Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Transkript

1 < Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/ Dato: 12. februar 2019 Telefon: Notat Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bakterier i blodet for perioden januar 2017 december 2018 Grafen viser antallet af sygehuserhvervede bakteriæmier (mikrobiologiske fund af bakterier i blodet) pr risikodøgn, (Grøn) og Hele Landet (Blå). Kilde: NEMLIS d (Datakilde: HAIBA) Bakteriæmier Baseline 2017: Mål ,76 pr risikodøgn 4,9 pr risikodøgn 8,8 pr risikodøgn Side 1/6

2 Mikrobiologiske fund af bakterier i blodet er et af de målte områder, hvor ligger højest på landsplan. Grafen ovenfor viser, at der samlet set er et uændret niveau af bakteriæmier i regionen. I løbet af 2018 er der iværksat en række forskellige lokale indsatser, som skal bidrage til at en reduktion kan påbegyndes i Disse handler om et fokus på hvornår der anlægges rør og slanger på patienterne, samt at de fjernes igen når de ikke længere er nødvendige. Derudover har flere sygehuse iværksat et supplerende initiativ på urinvejsinfektioner, som formodes at være relateret til fund af bakterier i blodet. Dette initiativ har fokus på anvendelse af urinvejskateter. Urinvejsinfektioner for perioden januar 2017 december 2018 Grafen viser antallet af sygehuserhvervede urinvejsinfektioner pr risikodøgn, Region Syddanmark (Grøn) og Hele Landet (Blå). Kilde: NEMLIS d (Datakilde: HAIBA) Grafen viser at antallet af urinvejsinfektioner i er uændret i perioden. Der er ikke en regional målsætning for sygehuserhvervede urinvejsinfektioner, men flere sygehuse har udarbejdet lokale mål. Side 2/6

3 Tarminfektioner med Clostridium difficile for perioden januar 2017 december 2018 Grafen viser antallet af sygehuserhvervede tarminfektioner med bakterien Clostridium difficile pr risikodøgn, (Grøn) og Hele Landet (Blå). Kilde: NEMLIS d (Datakilde: HAIBA) Clostridium difficile Baseline 2017: Mål ,74 pr risikodøgn 3,6 pr risikodøgn 4,5 pr risikodøgn Grafen viser, at antallet af tarminfektioner med Clostridium difficilie i ligger tæt på landsgennemsnittet. Dette skyldes til dels den udfordring, som Sygehus Sønderjylland har på området. I løbet af 2018 er der sat forøget fokus på, at sikre en rationel anvendelse af antibiotika, bl.a. ved at alle læger i basisuddannelsen skal igennem et e-læringskursus, der introducerer dem til Region Syddanmarks grundprincipper og vejledning for brug af antibiotika. Derudover er et værktøj under implementering, som skal understøtte lægerne i at sikre opfølgning på behandling med antibiotika. Side 3/6

4 Rationel anvendelse af antibiotika for perioden januar 2016 august 2018 Samlet Antibiotikaforbrug: Graferne viser udviklingen i det totale forbrug af antibiotika på sygehusene for hhv. hele landet (øverst) og for (nederst). Forbruget er baseret på apotekernes indkøb. Kilde: LKT Antibiotika d (Datakilde: COSMIC+Aprovision) Totalforbrug antibiotika Baseline 2016: Mål addd pr. 100 sengedage 10 % reduktion 5 % reduktion Graferne viser, at det totale forbrug af antibiotika i er uændret. Samtidig er niveauet relativt højt sammenlignet med forbruget på landsplan. Side 4/6

5 Kritisk vigtige antibiotika: Graferne viser udviklingen i forbruget af kritisk vigtige antibiotika på sygehusene for hhv. hele landet (øverst) og for (nederst). Forbruget er baseret på apotekernes indkøb. Kilde: LKT Antibiotika d (Datakilde: COSMIC+Aprovision) Forbrug af kritiske antibiotika Baseline 2016: Mål addd pr. 100 sengedage 10 % reduktion 5 % reduktion Graferne viser, at forbruget af kritisk vigtige antibiotika i er faldet. Ændringen er sket på trods af en længere periode i 2017, hvor der som følge af leveranceproblemer på et specifikt præparat, var behov for at erstattet dette med anvendelse af ét af de kritisk vigtige antibiotika. Faldet ses ikke tilsvarende på landsplan. Side 5/6

6 Sundhedssektorerhvervede infektioner i forbindelse med hjemmebehandling. I 2018 blev der igangsat et arbejde med udarbejdelse af retningslinjer til forebyggelse af infektioner i forbindelse med behandling, som varetages af sygehuset i patientens eget hjem. Retningslinjerne skal sikre at både personale og patienter er klædt på i forhold til at opretholde hygiejnen i forbindelse med behandling i patientens eget hjem. Derudover er iværksat et samarbejde med kommunerne omkring udarbejdelse af et undervisningsmateriale, der skal forbedre håndteringen af katetre i primærsektor, herunder i eget hjem. Resistente mikroorganismer for perioden : Opgørelsen viser antallet af patienter med MRSA, VRE eller CPO, fundet ved almindelig diagnostik eller smitteopsporing, hvor det kan sandsynliggøres*, at den resistente mikroorganisme er erhververet på sygehuset i forbindelse med behandling og pleje. Smitten kan alternativt være sket uden for sygehuset (samfundserhvervet) eller i forbindelse med ophold i udlandet. Disse indgår ikke i opgørelsen. Sygehuserhvervet* 2017 (Baseline) 2018 MRSA VRE CPO Forekomsten af resistente bakterier er fortsat forholdsvis lav i Danmark, og den overordnede målsætning er derfor at bidrage til at bibeholde et lavt niveau. Målet er derfor, at der ikke sker en stigning i antallet af nye tilfælde. Derfor følges forekomsten af MRSA, VRE og CPO tæt i de Infektionshygiejniske enheder. I 2018 kom Sundhedsstyrelsen med en vejledning til forebyggelse af spredning af CPO. Vejledningen betyder, at patienter i særlig risiko skal screenes og isoleres. Det skal bidrage til at forebygge, at andre patienter smittes under indlæggelse. Der pågår i øjeblikket overvejelser om lignende screening for VRE. Derudover arbejdes fortsat med fokus på, at sikre en rationel anvendelse af antibiotika i Region Syddanmark. Se foregående afsnit vedr. antibiotikaforbruget. *)Det kan ikke altid entydigt bestemmes hvor smitten er sket. Der pågår derfor et arbejde med de tilgrundliggende definitioner og meningsgivende kategorier, i forhold til det videre arbejde med fokus på forekomsten af resistente mikroorganismer. 1) MRSA (methicillin-resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner. 2) Vancomycin-resistente enterokokker (VRE): Enterokokker er medfødt resistente over for en lang række antibiotika. Når enterokokker er resistente overfor den normale behandling med vacomycin, er der derfor meget få behandlingsmuligheder tilbage. 3) Carbapenemase-producerende organismer (CPO): CPO producerer et enzym, som gør bakterierne modstandsdygtige overfor flere typer af vigtige antibiotika, hvilket betyder, at der er begrænsede behandlingsmuligheder ved infektion med CPO Side 6/6