OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN

Transkript

1 SEPTEMBER 2014 SKAGEN HAVN OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk SEPTEMBER 2014 SKAGEN HAVN OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. A VERSION 5.0 UDGIVELSESDATO 19. september 2014 UDARBEJDET JOKC, ASTH, HEHA, TSOL, MORH, TNES KONTROLLERET UVA, IRPA, KLFE GODKENDT JOKC

4

5 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 5 INDHOLD 1 Indledning 9 2 Ikke teknisk resumé 11 3 Projektforslag og alternativer Projektbaggrund Det ansøgte projekt - projektforslaget Alternativer 24 4 Grundlag for VVM og Miljøvurdering VVM Miljøvurdering af kommuneplantillæg Metode for miljøvurderinger 32 5 Planforhold Metode International lovgivning Vandplaner Lokalplan og Kommuneplan 37 6 Risiko Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning 43 7 Trafikale forhold Metode 44

6 6 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 7.2 Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning 47 8 Luftkvalitet og klima Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning 55 9 Støj og vibrationer Metode Støjgrænser Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Landskab og visuelle forhold Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Natur, flora og fauna havmiljøet Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Natur, flora og fauna landmiljøet Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger 104

7 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Overvågning Råstoffer og affald Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Jord og vand Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Befolkning, sikkerhed, sundhed og afledte socioøkonomiske virkninger Metode Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Kumulative virkninger Afværgeforanstaltninger Overvågning Sammenfatning af miljøvurderinger Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 127

8 8 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 19 Overvågning Mangler ved VVM-redegørelsen Referencer 132

9 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 9 1 Indledning Skagen Havn ønsker at opføre en olieterminal til opbevaring af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO) beregnet til skibsbrændstof. Herudover ønsker havnen at anlægge to modtageanlæg i forbindelse med olieterminalen; ét til modtagelse af almindeligt spildevand ( husspildevand ) og ét til olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) og spildolie fra skibe. Anlægget planlægges etableret på den nye sydøstlige del af Skagen Havn, som blev etableret i Projektet omfatter etablering af op til otte tanke med en højde på op til 18 m, gasfyr, rørsystem, mindre buffer- og opbevaringstanke, teknik- og mandskabshus samt andre mindre installationer. VVM Fuelolien, som opbevares i olieterminalen, er klassificeret som miljøfarlig. Der skal derfor gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet en såkaldt VVMundersøgelse. Det er hensigten med denne VVM-undersøgelse at belyse, beskrive og vurdere de miljømæssige konsekvenser forbundet med olieterminalen. Formålet er blandt andet, at projektet tilpasses omgivelserne bedst muligt, så det påvirker miljøet mindst muligt, herunder i tilfælde af et uheld. Dette skal ske ved at etablere afværgeforanstaltninger for at mindske eventuelle påvirkninger. Frederikshavn Kommune, der er VVM-myndighed for projektet, har afgjort, at projektet er VVM-pligtigt i henhold til VVM-bekendtgørelsens (bekendtgørelse nr af 15. december 2010) bilag 1, nr. 26, vedrørende virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtigt efter 5 i Miljøministeriets risikobekendtgørelse (bekendtgørelse nr af 14. december 2006). Dette betyder, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet i henhold til bestemmelserne i VVMbekendtgørelsen. Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 er den 1. januar 2014 ophævet og erstattet af bekendtgørelse nr af 27. december stk. 2 i den nye bekendtgørelse lyder: Skriftlige anmeldelser af projekter indgivet i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlig og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning før den 1. januar 2014 behandles efter de hidtil gældende regler. Den nye bekendtgørelse får således ingen indflydelse på nærværende projekt.

10 10 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Miljøvurdering Det betyder samtidig, at der i henhold til planloven (Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) skal udarbejdes et kommuneplantillæg der fastsætter de overordnede rammer for arealets anvendelse. Derfor udarbejdes forslag til kommuneplantillæg nr for Frederikshavn Kommuneplan Der skal endvidere udarbejdes en miljøvurdering af kommuneplantillægget i henhold til bestemmelserne i loven om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013). Produktet af miljøvurderingen er en Miljørapport. Dette dokument er således en samlet VVM-redegørelse og miljørapport, som både opfylder bestemmelserne om VVM i Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af planloven samt kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 03. juli 2013) for så vidt angår kommuneplantillægget. Kommuneplantillæg er omfattet af 3 stk. 1 i bekendtgørelsen om miljøvurdering af planer og programmer. VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdes i et samarbejde mellem Frederikshavn Kommune, bygherre og dennes rådgiver. Kommuneplantillæg udarbejdes af Frederikshavn Kommune. Sikkerhedsrapport Miljøgodkendelse Øvrige myndighedstilladelser Der er sideløbende med VVM-proceduren udarbejdet en sikkerhedsrapport, som beskriver, hvorledes virksomheden vil forebygge større uheld og begrænse følgerne af større uheld. Fokus i sikkerhedsrapporten ligger på miljøbeskyttelse og forebyggelse af uheld. Godkendelse af sikkerhedsrapporten vil ske i samarbejde med politi, beredskab, arbejdstilsynet og miljømyndigheden. Miljømyndighedens afgørelse indgår i den endelige Miljøgodkendelse for anlægget. Der vil sideløbende med VVM-proceduren og risikorapporten blive indsendt ansøgning om miljøgodkendelse af olieterminalen. Denne ansøgning omfatter ikke spildevandsmodtageanlægget. Der vil senere blive ansøgt om tilladelse til udledning til recipient. Der vil i den endelige miljøgodkendelse blive stillet en række vilkår, som skal sikre, at virksomhedens påvirkninger af omgivelserne er miljømæssige forsvarlige. Der vil herudover være vilkår om indretning og drift af virksomheden. Den endelige miljøgodkendelse erstatter som oftest VVM-tilladelsen, medmindre, der er behov for at fastsætte vilkår, der har hjemmel i planloven og ikke i miljøbeskyttelsesloven. Når ovennævnte myndighedsbehandling er gennemført, skal der tilvejebringes yderligere en række myndighedstilladelser, før anlægget kan etableres. Det drejer sig blandt andet om byggetilladelse, tilslutningstilladelse m.fl.

11 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 11 2 Ikke teknisk resumé Skagen Havn ønsker at opføre en olieterminal til opbevaring af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO) beregnet til skibsbrændstof. Herudover ønsker havnen at anlægge to modtageanlæg i forbindelse med olieterminalen; ét til modtagelse af almindeligt husspildevand fra skibe og ét til olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) og spildolie fra skibe. Anlægget planlægges etableret på den nye sydøstlige del af Skagen Havn (Figur 2-1), som blev etableret i Projektet omfatter etablering af otte tanke med en højde på op til 18 m, gasfyr, rørsystem, mindre opbevaringstanke, teknik- og mandskabshus samt andre mindre installationer. Se Figur 2-2. Det etableres desuden et anlæg til modtagelse af olieholdigt spildevand fra rensning af olietanke. Dette modtageranlæg består af fem op til 14 meter høje tanke, hvori olie skilles fra vandelen. Det rensede vand udledes til havnen mens olien bortkøres til godkendt modtager. Herudover etableres en buffertank på ca. 2 meters højde til modtagelse af almindeligt spildevand ( husspildevand ), hvorfra det ledes til det kommunale spildevandssystem. Ifølge lovgivningen 1 er projektet omfattet af reglerne om VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet og reglerne om Miljøvurdering af planer og programmer. Der skal derfor udarbejdes en samlet VVM-redegørelse og miljørapport, inden der kan gives endelig tilladelse til at igangsætte anlægsarbejdet. Denne rapport indeholder en samlet VVM-redegørelse og miljørapport for projektet. Formålet med VVM-redegørelsen og Miljørapporten er at vurdere de miljømæssige virkninger af olieterminalen, samt at medvirke til at begrænse eventuelle negative miljøpåvirkninger. VVM-redegørelsen skal følge kommuneplantillægget, og samtidig er det formålet at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen omkring projektet. 1 Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning og Bekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 af lov om miljøvurdering af planer og programmer

12 12 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Den samlede VVM-redegørelse og Miljørapport behandler følgende miljøtemaer: Risiko Trafikale forhold Luftkvalitet og klima Støj og vibrationer Landskab og visuelle forhold Natur, flora og fauna - havmiljøet Natur, flora og fauna landmiljøet Råstoffer og affald Jord og vand Kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv Befolkning, sikkerhed, sundhed og afledte socioøkonomiske virkninger Figur 2-1 Projektområdet er markeret med rødt.

13 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 13 Figur 2-2 Foreløbig skitse over olieterminalens placering på projektområdet. Forventet placering af modtageranlægget for husspildevand og olieholdigt spildevand fremgår ligeledes. For større udgave af skitsen henvises til Bilag A. Risiko I forbindelse med risikovurdering af anlægget er der vurderet både risiko for lækage af olie fra terminalen og brand og eksplosion. Udslip af olie forventes at være begrænset i tid og udbredelse, fordi det vurderes, at kunne afskærmes og opsamles hurtigt og derved have kort eksponeringstid til havmiljøet. I forhold til brand og eksplosionsfare er det ikke sandsynligt, at produkterne kan give anledning til væsentlig risiko i forhold til eksplosion. I forhold til risiko for brand har begge produkter høje antændelsesværdier, og der er hverken mulighed for markant opvarmning så der dannes dampe eller nødvendige antændelseskilder. Trafikale forhold Ved gennemførsel af projektet vil der under anlæg af terminalen ske en minimal stigning i lastbiltrafikken og skibstrafikken til og fra havnen i forbindelse med levering af materialer. Under drift vil der ske en minimal og uvæsentlig øgning i lastbiltrafikken til havnen på ca. 2 4 om ugen og samt 2 4 personbiler om dagen. Skibstrafikken til olieterminalen, vil være på ca skibe pr. år, hvilket er en stigning på mellem ca % ift. den nuværende situation. Det påvirker ikke den øvrige havnekapacitet, da de skibe, der serviceres af olieterminalen, lægger til ved kaj 10 og den nye 450 m kaj. De kommer således kun i den yderste del af havnen. Luftkvalitet og klima Projektet vil bidrage med luftforurening både under anlæg og drift af virksomheden. Under anlæg af virksomheden vil der udledes forurening til luften ved transport af materialer til pladsen samt ved bygge- og anlægsaktiviteter på pladsen. Det vurderes dog, at denne aktivitet ikke er væsentlig anderledes end andre bygge- og an-

14 14 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT lægsarbejder. Under projektets driftsfase vil der være luftforurening i forbindelse med: Udledning af luft fra tank eller skib, når der pumpes olie ind og ud af anlægget. Afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med skibstransport, lastbiltransport og opvarmning af fuelolie. Opbevaring og håndtering af spildevand kan udlede lugt. Det vurderes, at luftforureningen og klimapåvirkningen fra projektet er af mindre betydning i sammenligning med den eksisterende luftforurening på Skagen Havn. Støj og vibrationer I forbindelse med etableringen af olieterminalen kan der forekomme støj. Ved støj skelnes der mellem anlægs- og driftsfasen. I anlægsfasen kan der forekomme støj, som for havnens nærmeste beboelseshuse overskrider almindelig anvendte grænseværdier, men dette vil være midlertidige overskridelser af mindre omfang. I driftsfasen vil der, i det tidsrum hvor anlægget modtager olie fra et tankskib, kunne være perioder, primært aften og nat, hvor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overskrides ved de nærmeste boliger. Overskridelsen vil være i størrelsesordenen op til 4 og 9 db(a) i henholdsvis aften- og natteperioden. Olieterminalen modtager tankskibe 1 2 gange om måneden, men det forventes at blive øget til 5-6 gange om måneden på sigt. Varigheden af import af olie er 7-14 timer per gang, afhængig af skibets størrelse. Landskab og visuelle forhold Den nye olieterminal vil især være synlig fra havsiden og fra den yderste del af havnen samt fra selve havneområdet, som grænser op til projektområdet. Fra kysten nord og syd for havnen samt fra byområdet, som grænser op til havnen, ses olieterminalen og anlægget til modtagelse af olieholdigt spildevand kun meget lidt, da de er skjult af anden bebyggelse på havnen. Især på placeringer tæt på den fremtidige olieterminal, hvor der ikke er eksisterende byggeri der dækker for udsynet vil opfattelsen af anlægget selvsagt være tydeligere. Havnen er på nuværende tidspunkt præget af en del industribygninger. Terminalen vil indgå som en naturlig del af det industriprægede havnemiljø, og ændrer ikke i områdets grundkarakter. Hvad landskabelige værdier angår, vil etableringen af olieterminalen, på trods af dens højde på 18 meter, derfor ikke give anledning til væsentligt indvirkning i den visuelle opfattelse af området. Natur, flora og fauna havmiljøet Vurderingen af indvirkninger på natur, flora og fauna på havmiljø inddeles i to kategorier. Således skelnes der mellem indvirkninger i anlægsfasen og i driftsfasen.

15 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 15 I anlægsfasen forventes støjniveauet at stige, men det vurderes ikke at have væsentligt indvirkning på det marine miljø, da der i forvejen forekommer en del støj fra eksisterende skibstrafik. I forbindelse med driften af olieterminalen kan der forekomme oliespild. Dyrene i de frie vandmasser forventes ikke at blive påvirket væsentligt ved et eventuelt oliespild, da spildet vil kunne afskærmes relativt hurtigt og dyrene vil kunne flygte fra området. Bundplanter og dyr omkring havnen er begrænset, men et eventuelt olieudslip kan have indvirkning på disse. Ved udledning af renset spildevand fra anlægget vil udledningen til havmiljøet overholde de krav (miljøkvalitetskrav), der er ift. indhold af miljøfremmede stoffer. Marine pattedyr forventes ikke at blive påvirket væsentligt af oliespild dels på grund af deres mobilitet og dels pga. den relativt begrænsede forekomst af disse. Marsvin kan blive påvirket af støj fra driften af olieterminalen. Der er imidlertid allerede støj forbundet med den eksisterende drift og der vurderes ikke at blive en væsentlig øget støj fra olieterminalen. Derfor vurderes marsvin ikke at blive væsentlig påvirket og desuden spiller havnen en minimal rolle som opholdssted for marsvin. Havfugle kan også blive påvirket at støj i en vis grad, men det forventes, at de er vant til en stor menneskelig aktivitet på havnen i forvejen. De særligt beskyttede arter (bilag IV) som bl.a. marsvinet vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af projektet (uddybes i senere afsnit). De internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områderne) er beliggende langt fra projektområdet. Grundet afstanden vurderes udpegningsgrundlagene for områderne ikke at blive væsentligt negativt påvirket (uddybes i senere afsnit). Olieterminalen placeres på nyere havneareal uden naturværdier og i stor afstand til Natura 2000-områder eller anden beskyttet natur på land. Det vurderes på denne baggrund, at projektet ikke vil have en væsentlig påvirkning af natur på land, herunder hverken Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Råstoffer og affald Olieterminalen vil primært blive bygget i almindelige byggematerialer som beton og stål, som ikke er knappe ressourcer. Etablering af olieterminalen vil derfor ikke få væsentlig indvirkninger på mængden ressourcerne. Affald vil primært bestå i spildolie, som vil blive bortskaffet til en godkendt modtager samt husspildevand, som vil blive ledt til det offentlige spildevandssystem. Affaldet vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige indvirkninger, hverken under anlægsfasen eller under driften. Jord og vand Olieterminalen anlægges på et nyetableret område af havnen, hvor der ikke er kendskab til forurenet jord, og hvor der ikke er grundvandsinteresser. Anlægget etableres med en række afværgeforanstaltninger, således at risikoen for olieforure-

16 16 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT ning af jorden og eventuelt grundvand undgås, hvorfor der ikke vurderes at være en virkning på disse. Vandløb og vandhuller vil ikke blive påvirket under anlæg eller drift på grund af afstanden hertil heller ikke ved et olieudslip. Kulturhistorie, arkæologi og friluftsliv På grund af placeringen af anlægget på det nyetablerede havneområde findes der ingen arkæologiske interesser i undergrunden. Der er på kajområdet et kulturhistorisk minde i form af et stålanker, som vurderes ikke at blive påvirket af anlæg eller drift. Af friluftsinteresser findes Skagen Havkajakklub, Skagen Sejlklub, Skagen Baadlaug og en lystbådehavn samt lystfiskeri fra ydermolerne. I forbindelse med byggeriet vil der kunne forekomme periodisk støj og støvgener ved jollehavnen/bundgarnsbassinet, hvor Skagen Sejlklub og Baadlaug holder til. Dette vil dog være periodisk og af begrænset omfang. Dele af kajområdet vil efter anlæg af terminalen ikke være tilgængelig for lystfiskere. Samlet vurderes projektet ikke at påvirke friluftslivet i havnen væsentligt. Befolkning, sikkerhed, sundhed og afledte socioøkonomiske virkninger Støj fra haven vil kunne forekomme i anlægsfasen ved etableringen af den nye olieterminal. Således vil der i forbindelse med at anlægget opføres kunne forekomme støj, som ligger over de anbefalede grænseværdier fra Miljøstyrelsen. Borgere i nærheden af terminalen, som vurderes at kunne blive generet af støj, bør oplyses om indvirkningerne. Under driften af olieterminalen kan der forekomme støj ud over de tilladte grænseværdier, når et tankskib losser olie. Den største væsentlige potentielle indvirkning er brand og olieudslip fra havnen. Det er dog vurderingen, at olieudslip vil kunne begrænses ved inddæmning og at faren for brand er meget begrænset og vil primært omfatte projektområdet.

17 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 17 3 Projektforslag og alternativer 3.1 Projektbaggrund I henhold til loven om miljøvurdering af planer og programmer skal der i miljørapporten redegøres for formålet med projektet. Skagen Havn er en aktiv erhvervshavn med fiskeri, fiskeindustri, værft og servicevirksomheder. Aktiviteter knyttet til fiskeriet er kerneområdet, der også skaber omsætning af gods som f.eks. fiskeolie, fiskemel og brændstof til de forskellige fartøjer. Havnen ønsker at styrke positionen som Danmarks førende fiskerihavn og positionere Skagen Havn på det øvrige maritime marked. Fremadrettet er det derfor målet, at der skal ske en balanceret udvikling af havnens arealer og faciliteter i relation til kundernes behov og havnens potentialer. Skagen Havn er også en havn med mange andre sider, hvor anløb af krydstogtskibe og oplevelsesmæssige aktiviteter afspejles i den centrale del af havnen. Skagen Havn vil yderligere udvikle nye forretningsområder, og på den seneste havneudvidelse er der m 2 ledige erhvervsarealer med direkte adgang til kaj. På dele af dette areal ønsker Skagen havn at etablere en ny olieterminal til håndtering af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO) beregnet til skibsbrændstof. Olieterminalen vil servicere skibe, som anløber Skagen Havn, men primært til optankning af bunkerskibe, som leverer brændstof til forbi-sejlende skibe. Herudover vil der ske en begrænset udlevering af gasolie til tankbiler. For bl.a. at servicere de anløbende krydstogtskibe ønsker Skagen Havn i forbindelse med etablering af olieterminalen også at etablere faciliteter til modtagelse af husspildevand fra skibe. For at kunne servicere anløbende større skibe bedre ønsker Skagen Havn ligeledes i forbindelse med etablering af olieterminalen at udvide terminalen med faciliteter til at modtage større mængder olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) samt

18 18 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT mindre mængder spildolie. I øjeblikket modtages spildolie og olieholdigt spildevand i små portioner i palletanke, som transporteres til en mindre tank på 6 m³, hvorfra olien køres med slamsuger til behandlingsfaciliteterne for spildolie i Hjørring. Dette system giver kun mulighed for at modtage små mængder fra mindre skibe. 3.2 Det ansøgte projekt - projektforslaget På den nyligt udvidede del af kajområdet på Skagen Havn, vil havnen anlægge en olieterminal til opbevaring af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO) beregnet til skibsbrændstof samt modtageranlæg til modtagelse af husspildevand og olieholdigt spildevand samt spildolie. Olieterminalen ønskes opført med henblik på: At levere HFO/GO til 2-4 bunkerskibe, som servicerer skibe offshore med skibsbrændsel. At betjene skibe, som lægger til eksisterende kaj nr. 10 og den nye 450 m kaj med HFO/GO til brug som skibsbrændsel. At levere GO til tankbiler som servicerer skibe i andre havne. At modtage spildevand og olieholdigt spildevand (fra rensning af tanke) fra skibe, som lægger til eksisterende kaj nr. 10 og den nye 450 m kaj Projektændringer Oprindeligt omfattede projektet oplag af op til m3 GO og HFO, med mulighed for udvidelse af anlægget op til m3 GO og HFO, samt anlæg til modtagelse af husspildevand samt modtagelse og rensning af olieholdigt spildevand. Projektet er ændret til at det maksimale oplag af GO og HFO bliver i alt m3. Tankenes placering er ændret indenfor det oprindelige projektområde. Endvidere er anlæg til rensning af olieholdigt spildevand flyttet vest for det oprindelige areal, således at projektområdet er udvidet. Projektændringerne ligger indenfor lokalplanens rammer. Foroffentlighedsfasen omfattede det oprindelige projekt. Frederikshavn Kommune har vurderet at projektændringerne ikke udløser en ny foroffentlighedsfase, idet ændringerne betragtes som ikke væsentlige i forhold til projektet som helhed.

19 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 19 Figur 3-1 Luftfoto af Skagen Havn. Projektområdet er afgrænset af den røde markering, mens det omtrentlige midlertidige arbejdsområde er markeret med orange skravering Olieterminalen Olieterminalen placeres i forlængelse af det eksisterende industriområde og syd for bundgarnbassinet/jollehavnen. Terminalen skal hovedsageligt levere svær fuelolie og gasolie til 2-4 bunkerskibe, som servicerer skibe offshore. Olien til terminalen vil blive leveret af tankskibe. Der forventes 1-2 tankskibe pr. måned de første år. Hvis markedet er til det, vil der senere ankomme op til 5 6 tankskibe pr. måned. Derudover skal terminalen også betjene skibe, som lægger til eksisterende kaj nr. 10 mod øst og den nye 450 m kaj, som etableres mod syd for at kunne servicere krydstogtskibe. Der vil desuden ske begrænset udlevering af gasolie til tankbiler ca. 1 2 per uge, som servicerer skibe i andre havne. Anlæggets udformning Olieterminalen designes med en nominel kapacitet på m³ (plus/minus 10 %). Kapaciteten fordeles således på mineralolieprodukt per tank:

20 20 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Svær fuelolie 1 tank af m³ og 1 tank af m³. Gasolie eller svær fuelolie 1 tank af m³ og 1 tank af m³. Gasolie 1 tank af m³, 3 tanke af m³. Lagertankenes endelige størrelse og dimensioner kan variere. Diameteren på de enkelte tanke forventes at ligge på ca meter. Tankenes højde forventes at være op til 18 meter. Tankene etableres med ens højde. Tankene placeres i en tankgård med tæt bund af beton, omgivet af en betonmur på ca. 2.5 meter. Der etableres en pumpegruppe for HFO og GO i tilknytning til tankgården i en særskilt pumpegård. Pumpegården udføres efter samme principper som tankgården med fast tæt bund af beton. Der etableres minimum to pumper til GO og to pumper til HFO. Uden for tankgården etableres en gasfyret kedelcentral til opvarmning af svær fuelolie. Der etableres desuden læsseplads for udlevering af gasolie til tankbiler. Der etableres to eller tre import-/eksportpositioner, en ved kaj 10 og en eller to ved den nye 450 meter kaj. Se Figur 3-2. Herudover bygges en administrationsbygning med velfærdsfaciliteter for personalet samt rum for elektrisk udstyr. Olieterminalen og de tilhørende faciliteter indhegnes med et min. 2 meter højt hegn. Figur 3-2 Foreløbig skitse over olieterminalens placering på projektområdet. Forventet placering af modtageranlægget for husspildevand og olieholdigt spildevand fremgår ligeledes. For større udgave af skitsen henvises til Bilag A. Opbevaringskapacitet Terminalen vil blive designet til oplagring af i alt m³ af svær fuelolie (HFO) og gasolie (GO), se Tabel 3-1 for de fysiske egenskaber ved svær fuelolie og gasolie. Der ventes et gennemsnitligt gennemløb på ca m 3 pr. måned, som det over tid er ambitionen at fordoble til m³. Produktsammensætningen vurderes at være 70/30, svarende til 70 % svær fuelolie og 30 % gasolie. Sammensætningen vil dog til enhver tid afhænge af og tilpasses

21 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 21 til markedets aktuelle behov. Som eksempel indføres der fra 1. januar 2015 skrappere krav til svovlindhold i bunker-fuel, hvorfor det ventes, at andelen af gasolie fra dette tidspunkt vil øges. Tanke og rørsystemer til svær fuelolie udlægges på en sådan måde, at disse på et senere tidspunkt enkelt og fleksibelt kan anvendes som gasolietanke. Tabel 3-1 De fysiske egenskaber for svær fuelolie og gasolie SVÆR FUELOLIE En tyktflydende olie med højt svovlindhold og mange urenheder Når fuelolie anvendes som brændstof, giver det mere luftforurening, end når gasolie forbrændes Fuelolie skal opvarmes for at være flydende, når det bliver koldt størkner det, eksempelvis ved evt. spild på jorden Flyder oven på vand Svært antændeligt GASOLIE En tyndere og renere olie med et lavt svovlindhold, som dieselolie til biler og fyringsolie Et renere brændstof, som giver mindre luftforurening En tyndtflydende olie, som kan spredes ved et evt. spild herunder kan det trænge ned i jorden Flyder oven på vand Svært antændeligt Forebyggelse af uheld og driftsforstyrrelser Tankene placeres i en tankgård med fast bund af beton og omgivet af en betonmur. Tankgårdens volumen er stort nok til at indeholde indholdet af én af de største tanke samt eventuelt slukningsvand. Tankene udstyres med niveaumålingsudstyr og uafhængige overfyldningsalarmer. For alle tanke gælder desuden, at tankventiler på import/eksport ledningen forsynes med motorventiler, der vil lukke, hvis f.eks. et nødstop eller overfyldningsalarmen aktiveres. Regnvand i tankgården samles i en pumpesump, hvorfra det, hvis det ikke er forurenet, pumpes til olieudskilleren. Der etableres en fælles olieudskiller for hele anlægget, hvorfra det ledes til det offentlige regnvandssystem, som leder ud i havnebassinet. Udskilleren forsynes med sandfang, flydelukke samt elektronisk oliealarm. Der er læsseplads for udlevering af gasolie til tankbiler, der skal servicere skibe i andre havne. Denne er bl.a. udstyret med overfyldningssikring og en 30 m³ nedgravet opsamlingstank til potentielt spild ved læsning. Afløb af regnvand fra spildplade ved læsserampe afledes via 3-vejs ventil, der er tilsluttet hhv. den fælles olieudskiller og en lukket samletank. I normalstillingen ledes regnvandet til regnvandssystemet, men når en tankbil skal læsses, drejes trevejsventilen, så afløbet fra læssepladsen i stedet løber i opsamlingstanken.

22 22 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT De i alt to eller tre import/eksport positioner på den nye 450 m kaj samt på kaj 10 bliver befæstet med beton. Der kommer et nødstop ved hver losse/laste facilitet. Aktivering af nødstop stopper lastning/losningen af HFO/GO og lukker ned for tankanlægget. Afløb fra spildplader under tilslutningsstudse på kajen ledes til sumpen i den tilhørende betonkanal og derfra videre til tankanlæggets fælles olieudskiller. Generelt søges røranlægget placeret over terræn. Det vil dog være nødvendigt at føre rørene på tværs af kajområderne under terræn. På disse strækninger etableres betonkanaler, der har "låg" i terræn. Afløb af regnvand fra rørkanaler på havneområde, ledes til den centrale fælles olieudskiller. I hver rørkanal etableres sump med niveaustyret pumpe, kanalerne udføres med fald mod sumpen. Vandet pumpes via nedgravede trykledninger til anlæggets olieudskiller Anlæg til modtagelse af husspildevand I forbindelse med at Skagen Havn får mulighed for at kunne modtage flere og større krydstogtskibe, ønsker Skagen Havn at etablere anlæg for modtagelse af almindeligt spildevand (husspildevand) fra bl.a. krydstogtskibene. Spildevandet ventes at have samme sammensætning som almindeligt husspildevand, og udledes derfor også til det offentlige spildevandssystem. Da importhastigheden fra skibe vil være væsentlig højere end den mulige udledningshastighed til det offentlige system etableres en buffertank på ca. 2 meters højde med et volumen på ca. 400 m³. Skibene pumper spildevandet til buffertanken, og herfra kan spildevandet pumpes videre ud i det offentlige kloaksystem med acceptabel lille hastighed. Buffertanken udføres som en delvist nedgravet tank af betonelementer (type som gylletank), og overdækket med betonelementer. Udluftningen tilsluttes kulfilter, så der ikke sker store lugtudledninger i forbindelse med import fra skib. Den forventede kapacitet for modtageanlægget for husspildevand er m³ pr. år. Denne type spildevand modtages i primært sommerhalvåret. Den præcise placering af modtageanlægget inden for projektområdet er ikke fastlagt Anlæg til modtagelse af olieholdigt spildevand Skagen havn ønsker, i forbindelse med etablering af olieterminalen, at udvide terminalen med faciliteter til at modtage større mængder olieholdigt spildevand samt mindre mængder spildolie. Det olieholdige spildevand består af vand fra rensning af tanke, som primært er saltvand med et indhold af olie. Dette modtages fra skibe, hvor det har været benyttet til rengøring af tanke eller maskinrum. Der etableres fem tanke på omkring 14 meters højde til modtagelse og behandling af det olieholdige spildevand. Det olieholdige spildevand gennemgår en separationsproces, hvor vandet indledningsvis skilles fra det olieholdige slam og herefter renses for olierester, således at det kan ledes direkte ud i havet mens spildolien/olieholdigt slam bortkøres til godkendt modtager.

23 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 23 Anlægget vil som udgangspunkt bestå af et samlerørssystem fra de to til tre kajpladser til modtagelse af olieholdigt spildevand og spildolie fra skibe forankret ved kajen. Dette sker de samme steder som losning og lastning af bunker, det foregår blot ved hjælp af et separat rørsystem. Nedenstående tabel viser en oversigt over forventede årlige mængder, som kan komme gennem det planlagte anlæg til behandling af olieholdigt spildevand. Der gøres opmærksom på, at der er tale om de bedst mulige skøn, og at tallene i praksis kommer til at afhænge af et marked, der først skal udvikles. Tallene er derfor usikre. Tabel 3-2 Forventede mængder olieholdigt spildevand Parameter Mest realistiske skøn (m³) Skønnet maksimum (m³) Olieholdigt spildevand Olie fra rensningsvand De ovenfor nævnte mængder repræsenterer det bedste skøn for et udviklet marked. Men det ligger i sagens natur, at markedet først bliver opbygget, når faciliteterne er etableret. Der etableres renseforanstaltninger til vandet, således at det kan udledes til havet direkte fra virksomheden. Renseforanstaltningerne vil bestå i en indledende fraseparering af olie i en olieudskillertank, hvorefter mindre rester af emulgeret olie vil blive fjernet i et flotationsanlæg. Afslutningsvis renses vandet gennem et aktivt kulfilter, der vil tilbageholde opløste oliekomponenter som f.eks. BTEX og naftalen. Afløbssteder samt dimensioner af de beskrevne rensetekniske løsninger er endnu ikke bestemt. Ved de beskrevne foranstaltninger forventes udledning af det rensede olieholdige spildevand (fra rensning af tanke) til havet at overholde gældende miljøkvalitetskrav for olie og opløste specifikke komponenter Omgivende miljø og arealanvendelse Den fremtidige arealanvendelse vil omfatte olieterminalen og spildevandsmodtageanlæg som havnevirksomhed, og arealet vil således ikke være tilgængelig for anden anvendelse. Herudover dækker sikkerhedsafstanden ved en tankbrand en meget lille del af jollehavnen/bundgarnsbassinet og en del af naboarealet, konsekvenserne heraf er beskrevet i afsnit 6 Risiko. Havnearealer er omfattet af lovgivning om Sikring af skibe og havnefaciliteter (ISPS) og olieterminalen vil blive indhegnet. Adgang for offentligheden til de omkringliggende arealer er beskrevet i afsnit Anlægsaktiviteter Etablering af olieterminalen vil tage omkring 9 12 måneder. Anlægsarbejdet vil foregå med sædvandlige entreprenørmaskiner som gravemaskiner, lastbiler, betonblandere, asfalttromle, kran, gaffeltrucks og lignende. Desuden vil størstedelen af selve tankene ankomme med skib.

24 24 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Aktiviteter i driftsfasen Aktiviteter i driftsfasen vil primært bestå i pumpning af olie fra terminalen til bunkerskibene, hvilket vil ske ca. 1-2 gange om ugen. Herudover vil der som udgangspunkt ca. 1 2 gange om måneden ske overførsel af olie fra tankskibe til olieterminalen med forventet stigning til 5-6 tankskibe/måned over tid. 1 2 tankbiler om ugen vil desuden hente gasolie, mens 1 2 tankbiler om ugen vil hente spildolie fra terminalen. Overførsel af olie fra terminal til skib og omvendt ved hjælp af et pumpesystem vil kunne finde sted hele døgnet. Af nedenstående Tabel 3-3 fremgår forventede tanktider. Tiderne er dog variable og afhængig af tankstørrelser og flow. Tabel 3-3 Anslået overførselstider ved olieterminalen og anlæg til modtagelse af olieholdigt spildevand. Tankskibe til terminal Antal 1-2 pr måned (forventes øget til 5-6 per måned over en årrække) Tid pr. pumpning Ca. 14 timer Terminal til bunkerskib 1-2 pr uge Ca. 7 timer Terminal til tankbil 1-2 pr uge Ca. 30 min Spildolie til tankbil 1-2 pr uge Ca. 30 min Under drift af anlægget vil et internt gasfyr med en kapacitet på ca. 1 MW blive benyttet til opvarmning af fuelolie. Fuelolie er ikke pumpbar ved normale udetemperaturer, og opvarmning sker derfor for at holde olien flydende. Det forventes, at anlægget til modtagelse af spildevand og olieholdigt spildevand vil blive benyttet af ca. 25 krydstogtskibe om året samt i mindre grad af firmaet Monjasa som driver olieterminalens egne skibe. 3.3 Alternativer alternativet. Ifølge reglerne om udarbejdelse af VVM-redegørelser og miljøvurderinger skal det beskrives, hvad konsekvenserne bliver, hvis projektet ikke gennemføres det såkaldte 0-alternativ. 0-alternativet er udgangspunktet for sammenligninger og vurderinger af miljøpåvirkningerne, som gennemførelse af projektforslaget vil medføre.

25 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 25 0-alternativet er fastlagt som den situation, hvor arealanvendelsen bibeholdes som i dag. 0-alternativet er dog ikke en beskrivelse af status quo, men en beskrivelse af den fremskrevne situation, hvor den kendte udvikling inden for de beskrevne miljøfaktorer er medtaget. I dette projekt er 0-alternativet den fremskrevne situation, hvor der ikke er etableret en olieterminal, men i stedet er etableret en anden virksomhed med særlige beliggenhedskrav med en højde op til 18 meter, som tillades i lokalplanen for området. 0-alternativet fungerer således som referenceramme ved vurdering af det beskrevne projekts påvirkninger af miljøet Andre alternativer Som udgangspunkt omfatter VVM-redegørelsen kun projektforslaget samt 0- alternativet. Ved placering af olieterminalen har havnens dybde været afgørende for, at terminalen kan være konkurrencedygtig. Den udvalgte placering ved kaj 10 er den eneste ledige plads i havnen med en dybdegang på 9 meter. Derudover har det også været afgørende, at terminalen er placeret således, at den kan servicere yderkajen, som planlægges at skulle kunne anløbes af krydstogtskibe. På baggrund af dette er den valgte placering fundet som den eneste mulige.

26 26 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 4 Grundlag for VVM og Miljøvurdering Før gennemførelse af projektet skal der tilvejebringes et administrativt grundlag efter forskellige regelsæt. Det drejer sig om: VVM-redegørelse i henhold til VVM-bekendtgørelsen under planloven: Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning). Kommuneplantillæg i henhold til bestemmelserne i planloven (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning) Miljøvurdering af kommuneplantillæg i henhold til lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 (Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer). Plangrundlaget tilvejebringes i en fælles proces med udarbejdelse af kommuneplantillæg med tilhørende samlet VVM-redegørelse og miljørapport (denne rapport), der opfylder kravene i både Planloven, VVM-bekendtgørelsen og Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Figur 4-1)

27 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT FOROFFENTLIGHEDSFASEN Indkaldelse af ideer og forslag til VVM-redegørelsen med frist på fire uger. 2. AFGRÆNSNING Afgrænsning af VVM-redegørelse og miljøvurdering (scoping). Relevante myndigheder kan afgive høringssvar med hensyn til indhold og metode af miljøvurderingen. 3. VURDERING OG RAPPORT Gennemførelse af VVM og miljøvurdering og udarbejdelse af en samlet VVMredegørelse og miljørapport. 4. OFFENTLIG HØRING Udsendelse af forslag til kommuneplantillæg og forslag til samlet VVMredegørelse og miljørapport i offentlig høring i mindst otte uger samt høring af relevante myndigheder. 5. GODKENDELSE OG VEDTAGELSE Behandling af indsigelser i indsigelsesnotat og vedtagelse af kommuneplantillæg med sammenfattende redegørelse samt VVMredegørelse og miljørapport. Meddelelse af miljøgodkendelse og evt VVM-tilladelse. Figur 4-1 Grafisk oversigt over planprocessen 4.1 VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVMredegørelse.

28 28 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Et af de primære formål med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for, både offentlig debat og for den endelige beslutning om, projektets realisering. Frederikshavn Kommune er miljø- og planmyndighed og har vurderet, at projektet er omfattet af bilag 1, nr. 26 på EU's direktiv af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og privates projekters indvirkning på miljøet (85/337/EØF, VVMdirektivet) med senere ændringer. Bilag 1 nr. 26 vedrørende Virksomheder og anlæg, som er anmeldelsespligtige efter 5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Der er VVM-pligt på anlæg, der er opført på direktivets bilag 1. I Danmark er VVM-direktivet implementeret i lovgivningen ved flere forskellige sæt regler. Den lovgivning, der er relevant i denne sammenhæng, er VVM-bekendtgørelsen. Foroffentlighedsfasen Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes til idéer og forslag til det videre arbejde jf. punkt 1 i Figur 4-1. Det kan f.eks. være idéer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særligt vægt i vurderingen. Foroffentlighedsfasen blev afholdt 16. oktober 13. november 2013 med borgermøde d. 24. oktober Der er indkommet bemærkning om, at en række forhold vedrørende luftkvalitet besvares/behandles i redegørelsen i kapitlet om luftkvalitet og klima. Desuden er der bemærkninger i relation til risiko. Disse forhold vil enten blive beskrevet og vurderet i VVM-redegørelse og miljørapport eller i sikkerhedsrapporten jf. nedenstående Tabel 4-1. Tabel 4-1 Oversigt over bemærkninger fra foroffentlighedsfasen og hvor disse vil blive behandlet. Indkomne bemærkninger En risikovurdering bør efter indsigers mening inkludere beredskabets evne til at håndtere: a) Olieudslip fra terminalen b) Olieudslip fra skibe ved terminalen c) Brand på terminalen d) Brand på skibe ved terminalen e) Brand på krydstogtsskibe ved terminalen f) Øget trafik i havnen med større skibe Bemærkning Punkt a e vil indgå i sikkerhedsrapporten, der udarbejdes i forbindelse med sagsbehandlingen efter risikobekendtgørelsen. Denne VVM-redegørelse og miljørapport indeholder et sammendrag af den sikkerhedsmæssige beskrivelse og vurdering, der gives i sikkerhedsrapporten (i afsnit 6). Beredskabets håndtering af uheld vil fremgå af den eksterne beredskabsplan, der udarbejdes af Beredskabet, på baggrundlag af oplysninger i sikkerhedsrapporten. Dette vil således ikke indgå i denne VVM-redegørelse og miljørapport.

29 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 29 g) Øget trafik af tankbiler ved terminalen Der bør efter indsigers mening udføres en emissionsopgørelse, der omhandler alle udledninger fra terminalen. Dette bør inkludere: Punkt f og g vil blive vurderet i kapitel 7 om de trafikale forhold. Punkt h j er behandlet i kapitel 8 om luftkvalitet og klima. h) Kvantificering af VOC ifm. påfyldning af tankene på skibe, der lastes ved terminalen. i) Udledning fra tankbiler, der bliver lastet. j) Udledninger fra tanke, der modtager slopolie fra skibe Emner som vurderes I scoping-rapporten fastlægges VVM-redegørelsens indhold jf. punkt 2 i Figur 4-1. Herefter udarbejdes selve VVM-redegørelsen jf. punkt 3 i Figur 4-1. I redegørelsen beskrives og vurderes anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer En beskrivelse af anlæggets såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet skal jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 4 pkt. 4, inddrages i VVM-redegørelsen i de relevante kapitler. Desuden skal der i VVM-redegørelsen gøres rede for, hvilke foranstaltninger der er taget eller skal tages i brug for at modvirke eller nedbringe uønskede miljømæssige konsekvenser af projektet. I VVM-redegørelsen skal de miljømæssige konsekvenser af relevante alternative projektforslag belyses. Som minimum skal der vurderes et 0-alternativ, det vil sige den situation, der sandsynligvis vil være, hvis det ansøgte projekt ikke realiseres. I redegørelsen gives en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen sammenskrives i dette dokument sammen med Miljørapporten (se afsnit 4.2). Dokumentet hedder VVM-redegørelse og Miljørapport. VVM-redegørelsen og Miljørapporten offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen.

30 30 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Offentlig høring Når VVM-redegørelsen er udarbejdet, sendes den i offentlig høring i minimum 8 uger, sammen med forslag til kommuneplantillæg (jf. punkt 4 i Figur 4-1), hvor borgere, foreninger, myndigheder og andre interesserede har mulighed for at fremsende bemærkninger til planforslaget. Lokalplan SKA.H for udvidelse af Skagen Havn, herunder etablering af olieterminalen blev vedtaget 30. oktober VVM-redegørelsen og forslag til kommuneplantillæg vil blive lagt på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Indkomne bemærkninger og indsigelser behandles, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse over høringssvar med Frederikshavn Kommunes bemærkninger til høringssvarene. Den sammenfattende redegørelse indgår sammen med kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport som baggrund for kommunalbestyrelsens endelige beslutning om godkendelse af projektet jf. punkt 5 i Figur 4-1. VVM-tilladelse Når kommuneplantillægget med tillhørende VVM-redegørelse er vedtaget, vil Frederikshavn Kommune meddele en miljøgodkendelse og eventuelt en VVMtilladelse. Miljøgodkendelsen erstatter som oftest VVM-tilladelsen, medmindre, der er behov for at fastsætte vilkår, der har hjemmel i planloven og ikke i miljøbeskyttelsesloven. Miljøgodkendelsen indeholder de vilkår, der skal opfyldes i forbindelse med driften af olieterminalen. Projektet kan først igangsættes, når der er udstedt en miljøgodkendelse. Klageadgang Kommunens afgørelser, både kommuneplantillæg og de efterfølgende tilladelser kan påklages for Natur- og Miljøklagenævnet inden for fire uger efter offentliggørelse. Kommuneplantillæg Miljørapport 4.2 Miljøvurdering af kommuneplantillæg Realiseringen af projektet forudsætter, at kommunen udarbejder et kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr til Frederikshavn Kommuneplan giver mulighed for etablering af virksomhed svarende til virksomhedsklasse 4-7. Bygningsprocent op maks. 110 % og bygningshøjde på maks. 18 m. Enkelte bygningsdele kan tillades i en større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det. Kommuneplantillægget skal miljøvurderes i henhold Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen skal munde ud i en miljørapport, der skal indeholde oplysninger i henhold til miljøvurderingslovens 7, stk. 2. Der er ikke særlige formkrav til indholdet af miljørapporten, og da der er en høj grad af sammenfald mellem kommuneplantillægget og det ansøgte projekt, er det valgt at udarbejde en kombineret VVM-redegørelse og miljørapport.

31 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 31 Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er ligeledes formålet at sikre, at potentielle væsentlige miljøpåvirkninger og konflikter identificeres, så de så tidligt som muligt kan elimineres, reduceres eller kompenseres for - eller der kan igangsættes yderligere undersøgelse. Miljøvurderingen bruges samtidig til løbende at justere og tilpasse projektet, så det bliver så hensigtsmæssig som mulig i forhold til miljøet. De særlige krav, der er indeholdt i loven om miljøvurdering af planer og programmer, men ikke i VVM-reglerne, omhandler væsentligst: En beskrivelse af planens/programmets mere strategiske formål og forbindelser med andre relevante planer. I denne sag skal der redegøres for planens sammenhæng med andre relevante planer. En beskrivelse af de påtænkte foranstaltninger vedrørende overvågning af planens miljømæssige påvirkninger. Krav om direkte høring af myndigheder, hvis områder kan blive berørt af planen - både i foroffentlighedsfasen (om fokuspunkter og omfang af miljøvurderingen) og inden der træffes endelig afgørelse om planen. Endvidere er der i loven om miljøvurdering af planer og programmer direkte henvist til, at vurderingerne skal relateres til internationale beskyttelsesmål og -regler, herunder især EU s habitatdirektiv, fuglebeskyttelsesdirektiv og vandrammedirektiv, der restriktivt beskytter en række naturtyper, plante- og dyrearter samt vandressourcer. Endelig er der lagt større vægt på vurdering af betydningen for befolkningen og menneskers sundhed. Alle disse emner skal også behandles i VVMredegørelsen. Høring af berørte myndigheder Emner som miljøvurderes Myndigheden skal i henhold til lovens 7 stk. 4 høre andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten jf. punkt 1 i Figur 4-1. Denne høring foretages typisk ved at udarbejde en scoping-rapport for undersøgelsen. Frederikshavn Kommune har i perioden 28. oktober til 13. november 2013 gennemført en høring af de berørte myndigheder, hvilke særlige forhold der bør inddrages i miljøvurderingen. Der er i denne høring ikke indkommet bemærkninger til miljøvurderingen. Jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer skal miljøvurderingen omfatte den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder på spørgsmål som den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, lugt, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektoniske og arkæologisk arv og det indbyrdes forhold mellem ovenstående faktorer. Den sandsynlige væsentlige indvirkning bør omfatte sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem- og langsigtede, vedvarende og midlertidige, positive og negative virkninger.

32 32 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Herudover skal det i miljøvurderingen beskrives, hvad der gøres for at afbøde nogle af de miljøpåvirkninger planen måtte medføre. Til sidst beskrives også, hvad Frederikshavn Kommune vil gøre for at sikre sig, at planen og miljøtiltagene gennemføres som planlagt, og hvordan eventuelle negative konsekvenser skal overvåges. På baggrund af ovenstående afgrænsning udarbejdes miljørapporten jf. punkt 3 i Figur 4-1. Miljørapporten og VVM-redegørelsen sammenskrives i et dokument, der hedder VVM-redegørelse og Miljørapport. Offentlig høring Når miljørapporten og forslag til kommuneplantillæg foreligger, skal myndigheden jf. punkt 4 i Figur 4-1 foretage offentlig bekendtgørelse herom. Samtidig skal miljørapporten og forslag til kommuneplantillæg sendes til relevante myndigheder. Myndigheden skal fastsætte en frist på mindst 8 uger for offentlighedens og myndigheders fremsættelse af bemærkninger til kommuneplantillægget og miljørapporten, før planen kan endeligt vedtages. Denne høring vil typisk foregå som en fælles høring af kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Sammenfattende redegørelse Efter den offentlige høring skal Frederikshavn Kommune jf. punkt 5 i Figur 4-1 i henhold til lovens 9 stk. 2 udarbejde en sammenfattende redegørelse for: Hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning Hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet Hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Klageadgang Frederikshavn Kommunes afgørelse om kommuneplantillæg, VVM og miljøvurdering offentliggøres i 4 uger og kan indklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i planloven. 4.3 Metode for miljøvurderinger For at sikre en ensartet vurdering af påvirkninger for alle miljøfaktorer, arbejdes med en struktureret metode for vurdering, hvor kriterierne for vurdering er let anvendelige og konsekvente. Ved en miljøpåvirkning forstås i denne sammenhæng en given virknings betydning for det berørte miljø, der er fastlagt for en forventet aktivitet i en bestemt fase af projektet. Således vurderes de virkninger, som projektet tilføjer det fysiske og kemiske miljø (landskabelige forhold, jord, vand, kulturarv mv.), det biologiske miljø (flora og fauna) og de socioøkonomiske forhold (befolkning, turisme, erhverv mv.).

33 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 33 I hvert af de følgende kapitler er vurderingen af påvirkning på miljøet vurderet ud fra de fire begreber, som er vist i tekstboksen herunder. I Kapitel 17 er miljøvurdering af hver af miljøfaktorerne sammenfattet i et skema. Ingen: Mindre: Moderat: Væsentlig: Der vil ikke være nogen virkning på miljøet. Strukturer eller funktioner inden for projektområdet svarende til olieterminalen, anlæg til modtagelse af olieholdigt spildevand og husspildevand samt kajpladser og lokalt i havnen omkring olieterminalen vil delvist blive berørt, men der vil ikke være nogen virkning uden for det berørte område. Virkningen vil være begrænset til at omfatte enkelte af projektets perioder. Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret og virkningen vil medføre påvirkning uden for projektområdet og Skagens Havn. Virkningen vil være til stede i en stor del af projektets levetid, men ikke strække sig derudover. Strukturer eller funktioner i området vil blive ændret, og virkningen vil også have betydning uden for projektområdet og Skagen Havn. Indvirkningerne vil strække sig ud over projektets levetid.

34 34 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 5 Planforhold I VVM-redegørelsen og miljørapporten skal der redegøres for projektets og kommuneplantillæggets konflikter og sammenhæng med andre planer og programmer. 5.1 Metode I dette kapitel gives en redegørelse for indholdet af kommunale og lokale planer, national naturbeskyttelse, EU-direktiver og internationale konventioner, der er relevante i forhold til projektets omfang. Vurderingen af projektets og planens mulige virkningers karakter, omfang og afværgeforanstaltninger redegøres der for i de efterfølgende kapitler, der er dækkende for miljøvurderingens og VVMredegørelsens brede miljøbegreb. Der er indsamlet informationer om følgende lovmæssige bindinger inden for området: Internationale beskyttelseskonventioner omhandlende arter og naturtyper, der er beskyttet under EF habitat- og EF fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsarkonventionen. National lovgivning, herunder bl.a. Miljøbeskyttelsesloven, Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven og Skovloven. Gældende planer herunder lokalplan, kommuneplan og relevante temaplaner for Frederikshavn Kommune I dette kapitel beskrives de planlægnings- og lovmæssige bindinger, der er relevante for olieterminalen på Skagen Havn.

35 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT International lovgivning Natura 2000 Natura 2000 er et netværk af internationale naturbeskyttelsesområder, som i Danmark består af 261 habitatområder samt 113 fuglebeskyttelsesområder, herunder 27 Ramsarområder. Områderne er udpeget, som følge af implementeringen af EU's habitatdirektiv 2 og fuglebeskyttelsesdirektiv 3 samt på baggrund af Ramsarkonventionen 4. Habitatområderne, fuglebeskyttelsesområderne og Ramsarområderne udgør de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områderne). Hvert enkelt område er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. Flere af disse naturtyper og arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Den planlagte etablering af olieterminalen ved Skagen berører ingen Natura områder direkte. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er N1 (Skagens Gren og Skagerrak). Områdets terrestriske del ligger ca. 2 km fra projektområdet, mens den marine del ligger ca. 3.5 km derfra. Sydvest for projektområdet i en afstand af ca. 3 km ligger det terrestriske internationale beskyttelsesområde N2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede, som består af habitatområde N2 og Fuglebeskyttelsesområde N5. Nærliggende Natura-2000 områder med marine arter eller naturtyper i udpegningsgrundlaget er N1 Skagens Gren og Skagerrak, N191 Herthas Flak og N4 Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å s udløb. Længere mod syd findes området N10 Strandenge på Læsø og havet syd herfor samt N14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Projektets påvirkning på Natura 2000-områder er beskrevet i kapitel 11 og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, med efterfølgende ændringer. 3 Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle. 4 Konvention af 2. februar 1971 om vådområder af international betydning navnlig som levesteder for vandfugle

36 36 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 5-1 Nærmeste habitatområder N1 Skagens Gren og Skagerrak samt N2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede som også udgør Fuglebeskyttelsesområde N5.(På figuren er områderne angivet med H for habitat og F for fuglebeskyttelsesområde i stedet for N for Natura 2000 som er en fællesbetegnelse.) Bilag IV-arter Habitatdirektivets artikel 12 pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV. En række af disse dyrearter forekommer i Danmark. Beskyttelsen indebærer, at der ikke må gives tilladelser eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for disse bilag IV-arter. Det skal derfor vurderes, om bilag IV-arterne bliver påvirket af anlægget. Forekomst af disse arter og projektets påvirkning på disse er beskrevet i kapitel 11 og Vandplaner Målene for vandkvaliteten vil fremover blive fastsat i de statslige vandplaner. Vandplanerne skal sikre en god tilstand for grundvand, vandløb, søer og fjorde. De

37 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 37 endelige vandplaner vil være bindende for kommunernes planlægning og administration. Når vandplanerne er vedtaget, skal kommunen udarbejde handleplaner, der fastlægger, hvilke konkrete tiltag kommunen vil iværksætte, for at målsætningerne kan opnås. Indtil vandplanerne er vedtaget, er regionplanens kvalitetsmålsætninger og tilhørende retningslinjer for grundvand, vandløb, søer og kystvande fortsat gældende med retsvirkning som landsplandirektiv. Visse af regionplanernes retningslinjer er dog pt. ophævet og overført til nye bekendtgørelser. Retningslinje nr i Regionplan 2005 om kvalitetskrav for kystvande er relevant for dette projekt. Retningslinjen fastsætter kvalitetskrav for udledning til vandløb og havområder. 5.4 Lokalplan og Kommuneplan Den 30. oktober 2013 blev lokalplan SKA.H og Kommuneplantillæg nr udvidelse af Skagen Havn vedtaget. Lokalplanen skal muliggøre etablering af 2. etape af den havneudvidelse, der blev påbegyndt i Skagen Havns mål med den forestående havneudvidelse er, dels at kunne modtage større skibe, dels at skabe mulighed for udvikling af nye forretningsområder, der knytter sig til en moderne erhvervshavn, herunder maritime serviceerhverv som f.eks. tankterminal for olieprodukter. Lokalplanen tillader, at der i delområde E (Vestmolen) Figur 5-2, hvor projektet finder sted, tillades virksomhedsklasse 4-7 og en bebyggelsesprocent på op til 110 %. Bygningshøjden må ikke overstige 18 m over færdigt terræn. Enkelte bygningsdele kan tillades i større højde, hvis særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør det. Facaderne skal fremstå som blank mur i tegl, pudsede eller vandskurede overflader, træ, eternit, metal, beton eller glas og i farverne hvidt, gråt, sort, jordfarver eller materialets naturlige farve. Tagene skal udføres som fladt tag, tag med en énsidig hældning eller saddeltag, dog må tanke og siloer udføres med konisk tag. Som tagbeklædning må der anvendes tagpap, metal eller grønt tag (med vegetation af mos, sedum o.l.).

38 38 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 5-2 Lokalplanens delområder. Lokalplan SKA.H er ikke i overensstemmelse med gældende kommuneplan for Frederikshavn Kommune. Der er som konsekvens af uoverensstemmelsen udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. Tillægget muliggør, at del af søterritoriet kan indvindes til land og indrettes til nye moleanlæg. I forhold til gældende rammebestemmelser skal tillægget tillige skabe mulighed for, at der, indenfor det omhandlede område, kan bygges højere, og at der kan etableres virksomheder, der forudsætter større afstand til forureningsfølsom anvendelse f.eks. boliger.

39 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 39 6 Risiko Projektet er vurderet at være anmeldelsespligtigt efter 5 i Risikobekendtgørelsen 5, hvorfor der efter stk. 1, nr. 2 er udarbejdet en sikkerhedsrapport. Den primære grund til anmeldelsespligten er, at projektet indebærer oplagring af mere end tons mineralolieprodukter, der er klassificeret som miljøfarlige (kolonne 3- virksomhed), hvorimod risiko for brand og eksplosion ikke udgør en væsentlig risiko, da både HFO og GO er svært antændelige produkter, i modsætning til mange andre olieprodukter, som råolie og i særdeleshed benzin, som ikke er tilstede på anlægget. Sikkerhedsrapporten skal påvise et højt beskyttelsesniveau for mennesker og miljø. Sikkerhedsrapporten skal beskrive, hvordan virksomheden vil forebygge større uheld og begrænse konsekvenserne af større uheld og ved et sikkerhedsledelsessystem beskrive, hvordan virksomheden sikrer, at dette bliver gennemført. 6.1 Metode Nedenstående information omkring risiko er sammendrag fra sikkerhedsrapporten som jf. ovenstående er udarbejdet for projektet. De nævnte afværgeforanstaltninger er ikke alle nævnt i sikkerhedsdokumentet, men vil blive indarbejdet i projektet. 6.2 Eksisterende forhold Projektområdet ligger i dag ubebygget hen, og der er ingen risiko for større uheld med farlige stoffer. 5 Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

40 40 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 6.3 Vurdering af virkninger Risiko for spild Det er kun oliespild, der resulterer i olieafløb til havnebassinet, der udgør en egentlig fare for miljøet. Oliespild i havnebassinet vil umiddelbart lægge sig oven på vandet, idet den ikke er fuldt blandbar med vand og derfor vil flyde og være synlig for beredskabet. Olien vil, hvis den ikke samles op, blive omdannet og nedbrudt i havmiljøet, noget vil fordampe, noget vil bundfælde og noget vil blive opløst i vandet. Bakterier og andre mikroorganismer kan nedbryde olien. Olie er meget forskellig, så nedbrydning af olien kan være meget forskellig og det vil være forskelligt hvor lang tid det tager Det største udslip på over 100 m 3 under driftsmæssige forhold kan forekomme på kaj 10 eller den nye 450 meter krydstogt kaj, hvis en losse-/lasteslange bryder. Olieterminalen har adgang til flydespærringer, der vil kunne udlægges så udslippet ikke spreder sig ved fralandsvind og derved vanskeliggør efterfølgende opsamling. Derudover kan en tank skride ud, fordi underlaget skrider, og hele tankens indhold kan løbe ud i tankgården. Da tankgården kan indeholde et helt tankvolumen vil dette ikke give anledning til olieafløb til havnebassinet. Undermineringer er den hyppigste årsag til skader fra udskridninger, men da tankene funderes på en betonring, hvori der fyldes sand, er tankene effektivt sikret mod underminering Risiko for brand og eksplosion Anlægget har kun oplag af gasolie (GO) og svær fuelolie (HFO). De er begge produktklasse III. Jf. datablade på de oplagrede produkter har GO og HFO et flammepunkt >60 C og en antændelsestemperatur på 260 C. Produkterne HFO og GO er tungt fordampelige, så eksplosion på tankanlægget udgør ikke en væsentlig risiko. To scenarier er i forbindelse med risikovurderingen er blevet identificeret som mulige, men dog meget usandsynlige: 1. Lækage af varm olie fra pakdåse i pumpe, der pumper mod lukket ventil. 2. Lynnedslag i tanke. Statistikker viser at lynnedslag i tanke har været en væsentlig årsag til tankbrande. Ved vurdering af risiko ved brand i olieterminalen bruges i begreberne dominoeffekt, maksimal konsekvensafstand og sikkerhedsafstand. Dominoeffekt: varmestrålingen fra en brand, der medfører, at der opstår brand i en nabo tank. Maksimal konsekvensafstand: Afstanden udenfor hvilken en brand i olieterminalen under de værste meteorologiske forhold ikke vil medføre risiko for menneskeliv.

41 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 41 Sikkerhedsafstand: Afstanden hvor udenfor hvilken risikoen for enkeltindivider er acceptabel. Der er ved olieterminalen ikke risiko for dominoeffekt. En eventuel tankbrand vil være meget lokal omkring selve olieterminalen. Personer på og ved jollehavnen/bundgarnsbassinet vil kunne flygte fra en eventuel tankbrand. Antallet af personer i samme område er vurderet til at være meget lille grænsende til ingen i vejrsituationer med lyn. Det samme gør sig gældende for personer på krydstogtskajen. Da tankanlægget kun er bemandet under drift er sandsynligheden for, at der er personer på det ved en tankbrand (lynnedslag) meget lille. Eventuelle medarbejdere vil i tilfælde af et lynnedslag kunne løbe ud til det i sikkerhedsdokumentet angivet kontaktpunkt, Afstanden til dominoeffekter (varmestrålingen fra en brand, der medfører, at der opstår brand i en nabotank/bygning m.m.) er stort set lig med tankstørrelserne (15 og 12 meter), hvorfor der ikke vil ske dominoeffekter på krydstogtskib eller mandskabsbygningen, som derfor anses for sikre steder. Medarbejdere, der opholder sig i mandskabsbygningen, er ikke umiddelbart udsat for fare. Sikkerhedsafstanden fra olieterminalen er op til 78 meter for en brand på terminalen, mennesker inden for denne afstand kan vælge at flygte, og der vil derfor ikke ske skader på mennesker. Der vurderes at være en lille risiko fra uheld i form af brand eller spild. I tilfælde af et uheld vurderes påvirkningen at have et mindre omfang. 6.4 Kumulative virkninger Der er ingen risikovirksomheder på Skagen Havn, som kan bidrage til kumulativ risiko for større uheld med farlige stoffer. 6.5 Afværgeforanstaltninger For at forebygge mod uheld indarbejdes en lang række forebyggende foranstaltninger i projektet, ikke alle afværgeforanstaltninger fremgår af sikkerhedsdokumentet, men nedenstående vil blive indarbejdet i projektet. Blandt afværgeforanstaltninger til forebyggelse af uheld benyttes følgende: Tanke Tankgården bliver etableret med fast bund af beton og en betonmur således voluminet af tankgården er tilstrækkeligt til at indeholde voluminet af den største tank ( m³) samt brandslukningsvand. Tankene udstyres med lynafledere.

42 42 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Tankene udstyres med niveaumålingsudstyr og uafhængige overfyldningsalarmer. Import/eksportpositioner på kaj Import/eksport positioner på den nye krydstogt kaj samt på kaj 10 er indhegnet med aflåst låge, og er befæstet med beton tilsluttet afløbssystemet til tankanlæggets olieudskiller. Nødstopsanlæg vil nedlukke anlægget i tilfælde af at et nødstop aktiveres. Nedlukningen omfatter bl.a. at pumperne stoppes og tank ventilerne lukkes (fail-safe ventiler). Nødstop findes ved hvert import-/eksportsted, ved tankbilsudlæsning, pumpegruppen og flere centrale steder. Nødstop findes bag hegn. Udlæsning til tankbil Læsserampen er etableret udenfor tankgården på en særskilt betonplade for opsamling af potentielt spild ved læsning. Spildpladen tilsluttes afløb til olieudskiller og 30 m 3 nedgravet opsamlingstank der skal åbnes med ventil når der er tankvogne på læsserampen. Der sidder som standard en overfyldningssikring i tankbilen. Rør Generelt søges røranlægget placeret over terræn. Det vil dog være nødvendigt at føre rørene på tværs af kajområderne under terræn. På disse strækninger etableres der betonkanaler, der har "låg" i terræn. Pumper Der er monteret et nødstop ved hver pumpegruppe. Aktivering af nødstop skal stoppe lastningen af HFO/GO og lukke for tankventiler, m.v. Pumperne skal placeres udendørs på plinte/forhøjninger med spildbakke, således eventuel lækage opsamles. Generelle foranstaltninger Flydespærrer vil være tilgængelige på terminalen til udlæg ved et udslip. Der etableres afløbsinstallationer for overfladevand osv. Afløb fra områder med risiko for oliespild føres til en olieudskiller med flydelukke samt elektronisk oliealarm. Nødstopsanlæg vil nedlukke anlægget i tilfælde af, at et nødstop aktiveres. Nedlukningen omfatter bl.a. at pumperne stoppes og tank ventilerne lukkes (fail-safe ventiler). Nødstop findes ved hvert import-/eksportsted, ved tankbilsudlæsning, pumpegruppen og flere centrale steder. Nødstop findes bag hegn.

43 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 43 Nedlukningen omfatter bl.a. at pumperne stoppes og tank ventilerne lukkes (failsafe ventiler). Nødstop findes ved hvert import-/eksportsted, ved tankbilsudlæsning, pumpegruppen og flere centrale steder. Anlægget forsynes med skumslukker og andet brandudstyr Udover anlægsteknisk udstyr findes et sikkerhedsledelsessystem med en række procedurer og instrukser der har til formål at reducere menneskelige fejl og sikre inspektion af udstyr og drift. Der findes daglige runderinger og slangevagter under pumpeoperationer med slanger. Der findes procedure for uddannelse og instruktion af alt personale, fremmede håndværkere og andre fremmede, der af den ene eller den anden grund skal opholde sig på anlægget. 6.6 Overvågning Eventuel overvågning af planens miljømæssige påvirkninger, som følge af et uheld som medfører brand eller udslip af olie, er vurderet i under de relevante emner i denne VVM-redegørelse og Miljørapport.

44 44 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 7 Trafikale forhold 7.1 Metode Informationer om de eksisterende forhold tager udgangspunkt i tidligere vurderinger af trafikken på havnen i forbindelse med VVM for udvidelse af Skagen Havn (Nordjyllands Amt, 2004). Informationer om den forventede skibstrafik og vejtrafik bygger på Skagen Havns estimat af ændringer som følge af projektets gennemførsel. 7.2 Eksisterende forhold Vejtrafik Projektområdet ligger i den sydøstlige del af Skagen Havn, og er på nuværende tidspunkt ikke bebygget. Adgangen til denne del af havneområdet sker primært via Hans Baghs Vej og Vestre Strandvej. I VVM for udvidelse af Skagen Havn (Nordjyllands Amt, 2004) er den fremskrevne havnetrafik (2016) vurderet ift. til følgende situationer: Den fremskrevne situation, hvor havneudvidelsen, som skete i 2007, ikke har fundet sted. Den fremskrevne situation, hvor havneudvidelsen har fundet sted, og det nye havneareal er fuldt udbygget. Trafiksituationen, hvor havneudvidelsen har fundet sted, men den endnu ikke er bebygget, vurderes at være lig trafiksituationen, hvor havneudvidelsen ikke har fundet sted, da havneudvidelsen i sig selv ikke genererer yderligere trafik. Situationen er vist i kolonne 1 i Tabel 7-1 (Beregnet trafik i 2016 uden havneudvidelsen i 2007.).

45 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 45 Trafiksituationen, hvor havneudvidelsen har fundet sted, og den er fuldt udbygget er vist i kolonne 2 i Tabel 7-1 (Beregnet trafik i 2016 med havneudvidelsen fuldt udbygget.). Da havneudvidelsen har fundet sted, men arealet endnu ikke er fuldt udbygget, vurderes havnetrafikken i den nuværende situation, (fremskrevet til 2016) at ligge et sted mellem trafiktallet, hvor havneudvidelsen ikke har fundet sted og hvor den udvidede havn er fuldt udbygget. Da kun ca. 20 % af det nye havneareal er udbygget, vurderes trafikken i den nuværende situation at udgøre situationen uden havneudvidelse plus ca. 20 % af forskellen op til situationen med fuld udbygning af udvidelsen. Den vurderede havnetrafik i den nuværende situation, fremgår af kolonne 3 i Tabel 7-1 (Vurderet trafik i 2016 med havneudvidelsen bebygget med de nuværende ca. 20 %.). Tabel 7-1 Vurderet havnetrafik (til og fra) i den nuværende situation, for henholdsvis årsdøgnstrafik (ÅDT) og lastbil årsdøgnstrafikken (Lbil ÅDT) på baggrund af beregningerne fra VVM for udvidelse af Skagen Havn (Nordjyllands Amt, 2004). ÅDT omfatter alle biler inklusiv lastbiler (Lbil ÅDT). 1: Beregnet trafik i 2016 uden havneudvidelsen i : Beregnet trafik i 2016 med havneudvidelsen fuldt udbygget. 3: Vurderet trafik i 2016 med havneudvidelsen bebygget med de nuværende ca. 20 %. ÅDT Lbil ÅDT ÅDT Lbil ÅDT ÅDT Lbil ÅDT Ca Ca Skibstrafik Fra 2002 til 2011 er Skagen Havn blevet anløbet af mellem 400 og 500 skibe (fragtskibe) pr. år (Skagen Havn, 2013). Det forventes, at dette tal afspejler antal anløbne i Når den nye kaj til krydstogtskibe står færdig i løbet af 2015, forventes det, at ca. 25 krydstogtskibe yderligere vil lægge til her. 7.3 Vurdering af virkninger Anlægsaktiviteter Trafikken i anlægsfasen omfatter transport af materialer og mandskab til byggepladsen. En stor del af materialerne til opførsel af tankene vil blive transporteret via skib, og vil således ikke belaste vejnettet. Beton til støbning af blandt andet tankgården og fundamenter transporteres via vejnettet. Der vil under støbning være en øget lastbiltransport til havnen, som dog i forhold til eksisterende lastbiltrafik til havnen vurderes at være af mindre betydning uden en væsentlig påvirkning. Transporten vil ske ad de større veje.

46 46 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Den skønnede vejtrafik og skibstrafikken i anlægsfasen vurderes samlet at være minimal i forhold til den samlede havnetrafik under de nuværende forhold, hvorfor påvirkningen tilsvarende vurderes at være af mindre betydning. Sammenlignet med 0-alternativet Påvirkningerne i anlægsfasen vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra anlæg af andre større anlæg og virksomheder og dermed 0-alternativet, hvorfor der sammenlignet med 0-aternativet ikke forventes yderligere miljøpåvirkninger Driftsfasen Vejtrafikken i driftsfasen udgøres af de ansattes trafik til og fra anlægget på ca. to til fire personbiler om dagen samt ca. to til fire tankbiler om ugen til bortkørsel af spilolie og afhentning af gasolie. Anlægget vil ikke være fast bemandet, men bliver betjent, når olieterminalen anløbes af skibe, samt ved tilsyn og vedligehold. Det forventes, at bemandingen vil ske med personel, som er delvist beskæftiget andet sted på havnen. Trafikken til anlægget vil derfor primært være intern havnetrafik. Den daglige trafik er ubetydelig ift. det skønnede daglige antal biler på ca og daglige antal lastbiler på ca jf. Tabel 7-1. Denne minimale øgning i vejtrafik vurderes at medføre tilsvarende mindre miljøpåvirkninger. Skibstrafikken til anlægget udgør 1-2 bunkerskibe om ugen samt 1-2 tankskibe om måneden de første år og hvis markedet er til det, vil der forventeligt på sigt ankomme op til 5 6 tankskibe per måned. Dette er en omtrentlig øgning på mellem ca % af den samlede skibstrafik i havnen. Det påvirker dog ikke den øvrige havnekapacitet, da de skibe, der serviceres af olieterminalen, lægger til ved kaj 10 og den nye kaj. De kommer således kun i den yderste del af havnen. Påvirkningen vurderes på denne baggrund at være af mindre betydning. Sammenlignet med 0-alternativet Det må formodes, at en anden type virksomhed på samme placering, vil have denne placering pga. behovet for en adgang fra såvel hav som land. Det må derfor formodes, at der vil være en vis trafik til virksomheden både som vejtrafik og skibstrafik. Trafikken til olieterminalen vurderes dermed ikke at adskille sig væsentligt fra 0-alternativet, og miljøpåvirkningerne vurderes at være af samme omfang. 7.4 Kumulative virkninger Det vurderes, at der ikke er kumulative virkninger ift. vej- og skibstrafik, som følge af etablering af olieterminalen. 7.5 Afværgeforanstaltninger Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger for ændringer i vejog skibstrafik, som følge af etablering af olieterminalen.

47 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafikændringerne, som følge af etablering af olieterminalen på Skagen Havn.

48 48 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 8 Luftkvalitet og klima 8.1 Metode Vurderingen af projektets påvirkninger af luftkvalitet og klima gennemføres ud fra viden omkring de planlagte processer, oplag og emissioner herfra, jf. ansøgning om miljøgodkendelse. 8.2 Eksisterende forhold På nuværende tidpunkt er arealet uudnyttet, og der er dermed ikke luftforurening og klimapåvirkning herfra. Den gældende lokalplan for området giver mulighed for at udnytte området til industri, herunder en olieterminal. 8.3 Vurdering af virkninger Anlægsfase Under anlægsfasen vil der blive benyttet diverse gravemaskiner, lastbiler, betonblandere, asfalttromler, kraner og gaffeltrucks. Anlægsfasen vil bl.a. medføre transport af store mængder beton til betongraven omkring tankene. Anlægsfasen vurderes samlet set at vare 9-12 måneder. Jf. kapitel 7 vurderes den skønnede vejtrafik og skibstrafikken i anlægsfasen at være minimal i forhold til den samlede havnetrafik under de nuværende forhold. Luftforureningen fra trafikken i anlægsfasen vil tilsvarende være minimal, og vil derfor ikke blive behandlet nærmere. I anlægsfasen vil maskiner og lastbiler udlede CO 2, og der vil derved være en klimapåvirkning. Denne påvirkning vurderes dog at være mindre betydende. Det vurderes samlet set, at påvirkningen af klima og luftkvalitet fra anlægsfasen vil være mindre. Emissionerne til luft går uden for projektområdet, men perioden er begrænset.

49 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 49 I forhold til 0-alternativet Det vurderes, at anlæg af olieterminalen ikke vil adskille sig væsentligt fra anlæg af andre større anlæg og virksomheder. Projektets anlægsfase vil derfor være sammenlignelig med 0-alternativets anlægsfase, idet der i 0-alternativet forudsættes, at det etableres en anden virksomhed Driftsfase I driftsfasen stammer projektets påvirkning af luftkvalitet og klima fra følgende kilder: Emissioner af VOC (flygtige organiske forbindelser) og lugt fra olieterminalen i form af fortrængningsluft (fra skibstanke, fra tanke på land, fra lastbiler), tankånding (udledning i forbindelse f.eks. med udvidelse af volumen pga. varme) og diffuse emissioner. Emissioner af CO 2, SO 2, NO x, CO og partikler fra forbrænding af fossile brændsler i forbindelse med skibstransport, lastbiltransport og opvarmning af fuelolie. Lugt fra håndtering og opbevaring af spildevand. Udledning af VOC fra olieterminalen Olietankene vil emittere luft med indhold af VOC. Da VOC består af kulbrinter og andre organiske forbindelser, der kan give anledning til lugt, vil der ligeledes være emission af lugt. Olietankene indeholder gasolie og fuelolie, som begge har et lavt damptryk (gasolie under 0,1 kpa, fuelolie 0,0001 kpa), hvilket resulterer i langt mindre emission end der er fra f.eks. benzin (damptryk 45 og 95 kpa alt efter type og årstid). Dette medfører, at der vil være en begrænset fordampning af VOC fra den oplagrede olie. Ifølge Luftvejledningens afsnit (Miljøstyrelsen, 2001) er der ikke krav om dampretursystem eller rensning af luften fra produkter med damptryk mindre end 1,3 kpa. Kilder til emissioner af VOC er: Tankånding Udledning af fortrængningsluft i forbindelse med påfyldning af olie. Fortrængningsluft kan fremkomme fra skibenes tanke ved påfyldning af disse, fra tankene på land ved påfyldning af disse samt fra lastbiler som lastes. Diffus emission. Disse kilder til emission beskrives i det følgende.

50 50 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Tankånding og fortrængningsluft Tankånding er vanskelig og usikker at kvantificere, især på grund af diverse usikkerheder omkring drift og tankvalg. Desuden er tankånding afhængig af vejrforhold. For at minimere tankånding males tankene i en farve med en samlet strålevarmekoefficient på mindst 70 %. Farven vil være lys og følge retningslinjerne i lokalplanen. Dette resulterer i mindre opvarmning og dermed mindre fordampning. Tankånding vurderes at medføre en minimal udledning. Fortrængningsluft opstår fra olietankene når der pumpes olie ind fra tankskibe (ca. 1-2 gange pr. måned i starten, forventet stigende til 5-6 gange per måned på sigt), samt fra bunkerskibene, når der pumpes olie til disse fra olietankene (ca. 1-2 bunkerskibe pr. uge samt ca. 25 krydstogtskibe pr. år), samt fra tankbilerne, når de fyldes. Der planlægges et gennemsnitligt gennemløb af olie på olieterminalen på ca til m 3 pr. måned. Der vil desuden være fortrængningsluft fra tanke til olieholdigt spildevand. Som følge af det lave damptryk er fortrængningsluftens indhold af VOC begrænset. I henhold til Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001) skal produkter med et lavt damptryk opbevares i tanke med et fast tag forsynet med tryk/vakuumventil. I Miljøstyrelsens vejledning om Miljøkrav til store olieoplag 6 findes på side 50 en tabel 4.2 med oplysninger om VOC-emission fra tanke, som følge af indpumpning af olie. Denne tabel er gengivet herunder: Tabel 8-1 Tankånding. Emission af VOC pga. indpumpning fra fasttank uden emissionsreducerende tiltag som funktion af flow, damptryk og massefylde. [kg VOC]. Gasolie (diesel) Benzin Tankstørrelse m Årligt turn-over 7 1 gang fuld tank gange fuld tank Ovenstående data kan ikke direkte overføres til det konkrete projekt for olieterminalen på Skagen Havn, idet tankstørrelserne endnu ikke er endelig fastlagt. Ovenstående data kan dog give en indikation af udledningen af VOC fra opbevaringen af gasolie på anlægget i sammenligning med opbevaring af benzin. Det fremgår af tabellen, at udledningen af VOC fra oplag af benzin er ca. en faktor 100 større end 6 Miljøministeriet: "vejledning om Miljøkrav til store olieoplag oplag af olieprodukter", vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Årligt turn-over er et udtryk for det årlige gennemløb af olie. 1 turn-over svarer til en oliemængde svarende til en tankfuld.

51 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 51 ved oplag af gasolie. På anlægget omfattet af denne VVM-redegørelse opbevares der ikke benzin, men gasolie og fuelolie. Tabellen viser, at VOC emissionen fra gasolie er væsentlig mindre end VOC emissionen fra benzin. VOC emissionen fra fuelolie vil være endnu lavere. I det konkrete projekt vil den totale tankkapacitet være m 3. Dette er fordelt på m m 3 gasolie og m m 3 fuelolie. Omsætningen af olie forventes at blive op til m 3 olie/måned på sigt, svarende til m 3 olie/år. Det antages derfor, at gasolietankene har et årligt turnover på ca. 16. Ud fra ovenstående tabel giver dette en årlig emission af VOC fra indpumpning af gasolie på ca kg VOC. Det understreges, at de benyttede data er omtrentlige. Der vil blive udledt fortrængningsluft fra skibene ved påfyldning af disse. Specifikationerne på disse tanke kendes ikke, og en decideret beregning af denne udledning kan derved ikke gennemføres. Det vurderes dog, at udledningen af VOC herfra vil være sammenlignelig med VOC udledningen fra tankene i olieterminalen Miljøstyrelsens vejledning indeholder ikke data for VOC udledning fra opbevaring af fuelolie. Fuelolie har en mindre fordampning og dermed også mindre VOC emission end gasolie. Der er foretaget en screening af VOC udledningen ved brug af programmet TANKS 8, som er udviklet af det US EPA (US Environmental Protection Agency). Dette program er specielt udviklet til beregning af emissioner fra tanke. I beregningen er der konservativt regnet med, at de tanke som kan benyttes til enten gasolie eller fuelolie benyttes til gasolie. Det er desuden antaget, at tankene i gennemsnit er 70 % fyldte, at de males i en mørk grå farve samt at de etableres med kegletag. Overslagsberegninger i TANKS resulterer i en årlig VOC emission på 1,9 tons fra tankene. Til sammenligning udledte Danmark i ton NMVOC 9. De største kilder til emissioner af NMVOC er brug af opløsningsmidler, efterfulgt af forbrænding i husholdninger, vejtransport samt udvinding, lagring og raffinering af olie og gas og industrielle processer i føde- og drikkevareindustrien. Disse kilder udgør hhv. 33 %, 16 %, 15 %, 11 %, og 6 % af den totale NMVOC-emission i NMVOCemissionen forventes at være faldende. De største fald forventes for forbrænding i husholdninger og anvendelse af opløsningsmidler, men væsentlige fald forventes også for vejtransport, flygtige emissioner samt for andre mobile kilder. Emissionen fra industrielle processer forventes til gengæld at stige. På basis af de to beregninger vurderes den totale VOC emission til at være 1,9-6,2 tons/år VOC som ikke er metan.

52 52 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Diffus emission Der kan opstå en vis diffus emission fra olie. Dette kan bl.a. ske fra eventuelle spild. Diffus emission søges minimeret via interne procedurer. For beskrivelse af påvirkninger ved oliespild henvises til kapitel 11 og 14. Vurdering af behov for afhjælpende foranstaltninger for VOC emission I henhold til ansøgning om miljøgodkendelse af olieterminalen gennemføres projektet i relevant omfang i henhold til BAT (BREF for emissioner fra oplag (EUkommissionen, 2009) samt vejledning om miljøkrav til olieoplag (Miljøstyrelsen 2011). I forbindelse med foroffentlighedsfasen er der blevet draget paralleller til oliehavnen i Göteborg. Oliehavnen i Göteborg er Skandinaviens næststørste oliehavn og er placeret bynært. Havnen har indført et dampretursystem til opsamling af VOC fra benzin, men ikke fra gasolie og fuelolie, jf. kommunikation mellem Göteborg Havn og Frederikshavn Kommune. Havnen i Göteborg omsætter ca. 1,4 millioner tons benzin pr. år. Havnens grænseværdi for udledning af VOC er fastsat til 10 g/nm 3. Uden et dampretursystem ville udledningen være ca g/nm 3 (Port of Göteborg 10 ). Der er betydelige forskelle mellem olieterminalen i Skagen og oliehavnen i Göteborg. I Göteborg omsættes der årligt 1,4 millioner tons benzin, mens der i Skagen forventes en årlig omsætning på m 3 gasolie/fuelolie og ingen benzin. Benzin har et betydeligt højere damptryk end gasolie og fuelolie. Dette medfører, at benzinlagre vil have en betydelig fordampning af benzin og dermed en væsentlig udledning af VOC. Via et dampretursystem kan dette spild opsamles og leveres tilbage i tanken. Dette har miljømæssige fordele, idet emissionen af VOC derved nedsættes. Det har ligeledes økonomiske fordele, idet fordampning af benzin repræsenterer et tab for virksomheden. På olieterminalen på Skagen Havn vil der ikke blive opbevaret benzin, men udelukkende gasolie og fuelolie. Disse olietyper er tungere end benzin og har et meget lavere damptryk og dermed en ikke-væsentlig fordampning. Et dampretursystem, som det der findes i Göteborg på deres benzinlagre, kan ikke installeres og fungere ved gasolie og fuelolie. Dette er ikke teknisk muligt pga. det lave damptryk. Desuden vurderes det ikke at være relevant, idet damptrykket er under 1,3 kpa. Ved dette damptryk stiller Miljøstyrelsen ikke krav om dampretursystem eller rensning af fortrængningsluft. På baggrund af ovenstående vurderes det, at VOC emissionen ikke er væsentlig, samt at luftkvaliteten ikke påvirkes væsentligt ved emissioner fra tankene. Som følge heraf vurderes det, at en egentlig kvantificering af VOC-emissionen ikke er nødvendig. 10 Port of Göteborg,

53 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 53 Emissioner fra forbrug af brændstof i skibe, lastbiler samt kedelcentral Forbrænding af fossile brændsler medfører emissioner af luftforurenende stoffer samt drivhusgasser. Formålet med olieterminalen er opbevaring og distribution af olie til forbrænding i især skibsmotorer. Det forudsættes, at det samlede forbrug af fuelolie og gasolie til skibstrafik ikke ændres ved dette projekt, idet det må antages, at skibene vil modtage olie fra andre leverandører, hvis denne olieterminal ikke etableres. Forbrænding af fuelolie og gasolie medfører emissioner af bl.a. CO 2, NO x, CO, SO 2 og partikler. Fuelolie har et højere indhold af svovl og urenheder end gasolie, og forbrænding af fuelolie vil derved medføre mere luftforurening end gasolie. I 2015 vil nye krav til emissioner fra skibstrafik træde i kraft. Dette indebærer skærpede krav til skibes udledning af svovl og vil resultere i substitution af fuelolie med gasolie eller intern rensning på skibene. I det åbne hav vil disse nye krav ikke gælde, og derfor vil skibene sandsynligvis fortsat benytte fuelolie på åbent hav da det er mere økonomisk. Skibe, som ligger til kaj ved olieterminalen, vil desuden have visse emissioner til luften som følge af intern energiproduktion. Da antallet af skibe er forholdsvis begrænset i forhold til havnens samlede skibstrafik, vurderes dette ikke at være af væsentlig betydning. Der forventes få lastbiler til virksomheden pr. uge. Emissioner til luft herfra vurderes ikke at være af betydning i forhold til den øvrige trafik på havnen. Det forventes, at bunkerskibe vil sejle mellem olieterminalen og skibe, som har behov for olie. Sejladsen vil omfatte 1-2 bunkerskibe pr. dag. Det vurderes desuden, at der vil komme 1-2 tankskibe med olie pr. måned i starten, forventet stigende til 5-6 per måned på sigt, samt ca. 25 krydstogtskibe pr. år. Disse skibe vil selv forbruge olie og dermed udlede emissioner til luften, herunder CO 2. Disse skibe udgør dog en forholdsvis lille mængde, og antages at udgøre en ikke væsentlig del af den samlede skibstrafik på Skagen Havn, som udgør skibe pr. år. Der er derfor ikke foretaget yderligere vurderinger af luftforureningen fra lastbil- og skibstrafik. Virksomheden planlægger etablering af en ca. 1 MW kedelcentral. Kedelcentralen vil blive naturgasfyret. En naturgasfyret kedel med en indfyret kapacitet på ca. 1 MW er ikke omfattet af selvstændigt krav om miljøgodkendelse, jf. Godkendelsesbekendtgørelsen 11. Anlægget skal leve op til Luftvejledningens krav. I henhold til Luftvejledningens afsnit skal nye, naturgasfyrede anlæg med en indfyret kapacitet på 120 kw og derover men mindre end 5 MW overholde følgende emissionsgrænseværdier: NO x regnet som NO 2 = 65 mg/normal m 3 tør røggas ved 10 % O 2 CO = 75 mg/normal m3 tør røggas ved 10 % O 2 Det vurderes, at emissionerne herfra er ikke væsentlige idet grænseværdierne vil være overholdt. 11 Miljøministeriet: "Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed", BEK nr af 20/12/2012

54 54 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Det vurderes ligeledes, at projektet ikke vil medføre væsentlige klimapåvirkninger i sig selv, på grund af anlæggets relativt lave udledning af CO₂. Gennemføres projektet ikke, vil skibe betjene sig af andre olieterminaler. Det forventes ikke, at skibenes samlede olieforbrug vil ændres om følge af etableringen af en terminal i Skagen. Emission af lugt fra spildevand Virksomhedens modtagelse og håndering af spildevand kan medføre emission af lugt fra spildevandet. Modtagelsen foregår i kortere tidsrum på op til et par timer af gangen. Tanken vil være af typen gylletank, med fast låg. Tankens størrelse og udseende er endnu ikke endeligt fastlagt. Det installeres et kulfilter i udluftningssystemet til reduktion af lugt herfra ved påfyldning. Påfyldningen sker i et lukket rørsystem. Projektets samlede luftforurening i forhold til omgivelserne Virksomheden opbevarer olie i tankene 24 timer i døgnet, alle ugens 7 dage. Pumpning af olie, som medfører de største emissioner til luften, foregår i løbet af få timer om ugen. Der er således ikke kontinuert udledning af fortrængningsluft, ligesom antallet af lastbiler og skibe er begrænset. Der vil dog være kontinuert drift af kedelcentralen, og tankånding vil ligeledes kunne ske alle ugens dage. Virksomheden er placeret ved en industrihavn. Desuden følger tankindretningen følger branchens standarder, damptrykket er så lavt at der ikke er krav om genindvinding og der er ifølge Luftvejledningen ikke krav om OML-beregninger på tanke. Luftemissionerne fra projektet vurderes at være mindre, jf. beskrivelsen ovenfor. I forhold til 0-alternativet 0-alternativet omfatter en anden udnyttelse af arealet i overensstemmelse med lokalplanen for området. Dette indebærer, at der kan etableres en industrivirksomhed i samme miljøklasseklasse som olieterminalen. En sådan virksomhed kan have en påvirkning af luftkvalitet og klima. Påvirkningen af luftkvaliteten vil være reguleret efter Miljøbeskyttelsesloven 12, herunder Godkendelsesbekendtgørelsen 13 og Luftvejledningen (Miljøstyrelsen, 2001). Virksomheden vil derved være underlagt grænser for den maksimale påvirkning med luftforurening i omgivelserne. På den baggrund vurderes 0-alternativet at være sammenligneligt med projektet, hvorfor der ikke vil blive gennemført yderligere vurderinger af 0-alternativet. 8.4 Kumulative virkninger Virksomheden er placeret på en havn med flere industrivirksomheder samt med trafik i form af lastbiler og skibe. Det vurderes, at luftemissionerne fra dette projekt ikke i sig selv vil bidrage væsentligt til havnens samlede luftforurening. Dette 12 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 879 af 26/06/ Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, BEK nr af 20/12/2012

55 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 55 skyldes, at olieterminalens luftforurening vurderes at være forholdsvis begrænset i forhold til de øvrige bidragydere, samt at den reelle driftstid af olieterminalen er forholdsvis begrænset. 8.5 Afværgeforanstaltninger Virksomheden har en betydelig interesse i, at lugtgener reduceres effektivt, da en væsentlig kundegruppe er krydstogtskibe, som ikke accepterer lugtgener. Emissionerne af VOC og lugt vil derfor løbende blive vurderet, og opstår der uacceptable lugtgener vil virksomheden minimere disse. Herudover: Males tankene i en farve med en samlet strålevarmekoefficient på mindst 70 %, som mindsker udledning af VOC. Overføres olie og spildevand, både husspildevand og olieholdigt spildevand i lukkede rørsystemer. Har tanke til begge slags spildevand fast overdækning, som installeres med filtre med aktivt kul. 8.6 Overvågning Olieterminalen har endnu ikke fået miljøgodkendelse, men Skagen Havn har indsendt ansøgning herom til Frederikshavn Kommune. Udkast til miljøgodkendelse foreligger. I dette udkast er der vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan forlange at emissionen af VOC dokumenteres.

56 56 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 9 Støj og vibrationer Støj defineres generelt som uønsket lyd. Lyd måles i enheden decibel, forkortet db. Støj er sammensat af mange forskellige tonekomponenter bl.a. dybe og høje toner, som det menneskelige øre ikke er lige følsomt overfor. Det tages der hensyn til i støjberegningerne, ved at vægte de forskellige frekvenser svarende til, hvordan det menneskelige øre opfatter støjen - kaldet A-vægtning. I dette kapitel er anvendt betegnelsen db, selvom der er tale om det A-vægtede lydtrykniveau, der normalt angives med enheden db(a). Decibel er en logaritmisk enhed. Dette indebærer, at hvis man adderer to lige store lydtryk, vil det give et resulterende lydtryk, som er 3 db højere. Dette betyder, at en fordobling af trafikmængden giver en forøgelse af støjniveauet på 3 db. Den mindste ændring i lydtrykniveauet, som det menneskelige øre kan opfatte, er en ændring på 1 db, når de to lydtrykniveauer sammenlignes umiddelbart efter hinanden. En ændring i lydtrykniveauet på 3 db opfattes som tydeligt hørbar også efter længere tid. En reduktion af lydtrykniveauet på 8-10 db opfattes som en halvering af støjen. Der er forskel på, hvordan mennesker oplever støj. Genevirkningen afhænger af støjens intensitet, frekvensfordeling, fordeling over døgnet mv., men også sociale og psykologiske faktorer har betydning. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for virksomheders støjpåvirkning i forskellige områdetyper. Disse grænseværdier udtrykker den støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssig og sundhedsmæssig acceptabel. Støj og vibrationer er vurderet for såvel anlægs- som driftsfase. 9.1 Metode Til beregning af støjudbredelsen fra anlægs- og driftsaktiviteter er anvendt Sound- PLAN ver. 7.1 update

57 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 57 Der er beregnet støjkort i et net af punkter (grid) med indbyrdes afstande på 5 x 5 m. Mellem punkterne interpoleres resultaterne for fastlæggelse af støjudbredelseskonturerne. Beregningshøjden er sat til 1,5 m.o.t., svarende til den højde, for hvilken de vejledende grænseværdier er gældende. Støj fra vejtrafik udtrykkes ved støjindikatoren, L den, der beregnes vha. Nord2000 metoden som er implementeret i SoundPLAN ver Støj og vibrationer i anlægsfasen Der er udført en kvalitativ vurdering af vibrationer i forbindelse med anlægsfasen. I beregningen af støjudbredelsen i anlægsfasen indgår de maskiner med nævnte kildestyrker som fremgår af Tabel 9-1. Kildestyrkerne er fastlagt på baggrund af beregninger/tabelværdier for typisk forekommende anlægsaktiviteter (Miljøstyrelsen, 1989; Miljøverndepartementet, 2005, COWI erfaringstal). Det antages i beregningen, at alle maskiner støjer samtidigt. Tabel 9-1 Kildestyrke for støjkilder medtaget i anlægsfasen. Støjkilde LWA [db] Kran 105 Asfalttromle 105 Gravemaskine 105 Gaffeltruck 104,8 Betonblander 102,4 Lastbil, tomgang 90,8 Lastbil 60,7 db/m Støjen fra anlæg af olieterminalen er beregnet efter den fælles nordiske beregningsmodel beskrevet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1993 " Beregning af ekstern støj fra virksomheder" (Miljøstyrelsen, 1993) Støj fra havneaktiviteter (driftsfasen) Støjen fra aktiviteter på olieterminalen er beregnet efter den fælles nordiske beregningsmodel beskrevet i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 5/1993 " Beregning af ekstern støj fra virksomheder" (Miljøstyrelsen, 1993). Der er udført beregning af støjudbredelsen for to scenarier i driftsfasen, henholdsvis bunkerskib med pumpning ved kaj og tankskib med pumpning ved kaj. Beregningerne er udført for skibenes placering ved de tre import-/eksportpositioner (kajposition 1, 2 og 3). Støjudbredelsen er beregnet 1,5 meter over terræn og der er optegnet støjniveaukonturer. Der er udført støjberegninger for aften- og natperioden med referencetidsrum på hhv. 1 time og ½ time. Støjniveauet i dagperioden er

58 58 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT sammenlignelig med natperioden, idet støjbidraget fra skibe ved kaj er den mest betydende støjkilde. De beregnede støjniveauer er ikke korrigeret for eventuelt indhold af tydelige impulser eller toner, da dette kun kan vurderes ved en konkret støjmåling, hvor baggrundsstøjen tages i betragtning. Der er ikke medregnet støj fra gasoliefyret, idet der på nuværende ikke foreligger information om gasoliefyrets kildestyrke, dog vurderes dette ikke at være kilde til støjgener jf. nedenstående vurdering. Støjkildernes kildestyrke er angivet i Tabel 9-2 og er baseret på hhv. Støjdatabogen (Miljøstyrelsen, 1989) for lastbilkørsel, Witte, J. "Noise from moored ships" (Internoise, 2010) for bunkerskibe samt VVM for Fredericia C samt miljøgodkendelse af Havneterminalen i Fredericia (hhv. Fredericia Kommune (2012) og Miljøstyrelsen (2012)) for tankskibe. Støj fra bunkerskibe og tankskibe i havn er bestemt under antagelse om en DWT (Dead Weight Ton) på henholdsvis 5000 og 6000 ton. Fastsættelsen af kildestyrken fra skibe er naturligvis behæftet med en usikkerhed, idet kildestyrken afhænger af forhold som størrelse, bestykning og alder, som vil variere fra skib til skib. Tabel 9-2 Kildestyrke for støjkilder medtaget i beregningerne for driftsfasen. Støjkilde Lastbil, kørsel LWA [db] 60,7 db/m Lastbil, forceret tomgang 95,8 Bunkerskib i havn 100 Tankskib i havn * * For tankskibe med pumper hhv. under og på dæk. Det er oplyst, at der vil ankomme 1-2 tankskibe om måneden i starten, forventet stigende til 5-6 tankskibe om måneden på sigt, samt 1-2 bunkerskibe om ugen. Der er beregnet støj fra to regelmæssigt forekommende situationer med støj fra henholdsvis et tankskib og et bunkerskib ved kaj ved de tre planlagte import/eksportpositioner. Tankskibe ligger ved kaj og pumper olie (støjer) i ca. 14 timer i alt og således 100 % af referencetidsrummet for dag, aften og nat. Bunkerskibe ligger ved kaj og pumper olie (støjer) i ca. 7 timer og således ca. 90 % af referencetidsrummet for dag og 100 % for aften og nat. Dvs. at der, undtaget bunkerskib i dagperioden, pumpes i hele liggeperioden. Ved de to mest belastede facader i boligområdet vest for terminalen er der udført en beregning af facadestøjniveauet, i forbindelse med støj fra tankskib ved kajposition 1. Støjen ved boligerne er beregnet uden refleksion fra "egen" facade, således at den kan sammenlignes med grænseværdien (fritfeltsværdi). Det antages, at kørsel med lastbiler foregår i dagperioden, og der er beregningsmæssigt antaget fem lastbiler pr. dag, som ankommer mellem kl. 7 og kl. 12. Der er beregnet støj for ankomst af fem lastbiler og en halv times forceret tomgang ved aflæsning.

59 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Støj fra trafik (driftsfase) Årsdøgntrafikken (ÅDT) uden havneudvidelse, med udvidelse og fuld udbygning samt nuværende situation er angivet i Afsnit 7. Ændringer i støjen fra de omkringliggende veje til og fra projektområdet er vurderet på denne baggrund. 9.2 Støjgrænser Projektområdet ligger i den sydøstlige del af Skagen Havn og er på nuværende tidspunkt ikke udbygget. Adgangen til denne del af havneområdet sker primært via Hans Baghs Vej og Vestre Strandvej Anlægsfasen Der findes ingen direkte krav vedr. grænseværdier for støj og vibrationer i forbindelse med anlægsarbejder. Det er op til de lokale myndigheder at fastsætte krav vedr. grænseværdier og driftstider for arbejdets udførelse. Frederikshavn Kommune tager udgangspunkt i de vejledende støjgrænser for driftsfasen beskrevet herunder Driftsfasen Støjen fra olieterminalen skal i driftsperioden overholde Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier for de af kommunen fastlagte områdetyper se Figur 9-1. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, jf. Vejledning nr. 5/1984, om ekstern støj fra virksomheder, ses i Tabel 9-3.

60 60 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Tabel 9-3 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Tallene er angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) som funktion af tidsrum og områdetype. Dag Peri- Reference- Centerom- Boligom- Erhvervs- Erhvervs- ode tidsrum råde råder for og industri- og industri- kl. åben og områder områder lav be- med forbud byggelse mod generende virksomheder Hverdage Lørdage Lørdage Søn- og helligdage Alle dage Alle dage timer 55 db 45 db 70 db 60 db timer timer 45 db 40 db 70 db 60 db timer time ½ time 40 db 35 db 70 db 60 db Desuden gælder, at det maksimale støjniveau med tidsvægtning "fast" om natten ikke må overskride 50 db for boligområder for åben og lav bebyggelse samt 55 db for centerområder.

61 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 61 Figur 9-1 Vejledende grænseværdier for virksomhedstøj på og omkring Skagen havn. 9.3 Vurdering af virkninger For større udgaver af de efterfølgende visualiseringer af støjberegningerne henvises til bilag B Støj i anlægsfasen Der vil i anlægsperioden på 9 12 måneder forekomme støj fra almindeligt anvendt entreprenørmateriel såsom gravemaskiner, lastbiler, betonblandere, asfalttromle, kraner, gaffeltrucks m.m. Der udføres ikke specielt støjende arbejder som spunsning, ramning eller etablering af sekantpæle. Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme gener fra impulser eller toner i støjen for de nærmeste boliger, i det støjen vil være af mere konstant karakter. Støjende anlægsaktiviteter vil være begrænset til dagsperioden mellem 7 og 18.

62 62 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Figur 9-2 viser resultatet af beregningerne for et eksempel på støj i anlægsfasen. For sammenligning med områdernes grænseværdier henvises til Figur 9-1. Som det fremgår af støjniveaukonturerne vil støjbelastningen i den beregnede situation være under 60 db i 200 meters afstand fra centrum af projektområdet. Støjbelastningen er mellem db(a) ved de mest støjbelastede boliger vest for projektområdet, hvilket overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier som der tages udgangspunkt i ved eventuelle støjgener fra anlægsfasen. Boliger, som påvirkes af støjbelastning på over 45 db(a) i anlægsfasen, vil variere, alt efter placeringen af støjkilderne på anlægsområdet. Nedenstående Figur 9-2 viser kun et eksempel på støj i anlægsfasen. Det vil primært være boliger i yderste række mod havnen, som støjbelastes af 45 db(a) eller derover midlertidigt i anlægsfasen, hvilket vurderes at være en mindre påvirkning. Figur 9-2 Beregnet støjniveau i anlægsfasen Vibrationer i anlægsfasen Vibrationsgener vil typisk kunne forekomme som følge af ramning eller vibrering af spunsvægge samt transport med tunge lastvogne og entreprenørmaskiner. Der skelnes mellem bygningsskadende vibrationer, og vibrationer som medfører komfortgener i bygninger. Idet der ikke udføres nedramning af spuns eller lign., vurderes det, at der ikke vil opstå vibrationsgener i forbindelse med anlægsarbejderne. Der kan dog forekomme mindre vibrationer i forbindelse med tung trafik til og fra byggepladsen, hvilket er vurderet som minimalt i afsnit 7. Det vurderes, at der ikke vil forekommer vibrationsgener i bygninger eller bygningsskadelige vibrationer som følge af aktiviteter i anlægsfasen. Udbredelsen af vibrationer kan ikke med sikkerhed forudsiges eller beregnes, da det er meget afhængigt af geologien i det pågældende område. Vibrationsgener vil som oftest kun opleves i korte afstande fra vibrationskilden, hvorfor det vurderes ingen betydning at have.

63 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 63 Sammenligning med 0-alternativet Påvirkningerne i anlægsfasen vurderes ikke at adskille sig væsentligt fra anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af andre større anlæg og virksomheder. Derfor forventes ikke yderligere støjpåvirkninger sammenlignet med 0-alternativet Støj i driftsfasen I driftsfasen vil de mest betydende støjkilder være skibe ved kaj som pumper olie, hvor et tankskib er mere støjende end et bunkerskib jf. Tabel 9-2. De væsentligste støjkilder fra et bunkerskib er udstødning fra hjælpemotorer samt ventilation af f.eks. maskinrum. De væsentligste støjkilder fra et tankskib er støj fra pumper, udstødning og ventilation af f.eks. maskinrum. Der forventes at ankomme 1-2 tankskibe om måneden i starten, stigende til 5-6 tankskibe om måneden på sigt, samt 1-2 bunkerskibe om ugen. Tankskibene ligger ved kaj og pumper olie (støjer) i ca. 14 timer ad gangen. Bunkerskibe ligger ved kaj og pumper olie (støjer) i ca. 7 timer. Det vides ikke, hvornår på døgnet skibene vil ankomme til kaj og pumpe olie, det vil som udgangspunkt kunne ske alle døgnets 24 timer. På grund af skibenes lave frekvens i anløb forventes det, at der kun sjældent vil ligge to skibe og pumpe olie ved kaj samtidig. Andre støjende aktiviteter i driftsfasen vil være tankbiler ved olieterminalen. Tankbiler i forceret tomgang ved læsserampen vil dog være mindre støjende end et skib ved kaj jf. Tabel 9-2. Støj fra tankbiler vil primært forekomme i dagstimerne. På terminalen er der et gasoliefyr. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke information om gasoliefyrets kildestyrke. Normalt vil mindre gasfyrede anlæg ikke give anledning til støjgener udover 100 meter og dermed vil støjbelastningen ikke påvirke udenfor havneområdet. Der er udført beregning af støjudbredelsen for henholdsvis bunkerskib, som pumper olie ved kaj og tankskib som pumper olie ved kaj. Beregningerne er udført for alle tre import/eksport positioner langs kajen, hvor den mest vestligt beliggende på den nye 450 meter kaj omtales som position 1, den østlige på den nye 450 m kaj er position 2 og positionen på kaj 10 er position 3. For sammenligning med de omkringliggende områders grænseværdier for støj henvises til Figur 9-1. Resultaterne for støjberegningerne er vist for aften- og natperioden. Støjniveauet i dagperioden er sammenlignelig med natperioden, idet støjbidraget fra skibe ved kaj er det mest betydende. Bunkerskib ved kaj I nedenstående Figur 9-3 ses resultatet for et bunkerskib beliggende ved kajposition 1. Denne kajposition vurderes at være den position, hvor støjen breder sig mest ind i beboelsesområdet mod vest, hvor grænseværdien for støj er lavest. Som det fremgår af nedenstående støjniveaukonturer på Figur 9-3 vil støjbelastningen fra bunkerskib, som pumper olie ved position 1 være mindre end 45 db(a) i en afstand af ca. 250 meter. Det fremgår af støjkortet, at støjniveauet ved de nærmeste

64 64 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT boliger vil ligge omkring eller under grænseværdien på 35 db(a) for natperioden, men vil være under grænseværdien for dag- og aftenperioden og påvirkningen vurderes at være mindre betydende. Relateres støjniveauet til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for erhvervsog industriområder, vil der ikke forekomme overskridelser af grænseværdierne, når et bunkerskib ligger og pumper olie ved kaj. Figur 9-3 Beregnet støjniveau i driftsfasen med bunkerskib ved kajposition 1 for aften- og natperioden. Se også bilag B. Resultaterne for bunkerskib ved kajposition 2 og 3 fremgår af henholdsvis Figur 9-4 og Figur 9-5 hvoraf det fremgår at støjbelastningen for disse positioner vil være mindre end ved kajposition 1.

65 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 65 Figur 9-4 Beregnet støjniveau i driftsfasen med bunkerskib ved kajposition 2 for aften- og natperioden. Se også bilag B. Figur 9-5 Beregnet støjniveau i driftsfasen med bunkerskib ved kajposition 3 for aften- og natperioden. Se også bilag B. Tankskib ved kaj I nedenstående Figur 9-6 ses resultatet for et tankskib beliggende ved kajposition 1. Denne kajposition vurderes at være den position, hvor støjen breder sig mest ind i beboelsesområdet mod vest, hvor grænseværdien for støj er lavest. Som det fremgår af nedenstående støjniveaukonturer på Figur 9-6 vil støjbelastningen fra et tankskib, som pumper olie ved position 1, være mindre end 55 db(a) i

66 66 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT en afstand af under 300 meter. Det fremgår af støjkortet, at støjniveauet ved de nærmeste boliger vil ligge over grænseværdien på 35 db(a) for natperioden og 40 db(a) for aftenperioden. Støjniveauet vil ligge under grænseværdien på 45 db(a) i dagperioden ved de nærmeste boliger. Figur 9-6 Beregnet støjniveau i driftsfasen med tankskib ved kajposition 1 for aften- og natperioden (ved kildestyrke på 110 db). Der er ligeledes beregnet på støjudbredelsen for tankskibe, som pumper olie ved kajposition 2 og 3. Resultaterne fra disse beregninger fremgår af henholdsvis Figur 9-7 og Figur 9-8. Af disse støjkort fremgår at støjbelastningen for disse positioner vil være mindre inde i Skagen by og boligområdet mod vest. Samlet set vurderes støjudbredelsen inde i Skagen By og boligområdet mod vest at være mindst, når tankskibe pumper olie ved kajposition 2 (Figur 9-7).

67 OLIETERMINAL PÅ SKAGEN HAVN - VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT 67 Figur 9-7 Beregnet støjniveau i driftsfasen med tankskib ved kajposition 2 for aften- og natperioden (ved kildestyrke på 110 db). Figur 9-8 Beregnet støjniveau i driftsfasen med tankskib ved kajposition 3 for aften- og natperioden (ved kildestyrke på 110 db). Facadeberegninger Der er udført beregninger af facadestøjen ved de to facader, der er mest støjbelastet, når et tankskib tanker ved kajposition 1. Facadestøjniveauet i beregningspunkterne BP 1 og BP 2 er angivet i nedenstående Tabel 9-4 for de to situationer, hvor der ligger henholdsvis et bunkerskib og et tankskib ved kaj (position 1, 2 og 3).