OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN

Transkript

1 SEPTEMBER 2014 SKAGEN HAVN OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 SKAGEN HAVN OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO 19. september 2014 UDARBEJDET JOKC, ASTH, HEHA, TSOL, MORH, TNES KONTROLLERET UVA, IRPA, KLFE GODKENDT JOKC

4

5 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 5 INDHOLD 1 Indledning 9 2 Ikke teknisk resumé 11 3 Projektforslag og alternativer Projektbaggrund Det ansøgte projekt - projektforslaget Alternativer 24 4 Grundlag for VVM og Miljøvurdering VVM Miljøvurdering af kommuneplantillæg Metode for miljøvurderinger 32 5 Planforhold Metode International lovgivning Vandplaner Lokalplan og Kommuneplan 37 6 Risiko Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning 43 7 Trafikale forhold Metode 44

6 6 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 7.2 Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning 47 8 Luftkvalitet og klima Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning 55 9 Støj og vibrationer Metode Støjgrænser Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Landskab og visuelle forhold Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Natur, flora og fauna havmiljøet Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Natur, flora og fauna landmiljøet Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger 104

7 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Overvågning Råstoffer og affald Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Jord og vand Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Befolkning, sikkerhed, sundhed og afledte socioøkonomiske virkninger Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Sammenfatning af miljøvurderinger Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 127

8 8 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 19 Overvågning Mangler ved VVM-redegørelsen Referencer 132

9 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 9 1 Indledning Skagen Havn ønsker at opføre en olieterminal til opbevaring af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO) beregnet til skibsbrændstof. Herudover ønsker havnen at anlægge to modtageanlæg i forbindelse med olieterminalen; ét til modtagelse af almindeligt spildevand ( husspildevand ) og ét til olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) og spildolie fra skibe. Anlægget planlægges etableret på den nye sydøstlige del af Skagen Havn, som blev etableret i Projektet omfatter etablering af op til otte tanke med en højde på op til 18 m, gasfyr, rørsystem, mindre buffer- og opbevaringstanke, teknik- og mandskabshus samt andre mindre installationer. VVM Fuelolien, som opbevares i olieterminalen, er klassificeret som miljøfarlig. Der skal derfor gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet en såkaldt VVMundersøgelse. Det er hensigten med denne VVM-undersøgelse at belyse, beskrive og vurdere de miljømæssige konsekvenser forbundet med olieterminalen. Formålet er blandt andet, at projektet tilpasses omgivelserne bedst muligt, så det påvirker miljøet mindst muligt, herunder i tilfælde af et uheld. Dette skal ske ved at etablere afværgeforanstaltninger for at mindske eventuelle påvirkninger. Frederikshavn Kommune, der er VVM-myndighed for projektet, har afgjort, at projektet er VVM-pligtigt i henhold til VVM-bekendtgørelsens (bekendtgørelse nr af 15. december 2010) bilag 1, nr. 26, vedrørende virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtigt efter 5 i Miljøministeriets risikobekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 14. december 2006). Dette betyder, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet i henhold til bestemmelserne i VVMbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 er den 1. januar 2014 ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr af 27. december stk. 2 i den nye bekendtgørelse lyder: Skriftlige anmeldelser af projekter indgivet i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlig og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning før den 1. januar 2014 behandles efter de hidtil gældende regler. Den nye bekendtgørelse får således ingen indflydelse på nærværende projekt.

10 10 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Miljøvurdering Det betyder samtidig, at der i henhold til planloven (Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) skal udarbejdes et kommuneplantillæg der fastsætter de overordnede rammer for arealets anvendelse. Derfor udarbejdes forslag til kommuneplantillæg nr for Frederikshavn Kommuneplan Der skal endvidere udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillægget i henhold til bestemmelserne i loven om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Produktet af miljøvurderingen er en Miljørapport. Dette dokument er således en samlet VVM-redegørelse og miljørapport, som både opfylder bestemmelserne om VVM i Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af planloven samt kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03. juli 2013) for så vidt angår kommuneplantillægget. Kommuneplantillæg er omfattet af 3 stk. 1 i bekendtgørelsen om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdes i et samarbejde mellem Frederikshavn Kommune, bygherre og dennes rådgiver. Kommuneplantillæg udarbejdes af Frederikshavn Kommune. Sikkerhedsrapport Miljøgodkendelse Øvrige myndighedstilladelser Der er sideløbende med VVM-proceduren udarbejdet en sikkerhedsrapport, som beskriver, hvorledes virksomheden vil forebygge større uheld og begrænse følgerne af større uheld. Fokus i sikkerhedsrapporten ligger på miljøbeskyttelse og forebyggelse af uheld. Godkendelse af sikkerhedsrapporten vil ske i samarbejde med politi, beredskab, arbejdstilsynet og miljømyndigheden. Miljømyndighedens afgørelse indgår i den endelige Miljøgodkendelse for anlægget. Der vil sideløbende med VVM-proceduren og risikorapporten blive indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af olieterminalen. Denne ansøgning omfatter ikke spildevandsmodtageanlægget. Der vil senere blive ansøgt om tilladelse til udledning til recipient. Der vil i den endelige miljøgodkendelse blive stillet en række vilkår, som skal sikre, at virksomhedens påvirkninger af omgivelserne er miljømæssige forsvarlige. Der vil herudover være vilkår om indretning og drift af virksomheden. Den endelige miljøgodkendelse erstatter som oftest VVM-tilladelsen, medmindre, der er behov for at fastsætte vilkår, der har hjemmel i planloven og ikke i miljøbeskyttelsesloven. Når ovennævnte myndighedsbehandling er gennemført, skal der tilvejebringes yderligere en række myndighedstilladelser, før anlægget kan etableres. Det drejer sig blandt andet om byggetilladelse, tilslutningstilladelse m.fl.

11 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 11 2 Ikke teknisk resumé Skagen Havn ønsker at opføre en olieterminal til opbevaring af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO) beregnet til skibsbrændstof. Herudover ønsker havnen at anlægge to modtageanlæg i forbindelse med olieterminalen; ét til modtagelse af almindeligt husspildevand fra skibe og ét til olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) og spildolie fra skibe. Anlægget planlægges etableret på den nye sydøstlige del af Skagen Havn (Figur 2-1), som blev etableret i Projektet omfatter etablering af otte tanke med en højde på op til 18 m, gasfyr, rørsystem, mindre opbevaringstanke, teknik- og mandskabshus samt andre mindre installationer. Se Figur 2-2. Det etableres desuden et anlæg til modtagelse af olieholdigt spildevand fra rensning af olietanke. Dette modtageranlæg består af fem op til 14 meter høje tanke, hvori olie skilles fra vandelen. Det rensede vand udledes til havnen mens olien bortkøres til godkendt modtager. Herudover etableres en buffertank på ca. 2 meters højde til modtagelse af almindeligt spildevand ( husspildevand ), hvorfra det ledes til det kommunale spildevandssystem. Ifølge lovgivningen 1 er projektet omfattet af reglerne om VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet og reglerne om Miljøvurdering af planer og programmer. Der skal derfor udarbejdes en samlet VVM-redegørelse og miljørapport, inden der kan gives endelig tilladelse til at igangsætte anlægsarbejdet. Denne rapport indeholder en samlet VVM-redegørelse og miljørapport for projektet. Formålet med VVM-redegørelsen og Miljørapporten er at vurdere de miljømæssige virkninger af olieterminalen, samt at medvirke til at begrænse eventuelle negative miljøpåvirkninger. VVM-redegørelsen skal følge kommuneplantillægget, og samtidig er det formålet at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen omkring projektet. 1 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning og Bekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 af lov om miljøvurdering af planer og programmer

12 12 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Den samlede VVM-redegørelse og Miljørapport behandler følgende miljøtemaer: Risiko Trafikale forhold Luftkvalitet og klima Støj og vibrationer Landskab og visuelle forhold Natur, flora og fauna - havmiljøet Natur, flora og fauna landmiljøet Råstoffer og affald Jord og vand Kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv Befolkning, sikkerhed, sundhed og afledte socioøkonomiske virkninger Figur 2-1 Projektområdet er markeret med rødt.

13 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 13 Figur 2-2 Foreløbig skitse over olieterminalens placering på projektområdet. Forventet placering af modtageranlægget for husspildevand og olieholdigt spildevand fremgår ligeledes. For større udgave af skitsen henvises til Bilag A. Risiko I forbindelse med risikovurdering af anlægget er der vurderet både risiko for lækage af olie fra terminalen og brand og eksplosion. Udslip af olie forventes at være begrænset i tid og udbredelse, fordi det vurderes, at kunne afskærmes og opsamles hurtigt og derved have kort eksponeringstid til havmiljøet. I forhold til brand og eksplosionsfare er det ikke sandsynligt, at produkterne kan give anledning til væsentlig risiko i forhold til eksplosion. I forhold til risiko for brand har begge produkter høje antændelsesværdier, og der er hverken mulighed for markant opvarmning så der dannes dampe eller nødvendige antændelseskilder. Trafikale forhold Ved gennemførsel af projektet vil der under anlæg af terminalen ske en minimal stigning i lastbiltrafikken og skibstrafikken til og fra havnen i forbindelse med levering af materialer. Under drift vil der ske en minimal og uvæsentlig øgning i lastbiltrafikken til havnen på ca. 2 4 om ugen og samt 2 4 personbiler om dagen. Skibstrafikken til olieterminalen, vil være på ca skibe pr. år, hvilket er en stigning på mellem ca % ift. den nuværende situation. Det påvirker ikke den øvrige havnekapacitet, da de skibe, der serviceres af olieterminalen, lægger til ved kaj 10 og den nye 450 m kaj. De kommer således kun i den yderste del af havnen. Luftkvalitet og klima Projektet vil bidrage med luftforurening både under anlæg og drift af virksomheden. Under anlæg af virksomheden vil der udledes forurening til luften ved transport af materialer til pladsen samt ved bygge- og anlægsaktiviteter på pladsen. Det vurderes dog, at denne aktivitet ikke er væsentlig anderledes end andre bygge- og an-

14 14 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT lægsarbejder. Under projektets driftsfase vil der være luftforurening i forbindelse med: Udledning af luft fra tank eller skib, når der pumpes olie ind og ud af anlægget. Afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med skibstransport, lastbiltransport og opvarmning af fuelolie. Opbevaring og håndtering af spildevand kan udlede lugt. Det vurderes, at luftforureningen og klimapåvirkningen fra projektet er af mindre betydning i sammenligning med den eksisterende luftforurening på Skagen Havn. Støj og vibrationer I forbindelse med etableringen af olieterminalen kan der forekomme støj. Ved støj skelnes der mellem anlægs- og driftsfasen. I anlægsfasen kan der forekomme støj, som for havnens nærmeste beboelseshuse overskrider almindelig anvendte grænseværdier, men dette vil være midlertidige overskridelser af mindre omfang. I driftsfasen vil der, i det tidsrum hvor anlægget modtager olie fra et tankskib, kunne være perioder, primært aften og nat, hvor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overskrides ved de nærmeste boliger. Overskridelsen vil være i størrelsesordenen op til 4 og 9 db(a) i henholdsvis aften- og natteperioden. Olieterminalen modtager tankskibe 1 2 gange om måneden, men det forventes at blive øget til 5-6 gange om måneden på sigt. Varigheden af import af olie er 7-14 timer per gang, afhængig af skibets størrelse. Landskab og visuelle forhold Den nye olieterminal vil især være synlig fra havsiden og fra den yderste del af havnen samt fra selve havneområdet, som grænser op til projektområdet. Fra kysten nord og syd for havnen samt fra byområdet, som grænser op til havnen, ses olieterminalen og anlægget til modtagelse af olieholdigt spildevand kun meget lidt, da de er skjult af anden bebyggelse på havnen. Især på placeringer tæt på den fremtidige olieterminal, hvor der ikke er eksisterende byggeri der dækker for udsynet vil opfattelsen af anlægget selvsagt være tydeligere. Havnen er på nuværende tidspunkt præget af en del industribygninger. Terminalen vil indgå som en naturlig del af det industriprægede havnemiljø, og ændrer ikke i områdets grundkarakter. Hvad landskabelige værdier angår, vil etableringen af olieterminalen, på trods af dens højde på 18 meter, derfor ikke give anledning til væsentligt indvirkning i den visuelle opfattelse af området. Natur, flora og fauna havmiljøet Vurderingen af indvirkninger på natur, flora og fauna på havmiljø inddeles i to kategorier. Således skelnes der mellem indvirkninger i anlægsfasen og i driftsfasen.

15 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 15 I anlægsfasen forventes støjniveauet at stige, men det vurderes ikke at have væsentligt indvirkning på det marine miljø, da der i forvejen forekommer en del støj fra eksisterende skibstrafik. I forbindelse med driften af olieterminalen kan der forekomme oliespild. Dyrene i de frie vandmasser forventes ikke at blive påvirket væsentligt ved et eventuelt oliespild, da spildet vil kunne afskærmes relativt hurtigt og dyrene vil kunne flygte fra området. Bundplanter og dyr omkring havnen er begrænset, men et eventuelt olieudslip kan have indvirkning på disse. Ved udledning af renset spildevand fra anlægget vil udledningen til havmiljøet overholde de krav (miljøkvalitetskrav), der er ift. indhold af miljøfremmede stoffer. Marine pattedyr forventes ikke at blive påvirket væsentligt af oliespild dels på grund af deres mobilitet og dels pga. den relativt begrænsede forekomst af disse. Marsvin kan blive påvirket af støj fra driften af olieterminalen. Der er imidlertid allerede støj forbundet med den eksisterende drift og der vurderes ikke at blive en væsentlig øget støj fra olieterminalen. Derfor vurderes marsvin ikke at blive væsentlig påvirket og desuden spiller havnen en minimal rolle som opholdssted for marsvin. Havfugle kan også blive påvirket at støj i en vis grad, men det forventes, at de er vant til en stor menneskelig aktivitet på havnen i forvejen. De særligt beskyttede arter (bilag IV) som bl.a. marsvinet vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af projektet (uddybes i senere afsnit). De internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områderne) er beliggende langt fra projektområdet. Grundet afstanden vurderes udpegningsgrundlagene for områderne ikke at blive væsentligt negativt påvirket (uddybes i senere afsnit). Olieterminalen placeres på nyere havneareal uden naturværdier og i stor afstand til Natura 2000-områder eller anden beskyttet natur på land. Det vurderes på denne baggrund, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af natur på land, herunder hverken Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Råstoffer og affald Olieterminalen vil primært blive bygget i almindelige byggematerialer som beton og stål, som ikke er knappe ressourcer. Etablering af olieterminalen vil derfor ikke få væsentlig indvirkninger på mængden ressourcerne. Affald vil primært bestå i spildolie, som vil blive bortskaffet til en godkendt modtager samt husspildevand, som vil blive ledt til det offentlige spildevandssystem. Affaldet vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige indvirkninger, hverken under anlægsfasen eller under driften. Jord og vand Olieterminalen anlægges på et nyetableret område af havnen, hvor der ikke er kendskab til forurenet jord, og hvor der ikke er grundvandsinteresser. Anlægget etableres med en række afværgeforanstaltninger, således at risikoen for olieforure-

16 16 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT ning af jorden og eventuelt grundvand undgås, hvorfor der ikke vurderes at være en virkning på disse. Vandløb og vandhuller vil ikke blive påvirket under anlæg eller drift på grund af afstanden hertil heller ikke ved et olieudslip. Kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv På grund af placeringen af anlægget på det nyetablerede havneområde findes der ingen arkæologiske interesser i undergrunden. Der er på kajområdet et kulturhistorisk minde i form af et stålanker, som vurderes ikke at blive påvirket af anlæg eller drift. Af friluftsinteresser findes Skagen Havkajakklub, Skagen Sejlklub, Skagen Baadlaug og en lystbådehavn samt lystfiskeri fra ydermolerne. I forbindelse med byggeriet vil der kunne forekomme periodisk støj og støvgener ved jollehavnen/bundgarnsbassinet, hvor Skagen Sejlklub og Baadlaug holder til. Dette vil dog være periodisk og af begrænset omfang. Dele af kajområdet vil efter anlæg af terminalen ikke være tilgængelig for lystfiskere. Samlet vurderes projektet ikke at påvirke friluftslivet i havnen væsentligt. Befolkning, sikkerhed, sundhed og afledte socioøkonomiske virkninger Støj fra haven vil kunne forekomme i anlægsfasen ved etableringen af den nye olieterminal. Således vil der i forbindelse med at anlægget opføres kunne forekomme støj, som ligger over de anbefalede grænseværdier fra Miljøstyrelsen. Borgere i nærheden af terminalen, som vurderes at kunne blive generet af støj, bør oplyses om indvirkningerne. Under driften af olieterminalen kan der forekomme støj ud over de tilladte grænseværdier, når et tankskib losser olie. Den største væsentlige potentielle indvirkning er brand og olieudslip fra havnen. Det er dog vurderingen, at olieudslip vil kunne begrænses ved inddæmning og at faren for brand er meget begrænset og vil primært omfatte projektområdet.

17 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 17 3 Projektforslag og alternativer 3.1 Projektbaggrund I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer skal der i miljørapporten redegøres for formålet med projektet. Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning af gods som f.eks. fiskeolie, fiskemel og brændstof til de forskellige fartøjer. Havnen ønsker at styrke positionen som Danmarks førende fiskerihavn og positionere Skagen Havn på det øvrige maritime marked. Fremadrettet er det derfor målet, at der skal ske en balanceret udvikling af havnens arealer og faciliteter i relation til kundernes behov og havnens potentialer. Skagen Havn er også en havn med mange andre sider, hvor anløb af krydstogtskibe og oplevelsesmæssige aktiviteter afspejles i den centrale del af havnen. Skagen Havn vil yderligere udvikle nye forretningsområder, og på den seneste havneudvidelse er der m 2 ledige erhvervsarealer med direkte adgang til kaj. På dele af dette areal ønsker Skagen havn at etablere en ny olieterminal til håndtering af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO) beregnet til skibsbrændstof. Olieterminalen vil servicere skibe, som anløber Skagen Havn, men primært til optankning af bunkerskibe, som leverer brændstof til forbi-sejlende skibe. Herudover vil der ske en begrænset udlevering af gasolie til tankbiler. For bl.a. at servicere de anløbende krydstogtskibe ønsker Skagen Havn i forbindelse med etablering af olieterminalen også at etablere faciliteter til modtagelse af husspildevand fra skibe. For at kunne servicere anløbende større skibe bedre ønsker Skagen Havn ligeledes i forbindelse med etablering af olieterminalen at udvide terminalen med faciliteter til at modtage større mængder olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) samt

18 18 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT mindre mængder spildolie. I øjeblikket modtages spildolie og olieholdigt spildevand i små portioner i palletanke, som transporteres til en mindre tank på 6 m³, hvorfra olien køres med slamsuger til behandlingsfaciliteterne for spildolie i Hjørring. Dette system giver kun mulighed for at modtage små mængder fra mindre skibe. 3.2 Det ansøgte projekt - projektforslaget På den nyligt udvidede del af kajområdet på Skagen Havn, vil havnen anlægge en olieterminal til opbevaring af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO) beregnet til skibsbrændstof samt modtageranlæg til modtagelse af husspildevand og olieholdigt spildevand samt spildolie. Olieterminalen ønskes opført med henblik på: At levere HFO/GO til 2-4 bunkerskibe, som servicerer skibe offshore med skibsbrændsel. At betjene skibe, som lægger til eksisterende kaj nr. 10 og den nye 450 m kaj med HFO/GO til brug som skibsbrændsel. At levere GO til tankbiler som servicerer skibe i andre havne. At modtage spildevand og olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) fra skibe, som lægger til eksisterende kaj nr. 10 og den nye 450 m kaj Projektændringer Oprindeligt omfattede projektet oplag af op til m3 GO og HFO, med mulighed for udvidelse af anlægget op til m3 GO og HFO, samt anlæg til modtagelse af husspildevand samt modtagelse og rensning af olieholdigt spildevand. Projektet er ændret til at det maksimale oplag af GO og HFO bliver i alt m3. Tankenes placering er ændret indenfor det oprindelige projektområde. Endvidere er anlæg til rensning af olieholdigt spildevand flyttet vest for det oprindelige areal, således at projektområdet er udvidet. Projektændringerne ligger indenfor lokalplanens rammer. Foroffentlighedsfasen omfattede det oprindelige projekt. Frederikshavn Kommune har vurderet at projektændringerne ikke udløser en ny foroffentlighedsfase, idet ændringerne betragtes som ikke væsentlige i forhold til projektet som helhed.

19 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 19 Figur 3-1 Luftfoto af Skagen Havn. Projektområdet er afgrænset af den røde markering, mens det omtrentlige midlertidige arbejdsområde er markeret med orange skravering Olieterminalen Olieterminalen placeres i forlængelse af det eksisterende industriområde og syd for bundgarnbassinet/jollehavnen. Terminalen skal hovedsageligt levere svær fuelolie og gasolie til 2-4 bunkerskibe, som servicerer skibe offshore. Olien til terminalen vil blive leveret af tankskibe. Der forventes 1-2 tankskibe pr. måned de første år. Hvis markedet er til det, vil der senere ankomme op til 5 6 tankskibe pr. måned. Derudover skal terminalen også betjene skibe, som lægger til eksisterende kaj nr. 10 mod øst og den nye 450 m kaj, som etableres mod syd for at kunne servicere krydstogtskibe. Der vil desuden ske begrænset udlevering af gasolie til tankbiler ca. 1 2 per uge, som servicerer skibe i andre havne. Anlæggets udformning Olieterminalen designes med en nominel kapacitet på m³ (plus/minus 10 %). Kapaciteten fordeles således på mineralolieprodukt per tank:

20 20 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Svær fuelolie 1 tank af m³ og 1 tank af m³. Gasolie eller svær fuelolie 1 tank af m³ og 1 tank af m³. Gasolie 1 tank af m³, 3 tanke af m³. Lagertankenes endelige størrelse og dimensioner kan variere. Diameteren på de enkelte tanke forventes at ligge på ca meter. Tankenes højde forventes at være op til 18 meter. Tankene etableres med ens højde. Tankene placeres i en tankgård med tæt bund af beton, omgivet af en betonmur på ca. 2.5 meter. Der etableres en pumpegruppe for HFO og GO i tilknytning til tankgården i en særskilt pumpegård. Pumpegården udføres efter samme principper som tankgården med fast tæt bund af beton. Der etableres minimum to pumper til GO og to pumper til HFO. Uden for tankgården etableres en gasfyret kedelcentral til opvarmning af svær fuelolie. Der etableres desuden læsseplads for udlevering af gasolie til tankbiler. Der etableres to eller tre import-/eksportpositioner, en ved kaj 10 og en eller to ved den nye 450 meter kaj. Se Figur 3-2. Herudover bygges en administrationsbygning med velfærdsfaciliteter for personalet samt rum for elektrisk udstyr. Olieterminalen og de tilhørende faciliteter indhegnes med et min. 2 meter højt hegn. Figur 3-2 Foreløbig skitse over olieterminalens placering på projektområdet. Forventet placering af modtageranlægget for husspildevand og olieholdigt spildevand fremgår ligeledes. For større udgave af skitsen henvises til Bilag A. Opbevaringskapacitet Terminalen vil blive designet til oplagring af i alt m³ af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO), se Tabel 3-1 for de fysiske egenskaber ved svær fuelolie og gasolie. Der ventes et gennemsnitligt gennemløb på ca m 3 pr. måned, som det over tid er ambitionen at fordoble til m³. Produktsammensætningen vurderes at være 70/30, svarende til 70 % svær fuelolie og 30 % gasolie. Sammensætningen vil dog til enhver tid afhænge af og tilpasses

21 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 21 til markedets aktuelle behov. Som eksempel indføres der fra 1. januar 2015 skrappere krav til svovlindhold i bunker-fuel, hvorfor det ventes, at andelen af gasolie fra dette tidspunkt vil øges. Tanke og rørsystemer til svær fuelolie udlægges på en sådan måde, at disse på et senere tidspunkt enkelt og fleksibelt kan anvendes som gasolietanke. Tabel 3-1 De fysiske egenskaber for svær fuelolie og gasolie SVÆR FUELOLIE En tyktflydende olie med højt svovlindhold og mange urenheder Når fuelolie anvendes som brændstof, giver det mere luftforurening, end når gasolie forbrændes Fuelolie skal opvarmes for at være flydende, når det bliver koldt størkner det, eksempelvis ved evt. spild på jorden Flyder oven på vand Svært antændeligt GASOLIE En tyndere og renere olie med et lavt svovlindhold, som dieselolie til biler og fyringsolie Et renere brændstof, som giver mindre luftforurening En tyndtflydende olie, som kan spredes ved et evt. spild herunder kan det trænge ned i jorden Flyder oven på vand Svært antændeligt Forebyggelse af uheld og driftsforstyrrelser Tankene placeres i en tankgård med fast bund af beton og omgivet af en betonmur. Tankgårdens volumen er stort nok til at indeholde indholdet af én af de største tanke samt eventuelt slukningsvand. Tankene udstyres med niveaumålingsudstyr og uafhængige overfyldningsalarmer. For alle tanke gælder desuden, at tankventiler på import/eksport ledningen forsynes med motorventiler, der vil lukke, hvis f.eks. et nødstop eller overfyldningsalarmen aktiveres. Regnvand i tankgården samles i en pumpesump, hvorfra det, hvis det ikke er forurenet, pumpes til olieudskilleren. Der etableres en fælles olieudskiller for hele anlægget, hvorfra det ledes til det offentlige regnvandssystem, som leder ud i havnebassinet. Udskilleren forsynes med sandfang, flydelukke samt elektronisk oliealarm. Der er læsseplads for udlevering af gasolie til tankbiler, der skal servicere skibe i andre havne. Denne er bl.a. udstyret med overfyldningssikring og en 30 m³ nedgravet opsamlingstank til potentielt spild ved læsning. Afløb af regnvand fra spildplade ved læsserampe afledes via 3-vejs ventil, der er tilsluttet hhv. den fælles olieudskiller og en lukket samletank. I normalstillingen ledes regnvandet til regnvandssystemet, men når en tankbil skal læsses, drejes trevejsventilen, så afløbet fra læssepladsen i stedet løber i opsamlingstanken.

22 22 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT De i alt to eller tre import/eksport positioner på den nye 450 m kaj samt på kaj 10 bliver befæstet med beton. Der kommer et nødstop ved hver losse/laste facilitet. Aktivering af nødstop stopper lastning/losningen af HFO/GO og lukker ned for tankanlægget. Afløb fra spildplader under tilslutningsstudse på kajen ledes til sumpen i den tilhørende betonkanal og derfra videre til tankanlæggets fælles olieudskiller. Generelt søges røranlægget placeret over terræn. Det vil dog være nødvendigt at føre rørene på tværs af kajområderne under terræn. På disse strækninger etableres betonkanaler, der har "låg" i terræn. Afløb af regnvand fra rørkanaler på havneområde, ledes til den centrale fælles olieudskiller. I hver rørkanal etableres sump med niveaustyret pumpe, kanalerne udføres med fald mod sumpen. Vandet pumpes via nedgravede trykledninger til anlæggets olieudskiller Anlæg til modtagelse af husspildevand I forbindelse med at Skagen Havn får mulighed for at kunne modtage flere og større krydstogtskibe, ønsker Skagen Havn at etablere anlæg for modtagelse af almindeligt spildevand (husspildevand) fra bl.a. krydstogtskibene. Spildevandet ventes at have samme sammensætning som almindeligt husspildevand, og udledes derfor også til det offentlige spildevandssystem. Da importhastigheden fra skibe vil være væsentlig højere end den mulige udledningshastighed til det offentlige system etableres en buffertank på ca. 2 meters højde med et volumen på ca. 400 m³. Skibene pumper spildevandet til buffertanken, og herfra kan spildevandet pumpes videre ud i det offentlige kloaksystem med acceptabel lille hastighed. Buffertanken udføres som en delvist nedgravet tank af betonelementer (type som gylletank), og overdækket med betonelementer. Udluftningen tilsluttes kulfilter, så der ikke sker store lugtudledninger i forbindelse med import fra skib. Den forventede kapacitet for modtageanlægget for husspildevand er m³ pr. år. Denne type spildevand modtages i primært sommerhalvåret. Den præcise placering af modtageanlægget inden for projektområdet er ikke fastlagt Anlæg til modtagelse af olieholdigt spildevand Skagen havn ønsker, i forbindelse med etablering af olieterminalen, at udvide terminalen med faciliteter til at modtage større mængder olieholdigt spildevand samt mindre mængder spildolie. Det olieholdige spildevand består af vand fra rensning af tanke, som primært er saltvand med et indhold af olie. Dette modtages fra skibe, hvor det har været benyttet til rengøring af tanke eller maskinrum. Der etableres fem tanke på omkring 14 meters højde til modtagelse og behandling af det olieholdige spildevand. Det olieholdige spildevand gennemgår en separationsproces, hvor vandet indledningsvis skilles fra det olieholdige slam og herefter renses for olierester, således at det kan ledes direkte ud i havet mens spildolien/olieholdigt slam bortkøres til godkendt modtager.

23 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 23 Anlægget vil som udgangspunkt bestå af et samlerørssystem fra de to til tre kajpladser til modtagelse af olieholdigt spildevand og spildolie fra skibe forankret ved kajen. Dette sker de samme steder som losning og lastning af bunker, det foregår blot ved hjælp af et separat rørsystem. Nedenstående tabel viser en oversigt over forventede årlige mængder, som kan komme gennem det planlagte anlæg til behandling af olieholdigt spildevand. Der gøres opmærksom på, at der er tale om de bedst mulige skøn, og at tallene i praksis kommer til at afhænge af et marked, der først skal udvikles. Tallene er derfor usikre. Tabel 3-2 Forventede mængder olieholdigt spildevand Parameter Mest realistiske skøn (m³) Skønnet maksimum (m³) Olieholdigt spildevand Olie fra rensningsvand De ovenfor nævnte mængder repræsenterer det bedste skøn for et udviklet marked. Men det ligger i sagens natur, at markedet først bliver opbygget, når faciliteterne er etableret. Der etableres renseforanstaltninger til vandet, således at det kan udledes til havet direkte fra virksomheden. Renseforanstaltningerne vil bestå i en indledende fraseparering af olie i en olieudskillertank, hvorefter mindre rester af emulgeret olie vil blive fjernet i et flotationsanlæg. Afslutningsvis renses vandet gennem et aktivt kulfilter, der vil tilbageholde opløste oliekomponenter som f.eks. BTEX og naftalen. Afløbssteder samt dimensioner af de beskrevne rensetekniske løsninger er endnu ikke bestemt. Ved de beskrevne foranstaltninger forventes udledning af det rensede olieholdige spildevand (fra rensning af tanke) til havet at overholde gældende miljøkvalitetskrav for olie og opløste specifikke komponenter Omgivende miljø og arealanvendelse Den fremtidige arealanvendelse vil omfatte olieterminalen og spildevandsmodtageanlæg som havnevirksomhed, og arealet vil således ikke være tilgængelig for anden anvendelse. Herudover dækker sikkerhedsafstanden ved en tankbrand en meget lille del af jollehavnen/bundgarnsbassinet og en del af naboarealet, konsekvenserne heraf er beskrevet i afsnit 6 Risiko. Havnearealer er omfattet af lovgivning om Sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS) og olieterminalen vil blive indhegnet. Adgang for offentligheden til de omkringliggende arealer er beskrevet i afsnit Anlægsaktiviteter Etablering af olieterminalen vil tage omkring 9 12 måneder. Anlægsarbejdet vil foregå med sædvandlige entreprenørmaskiner som gravemaskiner, lastbiler, betonblandere, asfalttromle, kran, gaffeltrucks og lignende. Desuden vil størstedelen af selve tankene ankomme med skib.

24 24 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Aktiviteter i driftsfasen Aktiviteter i driftsfasen vil primært bestå i pumpning af olie fra terminalen til bunkerskibene, hvilket vil ske ca. 1-2 gange om ugen. Herudover vil der som udgangspunkt ca. 1 2 gange om måneden ske overførsel af olie fra tankskibe til olieterminalen med forventet stigning til 5-6 tankskibe/måned over tid. 1 2 tankbiler om ugen vil desuden hente gasolie, mens 1 2 tankbiler om ugen vil hente spildolie fra terminalen. Overførsel af olie fra terminal til skib og omvendt ved hjælp af et pumpesystem vil kunne finde sted hele døgnet. Af nedenstående Tabel 3-3 fremgår forventede tanktider. Tiderne er dog variable og afhængig af tankstørrelser og flow. Tabel 3-3 Anslået overførselstider ved olieterminalen og anlæg til modtagelse af olieholdigt spildevand. Tankskibe til terminal Antal 1-2 pr måned (forventes øget til 5-6 per måned over en årrække) Tid pr. pumpning Ca. 14 timer Terminal til bunkerskib 1-2 pr uge Ca. 7 timer Terminal til tankbil 1-2 pr uge Ca. 30 min Spildolie til tankbil 1-2 pr uge Ca. 30 min Under drift af anlægget vil et internt gasfyr med en kapacitet på ca. 1 MW blive benyttet til opvarmning af fuelolie. Fuelolie er ikke pumpbar ved normale udetemperaturer, og opvarmning sker derfor for at holde olien flydende. Det forventes, at anlægget til modtagelse af spildevand og olieholdigt spildevand vil blive benyttet af ca. 25 krydstogtskibe om året samt i mindre grad af firmaet Monjasa som driver olieterminalens egne skibe. 3.3 Alternativer alternativet. Ifølge reglerne om udarbejdelse af VVM-redegørelser og miljøvurderinger skal det beskrives, hvad konsekvenserne bliver, hvis projektet ikke gennemføres det såkaldte 0-alternativ. 0-alternativet er udgangspunktet for sammenligninger og vurderinger af miljøpåvirkningerne, som gennemførelse af projektforslaget vil medføre.

25 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 25 0-alternativet er fastlagt som den situation, hvor arealanvendelsen bibeholdes som i dag. 0-alternativet er dog ikke en beskrivelse af status quo, men en beskrivelse af den fremskrevne situation, hvor den kendte udvikling inden for de beskrevne miljøfaktorer er medtaget. I dette projekt er 0-alternativet den fremskrevne situation, hvor der ikke er etableret en olieterminal, men i stedet er etableret en anden virksomhed med særlige beliggenhedskrav med en højde op til 18 meter, som tillades i lokalplanen for området. 0-alternativet fungerer således som referenceramme ved vurdering af det beskrevne projekts påvirkninger af miljøet Andre alternativer Som udgangspunkt omfatter VVM-redegørelsen kun projektforslaget samt 0- alternativet. Ved placering af olieterminalen har havnens dybde været afgørende for, at terminalen kan være konkurrencedygtig. Den udvalgte placering ved kaj 10 er den eneste ledige plads i havnen med en dybdegang på 9 meter. Derudover har det også været afgørende, at terminalen er placeret således, at den kan servicere yderkajen, som planlægges at skulle kunne anløbes af krydstogtskibe. På baggrund af dette er den valgte placering fundet som den eneste mulige.

26 26 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 4 Grundlag for VVM og Miljøvurdering Før gennemførelse af projektet skal der tilvejebringes et administrativt grundlag efter forskellige regelsæt. Det drejer sig om: VVM-redegørelse i henhold til VVM-bekendtgørelsen under planloven: Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Kommuneplantillæg i henhold til bestemmelserne i planloven (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning) Miljøvurdering af kommuneplantillæg i henhold til lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 (Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer). Plangrundlaget tilvejebringes i en fælles proces med udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende samlet VVM-redegørelse og miljørapport (denne rapport), der opfylder kravene i både Planloven, VVM-bekendtgørelsen og Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Figur 4-1)

27 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT FOROFFENTLIGHEDSFASEN Indkaldelse af ideer og forslag til VVM-redegørelsen med frist på fire uger. 2. AFGRÆNSNING Afgrænsning af VVM-redegørelse og miljøvurdering (scoping). Relevante myndigheder kan afgive høringssvar med hensyn til indhold og metode af miljøvurderingen. 3. VURDERING OG RAPPORT Gennemførelse af VVM og miljøvurdering og udarbejdelse af en samlet VVMredegørelse og miljørapport. 4. OFFENTLIG HØRING Udsendelse af forslag til kommuneplantillæg og forslag til samlet VVMredegørelse og miljørapport i offentlig høring i mindst otte uger samt høring af relevante myndigheder. 5. GODKENDELSE OG VEDTAGELSE Behandling af indsigelser i indsigelsesnotat og vedtagelse af kommuneplantillæg med sammenfattende redegørelse samt VVMredegørelse og miljørapport. Meddelelse af miljøgodkendelse og evt VVM-tilladelse. Figur 4-1 Grafisk oversigt over planprocessen 4.1 VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVMredegørelse.

28 28 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Et af de primære formål med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for, både offentlig debat og for den endelige beslutning om, projektets realisering. Frederikshavn Kommune er miljø- og planmyndighed og har vurderet, at projektet er omfattet af bilag 1, nr. 26 på EU's direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og privates projekters indvirkning på miljøet (85/337/EØF, VVMdirektivet) med senere ændringer. Bilag 1 nr. 26 vedrørende Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Der er VVM-pligt på anlæg, der er opført på direktivets bilag 1. I Danmark er VVM-direktivet implementeret i lovgivningen ved flere forskellige sæt regler. Den lovgivning, der er relevant i denne sammenhæng, er VVM-bekendtgørelsen. Foroffentlighedsfasen Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes til idéer og forslag til det videre arbejde jf. punkt 1 i Figur 4-1. Det kan f.eks. være idéer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særligt vægt i vurderingen. Foroffentlighedsfasen blev afholdt 16. oktober 13. november 2013 med borgermøde d. 24. oktober Der er indkommet bemærkning om, at en række forhold vedrørende luftkvalitet besvares/behandles i redegørelsen i kapitlet om luftkvalitet og klima. Desuden er der bemærkninger i relation til risiko. Disse forhold vil enten blive beskrevet og vurderet i VVM-redegørelse og miljørapport eller i sikkerhedsrapporten jf. nedenstående Tabel 4-1. Tabel 4-1 Oversigt over bemærkninger fra foroffentlighedsfasen og hvor disse vil blive behandlet. Indkomne bemærkninger En risikovurdering bør efter indsigers mening inkludere beredskabets evne til at håndtere: a) Olieudslip fra terminalen b) Olieudslip fra skibe ved terminalen c) Brand på terminalen d) Brand på skibe ved terminalen e) Brand på krydstogtsskibe ved terminalen f) Øget trafik i havnen med større skibe Bemærkning Punkt a e vil indgå i sikkerhedsrapporten, der udarbejdes i forbindelse med sagsbehandlingen efter risikobekendtgørelsen. Denne VVM-redegørelse og miljørapport indeholder et sammendrag af den sikkerhedsmæssige beskrivelse og vurdering, der gives i sikkerhedsrapporten (i afsnit 6). Beredskabets håndtering af uheld vil fremgå af den eksterne beredskabsplan, der udarbejdes af Beredskabet, på baggrundlag af oplysninger i sikkerhedsrapporten. Dette vil således ikke indgå i denne VVM-redegørelse og miljørapport.

29 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 29 g) Øget trafik af tankbiler ved terminalen Der bør efter indsigers mening udføres en emissionsopgørelse, der omhandler alle udledninger fra terminalen. Dette bør inkludere: Punkt f og g vil blive vurderet i kapitel 7 om de trafikale forhold. Punkt h j er behandlet i kapitel 8 om luftkvalitet og klima. h) Kvantificering af VOC ifm. påfyldning af tankene på skibe, der lastes ved terminalen. i) Udledning fra tankbiler, der bliver lastet. j) Udledninger fra tanke, der modtager slopolie fra skibe Emner som vurderes I scoping-rapporten fastlægges VVM-redegørelsens indhold jf. punkt 2 i Figur 4-1. Herefter udarbejdes selve VVM-redegørelsen jf. punkt 3 i Figur 4-1. I redegørelsen beskrives og vurderes anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet skal jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 4 pkt. 4, inddrages i VVM-redegørelsen i de relevante kapitler. Desuden skal der i VVM-redegørelsen gøres rede for, hvilke foranstaltninger der er taget eller skal tages i brug for at modvirke eller nedbringe uønskede miljømæssige konsekvenser af projektet. I VVM-redegørelsen skal de miljømæssige konsekvenser af relevante alternative projektforslag belyses. Som minimum skal der vurderes et 0-alternativ, det vil sige den situation, der sandsynligvis vil være, hvis det ansøgte projekt ikke realiseres. I redegørelsen gives en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen sammenskrives i dette dokument sammen med Miljørapporten (se afsnit 4.2). Dokumentet hedder VVM-redegørelse og Miljørapport. VVM-redegørelsen og Miljørapporten offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen.

30 30 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Offentlig høring Når VVM-redegørelsen er udarbejdet, sendes den i offentlig høring i minimum 8 uger, sammen med forslag til kommuneplantillæg (jf. punkt 4 i Figur 4-1), hvor borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede har mulighed for at fremsende bemærkninger til planforslaget. Lokalplan SKA.H for udvidelse af Skagen Havn, herunder etablering af olieterminalen blev vedtaget 30. oktober VVM-redegørelsen og forslag til kommuneplantillæg vil blive lagt på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Indkomne bemærkninger og indsigelser behandles, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse over høringssvar med Frederikshavn Kommunes bemærkninger til høringssvarene. Den sammenfattende redegørelse indgår sammen med kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport som baggrund for kommunalbestyrelsens endelige beslutning om godkendelse af projektet jf. punkt 5 i Figur 4-1. VVM-tilladelse Når kommuneplantillægget med tillhørende VVM-redegørelse er vedtaget, vil Frederikshavn Kommune meddele en miljøgodkendelse og eventuelt en VVMtilladelse. Miljøgodkendelsen erstatter som oftest VVM-tilladelsen, medmindre, der er behov for at fastsætte vilkår, der har hjemmel i planloven og ikke i miljøbeskyttelsesloven. Miljøgodkendelsen indeholder de vilkår, der skal opfyldes i forbindelse med driften af olieterminalen. Projektet kan først igangsættes, når der er udstedt en miljøgodkendelse. Klageadgang Kommunens afgørelser, både kommuneplantillæg og de efterfølgende tilladelser kan påklages for Natur- og Miljøklagenævnet inden for fire uger efter offentliggørelse. Kommuneplantillæg Miljørapport 4.2 Miljøvurdering af kommuneplantillæg Realiseringen af projektet forudsætter, at kommunen udarbejder et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr til Frederikshavn Kommuneplan giver mulighed for etablering af virksomhed svarende til virksomhedsklasse 4-7. Bygningsprocent op maks. 110 % og bygningshøjde på maks. 18 m. Enkelte bygningsdele kan tillades i en større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det. Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen skal munde ud i en miljørapport, der skal indeholde oplysninger i henhold til miljøvurderingslovens 7, stk. 2. Der er ikke særlige formkrav til indholdet af miljørapporten, og da der er en høj grad af sammenfald mellem kommuneplantillægget og det ansøgte projekt, er det valgt at udarbejde en kombineret VVM-redegørelse og miljørapport.

31 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 31 Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ligeledes formålet at sikre, at potentielle væsentlige miljøpåvirkninger og konflikter identificeres, så de så tidligt som muligt kan elimineres, reduceres eller kompenseres for - eller der kan igangsættes yderligere undersøgelse. Miljøvurderingen bruges samtidig til løbende at justere og tilpasse projektet, så det bliver så hensigtsmæssig som mulig i forhold til miljøet. De særlige krav, der er indeholdt i loven om miljøvurdering af planer og programmer, men ikke i VVM-reglerne, omhandler væsentligst: En beskrivelse af planens/programmets mere strategiske formål og forbindelser med andre relevante planer. I denne sag skal der redegøres for planens sammenhæng med andre relevante planer. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens miljømæssige påvirkninger. Krav om direkte høring af myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen - både i foroffentlighedsfasen (om fokuspunkter og omfang af miljøvurderingen) og inden der træffes endelig afgørelse om planen. Endvidere er der i loven om miljøvurdering af planer og programmer direkte henvist til, at vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler, herunder især EU s habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv og vandrammedirektiv, der restriktivt beskytter en række naturtyper, plante- og dyrearter samt vandressourcer. Endelig er der lagt større vægt på vurdering af betydningen for befolkningen og menneskers sundhed. Alle disse emner skal også behandles i VVMredegørelsen. Høring af berørte myndigheder Emner som miljøvurderes Myndigheden skal i henhold til lovens 7 stk. 4 høre andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten jf. punkt 1 i Figur 4-1. Denne høring foretages typisk ved at udarbejde en scoping-rapport for undersøgelsen. Frederikshavn Kommune har i perioden 28. oktober til 13. november 2013 gennemført en høring af de berørte myndigheder, hvilke særlige forhold der bør inddrages i miljøvurderingen. Der er i denne høring ikke indkommet bemærkninger til miljøvurderingen. Jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer skal miljøvurderingen omfatte den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, lugt, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektoniske og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Den sandsynlige væsentlige indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger.

32 32 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Herudover skal det i miljøvurderingen beskrives, hvad der gøres for at afbøde nogle af de miljøpåvirkninger planen måtte medføre. Til sidst beskrives også, hvad Frederikshavn Kommune vil gøre for at sikre sig, at planen og miljøtiltagene gennemføres som planlagt, og hvordan eventuelle negative konsekvenser skal overvåges. På baggrund af ovenstående afgrænsning udarbejdes miljørapporten jf. punkt 3 i Figur 4-1. Miljørapporten og VVM-redegørelsen sammenskrives i et dokument, der hedder VVM-redegørelse og Miljørapport. Offentlig høring Når miljørapporten og forslag til kommuneplantillæg foreligger, skal myndigheden jf. punkt 4 i Figur 4-1 foretage offentlig bekendtgørelse herom. Samtidig skal miljørapporten og forslag til kommuneplantillæg sendes til relevante myndigheder. Myndigheden skal fastsætte en frist på mindst 8 uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til kommuneplantillægget og miljørapporten, før planen kan endeligt vedtages. Denne høring vil typisk foregå som en fælles høring af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Sammenfattende redegørelse Efter den offentlige høring skal Frederikshavn Kommune jf. punkt 5 i Figur 4-1 i henhold til lovens 9 stk. 2 udarbejde en sammenfattende redegørelse for: Hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Klageadgang Frederikshavn Kommunes afgørelse om kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering offentliggøres i 4 uger og kan indklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i planloven. 4.3 Metode for miljøvurderinger For at sikre en ensartet vurdering af påvirkninger for alle miljøfaktorer, arbejdes med en struktureret metode for vurdering, hvor kriterierne for vurdering er let anvendelige og konsekvente. Ved en miljøpåvirkning forstås i denne sammenhæng en given virknings betydning for det berørte miljø, der er fastlagt for en forventet aktivitet i en bestemt fase af projektet. Således vurderes de virkninger, som projektet tilføjer det fysiske og kemiske miljø (landskabelige forhold, jord, vand, kulturarv mv.), det biologiske miljø (flora og fauna) og de socioøkonomiske forhold (befolkning, turisme, erhverv mv.).

33 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 33 I hvert af de følgende kapitler er vurderingen af påvirkning på miljøet vurderet ud fra de fire begreber, som er vist i tekstboksen herunder. I Kapitel 17 er miljøvurdering af hver af miljøfaktorerne sammenfattet i et skema. Ingen: Mindre: Moderat: Væsentlig: Der vil ikke være nogen virkning på miljøet. Strukturer eller funktioner inden for projektområdet svarende til olieterminalen, anlæg til modtagelse af olieholdigt spildevand og husspildevand samt kajpladser og lokalt i havnen omkring olieterminalen vil delvist blive berørt, men der vil ikke være nogen virkning uden for det berørte område. Virkningen vil være begrænset til at omfatte enkelte af projektets perioder. Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret og virkningen vil medføre påvirkning uden for projektområdet og Skagens Havn. Virkningen vil være til stede i en stor del af projektets levetid, men ikke strække sig derudover. Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, og virkningen vil også have betydning uden for projektområdet og Skagen Havn. Indvirkningerne vil strække sig ud over projektets levetid.

34 34 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 5 Planforhold I VVM-redegørelsen og miljørapporten skal der redegøres for projektets og kommuneplantillæggets konflikter og sammenhæng med andre planer og programmer. 5.1 Metode I dette kapitel gives en redegørelse for indholdet af kommunale og lokale planer, national naturbeskyttelse, EU-direktiver og internationale konventioner, der er relevante i forhold til projektets omfang. Vurderingen af projektets og planens mulige virkningers karakter, omfang og afværgeforanstaltninger redegøres der for i de efterfølgende kapitler, der er dækkende for miljøvurderingens og VVMredegørelsens brede miljøbegreb. Der er indsamlet informationer om følgende lovmæssige bindinger inden for området: Internationale beskyttelseskonventioner omhandlende arter og naturtyper, der er beskyttet under EF habitat- og EF fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsarkonventionen. National lovgivning, herunder bl.a. Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven og Skovloven. Gældende planer herunder lokalplan, kommuneplan og relevante temaplaner for Frederikshavn Kommune I dette kapitel beskrives de planlægnings- og lovmæssige bindinger, der er relevante for olieterminalen på Skagen Havn.

35 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT International lovgivning Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som i Danmark består af 261 habitatområder samt 113 fuglebeskyttelsesområder, herunder 27 Ramsarområder. Områderne er udpeget, som følge af implementeringen af EU's habitatdirektiv 2 og fuglebeskyttelsesdirektiv 3 samt på baggrund af Ramsarkonventionen 4. Habitatområderne, fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne udgør de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områderne). Hvert enkelt område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Den planlagte etablering af olieterminalen ved Skagen berører ingen Natura områder direkte. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er N1 (Skagens Gren og Skagerrak). Områdets terrestriske del ligger ca. 2 km fra projektområdet, mens den marine del ligger ca. 3.5 km derfra. Sydvest for projektområdet i en afstand af ca. 3 km ligger det terrestriske internationale beskyttelsesområde N2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede, som består af habitatområde N2 og Fuglebeskyttelsesområde N5. Nærliggende Natura-2000 områder med marine arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget er N1 Skagens Gren og Skagerrak, N191 Herthas Flak og N4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb. Længere mod syd findes området N10 Strandenge på Læsø og havet syd herfor samt N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Projektets påvirkning på Natura 2000-områder er beskrevet i kapitel 11 og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med efterfølgende ændringer. 3 Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle. 4 Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle

36 36 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 5-1 Nærmeste habitatområder N1 Skagens Gren og Skagerrak samt N2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede som også udgør Fuglebeskyttelsesområde N5.(På figuren er områderne angivet med H for habitat og F for fuglebeskyttelsesområde i stedet for N for Natura 2000 som er en fællesbetegnelse.) Bilag IV-arter Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for disse bilag IV-arter. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af anlægget. Forekomst af disse arter og projektets påvirkning på disse er beskrevet i kapitel 11 og Vandplaner Målene for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner. Vandplanerne skal sikre en god tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde. De

37 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 37 endelige vandplaner vil være bindende for kommunernes planlægning og administration. Når vandplanerne er vedtaget, skal kommunen udarbejde handleplaner, der fastlægger, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte, for at målsætningerne kan opnås. Indtil vandplanerne er vedtaget, er regionplanens kvalitetsmålsætninger og tilhørende retningslinjer for grundvand, vandløb, søer og kystvande fortsat gældende med retsvirkning som landsplandirektiv. Visse af regionplanernes retningslinjer er dog pt. ophævet og overført til nye bekendtgørelser. Retningslinje nr i Regionplan 2005 om kvalitetskrav for kystvande er relevant for dette projekt. Retningslinjen fastsætter kvalitetskrav for udledning til vandløb og havområder. 5.4 Lokalplan og Kommuneplan Den 30. oktober 2013 blev lokalplan SKA.H og Kommuneplantillæg nr udvidelse af Skagen Havn vedtaget. Lokalplanen skal muliggøre etablering af 2. etape af den havneudvidelse, der blev påbegyndt i Skagen Havns mål med den forestående havneudvidelse er, dels at kunne modtage større skibe, dels at skabe mulighed for udvikling af nye forretningsområder, der knytter sig til en moderne erhvervshavn, herunder maritime serviceerhverv som f.eks. tankterminal for olieprodukter. Lokalplanen tillader, at der i delområde E (Vestmolen) Figur 5-2, hvor projektet finder sted, tillades virksomhedsklasse 4-7 og en bebyggelsesprocent på op til 110 %. Bygningshøjden må ikke overstige 18 m over færdigt terræn. Enkelte bygningsdele kan tillades i større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det. Facaderne skal fremstå som blank mur i tegl, pudsede eller vandskurede overflader, træ, eternit, metal, beton eller glas og i farverne hvidt, gråt, sort, jordfarver eller materialets naturlige farve. Tagene skal udføres som fladt tag, tag med en énsidig hældning eller saddeltag, dog må tanke og siloer udføres med konisk tag. Som tagbeklædning må der anvendes tagpap, metal eller grønt tag (med vegetation af mos, sedum o.l.).

38 38 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 5-2 Lokalplanens delområder. Lokalplan SKA.H er ikke i overensstemmelse med gældende kommuneplan for Frederikshavn Kommune. Der er som konsekvens af uoverensstemmelsen udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Tillægget muliggør, at del af søterritoriet kan indvindes til land og indrettes til nye moleanlæg. I forhold til gældende rammebestemmelser skal tillægget tillige skabe mulighed for, at der, indenfor det omhandlede område, kan bygges højere, og at der kan etableres virksomheder, der forudsætter større afstand til forureningsfølsom anvendelse f.eks. boliger.

39 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 39 6 Risiko Projektet er vurderet at være anmeldelsespligtigt efter 5 i Risikobekendtgørelsen 5, hvorfor der efter stk. 1, nr. 2 er udarbejdet en sikkerhedsrapport. Den primære grund til anmeldelsespligten er, at projektet indebærer oplagring af mere end tons mineralolieprodukter, der er klassificeret som miljøfarlige (kolonne 3- virksomhed), hvorimod risiko for brand og eksplosion ikke udgør en væsentlig risiko, da både HFO og GO er svært antændelige produkter, i modsætning til mange andre olieprodukter, som råolie og i særdeleshed benzin, som ikke er tilstede på anlægget. Sikkerhedsrapporten skal påvise et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Sikkerhedsrapporten skal beskrive, hvordan virksomheden vil forebygge større uheld og begrænse konsekvenserne af større uheld og ved et sikkerhedsledelsessystem beskrive, hvordan virksomheden sikrer, at dette bliver gennemført. 6.1 Metode Nedenstående information omkring risiko er sammendrag fra sikkerhedsrapporten som jf. ovenstående er udarbejdet for projektet. De nævnte afværgeforanstaltninger er ikke alle nævnt i sikkerhedsdokumentet, men vil blive indarbejdet i projektet. 6.2 Eksisterende forhold Projektområdet ligger i dag ubebygget hen, og der er ingen risiko for større uheld med farlige stoffer. 5 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

40 40 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 6.3 Vurdering af virkninger Risiko for spild Det er kun oliespild, der resulterer i olieafløb til havnebassinet, der udgør en egentlig fare for miljøet. Oliespild i havnebassinet vil umiddelbart lægge sig oven på vandet, idet den ikke er fuldt blandbar med vand og derfor vil flyde og være synlig for beredskabet. Olien vil, hvis den ikke samles op, blive omdannet og nedbrudt i havmiljøet, noget vil fordampe, noget vil bundfælde og noget vil blive opløst i vandet. Bakterier og andre mikroorganismer kan nedbryde olien. Olie er meget forskellig, så nedbrydning af olien kan være meget forskellig og det vil være forskelligt hvor lang tid det tager Det største udslip på over 100 m 3 under driftsmæssige forhold kan forekomme på kaj 10 eller den nye 450 meter krydstogt kaj, hvis en losse-/lasteslange bryder. Olieterminalen har adgang til flydespærringer, der vil kunne udlægges så udslippet ikke spreder sig ved fralandsvind og derved vanskeliggør efterfølgende opsamling. Derudover kan en tank skride ud, fordi underlaget skrider, og hele tankens indhold kan løbe ud i tankgården. Da tankgården kan indeholde et helt tankvolumen vil dette ikke give anledning til olieafløb til havnebassinet. Undermineringer er den hyppigste årsag til skader fra udskridninger, men da tankene funderes på en betonring, hvori der fyldes sand, er tankene effektivt sikret mod underminering Risiko for brand og eksplosion Anlægget har kun oplag af gasolie (GO) og svær fuelolie (HFO). De er begge produktklasse III. Jf. datablade på de oplagrede produkter har GO og HFO et flammepunkt >60 C og en antændelsestemperatur på 260 C. Produkterne HFO og GO er tungt fordampelige, så eksplosion på tankanlægget udgør ikke en væsentlig risiko. To scenarier er i forbindelse med risikovurderingen er blevet identificeret som mulige, men dog meget usandsynlige: 1. Lækage af varm olie fra pakdåse i pumpe, der pumper mod lukket ventil. 2. Lynnedslag i tanke. Statistikker viser at lynnedslag i tanke har været en væsentlig årsag til tankbrande. Ved vurdering af risiko ved brand i olieterminalen bruges i begreberne dominoeffekt, maksimal konsekvensafstand og sikkerhedsafstand. Dominoeffekt: varmestrålingen fra en brand, der medfører, at der opstår brand i en nabo tank. Maksimal konsekvensafstand: Afstanden udenfor hvilken en brand i olieterminalen under de værste meteorologiske forhold ikke vil medføre risiko for menneskeliv.

41 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 41 Sikkerhedsafstand: Afstanden hvor udenfor hvilken risikoen for enkeltindivider er acceptabel. Der er ved olieterminalen ikke risiko for dominoeffekt. En eventuel tankbrand vil være meget lokal omkring selve olieterminalen. Personer på og ved jollehavnen/bundgarnsbassinet vil kunne flygte fra en eventuel tankbrand. Antallet af personer i samme område er vurderet til at være meget lille grænsende til ingen i vejrsituationer med lyn. Det samme gør sig gældende for personer på krydstogtskajen. Da tankanlægget kun er bemandet under drift er sandsynligheden for, at der er personer på det ved en tankbrand (lynnedslag) meget lille. Eventuelle medarbejdere vil i tilfælde af et lynnedslag kunne løbe ud til det i sikkerhedsdokumentet angivet kontaktpunkt, Afstanden til dominoeffekter (varmestrålingen fra en brand, der medfører, at der opstår brand i en nabotank/bygning m.m.) er stort set lig med tankstørrelserne (15 og 12 meter), hvorfor der ikke vil ske dominoeffekter på krydstogtskib eller mandskabsbygningen, som derfor anses for sikre steder. Medarbejdere, der opholder sig i mandskabsbygningen, er ikke umiddelbart udsat for fare. Sikkerhedsafstanden fra olieterminalen er op til 78 meter for en brand på terminalen, mennesker inden for denne afstand kan vælge at flygte, og der vil derfor ikke ske skader på mennesker. Der vurderes at være en lille risiko fra uheld i form af brand eller spild. I tilfælde af et uheld vurderes påvirkningen at have et mindre omfang. 6.4 Kumulative virkninger Der er ingen risikovirksomheder på Skagen Havn, som kan bidrage til kumulativ risiko for større uheld med farlige stoffer. 6.5 Afværgeforanstaltninger For at forebygge mod uheld indarbejdes en lang række forebyggende foranstaltninger i projektet, ikke alle afværgeforanstaltninger fremgår af sikkerhedsdokumentet, men nedenstående vil blive indarbejdet i projektet. Blandt afværgeforanstaltninger til forebyggelse af uheld benyttes følgende: Tanke Tankgården bliver etableret med fast bund af beton og en betonmur således voluminet af tankgården er tilstrækkeligt til at indeholde voluminet af den største tank ( m³) samt brandslukningsvand. Tankene udstyres med lynafledere.

42 42 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Tankene udstyres med niveaumålingsudstyr og uafhængige overfyldningsalarmer. Import/eksportpositioner på kaj Import/eksport positioner på den nye krydstogt kaj samt på kaj 10 er indhegnet med aflåst låge, og er befæstet med beton tilsluttet afløbssystemet til tankanlæggets olieudskiller. Nødstopsanlæg vil nedlukke anlægget i tilfælde af at et nødstop aktiveres. Nedlukningen omfatter bl.a. at pumperne stoppes og tank ventilerne lukkes (fail-safe ventiler). Nødstop findes ved hvert import-/eksportsted, ved tankbilsudlæsning, pumpegruppen og flere centrale steder. Nødstop findes bag hegn. Udlæsning til tankbil Læsserampen er etableret udenfor tankgården på en særskilt betonplade for opsamling af potentielt spild ved læsning. Spildpladen tilsluttes afløb til olieudskiller og 30 m 3 nedgravet opsamlingstank der skal åbnes med ventil når der er tankvogne på læsserampen. Der sidder som standard en overfyldningssikring i tankbilen. Rør Generelt søges røranlægget placeret over terræn. Det vil dog være nødvendigt at føre rørene på tværs af kajområderne under terræn. På disse strækninger etableres der betonkanaler, der har "låg" i terræn. Pumper Der er monteret et nødstop ved hver pumpegruppe. Aktivering af nødstop skal stoppe lastningen af HFO/GO og lukke for tankventiler, m.v. Pumperne skal placeres udendørs på plinte/forhøjninger med spildbakke, således eventuel lækage opsamles. Generelle foranstaltninger Flydespærrer vil være tilgængelige på terminalen til udlæg ved et udslip. Der etableres afløbsinstallationer for overfladevand osv. Afløb fra områder med risiko for oliespild føres til en olieudskiller med flydelukke samt elektronisk oliealarm. Nødstopsanlæg vil nedlukke anlægget i tilfælde af, at et nødstop aktiveres. Nedlukningen omfatter bl.a. at pumperne stoppes og tank ventilerne lukkes (fail-safe ventiler). Nødstop findes ved hvert import-/eksportsted, ved tankbilsudlæsning, pumpegruppen og flere centrale steder. Nødstop findes bag hegn.

43 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 43 Nedlukningen omfatter bl.a. at pumperne stoppes og tank ventilerne lukkes (failsafe ventiler). Nødstop findes ved hvert import-/eksportsted, ved tankbilsudlæsning, pumpegruppen og flere centrale steder. Anlægget forsynes med skumslukker og andet brandudstyr Udover anlægsteknisk udstyr findes et sikkerhedsledelsessystem med en række procedurer og instrukser der har til formål at reducere menneskelige fejl og sikre inspektion af udstyr og drift. Der findes daglige runderinger og slangevagter under pumpeoperationer med slanger. Der findes procedure for uddannelse og instruktion af alt personale, fremmede håndværkere og andre fremmede, der af den ene eller den anden grund skal opholde sig på anlægget. 6.6 Overvågning Eventuel overvågning af planens miljømæssige påvirkninger, som følge af et uheld som medfører brand eller udslip af olie, er vurderet i under de relevante emner i denne VVM-redegørelse og Miljørapport.

44 44 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 7 Trafikale forhold 7.1 Metode Informationer om de eksisterende forhold tager udgangspunkt i tidligere vurderinger af trafikken på havnen i forbindelse med VVM for udvidelse af Skagen Havn (Nordjyllands Amt, 2004). Informationer om den forventede skibstrafik og vejtrafik bygger på Skagen Havns estimat af ændringer som følge af projektets gennemførsel. 7.2 Eksisterende forhold Vejtrafik Projektområdet ligger i den sydøstlige del af Skagen Havn, og er på nuværende tidspunkt ikke bebygget. Adgangen til denne del af havneområdet sker primært via Hans Baghs Vej og Vestre Strandvej. I VVM for udvidelse af Skagen Havn (Nordjyllands Amt, 2004) er den fremskrevne havnetrafik (2016) vurderet ift. til følgende situationer: Den fremskrevne situation, hvor havneudvidelsen, som skete i 2007, ikke har fundet sted. Den fremskrevne situation, hvor havneudvidelsen har fundet sted, og det nye havneareal er fuldt udbygget. Trafiksituationen, hvor havneudvidelsen har fundet sted, men den endnu ikke er bebygget, vurderes at være lig trafiksituationen, hvor havneudvidelsen ikke har fundet sted, da havneudvidelsen i sig selv ikke genererer yderligere trafik. Situationen er vist i kolonne 1 i Tabel 7-1 (Beregnet trafik i 2016 uden havneudvidelsen i 2007.).

45 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 45 Trafiksituationen, hvor havneudvidelsen har fundet sted, og den er fuldt udbygget er vist i kolonne 2 i Tabel 7-1 (Beregnet trafik i 2016 med havneudvidelsen fuldt udbygget.). Da havneudvidelsen har fundet sted, men arealet endnu ikke er fuldt udbygget, vurderes havnetrafikken i den nuværende situation, (fremskrevet til 2016) at ligge et sted mellem trafiktallet, hvor havneudvidelsen ikke har fundet sted og hvor den udvidede havn er fuldt udbygget. Da kun ca. 20 % af det nye havneareal er udbygget, vurderes trafikken i den nuværende situation at udgøre situationen uden havneudvidelse plus ca. 20 % af forskellen op til situationen med fuld udbygning af udvidelsen. Den vurderede havnetrafik i den nuværende situation, fremgår af kolonne 3 i Tabel 7-1 (Vurderet trafik i 2016 med havneudvidelsen bebygget med de nuværende ca. 20 %.). Tabel 7-1 Vurderet havnetrafik (til og fra) i den nuværende situation, for henholdsvis årsdøgnstrafik (ÅDT) og lastbil årsdøgnstrafikken (Lbil ÅDT) på baggrund af beregningerne fra VVM for udvidelse af Skagen Havn (Nordjyllands Amt, 2004). ÅDT omfatter alle biler inklusiv lastbiler (Lbil ÅDT). 1: Beregnet trafik i 2016 uden havneudvidelsen i : Beregnet trafik i 2016 med havneudvidelsen fuldt udbygget. 3: Vurderet trafik i 2016 med havneudvidelsen bebygget med de nuværende ca. 20 %. ÅDT Lbil ÅDT ÅDT Lbil ÅDT ÅDT Lbil ÅDT Ca Ca Skibstrafik Fra 2002 til 2011 er Skagen Havn blevet anløbet af mellem 400 og 500 skibe (fragtskibe) pr. år (Skagen Havn, 2013). Det forventes, at dette tal afspejler antal anløbne i Når den nye kaj til krydstogtskibe står færdig i løbet af 2015, forventes det, at ca. 25 krydstogtskibe yderligere vil lægge til her. 7.3 Vurdering af virkninger Anlægsaktiviteter Trafikken i anlægsfasen omfatter transport af materialer og mandskab til byggepladsen. En stor del af materialerne til opførsel af tankene vil blive transporteret via skib, og vil således ikke belaste vejnettet. Beton til støbning af blandt andet tankgården og fundamenter transporteres via vejnettet. Der vil under støbning være en øget lastbiltransport til havnen, som dog i forhold til eksisterende lastbiltrafik til havnen vurderes at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning. Transporten vil ske ad de større veje.

46 46 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Den skønnede vejtrafik og skibstrafikken i anlægsfasen vurderes samlet at være minimal i forhold til den samlede havnetrafik under de nuværende forhold, hvorfor påvirkningen tilsvarende vurderes at være af mindre betydning. Sammenlignet med 0-alternativet Påvirkningerne i anlægsfasen vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra anlæg af andre større anlæg og virksomheder og dermed 0-alternativet, hvorfor der sammenlignet med 0-aternativet ikke forventes yderligere miljøpåvirkninger Driftsfasen Vejtrafikken i driftsfasen udgøres af de ansattes trafik til og fra anlægget på ca. to til fire personbiler om dagen samt ca. to til fire tankbiler om ugen til bortkørsel af spilolie og afhentning af gasolie. Anlægget vil ikke være fast bemandet, men bliver betjent, når olieterminalen anløbes af skibe, samt ved tilsyn og vedligehold. Det forventes, at bemandingen vil ske med personel, som er delvist beskæftiget andet sted på havnen. Trafikken til anlægget vil derfor primært være intern havnetrafik. Den daglige trafik er ubetydelig ift. det skønnede daglige antal biler på ca og daglige antal lastbiler på ca jf. Tabel 7-1. Denne minimale øgning i vejtrafik vurderes at medføre tilsvarende mindre miljøpåvirkninger. Skibstrafikken til anlægget udgør 1-2 bunkerskibe om ugen samt 1-2 tankskibe om måneden de første år og hvis markedet er til det, vil der forventeligt på sigt ankomme op til 5 6 tankskibe per måned. Dette er en omtrentlig øgning på mellem ca % af den samlede skibstrafik i havnen. Det påvirker dog ikke den øvrige havnekapacitet, da de skibe, der serviceres af olieterminalen, lægger til ved kaj 10 og den nye kaj. De kommer således kun i den yderste del af havnen. Påvirkningen vurderes på denne baggrund at være af mindre betydning. Sammenlignet med 0-alternativet Det må formodes, at en anden type virksomhed på samme placering, vil have denne placering pga. behovet for en adgang fra såvel hav som land. Det må derfor formodes, at der vil være en vis trafik til virksomheden både som vejtrafik og skibstrafik. Trafikken til olieterminalen vurderes dermed ikke at adskille sig væsentligt fra 0-alternativet, og miljøpåvirkningerne vurderes at være af samme omfang. 7.4 Kumulative virkninger Det vurderes, at der ikke er kumulative virkninger ift. vej- og skibstrafik, som følge af etablering af olieterminalen. 7.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger for ændringer i vejog skibstrafik, som følge af etablering af olieterminalen.

47 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafikændringerne, som følge af etablering af olieterminalen på Skagen Havn.

48 48 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 8 Luftkvalitet og klima 8.1 Metode Vurderingen af projektets påvirkninger af luftkvalitet og klima gennemføres ud fra viden omkring de planlagte processer, oplag og emissioner herfra, jf. ansøgning om miljøgodkendelse. 8.2 Eksisterende forhold På nuværende tidpunkt er arealet uudnyttet, og der er dermed ikke luftforurening og klimapåvirkning herfra. Den gældende lokalplan for området giver mulighed for at udnytte området til industri, herunder en olieterminal. 8.3 Vurdering af virkninger Anlægsfase Under anlægsfasen vil der blive benyttet diverse gravemaskiner, lastbiler, betonblandere, asfalttromler, kraner og gaffeltrucks. Anlægsfasen vil bl.a. medføre transport af store mængder beton til betongraven omkring tankene. Anlægsfasen vurderes samlet set at vare 9-12 måneder. Jf. kapitel 7 vurderes den skønnede vejtrafik og skibstrafikken i anlægsfasen at være minimal i forhold til den samlede havnetrafik under de nuværende forhold. Luftforureningen fra trafikken i anlægsfasen vil tilsvarende være minimal, og vil derfor ikke blive behandlet nærmere. I anlægsfasen vil maskiner og lastbiler udlede CO 2, og der vil derved være en klimapåvirkning. Denne påvirkning vurderes dog at være mindre betydende. Det vurderes samlet set, at påvirkningen af klima og luftkvalitet fra anlægsfasen vil være mindre. Emissionerne til luft går uden for projektområdet, men perioden er begrænset.

49 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 49 I forhold til 0-alternativet Det vurderes, at anlæg af olieterminalen ikke vil adskille sig væsentligt fra anlæg af andre større anlæg og virksomheder. Projektets anlægsfase vil derfor være sammenlignelig med 0-alternativets anlægsfase, idet der i 0-alternativet forudsættes, at det etableres en anden virksomhed Driftsfase I driftsfasen stammer projektets påvirkning af luftkvalitet og klima fra følgende kilder: Emissioner af VOC (flygtige organiske forbindelser) og lugt fra olieterminalen i form af fortrængningsluft (fra skibstanke, fra tanke på land, fra lastbiler), tankånding (udledning i forbindelse f.eks. med udvidelse af volumen pga. varme) og diffuse emissioner. Emissioner af CO 2, SO 2, NO x, CO og partikler fra forbrænding af fossile brændsler i forbindelse med skibstransport, lastbiltransport og opvarmning af fuelolie. Lugt fra håndtering og opbevaring af spildevand. Udledning af VOC fra olieterminalen Olietankene vil emittere luft med indhold af VOC. Da VOC består af kulbrinter og andre organiske forbindelser, der kan give anledning til lugt, vil der ligeledes være emission af lugt. Olietankene indeholder gasolie og fuelolie, som begge har et lavt damptryk (gasolie under 0,1 kpa, fuelolie 0,0001 kpa), hvilket resulterer i langt mindre emission end der er fra f.eks. benzin (damptryk 45 og 95 kpa alt efter type og årstid). Dette medfører, at der vil være en begrænset fordampning af VOC fra den oplagrede olie. Ifølge Luftvejledningens afsnit (Miljøstyrelsen, 2001) er der ikke krav om dampretursystem eller rensning af luften fra produkter med damptryk mindre end 1,3 kpa. Kilder til emissioner af VOC er: Tankånding Udledning af fortrængningsluft i forbindelse med påfyldning af olie. Fortrængningsluft kan fremkomme fra skibenes tanke ved påfyldning af disse, fra tankene på land ved påfyldning af disse samt fra lastbiler som lastes. Diffus emission. Disse kilder til emission beskrives i det følgende.

50 50 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Tankånding og fortrængningsluft Tankånding er vanskelig og usikker at kvantificere, især på grund af diverse usikkerheder omkring drift og tankvalg. Desuden er tankånding afhængig af vejrforhold. For at minimere tankånding males tankene i en farve med en samlet strålevarmekoefficient på mindst 70 %. Farven vil være lys og følge retningslinjerne i lokalplanen. Dette resulterer i mindre opvarmning og dermed mindre fordampning. Tankånding vurderes at medføre en minimal udledning. Fortrængningsluft opstår fra olietankene når der pumpes olie ind fra tankskibe (ca. 1-2 gange pr. måned i starten, forventet stigende til 5-6 gange per måned på sigt), samt fra bunkerskibene, når der pumpes olie til disse fra olietankene (ca. 1-2 bunkerskibe pr. uge samt ca. 25 krydstogtskibe pr. år), samt fra tankbilerne, når de fyldes. Der planlægges et gennemsnitligt gennemløb af olie på olieterminalen på ca til m 3 pr. måned. Der vil desuden være fortrængningsluft fra tanke til olieholdigt spildevand. Som følge af det lave damptryk er fortrængningsluftens indhold af VOC begrænset. I henhold til Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001) skal produkter med et lavt damptryk opbevares i tanke med et fast tag forsynet med tryk/vakuumventil. I Miljøstyrelsens vejledning om Miljøkrav til store olieoplag 6 findes på side 50 en tabel 4.2 med oplysninger om VOC-emission fra tanke, som følge af indpumpning af olie. Denne tabel er gengivet herunder: Tabel 8-1 Tankånding. Emission af VOC pga. indpumpning fra fasttank uden emissionsreducerende tiltag som funktion af flow, damptryk og massefylde. [kg VOC]. Gasolie (diesel) Benzin Tankstørrelse m Årligt turn-over 7 1 gang fuld tank gange fuld tank Ovenstående data kan ikke direkte overføres til det konkrete projekt for olieterminalen på Skagen Havn, idet tankstørrelserne endnu ikke er endelig fastlagt. Ovenstående data kan dog give en indikation af udledningen af VOC fra opbevaringen af gasolie på anlægget i sammenligning med opbevaring af benzin. Det fremgår af tabellen, at udledningen af VOC fra oplag af benzin er ca. en faktor 100 større end 6 Miljøministeriet: "vejledning om Miljøkrav til store olieoplag oplag af olieprodukter", vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Årligt turn-over er et udtryk for det årlige gennemløb af olie. 1 turn-over svarer til en oliemængde svarende til en tankfuld.

51 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 51 ved oplag af gasolie. På anlægget omfattet af denne VVM-redegørelse opbevares der ikke benzin, men gasolie og fuelolie. Tabellen viser, at VOC emissionen fra gasolie er væsentlig mindre end VOC emissionen fra benzin. VOC emissionen fra fuelolie vil være endnu lavere. I det konkrete projekt vil den totale tankkapacitet være m 3. Dette er fordelt på m m 3 gasolie og m m 3 fuelolie. Omsætningen af olie forventes at blive op til m 3 olie/måned på sigt, svarende til m 3 olie/år. Det antages derfor, at gasolietankene har et årligt turnover på ca. 16. Ud fra ovenstående tabel giver dette en årlig emission af VOC fra indpumpning af gasolie på ca kg VOC. Det understreges, at de benyttede data er omtrentlige. Der vil blive udledt fortrængningsluft fra skibene ved påfyldning af disse. Specifikationerne på disse tanke kendes ikke, og en decideret beregning af denne udledning kan derved ikke gennemføres. Det vurderes dog, at udledningen af VOC herfra vil være sammenlignelig med VOC udledningen fra tankene i olieterminalen Miljøstyrelsens vejledning indeholder ikke data for VOC udledning fra opbevaring af fuelolie. Fuelolie har en mindre fordampning og dermed også mindre VOC emission end gasolie. Der er foretaget en screening af VOC udledningen ved brug af programmet TANKS 8, som er udviklet af det US EPA (US Environmental Protection Agency). Dette program er specielt udviklet til beregning af emissioner fra tanke. I beregningen er der konservativt regnet med, at de tanke som kan benyttes til enten gasolie eller fuelolie benyttes til gasolie. Det er desuden antaget, at tankene i gennemsnit er 70 % fyldte, at de males i en mørk grå farve samt at de etableres med kegletag. Overslagsberegninger i TANKS resulterer i en årlig VOC emission på 1,9 tons fra tankene. Til sammenligning udledte Danmark i ton NMVOC 9. De største kilder til emissioner af NMVOC er brug af opløsningsmidler, efterfulgt af forbrænding i husholdninger, vejtransport samt udvinding, lagring og raffinering af olie og gas og industrielle processer i føde- og drikkevareindustrien. Disse kilder udgør hhv. 33 %, 16 %, 15 %, 11 %, og 6 % af den totale NMVOC-emission i NMVOCemissionen forventes at være faldende. De største fald forventes for forbrænding i husholdninger og anvendelse af opløsningsmidler, men væsentlige fald forventes også for vejtransport, flygtige emissioner samt for andre mobile kilder. Emissionen fra industrielle processer forventes til gengæld at stige. På basis af de to beregninger vurderes den totale VOC emission til at være 1,9-6,2 tons/år VOC som ikke er metan.

52 52 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Diffus emission Der kan opstå en vis diffus emission fra olie. Dette kan bl.a. ske fra eventuelle spild. Diffus emission søges minimeret via interne procedurer. For beskrivelse af påvirkninger ved oliespild henvises til kapitel 11 og 14. Vurdering af behov for afhjælpende foranstaltninger for VOC emission I henhold til ansøgning om miljøgodkendelse af olieterminalen gennemføres projektet i relevant omfang i henhold til BAT (BREF for emissioner fra oplag (EUkommissionen, 2009) samt vejledning om miljøkrav til olieoplag (Miljøstyrelsen 2011). I forbindelse med foroffentlighedsfasen er der blevet draget paralleller til oliehavnen i Göteborg. Oliehavnen i Göteborg er Skandinaviens næststørste oliehavn og er placeret bynært. Havnen har indført et dampretursystem til opsamling af VOC fra benzin, men ikke fra gasolie og fuelolie, jf. kommunikation mellem Göteborg Havn og Frederikshavn Kommune. Havnen i Göteborg omsætter ca. 1,4 millioner tons benzin pr. år. Havnens grænseværdi for udledning af VOC er fastsat til 10 g/nm 3. Uden et dampretursystem ville udledningen være ca g/nm 3 (Port of Göteborg 10 ). Der er betydelige forskelle mellem olieterminalen i Skagen og oliehavnen i Göteborg. I Göteborg omsættes der årligt 1,4 millioner tons benzin, mens der i Skagen forventes en årlig omsætning på m 3 gasolie/fuelolie og ingen benzin. Benzin har et betydeligt højere damptryk end gasolie og fuelolie. Dette medfører, at benzinlagre vil have en betydelig fordampning af benzin og dermed en væsentlig udledning af VOC. Via et dampretursystem kan dette spild opsamles og leveres tilbage i tanken. Dette har miljømæssige fordele, idet emissionen af VOC derved nedsættes. Det har ligeledes økonomiske fordele, idet fordampning af benzin repræsenterer et tab for virksomheden. På olieterminalen på Skagen Havn vil der ikke blive opbevaret benzin, men udelukkende gasolie og fuelolie. Disse olietyper er tungere end benzin og har et meget lavere damptryk og dermed en ikke-væsentlig fordampning. Et dampretursystem, som det der findes i Göteborg på deres benzinlagre, kan ikke installeres og fungere ved gasolie og fuelolie. Dette er ikke teknisk muligt pga. det lave damptryk. Desuden vurderes det ikke at være relevant, idet damptrykket er under 1,3 kpa. Ved dette damptryk stiller Miljøstyrelsen ikke krav om dampretursystem eller rensning af fortrængningsluft. På baggrund af ovenstående vurderes det, at VOC emissionen ikke er væsentlig, samt at luftkvaliteten ikke påvirkes væsentligt ved emissioner fra tankene. Som følge heraf vurderes det, at en egentlig kvantificering af VOC-emissionen ikke er nødvendig. 10 Port of Göteborg,

53 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 53 Emissioner fra forbrug af brændstof i skibe, lastbiler samt kedelcentral Forbrænding af fossile brændsler medfører emissioner af luftforurenende stoffer samt drivhusgasser. Formålet med olieterminalen er opbevaring og distribution af olie til forbrænding i især skibsmotorer. Det forudsættes, at det samlede forbrug af fuelolie og gasolie til skibstrafik ikke ændres ved dette projekt, idet det må antages, at skibene vil modtage olie fra andre leverandører, hvis denne olieterminal ikke etableres. Forbrænding af fuelolie og gasolie medfører emissioner af bl.a. CO 2, NO x, CO, SO 2 og partikler. Fuelolie har et højere indhold af svovl og urenheder end gasolie, og forbrænding af fuelolie vil derved medføre mere luftforurening end gasolie. I 2015 vil nye krav til emissioner fra skibstrafik træde i kraft. Dette indebærer skærpede krav til skibes udledning af svovl og vil resultere i substitution af fuelolie med gasolie eller intern rensning på skibene. I det åbne hav vil disse nye krav ikke gælde, og derfor vil skibene sandsynligvis fortsat benytte fuelolie på åbent hav da det er mere økonomisk. Skibe, som ligger til kaj ved olieterminalen, vil desuden have visse emissioner til luften som følge af intern energiproduktion. Da antallet af skibe er forholdsvis begrænset i forhold til havnens samlede skibstrafik, vurderes dette ikke at være af væsentlig betydning. Der forventes få lastbiler til virksomheden pr. uge. Emissioner til luft herfra vurderes ikke at være af betydning i forhold til den øvrige trafik på havnen. Det forventes, at bunkerskibe vil sejle mellem olieterminalen og skibe, som har behov for olie. Sejladsen vil omfatte 1-2 bunkerskibe pr. dag. Det vurderes desuden, at der vil komme 1-2 tankskibe med olie pr. måned i starten, forventet stigende til 5-6 per måned på sigt, samt ca. 25 krydstogtskibe pr. år. Disse skibe vil selv forbruge olie og dermed udlede emissioner til luften, herunder CO 2. Disse skibe udgør dog en forholdsvis lille mængde, og antages at udgøre en ikke væsentlig del af den samlede skibstrafik på Skagen Havn, som udgør skibe pr. år. Der er derfor ikke foretaget yderligere vurderinger af luftforureningen fra lastbil- og skibstrafik. Virksomheden planlægger etablering af en ca. 1 MW kedelcentral. Kedelcentralen vil blive naturgasfyret. En naturgasfyret kedel med en indfyret kapacitet på ca. 1 MW er ikke omfattet af selvstændigt krav om miljøgodkendelse, jf. Godkendelsesbekendtgørelsen 11. Anlægget skal leve op til Luftvejledningens krav. I henhold til Luftvejledningens afsnit skal nye, naturgasfyrede anlæg med en indfyret kapacitet på 120 kw og derover men mindre end 5 MW overholde følgende emissionsgrænseværdier: NO x regnet som NO 2 = 65 mg/normal m 3 tør røggas ved 10 % O 2 CO = 75 mg/normal m3 tør røggas ved 10 % O 2 Det vurderes, at emissionerne herfra er ikke væsentlige idet grænseværdierne vil være overholdt. 11 Miljøministeriet: "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed", BEK nr af 20/12/2012

54 54 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Det vurderes ligeledes, at projektet ikke vil medføre væsentlige klimapåvirkninger i sig selv, på grund af anlæggets relativt lave udledning af CO₂. Gennemføres projektet ikke, vil skibe betjene sig af andre olieterminaler. Det forventes ikke, at skibenes samlede olieforbrug vil ændres om følge af etableringen af en terminal i Skagen. Emission af lugt fra spildevand Virksomhedens modtagelse og håndering af spildevand kan medføre emission af lugt fra spildevandet. Modtagelsen foregår i kortere tidsrum på op til et par timer af gangen. Tanken vil være af typen gylletank, med fast låg. Tankens størrelse og udseende er endnu ikke endeligt fastlagt. Det installeres et kulfilter i udluftningssystemet til reduktion af lugt herfra ved påfyldning. Påfyldningen sker i et lukket rørsystem. Projektets samlede luftforurening i forhold til omgivelserne Virksomheden opbevarer olie i tankene 24 timer i døgnet, alle ugens 7 dage. Pumpning af olie, som medfører de største emissioner til luften, foregår i løbet af få timer om ugen. Der er således ikke kontinuert udledning af fortrængningsluft, ligesom antallet af lastbiler og skibe er begrænset. Der vil dog være kontinuert drift af kedelcentralen, og tankånding vil ligeledes kunne ske alle ugens dage. Virksomheden er placeret ved en industrihavn. Desuden følger tankindretningen følger branchens standarder, damptrykket er så lavt at der ikke er krav om genindvinding og der er ifølge Luftvejledningen ikke krav om OML-beregninger på tanke. Luftemissionerne fra projektet vurderes at være mindre, jf. beskrivelsen ovenfor. I forhold til 0-alternativet 0-alternativet omfatter en anden udnyttelse af arealet i overensstemmelse med lokalplanen for området. Dette indebærer, at der kan etableres en industrivirksomhed i samme miljøklasseklasse som olieterminalen. En sådan virksomhed kan have en påvirkning af luftkvalitet og klima. Påvirkningen af luftkvaliteten vil være reguleret efter Miljøbeskyttelsesloven 12, herunder Godkendelsesbekendtgørelsen 13 og Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001). Virksomheden vil derved være underlagt grænser for den maksimale påvirkning med luftforurening i omgivelserne. På den baggrund vurderes 0-alternativet at være sammenligneligt med projektet, hvorfor der ikke vil blive gennemført yderligere vurderinger af 0-alternativet. 8.4 Kumulative virkninger Virksomheden er placeret på en havn med flere industrivirksomheder samt med trafik i form af lastbiler og skibe. Det vurderes, at luftemissionerne fra dette projekt ikke i sig selv vil bidrage væsentligt til havnens samlede luftforurening. Dette 12 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/ Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr af 20/12/2012

55 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 55 skyldes, at olieterminalens luftforurening vurderes at være forholdsvis begrænset i forhold til de øvrige bidragydere, samt at den reelle driftstid af olieterminalen er forholdsvis begrænset. 8.5 Afværgeforanstaltninger Virksomheden har en betydelig interesse i, at lugtgener reduceres effektivt, da en væsentlig kundegruppe er krydstogtskibe, som ikke accepterer lugtgener. Emissionerne af VOC og lugt vil derfor løbende blive vurderet, og opstår der uacceptable lugtgener vil virksomheden minimere disse. Herudover: Males tankene i en farve med en samlet strålevarmekoefficient på mindst 70 %, som mindsker udledning af VOC. Overføres olie og spildevand, både husspildevand og olieholdigt spildevand i lukkede rørsystemer. Har tanke til begge slags spildevand fast overdækning, som installeres med filtre med aktivt kul. 8.6 Overvågning Olieterminalen har endnu ikke fået miljøgodkendelse, men Skagen Havn har indsendt ansøgning herom til Frederikshavn Kommune. Udkast til miljøgodkendelse foreligger. I dette udkast er der vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan forlange at emissionen af VOC dokumenteres.

56 56 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 9 Støj og vibrationer Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet db. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Det tages der hensyn til i støjberegningerne, ved at vægte de forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - kaldet A-vægtning. I dette kapitel er anvendt betegnelsen db, selvom der er tale om det A-vægtede lydtrykniveau, der normalt angives med enheden db(a). Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 db højere. Dette betyder, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 db. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 db, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 db opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 db opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for virksomheders støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Støj og vibrationer er vurderet for såvel anlægs- som driftsfase. 9.1 Metode Til beregning af støjudbredelsen fra anlægs- og driftsaktiviteter er anvendt Sound- PLAN ver. 7.1 update

57 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 57 Der er beregnet støjkort i et net af punkter (grid) med indbyrdes afstande på 5 x 5 m. Mellem punkterne interpoleres resultaterne for fastlæggelse af støjudbredelseskonturerne. Beregningshøjden er sat til 1,5 m.o.t., svarende til den højde, for hvilken de vejledende grænseværdier er gældende. Støj fra vejtrafik udtrykkes ved støjindikatoren, L den, der beregnes vha. Nord2000 metoden som er implementeret i SoundPLAN ver Støj og vibrationer i anlægsfasen Der er udført en kvalitativ vurdering af vibrationer i forbindelse med anlægsfasen. I beregningen af støjudbredelsen i anlægsfasen indgår de maskiner med nævnte kildestyrker som fremgår af Tabel 9-1. Kildestyrkerne er fastlagt på baggrund af beregninger/tabelværdier for typisk forekommende anlægsaktiviteter (Miljøstyrelsen, 1989; Miljøverndepartementet, 2005, COWI erfaringstal). Det antages i beregningen, at alle maskiner støjer samtidigt. Tabel 9-1 Kildestyrke for støjkilder medtaget i anlægsfasen. Støjkilde LWA [db] Kran 105 Asfalttromle 105 Gravemaskine 105 Gaffeltruck 104,8 Betonblander 102,4 Lastbil, tomgang 90,8 Lastbil 60,7 db/m Støjen fra anlæg af olieterminalen er beregnet efter den fælles nordiske beregningsmodel beskrevet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1993 " Beregning af ekstern støj fra virksomheder" (Miljøstyrelsen, 1993) Støj fra havneaktiviteter (driftsfasen) Støjen fra aktiviteter på olieterminalen er beregnet efter den fælles nordiske beregningsmodel beskrevet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1993 " Beregning af ekstern støj fra virksomheder" (Miljøstyrelsen, 1993). Der er udført beregning af støjudbredelsen for to scenarier i driftsfasen, henholdsvis bunkerskib med pumpning ved kaj og tankskib med pumpning ved kaj. Beregningerne er udført for skibenes placering ved de tre import-/eksportpositioner (kajposition 1, 2 og 3). Støjudbredelsen er beregnet 1,5 meter over terræn og der er optegnet støjniveaukonturer. Der er udført støjberegninger for aften- og natperioden med referencetidsrum på hhv. 1 time og ½ time. Støjniveauet i dagperioden er

58 58 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT sammenlignelig med natperioden, idet støjbidraget fra skibe ved kaj er den mest betydende støjkilde. De beregnede støjniveauer er ikke korrigeret for eventuelt indhold af tydelige impulser eller toner, da dette kun kan vurderes ved en konkret støjmåling, hvor baggrundsstøjen tages i betragtning. Der er ikke medregnet støj fra gasoliefyret, idet der på nuværende ikke foreligger information om gasoliefyrets kildestyrke, dog vurderes dette ikke at være kilde til støjgener jf. nedenstående vurdering. Støjkildernes kildestyrke er angivet i Tabel 9-2 og er baseret på hhv. Støjdatabogen (Miljøstyrelsen, 1989) for lastbilkørsel, Witte, J. "Noise from moored ships" (Internoise, 2010) for bunkerskibe samt VVM for Fredericia C samt miljøgodkendelse af Havneterminalen i Fredericia (hhv. Fredericia Kommune (2012) og Miljøstyrelsen (2012)) for tankskibe. Støj fra bunkerskibe og tankskibe i havn er bestemt under antagelse om en DWT (Dead Weight Ton) på henholdsvis 5000 og 6000 ton. Fastsættelsen af kildestyrken fra skibe er naturligvis behæftet med en usikkerhed, idet kildestyrken afhænger af forhold som størrelse, bestykning og alder, som vil variere fra skib til skib. Tabel 9-2 Kildestyrke for støjkilder medtaget i beregningerne for driftsfasen. Støjkilde Lastbil, kørsel LWA [db] 60,7 db/m Lastbil, forceret tomgang 95,8 Bunkerskib i havn 100 Tankskib i havn * * For tankskibe med pumper hhv. under og på dæk. Det er oplyst, at der vil ankomme 1-2 tankskibe om måneden i starten, forventet stigende til 5-6 tankskibe om måneden på sigt, samt 1-2 bunkerskibe om ugen. Der er beregnet støj fra to regelmæssigt forekommende situationer med støj fra henholdsvis et tankskib og et bunkerskib ved kaj ved de tre planlagte import/eksportpositioner. Tankskibe ligger ved kaj og pumper olie (støjer) i ca. 14 timer i alt og således 100 % af referencetidsrummet for dag, aften og nat. Bunkerskibe ligger ved kaj og pumper olie (støjer) i ca. 7 timer og således ca. 90 % af referencetidsrummet for dag og 100 % for aften og nat. Dvs. at der, undtaget bunkerskib i dagperioden, pumpes i hele liggeperioden. Ved de to mest belastede facader i boligområdet vest for terminalen er der udført en beregning af facadestøjniveauet, i forbindelse med støj fra tankskib ved kajposition 1. Støjen ved boligerne er beregnet uden refleksion fra "egen" facade, således at den kan sammenlignes med grænseværdien (fritfeltsværdi). Det antages, at kørsel med lastbiler foregår i dagperioden, og der er beregningsmæssigt antaget fem lastbiler pr. dag, som ankommer mellem kl. 7 og kl. 12. Der er beregnet støj for ankomst af fem lastbiler og en halv times forceret tomgang ved aflæsning.

59 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Støj fra trafik (driftsfase) Årsdøgntrafikken (ÅDT) uden havneudvidelse, med udvidelse og fuld udbygning samt nuværende situation er angivet i Afsnit 7. Ændringer i støjen fra de omkringliggende veje til og fra projektområdet er vurderet på denne baggrund. 9.2 Støjgrænser Projektområdet ligger i den sydøstlige del af Skagen Havn og er på nuværende tidspunkt ikke udbygget. Adgangen til denne del af havneområdet sker primært via Hans Baghs Vej og Vestre Strandvej Anlægsfasen Der findes ingen direkte krav vedr. grænseværdier for støj og vibrationer i forbindelse med anlægsarbejder. Det er op til de lokale myndigheder at fastsætte krav vedr. grænseværdier og driftstider for arbejdets udførelse. Frederikshavn Kommune tager udgangspunkt i de vejledende støjgrænser for driftsfasen beskrevet herunder Driftsfasen Støjen fra olieterminalen skal i driftsperioden overholde Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier for de af kommunen fastlagte områdetyper se Figur 9-1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, jf. Vejledning nr. 5/1984, om ekstern støj fra virksomheder, ses i Tabel 9-3.

60 60 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Tabel 9-3 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. Dag Peri- Reference- Centerom- Boligom- Erhvervs- Erhvervs- ode tidsrum råde råder for og industri- og industri- kl. åben og områder områder lav be- med forbud byggelse mod generende virksomheder Hverdage Lørdage Lørdage Søn- og helligdage Alle dage Alle dage timer 55 db 45 db 70 db 60 db timer timer 45 db 40 db 70 db 60 db timer time ½ time 40 db 35 db 70 db 60 db Desuden gælder, at det maksimale støjniveau med tidsvægtning "fast" om natten ikke må overskride 50 db for boligområder for åben og lav bebyggelse samt 55 db for centerområder.

61 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 61 Figur 9-1 Vejledende grænseværdier for virksomhedstøj på og omkring Skagen havn. 9.3 Vurdering af virkninger For større udgaver af de efterfølgende visualiseringer af støjberegningerne henvises til bilag B Støj i anlægsfasen Der vil i anlægsperioden på 9 12 måneder forekomme støj fra almindeligt anvendt entreprenørmateriel såsom gravemaskiner, lastbiler, betonblandere, asfalttromle, kraner, gaffeltrucks m.m. Der udføres ikke specielt støjende arbejder som spunsning, ramning eller etablering af sekantpæle. Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme gener fra impulser eller toner i støjen for de nærmeste boliger, i det støjen vil være af mere konstant karakter. Støjende anlægsaktiviteter vil være begrænset til dagsperioden mellem 7 og 18.

62 62 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 9-2 viser resultatet af beregningerne for et eksempel på støj i anlægsfasen. For sammenligning med områdernes grænseværdier henvises til Figur 9-1. Som det fremgår af støjniveaukonturerne vil støjbelastningen i den beregnede situation være under 60 db i 200 meters afstand fra centrum af projektområdet. Støjbelastningen er mellem db(a) ved de mest støjbelastede boliger vest for projektområdet, hvilket overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier som der tages udgangspunkt i ved eventuelle støjgener fra anlægsfasen. Boliger, som påvirkes af støjbelastning på over 45 db(a) i anlægsfasen, vil variere, alt efter placeringen af støjkilderne på anlægsområdet. Nedenstående Figur 9-2 viser kun et eksempel på støj i anlægsfasen. Det vil primært være boliger i yderste række mod havnen, som støjbelastes af 45 db(a) eller derover midlertidigt i anlægsfasen, hvilket vurderes at være en mindre påvirkning. Figur 9-2 Beregnet støjniveau i anlægsfasen Vibrationer i anlægsfasen Vibrationsgener vil typisk kunne forekomme som følge af ramning eller vibrering af spunsvægge samt transport med tunge lastvogne og entreprenørmaskiner. Der skelnes mellem bygningsskadende vibrationer, og vibrationer som medfører komfortgener i bygninger. Idet der ikke udføres nedramning af spuns eller lign., vurderes det, at der ikke vil opstå vibrationsgener i forbindelse med anlægsarbejderne. Der kan dog forekomme mindre vibrationer i forbindelse med tung trafik til og fra byggepladsen, hvilket er vurderet som minimalt i afsnit 7. Det vurderes, at der ikke vil forekommer vibrationsgener i bygninger eller bygningsskadelige vibrationer som følge af aktiviteter i anlægsfasen. Udbredelsen af vibrationer kan ikke med sikkerhed forudsiges eller beregnes, da det er meget afhængigt af geologien i det pågældende område. Vibrationsgener vil som oftest kun opleves i korte afstande fra vibrationskilden, hvorfor det vurderes ingen betydning at have.

63 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 63 Sammenligning med 0-alternativet Påvirkningerne i anlægsfasen vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af andre større anlæg og virksomheder. Derfor forventes ikke yderligere støjpåvirkninger sammenlignet med 0-alternativet Støj i driftsfasen I driftsfasen vil de mest betydende støjkilder være skibe ved kaj som pumper olie, hvor et tankskib er mere støjende end et bunkerskib jf. Tabel 9-2. De væsentligste støjkilder fra et bunkerskib er udstødning fra hjælpemotorer samt ventilation af f.eks. maskinrum. De væsentligste støjkilder fra et tankskib er støj fra pumper, udstødning og ventilation af f.eks. maskinrum. Der forventes at ankomme 1-2 tankskibe om måneden i starten, stigende til 5-6 tankskibe om måneden på sigt, samt 1-2 bunkerskibe om ugen. Tankskibene ligger ved kaj og pumper olie (støjer) i ca. 14 timer ad gangen. Bunkerskibe ligger ved kaj og pumper olie (støjer) i ca. 7 timer. Det vides ikke, hvornår på døgnet skibene vil ankomme til kaj og pumpe olie, det vil som udgangspunkt kunne ske alle døgnets 24 timer. På grund af skibenes lave frekvens i anløb forventes det, at der kun sjældent vil ligge to skibe og pumpe olie ved kaj samtidig. Andre støjende aktiviteter i driftsfasen vil være tankbiler ved olieterminalen. Tankbiler i forceret tomgang ved læsserampen vil dog være mindre støjende end et skib ved kaj jf. Tabel 9-2. Støj fra tankbiler vil primært forekomme i dagstimerne. På terminalen er der et gasoliefyr. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke information om gasoliefyrets kildestyrke. Normalt vil mindre gasfyrede anlæg ikke give anledning til støjgener udover 100 meter og dermed vil støjbelastningen ikke påvirke udenfor havneområdet. Der er udført beregning af støjudbredelsen for henholdsvis bunkerskib, som pumper olie ved kaj og tankskib som pumper olie ved kaj. Beregningerne er udført for alle tre import/eksport positioner langs kajen, hvor den mest vestligt beliggende på den nye 450 meter kaj omtales som position 1, den østlige på den nye 450 m kaj er position 2 og positionen på kaj 10 er position 3. For sammenligning med de omkringliggende områders grænseværdier for støj henvises til Figur 9-1. Resultaterne for støjberegningerne er vist for aften- og natperioden. Støjniveauet i dagperioden er sammenlignelig med natperioden, idet støjbidraget fra skibe ved kaj er det mest betydende. Bunkerskib ved kaj I nedenstående Figur 9-3 ses resultatet for et bunkerskib beliggende ved kajposition 1. Denne kajposition vurderes at være den position, hvor støjen breder sig mest ind i beboelsesområdet mod vest, hvor grænseværdien for støj er lavest. Som det fremgår af nedenstående støjniveaukonturer på Figur 9-3 vil støjbelastningen fra bunkerskib, som pumper olie ved position 1 være mindre end 45 db(a) i en afstand af ca. 250 meter. Det fremgår af støjkortet, at støjniveauet ved de nærmeste

64 64 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT boliger vil ligge omkring eller under grænseværdien på 35 db(a) for natperioden, men vil være under grænseværdien for dag- og aftenperioden og påvirkningen vurderes at være mindre betydende. Relateres støjniveauet til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for erhvervsog industriområder, vil der ikke forekomme overskridelser af grænseværdierne, når et bunkerskib ligger og pumper olie ved kaj. Figur 9-3 Beregnet støjniveau i driftsfasen med bunkerskib ved kajposition 1 for aften- og natperioden. Se også bilag B. Resultaterne for bunkerskib ved kajposition 2 og 3 fremgår af henholdsvis Figur 9-4 og Figur 9-5 hvoraf det fremgår at støjbelastningen for disse positioner vil være mindre end ved kajposition 1.

65 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 65 Figur 9-4 Beregnet støjniveau i driftsfasen med bunkerskib ved kajposition 2 for aften- og natperioden. Se også bilag B. Figur 9-5 Beregnet støjniveau i driftsfasen med bunkerskib ved kajposition 3 for aften- og natperioden. Se også bilag B. Tankskib ved kaj I nedenstående Figur 9-6 ses resultatet for et tankskib beliggende ved kajposition 1. Denne kajposition vurderes at være den position, hvor støjen breder sig mest ind i beboelsesområdet mod vest, hvor grænseværdien for støj er lavest. Som det fremgår af nedenstående støjniveaukonturer på Figur 9-6 vil støjbelastningen fra et tankskib, som pumper olie ved position 1, være mindre end 55 db(a) i

66 66 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT en afstand af under 300 meter. Det fremgår af støjkortet, at støjniveauet ved de nærmeste boliger vil ligge over grænseværdien på 35 db(a) for natperioden og 40 db(a) for aftenperioden. Støjniveauet vil ligge under grænseværdien på 45 db(a) i dagperioden ved de nærmeste boliger. Figur 9-6 Beregnet støjniveau i driftsfasen med tankskib ved kajposition 1 for aften- og natperioden (ved kildestyrke på 110 db). Der er ligeledes beregnet på støjudbredelsen for tankskibe, som pumper olie ved kajposition 2 og 3. Resultaterne fra disse beregninger fremgår af henholdsvis Figur 9-7 og Figur 9-8. Af disse støjkort fremgår at støjbelastningen for disse positioner vil være mindre inde i Skagen by og boligområdet mod vest. Samlet set vurderes støjudbredelsen inde i Skagen By og boligområdet mod vest at være mindst, når tankskibe pumper olie ved kajposition 2 (Figur 9-7).

67 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 67 Figur 9-7 Beregnet støjniveau i driftsfasen med tankskib ved kajposition 2 for aften- og natperioden (ved kildestyrke på 110 db). Figur 9-8 Beregnet støjniveau i driftsfasen med tankskib ved kajposition 3 for aften- og natperioden (ved kildestyrke på 110 db). Facadeberegninger Der er udført beregninger af facadestøjen ved de to facader, der er mest støjbelastet, når et tankskib tanker ved kajposition 1. Facadestøjniveauet i beregningspunkterne BP 1 og BP 2 er angivet i nedenstående Tabel 9-4 for de to situationer, hvor der ligger henholdsvis et bunkerskib og et tankskib ved kaj (position 1, 2 og 3).

68 68 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Usikkerheden i selve beregningsmetoden for støj vurderes at være ubetydelig, mens der er usikkerhed forbundet med bestemmelsen af kildestyrken fra tankskibene, der vil variere afhængigt af en række faktorer og i praksis både kan være større eller mindre end de anvendte standardværdier. Tabel 9-4 Beregnet facadestøjniveau i beregningspunkterne BP 1 og BP 2 samt grænseværdier for støj. Beregningspunkt Kildepunkt (position ved kaj) Bunkerskib ved kaj, L Aeq, kl [db(a)] (kildestyrke 100 db) Tankskib ved kaj, L Aeq, kl [db(a)] Kildestyrke db) Grænseværdi for støj (dagaften-nat) [db(a)] BP 1 Pos 1 34,3 41,1-44, BP 1 Pos 2 33,2 40,0-43, BP 1 Pos 3 32,1 38,9-41, BP 2 Pos 1 32,9 39,7-42, BP 2 Pos 2 29,4 36,0-39, BP 2 Pos 3 22,8 29,6-32, Når der ligger et bunkerskib og modtager olie ved kaj, vil grænseværdien ved BP 1 og BP 2 være overholdt ved alle kajpositioner. I de perioder, hvor et tankskib pumper olie ved kajposition 1, vil grænseværdien i natperioden være overskredet med max. ca. 9 db(a) hhv. 8 db(a) og for aftenperioden max. ca. 4 db(a) og 3 db(a), mens grænseværdien for dagsperioden ikke vil være overskredet ved nogen af de to huse (BP1 hhv. BP2). Ved kajposition 2 vil grænseværdien i natperioden være overskredet med hhv. max. ca. 8 og 4 db(a) og for aftenperioden med max. ca. 3 db(a), dog kun ved det ene hus (BP1). Grænseværdien for dagsperioden vil ikke være overskredet ved nogen af de to huse. Ved kajposition 3 vil grænseværdien i natperioden være overskredet med max. ca. 7 db(a) ved det ene hus (BP1), men ikke overskredet ved det andet. For aftenperioden vil grænseværdien ligeledes kun være overskredet for det ene hus (BP1), med ca. 2 db(a), mens grænseværdien for begge huse vil være overholdt om dagen.

69 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 69 Ovenstående facadeberegninger viser, at støjbelastningen ved de to beregningspunkter BP1 og BP2 vil være lavest, når et tankskib pumper olie ved kajposition 3, og at støjbelastningen vil flytte sig alt efter, hvor støjkilden befinder sig. Af de tidligere beskrevne støjkort fremgår det imidlertid, at samlet set vil færrest boliger blive støjbelastet, når et tankskib pumper olie ved kajposition 2. I de beregnede situationer vil et vilkår om, at de vejledende grænseværdier skal overholdes medføre, at olieterminalen ikke kan modtage olie fra et tankskib, uden at støjgrænserne overskrides i aften- og natperioden, dog vil tankning ved kajposition 2 medføre, at færrest boliger oplever støjgener. Import fra tankskibe i dagtimerne vil ikke medføre overskridelser af de vejledende grænseværdier. I beregningen er tankskibenes kildestyrke estimeret. Kildestyrken fra de tankskibe, som ankommer til terminalen kendes ikke eksakt og støjbelastningen vil derfor kunne variere. Såfremt det antages, at den faktiske støjbelastning er sammenlignelig med den beregnede, vil overførsel af olie fra et tankskib til olieterminalen ikke kunne finde sted, uden at grænseværdierne overskrides i aften/natperioden. Overskridelser af de vejledende støjgrænser vil kun finde sted når der pumpes olie fra tankskib til olieterminal, men ikke lige meget fra alle kajpositioner og kun i aften/natperioden. Denne aktivitet vil finde sted 1-2 gange om måneden i begyndelsen af olieterminalens driftstid. På længeres sigt, når anlægget kommer op på den ønskede kapacitet, vil der være tale om 5-6 gange om måneden. På baggrund af ovenstående vurderes støjbelastningen fra tankskibe ved kaj i driftsfasen at være moderat. Støj fra tankning af lastbiler Det antages, at kørsel med lastbiler foregår i dagperioden, og der er beregningsmæssigt antaget fem lastbiler pr. dag, som ankommer mellem kl. 7 og kl. 12. Der er beregnet støj for ankomst af fem lastbiler og en halv times forceret tomgang ved aflæsning. Beregningerne viser at dette ikke vil medføre overskridelser af de vejledende grænseværdier Støj fra trafik i driftsfasen Støj fra vejtrafik udtrykkes ved årsmiddelværdien af det vægtede støjniveau for dag-, aften- og natperioden med indikatoren Lden beregnet vha. ÅDT. ÅDT på vejene til og fra området stiger mindre end 15 %, svarende til at støjbelastningen stiger med mindre en 0,6 db. Da en hørbar ændring i støjniveauet kræver en ændring på 2-3 db, jf. Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje" (Miljøstyrelsen, 2007), er det ikke vurderet nødvendigt, at foretage yderligere beregning af støj fra vejtrafik, som vurderes at være mindre betydende Vibrationer i driftsfasen Det vurderes, at der ingen vibrationsgener er i bygninger og, at der ingen bygningsskadelige vibrationer vil forekomme som følge af aktiviteter, der foregår på havnearealet i driftssituationen.

70 70 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Sammenligning med 0-alternativet Det må formodes, at en anden type virksomhed på samme placering, vil have denne placering pga. behovet for en adgang fra hav såvel som land. Idet typen af aktiviteter for en sådan virksomhed ikke er kendt, kan det ikke vurderes hvorvidt støjbelastningen fra projektforslaget vil adskille sig fra 0-alternativet, dog er det sandsynligt, at en anden virksomhed ikke vil have behov for at kunne udføre støjende aktiviteter i samme omfang som olieterminalen. 9.4 Kumulative virkninger Der vil i dagtimerne være støj fra andre virksomheder på havnen og skibe ved kaj, mens der i aften og nattetimer primært vil forekomme støjbelastninger fra andre skibe ved kaj i havnen. Det kan ikke på det forhåndenværende grundlag vurderes, hvorvidt der vil være væsentlige kumulative effekter i forhold til støjgener som følge af etableringen af projektforslaget. 9.5 Afværgeforanstaltninger Anlægsfasen Der skal i udbud stilles krav til entreprenøren om at udarbejde en miljøhandlingsplan, som sørger for, ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger, der mindsker anlægsaktiviteternes støjgener. Entreprenøren kan pålægges at udarbejde og løbende vedligeholde en liste over (meget) støjende aktiviteter og forventet tidsplan for disse. Listen skal give bygherrens tilsyn mulighed for at informere potentielt berørte naboer om støjende aktiviteter, senest to uger før disse igangsættes Driftsfasen Støjgrænser skal som hovedregel overholdes i skel ved naboer i boligområder, dette vurderes dog ikke muligt ved overførsel af olie fra et tankskib til terminalen. Støjgener i forbindelse med tankskibe ved kaj kan reduceres ved, at påfyldning så vidt muligt sker uden for aften- og natperioden eller ved, at der anvendes skibe med lav støjudstråling. I praksis er det dog vanskeligt at sikre dette, da den driftsansvarlige har meget begrænset eller ingen indflydelse på, hvilke skibe leverandøren af olie vil benytte til en konkret leverance. Ved brug af kajposition 2 vurderes samlet set færrest boliger at blive belastet med støj ved overførsel af olie fra tankskib. Kajposition 1 bør ikke bruges til overførsel af olie fra tankskib, men kun af bunkerskib. Dette vil reducere det potentielle antal støjbelastede boliger.

71 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Overvågning Der vurderes ikke at være behov for en overvågningsplan i forhold til støj fra anlægsarbejde. Entreprenøren kan ved klage eller på foranledning af tilsynsmyndigheden pålægges at lade udføre støjmålinger eller støjberegninger til dokumentation af, at et eventuelt krav vedr. støjgrænseværdier er opfyldt. Støjberegningerne viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj er overskredet i den driftssituation, hvor der ligger et tankskib ved kaj. Det kan af tilsynsmyndigheden vurderes, hvorvidt der i en klagesituation skal udføres en støjmåling til dokumentation for overholdelse af støjgrænseværdier.

72 72 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 10 Landskab og visuelle forhold 10.1 Metode Det eksisterende landskab er beskrevet på baggrund af ortofotos, historiske og nutidige kort samt anden tilgængelig information suppleret med besigtigelse af området. Vurderingen af projektets virkning på landskabet tager udgangspunkt i det tekniske projekt, altså de fysiske ændringer i form af nye bygninger. Der er i forbindelse med denne VVM-redegørelse foretaget visualiseringer af det fremtidige byggeri. Vurderingerne af projektets virkning på landskabet er foretaget på baggrund af disse Eksisterende forhold Landområdet, der grænser op til Skagen Havn, er fladt og præget af bymæssig bebyggelse. Arealerne nordøst og sydvest for havnen er sandstrande. Bagved disse henligger områderne som naturområder og består primært af hede samt Skagen Klitplantage sydvest for byen. Ca. 1 km nord for havnen ligger Grenen camping, og ca. to km nord for denne ligger Grenen. Skagen Havn er præget af havnerelateret industri med både store og små bygninger. En mindre del af havnen nord for projektområdet består af en jollehavn til havnens mindre fiskekuttere og lystfiskerbåde. Projektområdet ligger på den del af havneområdet, som blev inddæmmet i Størstedelen af denne havneudvidelse inklusiv projektområdet er forsat ubebygget.

73 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Vurdering af virkninger Olieterminalen til opbevaring af HFO og GO består af 8 op til 18 meter høje tanke, mens anlægget til modtagelse af olieholdigt spildevand består af fem tanke på op til ca. 14 m. Anlægget til modtagelse af husspildevand består af en buffertank på ca. 2 meters højde. Tankene er cylinderformede og vil være ensfarvede lys hvide eller grå. På Figur 10-1 ses et eksempel på hvordan tankene kan komme til at se ud. Den endelige farve og mindre detaljer på tankene på olieterminalen, kan dog variere en smule ift. de viste, men vil holde sig inden for lokalplanens rammer. Figur 10-1 Eksempel på tanke til oplagring af olie, som de kan komme til at se ud på olieterminalen. Det endelige design og farven ligger ikke fast. For at vurdere påvirkningen af tankanlægget på landskabet, er der foretaget visualiseringer af anlægget fra en række standpunkter omkring anlægget. På Figur 10-2 ses de steder, hvorfra der er foretaget visualiseringer. Tankanlæggets placering yderst på havnen fjernest fra byen bevirker, at tankanlægget fra de fleste vinkler ikke fremstår som en markant ændring i havnelandskabet, idet det er skjult bag eksisterende bygninger. De steder, hvor udsynet til tankanlægget ikke er blokkeret af anden bebyggelse, vil byggeriet være mere synligt. Den mest karakteristiske ændring i landskabet vil være den fra havet, hvor der vil være direkte indblik til tankene. Visualiseringerne af det nye tankanlægs virkning på landskabet fremgår i sin helhed med fotos og visualiseringer nedenfor.

74 74 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 10-2 illustrerer de steder, hvor placeringen og vinklen på visualiseringerne er lavet fra.

75 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 75 Standpunkt 1 Fra kysten ca. 500 sydvest for havnen domineres landskabet af havnemiljøet i det fjerne og kysten. På denne placering vil anlægget næsten være usynligt, da en eksisterende bygning (Electromarine) dækker størstedelen af anlægget. De landskabelige karakterer påvirkes ikke af anlæggets tilstedeværelse, og er yderst begrænset rent visuelt. Figur 10-3 Øverst ses den nuværende situation og nederst den fremtidige situation. Havnen set fra ca. 500 meters afstand syd for havnen. Anlæggets placering er visualiseret og findes bag bygningen yderst til højre. Visualiseret fra standpunkt 1.

76 76 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Standpunkt 2 Fra stranden umiddelbart syd for havnen fremstår Skagen Havn med et typisk havnemiljø med røde havnebygninger. Tankanlægget placeres bag eksisterende bygninger, og vil derfor kun være delvist synligt. Tankene vil adskille sig fra de røde havnebygninger, men vil indgå som en del af den bagvedliggende, mere industriprægede havn og det eksisterende havnemiljø, og vil derfor ikke påvirke de landskabelige værdier væsentligt. Figur 10-4 Tankanlæggets fremtidige placering set fra stranden syd for havnen. Visualiseret fra standpunkt 2

77 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 77 Standpunkt 3 Visualiseringen fra standpunkt 3 er fotograferet fra Vestre Strandvej. Udsigten er her primært præget af skibsværftet (Karstensens Skibsværft). Visualiseringen illustrerer, at terminalen ikke vil være synlig fra denne placering, og derfor ikke ændrer i de visuelle indtryk. Figur 10-5 Visualisering fra rundkørslen på Vestre Strandvej. Visualiseret fra standpunkt 3. Den røde markering viser hvor olieterminalen er placeret bag eksisterende bebyggelse.

78 78 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Standpunkt 4 Standpunkt 4 er fotograferet inde fra land fra Fiskehuskajen. Billedet er præget af havnemiljø, med kajer, havnebygninger, vej og en parkeringsplads. Olieterminalen vil ikke være synlig fra denne placering, da den vil blive placeret bag ved de eksisterende bygninger. Anlægget til modtagelse af olieholdigt spildevand vil derimod kunne ses mellem eksisterende bebyggelse. Visuelt vil ændringen være af mindre karakter da olietankene falder ind i den eksisterende skyline uden at virke som et nyt dominerende element og vil dermed ikke få betydning fra karakteren af havnen fra denne placering. Figur 10-6 Visualisering af olieterminalen fra standpunkt 4. Olieterminalen er ikke synlig, da den er beliggende bag eksisterende bebyggelse. Kun anlægget til modtagelse af olieholdigt spildevand vil være synlig herfra, men vil være uden betydning for den visuelle oplevelse af havnen.

79 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 79 Standpunkt 5 Fra Nordkajen ses over Makrelvej (kajen) mod Vestre Tværmole. Til venstre i billedet ses skibsværftet Danish Yachts. Bag skibsværftet er olieterminalen visualiseret på nederste billede. Til højre i billedet er anlægget for modtagelse af olieholdigt spildevand visualiseret. Billedet er præget af havnemiljø og bygninger, og den nye terminal vil ikke ændre væsentligt på det samlede visuelle indtryk af havnen fra denne placering, men vil indgå som et nyt element i den eksisterende skyline. Figur 10-7 Visualisering af olieterminalen og anlægget for modtagelse af olieholdigt spildevand fra standpunkt 5. Begge anlæg ses herfra, men har ikke væsentligt indvirkning i den visuelle oplevelse af haven. Den er i forvejen domineret af havnebygninger fra denne placering.

80 80 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Standpunkt 6 Visualisering fra Vestre Tværmole mod syd-øst. Fra denne placering ses tankene tydeligt og ændrer den visuelle oplevelse ud over jollehavnen/bundgarnsbassinet. Landskabet er på nuværende tidspunkt præget af havnemiljø fra jollehavnen/bundgarnsbassinet med den relativt uforstyrrede baggrund. Herfra vil både olieterminalen og anlægget til modtagelse af olieholdigt spildevand være synlige og vil bryde den ellers uforstyrrede baggrund. Jollehavnen/bundgarnsbassinet er placeret midt i en industrihavn og den industrielle visuelle oplevelse, som anlægget medfører, vil ikke adskille sig væsentligt for det omkringliggende havnelandskab. Figur 10-8 Visualisering før og efter etablering af den fremtidige olieterminal og anlægget til modtagelse af olieholdigt spildevand. Anlægget vil være tydeligt fra denne placering og dominere den visuelle oplevelse af havnen herfra.

81 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 81 Standpunkt 7 Fra havsiden ses tankanlægget tydeligt. Herfra ses det øvrige havnemiljø til højre for byggeriet og til venstre ses strande og klitter. Der er på nuværende tidpunkt kun begrænset udsyn til arealer bag havnen pga. det eksisterende byggeri. Det grønne område bag havnen vil fortsat være synligt og skærmes kun delvist af anlægget, som ikke skiller sig væsentligt ud fra den eksisterende bygningsmasse på havnen. Det vurderes, at det nye tankanlæg ikke påvirker de landskabelige værdier væsentligt. Figur 10-9 Visualisering af olieterminalens fremtidige placering set fra søsiden. Fotograferet fra standpunkt 7.

82 82 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Standpunkt 8 Fra den yderlige del af havnen set mod syd er der direkte udsyn til det nye tankanlæg fra modsatte side af indsejlingen. Landskabet er udpræget havnemiljø med moler og kajer og bærer præg af, at den nyanlagte del af havnen endnu ikke er bebygget. Bygningerne er selvsagt tydelige herfra, men påvirker ikke de landskabelige værdier væsentligt, da de i forvejen er præget af kunstige anlæg og byggeri. Figur Olieterminalen set fra Skagen havn standpunkt 8.

83 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 83 Standpunkt 9 Fra den nordøstlige ydermole mod sydvest er landskabet til højre domineret af havnens industrielle bygninger og til venstre af molen og havet. Olieterminalen vil indgå som en del i det i forvejen industrielle havnemiljø. Oplevet herfra vil tankanlægget fremstå som en fortsættelse af den eksisterende bebyggelsesstruktur, uden at den nuværende karakter ændres væsentligt. Figur Visualisering af olieterminalen set fra standpunkt 9. Øverst ses den nuværende situation og nederst den fremtidige situation.

84 84 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Standpunkt 10 Ser man mod havnen fra stranden fra nordøst domineres landskabet af strandlandskab og hav. Der er etableret kystsikring på ca. halvdelen af strækket mod havnen. Olieterminalen vil ligge bag de eksisterende havnebygninger og vil kun være synlige i meget begrænset omfang fra denne placering, hvorfor karakteren ikke ændres. Figur Visualiseringen illustrerer udsigten nordøst for havnen fotograferet fra standpunkt 1. Olieterminal ikke synlig da den er beliggende bag eksisterende bebyggelse. Den røde markering viser hvor olieterminalen er placeret bag eksisterende bebyggelse.

85 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 85 Lokalt på visse placeringer kan olieterminalen og anlægget for modtagelse af olieholdigt spildevand have en moderat indvirkning på den visuelle oplevelse på havnen. Samlet set medfører projektet begrænsede visuelle ændringer på Skagen Havn, og ændrer ikke områdets grundkarakter af industrielt havneområde. Anlæggets skyline mod Skagen og kystzonen ændres ikke væsentligt og påvirkningen vurderes i denne sammenhæng som mindre. Anlægget for modtagelse af husspildevand vil kun kunne ses tæt på anlægget da det ikke er højere ca. 2 meter og vil være placeret bag et hegn i tilsvarende højde. Sammenlignet med 0-alternativet Ved 0-alternativet kendes bygningsmassen ikke, men der kan komme bygninger i op til 18-meters højde, hvilket er tilsvarende olieterminalens tanke. Den landskabelige påvirkning fra olieterminalen vil derfor være ubetydelig sammenlignet med 0- alternativet Kumulative virkninger Der vurderes ikke at være kumulative effekter i forhold til den landskabelige påvirkning, i forbindelse med etableringen af olieterminalen Afværgeforanstaltninger Lokalplanen indeholder retningslinjer for hvilke farver tankene må have, hvorved farvevalget er begrænset til dæmpede naturlige farver. På bagrund af dette vurderes det, at der ikke behov for afværgeforanstaltninger med hensyn til landskabelige eller visuelle forhold Overvågning Der er ikke behov for overvågning i forhold til landskabet.

86 86 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 11 Natur, flora og fauna havmiljøet 11.1 Metode I det følgende beskrives først de eksisterende forhold for den marine natur for det område, der kan påvirkes af etableringen af olieterminalen. Dernæst vil de relevante påvirkninger fra projektet vurderes. I beskrivelsen af de eksisterende forhold tages der udgangspunkt i tilgængelig eksisterende information om området fra offentliggjorte rapporter og planer herunder: Forslag til vandplaner Region- og kommuneplaner VVM screening for ændring af udvidelse af Skagen Havn 2012 VVM-redegørelse for udvidelse af Skagen Havn 2004 Natura 2000-planer og analyser Vurderingen af effekter på det marine plante- og dyreliv samt naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlagene for de nærliggende Natura 2000-områder, foretages for såvel anlægs- som driftsfasen. Det vurderes, hvilke mulige miljøkonsekvenser de mest sandsynlige udslip måtte få, som de er beskrevet i sikkerhedsrapporten og afsnit i denne VVM redegørelse. En anden påvirkning i driftsfasen involverer støj og forstyrrelser forårsaget af skibstrafik. Det kan påvirke sæler, marsvin og eventuelt havfugle og virkningen på disse arter vil blive belyst. I driftsfasen vil der udledes renset vand til havet fra anlæg til rensning af olieholdigt spildevand. Dette anlæg etableres senere, hvorfor vurderingen er meget overordnet.

87 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Eksisterende forhold Havområdets generelle tilstand I forslag til vandplan for Nordlige Kattegat og Skagerrak er den økologiske og kemiske tilstand og kvalitetskrav vurderet og fastsat for de marine områder omkring Skagen Havn (NST, 2013). Områdernes økologiske tilstand vurderes på baggrund af dybdegrænser for ålegræs og koncentrationen af planteplankton (klorofylkoncentration) i henholdsvis Kattegat og Skagerrak. Tilstanden er vurderet som ringe og moderat for det Nordlige Kattegat og Skagerrak, da målene ikke er opfyldt som følge af en høj belastning af næringsstoffer. Den kemiske tilstand vurderes på baggrund af viden om tilstedeværelsen af stoffer fra vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer, samt stoffer for hvilke, der på fællesskabsniveau, er fastsat miljøkvalitetskrav. I Nordlige Kattegat og Skagerrak findes analyser af koncentrationen af kviksølv i muslinger, som er omfattet af listen over prioriterede stoffer, og hvor der er fastsat miljøkvalitetskrav. Niveauerne i muslinger fra både Nordlige Kattegat (ud til 1 sømil fra kysten samt ud til 12 sømil) og Skagerrak (ud til 1 sømil) er lavere end miljøkvalitetskravet, og den kemiske tilstand er således god for pågældende stof. For Nordlige Kattegat ud til 1 sømil er der fundet forhøjede eller toksiske niveauer af tributyltin (TBT), PCB samt tungmetallerne kobber, cadmium, nikkel og bly. I vandområdet Nordlige Kattegat 1-12 sømil er der forhøjede eller toksiske niveauer af tributyltin (TBT) samt tungmetallerne zink, kobber, cadmium, nikkel, arsen, krom og bly. Der er ikke udviklet en tilstandsklassifikation for miljøfarlige forurenende stoffer, som det er gjort mht. ålegræs Natura 2000 områder Nærliggende Natura 2000 områder med marine arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget er N1 Skagens Gren og Skagerrak, N191 Herthas Flak og N4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb. Længere mod syd findes området N10 Strandenge på Læsø og havet syd herfor samt N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

88 88 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 11-1 Natura 2000 områder i farvandet omkring Skagen. (På figuren er områderne angivet med H for habitat og F for fuglebeskyttelsesområde i stedet for N for Natura 2000 som er en fællesbetegnelse.) Skagens Gren og Skagerrak er som habitatområde betydningsfuldt for en række arter, hvor det alene er marsvin, som er en del af udpegningsgrundlaget. Herthas flak ligger i den nordligste del af Kattegat, ca. 15 km sydøst for Skagen. Habitatområdet dækker cirka 14 km² og er et stenrev, der består af stejle sider dannet af mellemstore og store stenblokke. Revets top er på ca. 10 meters vanddybde. Øst for stenrevet, danner boblerev en stor sammenhængende struktur, der rejser sig ca. 1,5 meter fra havbunden. Hirsholmene består primært af åbne havområder med undersøiske sten- og boblerev, samt øer, holme og skær. I området findes vigtige kolonier af arter af terner, måger og tejst, og der er også flere eksempler på ynglende gråsæl Nærområdet Den langt overvejende bundtype i området sydvest for havnen er en blandet sandbund med minimalt ler-/siltindhold, men med revledannende rullesten.

89 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 89 Der er ikke nogen aktiv overvågning af havmiljøet i selve havnen eller i området umiddelbart udenfor. De nyeste eksisterende data er fra en VVM redegørelse for udvidelse af Skagen Havn i Her blev der foretaget marinbiologiske undersøgelser af bundfauna og flora i området sydvest for havnen (Nordjyllands Amt, 2004). Det undersøgte område blev inddraget og opfyldt i havneudvidelsen, men det antages, at data godt kan repræsentere nærområdet uden for den nuværende havns ydermoler. Bundfauna På baggrund af artssammensætningen i de undersøgte områder, blev bundfaunaen karakteriseret som tilhørende det såkaldte Venus-samfund med muslingen Venus stritula som karakterart. Venussamfundet er et Nordsøsamfund, men breder sig også ind i det vestlige Kattegat og området nord for Sjælland. Som en følge af den høje saltholdighed er det ikke usædvanligt at finde denne bundfaunasammensætning på sandbund helt ind på 4-5 meters dybde ud for den nordlige del af Jylland. På lavere dybder vil der også kunne findes det såkaldte Macoma-samfund bl.a. med muslingerne Cardium edule, Macoma baltica, og Mya arenaria samt børsteormen Arenicola marina. I den omtalte undersøgelse blev der ikke fundet enkelte sandmuslinger, og bundfaunasamfundet i området blev ikke vurderet til at være et egentligt lavvandssamfund, da området ligger meget påvirket af vind og vejr, som ændrer forholdene for strøm og sedimenttransport i forhold til et normalt sted for lavvandssamfund. Flora Undersøgelser af den marine flora viste, at der ikke findes større sammenhængende algebevoksninger i områderne uden for Skagen Havn, primært fordi der generelt mangler egnet substrat til fasthæftning af alger. På stenmolerne findes en rig marin flora, som er typisk for stenmoler i danske havne. På den vestlige mole og den nærliggende høfde blev der observeret blæretang (Fucus vesiculosis), savtang (Fucus serratus), rørhinde (Enteromorpha intestinalis), klotang (Ceramium nodulosum), skulpetang (Halidrys siliquosa), navle-purpurhinde (Porphyra umbilicalis), carrageentang (Chondrus crispus), silke-vandhår (Cladophora sericia), samt sukkertang (Laminaria saccharina). Alle er almindeligt forekommende arter på stenmoler og stenrev i danske farvande. Fisk Der er ikke foretaget en egentlig undersøgelse af fiskebestanden i områderne omkring havnen, men der er observationer af fladfisk som rødspætte (Pleuronectes platessa), slethvar (Scophtalmus rhombus) og pighvar (Psetta maxima). Tobis (Ammodytes tobianus) og fjæsing (Trachinus draco) kan også findes på sandbund. En række arter er tilknyttet stenmoler, såsom berggylt (Labrus berggylta), savgylt (Symphodus melops), blåstak (Labrus bimaculatus), ål (Anguilla anguilla), ålekvabbe (Zoarces viviparus), havkarusse (Ctenolabrus rupestris) og ulk (Myoxocephalus scorpius). Alle almindeligt forekommende arter. Fugle Skagen Havn er tilholdssted for flere hundrede måger, herunder især svartbag (Larus marinus), sølvmåge (Larus argentatus), stormmåge (Larus canus) og hættemåge (Larus ridibundus). I vinterhalvåret forekommer endvidere sjældne arter som

90 90 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT gråmåge (Larus hyperboreus) og hvidvinget måge (Larus glaucoides), som yngler almindeligt i arktiske områder. Ride (Rissa tridactyla) forekommer ret almindeligt uden for yngletiden. Mågerne udnytter moler og kajer som hvilepladser og fouragerer på fiskeaffald mv. Skarv (Phalacrocorax carbo) raster også på molerne og fisker i havnen og uden for denne. Endvidere giver havnen læ og fødesøgningsmuligheder for en del edderfugle (Somateria molissima). Riden er en sjælden ynglefugl (kategori R på den danske rødliste 1997), og Danmarks største ynglelokalitet for rider er Bulbjerg Hoved på vestkysten ved Jammerbugten. Edderfuglen er opført på den danske gulliste og er en national ansvarsart med hensyn til de trækkende bestande. De danske farvande er af særdeles stor international betydning for den nordvesteuropæiske bestand, idet omkring 30 % af den overvintrer her, og Danmark har et særligt nationalt ansvar for at beskytte arten. I Danmark yngler arten langt overvejende i de indre danske farvande, men den forekommer også almindeligt i Vadehavet. Den vigtigste ynglelokalitet er Saltholm i Øresund, som kan huse op til en fjerdedel af hele den danske ynglebestand. Den del af bestanden, der raster ud for Skagen Havn, udgør kun en forsvindende lille del af den danske bestand. Marine pattedyr Marsvin (Phocoena phocoena) i danske farvande kan opdeles i tre bestande med hovedopholdssteder i det nordlige Kattegat omkring Skagen, i farvandet omkring det sydlige Als og Ærø og i Østersøen (DCE, 2013). Bestanden af marsvin i de indre danske farvande blev i 2005 anslået til individer og ca i Nordsøen. Marsvin ses kun sjældent i eller uden for Skagen havn, men Ålborg Bugt og det centrale Kattegat er kerneområder for marsvin. Spættet sæl (Phoca vitulina) har en samlet dansk bestand på ca individer (DCE, 2013), hvoraf den population der færdes i Kattegat er langt den største med individer. Den nærmeste betydelige lokalitet er Læsø, og der findes også en mindre bestand i Limfjorden. Spættet sæl ses lejlighedsvis omkring havnen og inde i denne. Forekomsten af den rødlistede gråsæl (Halichoerus grypus) omkring Skagen er delvist ukendt. Gråsælerne i Danmark stammer fra to bestande: En Vadehavsbestand og en bestand i Østersøen. I Danmark forekommer gråsælen på hvilepladser i Vadehavet, Kattegat og Østersøen. I Kattegat er de største forekomster registreret i fældeperioden for de atlantiske gråsæler (februar og marts), hvor gennemsnitligt 54 individer er talt på 4 flyvninger i Kattegat i årene (DCE, 2012). Uden for fældeperioderne er der optalt gennemsnitligt 12 gråsæler på 9 flyvninger i Kattegat Regionplaner Områderne omkring Skagen havn var i Nordjyllands Amts regionplan 2005 omfattet af basismålsætningen for kystvande, dvs. en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Sammensætningen af

91 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 91 dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og vandet skal have en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Desuden er kyststrækningen sydvest for havnen i regionplanen udlagt som særligt badeområde. Det betyder, at vandkvaliteten ikke alene skal opfylde de officielle kvalitetskrav, men også, såfremt vandkvaliteten i en årrække har været bedre end de opstillede krav, må den ikke forringes fremover Vurdering af virkninger Vurderingen af olieterminalens påvirkninger på havmiljøet tager udgangspunkt i anlægs- og driftsfasen Anlægsfase Potentielle effekter i anlægsfasen vurderes at være af lille omfang. Aktiviteterne vil være koncentreret på landjorden med opførelsen af tanke og tilhørende bygninger. Der kan forekomme en lille mængde øget støj i anlægsfasen i form af øget aktivitet med skibe, der anløber med materiel til olieterminalen, men omfanget vurderes ikke at være stort i forhold til den normale trafik af skibe til og fra havnen. Det vurderes derfor kun en mindre påvirkning på det marine miljø Driftsfase I driftsfasen vurderes påvirkningerne på havmiljøet ligeledes at være minimale. Aktiviteter i driftsfasen inkluderer pumpning af olie fra terminalen til bunkerskibene (ca. 1-2 gange ugentligt). Herudover vil der ske overførsel af olie fra tankskibe til olieterminalen, i starten 1-2 gange om måneden, men forventet stigende til 5-6 tankskibe per måned over en årrække. Endelig vil der modtages husholdningsspildevand fra bl.a. krydstogtskibe (ca. 25 per år), samt olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke). Der etableres anlæg til rensning af olieholdigt spildevand. Efterfølgende vil vanddelen have en kvalitet, således at den vil kunne udledes til havet. Påvirkninger fra projektet vil være mulige oliespild, udledning af renset olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) og øget støj fra skibstrafik. Spild af husholdningsspildevand Ved modtagelsen af husspildevand fra skibe, kan der ved uheld forekomme spild af urenset spildevand i nærområdet. Et sådant spild kan lokalt forøge mængden af organisk stof og næringsstoffer, men ikke stoffer som kan forårsage akut forgiftning. Denne påvirkning vurderes at være mindre og ikke væsentlig, idet mængden vil være minimal og vil hurtigt opblandes og fortyndes som følge af vandstrømmene i og omkring havnen.

92 92 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Oliespild Den største påvirkning vil være et udslip fra olieterminalen, som kan have store konsekvenser for det omkringliggende havmiljø. Spild kan forekomme på flere måder. Graden af påvirkning hænger sammen med størrelsen af spildet, da det forventes at større spild vil tage længere tid at fjerne og eksponeringstiden i havmiljøet derfor er længere. Effekten af olie på marine organismer er afhængig af typen af olie og eksponeringstid, således at længere eksponering kan forårsage større effekter. Risikoen for oliespild er beskrevet i kapitel 6 og er detaljeret gennemgået i sikkerhedsrapporten. Et eventuelt spild ved olieterminalen forventes at være begrænset i tid og udbredelse. Beredskabet i forhold til begrænsning af skader ved et spild omfatter, at der er flydespærringer tilstede på olieterminalen. Hermed minimeres responstiden fra spildstart til begyndelse af inddæmning og oprydning. Derfor vil eksponeringstiden i havmiljøet være relativ kort og udgøre timer. Uanset størrelsen af spildet kan området ved yderhavnen hurtigt lukkes inde med disse spærringer og forhindre olien i at sprede sig ud i Kattegat. Flydespærrernes effektivitet falder hvis bølgehøjden stiger, idet olien kan slippe over spærringen eller under det slør, der sidder under vandoverfladen. Det forventes dog, at der oftest vil være beskyttelse fra vind og dermed lave bølgehøjder i og omkring området ved olielageret. Olie, der kommer i kontakt med vand, luft og lys, undergår en række forandringer, så de kemiske, fysiske og biologiske egenskaber ændres. De lettere bestanddele af olien vil gradvist fordampe, olien vil blive tungere og på et tidspunkt begynde at synke ned i vandet. Forandringerne begynder at ske umiddelbart efter spildet, men graden og hastigheden af nedbrydning og deling er afhængig af vind og vejr. De to typer olie, der planlægges at opmagasineres, henholdsvis gasolie og svær fuelolie er også forskellige i fysisk-kemiske egenskaber og dermed også i deres opførsel i havvand og deres giftighed overfor organismer i vandmiljøet. Der er generelt to måder, olien kan påvirke organismer i havmiljøet på: fysisk kontakt (f.eks. med fuglenes fjerdragt og fiskeæg) og forgiftning via indtagelse, indånding og kontakt. Kontakt har akutte virkninger, mens forgiftning kan have både akutte og langvarige (subletale) virkninger. Gasolie er mere flydende end svær fuelolie, men begge olier er lettere end vand og lægger sig derfor på vandoverfladen i første omgang. Gasolies påvirkning på det marine miljø vil primært være via dets toksicitet, hvor svær fuelolie også kan påvirke ved fysisk kontakt via dets klæbende egenskaber som kan medføre kvælning af mindre organismer og hæmme mobiliteten hos større dyr. Der findes også flere stoffer i svær fuelolie, der er mere mobile og med høj toksicitet, det drejer sig blandt andet om tjærestoffer (PAH) og stoffer i den vandopløselige fraktion (WSF). Miljøstyrelsen har vurderet, at svær fuelolie (HFO) skal klassificeres R51/53, dvs. giftig for organismer, der lever i vand (R51) og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet (R53). Denne klassificering er baseret på, at produktet i

93 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 93 undersøgelser har vist sig at være akut giftigt (LC 50 el. EC 50) over for en eller flere grupper af vandlevende organismer ved en koncentration på mellem 1-10 mg/liter. Svær fuelolie er mest giftigt for krebsdyr og alger, og i noget mindre grad for fisk. Desuden er produktet ikke let bionedbrydeligt og kan muligvis opkoncentreres i miljøet. Hvad angår gasolie (GO) er miljøprofilen basalt set den samme som for HFO, blot er GO lidt mindre giftigt og lidt lettere nedbrydeligt end HFO. Svær fuelolie og gasolie er yderligere klassificeret som sundhedsskadelige for mennesker med R40/45 mulighed for kræftfremkaldende effekter samt R65/66 lungeskader og hudpåvirkning. Fisk og andre dyr i de frie vandmasser Den største påvirkning vil sandsynligvis være på organismer i de frie vandmasser, da olien primært vil befinde sig her. Det vil være plante og dyreplankton inklusiv æg og larver af fisk og krebsdyr, samt gopler og fisk som primært lever frit i vandet. Kommer nogen af disse organismer i direkte kontakt med olie, antages det, at de vil omkomme. De tidligste stadier af marine dyrs livsforløb, æg og larver, er den del af plankton, som er mest følsomme over for olieforurening. Fisk vil sandsynligvis være mindre påvirket, da de kan flygte ud af området i tilfælde af spild. Nogle individer kan overraskes af oliespildet, og kommer de i direkte kontakt med olien, forventes de at omkomme. Visse fiskearter er i stand til at undgå olieforurenede områder, mens arter, der registrerer olieforurening dårligere, til gengæld vil blive lettere forgiftet. Påvirkningen forventes ikke at være væsentlig, da plankton og gopler normalt forekommer overalt. Hvis en lokal begrænset forekomst omkommer på grund af oliespild, vil det ikke have væsentlige konsekvenser for det generelle havmiljø i området. Påvirkningen på fisk og indirekte på marine pattedyr højere i fødekæden (marsvin og sæler) forventes ikke at være væsentlig, da det potentielle område (havneområdet), der forventes at kunne rammes af olieforurening, er uvæsentligt som fødesøgningsområde eller opvækst- eller opholdsområde for byttedyr for sæler og marsvin. Bundens flora og fauna Bunddyr og planter, der lever på bunden, kan påvirkes men i mindre grad, da det antages, at olien hurtigt samles op og meget lidt olie synker til bunden. Det vurderes, at havbunden i området er kendetegnet ved en relativ lille biodiversitet, og de organismer, der findes i området, forventes at være tolerante overfor påvirkninger og et vist forureningsniveau. En kortvarig eksponering til olie, som beskrevet ovenfor, vil påvirke de tilstedeværende organismer og føre til en vis akut dødelighed. Det vil primært være organismer, der ikke kan flygte væk fra området såsom muslinger og hvirvelløse dyr, der lever i sedimentet. På baggrund af den relativt lille mængde dyr der findes i havbunden omkring havnen, er det også en begrænset mængde der vil kunne påvirkes. Det vurderes, at den begrænsede mængde dyr der er til stede i det område, der kan forventes at blive ramt af olieforurening, ikke danner noget væsentligt fødegrundlag for bestande af fisk, fugle eller marine pattedyr. Derfor vurderes det, at olieterminalen og eventuel-

94 94 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT le spild ikke vil have en væsentlig påvirkning, der kan sprede sig højere op i fødekæden til fisk, fugle og marine havpattedyr. Stenmoler Olie, der skyller op på stenmoler, vil påvirke den marine flora og fauna, der lever på og i stenmolerne. Olien vil dække sten helt eller delvist og trænge ind i hulrum og sprækker, hvor det kan påvirke fastsiddende dyr og planter. Oprydning af oliespild i og på stenmoler er mere vanskeligt og kompliceret end oprydning på vandoverflader, hvilket kan føre til længere eksponeringstid og dermed øget dødelighed. Oliespild på stenmoler kan lede til tab af habitat, idet stenmolerne skal renses fuldstændigt, før de atter er velegnede som habitat. Påvirkningen ved et eventuelt spild vurderes ikke at være væsentlig for de arter af fisk, alger og hvirvelløse dyr, der lever på stenmolerne og som er beskrevet i afsnit , idet arterne på stenmolerne er almindeligt forekommende, og en eventuel dødelig påvirkning vil derfor kun have en effekt på det lokale habitat. Størstedelen af marine organismer formerer sig via et planktonisk stadie, det vil sige larver, ungdyr eller æg som driver frit rundt med strømmen i vandmasserne. Forestiller man sig, at et oliespild udrydder en lokal bestand, vil den hurtigt blive retableret igen fra nærliggende bestande, såfremt selve habitatet ikke har taget permanent skade af olieforureningen eller oprydningen fra denne. Derfor vil en lokal forurening ikke påvirke den generelle tilstand af disse arter. Fugle Den største påvirkning på havfugle er tilsøling med olie. Fjerdragten beskytter fuglene mod varmetab. Olie på fjerene ødelægger denne beskyttende virkning, så der kan trænge vand ind i dunlaget, hvorved den varmeisolerende virkning går tabt. Olietilsølede fugle går ofte på land for at nedsætte afkølingen, men til gengæld forhindrer det dem i at finde føde, og de dør derfor ofte af sult. Dødeligheden blandt olieskadede fugle er næsten 100 procent under vinterforhold, og en olieplet med en diameter på 3-4 cm kan være nok til at gøre det af med en fugl. Oliespild fra olieterminalen vil primært kunne ramme de arter af måger, der dominerer omkring Skagen Havn. Besøgende trækfugle kan også påvirkes, men med meget mindre risiko. Påvirkningen fra et eventuelt oliespild vurderes ikke at være væsentlig for fuglebestandene generelt. Det vil primært være fugle der opholder sig på vandoverfladen ved spildhændelsen, som rammes, og forudsat at de rette afværgeforanstaltninger vedrørende oliespild er foretaget, vil tidsrummet med olie på vandet være minimalt, som beskrevet tidligere i kapitlet. Marine pattedyr Marine pattedyr kan blive påvirket direkte af oliespild, når de skal til overfladen og trække vejret. De kan også påvirkes indirekte, ved at deres fødegrundlag forsvinder eller reduceres som følge af forureningen. Området omkring Skagen Havn og olieterminalen har ingen væsentlig betydning som fødesøgningsområde for marsvin eller sæler og det er heller ikke vigtigt som opvækst- eller opholdsområde for deres byttedyr. Derfor vurderes olieterminalen ikke at kunne have en indirekte effekt på marine pattedyr via fødegrundlaget.

95 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 95 Det forventes ikke, at eventuelle oliespild fra olieterminalen vil påvirke marine pattedyr væsentligt. Dels er der meget få individer i nærheden af havneområdet, dels vil den forventede hurtige inddæmning af spildet minimere en mulig eksponering til forbipasserende individer. Udledning af renset olieholdigt spildevand(fra rensning af tanke) Der vil, ved siden af tankanlægget, blive etableret et modtageanlæg for olieholdigt spildevand (primært fra rensning af tanke) fra skibe. Fra en modtagetank vil spildevandet blive pumpet til en olieudskillertank, hvor olie og vand vil blive separeret. Herefter renses vanddelen yderligere for olie i et flotationsanlæg og afslutningsvis gennem et aktivt kulfilter, som tilbageholder opløste oliekomponenter. Det rensede olieholdige spildevand forventes derfor ved udledning til havet kun at indeholde så lave niveauer af olie og specifikke kemiske stoffer, ikke mindst benzen, toluen, ethylbenzener og xylener (BTEX) samt naftalen, at gældende miljøkvalitetskrav kan overholdes ved udledning. Der vil i tilladelse til udledning af det rensede spildevand, blive stillet vilkår om krav til grænseværdier for udledningen til vandmiljøet, som udledningen vil overholde. Miljøkvalitetskravene til kemiske stoffer er, jf. Bekendtgørelse nr af 25. august 2010, fastlagt, således at der ved overholdelse af kravene ikke forventes negative effekter på organismer i vandmiljøet selv ved vedvarende påvirkning. Da kravene forventes overholdt ved kanten af en afgrænset blandingszone rundt om udledningspunktet, som krævet i bekendtgørelsen, vurderes udledningen ikke at ville forårsage væsentlig miljøpåvirkning af havmiljøet. Der kan teoretisk set forekomme spild af urenset olieholdigt spildevand ved overførsel fra skib til modtagetank. Det vil i så fald bestå af oliestoffer allerede i en vandig opløsning (for eksempel BTEX og naftalen) og som vil kunne have en vis giftig påvirkning på de organismer, der kommer i kontakt med spildevandet. Påvirkningen vil være afhængig af spildets størrelse og hvilke stoffer der vil være i spildevandet. Begge dele er variable, men under antagelse af at responstiden til at stoppe spildet vil være kort på grund af sikkerhedsforanstaltninger, vurderes et udslip at ville være af mindre omfang og dreje sig om få m 3. Indholdet af miljøfarlige stoffer vil som sagt være de dele af olien, som tilnærmelsesvis er vandopløselige, såsom tjærestoffer. Støj Der vil være en øget trafik og aktivitet af skibe i driftsfasen af olieterminalen. Skibe vil sejle ind og ud fra anlægget, og øget manøvrering til og fra kaj er forventet. Støj og forstyrrelser forårsaget af denne skibstrafik kan påvirke havpattedyr som sæler og marsvin direkte og indirekte. Havfugle kan også i en vis grad blive påvirkede. Støj er først skadelig for marsvin, når dyrene ikke kan kommunikere eller søge føde. Skadeeffekten af støj afhænger af frekvensen og styrken. Marsvin som art må tolkes som tolerant over for en vis mængde støj fra bådmotorer, da der findes bestande af marsvin i relativt trafikerede områder som Kattegat og Storebælt. Dette betyder at arten kan tilpasse sig en vis grad af menneskelig aktivitet, men ikke at

96 96 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT arten ikke påvirkes af støj. Direkte fysiske skader på marsvin er observeret ved vedvarende støjeksponeringer på 195 db re 1 µpa. Det kan være direkte skader på vitale organer eller svære høreskader. Der er vished for, at marsvin undgår store støjende skibe. Skibe, der manøvrerer i forbindelse med kajanløb, kan potentielt støje mere pga. anvendelsen af bovskruer. Set i forhold til den allerede eksisterende sejlads vil den begrænsede øgning af antallet af skibe, der anløber havnen (20-25 % flere skibsanløb i havnen årligt), ikke have væsentlig betydning for marsvin. Havneområdet ikke et egnet og foretrukken levested for marsvin. Skibstrafikken vil foregå i de samme områder og ruter og der er derfor ikke umiddelbart grundlag for at antage, at øgningen af sejladsen i forbindelse med driften vil få betydning for marsvinenes forekomst i området. Marsvin kan trække sig ud af områder på grund af for meget støj, men det anses ikke for at være en relevant problemstilling i dette tilfælde, da Skagen Havn ikke er et væsentligt fast opholdssted for marsvin. Marsvinebestanden i Kattegat må antages at have en vis tolerance for den eksisterende trafik, idet de udviser høje tætheder om sommeren. Ydermere er marsvinebestanden spredt ud i et stort område, og dyrene vandrer igennem hele området på jagt efter føde. På baggrund af dette vurderes det, at påvirkningen af marsvin i driftsfasen ikke er væsentlig for bestanden. Fugle Det vurderes, at støjen fra den øgede skibstrafik ikke vil påvirke de i afsnit , omtalte arter af fugle væsentligt, idet der i forvejen er et relativt højt støjniveau i og omkring Skagen Havn som følge af menneskelig aktivitet, industri og skibstrafik. De mest almindeligt forekommende fugle omkring Skagen Havn er vant til høj menneskelig aktivitet inklusiv skibstrafik og det forventes heller ikke, at den relativt lave forøgelse af skibstrafikken vil medføre påvirkninger på disse fugle. Samlet vurderes der ikke at være en miljøpåvirkning på fugle Natura 2000-områder Anlægget og driften af olieterminalen vurderes på baggrund af, at påvirkninger kun forekommer lokalt på og omkring Skagen Havn, ikke at have nogen væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget (marsvin og en række marine og terrestriske naturtyper) for det Natura 2000-område, der er nærmest Skagen Havn (N1). Et eventuelt oliespild fra olieterminalen vurderes ikke at ville påvirke marsvinbestande i området væsentlig. Dels er der meget få individer i nærheden af havneområdet, dels vil den forventede hurtige inddæmning af spildet minimere en mulig eksponering til forbipasserende individer. Skagen Havn og det umiddelbare nærområde vurderes at have uvæsentlige betydning som fødesøgningsområde eller opvækst- eller opholdsområde for byttedyr for marsvin, som derved ikke vil blive påvirket af en eventuel påvirkning af byttedyrene.

97 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 97 Bilag I arterne trane og rørdrum, som yngler i Natura 2000-området H1 Skagen Gren og Skagerrak, men ikke er på udpegningsgrundlaget, findes ikke i området omkring Skagen Havn, da arterne foretrækker heder og moser med tætte rørskove som kerneområde for rast eller fødesøgning. Arterne forventes derfor ikke at være påvirket af støj fra skibstrafikken i og omkring havnen. På grund af afstanden til Skagen Havn vurderes Natura 2000-område nr. 2, 4 og 191 ikke at blive væsentlig påvirket af projektet. Et olieudslip ved olieterminalen vil ikke kunne medføre koncentrationer af olie, som kan påvirke havmiljøet inden for disse Natura 2000-områder. Det antages, at skibstrafikken i åbent hav forbliver uændret, da den forventede trafik til olieterminalen allerede forekommer i Kattegat. Bestande af fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne 5 Råbjerg Mile (rørdrum, hedehøg, trane, plettet rørvagtel, hjejle, tinksmed, natravn, hedelærke, markpiber, rødrygget tornskade) og 11 Hirsholmene (fjordterne, havterne, splitterne og tejst), vurderes ikke, at blive påvirket af projektet, da arterne foretrækker heder og moser med tætte rørskove som kerneområde for rast eller fødesøgning. Samlet vurderes det, at der ingen påvirkning vil være på Natura 2000-områder i drift eller anlægsfasen Bilag IV-arter Marine bilag IV-arter inkluderer marsvin og alle arter af hvaler. I relation til dette projekt er det kun marsvin, der er relevant, da andre hvalarter kun er sporadiske gæster i Kattegat og farvandet ud for Skagen Havn. På baggrund af ovenstående gennemgang vedrørende påvirkninger af marsvin vurderes det, at den økologiske funktionalitet for marsvinet vil blive opretholdt i både anlægs og driftsfasen, og hverken marsvins yngle- eller rasteområder vil blive væsentligt påvirket. Samlet vurderes det, at der ingen påvirkning vil være på bilag IV-arter i drift eller anlægsfasen Vurdering i forhold til 0-alternativet De ovenfor beskrevne påvirkninger vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra de påvirkninger, der må forventes i 0-alternativet, såfremt der etableres en virksomhed af lignende karakter. Risikoen for olieudslip vil dog forventeligt være reduceret ved gennemførsel af 0-alternativet, hvormed risikoen for påvirkning af det marine miljø ved et olieudslip vil være mindre Kumulative virkninger I anlægsfasen kan der forekomme kumulative virkninger i forhold til det generelle støjbillede i og omkring havnen. Det forventes dog ikke at have væsentlig påvirkning på det marine miljø.

98 98 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT I driftsfasen vil anlægget kunne påvirke det marine miljø i en vis udstrækning i forbindelse med udledning af renset olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) og ved eventuelle uheld (svigt af spildevandsrensning, olieudslip). Da det marine miljø i og ved havnen i forvejen er påvirket af menneskelig aktivitet, vil der være en vis kumulativ virkning. Bidraget fra olieterminalen vil som beskrevet herover ikke være væsentlig og den kumulative virkning vurderes ikke at bidrage til en generel væsentlig negativ påvirkning af det marine miljø i og omkring Skagen havn Afværgeforanstaltninger Der er på olieterminalen foretaget en række tiltag, som skal forhindre spild og udslip til det marine miljø, disse er detaljeret beskrevet i sikkerhedsrapporten og sammenfattet i kapitel 6 Risiko. Bl.a. vil der i sikkerhedsledelsessystemet være en instruks, der angiver, at import/eksport af olie skal stoppes ved 20 m/sek. Skulle et oliespild ske til det marine miljø vil området ved yderhavnen hurtigt blive lukket inde ved brug af flydespærrer, hvilket forhindrer olien i at sprede sig ud i Kattegat. Olien vil herefter blive opsamlet Overvågning Det vurderes ikke at være nødvendigt med iværksættelse af overvågning af det marine miljø i forbindelse med anlæggelsen og driften af olieterminalen.

99 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Natur, flora og fauna landmiljøet Anlægget af en olieterminal på Skagen Havn sker på eksisterende havnearealer, som i dag er ubebyggede. Disse arealer er forholdsvis nye, da de blev etableret ved landindvinding i Arealerne har i mindre omfang udviklet plante- og dyreliv. I dette kapitel vurderes, hvordan anlæg af olieterminalen kan påvirke flora og faunaen på og omkring arealet ved arealinddragelse af uudnyttede arealer med mere eller mindre naturpræg og ved øgede forstyrrelser af faunaen pga. øget aktivitet. Herudover vurderes påvirkningen på omkringliggende fredede områder Metode Vurderingen af projektets konsekvenser for det terrestriske plante- og dyreliv er baseret på feltundersøgelser på havnearealer. Feltundersøgelserne tager udgangspunkt i kortlagt beskyttet natur samt andre data om arter og kortlægning af natur på Danmarks Arealinformation. Derudover er der indhentet information om de forskellige beskyttede, fredede eller sjældne arters forekomst i området, samt de fredede områder. Følgende kilder er blevet anvendt: Feltundersøgelser i Skagen Havn Digitale ortofotos Danmarks Miljøportal Den nationale rødliste Fugleognatur.dk Dansk Ornitologisk forenings database (dofbasen) I juni 2013 blev havnearealerne undersøgt. Under feltundersøgelserne blev der især lagt vægt på mulig forekomst af bilag IV-arterne strandtudse og markfirben. Kun projektområdet og det tilstødende havneareal blev undersøgt.

100 100 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 12-1 Feltundersøgelser ved Skagen Havn, samt beskyttede og fredede områder Eksisterende forhold Generelle forhold Arealet er for nyligt indvundet havneareal, hvor det øverste lag mest består af sand med lidt sten i. Projektområdet har sparsom vegetation, domineret af rød svingel og eng-rapgræs og lidt tørbundsarter typiske for ruderater, såsom hvid stenkløver, mur-sennep, bidende stenurt, vår-brandbæger, følfod og grå-bynke, rundbælg og alm. Kællingetand. Hist og her findes få strandarter som strand-sennep, tykbladet mælde og strandarve. Nærmeste beskyttede 3 naturtype (hede) ligger ca. 800 meter mod nordøst.

101 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 101 Figur 12-2 Projektområdet set fra Kvasevej mod nord. Projektområdet bruges som rasteområde af måger (svartbag) og stor præstekrave. Præstekrave viste tegn på, at den bruger arealet til ynglested (afledningsmanøvre). Derudover blev der observeret hvid vipstjert og strandskade. Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings database er der i løbet af de tre sidste år observeret ynglende tejst, husrødstjert, strandskade, sølvmåge, sanglærke og guldspurv på Skagen Havn. Disse arter blev dog ikke konstateret på projektområdet ved feltundersøgelsen. Der blev set spor af hare, som forekommer af og til på arealet. Arealet vest for, som skal benyttes i anlægsfasen, ligner det østlige. Dog er der bunker af kampesten på dette areal, og der er knap så meget vegetationsdækning som mod øst Natura 2000-områder Som det fremgår af Figur 12-3, er de to nærmeste Natura 2000-områder N1 (Skagens Gren og Skagerrak) og N2 (Raabjerg Mile og Hulsig Hede). N1 befinder sig nordøst for havnen i en afstand af mindst 2 km, mens N2 befinder sig ca. 3 km mod sydvest.

102 102 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 12-3 Projektets placering i forhold til de nærmeste Natura 2000-områder. (På figuren er områderne angivet med H for habitat og F for fuglebeskyttelsesområde i stedet for N for Natura 2000 som er en fællesbetegnelse.) N1 Skagens Gren og Skagerrak består af habitatområdet H1 af samme navn. De terrestriske naturværdier er dominerende af klitarealer med lavninger, vandløb og vandhuller. N2 består af habitatområdet H2 og fuglebeskyttelsesområdet F5 af samme navn. Habitatområdet er kendetegnet ligesom N1 ved klitarealer med forskellige naturtyper, mens en række fuglearter er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F Bilag IV-arter På baggrund af litteratur og databaser vides det, at markfirben, strandtudse og spidssnudet frø forekommer i området omkring Skagen. Der er ikke kendskab til forekomster af bilag IV-arter på havnen. Arealerne, som bliver påvirket af projektet, er tørre og ikke egnede som levested for padder. Havnearealerne ved vest for projektområdet er egnet som levested for markfirben på grund af de åbne sandflader med sparsomt plantedække. Markfirben er udbredt i klitarealerne omkring Skagen og kendt fra klitterne syd for Grenen mod nord og Damsted mod syd. Men pga.

103 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 103 projektområdets placering og korte historik er det usandsynligt, at markfirben benytter sig af arealet. Derudover er ikke fundet spor af bilag IV-arter. Der er ingen vandpytter eller vandhuller egnede for padder. Der er heller ikke fundet spor af odder i umiddelbart nærheden eller på molerne. Området er ikke jagt- eller rasteområde for flagermus, da arealerne er meget udsat for vind og vejr Fredede områder Nord og syd for Skagen Havn er en række fredede områder. Nord for havnen ligger de fredede områder Skagens Gren og Skagen Sønderstrand og Fyrbakken, mens Klitgårdenligger syd for havnen. De fredede områder fremgår af Figur Fælles for fredningerne er, at de generelt har til formål at sikre, at de rekreative, naturhistoriske, kulturhistoriske og landskabelige værdier bevares Vurdering af virkninger Generelle forhold Effekten af olieterminal på naturen er begrænset. Der er ingen beskyttede naturtyper eller sjældne plantearter på området, som bliver inddraget af projektet. Ingen nærliggende beskyttede naturtyper vil blive påvirket direkte af projektet og det vurderes at projektet, hverken i anlægs eller driftsfasen vil give anledning til indirekte påvirkninger af de beskyttede 3 naturområder. Af dyr kan haren og de fugle, som bruger arealet til at raste eller yngle på, blive forstyrret. Disse arter forventes at forlade de arealer, som bliver påvirket ved arealinddragelser samt arbejdskørsel, og etablere sig længere mod syd på mindre påvirkede arealer eller uden for havnearealet. De fuglearter, som findes rastende og ynglende på arealet, er meget almindelige langs den danske kyst, så disse arters bestande vil ikke blive væsentligt påvirket af olieterminalen, hverken i anlægs- eller driftsfasen. Samlet vurderes påvirkningen af natur flora og fauna på landmiljøet at være af mindre omfang Natura 2000-områder Projektets afstand til de nærmeste Natura 2000-områder er så stor, at projektet ikke vil påvirke de terrestriske interesser ved for eksempel emission, støj eller støv af maskiner og skibe. Anlægget kommer heller ikke til at have en barriereeffekt. Det vurderes på denne baggrund, at anlæg af en olieterminal på Skagen Havn ikke vil

104 104 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT påvirke de terrestriske arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for de nærliggende Natura 2000-områder Bilag IV-arter Projektet vurderes ikke at påvirke terrestriske bilag IV-arter. Det er usandsynligt, at der er forekomst af bilag IV-arter på projektområdet eller i umiddelbart nærhed af projektet Fredede områder Olieterminalen etableres uden for de fredede områder og vil ikke påvirke de fredede områder direkte. Der vil ikke være vil være en påvirkning af de naturtyper og landskaber, som områderne er fredet for at bevare. Olieterminalen vil delvist kunne ses fra dele af de fredede arealer. Denne visuelle påvirkning er beskrevet i afsnit Vurdering i forhold til 0-alternativet De ovenfor beskrevne påvirkninger vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra de påvirkninger der må forventes i 0-alternativet Kumulative virkninger Da der ingen væsentlig påvirkning er på beskyttet og fredet natur, flora eller fauna vurderes det, at der ingen kumulative virkninger er i forhold til disse Afværgeforanstaltninger Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i forhold til natur på landmiljøet Overvågning Der er ikke behov for overvågning i forhold til natur på landmiljøet.

105 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Råstoffer og affald 13.1 Metode I dette afsnit beskrives projektets betydning for ressourceforbrug, det interne energiforbrug og affald fra olieterminalen, anlægget for modtagelse af olieholdigt spildevand samt anlægget for modtagelse af husspildevand. Ressourceforbrug, det interne energiforbrug samt oplysninger om affald er skønnet ud fra anlæggets omfang, den forventede drift og ved sammenligning med lignende projekter Eksisterende forhold Der er på nuværende tidspunkt ingen forbrug af råstoffer eller produktion af affald indenfor projektområdet Vurdering af virkninger Anlægsfase Råstofressourcer Projektet indebærer etablering af op til otte tanke i et betonkar, samt andre mindre tiltag. Der er redegjort nærmere for anlægget i afsnit 3.2 om projektbeskrivelse. De væsentligste råstoffer, der skal benyttes til disse formål, er konstruktionsmaterialerne beton og stål, herunder armeringsbeton samt grus og asfalt til belægninger. Det største forbrug af beton vil være knyttet til etablering af betonkaret. Beton består af cement, vand, sand og sten, som ikke er knappe ressourcer. Sand og sten kan ofte erstattes af nedknust beton.

106 106 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Det største forbrug af stål vil være knyttet til etablering af selve tankene og til armering i betonkonstruktionen. Stål bliver i høj grad genanvendt, og er ikke en knap ressource. Affald Gennemførelsen af projektets anlægsfase medfører en vis produktion af affald, der dels vil bestå af overskydende mængder af råmaterialer, dels af forskellige former for emballage. Det vurderes, at affaldsmængden vil være beskeden og medfører ingen miljømæssig påvirkning af betydning. Påvirkninger på ressourcer og fra affald vurderes samlet på baggrund af ovenstående at være af mindre betydning. Sammenlignet med 0-alternativet Ved etablering af en anden virksomhed på arealet må det primære ressourceforbrug forventes at komme fra beton og stål, da de almindeligvis udgør en stor del af nye bygninger, og der vurderes derfor ikke at være et væsentligt andet ressourceforbrug ved opførsel af olieterminalen frem for gennemførsel og 0-alternativet. Affaldsfraktionen vurderes ligeledes at ligge på samme niveau Driftsfasen Forbrug af ressourcer Opvarmning af olien vil ske vha. af en intern energikilde i form at et naturgasfyr. Det forventes, at dette naturgasfyr får en indfyret effekt på ca. 1 MW. Dette tal er dog usikkert, og 1 MW er højt sat. Varmeproduktionen vil variere efter udetemperaturen. Om sommeren vil fyringsanlægget køre ved en lav last, mens det om vinteren vil køre ved en højere last. Det antages, at fyret i gennemsnit vil køre ved fuld last i 1/3 af tiden svarende til en energiproduktion på ca MWh/år, hvilket svarer til ca m³ naturgas/år. Naturgasforbruget er usikkert, og højt sat. Naturgas er et fossilt brændsel og en ikke-fornybar energikilde, men den lille mængde som forbruges, vurderes at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning på den samlede naturgasressource. Alternativt kunne kedelcentralen fyres med gasolie, biobrændsel, som f.eks. træpiller eller biogas. Gasolie er ligeledes et fossilt brændsel og en ikke-fornybar energikilde. Forbrænding af biomasse og biogas vil medføre behov for et lager heraf på virksomheden. Dette kan medføre udfordringer i forhold til bl.a. sikkerheden på lageret. Elektricitet til mandskabsfaciliteter, belysning og lignende vil komme fra den lokale elforsyning og være af mindre væsentligt omfang. Affald Der vil være en vis affaldsproduktion på virksomheden. Affald vil primært bestå af olierester, herunder spildolie, restolie fra rensning af olieholdigt spildevand fra tankrensning samt spild og opsamlingsmateriale benyttet hertil (Tabel 13-1).

107 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 107 Tabel 13-1 Oversigt over forventede årlige affaldsmængder Der gøres opmærksom på, at der er tale om de bedst mulige skøn, men at tallene i praksis kommer til at afhænge af et marked, der først skal udvikles. Tallene er derfor usikre. Affaldstype EAK koder Max. opbevaret mængde, svarende til et års produktion Slam fra olieudskiller og sand fra sandfang Ca kg. Bortskaffes løbende. Forurenet absorptionsmateriale Ca. 10 kg. Spildolie, olieaffald og sedimenter fra lagertanke Ca. 100 kg. Bortskaffes løbende. Spildevand med olieslam, emulgeret olie, indhold af detergenter Ca kg. Dette afhænger dog af behovet for tankrensning. Vandet bortskaffes løbende. Konstruktionsdele og komponenter Bygningsaffald, belægninger Meget begrænsede mængder årligt. Mængden afhænger af behovet for vedligeholdelsesarbejder. Meget begrænsede mængder årligt. Større mængder vil forekomme ved renovering og vedligeholdelsesarbejder. Virksomheden producerer husholdningslignende spildevand fra mandskabsbygningen. Dette bortledes til offentlig kloak. Virksomheden producerer desuden spildevand ved tankrensning af egne tanke. Spildevandet herfra renses i egnet anlæg til rensning af olieholdigt spildevand.. En del af virksomhedens aktivitet er modtagelse af husspildevand fra skibe. Spildevand modtages i en lukket buffertank på ca. 400 m³ udført af betonelementer (type som gylletank), og overdækket med betonelementer. Herfra ledes spildevandet til kommunalt renseanlæg. Mængden vil variere og primært komme fra krydstogsskibe, som ligger ved kaj. Buffertanken vil sørge for, at det lokale spildevandsanlæg ikke modtager større mængder, end der kan håndteres. Herudover modtager anlægget olieholdigt spildevand til rensning og bortskaffelse. Det olieholdige spildevand renses for olie samt opløste oliekomponenter og udledes derefter til havet. Olieterminalen i sig selv vurderes kun at have en mindre påvirkning. Affald fra modtageranlæg til olieholdigt spildevand vurderes ligeledes at have en mindre påvirkning i driftsperioden.

108 108 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Sammenlignet med 0-alternativet Ressourceforbrug og produktion af affald i 0-alternativet vil variere alt efter hvilken type virksomhed, der er anlægges. Da der ikke vurderes, at være en væsentlig påvirkning fra olieterminalen i forhold til den nuværende situation, vurderes påvirkning ikke at ikke at være væsentlig negativ sammenlignet med 0-alternativet Kumulative virkninger Det vurderes, at der ikke er kumulative virkninger ift. råstoffer og affald, i forbindelse med etablering af olieterminalen Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger som følge af etablering af olieterminalen i forhold til ressourceforbrug, affald og internt energiforbrug. Det forventes, at der i en udledningstilladelse af det rensede olieholdige spildevand, vil blive stillet krav om niveauet for rensning, og eventuelt krav om analyser af afløbsvandet, som dokumentation for at kravene overholdes Overvågning Det vurderes, at der ikke er behov for overvågning som følge af etablering af olieterminalen i forhold til ressourceforbrug, affald og internt energiforbrug.

109 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Jord og vand 14.1 Metode Beskrivelser og vurderinger af jord, vand og grundvandsforhold er foretaget på basis af oplysninger fra Miljøportalen Eksisterende forhold Jord Havneområdet, hvor projektområdet befinder sig, var indtil 2007 havområde, hvor Skagen Havn blev udvidet ved opfyld. Jordbunden i området består af sand indvundet umiddelbart uden for havnen og fra uddybning af havnen. Arealet er ifølge miljøportalen ikke områdeklassificeret eller registret som værende forurenet.

110 110 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Grundvand Der er ingen grundvandsinteresser i eller i nærheden af projektområdet. Nærmeste område med drikkevandsinteresse ligger ca. 2,5 km vest for projektområdet og nærmeste grundvandsboring ligger ca. 1 km væk Overfladevand Der er ingen søer eller vandløb i nærheden af projektområdet, nærmeste vandløb ligger ca. 3 km syd for projektområdet. Det marine vandmiljø er beskrevet i afsnit 11.

111 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Vurdering af virkninger Der er ikke kendskab til forurenet jord på projektområdet og der vurderes ikke at være risiko for forurenet jord inden for projektområdet. Eventuel bortskaffelse af jord i anlægsfasen vil ske ift. gældende regler på området. Opbevaring af olien sker i ståltanke, der er placeret i en tankgård med tæt bund af beton. Under tankbunden er en PE-membran med afløb til inspektionsbrønd for kontrol af om tankbunden er tæt. Læsserampen etableres udenfor tankgården på særskilt betonplade med opsamling af potentielt spild tilsluttet fælles olieudskiller med flydelukke samt elektronisk oliealarm. Losse-/lastepositioner på kajen befæstes med beton med afløb til fælles olieudskiller. Risikoen for oliespild er beskrevet i sikkerhedsrapporten og gengivet i kapitel Risiko for spild. Der er lille risiko for, at der sker forurening af jord ved spild da hele olieterminalens areal samt kajarealerne er befæstet. Overfladevand fra de befæstede arealer ledes til en fælles olieudskiller, eventuelt oliespild vil blive tilbageholdt her inden vandet udledes til olieterminalens eksisterende afvandingssystem. Vandløb og vandhuller vil ikke blive påvirket af projektet, og der er ikke risiko for forurening af disse ved et olispild, på grund af afstanden hertil. Spildevand fra spildevandsanlægget vil blive ledt til godkendt anlæg til behandling af spildevand. For påvirkninger på havmiljøet henvises til kapitel 11. På Skagen Havn er der ingen grundvandsinteresser. Der er således ingen risiko for forurening af drikkevandsressourcer. Samlet vurderes projektet ikke at påvirke jord, vand eller grundvandsforhold. I tilfælde af oliespild kan der forekomme en mindre påvirkning af havet Kumulative virkninger Det vurderes, at projektet ikke vil medføre kumulative virkninger vedrørende forurenet jord, grundvand eller overfladevand Afværgeforanstaltninger I sikkerhedsrapporten er der fastlagt procedurer og der er instruktioner for sikker drift, herunder vedligeholdelse af anlæg, processer, udstyr samt sikkerhed i forbindelse med midlertidige driftsstop, hvilket vil være med til at mindske risikoen for spild m.m. Disse er beskrevet i kapitel 6. Der vurderes ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning.

112 112 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 15 Kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv 15.1 Metode Kulturhistorie og arkæologi er beskrevet på baggrund af oplysninger fra Kulturstyrelsen (Kulturstyrelsen 2013) og friluftsliv på baggrund af oplysninger indhentet fra udinaturen.dk (Naturstyrelsen, 2013) samt fra Skagen Havn Eksisterende forhold Kulturhistorie og arkæologi Projektområdet er et menneskeskabt område og blev etableret i Arealet indeholder derfor hverken kulturhistorie, fund eller fortidsminder. Nærmeste fortidsminde ligger ca. 50 meter nord for projektområdet på Stålkajen og består af et jernanker, som er markeret som ikke fredet fortidsminde (Figur 15-1). Figur 15-1 Jernankeret på Stålkajen.

113 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Friluftsliv Skagen Havkajakklub Klubben blev stiftet i 2009 og har i dag over 40 medlemmer. Skagen Havkajakklub holder til på havnens sydvestlige område, hvor de har klubhus og opbevarer kajakker, det er også her kajakkerne bliver sat i vandet. Skagen Sejlklub Skagen Sejlklub blev stiftet i 1966, klubben er medlem af Dansk Sejlunion, og har for øjeblikket ca. 90 medlemmer. Klubben har 3 flydebroer med 67 bådpladser i den sydlige del af jollehavnen/bundgarnsbassinet umiddelbart op til projektområdets nordlige side. Foreningen har klubhus på Vestmolen. Skagen Baadlaug Skagen Baadlaug blev stiftet i Foreningen er for bådejer med besætning, der dyrker jagt og fiskeri med fast bopæl i Skagen Kommune. Baadlauaget har flydebroer i den nordlige del af jollehavnen/bundgarnsbassinet. Lystbådehavn Havnebassinet mellem Fiskehuskajen og Rødspættevej er åben for gæstesejlere i lystbåde fra 1. april til 30. september. Uden for sæsonen anvendes bassinerne i den centrale del af Skagen Havn til erhvervsaktiviteter, herunder liggeplads for hjemmehørende fiskere Lystfiskeri Der er mulighed for lystfiskeri fra ydermolerne, hvorfra man kan blandt andet kan fange mørksej og makrel.

114 114 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 15-2 Placering af kulturhistorie, friluftsforeninger og friluftsaktiviteter på Skagen Havn Vurdering af virkninger Kulturhistorie og arkæologi Anlægget etableres på et nyetableret område, hvor der derfor ikke er kulturhistorie eller arkæologi. Projektet vurderes derfor ikke, at kunne påvirke nogen af interesserne. Ankeret på Stålkajen vil ikke blive påvirket af byggearbejdet Friluftsliv Skagen Havkajakklub Kajakklubbens areal og placering vil ikke blive påvirket af olieterminalen. Kajaksejlerne går til havs fra havnens ydermole og vil ikke blive forstyrret af den øget skibstrafik ind i havnen. Kajaksejlads foregår langs kysten, og roerne vil derfor heller ikke blive generet af bunkerskibene. Skagen Sejlklub, Skagen Baadlaug og lystbådehavnen Skagen Sejlklub, Skagen Baadlauget og lystbådehavnens arealer og placering vil ikke blive påvirket af olieterminalen med undtagelse af den visuelle påvirkning. Adgang til flydebroerne vil være den samme som i dag. I forbindelse med byggeriet vil der i anlægsfasen, som er 9-12 måneder, kunne forekomme periodisk støj og

115 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 115 støvgener ved jollehavnen/bundgarnsbassinet og primært ved den sydlige del, som ligger op til projektområdet. Da påvirkningen er periodisk og af begrænset omfang, vurderes det ikke at påvirke friluftslivet i havnen væsentligt. I driftsfasen vil klubbernes medlemmer og besøgende lystbåde ved ud og indsejling opleve en lille øgning i skibstrafikken i den yderste del af havnen, hvor bunkerskibene ligger til. Påvirkningen vurderes at være mindre og ikke væsentlig. Lystfiskeri Dele af ydermolerne ved olieterminalens laste- og lodseområder vil blive hegnet og dermed utilgængeligt for lystfiskere. Da der er tale om et lille område af Skagen Havns samlede ydermoler, vurderes dette ikke at være væsentligt i forhold til lystfiskeriet. Figur 15-3 Kaj 10 er på nuværende tidpunkt afspærret med hegn af sikkerhedsmæssige årsager - ISPS (Sikring af skibe og havnefaciliteter) afspærring, således er der i dag ikke offentlig adgang til kaj 10. De blå markeringer angiver, hvorledes det forventes at olieterminalen og anlægget til olieholdigt spildevand vil være hegnet. Inden for denne hegning vil der ikke være offentlig adgang. Der forventes ingen påvirkninger af friluftslivet på Skagen Havn som følge af projektet. Sammenlignet med 0-alternativet Ved 0-alternativet kendes den fremtidige anvendelse ikke nøjagtigt, men bygningsmassen vil være tilsvarende, og anvendelsen sammenlignelig. Påvirkningen af kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv vil derfor være ubetydelig sammenlignet med 0-alternativet Kumulative virkninger Projektet forventes ikke at have kumulative virkninger, der kan påvirke kulturhistorie, arkæologi eller friluftsliv i området.

116 116 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 15.5 Afværgeforanstaltninger Adgang til Skagen Sejlklubs flydebroer i bundgarnsbassinet på den nordlige del af projektområdet skal sikres under anlæg og drift Overvågning Overvågning vurderes ikke at være nødvendig, da projektet ikke vurderes at ville påvirke nogle af de berørte emner.

117 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Befolkning, sikkerhed, sundhed og afledte socioøkonomiske virkninger I dette kapitel vurderes miljøpåvirkninger på menneskerne i undersøgelsesområdet samt de afledte socioøkonomiske effekter af projektet, og dermed påvirkningerne på større samfundsgrupper og erhvervsliv. Menneskerne omfatter ud over den bosiddende befolkning, også de personer, der besøger området Metode I følge VVM-bekendtgørelsen 14, skal redegørelsen påvise, beskrive og vurdere et anlægs direkte og indirekte virkninger på mennesker. Mennesker afgrænses i denne henseende til enhver, hvis tilværelse kan tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra anlægget. Befolkningen kan således omfatte mennesker, som bor langt fra anlægget, hvis anlægget indebærer væsentlige ændringer af kendte landskaber eller rekreative arealer. Hvad angår de afledte socioøkonomiske effekter så omfatter det de ændrede vilkår for større samfundsgrupper og erhvervsliv som følge af de miljømæssige ændringer, som projektet giver anledning til. Det kan bl.a. være socioøkonomiske effekter for erhvervsgrupper såsom f.eks. detailhandel, hotel og restauration, turisme og fritid mv. De miljømæssige konsekvenser af projektet for befolkningen og de afledte socioøkonomiske forhold i anlægs-, driftsfasen er vurderet på baggrund af projektets forventede udformning og de tilhørende anlægsaktiviteter. Vurderingen er primært baseret på projektbeskrivelsen og de øvrige kapitler i denne VVM-redegørelse, samt tilgængeligt materiale om Skagen Havn. Derfor fremstår dette kapitel, som en kort opsummering af alle forhold, som kan påvirke befolkningens levevilkår og de socio-økonomiske forhold mere generelt. I forhold til 14 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning

118 118 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT sidst nævnte er fokus her på de afledte konsekvenser for de øvrige erhverv i nærområdet. Hvad angår inputtet fra de øvrige kapitler drejer det sig primært om kapitlerne vedrørende risiko, trafikale forhold, luftkvalitet og klima, støj og vibrationer. I forhold til analysen skal det fremhæves, at der generelt er tale om en meget overordnet fremstilling uden detaljerede konsekvensvurderinger eller særskilte økonomiske analyser Eksisterende forhold Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værfter og maritime servicevirksomheder 15. Havnen omfatter et areal på i alt m², hvoraf de m² er på land og de resterende er på vand. I dag anløber der årligt ca fiskefartøjer og 600 handelsskibe til Skagen Havn. I de senere år er det blevet til flere besøg af krydstogtskibe. I 2013 anløb der således tre krydstogt skibe til Skagen havn og i 2014 er der booket mindst ti besøg af krydstogtskibe. Skagen Havn har to store aktører på havnen i form af fiskemelsfabrikken FF Skagen og Skagerrak Pelagic 16. Begge virksomheder er afhængig af fiskeriet og især af industriarterne (Tobis, brisling og sperling) og makrel og sild. Fiskeriet er imidlertid ofte under hårdt pres og underlagt eksterne faktorer uden for erhvervets og Frederikshavns Kommunes kontrol. Fiskeriet vil fortsat være et af Skagen Havns kerneområder, men med det mål at gøre havnen og antallet af beskæftigede i forbindelse med aktiviteter på havnene mindre sårbar overfor udsvingene i fiskeriet, vil Skagen Havn i de kommende år også satse på andre aktiviteter. Det gælder større krydstogtskibe, servicering af passerende skibe med bunkerolie, samt rensning af skibe, herunder rensning af spildevand, spildolie og gastanke 17. Satsningen udmøntes konkret i en udvidelse af det nuværende havneområde Vurdering af virkninger På den sydøstlige del af den del af Skagen Havn, som blev etableret i 2007, planlægges der etableret den olieterminal til opbevaring af mineralolie beregnet som skibsbrændstof, som denne VVM omhandler. Olieterminalen placeres i forlængelse af det eksisterende industriområde og jollehavnen/bundgarnsbassinet, og omfatter 15 Jf. _vigtig_aftale_om_tankanlaeg.htm 16 Jf. Nyhedsmagasinet Havn. Nyhedsmagasinet om havne, fiskeri, transport og søfart. Nr. 3 Sepetember Side Jf.

119 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 119 både olieterminalen og spildevandsmodtageanlæg til modtagelse af gråt spildevand fra krydstogtskibene og olieholdigt spildevand. Arealet, hvor terminalen og spildevandsanlægget placeres, vil ikke være tilgængelig for anden anvendelse. Anlægsfasen Anlægsfasen vil tage i alt 9-12 måneder. I anlægsfasen vil miljøpåvirkningerne i forhold til de mennesker, der bor og/eller opholder sig i nærheden af det område, hvor anlæggene opføres, være af mindre omfang. Såvel den skønnede trafikmængde, som omfanget af støvgener forventes således at være minimale. Der vurderes ikke at være risiko for helbredsmæssige konsekvenser for den berørte befolkning. Hvad angår omfanget af støj, vil de mest støjbelastede boliger vest for projektområdet kunne opleve støj, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier om dagen. Der kan derfor være behov for at informere de pågældende beboere om støjrisikoen og varigheden heraf, således de har mulighed for, at tage de nødvendige foranstaltninger. Driftsfasen Det er vurderingen, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på helbred og livskvalitet for de mennesker, der bor eller færdes i nærheden af projektet eller som arbejder på projektet. Dog vil der forekomme støj udover Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier 1 2 gange om måneden i starten af olieterminalens drift. På sigt kan dette øges til 5-6 gange om måneden. Støjen stammer fra import af olie fra tankskib til olieterminalen. Jf. kapitel 9, vurderes denne påvirkning at være moderat, set i lyset af, at den forekommer relativt få dage om måneden. I det omfang krydstogtskibene ligger ved kaj om natten, vil de kunne blive forstyrret af larm fra tankskibe. Der er en meget lille potentiel påvirkning af befolkningen i forhold til risikoen for brand og olieudslip. Denne vurderes at være minimal. Det er endvidere vurderingen, at der ingen mulighed er for grundvands- og drikkevandsforurening ved en eventuel nedsivning af olieprodukter i forbindelse med et eventuelt olieudslip, jf. kapitel 6. Det er samtidigt vurderingen, at det vil være muligt at inddæmme et olieudslip meget hurtigt, hvorfor en eventuel belastning af nærtliggende strande og øvrige havneområder vil være begrænsede. Endelig er det vurderingen, at risikoen for brand og eksplosion er meget begrænset, samt at det område, som vil blive berørt, ligeledes vil være begrænset omfattende primært projektområdet, jf. kapitel 6. Hvad angår de afledte socioøkonomiske effekter, er det forventningen, at Skagens Havn med den nye olieterminal og spildevandsanlæg vil kunne servicere et større antal af de i dag cirka handelsskibe, der i dag passerer Grenen og dermed være med til at styrke den maritime serviceindustri i Frederikshavn kommune. Etableringen af spildevandsmodtageranlægget formodes, sammen med den generelle udvidelse af havnen, endvidere at betyde, at der vil komme et øget antal krydstogtskibe til Skagen og dermed et øget antal turister. Det vil alt andet lige have en række positive afsmittende effekter på indtjeningen i detailhandels- og restaurationsbranchen samt inden for branchen kultur og fritid mv.

120 120 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Skagen Havn skriver på deres hjemmeside, at havneudvidelsen vil skabe 300 nye arbejdspladser på kort sigt og 600 arbejdspladser på længere sigt, og dermed genere en vækst og erhvervsudvikling, der vil være til gavn for lokalsamfundet og hele regionen 18. Hvor meget heraf der kan tilskrives olieterminalen og spildevandsmodtageranlægget er uvist. Samlet vurderes påvirkningerne på socioøkonomiske effekter at være middel, men af positiv karakter Kumulative virkninger Det vurderes, at projektet ikke vil medføre yderligere kumulative virkninger som vedrører befolkningen end de, som er beskrevet i de enkelte fagkapitler: Risiko, Trafik, Luft og klima og Støj og vibrationer Afværgeforanstaltninger Der er ingen behov for yderligere afværgeforanstaltninger udover de, der er beskrevet i de enkelte fagkapitler: Risiko, Trafik, Luft og klima og Støj og vibrationer Overvågning Der er ingen behov for yderligere forslag til overvågningstiltag udover de, der er beskrevet i de enkelte fagkapitler: Risiko, Trafik, Luft og klima og Støj og vibrationer. 18

121 Væsentlig Moderat Mindre Ingen OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Sammenfatning af miljøvurderinger Miljøvurderingen af de enkelte miljøfaktorer er sammenfattet i skemaet nedenfor. Påvirkningens omfang Beskrivelse af forventet påvirkning Risiko Uheld i form af spild eller brand X Der vurderes, at være en lille risiko for uheld i form af brand eller spild. I tilfælde af et uheld vurderes påvirkningen at have et mindre omfang. Trafikale forhold Transport af materialer. X Transporten af materialer vil medføre en lille øgning i vejtrafik og skibstrafik til og fra havnen ift. den nuværende trafik. Det vurderes derfor, at den øgede trafikmængde vil være af mindre betydning. Transport af olie med tankbiler. X Påvirkningerne fra transport med tankbiler vurderes at ligeledes at være af mindre betydning i det antallet af disse tranporter er relativ lille - ca. 2-4 tankbiler om ugen.

122 122 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Skibstrafik med bunker og tankskibe. X Den øgede skibstrafik i driftsfasen vurderes ikke at påvirke den øvrige havnekapacitet, da de skibe, der serviceres af olieterminalen, lægger til ved kaj 10 og den nye kaj. De kommer således kun i den yderste del af havnen i mindre omfang. Luftkvalitet og klima Påvirkning fra trafik i anlægsfasen. X I anlægsfasen vurderes den skønnede øgning i vejtrafik og skibstrafik at være minimal i forhold til den samlede havnetrafik under de nuværende forhold. Miljøpåvirkningerne på luftkvaliteten fra trafikken i anlægsfasen vurderes tilsvarende at være af mindre betydning. Maskiner og lastbiler vil udlede CO2, og der vil derved være en klimapåvirkning. Denne påvirkning vurderes dog at være mindre betydende. Emissioner og lugt fra olieterminalen X I driftsfasen stammer projektets påvirkning fra emissioner af VOC (flygtige organiske forbindelser), lugt fra bl.a. fortrængningsluft og tankånding. Endvidere er der emissioner fra forbrænding af fossile brændsler i forbindelse med transport til og fra terminalen samt drift af det interne gasfyr. Samlet vurderes påvirkninger være af mindre betydning. Støj og vibrationer Støj fra anlægsaktiviteter. X Beregningerne viser at støj fra anlægsaktiviteter kan medføre støj over Miljøstyrelsens grænseværdier. Støjpåvirkningen er midlertidig og finder kun sted i dagtimerne. Den vurderes på baggrund heraf, at være af mindre betydning. Vibrationer fra anlægsaktiviteter. X Der kan forekomme mindre vibrationer i forbindelse med tung trafik til og fra byggepladsen disse vurderes dog ikke at have betydning.

123 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 123 X Såfremt det antages at den faktiske støjbelastning er sammenlignelig med den beregnede, vil overførsel af olie fra et tankskib til olieterminalen ikke kunne finde sted uden, at de vejledende grænseværdier for støj overskrides i aften og natteperioden med henholdsvis 4 og 9 db(a). Påvirkningen vurderes at være moderat. X Yderligere støjbelastning i driftsfasen vil være af mindre betydning. Støj fra drift af olieterminalen. Vibrationer fra drift af olieterminalen. X Det vurderes, at der ikke vil være vibrationsgener i bygninger eller bygningsskadelige vibrationer som følge af aktiviteter, der foregår på olieterminalen i driftssituationen. Landskab og visuelle forhold Visuel påvirkning fra olietankene. X Samlet set medfører projektet begrænsede fysiske ændringer på Skagen Havn, og ændrer ikke områdets grundkarakter af industrielt havneområde. Anlæggets skyline mod Skagen og kystzonen ændres ikke væsentligt og påvirkningen vurderes i denne sammenhæng som mindre. X Anlægget vil dog være meget synligt og dominerende set fra visse placeringer fx. jolle/bundgarnsbassinnet. Derfor vurderes den visuelle påvirkning at være moderat for disse lokaliteter. Natur, flora og fauna - havmiljøet Anlæg af olieterminalen X Aktiviteterne vil være koncentreret på landjorden med opførelsen af tanke og tilhørende bygninger der forventes derfor ingen til lille påvirkning på det marine miljø. Drift af olieterminalen. X Samlet vurderes miljøpåvirkningen på det marine miljø at være mindre ved almindelig drift.

124 124 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Natura områder og bilag IV-arter X På grund af anlæggets placering, uden tilstedeværelsen af bilag IVarter og afstand til Natura områder, vurderes det samlet, at der ingen påvirkning vil være på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter under anlæg eller i drift af olieterminalen. Natur, flora og fauna - landmiljøet Anlæg og drift af olieterminalen. X Påvirkningen vurderes at være af mindre omfang og kun lokalt. Natura områder og bilag IV-arter X Grundet anlæggets placering uden tilstedeværelsen af bilag IV-arter og afstand til Natura 2000-områder vurderes det samlet, at der ingen påvirkning vil være på Natura 2000-områder eller bilag IV-arter under anlæg eller i drift af olieterminalen. Råstoffer og affald Råstoffer og affald til anlæg af terminalen og affald. X De væsentligste råstoffer, der skal benyttes til disse formål, er konstruktionsmaterialerne beton og stål, herunder armeringsbeton samt grus og asfalt til belægninger. Beton består af cement, vand, sand og sten, som ikke er knappe ressourcer lige som stål ikke er det. Påvirkninger vurderes at være af mindre betydning. X Det vurderes, at affaldsmængden vil være beskeden og uden miljømæssig betydning. Råstoffer i driftsfasen X Naturgas bruges til opvarmning af olie og er et fossilt brændsel og dermed en ikke-fornybar energikilde, men den lille mængde som forbruges, vurderes at være af mindre betydning uden at have en væsentlig påvirkning på den samlede naturgasressource.

125 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 125 Affald i driftsfasen X Der vil være en vis affaldsproduktion på virksomheden. Affald vil primært bestå af olierester, herunder spildolie, restolie fra rensning af olieholdigt spildevand fra tankrensning samt spild og opsamlingsmateriale benyttet hertil. Olieterminalen i sig selv vurderes kun at have en mindre påvirkning. Affald fra modtageranlæg til olieholdigt spildevand vurderes ligeledes at have en mindre betydning. Jord og vand Direkte påvirkning af jord, grundvand og overfladevand i anlægsfasen og under drift. X Der er ikke kendskab til forurenet jord på projektområdet, og der er ingen grundvandsressourcer eller vandløb som påvirkes. Samlet vurderes projektet ikke at påvirke jord, vand eller grundvandsforhold. I tilfælde af oliespild kan der forekomme en mindre påvirkning. Kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv Direkte påvirkning og hindring af adgang. X Der er en række friluftsaktiviteter tilknyttet Skagen Havn. Adgang til disse vil være opretholdt både under anlæg og drift af terminalen. Der forventes ingen påvirkninger på friluftsliv som følge af projektet. Ingen kulturhistorie vil blive påvirket og havneområdet er nyanlagt og indeholder derfor ingen arkæologiske værdier. Befolkning, sikkerhed, sundhed og afledte socioøkonomiske virkninger. Risiko, trafik støj, luft- X Der vil være mindre påvirkninger på befolkningen som følge af øget trafik, støv og støj i anlægsfasen, mens påvirkninger fra støj i driftsfasen vurderes at være moderat.

126 126 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Jobvæk st og øget indtjening. X Etablering af olieterminalen og modtagelsesanlæg til spildevand vurderes at kunne have en række positive afsmittende effekter på socioøkonomien.

127 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Afværgeforanstaltninger Behovet for afværgeforanstaltninger er blevet vurderet under de enkelte kapitler. Herunder er oplistning af de forslåede afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Støj Der skal i udbud stilles krav til entreprenøren om at udarbejde en miljøhandlingsplan, som sørger for, at minimere støjgener fra anlægsaktiviteterne ved valg af maskiner, udstyr, materialer, arbejdsmetoder samt støjdæmpende foranstaltninger. Entreprenøren kan pålægges at udarbejde og løbende vedligeholde en liste over (meget)støjende aktiviteter og forventet tidsplan for disse. Listen skal give bygherrens tilsyn mulighed for at informere potentielt berørte naboer om støjende aktiviteter, senest to uger før disse igangsættes. Friluftliv Adgang til bundgarnsbassinet/jollehavnen på den nordlige del af projektområdet skal sikres under anlæg af olieterminalen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen Tankgården bliver etableret med fast bund af beton og en betonmur således voluminet af tankgården er tilstrækkeligt til at indeholde voluminet af den største tank ( m³) samt brandslukningsvand. Tankene udstyres med lynafledere. Tankene udstyres med niveaumålingsudstyr og uafhængige overfyldningsalarmer.

128 128 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Import/eksportpositioner på kaj Import/eksport positioner på den nye krydstogt kaj samt på kaj 10 er indhegnet med aflåst låge, og er befæstet med beton tilsluttet afløbssystemet til tankanlæggets olieudskiller. Nødstopsanlæg vil nedlukke anlægget i tilfælde af, at et nødstop aktiveres. Nedlukningen omfatter bl.a. at pumperne stoppes og tank ventilerne lukkes (fail-safe ventiler). Nødstop findes ved hvert import-/eksportsted, ved tankbilsudlæsning, pumpegruppen og flere centrale steder. Nødstop findes bag hegn. Udlæsning til tankbil Læsserampen er etableret udenfor tankgården på en særskilt betonplade for opsamling af potentielt spild ved læsning. Spildpladen tilsluttes afløb til olieudskiller og 30 m 3 nedgravet opsamlingstank der skal åbnes med ventil når der er tankvogne på læsserampen. Der sidder som standard en overfyldningssikring i tankbilen. Rør Generelt søges røranlægget placeret over terræn. Det vil dog være nødvendigt at føre rørene på tværs af kajområderne under terræn. På disse strækninger etableres der betonkanaler, der har "låg" i terræn. Pumper Der er monteret et nødstop ved hver pumpegruppe. Aktivering af nødstop skal stoppe lastningen af HFO/GO og lukke for tankventiler, m.v. Pumperne skal placeres udendørs på plinte/forhøjninger med spildbakke, således eventuel lækage opsamles. Generelle foranstaltninger Flydespærrer tilgængelig på terminalen til udlæg ved et udslip. Der etableres afløbsinstallationer for overfladevand osv. Afløb fra områder med risiko for oliespild føres til en olieudskiller med flydelukke og elektronisk oliealarm. Nødstopsanlæg vil nedlukke anlægget i tilfælde af, at et nødstop aktiveres. Nedlukningen omfatter bl.a. at pumperne stoppes og tank ventilerne lukkes (fail-safe ventiler). Nødstop findes ved hvert import-/eksportsted, ved tankbilsudlæsning, pumpegruppen og flere centrale steder. Nødstop findes bag hegn. Anlægget forsynes med skumslukker og andet brandudstyr Der foretages daglige runderinger og der vil være slangevagter tilstede under pumpeoperationer med slanger.

129 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 129 Der findes procedure for uddannelse og instruktion af alt personale, fremmede håndværkere og andre fremmede, der af den ene eller den anden grund skal opholde sig på anlægget. Emissioner Emissionerne af VOC og lugt vil løbende blive vurderet. Opstår der uacceptable lugtgener vil virksomheden minimere disse. Dette kan f.eks. ske ved installering af aktive kulfiltre. Tanke til spildevand etableres med fast overdækning, og udluftning med filtre med aktivt kul. Tankene males i en farve med en samlet strålevarmekoefficient på mindst 70 %, som mindsker udledning af VOC. Overførelse af olie og spildevand, både husspildevand og olieholdigt spildevand sker i lukkede rørsystemer. Støj Støjgrænser skal som hovedregel overholdes i skel ved naboer i boligområder, dette vurderes dog ikke muligt ved overførsel af olie fra et tankskib til terminalen. Støjgener i forbindelse med tankskibe ved kaj kan reduceres ved at sørge for, at påfyldning i muligt omfang sker uden for aften- og natperioden, eller sikre at der anvendes skibe med lav støjudstråling. Ved brug af kajposition 2 vurderes færrest boliger at blive belastet med støj ved overførsel af olie fra tankskib. Kajposition 1 bør ikke bruges til overførsel af olie fra tankskib, men kun af bunkerskib. Dette vil reducere det potentielle antal støjbelastede boliger. Marine miljø Skulle et oliespild ske til det marine miljø vil området ved yderhavnen hurtigt blive lukket inde ved brug af flydespærrer, hvilket forhindrer olien i at sprede sig ud i Kattegat. Olien vil herefter blive opsamlet. Affald Det forventes, at der i en udledningstilladelse af det rensede olieholdige spildevand, vil blive stillet krav om niveauet for rensning, og eventuelt krav om analyser af afløbsvandet, som dokumentation for at kravene overholdes. Friluftsliv Adgang til Skagen Sejlklubs flydebroer i bundgarnsbassinet på den nordlige del af projektområdet skal sikres under olieterminalens drift.

130 130 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 19 Overvågning Behovet for overvågning er blevet vurderet under de enkelte kapitler. Herunder er oplistning af den forslåede overvågning. Olieterminalen har endnu ikke fået miljøgodkendelse, men Skagen Havn har indsendt ansøgning herom til Frederikshavn Kommune. I denne miljøgodkendelse findes forslag til vilkår bl.a. for overvågning af emissioner. Det foreslås, at der i miljøgodkendelsen indsættes vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan forlange, at virksomheden op til én gang årligt dokumenterer emissionen af VOC. Der vurderes ikke at være behov for en overvågningsplan i forhold til støj fra anlægsarbejde. Entreprenøren kan ved klage eller på foranledning af tilsynsmyndigheden pålægges at lade udføre støjmålinger eller støjberegninger til dokumentation af, at et eventuelt krav vedr. støjgrænseværdier er opfyldt. Støjberegningerne viser, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj er overskredet i den driftssituation, hvor der ligger et tankskib ved kaj. Det kan af tilsynsmyndigheden vurderes, hvorvidt der i en klagesituation skal udføres en støjmåling til dokumentation for overholdelse af støjgrænseværdier. Analyser af renset spildevand, inden det ledes ud i havet, kan evt. indarbejdes i udledningstilladelse

131 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Mangler ved VVM-redegørelsen Mangler i vidensgrundlaget for vurderingerne er oplistet herunder. Kildestyrker for støj for bunkerskib og tankskib er vurderet bl.a. ud fra oplysninger om forventet DWT. Kildestyrkerne kan variere meget afhængig af det pågældende skib. Denne mangel vurderes ikke at have væsentlig betydning for konklusionerne. Det eksakte forbrug af ressourcer, typer og mængder, kendes ikke på nuværende tidspunkt ikke. Denne mangel vurderes ikke at have væsentlig betydning for konklusionerne på grund af anlæggets størrelse og dermed forventelige forbrug af ressourcer.

132 132 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 21 Referencer Baagøe, H. J. & Secher Jensen, T., (2007): Dansk Pattedyratlas. Nordisk Forlag A/S København. Danmarks Miljøportal (2012). Database med myndighedernes naturdata. Tilgængelig på Dansk Ornitologisk Forening (2011): DOF-basen, DCE, Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg- Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr EU-kommissionen (2009): "Emissions from storage", juli 2009 Fredericia Kommune (2012). VVM-redegørelse og miljøvurdering for Fredericia C. August Fog, K., et al. (2001). Nordens padder og krybdyr. InterNoise (2010): Noise from moored ships, Witte R., Internoise Kulturstyrelsen (2013): Fund og Fortidsminder, Kulturstyrelsen. H. C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. [citeret d. 22. oktober 2013]. Tilgængelig på internet: URL < Miljøministeriet (2012): "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed", BEK nr af 20/12/2012 Miljøstyrelsen (1984): Ekstern støj fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 5/1984. Miljøministeriet.

133 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 133 Miljøstyrelsen (1989): Støjdatabogen, Lydteknisk Institut, november 1989 Miljøstyrelsen (1993): Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Fælles nordisk beregningsmetode. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 5/1993, Mijøministeriet. Miljøstyrelsen (2001). Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001: "Begrænsning af luftforurening fra virksomheder", (Luftvejledningen). Miljøstyrelsen (2007): Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen. Nr. 4/2007, Mijøministeriet. Miljøstyrelsen (2011): "Vejledning om Miljøkrav til store olieoplag, oplag af olieprodukter", Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2011 Miljøstyrelsen (2012). Revurdering af miljøgodkendelse. For: A/S Dansk Shell, Havneterminalen, Kongensgade 113, 7000 Fredericia. 21. marts Miljøverndepartementet, (2005): Retningslinje for behandling av støy i arealplanlegging. T Møller, J. D., og H. J. Baagøe (2011). En vejledning - Flagermus og større veje. Registrering af flagermus og vurdering af afværgeforanstaltninger. Vejdirektoratet. Rapport , Naturstyrelsen. Natura 2000-planer. Naturstyrelsen (2013): Udinaturen, Naturstyrelsen, Miljøministeriet. Haraldsgade 53, 2100 København Ø. [citeret d. 21. oktober 2013]. Tilgængelig på internet: URL < Nordjyllands Amt (2004), VVM-redegørelse. Udvidelse af Skagen Havn, oktober Pihl, S., B. Søgaard, E. Aude, K. E. Nielsen, K. Dahl, og J. S. Laursen (2000). Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet. Indledende kortlægning og foreløbig vurdering af bevaringsstatus. - Danmarks Miljøundersøgelser. 219 s. - Faglig rapport fra DMU, nr. 322., Port of Göteborg, Skagen Havn (2004), Skagen Havn hjemmeside Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007): Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr s.

134 134 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Wind, P., og S. Pihl (2004). Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

135 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 135 Bilag A

136 136 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Bilag B

137

138

139

140

141

142

143