KonjunkturNYT - uge 18

Transkript

1 KonjunkturNYT - uge april 3. april 15 Danmark Fald i bruttoledigheden i marts Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige erhverv Prisstigninger på ejerlejligheder i februar Udlån til husholdninger og erhverv steg i marts Internationalt Euroområdet: Inflationen og udlån til private steg, mens ledigheden var uændret USA: BNP-vækst på,1 pct. i 1. kvartal og fortsat stigende boligpriser Tyskland: Fald i detailsalget og uændret ledighed Storbritannien: BNP-vækst på,3 pct. i 1. kvartal Norge: Stigning i detailsalget Japan: Uændret industriproduktion Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Den amerikanske centralbank fastholder renten Det ledende danske aktiekursindeks er faldet svagt Olieprisen er steget USD Den danske krone er styrket over for ledende valutaer Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. 1 Henvendelse rettes til hco@oim.dk

2 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i bruttoledigheden i marts Bruttoledigheden faldt i marts med 1.5 personer i forhold til måneden forinden. Dermed var der 17. ledige i marts. Ledighedsprocenten faldt til,8 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har generelt været faldende siden midten af 1, jf. figur 1.1. Den samlede bruttoledighed er reduceret med ca. 9.8 personer i de sidste 1 måneder, hvilket særligt skyldes kraftige fald i starten af 1, hvor kontanthjælpsreformen trådte i kraft. AKU-ledigheden, som ikke er påvirket af tekniske forhold relateret til kontanthjælpsreformen, har vist samme tendens med et fald på. personer fra. kvartal 13 til. kvartal 1. Den faldende ledighed tegner sammen med fremgangen i beskæftigelsen, et billede af, at arbejdsmarkedet er i bedring. I Økonomisk Redegørelse, december 1, er det lagt til grund, at den stigende tendens i beskæftigelsen og den faldende tendens i ledigheden vil fortsætte gennem 15 og 1. Figur 1.1 Bruttoledighed 1. personer 1. personer Danmarks Statistik Skøn ØR december 1 Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kontanthjælpsreformen påvirker bruttoledigheden i starten af 1, fordi den rent teknisk reducerer antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i ledighedsstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3 Stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i februar Lønmodtagerbeskæftigelsen steg med. personer i februar 15. Det dækker over en fremgang i den private lønmodtagerbeskæftigelse på knap. personer, mens beskæftigelsen for lønmodtagere inden for offentlig forvaltning og service faldt med knap 5 personer. Lønmodtagerbeskæftigelsen er nu steget hver måned siden april 13 og ligger nu på det højeste niveau siden udgangen af 9, jf. figur 1.. Siden april 13 er antallet af lønmodtagere steget med 53. personer, hvilket primært skyldes fremgang i den private beskæftigelse, jf. figur 1.3. Stigningen i februar måned er bredt funderet i hele den private sektor, særligt inden for bygge og anlæg og erhvervsservice. Den månedlige opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen viser antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid. Det svarer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet, og de seneste nationalregnskabstal for lønmodtagerbeskæftigelsen viste en stigning på knap. personer i. kvartal 1. Det foreløbige nationalregnskab for 1. kvartal 15 offentliggøres 9. maj. Figur 1. Lønmodtagere ifølge lønmodtagerbeskæftigelsen og nationalregnskabet Figur 1.3 Lønmodtagerbeskæftigede 1. personer 1. personer Lønmodtagerbeskæftigelse Nationalregnskab personer 1. personer Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse) Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private nonprofit organisationer (herunder privatskoler mv.). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

4 Stigning i konjunkturbarometret for detailhandlen, små udsving i øvrige erhverv Konjunkturbarometret for industrien steg fra indeks -1 i marts til indeks -11 i april, jf. figur 1.. Stigningen dækker over, at produktionsforventningerne er steget, ligesom ordrebeholdningen er steget en smule. Færdigvarelagrene vurderes fortsat at være for store, hvilket tæller negativt i barometret. Det sammensatte konjunkturbarometer for bygge og anlæg var uændret i april -17, jf. figur 1.. Indikatorens to komponenter har vist små udsving i april med et lille fald i beskæftigelsesforventningerne og en mindre stigning i ordrebeholdningen. Indikatoren har siden 1 haft en faldende tendens. Indikatoren for serviceerhvervene, der generelt har ligget relativt højt igennem det seneste år, faldt svagt fra indeks 7 i marts til indeks i april, jf. figur 1.5. Det skyldes et lille fald i den forventede omsætning og i vurderingen af forretningssituationen, mens den faktiske omsætning var uændret. De tre komponenter er dog stadig positive. Detailhandlens konjunkturbarometer (ikke sæsonkorrigeret) steg fra 1 i marts til indeks 18 i april, jf. figur 1.5. Stigningen skyldes især en stor stigning i den faktiske omsætning, mens en mindre stigning i lagerbeholdningen trak indikatoren ned. Figur 1. Sammensatte konjunkturbarometre for industri og bygge og anlæg Figur 1.5 Sammensatte konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Pct. (nettotal) Industri Bygge og anlæg Serviceerhverv Detailhandel Anm.: Alle serier med undtagelse af detailhandel er sæsonkorrigeret. Før maj 11 består serien for detailhandel af tal fra EU s oprindelige statistik, mens tallene efter er fra den udvidede stikprøve, som Danmarks Statistik foretager. Kilde: Danmarks Statistik.

5 Prisstigninger på ejerlejligheder i februar Prisen på ejerlejligheder steg markant i februar med,3 pct. (ikke-sæsonkorrigeret), jf. figur 1.. På årsbasis (dec.- feb. ift. samme periode året før) er prisen steget med 8, pct. Prisen på ejerlejligheder har været stigende siden starten af 1 og er nu tæt på niveauet i. Fra januar til februar steg prisen på enfamiliehuse med 1, pct. (ikke-sæsonkorrigeret) og på årsbasis med, pct., jf. figur Ser man over en længere periode, har boligpriserne på enfamiliehuse været stigende siden starten af 13. Stigningstakten på enfamiliehuse er steget knap så meget som ejerlejligheder, og de er også steget senere. Enfamiliehuspriserne er fortsat under niveauet i. Figur 1. Boligpriser Indeks (=) Indeks (=) Enfamiliehuse Ejerlejligheder Anm.: Figur 1. er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 1 Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, der var tinglyst på beregningstidspunktet (ca. 75 pct. af det forventede endelige antal handler for den seneste måned). Prisindeksene er ikke sæsonkorrigerede, da perioden fra januar til januar 15 er forholdsvis kort og indeholder relativt store udsving, som ikke er sæsonrelaterede. 5

6 Udlån til husholdninger og erhverv steg i marts Det samlede udlån fra den konsoliderede MFI-sektor, der består af penge- og realkreditinstitutternes udlån, til husholdninger steg med,5 pct. i marts, jf. figur 1.7. Udlånene til husholdningerne har generelt været moderat stigende siden sommeren 1, og sammenligner man med marts 1, er udlånene steget med 1,5 pct. Det er beskedent, særligt når man tager den aktuelle udvikling på boligmarkedet med i betragtningen, hvor priserne på enfamiliehuse er steget markant i starten af i år. Den relativt lave udlånsvækst indikerer, at fremgangen på boligmarkedet ikke er ledsaget af større gældsætning hos husholdningerne. Realkreditinstitutternes udlån til husholdninger, som udgør størstedelen af de samlede lån, sker i stadig stigende grad i lån med fast rente, jf. figur 1.8. Det skal blandt andet ses i lyset af et dyk i de lange renter gennem andet halvår af 1 og januar 15. Penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån til erhverv steg 1, pct. sammenlignet med februar, jf. figur 1.7. Dette dækker over en markant stigning i udlån fra pengeinstitutterne og en mindre stigning i udlån fra realkreditinstitutter. Sammenlignes med marts 1, er erhvervsudlånene steget med,9 pct. Figur 1.7 Indeks over nominelle beholdninger Udlån fra realkredit- og pengeinstitutter Figur 1.8 Indeks over nominelle beholdninger Udlån fra realkreditinstitutter til husholdninger Indeks (13M9=) Indeks (13M9=) Indeks (13M9=) Indeks (13M9=) mar feb jan dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep mar feb jan dec nov okt sep aug jul jun maj apr mar feb jan dec nov okt sep Erhverv Husholdninger I alt Fast forrentet Variabelt forrentet Anm.: Indeks over nominelle beholdninger er et mål, der viser bevægelser i balanceposterne, som følger af faktiske transaktioner. Bevægelser i indekset giver et bedre billede af bevægelser i ud- og indlån på baggrund af aktive beslutninger, hvor valutakursændringer, tab, lånoverførsler til enheder uden for MFI-sektoren mv. ikke indgår. Variabelt forrentede lån i figur 1.8 indeholder kun lån uden renteloft. Kilde: Danmarks Nationalbank.

7 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT Euroområdet Inflationen i euroområdet steg,1 pct.-point til, pct. i april ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.1. Inflationen faldt betydeligt gennem. kvartal 1 som følge af de faldende oliepriser og var -, pct. i januar 15. Inflationen har dog haft en stigende tendens de sidste 3 måneder, hvilket blandt andet skyldes stigende fødevare- og energipriser. Kerneinflationen, som er forbrugerprisindekset ekskl. fødevare- og energipriser, var, pct. i april, hvilket er omtrent uændret i forhold til marts. Figur.1 Inflation, euroområdet Pct Pct Inflation Kerneinflation Kilde: Reuters EcoWin. Ledigheden i euroområdet var 11, pct. af arbejdsstyrken i marts, hvilket er omtrent uændret i forhold til februar, jf. figur.. Ledigheden har haft en faldende tendens siden starten af 13, hvilket særligt skyldes en faldende ledighed i Tyskland og Spanien. Udlån til private i euroområdet steg med, pct. fra februar til marts, jf. figur.3. Det er fjerde måned i træk med stigning. Stigningen i marts skyldes primært øget udlån til andre finansielle virksomheder samt forsikrings- og pensionssektoren, som steg med 1,5 pct. Udlån til husholdninger og ikke-finansielle virksomheder er steget svagt siden årsskiftet. Figur. Ledighed, euroområdet Figur.3 Udlån til private, euroområdet Pct. af arbejdsstyrken 13 Pct. af arbejdsstyrken 13 Mio. euro. Mio. euro Kilde: Reuters EcoWin Husholdninger Ikke-finansielle virksomheder Pension, forsikring og andre finansielle virksomheder (h. akse) 7

8 USA Ifølge den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet steg BNP med,1 pct. fra. kvartal 1 til 1. kvartal 15, jf. figur.. Det skyldes en stigning i privatforbruget, mens eksporten og det offentlige forbrug trak ned. I forhold til 1. kvartal 1 er BNP steget med 3 pct. Boligpriserne steg knap 1 pct. i februar ifølge Case-Shiller-indekset, som måler prisudviklingen i de største amerikanske byer, jf. figur.5. Både Case-Shiller-indekset og FHFA-indekset, der måler prisudviklingen i hele landet, har overordnet set været stigende siden starten af 1. Fremgangen på boligmarkedet understøttes blandt andet af stigende beskæftigelse. Figur. Figur.5 BNP-vækst, USA Boligpriser, USA Pct. (k/k) Pct. (å/å) Indeks (7M1=) Indeks (7M1=) Kvartalvis BNP-vækst Årlig BNP-vækst (h. akse) FHFA Case-Shiller C Kilde: Reuters EcoWin. Tyskland Detailsalget faldt med,3 pct. i marts ifølge den foreløbige opgørelse, jf. figur.. Det sker efter, at detailsalget er steget kraftigt gennem. kvartal. Detailsalget har generelt haft en stigende tendens siden sommeren 13. Den generelle fremgang i detailsalget de seneste par år understøttes blandt andet af den faldende ledighed over samme periode. Ledigheden, ifølge den nationale definition, var, pct. af arbejdsstyrken i april, hvilket er uændret i forhold til marts, jf. figur.7. Ifølge ILO s definition, som offentliggøres med en månedlig forsinkelse, var ledigheden omtrent uændret marts. Begge ledighedsindikatorer har generelt været faldende siden sommeren 13, og ledigheden befinder sig således på sit laveste niveau siden genforeningen. 8

9 Figur. Detailsalg, Tyskland Figur.7 Ledighed, Tyskland Indeks (1M1=) Indeks (1M1=) Kilde: Reuters EcoWin. Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer, Ledighed (national definition) Ledighed (ILO definition) Antal ledige (ILO, h. akse) 3,5 3,,5, 1,5 1, Storbritannien Ifølge den foreløbige opgørelse af nationalregnskabet steg BNP med,3 pct. i 1. kvartal 15, jf. figur.8. Det skyldes særligt serviceerhvervene, hvor produktionen steg med,5 pct. De øvrige erhverv, som samlet set udgør godt en femtedel af BNP, bidrog svagt negativt til BNP-væksten. BNP har været stigende siden 13 og lå i 1. kvartal 15, pct. over samme kvartal sidste år. Figur.8 BNP-vækst, Storbritannien Figur.9 Detailsalg, Norge Pct. (å/å) Pct. (k/k) 1,8 Indeks (5 = ) Indeks (5 = ) 1 1 1, 13 13, , -, -1, -1, , Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst Detailsalg Detailsalg ekskl. benzinsalg Kilde: Reuters EcoWin. Norge Detailsalget i Norge steg svagt i marts, jf. figur.9. Detailsalget ekskl. benzin steg også en smule og følger generelt udviklingen i det samlede detailsalg, som har en positiv trend. Japan Industriproduktionen var omtrent uændret i marts, jf. figur.1. Bortset fra en midlertidig stigning i januar, har industriproduktionen været nogenlunde konstant siden september. 9

10 Figur.1 Industriproduktion, Japan Indeks (jan. 8=) Indeks (jan. 8=) Kilde: Reuters EcoWin. 1

11 RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER På et rentemøde d. 9. april valgte den amerikanske centralbank (Federal Reserve), at fastholde renten på,5 pct. Samtidig tilkendegav banken, at de ville fastholde renten på dette niveau, indtil arbejdsmarkedet er i yderligere fremgang, og inflationen igen nærmer sig målet på pct. Samme dag valgte Sveriges Riksbank at fastholde reporenten på -,5 pct. og udvide deres opkøbsprogram af statsobligationer med - 5 milliarder svenske kroner i perioden maj-september for yderligere at understøtte den positive vækst og stigende inflation. Bank of Japan valgte på rentemødet d. 3. april at fastholde renten og fortsætte deres opkøbsprogram af statsobligationer. Det danske aktiekursindeks er faldet en smule siden sidste torsdag. Faldet kommer dog efter en længere periode med markante stigninger. Olieprisen (målt i USD) er steget med knap USD siden sidste torsdag. Den danske krone er siden sidste torsdag blevet styrket overfor den amerikanske dollar, det britiske pund og den japanske yen. Omvendt er den svækket overfor både den norske og svenske krone. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. 3 Onsdag Ændring ift. Onsdag 9/ sidste tordag 9/ Ændring ift. sidste torsdag Renter, pct. p.a.: 3-md. Pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,51 -, pct.point USA (federal funds rate),5, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig,3,1 pct.point Sverige (repo) -,5, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet,5, pct.point Kort realkreditlån -,15 -, pct.point Storbritannien (repo),5, pct.point Langt realkreditlån,1, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA,,9 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,3,3 pct.point Indskudsbeviser -,75, pct.point Tyskland,9,1 pct.point Udlån,5, pct.point Storbritannien 1,7,15 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-mdr.) -,1 -, pct.point JPY/EUR,7 -,88 pct. Langt (1-årigt):,8, pct.point GBP/EUR 138,81-1,3 pct. USD/EUR 89,8-3,3 pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (3/7-89 = ) 91,57-3,7 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P5 17 -,5 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei ,37 pct. EUR/DKK 7,13 -,1 pct. USD/DKK 7,39-3, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks 371 -,9 pct. SEK/DKK 8,8,97 pct. Storbritannien, FTSE 9-1,17 pct. NOK/DKK 89,1 1,7 pct. GBP/DKK 135,7-1, pct. JPY/DKK 5, -,89 pct. Oliepriser: CHF/DKK 713,93 -,3 pct. Brent (USD),3 3,91 USD Brent (DKK) 9 1,91 DKK Effektiv kronekursindeks (198 = ) 97,98,1 point 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin, Bloomberg og Danmarks Nationalbank. 11

12 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Europæiske Centralbanks (ECB) balance Pct. 7 5 Pct. 7 5 Bio. euro 3,5 3,,5 Bio. euro 3,5 3,,5 r e n ilio M , 1,5 1,,5, -,5-1,, 1,5 1,,5, -,5-1, USA Danmark¹ Euroområdet LTRO MRO Værdipap. Andre aktiver Indlån 1) For Danmark bruges diskontoen. Kilde: Reuters Ecowin og Bloomberg. Figur 3.3 Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Rentespænd i forhold til Tyskland Pct.,5 Pct.-point, Pct.-point 8 Pct.-point 8, 1,5,, 1,,,5, -, -, -,5 -, -1, -,8-1,5-1, apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 dec 1 apr 15 1-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 3-mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin og Bloomberg. - - nov 1 mar 13 jul 13 nov 13 mar 1 jul 1 nov 1 mar 15 Italien Spanien Irland Frankrig Portugal Figur 3.5 Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Figur 3. Udvalgte aktieindeks Euro Dollar apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 dec 1 apr 15 Indeks (5=) Indeks (5=) apr 13 aug 13 dec 13 apr 1 aug 1 dec 1 apr 15 Euro Kilde: Reuters Ecowin. Dollar (h. akse) Eurostoxx Nikkei 5 S&P 5 OMX C 1