DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL"

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214

2

3 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214

4 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Kvartalsoversigten er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Kvartalsoversigten oversættes til engelsk. Ansvarshavende redaktør: Per Callesen Redaktør: Niels Lynggård Hansen Redaktionen er afsluttet 12. juni 214. Information om publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl ISSN (Online)

5 INDHOLD 7 AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER ARTIKLER 41 IMF S UDLÅN TIL PROGRAMLANDE OG DANMARKS TILSAGN TIL IMF Thomas Pihl Gade, Sune Malthe-Thagaard og Louise Funch Sørensen, Økonomisk Afdeling I de seneste år har IMF givet kriselån til adskillige lande og godkendt kreditter til potentielt sårbare lande via forebyggende faciliteter. Det er særligt europæiske lande, som har modtaget lån fra IMF siden begyndelsen på den globale krise. For at imødekomme efterspørgslen efter lån har IMF tilpasset udlånsfaciliteterne og øget udlånskapaciteten betragteligt gennem en række tiltag. I 21 blev det besluttet at fordoble IMF s permanente resurser, som består af medlemslandenes indskud (kvoter). Flere lande, herunder Danmark, har derudover valgt at give tilsagn om midlertidige lån for at sikre, at IMF har tilstrækkelig kapacitet. Danmark ser en stor styrke i en international organisation som IMF, der arbejder for at fremme den internationale økonomiske og finansielle stabilitet. Danmarks lån til IMF kan betragtes som særdeles sikre, og IMF s medlemslande har historisk set aldrig lidt tab ved at stille kvotemidler eller midlertidige lån til rådighed. 53 ENERGIEFFEKTIVITET OG KONKURRENCEEVNE Erik Haller Pedersen, Peter Beck Nellemann og Jakob Adolfsen, Økonomisk Afdeling Danske virksomheder er blandt verdens mest energieffektive. Høj energieffektivitet styrker den danske konkurrenceevne, hvis energipriserne stiger, da gennemslaget på færdigvarepriserne er mindre herhjemme end hos konkurrenterne. Over de seneste 1 år er olieprisen næsten firedoblet. Det har givet dansk industri en gevinst på lønkonkurrenceevnen på ca. 9 pct. svarende til en lønbesparelse på 27 kr. pr. time. Udlandet er langsomt ved at indhente dansk industris høje energieffektivitet, fordi det er nemmere og billigere at investere i kendt teknologi, end det er at udvikle ny. Det bliver således stadig sværere at bevare et forspring.

6 63 DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Dansk landbrug har været igennem en periode med en prisboble på jord, der på mange måder minder om, hvad vi har set på det danske boligmarked. Det har bragt gældsniveauet meget højt op, og egenkapitalgrundlaget i mange bedrifter er svagt. Næsten al gæld er variabelt forrentet, så en normalisering af renteniveauet vil slå igennem med fuld kraft. Pengeinstitutterne har i kølvandet på denne prisboble haft øgede nedskrivninger og tab på landbruget, og problemerne med at tiltrække yderligere kapital vanskeliggør det løbende generationsskifte i erhvervet. Indtjeningsmæssigt befinder dansk landbrug sig for øjeblikket i en gunstigere position end i mange år bl.a. i kraft af historisk lave finansieringsomkostninger og forholdsvis gode priser på landbrugsprodukter. Alligevel er erhvervet set under ét kun i stand til at præstere en gennemsnitlig egenkapitalforrentning på 2-4 pct. pr. år. Der er stor forskel på de enkelte bedrifters indtjenings- og gældssituation. 71 AKTUELLE TENDENSER I DEN GRØNLANDSKE ØKONOMI Anders Møller Christensen og Carina Moselund Jensen, Økonomisk Afdeling Grønland står over for betydelige økonomiske problemer. Efter en årrække med stærk vækst har den økonomiske aktivitet været for nedadgående i 212 og 213, og der er en del tegn på, at nedgangen fortsætter ind i 214. Aktiviteten ved udvinding og efterforskning af råstoffer er faldet kraftigt, og ligeledes er investeringerne i bygninger og anlæg aftaget. Fiskeri af rejer, der økonomisk set er det vigtigste grønlandske fiskeri, har vigende fangster, og mulighederne for at udvide fiskeri efter de traditionelle arter må anses som begrænsede. Dog kan forsøgsfiskeri efter makrel vise sig at få stor betydning. Som følge af gunstige priser på fisk og skaldyr har økonomien i store dele af fiskerierhvervet været god, og det har bidraget til reduktion af underskuddet på handelsbalancen og små overskud på landskassens DAU-saldo i 212 og årgang, nr. 2

7 AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den internationale økonomi tager gradvist til, om end der er betydelige forskelle på tværs af lande. I euroområdet har væksten været svagt positiv det seneste år. Fremgangen er især trukket af Tyskland, mens udviklingen er mere afdæmpet i andre af de store økonomier i euroområdet. Et opsving er i gang i både USA og Storbritannien. Aktiviteten i den amerikanske økonomi bremsede dog lidt op i begyndelsen af året, bl.a. som følge af en ekstraordinært kold vinter. I vækstøkonomierne er den økonomiske fremgang taget lidt af. Væksten i de avancerede økonomier ventes at tiltage i løbet af 214, drevet af den private indenlandske efterspørgsel, bl.a. som resultat af en meget lempelig pengepolitik. Samtidig aftager hastigheden af den finanspolitiske konsolidering. Både den private og den offentlige gæld er dog fortsat meget høj i mange lande, hvilket dæmper den økonomiske aktivitet. I begyndelsen af juni nedsatte Den Europæiske Centralbank, ECB, de pengepolitiske renter. Samtidig annoncerede ECB en række foranstaltninger, der skal styrke gennemslaget af pengepolitikken ved at understøtte långivningen til husholdningerne og de ikke-finansielle virksomheder. I USA er en normalisering af pengepolitikken i gang. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har siden årsskiftet reduceret de månedlige opkøb af obligationer, som ventes at være afsluttet inden udgangen af året. Aktiviteten i dansk økonomi er vokset det seneste år. Arbejds- og boligmarkederne er i bedring, og husholdningerne har udsigt til stigende realindkomster. Danmarks eksportmarkeder vokser, og tilliden i virksomhederne ligger pænt. Sammen med det betydelige opsparingsoverskud i den private sektor og meget lave renter giver det grundlag for, at opsvinget kan blive selvbærende. Samlet set ventes den private efterspørgsel at øges jævnt de kommende år, mens den offentlige efterspørgsel antages at stige beskedent. Bruttonationalproduktet, BNP, skønnes at vokse med 1,5 pct. i år stigende til 1,8 pct. i 215 og 2, pct. i 216. De danske prisstigninger er lave, men det skyldes i høj grad globale forhold, som er af midlertidig karakter. Selv om lønstigningerne i Danmark er beherskede, er den aktuelt lave inflation således ikke udtryk for et deflationært pres i dansk økonomi. Prisstigningstakten i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, ventes i år at blive,6 pct. stigende til 1,6 pct. i 215 og 1,8 pct. i 216. Ledigheden er faldende og i visse faggrupper på samme niveau som i 26 under overophedningen af dansk økonomi. I nogle områder stiger boligpriserne også kraftigt. Renten er tæt på nul, og boligmarkedet indeholder selvforstærkende mekanismer. Der er derfor behov for skærpet overvågning af udviklingen på arbejdsog boligmarkederne. Konjunktursituationen tilsiger, at den strukturelle saldo på de offentlige finanser i 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214 7

8 bør ligge et stykke over den nedre grænse i henhold til budgetloven. I 215 ventes dansk økonomi at være så langt henne i et opsving, at tilbagerulningen af de finanspolitiske lempelser bør være godt i gang, så der næste år sker en mærkbar forbedring af den planlagte strukturelle saldo. Det gælder især, når der tages hensyn til det lempelige udgangspunkt for finanspolitikken og det meget lave renteniveau. INTERNATIONAL ØKONOMI OG FINANSIELLE MARKEDER KONJUNKTURUDVIKLING OG VÆKSTUDSIGTER Den økonomiske situation i de avancerede økonomier bliver gradvist bedre. Tillidsindikatorer er på vej op både blandt husholdninger og virksomheder, og investeringer og forbrug er begyndt at vokse. Der er imidlertid betydelige forskelle på tværs af lande. I euroområdet voksede økonomien med,2 pct. i 1. kvartal 214, jf. figur 1 (venstre), især trukket af Tyskland og til dels Spanien. Udviklingen i andre af de store europæiske økonomier, herunder Italien og Frankrig, var mere afdæmpet eller negativ. I USA og Storbritannien er et opsving i gang, bl.a. med stigende privat forbrug og faldende ledighed. Den amerikanske aktivitet faldt dog svagt i 1. kvartal 214, bl.a. som følge af en ekstraordinært kold vinter samt et negativt bidrag fra lagerinvesteringerne. Blandt vækstøkonomierne er fremgangen svagt aftagende, jf. figur 1 (højre). Det afspejler delvist en normalisering af konjunktursituationen, bl.a. i Kina. Den indenlandske efterspørgsel er endvidere påvirket af stramninger af finans- og pengepolitikken, og en række lande har været ramt af finansiel uro som følge af bl.a. interne ubalancer. Den svage fremgang i euroområdet er baseret på positiv vækst i både det private forbrug, investeringer og nettoeksporten, og erhvervsog forbrugertillidsindikatorer er løbende blevet forbedret igennem 213, jf. figur 2. Aktiviteten bliver endvidere understøttet af, at det negative bidrag fra finanspolitikken aftager. Fremgangen i forbrug og investeringer drives bl.a. af et lavt renteniveau samt en voksende real disponibel indkomst som følge af, at beskæftigelsen endelig er begyndt at stige, om end fra et lavt niveau. Væksten i euroområdet ventes at tiltage langsomt, jf. tabel 1. Fremgangen drives både af styrket indenlandsk efterspørgsel og af nettoeksporten. Både den private og den offentlige gæld er dog fortsat meget høj i mange lande, hvilket dæmper væksten. Risici knytter sig især til den finansielle sektor, fx hvis den kommende stresstest af europæiske banker afdækker væsentlige problemer. Modsat kan en positiv vurdering af udfaldet af stresstesten medføre en forbedring af tilliden og derigennem stærkere indenlandsk efterspørgsel. BNP-vækst i udvalgte avancerede økonomier (venstre) og vækstøkonomier (højre) Figur 1 Pct., kvt.-kvt. 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5 Pct., kvt.-kvt. 2,5 2, 1,5 1,,5, -,5-1, Euroområdet USA Japan Storbritannien -1, Brasilien Kina Indien Rusland Kilde: OECD. 8 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

9 PMI i udvalgte avancerede økonomier og vækstøkonomierne (venstre) og forbrugertillid (højre) Figur 2 Indeks jan 13 apr 13 jul 13 okt 13 jan 14 apr 14 jul 14 Euroområdet USA Japan Vækstøkonomier Indeks jan 13 apr 13 jul 13 okt 13 jan 14 apr 14 Euroområdet USA Japan Anm.: Figur til venstre: Indekset er Purchasing Managers Index, PMI, for fremstillingssektoren. Figur til højre: Alle indeks er afvigelse fra gennemsnit (januar 2 til april 214). Kilde: Bloomberg og Reuters EcoWin. I USA vendte økonomien tidligere end i euroområdet, og et opsving er i gang. Det drives primært af den indenlandske efterspørgsel, især det private forbrug, som understøttes af lave renter, tiltagende lønstigninger og stigende private formuer. Både erhvervs- og forbrugertillidsindikatorer peger på en pæn vækst i 2. kvartal, jf. figur 2. I løbet af 214 skønnes væksten at tiltage yderligere som følge af stærk fremgang i forbrug og investeringer, ligesom den finanspolitiske konsolidering aftager. Væksten kan dog blive lavere end ventet. Investeringerne kan stige langsommere, hvis renterne stiger mere end ventet, ligesom svag uden Skøn for BNP-vækst i udvalgte økonomier Tabel 1 Ændring ift. november 213 Pct USA 1,9 2,6 3,5 -,3,1 Euroområdet -,4 1,2 1,7,2,1 Tyskland,5 1,9 2,1,2,1 Frankrig,3,9 1,5 -,1 -,1 Italien -1,8,5 1,1 -,1 -,3 Spanien -1,2 1, 1,5,5,5 Storbritannien 1,7 3,2 2,7,8,2 Japan 1,5 1,2 1,2 -,3,2 Brasilien 2,3 1,8 2,2 -,4 -,3 Rusland 1,3,5 1,8-1,8-1,1 Indien 4,5 4,9 5,9,2,2 Kina 7,7 7,4 7,3 -,8 -,2 Anm.: Ændring I forhold til OECD, Economic Outlook, november 213. Kilde: OECD, Economic Outlook, maj 214. DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214 9

10 landsk efterspørgsel fra både euroområdet og vækstøkonomierne vil påvirke eksporten. Den japanske økonomi blev i begyndelsen af 214 stærkt påvirket af en momsforhøjelse fra 5 til 8 pct., der trådte i kraft i april i år. Økonomien voksede således 1,6 pct. i 1. kvartal, drevet af fremrykket privat forbrug. I 2. kvartal ventes forbruget at falde kraftigt, hvilket også afspejles i et stort fald i erhvervs- og forbrugertillidsindikatorerne, jf. figur 2. De negative konsekvenser af momsforhøjelsen forsøges modgået via finanspolitiske lempelser på omkring 1,1 pct. af BNP, som bl.a. inkluderer økonomisk hjælp til husstande med lav indkomst samt lavere virksomhedsskatter. Samlet set ventes de politiske tiltag dog at reducere væksten i 214. Væksten i Kina aftog i begyndelsen af 214, bl.a. som følge af strammere finansieringsvilkår med begrænsninger på boliglån og derved et svagere ejendomsmarked. Den økonomiske fremgang ventes samlet set at blive lidt lavere i både 214 og 215 end i 213. I andre af de store vækstøkonomier ventes væksten at tiltage lidt i løbet af 214, især trukket af øget eksport til de avancerede økonomier. Forbrug og investeringer Det private forbrug i euroområdet faldt lidt i begyndelsen af den globale økonomiske og finansielle krise, men kom sig, inden statsgældskrisen brød ud i 211. I de første år af krisen udviklede det private forbrug sig således bedre, end hvad der normalt ses under finansielle kriser, jf. figur 3. Siden 211 har det private forbrug for euroområdet under ét derimod udviklet sig en del svagere. Det dækker dog over store forskelle på tværs af landene. Fra 28 til 213 er det private forbrug faldet med ca. 27 pct. i Grækenland og ca. 1 pct. for GIIPS-landene som helhed (Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien), mens det er steget med 2-5 pct. i bl.a. Tyskland, Østrig og Frankrig. I USA faldt det private forbrug mere end i euroområdet, da krisen ramte, men efterfølgende har udviklingen i USA omtrent svaret til forløbet under andre finansielle kriser. Nedgangen i det private forbrug i euroområdet siden 211 skyldes især, at de reale disponible indkomster faldt. Det afspejler en Udvikling i det reale private forbrug pr. indbygger under den globale økonomiske krise, et normalt tilbageslag og en finansiel krise Indeks, t = Figur 3 t-6 t-5 t-4 t-3 t-2 t-1 t t+1 t+2 t+3 t+4 t+5 t+6 Euroområdet Normal recession USA Finansiel krise Anm.: t er år. For euroområdet og USA er t = 27. Normal recession er medianen for konjunkturtilbageslag i 17 avancerede økonomier i perioden , ekskl. finansielle kriser. t er lokale maksima for BNP. Finansielle kriser er tilbageslag identificeret som finansielle kriser i de samme lande og over samme periode, jf. Laeven og Valencia (213). Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. kombination af strammere finanspolitik og faldende beskæftigelse og realløn. Husholdningerne har dog i et vist omfang fastholdt forbruget, så virkningerne af faldende indkomst er modgået ved at spare mindre op. Samtidig har husholdningerne reduceret investeringerne kraftigt. Krisen medførte også et markant fald i investeringerne i de avancerede økonomier i årene 28-9, særligt i de faste erhvervsinvesteringer (maskiner, bygninger mv.). Faldet var større end under normale konjunkturtilbageslag, og udviklingen fulgte i højere grad forløbet under andre finansielle kriser, jf. figur 4, hvor virksomhederne både oplever lavere efterspørgsel og markant strammere finansieringsvilkår. I både euroområdet og USA var det især investeringer i servicesektoren, der faldt. Siden 29 og frem til nu har erhvervsinvesteringerne i euroområdet været omtrent uændrede. Det skyldes især afdæmpet efterspørgsel og svage vækstudsigter, men øget usikkerhed og stramme kreditstandarder har givetvis også spillet en rolle. I USA er investeringerne vokset siden 29, understøttet af stigende indenlandsk efterspørgsel, meget lave renter og en hurtig forbedring af de amerikan 1 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

11 Udvikling i reale erhvervsinvesteringer under den globale økonomiske krise, et normalt tilbageslag og en finansiel krise Figur 4 Indeks, t = t-6 t-5 t-4 t-3 t-2 t-1 t t+1 t+2 t+3 t+4 t+5 t+6 Euroområdet Normal recession USA Finansiel krise Anm.: t er år. For euroområdet og USA er t = 27. Normal recession er medianen for konjunkturtilbageslag i 17 avancerede økonomier i perioden , ekskl. finansielle kriser. t er lokale maksima for BNP. Finansielle kriser er tilbageslag identificeret som finansielle kriser i de samme lande og over samme periode, jf. Laeven og Valencia (213). Kilde: OECD, Eurostat og egne beregninger. ske bankers balance, bl.a. i form af tilførsel af ny kapital samt afskrivning af dårlige aktiver. I både euroområdet og USA er investeringernes andel af BNP dog fortsat meget lav i forhold til det historiske gennemsnit over de sidste ca. 2 år. De internationale organisationer forventer en gradvis normalisering af investeringskvoterne i de kommende år. Fremgangen understøttes af lave renter. I euroområdet som helhed ventes kreditstandarderne desuden at blive lempet lidt efter at være blevet strammet siden krisens begyndelse. Der er desuden udsigt til øget efterspørgsel og indtjening. Behovet for at nedbringe gæld i visse lande og sektorer lægger dog en dæmper på væksten. Investeringerne kan overraske positivt, hvis fx erhvervstilliden forbedres, så udskudte investeringsprojekter gennemføres, mens hurtigere rentestigninger end forventet omvendt vil kunne dæmpe investeringsvæksten. Betalingsbalancer De globale ubalancer er blevet kraftigt reduceret siden begyndelsen af finanskrisen, jf. figur 5. Udviklingen i 28-1 var især drevet af kraftigt faldende oliepriser, en svag indenlandsk efterspørgsel i lande med betalingsbalanceunderskud, herunder USA, Spanien og Grækenland, samt en betydelig stigning i formueindkomsten i USA. Det kinesiske betalingsbalanceoverskud blev endvidere reduceret, fordi den kinesiske renminbi gradvist fik lov til at appreciere over for dollar, finanspolitikken blev lempet markant i 28-9, og der var en kraftig kreditvækst, som understøttede den indenlandske efterspørgsel. I perioden er ubalancerne reduceret yderligere. I Japan faldt overskuddet på betalingsbalancen bl.a., fordi energiimporten steg kraftigt som følge af lukningen af en række atomkræftværker siden katastrofen på atomkraftværket Fukushima i marts 211. I USA er underskuddet på betalingsbalancen de sidste par år især reduceret, fordi en øget indenlandsk produktion af skiffergas har reduceret behovet for at importere olie. I euroområdet har især GIIPS-landene forbedret deres betalingsbalancer, mens bl.a. Tyskland har fastholdt et stort overskud, jf. figur 6. Udviklingen i GIIPS-landene har været drevet af både en lav indenlandsk efterspørgsel og en styrket konkurrenceevne som følge af lave lønstigninger og strukturelle reformer. De internationale organisationer venter, at de globale ubalancer vil være omtrent uændrede i I euroområdet ventes overskuddet på betalingsbalancen at stige svagt på trods af tiltagende indenlandsk efterspørgsel. Det skal bl.a. ses i lyset af den forbedrede konkurrenceevne i GIIPS-landene. I USA skønnes energiimporten at fortsætte med at falde, men stigen Betalingsbalance i udvalgte lande Figur 5 Pct. af BNP Kilde: OECD. Euroområdet USA Kina Japan DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

12 Betalingsbalance i udvalgte eurolande Figur 6 Pct. af BNP Tyskland Grækenland Italien Portugal Spanien Irland Kilde: OECD. de indenlandsk efterspørgsel opvejer det, så underskuddet ventes at blive svagt forøget de kommende år. I Kina er der udsigt til, at overskuddet på betalingsbalancen forbliver på det nuværende lave niveau som følge af omtrent samme vækst i indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel. Arbejdsmarkeder og inflation Den økonomiske fremgang i de avancerede økonomier afspejles på arbejdsmarkederne. I USA er arbejdsløsheden faldet siden midten af 21, jf. figur 7. Det skal dog ses i lyset af, at erhvervsfrekvensen er faldet, og at mange beskæftigede kun har deltidsarbejde, men ønsker at arbejde fuld tid. I euroområdet vendte udviklingen i 4. kvartal 213 efter halvandet år med faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Ledighedsniveauet er dog meget højt i nogle lande. I Spanien var over 25 pct. af arbejdsstyrken uden arbejde i begyndelsen af 214, mens arbejdsløsheden i Tyskland var omkring det strukturelle niveau. De store forskelle i arbejdsløsheden på tværs af landene har ført til nettoindvandring til lande med lav arbejdsløshed, mens der er nettoudvandring fra lande med høj arbejdsløshed, jf. tabel 2. Det bidrager til at mindske de negative konsekvenser af den økonomiske lavkonjunktur. De seneste år har der således været nettoindvandring til Tyskland, mens der har været nettoudvandring fra bl.a. Spanien, Irland og Portugal. I årene op til krisen havde Spanien nettoindvandring på over 6. personer i gennemsnit om året. En stor del af tilflytterne var fra Central- og Sydamerika, og der er tegn på, at nogle af disse personer nu flytter tilbage. Italien og Storbritannien har både før og efter krisen haft en høj nettoindvandring. Mere end 5 pct. af tilflytterne kommer fra lande uden for EU. Den høje arbejdsløshed i mange eurolande medfører, at der er et betydeligt nedadgående pres på lønstigningerne. De nominelle lønstigninger i euroområdet i 213 var således meget lave på knap 1,5 pct. Efterhånden som arbejdsløsheden i euroområdet falder, må det forventes, at lønstigningstakterne vil øges til et mere normalt niveau. I Tyskland er ledigheden derimod lavere og tæt på sit strukturelle niveau, men alligevel var lønstigningerne i 213 kun 2,3 pct. De internationale organisationer forventer, at de tyske lønstigninger i gennemsnit bliver omkring 3 pct. i 214. I USA er det mere usikkert, hvordan lønudviklingen bliver de kommende år. Det skyldes bl.a. usikkerhed om størrelsen af den ledige kapacitet på arbejdsmarkedet. På den ene side er arbejdsløsheden faldet til 6,3 pct., hvilket er tæt på Congressional Budget Offices estimerede strukturelle arbejdsløshed. Ledighedsgabet er således tæt på nul, hvilket taler for, at lønstigningstakten vil stige. På den anden side har mange beskæftigede kun deltidsarbejde, men ønsker at arbejde fuld tid. Derudover faldt erhvervsfrekvensen kraftigt i 27-1 i takt med, at ledigheden steg, men den er efterfølgende Arbejdsløshed i udvalgte lande Figur 7 Pct. af arbejdsstyrken Tyskland Frankrig Italien EU USA Spanien (højre akse) Kilde: Reuters EcoWin. 12 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

13 Nettoimmigration og arbejdsløshed i udvalgte EU-lande Tabel 2 Nettoimmigration (1. personer), gns Nettoimmigration (pct. af befolkning), gns Nettoimmigration (1. personer), gns Nettoimmigration (pct. af befolkning), gns Ledighed, pct. (213) 1 Italien 323,6 39,5 1,3 Tyskland 98,1 248,3 5, Storbritannien 157,3 215,3 5,4 Sverige 36,4 49,5 5,7 Frankrig 93,1 39,1 8,8 Finland 8,2 16,3 6,5 Danmark 1,2 11,2 5,9 Tjekkiet 35,3-18 -,2 6,1 Portugal 44,4-19 -,2 14,8 Irland 59 1,4-32 -,7 11,6 Spanien 628 1,5-74 -,2 23,8 Polen -18, -77 -,2 8,8 EU ,1 9,4 Anm.: Immigration defineres af Eurostat ved, at en person flytter til et andet land og forventer at være bosiddende der i mindst 12 måneder. Kilde: Eurostat. 1. Pct. af årige. forblevet på et lavt niveau på trods af faldende ledighed. Den lave erhvervsfrekvens kan kun delvist forklares af strukturelle faktorer. På den baggrund vurderer Federal Reserve, at der er mere ledig kapacitet på arbejdsmarkedet, end arbejdsløsheden alene tilsiger. Det reducerer lønpresset. Lønstigningstakten var omkring 2,5 pct. i begyndelsen af 214 mod omkring 1,5 pct. i slutningen af 212. I euroområdet aftog den årlige stigning i forbrugerprisindekset (HICP) fra,7 pct. i april til,5 pct. i maj, mens kerneinflationen (prisudviklingen renset for energi og fødevarer mv.) faldt fra 1, til,7 pct., jf. figur 8 (venstre). Siden slutningen af 213 har forbrugerprisstigningerne ligget under 1 pct. år til år og med en svagt aftagende tendens. Det er under ECB s målsætning og skal bl.a. ses i lyset af det begrænsede kapacitetspres og lave lønstigninger i euroområdet samt en periode med faldende energipriser. Derudover har en styrkelse af euroen generelt bidraget til at reducere importpriserne. ECB s formand udtalte i begyndelsen af marts, at eurostyrkelsen siden 212 og frem til da på ca. 1 pct. isoleret set havde trukket forbrugerprisstigningen ned med ca.,4 procentpoint. Inflationen er især lav i de sydeuropæiske lande. I Grækenland og Portugal er priserne endda faldet. Prisstigningstakten i USA målt ved deflatoren for det private forbrug (Federal Reserves foretrukne mål for prisudviklingen) lå i 213 og i begyndelsen af 214 omkring 1 pct., jf. figur 8 (højre), bl.a. som følge af lave prisstigninger på fødevarer og energi. Derudover var de årlige prisstigninger frem til april holdt nede af midlertidige prisfald i marts og april sidste år. Bortfaldet af disse effekter bidrog til, at inflationen i april steg til 1,6 pct. fra 1,2 pct. i marts. Både ECB og Federal Reserve skønner, at prisstigningstakten kun vil stige langsomt fremadrettet. ECB forventer i sit seneste skøn fra juni 214, at inflationen forbliver lav i 214 og når 1,5 pct. i slutningen af 216. Den langsomme tilpasning er baseret på en forventning om et svagt underliggende prispres givet den store arbejdsløshed, som kun langsomt reduceres over de kommende år. Endvidere forventes DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

14 Prisudvikling i euroområdet og USA Figur 8 Pct., år-år 5 Euroområdet Pct., år-år 5 USA Samlet Kerne Samlet Kerne Anm.: Prisudviklingen i euroområdet er HICP, mens den i USA er baseret på Federal Reserves foretrukne mål for prisudviklingen, PCE. Kilde: Reuters EcoWin. hverken valutakursen eller energipriserne at bidrage til prisstigninger. FINANSIELLE FORHOLD ECB annoncerede 5. juni en nedsættelse af de pengepolitiske renter med henvisning til den seneste tids indikationer på yderligere aftagende inflationært pres i euroområdet, en økonomisk vækst i 1. kvartal, der var svagere end ventet, og en svag udlånsudvikling til ikke-finansielle selskaber og husholdninger. Med virkning fra 11. juni blev renten på de primære markedsoperationer og indlånsfaciliteten nedsat med,1 procentpoint til henholdsvis,15 og -,1 pct., og renten på den marginale udlånsfacilitet blev nedsat med,35 procentpoint til,4 pct. Det er første gang, at en af ECB s renter er negativ. Ud over rentenedsættelsen annoncerede ECB en række foranstaltninger, der skal styrke den pengepolitiske transmissionsmekanisme ved at understøtte långivningen til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder. ECB vil fra september 214 til og med juni 216 kvartalsvist tilbyde lange lån med fast rente til de pengepolitiske modparter i form af målrettede langfristede markedsoperationer, TLTRO er. Alle TLTRO er udløber i september 218 og har dermed en løbetid op til 4 år. Renten på markedsoperationerne fastsættes til renten ved de primære markedsoperationer på optagelsestidspunktet plus et fast tillæg på,1 procentpoint. Det beløb, hver modpart kan låne i operationerne, bestemmes ud fra omfanget af deres udlån til ikke-finansielle selskaber og husholdninger, ekskl. udlån til boligkøb, i euroområdet. ECB vurderer, at omfanget af likviditetstildelingen ved de to første auktioner potentielt kan udgøre omkring 4 mia. euro tilsammen. For yderligere at understøtte likviditeten blandt euroområdets banker vil ECB indstille den ugentlige finjusterede operation, der steriliserer den likviditet, som blev tilført under Securities Markets Programme, SMP, i perioden maj 21 til september 212. Derudover blev minimumsperioden for fuld tildeling til fast rente ved de ugentlige primære markedsoperationer og 3-måneders langfristede operationer forlænget med halvandet år til december 216, og denne praksis vil fortsat gælde så længe, det er nødvendigt. ECB meddelte også, at forberedelserne i tilknytning til centralbankens direkte opkøb af asset-backed securities vil blive intensiveret. ECB s rentenedsættelse var i store træk i tråd med markedsforventningerne. Efter annonceringen af rentenedsættelsen blev euroen svækket over for dollaren, og renterne på eurolandenes 1-årige statsobligationer og pengemarkedsrenterne faldt. Federal Reserve justerede sin forward guidance i forbindelse med mødet i marts i Federal Open Market Committee, FOMC. Det skyldes, at ledigheden i USA på det tidspunkt var tæt på 6,5 pct., som var tærskelværdien 14 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

15 Lave renter og risikoen for aktivbobler Boks 1 I forbindelse med den økonomiske og finansielle krise blev pengepolitikken lempet i mange lande i lyset af den svage konjunktursituation. De pengepolitiske renter er nu historisk lave i de avancerede økonomier. Længere perioder med ekstraordinært lave renter indebærer en risiko for usund søgen efter afkast og opbygning af aktivbobler. Hvis det forventede afkast på mere sikre aktiver (fx statsobligationer) er meget lavt, kan investorer vælge at placere deres midler i aktiver med højere forventet afkast og risiko som fx erhvervsobligationer, aktier eller ejendomme. Det kan forstærkes gennem accelereret kreditvækst og gearing og øger risikoen for aktivbobler. Et pludseligt stød til aktivmarkederne kan prikke hul på boblerne og medføre kursfald på aktiver med høj risiko samt kreditkontraktion. Afhængigt af stødet og robustheden af det finansielle system kan det have alvorlige systemiske følger. Forholdet mellem boligpriser og indkomst er steget i USA siden begyndelsen af 212, men ligger stadig lavt i forhold til niveauet før krisen, jf. boksfigur (øverst, venstre). I en række europæiske lande ligger forholdet mellem boligpriser og indkomst højt i forhold til de historiske gennemsnit. Generelt er der ikke tegn på, at priserne er accelereret i perioden med meget lave renter, om end enkelte lande og byer har haft ganske kraftigt stigende priser de seneste år. Aktiekurserne er til gengæld steget betydeligt, især siden udgangen af 211, jf. boksfigur (øverst, højre). Priserne på erhvervsobligationer er også steget siden begyndelsen af 212. Det tyder på, at investorerne er blevet mere villige til at investere i aktiver med højere risiko i deres søgen efter afkast. Vurderet ud fra et simpelt mål som aktiekurserne i forhold til selskabernes indtjening (Price-Earnings ratio) ligger aktiekurserne i euroområdet forholdsvis højt, mens de i USA kun ligger lidt over gennemsnittet for de seneste 1 år, jf. boksfigur (nederst, venstre). Kreditspændet mellem højrente erhvervsobligationer (erhvervsobligationer hvis kreditvurdering er lavere end Investment Grade) og statsrenterne er stort set tilbage på det lave niveau før krisen, jf. boksfigur (nederst, højre). Selv om det er vanskeligt at vurdere, tyder disse forhold på, at nogle af aktivpriserne i USA og euroområdet ligger i den høje ende af, hvad fundamentale faktorer tilsiger. Boligpriser i forhold til indkomst (øverst, venstre), aktieindeks (øverst, højre), Price-Earnings (P/E) ratio (nederst, venstre) og kreditspænd (nederst, højre) Indeks, gns = Indeks US DE FR GB NO SE USA Euroområdet P/E-ratio 3 Pct USA Euroområdet USA Euroområdet Anm.: Pris-indkomstforholdet er nominelle boligpriser i forhold til nominel disponibel indkomst pr. person. De anvendte aktieindeks er S&P5 for USA og S&P178 for euroområdet. Stiplede linjer angiver gennemsnit for de seneste 1 år. Kreditspændet er et indeks for rentespændet mellem renten på højrente-erhvervsobligationer og statsrenter (High Yield Index Option-Adjusted Spread). Kilde: Reuters EcoWin, Bloomberg, Bank of America Merrill Lynch og OECD. for, hvornår renten kunne forventes at stige. Federal Reserve forventer nu i stedet, at det vil være passende at fastholde renten på det nuværende lave niveau i længere tid ( considerable time ), efter at opkøbsprogrammet er afsluttet. De månedlige opkøb er blevet DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

16 reduceret med 1 mia. dollar i forbindelse med hvert FOMC-møde siden december 213 (næsten hver måned) og udgjorde i maj 45 mia. dollar. Fortsætter tempoet uændret, vil opkøbsprogrammet være afsluttet inden udgangen af året. Ved samme lejlighed fremgik det, at FOMC-medlemmernes forventning til niveauet for renten var øget. Den lempelige pengepolitik, der føres i USA og euroområdet, har bidraget til, at renterne er historisk lave. Det indebærer en risiko for, at der opbygges aktivbobler. Samlet set er der på nuværende tidspunkt tegn på, at nogle af aktivpriserne i USA og euroområdet ligger i den høje ende af, hvad fundamentale faktorer tilsiger, jf. boks 1. I euroområdet er statsrentespændene indsnævret meget i forhold til for et par år siden, jf. figur 9 (venstre). Det er bl.a. et udtryk for, at markederne er blevet mere positive, og at risikovilligheden er blevet større, efter at den økonomiske situation er vendt. Fremgang med reformer og generelt bedre offentlige finanser har også bidraget til at reducere risikopræmierne i GIIPS-landene. Bankernes udlånsrenter er faldet svagt, men der er stadig stor spredning, jf. figur 9 (højre). I Portugal er udlånsrenterne dog faldet mere end i Tyskland de seneste år, og rentespændet er derfor indsnævret. Spredningen skyldes bl.a., at kreditrisikoen i GIIPS-landene er blevet forøget, fordi deres økonomiske udvikling har været særlig svag, hvilket har ført til en markant stigning i misligholdte lån, især for virksomhederne. Ifølge Den Internationale Valutafond, IMF, er antallet af misligholdte lån fordoblet siden 29 og udgjorde i slutningen af 213 ca. 84 mia. euro for euroområdet som helhed, svarende til 2,8 pct. af de monetære og finansielle institutioners samlede balance. Det påvirker bankernes profitabilitet og tilskynder dem til at øge udlånsrenterne. Bankerne er endvidere i færd med at forbedre deres balancer og øge deres kapitalstødpuder, hvilket også giver incitament til at fastholde en højere rente for at øge indtjeningen. Bankernes tilpasning af deres balancer har påvirket kreditgivningen, især i GIIPS-landene. I årene op til krisen var kreditvæksten i disse lande meget høj, jf. figur 1, men siden 29 har den været negativ. ECB s udlånsundersøgelse viser, at kreditvilkårene er blevet strammet i GIIPS-landene under krisen, men at de har været nogenlunde uændrede det seneste år. I de nordeuropæiske eurolande har kreditvilkårene været omtrent uændrede siden 21. Tilbagegangen i kreditgivningen skal dog også ses i lyset af, at efterspørgslen efter nye lån har været svag. Kreditvæksten er negativ for både husholdninger og virksomheder, om end den er svagt positiv for husholdningerne i de nordeuropæiske eurolande. I USA har kre Rente på 1-årige statsobligationer (venstre) og udlånsrenter til ikke-finansielle virksomheder (højre), udvalgte lande Figur 9 Pct jan 12 jul 12 jan 13 jul 13 jan 14 jul 14 Tyskland Spanien Irland Portugal Pct jan 12 jul 12 jan 13 jul 13 jan 14 jul 14 Tyskland Spanien Irland Portugal Anm.: Udlånsrenter er renter på lån under 1 mio. euro med løbetid op til 1 år. Kilde: ECB og Reuters EcoWin. 16 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

17 Kreditvækst i nordeuropæiske eurolande, GIIPS-landene og USA Figur 1 EU-lande med henstillinger under stabilitets- og vækstpagten Tabel 3 Pct., år-år Offentlig saldo, pct. af BNP Frist Belgien -2,6-2,6-2,8 213 Danmark -,8-1,2-2,7 213 Slovakiet -2,8-2,9-2,8 213 Tjekkiet -1,5-1,9-2,4 213 Østrig -1,5-2,8-1, Nordeuropæiske eurolande GIIPS USA Holland -2,5-2,8-1,8 214 Malta -2,8-2,5-2,5 214 Storbritannien -5,8-5,1-4,1 214/15 Anm.: Nordeuropæiske eurolande er Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Tyskland og Østrig. Kilde: ECB, Reuters EcoWin og egne beregninger. Frankrig -4,3-3,9-3,4 215 Irland -7,2-4,8-4,2 215 Polen -4,3 5,7-2,9 215 ditvæksten været positiv siden begyndelsen af 211. Grækenland vendte i begyndelsen af april tilbage til statsobligationsmarkederne efter fire års pause og udstedte 5-årige statsobligationer. Irland har udstedt statsobligationer med længere løbetid siden 212. Portugal har løbende finansieret sig i markedet, dog fortrinsvis ved at udstede papirer med kort løbetid. I april 214 udstedte landet for første gang i tre år 1-årige statsobligationer ved en ikke-syndikeret auktion. Den portugisiske regering annoncerede 4. maj, at landet ikke ønskede en forebyggende lånefacilitet fra IMF og/eller den europæiske hjælpefond, European Stability Mechanism, ESM, efter udløb af det nuværende program i juni. Litauen har anmodet om at blive optaget i eurosamarbejdet pr. 1. januar 215. Ifølge konvergensrapporterne fra Europa-Kommissionen og ECB opfylder landet kriterierne for optagelse og står derfor til at blive det 19. land i euroområdet. Den endelige beslutning træffes af Ecofin-Rådet i juli. STATUS PÅ HENSTILLINGER UNDER STABILI- TETS- OG VÆKSTPAGTEN I forbindelse med den økonomiske og finansielle krise gennemførte mange EU-lande finanspolitiske lempelser for at modgå de negative konsekvenser for aktivitet og beskæf Portugal -4,9-4, -2,5 215 Slovenien -14,7-4,3-3,1 215 Cypern -5,4-5,8-6,1 216 Grækenland -12,7-1,6-1, 216 Kroatien -4,9-3,8-3,1 216 Spanien -7,1-5,6-6,1 216 Anm.: Data for 213 er nationalregnskabstal. Frist er det år, hvor det offentlige underskud skal være bragt under 3 pct. af BNP i henhold til henstillingen. Storbritannien har frist i finansåret 214/15. Kilde: Europa-Kommissionens forårsprognose, maj 214. tigelse. Det førte til, at et flertal af EU-landene, herunder Danmark, overskred stabilitets- og vækstpagtens grænse for budgetunderskud, som er 3 pct. af BNP. Landene modtog derfor henstillinger om at bringe de offentlige underskud ned inden en bestemt frist og gennemføre finanspolitiske stramninger. Nogle af landene, herunder Frankrig, Spanien og Slovenien, har fået forlænget deres frist, bl.a. i lyset af deres svage økonomiske udvikling. Ud over Danmark havde også Belgien, Slovakiet, Tjekkiet og Østrig frist i 213 for at bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP. For at komme ud af underskudsproceduren skal bekræftede regnskabstal for landenes offentlige finanser vise, at det offentlige underskud i 213 er under 3 pct. af BNP. Samtidig skal Europa-Kommissionens forårsprognose DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

18 vise, at den offentlige saldo ikke forventes at overskride grænsen i 214 og 215. Alle fem lande overholder betingelserne, jf. tabel 3, og Kommissionen har derfor stillet forslag om at ophæve deres underskudsprocedurer. Kommissionen har endvidere fremsat forslag om at ophæve underskudsproceduren for Holland, selv om landet først har frist i 214 for at bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP. Forslaget er baseret på, at det offentlige underskud var under 3 pct. af BNP i 213, jf. tabel 3, og at Hollands stabilitetsprogram og Kommissionens forårsprognose viser et underskud på under 3 pct. af BNP i 214 og 215. Den endelige beslutning om at ophæve underskudsprocedurerne træffes af Ecofin-Rådet i juni. PENGE- OG VALUTAFORHOLD Kronen har de seneste måneder ligget stabilt over for euroen tæt på centralkursen i ERM2, jf. figur 11 (venstre). Fra medio februar til medio april blev kronen svækket fra omkring 746,2 til 746,6 kr. pr. 1 euro. Kronesvækkelsen skal bl.a. ses i lyset af, at de korte pengemarkedsrenter i euroområdet steg periodevist i løbet af marts og april i takt med, at bankernes overskudslikviditet faldt. De korte danske pengemarkedsrenter steg også lidt, men ikke svarende til renterne i euroområdet. Spændet mellem Danmark og euroområdet blev derfor mere negativt i perioden, jf. figur 11 (højre). For at imødegå kronesvækkelsen intervenerede Nationalbanken i valutamarkedet og solgte valuta for godt 2 mia. kr. med valør i april. Forinden havde Nationalbanken ikke interveneret siden januar 213. På baggrund af interventionssalg af valuta og fortsat tendens til svækkelse af kronen over for euroen forhøjede Nationalbanken med virkning fra 25. april 214 indskudsbevisrenten med,15 procentpoint. Nationalbanken fulgte dermed sit sædvanlige reaktionsmønster med først at intervenere og ved mere vedvarende pres på kronen dernæst at ændre renten. De øvrige pengepolitiske renter blev holdt uændrede. Efter renteforhøjelsen var indskudsbevis-, udlåns-, foliorenten og diskontoen henholdsvis,5,,2,, og, pct. Renteændringen betød, at indskudsbevisrenten, der har været negativ siden begyndelsen af juli 212, igen blev positiv. I den forbindelse blev de pengepolitiske modparters samlede folioramme nedjusteret fra 67,4 til 38,5 mia. kr., jf. boks 2. Efter Nationalbankens renteforhøjelse steg de korte danske pengemarkedsrenter, jf. figur 12 (venstre). Spændet mellem pengemarkedsrenterne i Danmark og euroområdet fulgte kun Kronekurs og rentespænd Figur 11 Kronens kurs over for euro Kroner pr. euro 7,25 7,3 7,35 7,4 7,45 7,5 7,55 7,6 7, Markedskurs Centralkurs Båndgrænser (+/- 2,25 pct.) Rentespænd mellem Danmark og euroområdet Pct.,2,1, -,1 -,2 -,3 -,4 jan 13 apr 13 jul 13 okt 13 jan 14 apr 14 Pengepolitisk rentespænd 1-måneds pengemarkedsspænd Anm.: Figur til venstre: Omvendt skala. Figur til højre: Det pengepolitiske spænd er forskellen mellem Nationalbankens indskudsbevisrente og ECB s indlånsrente. Pengemarkedsspændet er forskellen mellem Cita-swaprenten og Eonia-swaprenten. Ændringerne i de pengepolitiske renter følger annonceringstidspunkterne. Seneste observation er 12. juni 214. Kilde: ECB, Thomson Reuters Datastream, Finansrådet og Danmarks Nationalbank. 18 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

19 Justering af de pengepolitiske modparters folioramme Boks 2 Foliorammen er loftet for penge- og realkreditinstitutternes de pengepolitiske modparters samlede indskud på foliokonti, dvs. dag til dag-indskud på anfordringskonti i Nationalbanken. Formålet med foliorammen er at sikre, at der ikke opbygges store folioindskud, der umiddelbart kan anvendes til spekulation i rente- og valutakursændringer i situationer med pres på kronen. Den samlede folioramme er fordelt på individuelle foliorammer til de enkelte pengepolitiske modparter. Ved udgangen af det pengepolitiske døgn må det samlede folioindestående ikke overstige den samlede folioramme. Først i tilfælde af en sådan overskridelse er de individuelle rammer bindende. Da indskudsbevisrenten blev negativ i juli 212 opjusterede Nationalbanken foliorammen for at mindske den belastning, som den negative rente påførte de pengepolitiske modparter. Med tilbagevenden til positiv indskudsbevisrente pr. 25. april 214 blev den samlede folioramme nedjusteret fra 67,4 til 38,5 mia. kr. I den forbindelse blev tildelingen af de individuelle rammer også forenklet. Når der ses bort fra justeringer af foliorammerne i forbindelse med indførelsen af negativ indskudsbevisrente og i forbindelse med Nationalbankens 3-årige udlån, er foliorammesystemet sidst blevet revideret i begyndelsen af 26. Justeringen af foliorammerne betyder, at de enkelte pengepolitiske modparter tildeles en standardramme med mulighed for tillæg. Tillægget bestemmes ud fra modpartens aktivitet på pengemarkedet. Alle pengepolitiske modparter har fået tildelt en standardramme på 25 mio. kr. Danske Bank og Nordea Bank, der står for hovedparten af aktiviteten i pengemarkedet, har fået et aktivitetstillæg til standardrammen på 5. mio. kr. De øvrige pengepolitiske modparter, der er særlig aktive i pengemarkedet og er T/N-stillere, har fået et tillæg til standardrammen på 1. mio. kr. Siden foliorammerne blev nedjusteret, har de pengepolitiske modparters folioindestående ikke overskredet den samlede folioramme. Da indskudsbevisrenten var negativ havde de pengepolitiske modparter et incitament til at holde foliolikviditet frem for indskudsbeviser, hvorfor der ved flere lejligheder blev foretaget konverteringer af folioindskud til indskudsbeviser. delvist ændringen af det pengepolitiske spænd. Umiddelbart efter annonceringen af renteændringen styrkedes kronen over for euro til omkring 746,4 kr. pr. 1 euro. I maj solgte Nationalbanken netto valuta for,8 mia. kr. i forbindelse med interventioner i valutamarkedet. Valutareserven faldt fra ultimo januar til maj med 37,3 mia. kr. og var ved udgangen af maj 436,7 mia. kr. Faldet afspejler ud over interventionssalg hovedsageligt, at staten netto har indfriet lån i udlandet for godt 17 mia. kr. Fra medio maj faldt 1- og 3-måneders Eonia-swaprenterne, hvilket skal ses i lyset af markedsforventningerne om en nedsættelse af de pengepolitiske renter ved ECB s rentemøde i juni. De tilsvarende danske renter var ikke så påvirkede, og spændet til euroområdet blev dermed mindre negativt. ECB annoncerede 5. juni en nedsættelse af renten på de primære markedsoperationer og indlånsfaciliteten med,1 procentpoint til henholdsvis,15 og -,1 pct. og en nedsættelse af renten på den marginale udlånsfacilitet med,35 procentpoint til,4 pct., jf. afsnittet om international økonomi. Det er første gang, at en af ECB s renter er negativ. Ud over rentenedsættelsen annoncerede ECB en række foranstaltninger med henblik på at styrke den pengepolitiske transmissionsmekanisme og understøtte kreditgivningen til husholdninger og ikke-finansielle selskaber. Nationalbanken fastholdt sine pengepolitiske renter uændret efter ECB s rentenedsættelse på baggrund af interventioner i valutamarkedet siden begyndelsen af april og udviklingen i pengemarkedsrenterne og kronekursen. Dermed blev spændet mellem Nationalbankens og ECB s pengepolitiske renter yderligere udvidet. Efter ECB s rentenedsættelse og annoncering af øvrige foranstaltninger faldt de korte europæiske pengemarkedsrenter, jf. figur 12 (højre). 1- og 3-måneders Eonia-swaprenterne faldt henholdsvis,1 og,6 procentpoint. Da det blev annonceret, at Nationalbanken fastholdt de pengepolitiske renter, steg 1- og 3-måneders Cita-swaprenterne og var medio juni henholdsvis,9 og,1 pct. Pengemarkedsspændet mellem Danmark og euroområdet blev dermed svagt positivt, og kronens kurs over for euro styrkedes og lå medio juni på centralkursen i ERM2. Efter Nationalbankens renteforhøjelse i april ligger indskudsbevisrenten igen højere end foliorenten. Det giver alt andet lige atter de pengepolitiske modparter et incitament til at placere likviditet i indskudsbeviser frem for på foliokonti. Især som følge af Nationalbankens interventionskøb af kroner faldt nettostillingen, der dækker over modparternes samlede netto DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL,

20 Pengepolitiske renter og pengemarkedsrenter i Danmark og euroområdet Figur 12 Pct.,5 Danmark Pct. 1,5 Euroområdet 1,,,5, -,5 jan 13 apr 13 jul 13 okt 13 jan 14 apr 14 Nationalbankens indskudsbevisrente Nationalbankens foliorente Nationalbankens udlånsrente 1-måneds Cita-swaprente -,5 jan 13 apr 13 jul 13 okt 13 jan 14 apr 14 ECB's rente på indlånsfaciliteten ECB's rente ved de primære markedsoperationer ECB's rente på den marginale udlånsfacilitet 1-måneds Eonia-swaprente Anm.: Ændringerne i de pengepolitiske renter følger annonceringstidspunktet. Seneste observation er 12. juni 214. Kilde: ECB, Thomson Reuters Datastream, Finansrådet og Danmarks Nationalbank. mellemværender i kroner med Nationalbanken i pengepolitisk øjemed, med 36,8 mia. kr. i april og maj til 12,5 mia. kr. ultimo maj, jf. figur 13. Den positive nettostilling betyder, at de pengepolitiske modparter under ét har et placeringsbehov i Nationalbanken, og medfører, at indskudsbevisrenten er styrende for pengemarkedsrenterne. Siden efteråret 213 har et fortsat fald i bankernes overskudslikviditet i ECB betydet, at pengemarkedsrenterne i euroområdet er steget og har ligget tæt på renten ved de primære markedsoperationer. På grund af forskelle i bankernes nettostilling har spændet mellem pengemarkedsrenterne i Danmark og euroområdet således kunnet være lavere end de umiddelbart sammenlignelige pengepolitiske renter. Penge- og realkreditinstitutternes lån og indskud i Nationalbanken Figur 13 Mia. kr Negativ indskudsbevisrente 2. mulighed for optagelse af 3- årige udlån Væsentlig indfrielse af 3- årige udlån Positiv indskudsbevisrente Folioindestående Indskudsbeviser Pengepolitiske lån Nettostillingen Foliorammen Anm.: Seneste observation er 11. juni 214. Kilde: Danmarks Nationalbank. 2 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL, 214

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den internationale økonomi tager gradvist til, om end der er betydelige forskelle på tværs af lande. I euroområdet har væksten været

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge 18 7. april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Blandt de avancerede økonomier er væksten i euroområdet tiltaget, mens den er bremset lidt op i USA og Storbritannien, om end fra høje niveauer.

Læs mere

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling

Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling 57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 16-17

KonjunkturNYT - uge 16-17 KonjunkturNYT - uge -7. april. april Danmark Detailomsætningsindekset steg i første kvartal Uændret forbrugertillid i april Dansk inflation stadig lavere end euroområdets Producent- og importpriserne faldt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 11

KonjunkturNYT - uge 11 KonjunkturNYT - uge 11 9. marts 1. marts 1 Danmark Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i. kvartal Fortsat fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 KVARTALSOVERSIGT 3. KVARTAL 214 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 2. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 2 KVARTALSOVERSIGT, 2. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 KVARTALSOVERSIGT 2. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL

DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 DANMARKS NATIONALBANK KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 KVARTALSOVERSIGT 1. KVARTAL 215 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 7

KonjunkturNYT - uge 7 KonjunkturNYT - uge 7. februar. februar Danmark Firmaernes samlede salg omtrent uændret i Fremgang i eksporten af varer og tjenester i Stigning i overskuddet på betalingsbalancen i Rekord i bilsalget i

Læs mere

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark?

Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? 49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 35

KonjunkturNYT - uge 35 KonjunkturNYT - uge. august 9. august Danmark BNP faldt i. kvartal, men beskæftigelsen steg Lille stigning i bruttoledigheden i juli, men arbejdsmarkedet generelt i bedring Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41

Global update. Cheføkonom Ulrik Harald Bie. ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Global update Cheføkonom Ulrik Harald Bie ulbi@nykredit.dk +45 44 55 11 41 Konklusioner Forhøjede gældsniveauer bremser væksten globalt Råvarepriser er fortsat under pres Kina har strukturelt lavere vækst,

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Kvartalsoversigt 4. kvartal Del 1 2013 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 3 4 KVARTALSOVERSIGT, 4. KVARTAL 2013 Det lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur, "Banker's

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015

KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER

AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER AKTUELLE ØKONOMISKE OG MONETÆRE TENDENSER SAMMENFATNING Aktiviteten i den globale økonomi vokser langsomt, men med betydelige forskelle på tværs af regioner. Blandt de avancerede økonomier er væksten stærkest

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19 6. maj 8. maj 213 Danmark Industriproduktionen steg i 1. kvartal Udenrigshandlen viser stigning i både eksporten af varer og tjenester i 1. kvartal Underskud på betalingsbalancen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q4 2014

Markedskommentar Orientering Q4 2014 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 2. marts 2010 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Fokus siden november Recessionen går på hæld holdbart opsving på vej Nøgletal har væeret blandet men nogle har overrasket positivt

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Rente- og valutamarkedet

Rente- og valutamarkedet 28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet

Markedskommentar. Pulje Nyt - 1. kvartal 2013. Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal. Afkast på forskellige aktivtyper i kvartalet Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 1. kvartal Året 2013 startede på den samme positive facon, som 2012 sluttede: Investorerne ville have afkast og de var dermed villige til at påtage

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

Renteprognose september 2015

Renteprognose september 2015 07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere