERNVARME I FREMTIDEN? V/ CARSTEN BOJESEN AALBORG UNIVERSITET 09.09.2013 1 Seminar om fjernvarmens rolle i Smart Energy indhold: Baggrund for 4DH Hvad er 4DH? 4DH WP (Work
Læs mereDet Fremtidige Energisystem
Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereRESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020
RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereLagring af vedvarende energi
Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereFremtidens smarte energisystemer
Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mere- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereSamspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir
Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs mereVision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025
Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs merePerspektivscenarier i VPH3
Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mere