Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
|
|
- Mathilde Hedegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte allokeringsmodel. Energinet.dk opererer med flere forskellige beregningsmetoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Tre af disse metoder er: Varmevirkningsgradsmetoden ved anvendelse af varmevirkningsgrader på 125 % og 200 % samt Energikvalitetsmetoden. Foruden disse metoder er merbrændselsprincippet samt det, man kan kalde anlægstypemetoden, muligheder, der rent fysisk afspejler brændselsforbruget ved kraftvarme i forhold til separat el- og varmeproduktion. Herudover er der også EuroHeat & Power s egen metode. De forskellige metoder anbefales til forskellige anvendelser såsom beregning og fordeling af tilskud, afgifter, CO 2 -kvoter m.m. og især 125 % metoden er et udtryk for et politisk ønske om høj beskatning snarere end et reelt billede af virkeligheden. For at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af et merforbrug af hhv. varme eller el er det nødvendigt at simulere det Nordeuropæiske el-system med og uden de nævnte marginale forbrug af el og varme. Disse simuleringer kan simplificeres til forskellige enkle modeller alt afhængig af el-markedet. Det vil eksempelvis være hovedreglen, at der vil være kulfyrede kondensationsværker i drift i Nordeuropa i mange år frem i tiden. Mere effektiv kraftvarme vil derfor reducere kondensproduktionen og dermed kølevandsudslippet fra disse værket, hvilket er baggrunden for kraftvarmeeffektiviteten. Tilsvarende vil simuleringer af ekstra elvarme vise, at denne stort set produceres på kulfyrede kondensværker. Anderledes forholder det sig med elkedler og varmepumper, som kun er i drift når elprisen er meget lav. Disse vil for en stor del være baseret på vindkraft, som ellers ville gå til spilde. Derfor fokuseres i det følgende på merbrændselsprincippet, varmevirknings-gradsmetoden med 200 % samt energikvalitetsmetoden. I det følgende er de valgte metoder sammenlignet. Sammenligningerne af de forskellige metoder laves på baggrund af et fiktivt kraftvarmeværk med en el-produktion på 35 TJ (9,72 GWh), en varmeproduktion på og et brændselsforbrug på 100 TJ Substitutionsprincippet Dette princip går ud på, at alt el, der produceres på et kraftvarmeværk, substituerer marginal el, og alt el der bruges, er marginal el. Marginal el i Danmark er el fra kondenskulkraft værker, og ligger jf. Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet i 2010 på over 800 kg CO2 pr MWh el og er fremskrevet til ca. 780 kg CO2 pr MWh el i Det er disse tal, der skal regnes med, når der laves projektforslag. Der er en høj CO2 udledning fra marginal el, til sammenligning lå gennemsnits el i 2009 på ca. 445 kg CO2 pr. MWh el. Denne metode betyder, at et kraftvarmeværks el-produktion kan fortrænge store mængder CO2. Til eksempel producerer Silkeborg Kraftvarmeværk MWh el, som ved substitutionsprincippet fortrænger ton CO2 (800 kg * MWh). Det naturgas, som Silkeborg Kraftvarmeværk bruger, udleder kun ca ton CO2. Dermed medfører elproduktionen på kraftvarmeværket en CO2 reduktion på ca ton CO2 ( ). Dette skal sættes i forhold til, at den samlede CO2 udledning fra alt varme i silkeborg
2 Kommune, som geografisk område, er ton CO2. Hvis denne metode bruges, så er varmeforsyningen i Silkeborg Kommune mere end CO2 neutral i dag Varmevirkningsgradsmetoden med 200 % Varmevirkningsgradsmetoden antager, at varmen er produceret med en given varmevirkningsgrad på kraftvarmeværket. Metoden med en varmevirkningsgrad på 200 % er den metode, som Energistyrelsen har anvendt siden 1976 til de helt overordnede analyser og i energistatistikken. Desuden blev den brugt ved Energinet.dk s Miljødeklarationen 2005 og de foregående år. Anvendelse af en varmevirkningsgrad på 200 % er efter anbefaling fra Energi-styrelsen den metode, der fremover benyttes til CO 2 -beregninger, bl.a. i KL s CO 2 -beregner Det betyder, at miljømæssige konsekvenser beregnes efter samme metode, som en god tilnærmelse til de faktiske forhold, som kan beregnes ved at simulere el-systemet. Det betyder ligeledes, at miljøbelastningen ved et ekstra elforbrug, eksempelvis til individuelle elvarmepumper med en COP på 3 undervurderes, mens miljøbelastningen fra kraftvarme fra et stort kraftvarmeværk med en CV-værdi med 0,15 (svarende til en COP på 1/0,15 = 6) overvurderes en smule. I Tabel 3.4 er vist fordelingsmetoden med en varmevirkningsgrad på 200 % i det fiktive kraftvarmeværk. Årlig elproduktion: Årlig varmeproduktion: Årligt brændselsforbrug: Kraftvarmeanlæg 35 TJ 100 TJ Varme /200 % = 25 TJ 200 % Elektricitet 35 TJ 100 TJ - 25 TJ = 75 TJ 47 % Tabel 3.4 Varmevirkningsgradmetoden ved 200 % Varmevirkningsgradsmetoden med 125 % Anvendelse af 125 %-metoden er alene politisk bestemt og begrundes bl.a. med, at CO 2 -kvoterne fordeles på samme måde. 125 %-metoden adskiller sig alene fra 200 %-metoden på størrelsen af varmevirkningsgraden. Denne metodeændring betyder, at miljøpåvirkningerne fra kraftvarmeværkernes produktion af varme ligger på et højere niveau ved at bruge 125 %- metoden. Varmevirkningsgradsmetoden lægger en væsentlig del af emissioner m.m. ved samproduktion over på el. Ligeledes er det karakteristisk for varmevirkningsgradsmodellen, at alle tab ved samproduktion lægges på elektriciteten. Årlig elproduktion: Årlig varmeproduktion: Årligt brændselsforbrug: Kraftvarmeanlæg 35 TJ 100 TJ Varme /125 % = 40 TJ 125 % Elektricitet 35 TJ 100 TJ - 25 TJ = 60 TJ 58 % Tabel 3.5 Varmevirkningsgradmetoden ved 125 %
3 1.1.4 Merbrændselsprincippet For at præsentere merbrændselsprincippet opstilles et tænkt eksempel. Dette gøres for at påvise den øgede mængde brændsel ved omlægning af produktionen fra elværk til kraftvarmeværk heraf navnet merbrændselsprincippet. I eksemplet regnes på et varmeforbrug på produceret på et fjernvarmeværk samt et elforbrug på 35 TJ, der produceres på et elværk. Brændselsforbrug Energibehov Virkningsgrad Separat produktion Kombineret produktion Varme 90 % 55,6 TJ Elektricitet 35 TJ 40 % 87,5 TJ Kraftvarme 85 % 58,8 TJ Kraftvarme 35 TJ 85 % 41,2 TJ 143,1 TJ Brændselsbesparelse: 43,1 TJ ~ 30 % Merbrændselsforbrug på ombygget elværk: 12,5 TJ Tabel 3.1 Ændringer i brændselsforbruget Som det ses i Tabel 3.1 spares der 43,1 TJ ved samproduktion af el og varme, og det svarer til ca. 30 % besparelse. Den reelle besparelse afhænger dog af den marginale el-produktion i elsystemet. Med et brændselsforbrug på 100 TJ fås i kraftvarmeproduktion varme og 35 TJ el. Derved spares 35/0,4 = 87,5 TJ el på et kondensationsværk i Nordeuropa. Nettoresultatet er således, at et forbrug på varme har kostet ,5= 12,5 TJ brændsel. Det svarer til en marginalvirkningsgrad på 50/12,5= 400 %. Alternativt ville et forbrug af elvarme have kostet 50/0,4= 125 TJ brændsel. Hvis kraftvarmeværket er et udtagsværk med en CV værdi 1 på 0,1 fås direkte, at varme koster et tab på 0,1*50=5 TJ el, svarende til 12,5 TJ brændsel. Det bemærkes, at forudsætningen for denne beregning er, at der er fossilt fyrede kondensationskraftværker på marginalen i det Nordeuropæiske el-system. I perioder hvor dette ikke er tilfældet, for eksempel hvor der er overskud af vindkraft, gælder betragtningen kun for udnyttelse af varme fra de værker, der er i drift som rullende reserve og på den last, der er nødvendig af el-mæssige grunde. Metoden kan desuden benyttes til de privatretlige aftaler mellem producent og aftager, som baseres på parametre på selve værket (og ikke på forholdene i el-systemet). Merbrændselsprincippet kan tildele hele kraftvarmefordelen til varmen, som derfor får et brændselsforbrug på 12,5 TJ, som er differencen på brændselsforbruget på elværket og kraftvarmeværket. Ved at varmen tildeles hele fordelen opnår varme-siden hele brændselsbesparelsen, som er differencen mellem merbrændsels-forbruget og brændselsbehovet 1 CV-værdi er udtryk for forholdet mellem bruttoelproduktion og bruttovarmeproduktion.
4 til separat varmeproduktion. Virkningsgraderne ved brug af merbrændselsprincippet kan beregnes og er anført i Tabel 3.2. Varme 12,5 TJ 400 % Elektricitet 35 TJ 87,5 TJ 40 % Tabel 3.2 Virkningsgrader efter merbrændselsprincippet Den halve kraftvarmefordel I kraftvarmeaftalerne har man valgt at lade varmeforbrugerne betale mere end de faktiske omkostninger, typisk efter 12 år. Derved får el-siden en godtgørelse for at have lokaliseret værket, så varmen kunne udnyttes. Her har man valgt at udtrykke denne betaling som værdien af halvdelen af det sparede brændsel til produktion af varme set i forhold til produktion på en kedel. Det betyder, at varmen skal belastes med 12,5 TJ + ½ x (58,8-12,5) = 35,7 TJ. Det medfører en fordeling som vist i Tabel 3.3. Varme 35,7 TJ 140 % Elektricitet 35 TJ 64,3 TJ 54 % Tabel 3.3: Virkningsgrader efter en deling af kraftvarmefordelen Som det ses, er det samlede energiforbrug det samme som ved kombineret produktion i Tabel 3.3. De forskellige anvendelser af merbrændselsprincippet ændrer dog ved den tildelte mængde brændsel og derfor også virkningsgraderne. Det giver dog ingen mening at benytte denne fordeling i en miljømæssig vurdering Energikvalitetsmetoden Ved at anvende energikvalitetsmetoden tillægges elektriciteten en større energi-kvalitet (exergi) end varmen. Fordelen ved samproduktionen tillægges med denne metode varmen, som betragtes som et biprodukt. Det er denne metode, som er den helt korrekte tilnærmelse til simuleringen af elsystemet, når kraftvarmeværket er et stort udtagsværk, som er konkurrence-dygtigt i el-systemet, selv uden kraftvarmeproduktion. Det vil sige, at det ville være i drift med høj belastning selv uden varmeproduktion. På et sådant værk vil akkumulatoren endvidere medføre, at varmen kan udtages på de mest gunstige tidspunkter. Med energikvalitetsmetoden beregnes hvor meget el, der kunne være produceret, hvis varmeproduktionen var undladt. Forholdet mellem el og varme medfører, at det forudsættes at 1 kwh varme = 0,15 kwh elektricitet. Årlig elproduktion: Årlig varmeproduktion: Årligt brændselsforbrug: Kraftvarmeanlæg 35 TJ 100 TJ Varme (50*0,15)/(35+50*0,15)*100 TJ = 17,7 TJ 282 % Elektricitet 35 TJ (35/(35+50*0,15))*100 TJ = 82,3 TJ 43 % Tabel 3.6: Energikvalitetsmetoden
5 Ud fra Tabel 3.6 ses det, at man ved brug af energikvalitetsmetoden og med en cv-værdi på 0,15 får en varmevirkningsgrad på 282 %. Energikvalitetsmetoden kan også benyttes for et mindre effektivt naturgasfyret kraftvarmeværk, hvor el-virkningsgraden er en del mindre end el-virkningsgraden på et naturgasfyret kondensationsværk. Hvis værket kører i markedet, stopper det når elprisen er lav, og virkningsgraden vil formentlig være lidt under 2. Hvis værket ikke kører efter 3-ledstariffen og også producerer el, når der ikke er kondensationsel på marginalen, kan virkningsgraden formentlig nærme sig EuroHeat & Power Anvendelsen af EuroHeat & Power s metode kræver, at der opstilles en primær ressourcefaktor for brændslet, og i dette tilfældet anvendes faktoren 1. Fordelingen af brændslerne mellem el og varme tager udgangspunkt i den allokerede varmevirkningsgrad for værket. Denne findes ved at beregne den primære ressource-faktor for varmeproduktionen. Formlen for denne beregning ses forneden. brændsel PRF + brændsel varme ab værk PRF elsalg 2,5 kraftvarme brændsel kedel brændsel = PRF 100 TJ 1 35 TJ 2,5 = 0,25 Med en primær ressourcefaktor på 0,25 er varmevirkningsgraden på 400 % (1/0,25), og denne virkningsgrad bruges til at finde brændselsforbruget til varmeproduktionen, som er på 12,5 TJ. Dette resulterer i et brændselsforbrug på 87,5 TJ til el-produktionen og dermed en elvirkningsgrad på 40 %. Varme (/400%) = 12,5 TJ 400 % Elektricitet 35 TJ 87,5 TJ 40 % Tabel 3.7: Virkningsgrader beregnet efter EuroHeat & Power s metode Virkningsgraderne beregnet efter EuroHeat & Power s metode er de samme som med merbrændselsprincippet, men disse vil dog forandres efter hvilket type brændsel der anvendes, og dermed vil der regnes med andre primære ressourcefaktorer for brændslet Anlægstypemetode Foruden allokeringsmetoderne bestemt af aktørerne i varmesektoren er det muligt at fordele brændslerne og dermed beregne virkningsgraderne på baggrund af anlægs-typerne. I nedenstående beskrives en metode til bestemmelse af primære ressourcefaktorer for hvert af de enkelte fjernvarmesystemer, idet metoden baseres på anlægs-specifikke parametre. Med denne metode skelnes der først og fremmest mellem forskellige typer værker, der ligger til grund for de forskellige beregninger. De to forskellige typer, der skelnes imellem, er: Modtryksanlæg og udtagsanlæg.
6 Det skal dog gøres opmærksom på, at betegnelserne modtryks- og udtagsanlæg ikke er fuldt dækkende for kraftvarmeværkerne i Danmark. Begge typer værker forudsætter en produktion af damp, der ledes over i en turbine og derved producerer elektricitet. En række af de decentrale kraftvarmeværker er installeret med motor, generator og varmeveksler, og kan derfor ikke helt nøjagtigt betragtes som en af de tidligere nævnte typer af kraftvarmeværker. I tilfælde med motoranlæg vil der dog blive vurderet om værket minder mest om et udtags- eller modtrykværk, og denne beregningsmetode vil blive brugt. Udtagsanlæg Udtagsanlæg er kraftvarmeanlæg, der producerer både el og varme. Damp ledes ud af turbinen og ledes over i kondensatoren til varmeproduktion på samme måde som modtryksanlæg, men da den mængde damp, der ledes ud af turbinen kan varieres, er der ikke et fast forhold mellem el- og varmeproduktionen. Det medfører, at udtagsanlæg er mere fleksible i forhold til modtryksanlæg. Modtryksanlæg For modtryksanlæg er forholdet mellem el- og varmeproduktionen konstant ved forskellige produktionsniveauer og bestemmes af den anlægsspecifikke Cm-værdi 2. Elvirkningsgraden er mindre end ved kondenselværker, da en del af energien bruges til fjernvarmeproduktion, men den totale virkningsgrad er markant højere, da spildvarmen udnyttes. Decentrale kraftvarmeanlæg er normalt modtryksanlæg. For at beregne allokeringerne for et modtryksværk anvendes flere værdier for det fiktive værk end det tidligere har været påkrævet ved de andre allokeringsmetoder. En el-produktion på 35 TJ og en varmeproduktion på resulterer i en cm-værdi på 0,7 (35 TJ/) og en totalvirkningsgrad på 85 % med et brændselsforbrug på 100 TJ. Udover disse tekniske detaljer for kraftvarmeværket antages det, at der anvendes et brændsel med en primær ressourcefaktor på 1. Fordelingen af brændslerne mellem el og varme tager udgangspunkt i den allokerede varmevirkningsgrad for værket. Denne findes ved at beregne den primære ressource-faktor for varmeproduktionen. Formlen for denne beregning ses forneden og forklares nærmere i appendiks Cm 1 + 0,7 PRFM = PRFBR Cm PRFEL PRFM = 1 0,7 2,5 PRFM = 0,25 η 85% T Med en primær ressourcefaktor på 0,25 er varmevirkningsgraden på 400 % (1/0,25), og denne virkningsgrad bruges til at finde brændselsforbruget til varmeproduktionen, som er på 12,5 TJ. Dette resulterer i et brændselsforbrug på 87,5 TJ til el-produktionen og dermed en elvirkningsgrad på 40 %. Varme (/400%) = 12,5 TJ 400 % Elektricitet 35 TJ 87,5 TJ 40 % Tabel 3.8: Virkningsgrader på et modtryksværk Som det fremkommer i Tabel 3.8 er virkningsgraderne de samme som for merbrændselsprincippet og med EuroHeat & Power s metode, men dette ville være anderledes med en anden primær ressourcefaktor for det anvendte brændsel i eksemplet. 2 C m-værdien er en anlægsspecifik værdi for det faste forhold mellem brutto el- og varmeproduktion.
7 1.1.8 Sammenligning af allokeringsmetoder Valget af allokeringsmetode mellem el og varme er en væsentlig usikkerhed ved bestemmelsen af brændselsforbruget og deraf miljøbelastningen ved produktionen af el og varme. For at fremhæve forskellene mellem de forskellige metoder er de samlet i nedenstående Tabel 3.9. Fordeling af brændsel Andel til varme Andel til el Merbrændselsprincippet 12,5 TJ 87,5 TJ Merbrændselsprincippet, halv kraftvarmefordel 35,7 TJ 64,3 TJ 200 % varmevirkningsgrad 25 TJ 75 TJ 125 % varmevirkningsgrad 40 TJ 60 TJ Energikvalitetsmetoden 17,7 TJ 82,3 TJ EuroHeat & Power 12,5 TJ 87,5 TJ Anlægstypemetode 12,5 TJ 87,5 TJ Tabel 3.9: Forskellige allokeringsmetoder fra kraftvarme Som det fremgår af Tabel 3.9 er der forskelle på allokeringerne alt afhængigt af, hvilken metode der anvendes. Andelene for varmen afviger fra 12,5 % til 34 %, hvor den for elektriciteten ligger i intervallet 66-87,5 %, som også ses i Figur Tekniske metoder Økonomiske/skattemæssige metoder Merbrændselsprincippet EuroHeat & Power Anlægstypemetode (modtryksværk) Energikvalitetsmetoden 200 % varmevirkningsgrad Merbrændselsprincippet, halv kraftvarmefordel 125 % varmevirkningsgrad Andel til varme Andel til el Figur 3.4: Allokering af brændsler ved forskellige metoder Andelen af brændsler til varme svinger fra 12,5 % til 40 %, hvilket er en forholdsvis stor forskel. Dette understreger igen vigtigheden af at anvende en realistisk metode til allokeringerne. De første tre metoder i Figur 3.4 har det til fælles, at de enten betragter varmen som et biprodukt eller modregner mængden af produceret el i kraftvarmeproduktionen. Dermed belastes elektriciteten med en stor andel af brændslerne og miljøbelastningerne. I den modsatte side af figuren findes til gengæld metoderne, som enten fordeler fordelen ved samproduktion ligeligt eller ligefrem fastsætter en varmevirkningsgrad for produktionen.
FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereFordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.
NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereEnergistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises.
(CO2-kvoter) Energi E2 A/S af 18. januar 2005 over Energistyrelsen af 21. december 2004 Grundlaget for tildeling af CO2-kvoter til Svanemølleværket (EKN j.nr. 531-10) og H.C. Ørsted Værket (EKN j.nr. 531-)
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs meresolvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,
Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereCO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012
CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune
Læs mereSVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME
Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereScenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020
Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereFjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige
Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereVOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION
Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision
Læs mereMou Kraftvarmeværk A.m.b.A
Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereGodkendelse af projektforslag for forbindelsesledning til fjernvarme Nr. Broby - Odense
Godkendelse af projektforslag for forbindelsesledning til fjernvarme Nr. Broby - Odense Plan og kultur Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen
Læs mereDanmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport
Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI
Læs mereNYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5
TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereBaggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark
Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en
Læs mereSpecialregulering i fjernvarmen
Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereAffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013
AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag
Læs mereRøggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereProjektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme
Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs merePROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER
Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereEnergi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område
Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereVARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER. John Tang, Dansk Fjernvarme
VARMEPUMPER OG UDNYTTELSE AF DEM I FORHOLD TIL ENERGIBESPARELSER John Tang, Dansk Fjernvarme VARMEPUMPER 3.9 Fra 2017 kan der medregnes energibesparelser i forbindelse med etablering af nye el- eller gasdrevne
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereVi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.
1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereEnergi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet
Notat Dato: 25. juli 2011 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet affald I dette notat redegøres der for energiforbrug og miljøbelastning
Læs mereMobilisering af (decentral) kraftvarme
Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig
Læs mereProjektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral
Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Dokument nr P-66272 Revision nr 0 Udgivelsesdato
Læs mereEltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer
Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereProjektforslag Metso m.fl.
Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereRØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
Læs mereFjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1
Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereE.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk
Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereKLIMAPLAN GULD- BORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereRetningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Læs merefile://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...
Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereVision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025
Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme
Læs mereKapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen
Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012
ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereNotat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereCO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereGrønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009
Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereFrederikshavn EnergiBy version 3
HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010
CO 2 -opgørelse 2008 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 CO 2-opgørelse 2008... 4 2.1 CO 2-udledning... 4 2.2 Elforbrug... 6 2.3 Varmeforbrug... 7 2.4 Transport... 8 3 Datagrundlag
Læs mereGLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.
GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag
Læs mereEKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
Læs mere