Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme"

Transkript

1 RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte allokeringsmodel. Energinet.dk opererer med flere forskellige beregningsmetoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme. Tre af disse metoder er: Varmevirkningsgradsmetoden ved anvendelse af varmevirkningsgrader på 125 % og 200 % samt Energikvalitetsmetoden. Foruden disse metoder er merbrændselsprincippet samt det, man kan kalde anlægstypemetoden, muligheder, der rent fysisk afspejler brændselsforbruget ved kraftvarme i forhold til separat el- og varmeproduktion. Herudover er der også EuroHeat & Power s egen metode. De forskellige metoder anbefales til forskellige anvendelser såsom beregning og fordeling af tilskud, afgifter, CO 2 -kvoter m.m. og især 125 % metoden er et udtryk for et politisk ønske om høj beskatning snarere end et reelt billede af virkeligheden. For at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af et merforbrug af hhv. varme eller el er det nødvendigt at simulere det Nordeuropæiske el-system med og uden de nævnte marginale forbrug af el og varme. Disse simuleringer kan simplificeres til forskellige enkle modeller alt afhængig af el-markedet. Det vil eksempelvis være hovedreglen, at der vil være kulfyrede kondensationsværker i drift i Nordeuropa i mange år frem i tiden. Mere effektiv kraftvarme vil derfor reducere kondensproduktionen og dermed kølevandsudslippet fra disse værket, hvilket er baggrunden for kraftvarmeeffektiviteten. Tilsvarende vil simuleringer af ekstra elvarme vise, at denne stort set produceres på kulfyrede kondensværker. Anderledes forholder det sig med elkedler og varmepumper, som kun er i drift når elprisen er meget lav. Disse vil for en stor del være baseret på vindkraft, som ellers ville gå til spilde. Derfor fokuseres i det følgende på merbrændselsprincippet, varmevirknings-gradsmetoden med 200 % samt energikvalitetsmetoden. I det følgende er de valgte metoder sammenlignet. Sammenligningerne af de forskellige metoder laves på baggrund af et fiktivt kraftvarmeværk med en el-produktion på 35 TJ (9,72 GWh), en varmeproduktion på og et brændselsforbrug på 100 TJ Substitutionsprincippet Dette princip går ud på, at alt el, der produceres på et kraftvarmeværk, substituerer marginal el, og alt el der bruges, er marginal el. Marginal el i Danmark er el fra kondenskulkraft værker, og ligger jf. Energistyrelsens Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet i 2010 på over 800 kg CO2 pr MWh el og er fremskrevet til ca. 780 kg CO2 pr MWh el i Det er disse tal, der skal regnes med, når der laves projektforslag. Der er en høj CO2 udledning fra marginal el, til sammenligning lå gennemsnits el i 2009 på ca. 445 kg CO2 pr. MWh el. Denne metode betyder, at et kraftvarmeværks el-produktion kan fortrænge store mængder CO2. Til eksempel producerer Silkeborg Kraftvarmeværk MWh el, som ved substitutionsprincippet fortrænger ton CO2 (800 kg * MWh). Det naturgas, som Silkeborg Kraftvarmeværk bruger, udleder kun ca ton CO2. Dermed medfører elproduktionen på kraftvarmeværket en CO2 reduktion på ca ton CO2 ( ). Dette skal sættes i forhold til, at den samlede CO2 udledning fra alt varme i silkeborg

2 Kommune, som geografisk område, er ton CO2. Hvis denne metode bruges, så er varmeforsyningen i Silkeborg Kommune mere end CO2 neutral i dag Varmevirkningsgradsmetoden med 200 % Varmevirkningsgradsmetoden antager, at varmen er produceret med en given varmevirkningsgrad på kraftvarmeværket. Metoden med en varmevirkningsgrad på 200 % er den metode, som Energistyrelsen har anvendt siden 1976 til de helt overordnede analyser og i energistatistikken. Desuden blev den brugt ved Energinet.dk s Miljødeklarationen 2005 og de foregående år. Anvendelse af en varmevirkningsgrad på 200 % er efter anbefaling fra Energi-styrelsen den metode, der fremover benyttes til CO 2 -beregninger, bl.a. i KL s CO 2 -beregner Det betyder, at miljømæssige konsekvenser beregnes efter samme metode, som en god tilnærmelse til de faktiske forhold, som kan beregnes ved at simulere el-systemet. Det betyder ligeledes, at miljøbelastningen ved et ekstra elforbrug, eksempelvis til individuelle elvarmepumper med en COP på 3 undervurderes, mens miljøbelastningen fra kraftvarme fra et stort kraftvarmeværk med en CV-værdi med 0,15 (svarende til en COP på 1/0,15 = 6) overvurderes en smule. I Tabel 3.4 er vist fordelingsmetoden med en varmevirkningsgrad på 200 % i det fiktive kraftvarmeværk. Årlig elproduktion: Årlig varmeproduktion: Årligt brændselsforbrug: Kraftvarmeanlæg 35 TJ 100 TJ Varme /200 % = 25 TJ 200 % Elektricitet 35 TJ 100 TJ - 25 TJ = 75 TJ 47 % Tabel 3.4 Varmevirkningsgradmetoden ved 200 % Varmevirkningsgradsmetoden med 125 % Anvendelse af 125 %-metoden er alene politisk bestemt og begrundes bl.a. med, at CO 2 -kvoterne fordeles på samme måde. 125 %-metoden adskiller sig alene fra 200 %-metoden på størrelsen af varmevirkningsgraden. Denne metodeændring betyder, at miljøpåvirkningerne fra kraftvarmeværkernes produktion af varme ligger på et højere niveau ved at bruge 125 %- metoden. Varmevirkningsgradsmetoden lægger en væsentlig del af emissioner m.m. ved samproduktion over på el. Ligeledes er det karakteristisk for varmevirkningsgradsmodellen, at alle tab ved samproduktion lægges på elektriciteten. Årlig elproduktion: Årlig varmeproduktion: Årligt brændselsforbrug: Kraftvarmeanlæg 35 TJ 100 TJ Varme /125 % = 40 TJ 125 % Elektricitet 35 TJ 100 TJ - 25 TJ = 60 TJ 58 % Tabel 3.5 Varmevirkningsgradmetoden ved 125 %

3 1.1.4 Merbrændselsprincippet For at præsentere merbrændselsprincippet opstilles et tænkt eksempel. Dette gøres for at påvise den øgede mængde brændsel ved omlægning af produktionen fra elværk til kraftvarmeværk heraf navnet merbrændselsprincippet. I eksemplet regnes på et varmeforbrug på produceret på et fjernvarmeværk samt et elforbrug på 35 TJ, der produceres på et elværk. Brændselsforbrug Energibehov Virkningsgrad Separat produktion Kombineret produktion Varme 90 % 55,6 TJ Elektricitet 35 TJ 40 % 87,5 TJ Kraftvarme 85 % 58,8 TJ Kraftvarme 35 TJ 85 % 41,2 TJ 143,1 TJ Brændselsbesparelse: 43,1 TJ ~ 30 % Merbrændselsforbrug på ombygget elværk: 12,5 TJ Tabel 3.1 Ændringer i brændselsforbruget Som det ses i Tabel 3.1 spares der 43,1 TJ ved samproduktion af el og varme, og det svarer til ca. 30 % besparelse. Den reelle besparelse afhænger dog af den marginale el-produktion i elsystemet. Med et brændselsforbrug på 100 TJ fås i kraftvarmeproduktion varme og 35 TJ el. Derved spares 35/0,4 = 87,5 TJ el på et kondensationsværk i Nordeuropa. Nettoresultatet er således, at et forbrug på varme har kostet ,5= 12,5 TJ brændsel. Det svarer til en marginalvirkningsgrad på 50/12,5= 400 %. Alternativt ville et forbrug af elvarme have kostet 50/0,4= 125 TJ brændsel. Hvis kraftvarmeværket er et udtagsværk med en CV værdi 1 på 0,1 fås direkte, at varme koster et tab på 0,1*50=5 TJ el, svarende til 12,5 TJ brændsel. Det bemærkes, at forudsætningen for denne beregning er, at der er fossilt fyrede kondensationskraftværker på marginalen i det Nordeuropæiske el-system. I perioder hvor dette ikke er tilfældet, for eksempel hvor der er overskud af vindkraft, gælder betragtningen kun for udnyttelse af varme fra de værker, der er i drift som rullende reserve og på den last, der er nødvendig af el-mæssige grunde. Metoden kan desuden benyttes til de privatretlige aftaler mellem producent og aftager, som baseres på parametre på selve værket (og ikke på forholdene i el-systemet). Merbrændselsprincippet kan tildele hele kraftvarmefordelen til varmen, som derfor får et brændselsforbrug på 12,5 TJ, som er differencen på brændselsforbruget på elværket og kraftvarmeværket. Ved at varmen tildeles hele fordelen opnår varme-siden hele brændselsbesparelsen, som er differencen mellem merbrændsels-forbruget og brændselsbehovet 1 CV-værdi er udtryk for forholdet mellem bruttoelproduktion og bruttovarmeproduktion.

4 til separat varmeproduktion. Virkningsgraderne ved brug af merbrændselsprincippet kan beregnes og er anført i Tabel 3.2. Varme 12,5 TJ 400 % Elektricitet 35 TJ 87,5 TJ 40 % Tabel 3.2 Virkningsgrader efter merbrændselsprincippet Den halve kraftvarmefordel I kraftvarmeaftalerne har man valgt at lade varmeforbrugerne betale mere end de faktiske omkostninger, typisk efter 12 år. Derved får el-siden en godtgørelse for at have lokaliseret værket, så varmen kunne udnyttes. Her har man valgt at udtrykke denne betaling som værdien af halvdelen af det sparede brændsel til produktion af varme set i forhold til produktion på en kedel. Det betyder, at varmen skal belastes med 12,5 TJ + ½ x (58,8-12,5) = 35,7 TJ. Det medfører en fordeling som vist i Tabel 3.3. Varme 35,7 TJ 140 % Elektricitet 35 TJ 64,3 TJ 54 % Tabel 3.3: Virkningsgrader efter en deling af kraftvarmefordelen Som det ses, er det samlede energiforbrug det samme som ved kombineret produktion i Tabel 3.3. De forskellige anvendelser af merbrændselsprincippet ændrer dog ved den tildelte mængde brændsel og derfor også virkningsgraderne. Det giver dog ingen mening at benytte denne fordeling i en miljømæssig vurdering Energikvalitetsmetoden Ved at anvende energikvalitetsmetoden tillægges elektriciteten en større energi-kvalitet (exergi) end varmen. Fordelen ved samproduktionen tillægges med denne metode varmen, som betragtes som et biprodukt. Det er denne metode, som er den helt korrekte tilnærmelse til simuleringen af elsystemet, når kraftvarmeværket er et stort udtagsværk, som er konkurrence-dygtigt i el-systemet, selv uden kraftvarmeproduktion. Det vil sige, at det ville være i drift med høj belastning selv uden varmeproduktion. På et sådant værk vil akkumulatoren endvidere medføre, at varmen kan udtages på de mest gunstige tidspunkter. Med energikvalitetsmetoden beregnes hvor meget el, der kunne være produceret, hvis varmeproduktionen var undladt. Forholdet mellem el og varme medfører, at det forudsættes at 1 kwh varme = 0,15 kwh elektricitet. Årlig elproduktion: Årlig varmeproduktion: Årligt brændselsforbrug: Kraftvarmeanlæg 35 TJ 100 TJ Varme (50*0,15)/(35+50*0,15)*100 TJ = 17,7 TJ 282 % Elektricitet 35 TJ (35/(35+50*0,15))*100 TJ = 82,3 TJ 43 % Tabel 3.6: Energikvalitetsmetoden

5 Ud fra Tabel 3.6 ses det, at man ved brug af energikvalitetsmetoden og med en cv-værdi på 0,15 får en varmevirkningsgrad på 282 %. Energikvalitetsmetoden kan også benyttes for et mindre effektivt naturgasfyret kraftvarmeværk, hvor el-virkningsgraden er en del mindre end el-virkningsgraden på et naturgasfyret kondensationsværk. Hvis værket kører i markedet, stopper det når elprisen er lav, og virkningsgraden vil formentlig være lidt under 2. Hvis værket ikke kører efter 3-ledstariffen og også producerer el, når der ikke er kondensationsel på marginalen, kan virkningsgraden formentlig nærme sig EuroHeat & Power Anvendelsen af EuroHeat & Power s metode kræver, at der opstilles en primær ressourcefaktor for brændslet, og i dette tilfældet anvendes faktoren 1. Fordelingen af brændslerne mellem el og varme tager udgangspunkt i den allokerede varmevirkningsgrad for værket. Denne findes ved at beregne den primære ressource-faktor for varmeproduktionen. Formlen for denne beregning ses forneden. brændsel PRF + brændsel varme ab værk PRF elsalg 2,5 kraftvarme brændsel kedel brændsel = PRF 100 TJ 1 35 TJ 2,5 = 0,25 Med en primær ressourcefaktor på 0,25 er varmevirkningsgraden på 400 % (1/0,25), og denne virkningsgrad bruges til at finde brændselsforbruget til varmeproduktionen, som er på 12,5 TJ. Dette resulterer i et brændselsforbrug på 87,5 TJ til el-produktionen og dermed en elvirkningsgrad på 40 %. Varme (/400%) = 12,5 TJ 400 % Elektricitet 35 TJ 87,5 TJ 40 % Tabel 3.7: Virkningsgrader beregnet efter EuroHeat & Power s metode Virkningsgraderne beregnet efter EuroHeat & Power s metode er de samme som med merbrændselsprincippet, men disse vil dog forandres efter hvilket type brændsel der anvendes, og dermed vil der regnes med andre primære ressourcefaktorer for brændslet Anlægstypemetode Foruden allokeringsmetoderne bestemt af aktørerne i varmesektoren er det muligt at fordele brændslerne og dermed beregne virkningsgraderne på baggrund af anlægs-typerne. I nedenstående beskrives en metode til bestemmelse af primære ressourcefaktorer for hvert af de enkelte fjernvarmesystemer, idet metoden baseres på anlægs-specifikke parametre. Med denne metode skelnes der først og fremmest mellem forskellige typer værker, der ligger til grund for de forskellige beregninger. De to forskellige typer, der skelnes imellem, er: Modtryksanlæg og udtagsanlæg.

6 Det skal dog gøres opmærksom på, at betegnelserne modtryks- og udtagsanlæg ikke er fuldt dækkende for kraftvarmeværkerne i Danmark. Begge typer værker forudsætter en produktion af damp, der ledes over i en turbine og derved producerer elektricitet. En række af de decentrale kraftvarmeværker er installeret med motor, generator og varmeveksler, og kan derfor ikke helt nøjagtigt betragtes som en af de tidligere nævnte typer af kraftvarmeværker. I tilfælde med motoranlæg vil der dog blive vurderet om værket minder mest om et udtags- eller modtrykværk, og denne beregningsmetode vil blive brugt. Udtagsanlæg Udtagsanlæg er kraftvarmeanlæg, der producerer både el og varme. Damp ledes ud af turbinen og ledes over i kondensatoren til varmeproduktion på samme måde som modtryksanlæg, men da den mængde damp, der ledes ud af turbinen kan varieres, er der ikke et fast forhold mellem el- og varmeproduktionen. Det medfører, at udtagsanlæg er mere fleksible i forhold til modtryksanlæg. Modtryksanlæg For modtryksanlæg er forholdet mellem el- og varmeproduktionen konstant ved forskellige produktionsniveauer og bestemmes af den anlægsspecifikke Cm-værdi 2. Elvirkningsgraden er mindre end ved kondenselværker, da en del af energien bruges til fjernvarmeproduktion, men den totale virkningsgrad er markant højere, da spildvarmen udnyttes. Decentrale kraftvarmeanlæg er normalt modtryksanlæg. For at beregne allokeringerne for et modtryksværk anvendes flere værdier for det fiktive værk end det tidligere har været påkrævet ved de andre allokeringsmetoder. En el-produktion på 35 TJ og en varmeproduktion på resulterer i en cm-værdi på 0,7 (35 TJ/) og en totalvirkningsgrad på 85 % med et brændselsforbrug på 100 TJ. Udover disse tekniske detaljer for kraftvarmeværket antages det, at der anvendes et brændsel med en primær ressourcefaktor på 1. Fordelingen af brændslerne mellem el og varme tager udgangspunkt i den allokerede varmevirkningsgrad for værket. Denne findes ved at beregne den primære ressource-faktor for varmeproduktionen. Formlen for denne beregning ses forneden og forklares nærmere i appendiks Cm 1 + 0,7 PRFM = PRFBR Cm PRFEL PRFM = 1 0,7 2,5 PRFM = 0,25 η 85% T Med en primær ressourcefaktor på 0,25 er varmevirkningsgraden på 400 % (1/0,25), og denne virkningsgrad bruges til at finde brændselsforbruget til varmeproduktionen, som er på 12,5 TJ. Dette resulterer i et brændselsforbrug på 87,5 TJ til el-produktionen og dermed en elvirkningsgrad på 40 %. Varme (/400%) = 12,5 TJ 400 % Elektricitet 35 TJ 87,5 TJ 40 % Tabel 3.8: Virkningsgrader på et modtryksværk Som det fremkommer i Tabel 3.8 er virkningsgraderne de samme som for merbrændselsprincippet og med EuroHeat & Power s metode, men dette ville være anderledes med en anden primær ressourcefaktor for det anvendte brændsel i eksemplet. 2 C m-værdien er en anlægsspecifik værdi for det faste forhold mellem brutto el- og varmeproduktion.

7 1.1.8 Sammenligning af allokeringsmetoder Valget af allokeringsmetode mellem el og varme er en væsentlig usikkerhed ved bestemmelsen af brændselsforbruget og deraf miljøbelastningen ved produktionen af el og varme. For at fremhæve forskellene mellem de forskellige metoder er de samlet i nedenstående Tabel 3.9. Fordeling af brændsel Andel til varme Andel til el Merbrændselsprincippet 12,5 TJ 87,5 TJ Merbrændselsprincippet, halv kraftvarmefordel 35,7 TJ 64,3 TJ 200 % varmevirkningsgrad 25 TJ 75 TJ 125 % varmevirkningsgrad 40 TJ 60 TJ Energikvalitetsmetoden 17,7 TJ 82,3 TJ EuroHeat & Power 12,5 TJ 87,5 TJ Anlægstypemetode 12,5 TJ 87,5 TJ Tabel 3.9: Forskellige allokeringsmetoder fra kraftvarme Som det fremgår af Tabel 3.9 er der forskelle på allokeringerne alt afhængigt af, hvilken metode der anvendes. Andelene for varmen afviger fra 12,5 % til 34 %, hvor den for elektriciteten ligger i intervallet 66-87,5 %, som også ses i Figur Tekniske metoder Økonomiske/skattemæssige metoder Merbrændselsprincippet EuroHeat & Power Anlægstypemetode (modtryksværk) Energikvalitetsmetoden 200 % varmevirkningsgrad Merbrændselsprincippet, halv kraftvarmefordel 125 % varmevirkningsgrad Andel til varme Andel til el Figur 3.4: Allokering af brændsler ved forskellige metoder Andelen af brændsler til varme svinger fra 12,5 % til 40 %, hvilket er en forholdsvis stor forskel. Dette understreger igen vigtigheden af at anvende en realistisk metode til allokeringerne. De første tre metoder i Figur 3.4 har det til fælles, at de enten betragter varmen som et biprodukt eller modregner mængden af produceret el i kraftvarmeproduktionen. Dermed belastes elektriciteten med en stor andel af brændslerne og miljøbelastningerne. I den modsatte side af figuren findes til gengæld metoderne, som enten fordeler fordelen ved samproduktion ligeligt eller ligefrem fastsætter en varmevirkningsgrad for produktionen.

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave. NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Energistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises.

Energistyrelsens afgørelser af 21.december 2004 ophæves og hjemvises. (CO2-kvoter) Energi E2 A/S af 18. januar 2005 over Energistyrelsen af 21. december 2004 Grundlaget for tildeling af CO2-kvoter til Svanemølleværket (EKN j.nr. 531-10) og H.C. Ørsted Værket (EKN j.nr. 531-)

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Godkendelse af projektforslag for forbindelsesledning til fjernvarme Nr. Broby - Odense

Godkendelse af projektforslag for forbindelsesledning til fjernvarme Nr. Broby - Odense Godkendelse af projektforslag for forbindelsesledning til fjernvarme Nr. Broby - Odense Plan og kultur Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 530 530 Fax 72 530 531 fmk@faaborgmidtfyn.dk www.faaborgmidtfyn.dk

Læs mere

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport

Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved. Bilagsrapport Danmarks udledning af CO2 - indsatsen i perioden 1990-2001 og omkostningerne herved Bilagsrapport Redegørelse fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2005 Indhold INTRODUKTION 5 BILAG 1 BESKRIVELSE AF TILTAG, ENERGI

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION

VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION Til Vojens Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Januar 2011 VOJENS FJERNVARME PROJEKTFORSLAG: 10 MW ELKEDEL TIL FJERN- VARMEPRODUKTION VOJENS FJERNVARME 10 MW ELKEDEL TIL FJERNVARMEPRODUKTION Revision

Læs mere

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020

Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Scenarier for Danmarks el- og fjernvarmesystem 2020 Analyse nr. 3 28. september 2012 Resume Analysen kaster lys over konsekvenserne for Danmarks el- og fjernvarmesystemer af udviklingen i det nordeuropæiske

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan,

solvarmebaseret fjernvarme: konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, Side Solvarmebaseret fjernvarme: Konsekvenser for varmepris og drift Grøn Energi har analyseret solvarmebaseret fjernvarmes indflydelse på varmepriser på landsplan, samt tekniskøkonomiske konsekvenser

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5

NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Grundlag for beregningerne 2. 3 LCA metode 5 TRAFIK- OG BYGGESTYRELSEN NYE EMISSIONSFAKTORER FOR EL OG FJERNVARME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KORTFATTET BAGGRUNDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark

Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark Til Energinet.dk Markedets aktører Baggrundsnotat omhandlende metode for Energinet.dk's forventninger til kraftværksudviklingen i Danmark 1. Indledning Dette notat redegør for den bagvedliggende analyse

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter Nettoafregning for decentral kraftvarme: Fortolkning af love, bekendtgørelser og forskrifter FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina Detlefsen

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Retningslinjer for miljødeklarationen for el

Retningslinjer for miljødeklarationen for el Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro

Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral

Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Projektforslag for etablering af en ny halmfyret fjernvarmecentral April 2010 Dokument nr P-66272 Revision nr 0 Udgivelsesdato

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-201 14

eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Energieffektivitet produktion 2010 TJ Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Specialregulering i fjernvarmen

Specialregulering i fjernvarmen Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6...

file://d:\migrationserver\work\20120515t145008.479\20120515t145008.698\6f73682c-099e-4e6... Page 1 of 1 From: Kristian E. Beyer Sent: 10-05-2012 09:16:15 To: Birgit Madsen; Niels Kaalund Jensen CC: Egon Erlandsen; Mie Arildsen Subject: Opdateret projektbeskrivelse Fjernkøling Follow Up Flag:

Læs mere

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet

Store eldrevne varmepumper. ny teknologi, nye afgifter, nye tider. Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet Store eldrevne varmepumper ny teknologi, nye afgifter, nye tider Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet 17. APRIL 2013 50% 45% Decentral kraftvarme giver efter for vind Samlet decentral produktion 46%

Læs mere

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark?

Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? 1 Er kraftvarmen under afvikling i Danmark? Fjernvarme og kraftvarme har gennem næsten 100 år haft en støt voksende rolle til rumopvarmning i Danmark, men nu ser det ud til, at udviklingen er vendt. Den

Læs mere

3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL

3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL Til Gjerlev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato 25. Februar 2014 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL 3.528 M2 SOLVARME OG 1,5 MW NY HALMKEDEL Revision 2 Dato 2014-02-25 Udarbejdet af TIHL/JT/NBL

Læs mere

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator

BIOENERGI kort fortalt. Minikraftvarmeanlæg. side 1. Maj 2007. Offentligt elnet. Forbrugssted. Måler. Strøm. Strøm Varme fra motor/ generator Et minikraftvarmeanlæg producerer el og varme. Det fås i mange størrelser, og det koster fra 150.000 kr. og opad. Brændstoffet er dieselolie, naturgas eller planteolie. Maj 2007 I forbindelse med investering

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S. April 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af DONG Energy A/S April 2012 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere