Læreplan Feldballe Børnehave 2011

Transkript

1 1. Indledning Det pædagogiske grundlag i Feldballe Børnehave Spejlægget Blommen Den personlige kompetence/udvikling Første lag af hviden Den sproglige kompetence/udvikling Den sociale kompetence/udvikling Den motoriske kompetence/udvikling Andet lag af hviden Kulturel kompetence/udvikling Den logisk/matematiske kompetence/udvikling Den rumlige visuelle kompetence/udvikling Naturkompetence/udvikling Fysiske og psykiske rammer/institutionens atmosfære Voksenrollen Læreplan for børn med særlige behov Afsluttende guldkorn Side 1 af 18

2 1. Indledning Vi i Feldballe Børnehave opfatter barnets år hos os som en lille, men samtidig utrolig vigtig del af barnets personlige og sociale udvikling. Sammen med forældrene er vi med til at forme/støtte barnet i at grundlægge et fundament til at få et godt personligt og socialt voksenliv. Vi ønsker at være med til at skabe en rød tråd i barnets liv og har derfor samarbejde med både dagpleje og skole, så overgangene kan blive så positive og problemfrie som muligt. For at barnet kan etablere udviklende og givende relationer, må barnet mestre en lang række færdigheder, som giver adgang til kontakt og anerkendelse fra andre børn. Det handler f.eks. om øjenkontakt. Om at mestre positive måder, hvorpå man kan etablere en legerelation/aftale. Om at bekræfte og vedligeholde kontakten med et andet barn ved små sproglige og kropslige signaler. Om at kunne være fantasifuld i legen, lytte og give plads til andre, men samtidig kunne give udtryk for egne ønsker og behov på en hensigtsmæssig måde. Men det kan også være mere håndfaste færdigheder, som at klatre, balancere, synge, klippe og tegne, der kan udvikles til en slags adgangskort til forskellige specifikke sociale sammenhænge eller situationer i dagtilbuddets hverdag. Sådanne færdigheder giver i første omgang børnene selvtillid, når de erfarer, at de mestrer noget nyt. Gennem den sociale anerkendelse og synlighed vokser også deres selvværd og deres lyst til at indgå aktivt og kreativt i nye sociale relationer og situationer. Når børn leger sammen, er koncentrerede og har det sjovt, så kan man få den tanke, at det bare er noget, de kan. Men faktisk er der tale om et meget kompliceret socialt samspil, som bygger på personlige og sociale kompetencer. Det er kompetencer, som børnene har tilegnet sig gennem læreprocesser, der bl.a. finder sted i dagtilbuddet. Det er derfor ikke noget, alle børn er lige gode til! At skabe rum/rammer til udvikling af og at støtte op om netop disse personlige og sociale kompetencer er det, vi ønsker i Feldballe Børnehave. Side 2 af 18

3 2. Det pædagogiske grundlag i Feldballe Børnehave Det pædagogiske grundlag i institutionen, som vi tænker og arbejder ud fra, er inspireret af Havard Gardners teorier om de mange intelligenser, men samtidig bygger det på en række kerneværdier, som vi som personale vægter højt, og som vi mener, skal opfyldes og holdes intakt for at læring og udvikling kan finde sted. Vi er bevidste om, at børn er forskellige med forskellige interesser og evner. Vi ønsker at fokusere på og tage udgangspunkt i det, det enkelte barn kan og ikke i det, det ikke kan. Vi ønsker at møde det enkelte barn på en anerkendende måde og overvejende give det udfordringer, det kan løse med succesfuld udgang. Omvendt ønsker vi også, at barnet opnår en erkendelse af egen formåen, og at alt ikke nødvendigvis behøves at lykkes, for at man lærer af det. Ligeledes ønsker vi at give dem lyst til og vække deres nysgerrighed til at udforske det udviklingstrin, man er på vej hen imod. Vi mener, at en vigtig forudsætning for at trives er, at hverdagen byder på både rutiner og udfordringer. Rutiner så vi kan slappe af og føle, at vi har styr på tingene, udfordringer så vi udvikler nye ressourcer/kompetencer. Vi er bevidste om, at børn udvikler sig forskelligt, og at alle ikke er/kan eller skal blive lige gode til alt. Vi er bevidste om, at børn har forskellig læringsstil, dvs. at nogle lærer bedst ved at se, andre ved at høre eller røre og nogen ved at gøre. Vi mener, at barnet lærer ved at være aktivt, og at læring ofte foregår sammen med andre. Læringen er en vekselvirkning mellem det ydre, dvs. de handlinger barnet foretager og det indre, dvs. de tanker/refleksioner og den erkendelse, barnet når frem til. Forholdet/relationen til andre mennesker, barn/barn og barn/voksen er central i barnets læringsproces. Etienne Wenger: De situationer, hvor læring er i fokus, er ikke nødvendigvis de situationer, hvor vi lærer mest. Side 3 af 18

4 3. Spejlægget Det pædagogiske grundlag kan illustreres som et spejlæg. Vores kerneværdier - Tryghed, Tillid, Omsorg og Nærvær - er blommen i ægget. Blommen i ægget er altid det vigtigste og er også det 2-3 årige barns vigtigste arbejdsrum. Når blommens dele er opfyldt, bevæger barnet sig videre ud i hviden, hvor sprog, motorik og det sociale er de kompetencer, der arbejdes med. Blommen skal dog til stadighed holdes intakt og arbejdes med. Første lag af hviden er altså det 4-5 årige barns arbejdsrum. I det sidste år af barnets børnehavetid videreudvikles barnets kompetencer, og det tager udstikkere til sidste lag af hviden, dvs. til den kulturelle, den logisk/matematiske, den rummelig/visuelle kompetence og til natur kompetencen. Barnets udvikling foregår til stadighed ved, at barnet bevæger sig frem og tilbage mellem blomme og hvide. Sagt på en anden måde, udvides de rum barnet skal lære i, i takt med at barnet bliver ældre og ældre. Model 3.1 I det efter følgende er de forskellige kompetencer/udviklinger uddybet, og i skemaer har vi konkret beskrevet vores MÅL, MIDLER og METODER i arbejdet med barnets forskellige kompetencer/udviklinger/intelligenser, samt hvordan I som forældre kan støtte op om børnehavens arbejde. Side 4 af 18

5 4. Blommen 4. 1 Den personlige kompetence/udvikling Det, der arbejdes med i blommen, kalder vi for den personlige kompetence. Barnet skal være trygt, vises tillid/vise andre tillid, føle omsorg og opleve nærvær, for at det kan trives og være åbent for at lære. Vi mener, at for at et barn kan udvikle sig og vise en naturlig nysgerrighed for verden omkring sig, forudsætter det en lydhør og medlevende hverdag. En hverdag, som giver barnet mulighed for at opleve tryghed og omsorg og derigennem udvikle selvværd og betydningsfuldhed, som sætter det i stand til at møde verden med åbent sind og føle tillid til sig selv og andre. Barnet skal være fortroligt med egne følelser og handle ansvarligt både i forhold til sig selv og andre. Følelser kan være positive eller negative. Nogle kan kontrolleres andre er svære at kontrollere. Oftest viser vi vores følelser ud ad til andre gange holder vi følelserne inde i kroppen. Det er svært at aflæse og forstå andres følelser men sandelig også sine egne. Vi har vægtet, at hjælpe børnene til at forstå andres og egne følelser i forskellige situationer, da det er godt at kunne. Til hverdag evaluerer vi konflikter, der lige har fundet sted. På den måde hjælper vi børnene med at aflæse hinanden, lytte til og forstå og giver dem redskaber til at undgå sammen situation igen. For det 2 3 årige barn er det vigtigste ikke at komme på ture ud af huset, lære at tegne et menneske, at kunne klippe og klistre osv., men det handler om at føle sig tryg og have tillid til sin omverden, og så er det vores opgave at fylde på, når vi kan se, at det er klar til noget nyt. Det er ikke nødvendigvis alderen, der afgør, når et barn er klar til nye udfordringer. Derfor er vores grupper ikke altid opdelt nøjagtig efter alder, men opdelt efter hvor man som barn befinder sig/hvilket udviklingstrin/sted i spejlægget, man er parat til at udforske. Side 5 af 18

6 Skema 4.1 Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Selvværd Sætte barnet i centrum (samling organiseret leg) Anerkendelse, trygge rammer. Fortælle hvad barnet er god til. Sige goddag og farvel personligt. Nærværende i afleverings- og afhentningssitutationen. Nysgerrighed Gå-på-mod udholdenhed Give udfordrende aktiviteter der svarer til barnets udvikling. Styrede aktiviteter Fastholdelse i aktiviteter Succes-oplevelser Støtte op om barnet i de forskellige aktiviteter. Vise barnet tillid Skabe de rigtige forhold/rammer Støtte op om at de fysiske rammer er i orden. F.eks. tøj til formålet. For nogle er det forberedelse til en tur o.s.v. Forståelse for egne og andres følelser (Empati) Samling tale om følelser Aktiviteter om følelser Ex. Billeder/tegninger sur- ked af det - glad Hjælpe med at sætte ord på barnets følelser. Legalisere følelser. Ex. Ok, at være sur, glad. God information til personalet om ting, der har indflydelse på barnets humør/være måde f.eks. dårlig morgen. Evnen til at kunne give udtryk for egne behov og grænser Gennem legen med de andre børn og de aktiviteter der sættes i gang. Opfange barnets signaler og sætte ord og handling på. Fortælle personalet om, hvad barnet fortæller derhjemme. Hvad barnet giver udtryk for. Koncentration Strukturerede aktiviteter i stille omgivelser der skaber mulighed for at barnet kan bruge denne kompetence Give tid-ro-plads. Skabe ro i det fysiske rum. Struktur, skabe muligheder i.f.t. barnets udvikling Give barnet mulighed for at få ro derhjemme til at reflektere/fordøje indtryk. Side 6 af 18

7 5. Første lag af hviden 5. 1 Den sproglige kompetence/udvikling Den sproglige kompetence handler først og fremmest om at udvikle det talte sprog, da det er adgangskort til udbyggelse af det sociale samspil. Sproget er vores vigtigste kommunikationsværktøj i det sociale samvær med andre. Vi arbejder med et ordentligt sprog, tale pænt til hinanden og tilbyde andre hjælp og selv turde spørge om hjælp. Dette har i flere år været et vigtigt indsatsområde i Feldballe Børnehave. Vi er også opmærksomme på det nonverbale sprog, dvs. kropssprog og mimik. Det er vigtigt for os som personale at være tydelige og oprigtige, at der er overensstemmelse mellem det sagte og det gjorte, at vi gør det vi siger! Skema 5.1 Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Et varieret sprog Samling Begrebsudviklende fælles lege Klodser, spil Selv bruge et varieret sprog f.eks. hurtig mad du skal spise din mad hurtigt. Bruge ordet korrekt med hensyn til udtale. Begrebsforståelse Tal, bogstaver, symboler Overbegreber sund/usund Opmærksom på barnets indlæringskanal. f.eks. om barnet lære visuelt, eller ved at røre/gøre Højtlæsning, tale om de ting de oplever m.m. Kropssprog/mimik Gymnastik/rytmik, teater, historiefortælling, musiske forløb, regellege kongens efterfølger, spejl Bevidst om tydelige og ægte i kropssprog og signaler. Igangsættende, styrende, støttende Tydelige og ægte i kropssprog og signaler Børns måde at bruge et varieret sprog på, sprogets forskellige muligheder Tema i samling Rim og remser Sanglege Historiefortælling med ex. S ord, A ord osv. Tage det op I nuet. Bevidstgøre børnene om det sprog, de bruger Samarbejde dagpleje/skole. Side 7 af 18

8 5. 2 Den sociale kompetence/udvikling Den sociale kompetence handler dels om at kunne udtrykke egne følelser og behov, men i den grad også om at kunne udvise empati for andre mennesker. At mærke/leve sig ind i andres følelser og behov, have forståelse for andres situation og vise hensyn og handle hensigtsmæssigt derefter. Børnene skal lære at se ud over egen lyst og vilje, herunder f.eks. at vente på tur. De skal lære at nogen ting er skal ting og andre ting er må/ha lyst til ting. Børnene skal lære at respektere andres grænser og lære selv at sige til og fra. De skal lære at knytte venskaber og derved føle en naturlig tilknytning til andre. Vi arbejder bevidst med at synliggøre for børnene, at der er forskellige normer og regler i forskellige miljøer, f.eks. hjemme/børnehave. Hjemme er barnet måske den eneste, og i børnehaven er man en blandt mange! Det er vigtigt for os, at børnene lærer at agere hensigtsmæssigt i de forskellige miljøer. Skema 5.2 Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Færdigheder i at knytte og udvikle venskaber Tema, ture, lege, der gør at børnene ser hinanden og får nysgerrighed overfor andre børn/voksne Være iagttagende overfor legerelationerne. Være igangsættende f.eks. skabe fælles oplevelser Følge op på personalets iagttagelser og opfordringer Forståelse for og kunne begå sig med de sociale spilleregler, normer. Spil/lege med regler Ludo, haleleg, samling. Spisesituation (bordskik) Tydeliggøre regler og normer. Snakke med børnene, hjælpe og opfordre dem til at lave regler for legen. Accept af børnehavens regler i forhold til hjemmene. Forældrene tager konflikterne med børnene. Empati (respekt og forståelse for andre) Handle i forhold til andre. Samling og lege (snakke om konflikter, lære børnene at være medløsende) Stille åbne og uddybende spørgsmål. Gennemskuelighed. Retfærdighed. Samarbejde ved problemer/ hvis barnet har det svært. Side 8 af 18

9 5. 3 Den motoriske kompetence/udvikling Den motoriske udvikling har været et af vores indsatsområder igennem flere år og er nu en naturlig del af vores hverdag. Vi har en legeplads, der udfordrer grovmotorikken. Der kan øves balance, spilles bold, gynges, klatres i hæk, cykles, løbes osv. Både grov- og finmotorikken udfordres ved af og påklædning, toiletbesøg samt borddækning, og vi støtter i alle henseender barnet i at blive selvhjulpent. Den motoriske kompetence handler også om at bruge sig selv og få fornemmelse for egen krop. Vi arbejder med kroppen i forhold til sundhed, ønsker at lære børnene at bruge deres kroppe, så de føler den naturlige træthed. Vi mener, at bevægelse og det at være fysisk aktiv, er medvirkende til fysisk og psykisk ro og velvære. En anden del af den sunde krop er god hygiejne. Her er vi meget bevidste om at lære børnene om god personlig hygiejne, såsom grundig håndvask efter toiletbesøg og håndvask før måltider. Vi berører også emner som god mundhygiejne, herunder tandbørstning.en sund motorisk udvikling fordrer også en næringsrig og varieret kost. Institutionen har en kostpolitik, der opfordrer forældrene til sunde mad- og frugtpakker. Vi indkøber bevidst legetøj, der udfordrer finmotorikken, f.eks. lego, diverse træklodser, kuglebane, puslespil i forskellige sværhedsgrader osv. Børnene har adgang til både små og store perler, lim, sakse og forskellige kreative materialer. Skema 5.3 Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Grovmotorik Gymnastik/rytmik Ture, så som skov tur, cykeltur, by tur. Legepladsens indretning og materialer Dække bord Sørge for at aktiviteterne har et formål som støtter op om barnets grovmotoriske udvikling Det, vi køber, skal vi have et formål med. Lege og bevæge sig. At de giver barnet alderssvarende muligheder for at bevæge sig. At barnet tager tøj på selv. Finmotorik Perleplader, perler med nål, syklude, lego, puslespil, modellervoks, fingermaling. Sørge for at give barnet alderssvarende opgaver, og være opmærksom på barnets finmotoriske bevægelser.prioritere at være til stede. Lade barnet spise selv Fornemmelse af egen krop Sanglege, sanselege tema om kroppen dens opbygning, kost og sunde vaner Vi gør opmærksom på, hvad der er sundt at spise. At det er sundt at bevæge sig. Være gode rollemodeller. Give børnene tid til hvile/søvn. Nærende kost. Motion. At barnet bliver selvhjulpent Tage tøj/sko af og på. Dukker, der skal have tøj af og på. Klæde- ud tøj Børnenes toilet(lille), vaske hænder, tørre sig selv. Give barnet tid og mulighed for at øve sig. At vi står til rådighed med en hjælpende hånd Bakker op og gøre barnet selvhjulpen. Side 9 af 18

10 6. Andet lag af hviden 6. 1 Kulturel kompetence/udvikling Alle børn og voksne kommer med en baggrund fyldt med traditioner. Vi fejrer årets begivenheder forskelligt, da hver familie har deres egen kultur, hvor der er faste traditioner. Det kan variere ganske lidt eller meget mellem familierne. Ligeledes er det i børnehaven. Gennem en årrække har vi fundet frem til netop de traditioner, der passer ind i vores hverdag. Vi har traditioner omkring bl.a. jul, påske, fastelavn og fødselsdage. Også i dagligdagen har vi tradition omkring bl.a. samling og spisning. Disse stunder er vigtige pusterum i en ellers indtryksfyldt dag og tidspunktet/rammen, hvor nogen af børnehavens normer og værdier bliver meget synlige. F.eks. vægter vi højt den oprigtige interesse og respekt for hinanden, og at børnene i den forbindelse lærer at lytte til hinanden og vente på tur, håndsoprækning hvis man har noget på hjerte, først spise, når der er sagt værsgo og derefter at holde bordskik. Under frokost forsøger vi at lære børnene, at de må småsnakke med dem, de sidder ved bord med, og at hvert enkelt barn rydder op efter sig selv, når man er færdig med at spise. Vi ønsker en hverdag, hvor børnene er hjælpsomme overfor og opmærksomme på hinanden, og i en årrække har vi haft et indsatsområde, der hedder Vil du hjælpe mig / Skal jeg hjælpe dig. Dette kalder vi for kultur. Feldballe Børnehaves kultur. Kultur finder vi også i det offentlige rum, ikke kun under kunst og teater, men også på biblioteket og ture rundt i lokalsamfundet. Vi opsøger aktivt seværdigheder med henblik på at udvikle børnenes kulturelle grundlag. Vi vil gerne give børnene mulighed for at fordybe sig og mestre forskellige udtryksformer, f.eks. kreativt, abstrakt, verbalt, billeder, med ord, kropsligt og teater. Det er gennem mødet med andre mennesker, vi finder forståelse og respekt for andres kultur. Side 10 af 18

11 Skema 6.1 Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Viden om og glæde ved egen kultur Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Mig og min familie. Samling spisning Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? Opfordre til at fortælle om egen kultur. På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Gensidig delagtiggørelse i hinandens kultur Dansk kultur Børnehavens kultur Traditionelle begivenheder. Jul, påske, fastelavn, flage/fødselsdag. Jule, påske pynt Ture (museum) Ture i lokalsamfundet Århus tur Teater, fællesspisning, Bedste-gæste-dag Ved at bruge forskellige temaer, så som fastelavn, gamle dage osv. Fastholde børnehavens traditioner og være åbne for nye. Delagtiggørelse i dansk kultur (dronningens fødselsdag) Respekt og accept af børnehavens kultur. Andres/fremmed kultur Tema (i tilfælde af børn/voksne med anderledes kultur tager vi deres kultur op) Lave fremmed mad. Ved ferie i andre lande, sende postkort. Læse bøger om andre kulturer Finde viden om fremmed kultur, låne bøger. Støtte op om postkort. Forældres arbejde i udlandet. Sende et postkort til børnehaven. Side 11 af 18

12 6. 2 Den logisk/matematiske kompetence/udvikling Her har vi vores tanker på barnets muligheder, lyst og evne til at sætte ting i system og derved skabe overskuelighed, så det får en forståelse for naturlige måder at bruge de begreber, systemer og symboler, de møder i deres hverdag. Det handler om struktur og hensigtsmæssige/logiske rækkefølger af dagligdagens aktiviteter/gøremål. Vi snakker om farver, tal, tegn, og børnene har ligeledes mulighed for at bruge computeren i dagligdagen. Denne kompetence handler også om praktisk problemløsning, og om at give børnene mulighed for at tilegne sig nogle redskaber til at kunne finde og sætte ellers uoverskuelige ting i system. Skema 6.2 Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Forståelse og kendskab til symboler, bogstaver, tal, tegn. Overblik Lege med begrebsforståelse (klodser over, under bordet) Samling lære at tælle, skrive navn m.m. At bygge, konstruere og eksperimentere. Være bevidste om aktiviteter der indeholder symboler Skabe gode fysiske rammer (tid, rum, ro, plads) Gøre barnet interesserede i bogstaver, tal Give sig tid til f.eks. at lære sit barn at skrive sit navn At kunne sætte ting i system. Barnets mulighed for at blive fortrolig med brugen af computer Hjælpe til ved oprydning, hvis du ta`r alt dukketøjet først og putter i den kurv, og du ta`r alle tallerkner og sætter på hylden. Fylde og tømme opvaskemaskinen. Sortere og lægge vasketøj sammen. Dække bord. Alderssvarende pc-spil med pædagogisk udvikling i sværhedsgrad. Overskuelig og logisk placering af materialer, legetøj Støtte og hjælpe til brugen af pc. Såvel hjemme som ved afhentning i børnehaven at lade barnet hjælpe med. Støtte og hjælpe til brugen af pc. Side 12 af 18

13 6. 3 Den rumlige visuelle kompetence/udvikling Den rumlige visuelle kompetence handler om, at man er god til at forstille sig ting og god til at se ting for sit indre øje. Det handler om fantasi og om at se muligheder frem for begrænsninger. Børnene skal lære at gennemskue diagrammer og puslespil, bygge med klodser og tegne. Vi ønsker at give børnene mulighed for at udvikle en god rum/retningssans og blive opmærksomme på visuelle detaljer. I børnehaven ønsker vi at give barnet mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af forskellige former og symboler. Vi ønsker at give dem lyst og evne til at orientere sig i forhold til omverdenen og andre mennesker. Skema 6.3 Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Fantasi Abstrakt tænkning (Evnen til at forestille sig) Rum forståelse placering af overbegreber over/under osv. Symbol figur forståelse Fri leg/ rollelege Fortælling af eventyr Klæde ud tøj Kreativt legetøj ler, lego Digte historier Højtlæsning Tegne oplevelser fra f.eks. ture. Tegne /male Puslespil/klodser Ture retningssans. Gå fra det ene hjørne af rummet til det modsatte. Øve begreber over/under, indeni/ved siden af, ovenpå/nedenunder osv. Opgaver med klodser i forskellige farver/figurer Vejskilte (symboler) Klodspuslespil, terninger (symboler) Være igangsættende Fortælle historier der sætter fantasien i gang og får barnet til at tænke videre Lege sig ind i barnets verden lave historier, sange/lege som barnet selv eller sammen med den voksne kan digte videre på. Bruge disse begreber i dagligdagen, f.eks. ved borddækning, rundkreds, oprydning osv. Kategorisere og organisere legetøj og materialer, så det er overskueligt. Stilleopgaver/krav der kræver figur-symbol forståelse. Lege sig ind i barnets verden. Give sig tid til at høre på barnets opdigtede historier/oplevelser/sange Højtlæsning Opfordre/opmuntre barnet til at lave historier. Bruge disse begreber i dagligdagen, f.eks. ved borddækning, oprydning osv. Snakke om trafik (skilte) Spille spil m. figur/farver/terninger osv. Side 13 af 18

14 6. 4 Naturkompetence/udvikling Børnene skal have oplevelser og erfaringer med naturen og de grundlæggende elementer, som ild, vand, jord og luft. At være i naturen giver os mulighed for at bruge vores sanser at se, høre, lugte, smage og føle, hvilket giver børnene en bedre virkelighedsopfattelse, end at få forklaret, læst eller se det sammen i TV. De skal kende deres nærmiljø og opleve at være i naturen på forskellige årstider. De skal vide, hvordan man opholder sig i og passer på naturen på en hensigtsmæssig måde og derved udvikle respekt for natur og miljø. Vi ønsker at bruge naturen som udviklingsrum. Skema 6.4 Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Erfaringer med naturen Naturfænomener. De forskellige sanser smag, lugt, høre, se, føle. Respekt for natur og miljø. Ture ud af huset /oplevelser. Legepladsens (opbygning), lave bål, pindesnitning, frugttræer, bærbuske. Tema male med natur materialer, blade, blomster, bær. Ild, jord, vand, luft, sammenhænge, fødekæder. Samling tale om regnen, torden, orkaner, hvordan opstår dette fænomen. Evt. lave tema om emnerne. Sanse- tema. Urter smage og dufte Årstider se farver, føle kulde, varme, blæst, høre fugle synge, bølgernes brusen. Lave mad duften af de mange krydderier Affaldssortering. Holde naturen ren. Terrarier til at have krible krable dyr i, så vi kan studere dem uden at mase dem. Være gode rollemodeller. Være nysgerrige og være glade for naturen. Være interesseret, når barnet viser interesse for disse emner. Låne bøger, besøg vejr station. Sørger for at have en viden om de forskellige sanser og deres muligheder. Lave forskellige sansemæssige oplevelser både inde og ude. Fortælle hvordan man opholder sig/behandler naturen på en hensigtsmæssig måde. Læse bøger. God rollemodel. Bruge naturens muligheder. Give barnet rigtigt udetøj med/på. Være interesseret, når barnet kommer og vil tale om forskellige emner. Snakke om de forskellige sanser. Duften når man lige har været i bad, bilos, smagen af pandekagen, føle det bløde sovedyr osv. Gode rollemodeller. Vise respekt for naturen og miljøet. Side 14 af 18

15 7. Fysiske og psykiske rammer/institutionens atmosfære Huset er funktionsopdelt, dvs. at alle rum har hver deres opgave at udfylde. Vi bestræber os på at gøre det muligt at lave små rum i rummet, og at der skal være plads til både de vilde lege og de stille aktiviteter. Vi ønsker, at huset må være en foranderlig bygning, der tilpasser sig de behov, der opstår. Flere gange om året har vi temaforløb, hvor alle normale ugentlige aktiviteter aflyses. Vi arbejder med et tema flere uger af gangen, således der skabes mulighed, tid og ro til fordybelse. Vi vægter det højt, at børnene skal lære at passe på børnehavens ting såvel inde som ude. Legepladsen er et sted med mange muligheder for fysisk udfoldelse, fordybelse og leg. Der er mulighed for aktiviteter, som giver andre og spændende oplevelser for børnene legelandskab til udfordring af den motoriske kunnen og legehuse og sandkasse til forskellige rollelege. Vi lægger vægt på at skabe nogle gode rammer for børnene, fysisk såvel som psykisk. Rammer, der giver optimal muligheder for udvikling, ansvarlighed, tillid, glæde, humor, omsorg, tid, ro og nærvær. Det gode humør og en uhøjtidelig omgangstone er vigtig. Vi griner gerne med hinanden og laver sjov på den kærlige måde. Vi ønsker, at børnehaven skal være et sted, man har lyst til at være, samt et sted, man får lyst til at passe på og gøre endnu bedre. Her må dog gerne være et præg af lidt rod, rummelighed og hyggelig atmosfære. Ligeledes er det gode og nære forældresamarbejde meget vigtigt for os, så vi sammen kan støtte op om barnets udvikling og hverdag. En af de ting, der er med til at etablere denne positive og tillidsfulde kontakt, er en opstartssamtale efter ca. 2-3 mdr., hvor vi sammen snakker om barnets/forældrenes oplevelse af det at starte i børnehaven og barnets generelle trivsel. Det er vigtigt for os, at forældrene tilkendegiver både ris og ros, og at de kommer til os med eventuelle undrende spørgsmål. Vi kan altid finde tid til en snak. Side 15 af 18

16 8. Voksenrollen Vores vigtigste opgave er at skabe rum og rammer til en alsidig udvikling. Vi er social educators og vægter derfor spejlæggets blomme og yderste lag af hviden særdeles højt, da disse kompetencer er vigtige kompetencer at besidde for at kunne trives i et fællesskab. Samtidig er det også meget vigtigt at give børnene mulighed for at få kendskab til det yderste lag af hviden, idet vi vægter en god overgang til skolen, hvor disse kompetencer vil blive prioriteret og udfordret/udviklet i langt højere grad. I arbejdet med børnene er vores vigtigste pædagogiske redskab os selv. Derfor vil vi i personalegruppen i Feldballe Børnehave arbejde ud fra en voksen rolle hvor vi skal: Model 8.1 Side 16 af 18

17 9. Læreplan for børn med særlige behov Da vi stadig får flere børn med specielle behov, så som sproglige og sociale vanskeligheder, vil det være meget nærliggende at gøre en særlig indsats på dette område. Personalet har udarbejdet en læreplan for børn med særlige behov, et redskab som der tages udgangspunkt i det daglige pædagogiske arbejde. For at fastholde flere børn med særlige vanskeligheder i normale institutioner kunne pædagoger gøre følgende i det daglige pædagogiske arbejde: - Flyt fokus fra det enkelte barns mangler til dets styrkesider i forhold til de fællesskaber, barnet indgår i. - Observer systematisk, hvornår barnet viser glæde og tilfredshed, føler sig værdsat og anerkendt eller får lov til at spille hovedrollen i en leg. Sørg for at barnet kan afprøve sig selv i forskellige roller, så det oplever forskellige sider af sig selv. Observer og beskriv, i hvilke situationer barnet har det svært, og hvad der eventuelt gør det svært! - Skriv fortællinger om barnet, der viser, at det reagerer forskelligt i forskellige situationer. Derved kan du se, hvilke ressourcer barnet har, der kan bygges videre på. - Vær barnets konsulent og træn det i metoderne til at komme med i en leg/aktivitet ved at komme med spørgsmål eller forslag, der giver barnet erfaring i at knække koden til det sociale fællesskab. - Planlæg flere voksenstyrede aktiviteter. Lege, der inddrager alle, giver børn med sociale, personlige, sproglige problemer de bedste betingelser for at kunne deltage på lige fod med andre. Vurderes det,at barnets vanskeligheder er ud over vores pædagogiske kompetencer, har personalet udarbejdet en handleplan for det videre forløb. Med samtykke fra forældre vil vi kunne kontakte PPR (Pædagogisk, psykologisk rådgivning), talepædagog, sundhedsplejerske, socialrådgiver mfl. for videre samarbejde omkring barnet. Eksempel på hvordan vi kan arbejde med personlige/sociale vanskeligheder: Hvad er det, vi gerne vil støtte op om og give barnet mulighed for at udvikle? Hvilke aktiviteter har vi for at tilbyde/skabe muligheder for dette? Hvordan kan/skal personalet støtte op om dette? På hvilken måde kan forældrene/andre støtte op om dette? Gode muligheder for socialt samspil med andre børn/voksne. Lave lege aktiviteter som er overskuelige for barnet og som øver de sociale spilleregler Give barnet redskaber til at knække koden til at indgå i fællesskabet med de andre børn. Være igangsætter/rollemodel Være gode rollemodeller Støtte barnet i svære situationer f.eks. med andre børn Selvværd gøre barnet attraktivt for de andre spille på de positive egenskaber/ting barnet er dygtig til (styrkesider) Give barnet succes oplevelser. Støtte barnet i svære situationer. Rose barnet Støtte op om barnet Rose og anerkende barnet Side 17 af 18

18 10. Afsluttende guldkorn. Hvis et barn bliver mødt med kritik, Lærer det at fordømme. Hvis er barn bliver mødt med fjendtlighed, Lærer det at slås. Hvis et barn bliver mødt med latterliggørelse, Lærer det at gemme sig. Hvis et barn bliver skammet ud, Lærer det at føle skyld. Hvis et barn bliver mødt med tolerance, Lærer det at blivetålmodigt. Når et barn bliver mødt med opmuntring, Lærer det tillid. Når et barn bliver mødt med ros, Lærer det at påskønne. Når et barn bliver mødt med retfærdighed, Lærer det at vurdere. Når et barn bliver mødt med tryghed, Lærer det tiltro. Når et barn bliver mødt med påskønnelse, Lærer det at holde af sig selv. Når et barn møder accept og venskab, Lærer det at finde kærlighed i verden. Dorothy Law Nolte Side 18 af 18