Referat af 3. møde i Det Nationale Antibiotikaråd 31. maj 2017

Transkript

1 Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: JURPSYK Sagsbeh.: DEPCHO Koordineret med: Sagsnr.: Dok. nr.: Dato: Referat af 3. møde i Det Nationale Antibiotikaråd 31. maj 2017 Deltagere Nina Moss (SUM), Christina Moloney (SUM), Charlotte Brandstrup Hansen (SUM), Simon Tarp (SST), Kirstine Moll Harboe (LMS), Tim Petersen (Fødevarestyrelsen), Gitte Bjerager (FVST), Niels Frimodt Møller (Region H), Helle Boelsmand Bak (Region H), Lene Surland Knudsen (Region Sjælland), Hans Jørn Kolmos (Region Syd), Henrik Nielsen (Region Nord), Henrik Carl Schønheyder (Region Nord), Hans Peder Graversen (Region Midt), Kåre Mølbak (SSI), Ute Wolff Sönksen (SSI), Fransk Møller Aarestrup (DTU), Lars Bjerrum (DSAM), Geert Amstrup (Lægeforeningen), Bodil Bjerg (Danske Regioner), Frederikke Beer (KL), Sine Jensen (Forbrugerrådet Tænk), Anders Miki Bojesen (Rådet for bedre Hygiejne), Jens Peter Nielsen (Københavns Universitet), Ken Steen Pedersen (Den Danske Dyrlægeforening), Maria Krohn (Miljø- og Fødevareministeriet), Maja Laursen (SDS), Lotte Klim (Patientinddragelsesudvalget i Region H), Lars Bjerrum (DSAM). Detaljeret deltagerliste er vedlagt som bilag. Dagsorden for mødet 1. Velkommen 2. Oplæg: Forskningsresultater vedr. antibiotikaforbrug i primærsektoren 3. Orientering: Tema for antibiotikakampagne Oplæg: Høringsbidrag til nationale mål 5. Drøftelse: Endeligt udkast til nationale mål 6. Evt. og videre proces De enkelte dagsordenspunkter er kommenteret i nedenstående. *** Ad 1. Velkommen: 3. møde i det nye antibiotikaråd (13:00-13:15) Nye medlemmer af rådet Kontorchefen bød velkommen og orienterede om, at formanden Dorthe Søndergaard var forhindret i at deltage i mødet. Herefter bød kontorchefen velkommen til to nye medlemmer af rådet, det drejer sig om to patientrepræsentanter, hhv. Lotte Klim og Bente Clausen fra Region Hovedstadens Patientinddragelsesudvalg. Strukturelle ændringer i SUM Kontorchefen orienterede om, at der er sket en organisatorisk ændring i SUM, som betyder, at antibiotikaområdet er flyttet til Sundhedsjura og Psykiatri. Nina Moss er kontorchef for Psykiatri og deltager derfor i møderne i stedet for Anna Skat Nielsen. Christina Holton Moloney har også flyttet center vil derfor fortsat sekretariatsbetjene

2 antibiotikaområdet. Formand Dorthe Søndergaard er også afdelingschef for Sundhedsjura og Psykiatri og vil således fortsat være formand for rådet. Opsummering af processen for udarbejdelse af nationale mål Kontorchefen opsummerede kort den forudgående proces i rådet siden det 1. møde den 10. marts Det fremgår af kommissoriet for Det (nye) Nationale Antibiotikaråd, at rådet skal komme med input til udarbejdelsen af nationale målbare mål for antibiotika til mennesker. Generelt har der været bred opbakning i rådet til udarbejdelse af nationale målbare mål for antibiotika til mennesker. Rådet har afholdt møder hhv. den 10. marts og den 4. april, ligesom udkast til mål har været udsendt i en kort skriftlig høring. På møderne i rådet, er rådet blevet præsenteret for en række oplæg om konkrete initiativer på antibiotikaområdet, som kan støtte op om målene, herunder: o Oplæg vedr. det nye kvalitetsprogram om nationale mål, oplæg vedr. nationale lærings- og kvalitetsteams om antibiotika, oplæg vedr. regionale lægemiddelkonsulenters arbejde med antibiotika, oplæg vedr. forskningsprojekter om antibiotika til børn samt et oplæg om data på antibiotikaområdet. I dag vil der være et oplæg om antibiotika i primærsektoren. På møderne i marts og april, har rådet haft arbejdsgruppedrøftelser, hvor rådsmedlemmerne prioriterede og specificerede målene samtidig med, at det også blev drøftet, hvordan målene kan kommunikeres, udbredes og følges. Hertil blev målene udsendt i en kort offentlig høring, hvor der var mulighed for at indsende skriftlige høringsbidrag. Formål med 3. møde i Det Nationale Antibiotikaråd Kontorchefen orienterede kort om formålet med dagens 3. møde i antibiotikarådet. Formål med det 3. møde i rådet var at afrunde processen vedr. udarbejdelse af nationale målbare mål om antibiotika til mennesker. Formålet var desuden at orientere rådet om de indkomne høringsbidrag, at rådet kan komme med sidste input, samtidig med at SUM orienterer om videre proces, herunder rådets rolle ift. udbredelse og opfølgning på målene. Drøftelserne på det 3. møde skulle tage udgangspunkt i nye udkast til mål udarbejdet på baggrund af rådets møder den 10. marts og den 4. april 2017 samt bidrag ifm den skriftlige høring. Ad 2. Oplæg: Forskningsresultater vedr. antibiotikaforbrug i primærsektoren (13:15 13:50) Rune Munck Aabenhus, PhD ved Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet, holdt et oplæg om hans nyligt afsluttede Ph.d. omhandlende antibiotikaforbrug i primærsektoren. Oplægget tog udgangspunkt i udkast til mål og områder såsom definitioner af primærsektoren, metoder hvorpå man kan sænke antibiotikaforbruget f.eks. ved CRP og fakta om antibiotikaforbruget. PP-oplæg samt videnskabelige artikler relateret til oplægget er vedlagt som bilag. Ad 3. Tema for antibiotikakampagne 2017 (13:50 14:05) Fuldmægtig Christina Moloney orienterede kort om den årlige europæiske antibiotikadag og om tidligere kampagner herunder evalueringen af sidste års kampagne om urinvejsinfektioner. Desuden blev årets tema for antibiotikakampagnen 2017 præsenteret. Side 2

3 Årets kampagne vil have et bredt fokus, der kan støtte op om de nye nationale mål for antibiotika til mennesker. PP-oplæg er vedlagt som bilag. Ad 4. Høringsbidrag til nationale mål (14:05 14:25) Fuldmægtig Christina Moloney præsenterede kort om ændringsforslagene fra høringssvarene, og hvordan disse er inkorporeret i målene. PP-oplæg er vedlagt som bilag. Ad 5. Drøftelse af det endelige udkast til nationale mål (14:25 15:15) Kontorchefen orienterede omden åbne drøftelse af de nationale mål bl.a. med baggrund i de modtagne høringssvar. Dette var sidste mulighed for rådet for at komme med input til de nationale mål for antibiotika til mennesker. Overordnede bemærkninger fra Antibiotikarådet til målene: Generelt blev der stillet spørgsmål til, hvad man konkret skulle gøre i praksis for at opnå målene. Hertil blev det nævnt, at det f.eks. er den enkelte region, der skal vurdere, hvilke tiltag de vil benytte, og på hvilket område de vil sætte ind. Det blev pointeret, at det bør fremgå af handlingsplanen, at Sundheds- og Ældreministeriet er afsender af handlingsplanen, og at målene er udarbejdet med input fra Det Nationale Antibiotikaråd. Det blev nævnt, at alle skal huske på, at disse mål er en begyndelse på en udvikling. Det skal desuden skrives ind i handlingsplanen, at målene skal evalueres i 2020, hvor der også vil være mulighed for at justere målene ud fra de erfaringer, der har været. Mål 1: Antallet af indløste recepter i primærsektoren skal reduceres fra 520 recepter/1000 indbyggere/år i 2016 til 400 recepter/1000 indbyggere/ år i Formuleringen i mål 1 vedr. indløste vs. udstedte recepter blev drøftet. Det blev pointeret, at dette mål dækker alle recepter, der er indløst på et apotek. Ovenstående diskussion ledte til en drøftelse af, hvilke læger der er en del af primærsektoren og dermed målgruppen for mål 1 og 2. Primærsektoren dækker over alt medicin, der bliver udleveret på apoteket. Det dækker således over alle læger i Danmark, der udskriver en recept, også hospitalslæger. Det blev pointeret, at målet dækker over en stor målgruppe, hvis denne både omfatter: almen praksis, tandlæger, diverse speciallæger samt læger, der ordinerer på sygehusene. Det blev bl.a. foreslået, at man indskærper denne målgruppe til ikke at omfatte hospitalslæger, ligesom det også blev foreslået at afgrænse målet og målgruppen til alene at omhandle recepter udstedt af almen praksis. Det blev nævnt, at lægerne på sygehusene har et andet ordinationsmønster end f.eks. lægerne i almen praksis. Desuden hviler evidens for antibiotikareduktion på erfaringer fra almen praksis. Der var derfor generel enighed i rådet om, at hospitalslæger skal undtages for mål 1 og 2. Hertil blev det nævnt, at hvis hospitalslægerne undtages, så bør mål 1 reduceres i overensstemmelse med dette. Til ovenstående tilføjes et udestående spørgsmål om lægerne i 1813 er en del af målgruppen for mål 1 og 2. Det blev nævnt, at mål 1 ikke tager højde for behandlingslængden med antibiotika. Der kan være noget at hente her, da en kortere behandling med antibiotika er at foretrække frem for en længere. Side 3

4 Der blev i tråd med høringssvaret fra Rådet for Bedre Hygiejne henvist til et projekt, hvormed man har nedbragt UVI på plejehjem. KL kvitterede for, at der i målene er et fokus på forebyggelse. Der bliver i den forbindelse ytret ønske om etableringen af en hygiejneuddannelse for sygeplejesker og en generel befolkningsindsats ift. håndhygiejne. Det blev pointeret fra ministeriets side, at sådanne tiltag ligger uden for handlingsplanen, men at en senere arbejdsgruppe evt. kan tage fat i sådanne forslag. Mål 2: Der bør i højere grad behandles med mere smalspektrede antibiotika ved, at Pencillin V i 2020 skal udgøre 35% af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren målt i antal recepter/1000 indbyggere. Det blev nævnt, at hvis der i målet er stort fokus på luftvejsinfektioner, om det så var realistisk at have en målsætning på 35 %, da 60 % med luftvejsinfektioner i forvejen bliver behandlet med penicillin V. Hvis der skal være noget at hente ved mål 2 blev det nævnt, at man i så fald bliver nød til at se på behandlingen af KOL-patienter. Det kunne i den sammenhæng være relevant at se på, om KOL-patienter i højere grad kan behandles med penicillin V frem for amoxicillin. Mål 3: Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika skal reduceres med 20 % i 2020 målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med forbruget i Flere udtrykte vigtigheden af, at det i mål 3 nævnes, at mål 3 understøttes af arbejdet i LKT. Ligeledes udtrykte flere, at man i mål 3 hellere skulle anvende addd, som det er gjort i LKT, frem for det internationalt definerede DDD. Det blev dog også nævnt af andre parter, at det er mest hensigtsmæssigt at anvende DDD, når man bl.a. skal sammenligne med andre lande. Det blev desuden understreget at addd er en hensigtsmæssig måleenhed, hvis man skal se på skiftet imellem bredspektret og smalspektret antibiotika. I forhold til målsætningen i mål 3 har dette dog ikke afgørende betydning, og derfor er DDD stadig et anvendeligt mål. En beskrivelse af DDD vs. addd bør indsættes under mål 3 i handlingsplanen. Der blev rejst en debat vedr. referenceåret for mål 3. Ved at bibeholde 2012 som baseline og et reduktionsmål på 20 pct. ville målet kunne imødekomme de regioner, som ikke er kommet lige så langt som andre regioner siden Sundhedsstyrelsen vejledning blev offentliggjort i Det blev bl.a. nævnt, at baseline alternativt kunne være enten år 2015 eller 2016, da mange allerede vil være i mål, hvis udgangspunktet er Dette også ift., at både mål 1 og 2 har udgangspunkt i Der blev desuden gjort opmærksom på, at såfremt baseline blev ændret fra 2012 til enten 2015 eller 2016, skulle reduktionsmålet ændres fra 20 pct. til 10 pct. Ad 6. Evt. og videre proces (15:15 15:30) Kontorchefen takkede for rådets bidrag og engagement ifm udarbejdelsen af udkast til nationale mål. Kontorchefen orienterede om, at sekretariatet for rådet konsoliderer de forslag, som er blevet drøftet på dagens møde. SUM udarbejder herefter en handlingsplan, der forventes offentliggjort ultimo juni. For at målene får en positiv effekt er det afgørende, at kendskab til målene udbredes via rådets medlemmer. Side 4

5 Kontorchefen orienterede herefter om opfølgningen på målene, hvortil der bliver nedsat en arbejdsgruppe under rådet. Arbejdsgruppen for opfølgning af målene mødes ca. 2 gange om året. Målene monitoreres ligeledes 2 gange årligt mhp at følge udviklingen for opnåelsen af målene. Medlemmerne af arbejdsgruppen skal bidrage til at følge målene lokalt samt afrapportere til arbejdsgruppen ift. initiativer, som understøtter målene samt bidrage til, at relevante lokale aktører bliver opmærksomme på målene. Side 5