Bodil S. Porsbjerg, Brande Ved eftermiddagsmødet på Trene-Skolen Lørdag den 8. juni 2013 kl

Transkript

1 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Bodil S. Porsbjerg, Brande Ved eftermiddagsmødet på Trene-Skolen Lørdag den 8. juni 2013 kl Mange tak for invitationen til at deltage i Årsmødet. Jeg er meget beæret over at være med, og jeg har virkelig glædet mig meget til at opleve De Sydslesvigske Årsmøder, som der hos os tales meget begejstret om. Der er en helt fantastisk stemning, en gejst og et sammenhold, som vi har svært ved at finde ved kulturelle og sociale sammenkomster i Danmark. - Og det er selvfølgelig, fordi I som dansk mindretal i Tyskland virkelig har et fælles samlingspunkt, en fælles sag - og et fælles mål. At sammenhold gør stærk, det ved vi alle og I praktiserer det på beundringsværdig vis! Jeg har tidligere været med til møder på Treneskolen og til gudstjeneste - også på skolen. Det var da I sådan lige Vupti kunne omdanne et klasseværelse til kirkerum, før I fik jeres kirke. Det har været i forbindelse med jubilæum på skolen og ved afholdelse af venskabsbystævne med deltagere fra alle vore nordiske venskabsbyer: Äänekoski i Finland, Ørnskjöldsvik i Sverige, Sigdal i Norge og Hveragerdi på Island samt selvfølgelig Brande. Selvfølgelig fordi vi i Brande betragter Tarp som vores datterselskab, når vi taler venskabsbysamarbejde. Og hvem er jeg så? - og hvorfor står jeg her? Mit navn er Bodil Sørensen Porsbjerg, og jeg er aktiv i Foreningen Norden. I programmet har jeg set, at der står, at jeg kommer fra Grænseforeningen i Hammerum Herred. Det gør jeg nu ikke, men måske er der repræsentanter til stede derfra, det plejer der at være til Årsmøderne hernede. Set med branditske øjne, er det underordnet om jeg repræsenterer Grænseforeningen eller foreningen NORDEN, fordi Grænseforeningen i Brande for nogle år siden blev nedlagt og nu hører under Hammerum Herred, men i realiteten gik alle medlemmer over i Foreningen NORDEN, og jeg tror, Grænseforeningen og NORDEN har et fælles mål: at bevare og styrke en god kontakt til det danske mindretal i vores venskabsby Tarp i Sydslesvig.

2 2 At NORDEN samtidig forsøger at bevare kontakt til vore øvrige venskabsbyer i de nordiske lande, gør jo ikke perspektivet mindre. Mange af jer især de ældre i salen, kan nok huske vores mangeårige formand Nancy Nielsen, som stadig i en alder af 93 er still going strong. Jeg har hilsen med fra hende og fra hele bestyrelsen i Brande med ønsket om et godt årsmøde og fortsatte gode samarbejdsrelationer i fremtiden. Jeg har været aktiv i NORDEN i Brande i rigtig mange år. De sidste som formand. Desuden har jeg i en del år siddet i bestyrelsen i NORDENs Midt-Vest Kreds altså på Amts plan - og er nu også valgt som medlem af NORDENS Landsstyrelse og jeg synes, det er vældig interessant at være med i det Nordiske arbejde. Og hvordan er interessen så opstået? Det gjorde det, da en nabokone i 1971 kom til os og opfordrede os til at modtage et sydslesvisk feriebarn i sommerferien. Jeg havde aldrig tænkt den tanke. Jeg er vokset op på landet lidt uden for Brande, har gået i en lille landskole - ca.60 elever og i min barndom sidst i 40èrne og først i 50èrne kom der også sydslesvigske feriebørn fra Tarp til Brande. Jeg kunne da huske barndommens legekammerater, som talte gebrokkent dansk. Pigerne havde ofte permanentkrøllet hår og næsten alle havde huller i ørerne med fine ørestikker i. Fremmedartede som de var set med mine barneøjne, var de sjove at lege med; men når sommerferien var slut, gled kontakten ud. I 1971 havde jeg for længst fået en seminarieuddannelse og var ansat som lærer på Dalgasskolen i Brande. Jeg var blevet gift med en landmand. Vi havde købt en gård lidt uden for Brande, og vi havde på det tidspunkt 2 små drenge på henholdsvis 4 og 1 år. Netop den sommer var vi i færd med at bygge en ny efter den tids opfattelse stor kostald. Vi havde 2 karle til hjælp i mark og stald og en ung pige til at passe børnene og til hjælp i huset, da jeg jo havde min fuldtids lærerstilling på skolen og faktisk havde vi en ret travl hverdag. Men nabokonen fik os heldigvis overbevist om, at det ville være en god ide at få et feriebarn. Og så kom Ralf! Hans mor var med ferietoget op til os, for lige at se, hvor hendes børn skulle tilbringe sommerferien for lillesøster Susanne skulle også være feriebarn et sted i Brande. Jeg tror, en ung mor, der lige har overladt det bedste og kæreste hun har hendes 6- og 7-årige børn til helt fremmede mennesker, må have haft det ganske forfærdeligt på hjemturen, og i de næste 5 eller 6 uger, som ferien varede.

3 3 Jeg er fuld af beundring og nærer utrolig stor respekt for alle jer, der selv har været feriebarn eller har sendt et barn på ferie i Danmark. At I havde tro på og tillid til, at Danmark og især feriefamilierne ville tage vare på jeres børn, passe godt på dem og give den tryghed og kærlighed, som børn har krav på. Og hvordan var det så at være feriemor? Jeg husker det som et stort ansvar de første år, Ralf var hos os. I starten havde jeg god gavn af de tysktimer, jeg havde haft på seminariet, for at vi overhovedet kunne kommunikere; men et barn, der lever i fremmed sprog døgnet rundt, kommer hurtigt efter det, og jeg var jo heller ikke den mest interessante at tale med. Det var sjovere at lege med vores 4-årige Søren eller følge min mand eller karlene i stalden eller marken. I begyndelsen var jeg meget nervøs for, om der skulle ske Ralf noget, for det var jo et ganske andet univers, han var havnet i, end det han var vant til; men som dagene gik, smeltede fornemmelsen af opmærksomhed, ansvar, opdragelse og forkælelse sammen, så han blev vores dreng, der blev behandlet, som vore egne drenge blev det og da ferien nærmede sig slutningen, var det mig, der fik problemer for Hvordan skulle vi dog kunne undvære ham? Ralf kaldte os mor og far fra første dag Det rørte ved noget i mig. Det greb mig om hjertekulen - Det var rigtig stort for mig, og jeg ville være gået gennem ild og vand for ham. Jeg håber ikke, vi feriemødre har stjålet noget fra jer, ved at vi har kæret os så meget om jeres barn og øst af vores kærlighed til det; men når man havde ansvaret for et lille menneske, der kalder en MOR, så fik han altså også al den kærlighed en mor har at øse af. Vi har stadig kontakt til Ralf og hans familie. Måske er det derfor, jeg står her i dag! Vi ses ikke så ofte, som vi lover hinanden, vi gerne vil. Det er nok almindelig travlhed med familie, arbejde og det nære samfund; men vi ved, hvor vi har hinanden og når store begivenheder skal fejres og børnene samles, så hører Ralf og hans familie med. - og endnu næsten 50 år efter han kom til os første gang, bliver jeg stadig blød om hjertet, når han ringer og siger: Hej mor! Ralf var fast sommerbarn hos os i hele sin barndom og for i øvrigt hele ungdommen med. Ind imellem var han her også i påsken eller vinterferien. Enkelte gange har vores børn været på besøg i hans hjem, og selv om vore drenge blev voksne og flyttede hjemmefra, så vedblev han med at komme til stor fornøjelse for de 2 piger, som vores familie efterhånden blev forøget med.

4 4 - Og den gensidige hengivenhed og respekt, de har for hinanden, kan bedst udtrykkes ved at fortælle, at da Ralf selv stiftede familie, bad han den yngste af vore piger, Stine, om at stå fadder til sin lille datter. Det er nok ikke alle sydslesvigske feriebørn, der kan nikke genkendende til min beretning her; men jeg tror ikke den er enestående, og jeg håber i hvert fald, at det er positive minder alle de børn, der har været sendt på ferie heroppe, har. Jeg håber, at familien Danmark har været værdig til den tiltro og tillid I har haft til, at vi ville værne om og ansvarligt respektere, acceptere og holde af og om det dyrebareste I havde, når I sendte jeres børn på ferie i Danmark. Jeg er ydmyg og fuld af beundring over, at jeg tit hos jer mødte en tyrkertro på, at blot det var dansk, så var det godt. Man hører ofte folk sige: I gamle dage var alting bedre Måske kan det kædes sammen med, at I kan synes, at i jeres gamle land er alting godt. - At det der kan flyde med mælk og honning. Siden 811 har den dansk/tyske grænse været ved Ejderen, Selv om der gennem tiderne har været megen polemik og politisk uro, så hørte Sydslesvig med til Danmark. Så tabte vi en dum krig, og de sidste 150 år lige præcist til næste år, har vi været adskilt. Ved grænseafstemningen i 1920 kom grænsen mellem vore lande ganske tæt på jer, og et stort dansk mindretal måtte forblive i Tyskland og finde sit ståsted der. I skal ikke blive glemt sagde den danske statsminister, Og der blev oprettet danske skoler og en række andre institutioner, der kunne styrke og støtte de dansksindede syd for den danske grænse Og det fungerer stadig! Man kan synes, det er utrolig flot, at et folk gennem 150 år vedbliver at være trofaste mod deres fædreland, men jeg tror, det ligger dybt inde i sjælen, hvor man har hjemme, og jeg håber, at fremtiden fortsat vil give mulighed for, at det danske mindretal i Tyskland kan have gode sociale forhold, - have danske børnehaver, skoler og kirker og have et bredt kulturtilbud med teater, koncerter, film og foredrag og disse fantastiske møder, hvor ligesindede kan mødes og glemme, de er et mindretal. Det var i forbindelse medafslutningen af 1. verdenskrig at grænseafstemningen fandt sted. Det var også i disse år, foreningen NORDEN blev oprettet. I 1919 i Danmark, Norge og Sverige, lidt senere i Island og Finland, endnu senere Færøerne og Åland, og så sent som i 1991 blev der også oprettet Norden foreninger i Grønland.

5 5 Formålet med Foreningen NORDEN er på alle måder at styrke og udvikle det nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil. I 1962 blev Helsingfors-aftalen underskrevet. Vi kalder den for Nordens Grundlov, fordi den fastlægger en række hensigter om de områder, hvor de nordiske lande bør samarbejde, - og det er faktisk utrolig meget, man har fået gennemført. Her skal blot nævnes: Fælles nordisk pasunion Fælles arbejdsmarked Fælles uddannelsesmarked Socialkonvention Retsligt samarbejde og Venskabsbysamarbejde. På det kulturelle område kan nævnes: Uddeling af årets nordiske litteraturpris, musikpris, filmpris, miljøpris og nu også børnelitteraturpris. Inden for uddannelsesområdet er der etableret fri adgang til videregående uddannelser i et andet nordisk land. Det sidste nye er det udspil den danske børne- og ungeminister er kommet med: Ny nordisk Skole, der skal forstås som en udviklingsproces, hvor der blandt andet skal ske en erfaringsudveksling om det bedste fra alle de nordiske landes skoler, daginstitutioner og fritidsvirksomheder. Og så er der jo Ny nordisk Mad. TV, aviser og blade kappes i denne tid om at bringe forslag og opskrifter med nordisk mad, og utallige restauranter med den berømte NOMA i København i spidsen profilerer sig med gamle danske eller nordiske retter. Det er faktisk blevet ganske cool at være nordisk og det er jo dejligt at tænke på, når man er formand for en lille lokal Foreningen NORDEN, og det skulle gerne smitte af på medlemstallet, der de senere år har været for nedadgående. I Foreningen NORDENs Landsstyrelse gøres der et stort arbejde, for at knytte de nordiske lande tættere sammen. I forbindelse med mit arbejde der, er jeg kommet med i Uddannelsesudvalget. Her prioriterer vi højt, at få nedbrudt den sprogbarriere, der hindrer de nordiske folk i at forstå hinanden. I vores moderne tid er engelsk så udbredt, at de fleste uvilkårligt vil slå over i engelsk, hvis de møder nogle, de ikke forstår. Vi tror, at modersmålet er vigtigt for et menneskes identitet og mener, at de nordiske sprog - her tales om nabosprogene norsk, svensk og dansk - ligger så tæt op ad hinanden, at hvis der tales langsomt og tydeligt, så kan alle forstå hinanden, og derfor behøver man ikke at lære at tale sproget. Hvis vi blot kan forstå, hvad der siges, så kan vi svare på vort eget sprog og alle i hele Norden kan forstå hinanden.

6 6 Jeg er stadig landmandskone. Foreningen Norden og alle de andre foreninger, jeg i årenes løb har gjort at stykke frivilligt arbejde i, hører under betegnelsen fritidsbeskæftigelse. I min daglige beskæftigelse er jeg stadig landmandskone, og vi bor endnu på vores gård, som vi til næste år kan holde 50 års jubilæum på. Vores 4 børn har alle fået en uddannelse og har hver især et godt arbejde. De har skænket os 8 børnebørn, som vi nyder meget. Vi mener, at børnebørn er livets dessert. I 41 år var jeg lærer på Dalgasskolen. Ved mit 40 års jubilæum modtog jeg Dronningens fortjenestemedalje i sølv. Det var jeg den første, på min skole, der fik, og det var jeg ret stolt af. Jeg var meget glad for mit arbejde, og var faktisk ked af at gå på pension. En dag, kort før jeg skulle stoppe på arbejdet, sagde min mand til mig: Nu skal du ikke være ked af, at du skal holde på skolen, for jeg har købt gave til dig, så du kan få tiden til at gå. Det var en hængesofa til haven og et par arbejdshansker. Hængesofaen stod faktisk og rustede op; men arbejdshanskerne er for længst slidt og skiftet ud flere gange. Her om sommeren er det dejligt at gå ude i vores kæmpestore have. Man kan tænke så mange gode tanker der. Jeg tænker ofte på, hvad vi fik ud af at modtage et feriebarn i Tænker på sjove episoder, som da Ralf kom løbende ind og råbte: Far, Far, den lille brune kalv er oversprunget, - eller den dag da Søren og Ralf for første gang havde fået lov til at cykle ind til byen, og Ralf kom spurtende hjem og meget forpustet råbte: Mor, skynd dig! Søren er helt overkørt. Det var nu ikke så dramatisk. Drengene var stødt sammen, og forhjulet på Sørens cykel var ekset, så han ikke kunne køre. Andre ting, som den sommerdag da Ralf kun iført shorts kom løbende gennem den nybyggede stald før ibrugtagningen og snublede på den rå cement og fik skrabesår hele vejen fra næsen til knæene, - eller da han som ung mand en aften ville på diskotek i Brande og fik et ordentligt lag klø af nogle unge lømler - bare fordi han var fremmed. Det gav mig en søvnløs nat, fordi lægen mente, at der muligvis var en lille hjernerystelse, og derfor skulle den stakkels Ralf vækkes en gang hver anden time for at blive tjekket. Nå, han kom godt over det; men han skulle aldrig mere alene ud i nattelivet i Brande. Vores arrangement med feriebarn gjorde os aktive i foreningen NORDEN. Derigennem har vi haft mange skønne oplevelser ved møder og stævner i de nordiske lande. Sidste sommer var der Venskabsbystævne i Sigdal i Norge.

7 7 Der havde jeg fornøjelsen af at være sammen med en herlig flok her fra Tarp, og jeg rejste hjem sammen med dem i deres bus. Det var en dejlig tur i rigtig godt selskab. Tak for det! Og i dag står jeg her! Jeg har glædet mig meget til i dag og siger tusind tak, fordi I ville høre på mig. Jeg håber fremtiden vil byde på rigtig gode forhold for alle dansksindede hernede, og jeg ønsker jer en fortsat dejlig dag - og at jeres årsmøde må blive en lige så stor og god oplevelse, som traditionen byder. Tak alle sammen!