SØNDERBORG HANDICAP IDRÆT

Transkript

1 SØNDERBORG HANDICAP IDRÆT Årgang 35 Oktober 2013 Nr. 5

2

3 Nyt fra formanden Af Flemming Egedal, formand Jeg sidder her, søndag den 15. september 2013, ved min computer og skal til at skrive mit indlæg, Nyt fra formanden til SHI blad nr. 5, men hvor skal jeg nu starte, og hvor skal jeg nu slutte. Jeg vil starte med at fortælle, at foreningens annoncerede heldagsudflugt til Horsens Statsfængsels Museum lørdag den 24. august 2013, desværre måtte aflyses som følge af en særdeles ringe tilslutning, kun 8 personer havde tilmeldt sig til udflugten. Jeg har så efterfølgende siddet og funderet over, hvorfor interessen har været så ringe vedrørende dette udflugtsmål? Har det været det forkerte udflugtsmål, eller var det et dårligt tidspunkt at afholde en udflugt på? Det er jo et spørgsmål, som jeg ikke selv kan besvare, men jeg hører da gerne fra medlemmerne, hvorfor interessen var så ringe, idet jeg fra flere sider havde hørt, at det lød til at være en spændende udflugt, som arrangementsudvalget havde planlagt. Nu vil jeg så opfordre alle medlemmer til at fremkomme med forslag om, hvor en eventuel udflugt i 2014 skal gå hen, og hvilket tidspunkt på året vil være det mest velegnede? Jeg må jo sande, at efter jeg havde skrevet mit sidste indlæg, udgangen af juni måned 2013, begyndte vejret at ændre sig i den positive retning. Siden den 26. juni og indtil og med den 11. september 2013, har vi i tandemafdelingen cyklet alle onsdage, og vi kommer jo ikke uden om, at det jo har været en pragtfuld sommer. Vi har jo ikke alle onsdage været lige mange deltagere, men det skyldes jo selvfølgelig at der jo er personer, som har været på ferierejse eller har nyt sommeren hjemme i haven, eller hvor de nu har nyt det gode vejr. I tandemafdelingen har vi i denne sæson fået 2 nye bagsmækker. Den ene er Debbie Jensen, kaldet Perlehønen, som startede sidst på foråret, og hun er faldet særdeles godt til ind i flokken. Debbie er en ildsprudlende natur med et altid godt humør, som er meget smittende for andre. Den anden nye bagsmækker er Lisbeth Nielsen fra bofællesskabet Skrænten, som ligeledes også er faldet særdeles godt til. Som læserne vil erindre, så fyldte foreningens tandemafdeling jo 25 år lørdag den 10. august I den anledning havde tandemudvalget planlagt et arrangement som skulle afvikles på selve jubilæumsdagen, hvor der fra kl. 11 til 14 skulle cykles ud i det blå med madpakker, øl og vand, men som 3

4 følge af, at mange bagsmækker og piloter havde andre gøre mål på dette tidspunkt af dagen, blev cykelturen aflyst. Det viste sig bagefter, at det var held i uheld, at turen blev aflyst, idet det på pågældende tidspunkt styrtregnede. Lørdag aften blev der afholdt en jubilæumsmiddag på Sønderborg Kaserne med 26 deltagere. Det var en særdeles hyggelig aften, hvor der rigtig blev hygget ved bordene, og Carsten fandt da også en af sine amourøse viser frem fra hukommelsen, og jeg skal hilse og sige, at den var ikke kedelig, men nok ikke velegnet for små gryder. Jeg vil her rette en stor tak til de piloter, som har stået for tilrettelæggelsen og afviklingen af middagen. Uden Jeres hjælp, havde det ikke været muligt at afholde middagen, så et stor tak for jeres hjælpsomhed. Tandem cykel sæsonen afsluttes, onsdag den 25. september Jeg har aftalt med vores handy Man Mogens Christensen, at vi i løbet af oktober måned går alle tandemcyklerne igennem, så de der skal til cykelsmeden, kan komme det i løbet af vinteren. Jeg ved i hvert i fald, at der er 2 cykler, som skal have udskiftet det lange gearkabel, men samtidig bliver alle cyklerne smurt med olie, så de er klar til en ny sæson i I tandemafdelingen afholder vi sæsonafslutningsfest på Sønderborg Kaserne, fredag den 15. november 2013 kl. 18, og alle bagsmækker og piloter har modtaget en personlig indbydelse. Det bliver så desværre det sidste år vi kan afholde sæsonafslutningen på Sønderborg Kaserne. Det glæder mig, at svømningen er kommet i gang efter en lang pause på mere end 4 måneder som følge af 2 svømmebassiner skulle have udskiftet fliser. Det er også rart, at den programsatte dato for åbningen af Humlehøjhallens Svømmehal blev overholdt. Fredag, den 14. september 2013 afholdte Sønderborg handicap Idræt, for sjette år i træk, en middag for hjælpere, bestyrelses og udvalgsmedlemmer samt andre kontaktpersoner på Sønderborg Kaserne med 20 deltagere. 4

5 Kasernens dygtige kok, Morten, havde som sædvanligt tilberedt en velsmagende menu til os, Wienerschnitzel med tilbehør og som dessert, Mortens utrolige gode hjemmelavede is. Det var en aften, hvor deltagerne havde mulighed for at hygge sig, og det er da også mit indtryk, at alle havde haft en god aften. Jeg vil her rette en stor tak til de personer, som har stået for tilrettelæggelsen og afviklingen af middagen. Uden Jeres hjælp, havde det ikke været muligt at afholde arrangementet, så en stor tak for Jeres hjælpsomhed. Det var så sidste år denne middag kunne afholdes på Sønderborg kaserne, idet Sergentskolen i slutningen af foråret 2014 lukker ned og flytter til Varde. Hvad vi så gør til næste år, er ikke afklaret i skrivende stund, men mon ikke vi finder en eller anden løsning på dette problem, men det bliver aldrig i så gode rammer end som vi har haft på kasernen. Sønderborg handicap Idræts formand Flemming Egedal og kasserer Marianne Rosenqvist har, den 11. september 2013, modtaget en mail fra næstformand og sekretær Kenneth Eis, hvori han har meddelt, at han dags dato udtræder af foreningens bestyrelse som følge af private problemer. Bestyrelsen har på sit møde, torsdag den 12. september 2013 foretaget en ny konstituering af bestyrelsen, som herefter ser således ud: Formand: Flemming Egedal. Næstformand: Bjarne Kastrup. Kasserer og sekretær: Marianne Rosenqvist. Bestyrelsesmedlemmer: Linda Arnholtz og Jan Jensen. 1. Suppleant: Jonna Gade Kristensen. Som følge af Kenneth Eis udtræden af bestyrelsen, er 1. suppleant, Jan Jensen indtrådt i bestyrelsen, og Jonna Gade Kristensen er herefter 1. Suppleant. Kenneth har siden november måned 2004 været bestyrelsens sekretær, og dette hverv har han udført til fuld tilfredshed. Jeg vil her på vegne af bestyrelsen rette en stor tak for de 10 år, som Kenneth har været medlem af bestyrelsen. 5

6 Til alle foreningens svømmere Af Flemming Egedal, formand Fredag, den 22. november 2013 er Sønderborg handicap Idræts handicapsvømning i Humlehøjhallens svømmehal aflyst som følge af, at det årlige arrangement for piger og drenge i natten afholdes. Det er et årligt tilbagevendende arrangement, som hvert år finder sted i løbet af november måned. 6

7 I samme job i 43 år Af Flemming Egedal, formand Jeg hører TIL EN AF DE personer, som har været medlem af Dansk blindesamfund i en lang årrække, helt nøjagtigt fra september 1966, og dengang skulle man være fyldt 18 år for at opnå et medlemskab af foreningen, men aldersgrænsen er siden hen blevet ændret. Jeg er født stærkt svagsynet, men i dag er jeg blind. Jeg fik faktisk tilkendt invalidepension tilbage i marts 1968, men jeg har aldrig modtaget pensionen, da jeg siden juni i 1967 og til nu, har haft fuld beskæftigelse på arbejdsmarkedet. I de første 2 og ½ år var jeg ansat på emballage fabrikken Glud og Marstrand i København, men da jeg vidste, hvor mit medfødte syns handicap ville bringe mig hen, som følge af min øjensygdom, valgte jeg pr. 1. januar 1970 at komme på telefonskolen på blindeinstituttet på Rymarksvej i Hellerup, hvor jeg spildte næsten 5 måneder med ingenting, for så vidt det drejede sig om de teoretiske fag, da jeg selv er af den opfattelse, at jeg den gang havde rimelige gode skolekundskaber med i min bagage, men i de perioder, hvor jeg var i praktik ved 2 typer omstillingsborde var lærerige. Et praktiksted i skattedepartementet i Slotholmsgade, et automatbord, type L.M. Eriksson, og i Landsskatteretten ved Vesterport, et gammeldags snorebord. I maj måned 1970 kom blindeinstituttets arbejdskonsulent Boris Kokine og spurgte mig, om jeg var interesseret i et job på Sønderborg Kaserne, hvortil jeg svarede, at jeg selvfølgelig skulle høre min kone om det var et tilbud, jeg skulle tage imod. Min kone sagde ja med den besked, at arbejdskonsulenten skulle finde en lejlighed i Sønderborg til det tidspunkt, hvor jeg skulle tiltræde jobbet på Sønderborg kaserne. På dette tidspunkt havde vi netop i april fået vores tredje barn. Ved en ihærdig indsats fik arbejdskonsulenten skaffet os en lejlighed i Sønderborg, og det blev aftalt med Kasernen, at jeg skulle starte den 1. august 1970, så den opmærksomme læser har regnet ud, at jeg har været ansat på Sønderborg Kaserne i 43 år, men jeg er gået på pension pr. 1. august Da den 1. august i 1970 var en lørdag, havde jeg min første arbejdsdag mandag den 3. august, hvor kaserneforvalter H. C. Kipp tog imod mig, og jeg blev præsenteret for kasernens ledelse, og derefter vist over til mit kontor, hvor jeg så skulle starte min hverdag, troede jeg da. 7

8 Det viste sig at det omstillingsbord som kasernen havde, et General Elektric model 36, automatbord, var en type, jeg ikke i forvejen havde kendskab til, så den menige soldat, som hidindtil havde passet bordet, måtte give mig en instruktion, men det varede nu ikke særligt lang tid før end jeg fandt ud af, hvordan det skulle betjenes. I de første 11 år havde jeg kontor i en af de store gamle bygninger, hvor der rent faktisk var 2 rum, et kontor, og et rum, hvor soldaterne sov om natten, når de havde vagt, men det blev ændret ved, at det teknisk var muligt at omstille alle opkald til hovedvagten uden for normal tjenestetid. Det var skam luksus, at jeg kunne få mig en middagssøvn, da sengen ikke blev fjernet, og kom der et opkald, kunne jeg slå en klokke til, som sørgede for at vække mig, så opkaldet kunne blive besvaret. I 1980 skulle den bygning, som jeg havde kontor i renoveres. Det betød så, at jeg i 1981 skulle flyttes til et kontor i hovedvagten, hvor jeg så samtidig fik mit andet omstillingsbord, Standard Elektric, Minimat 100, som også var mekanisk styret. I 1997 flyttede jeg så over til et bedre kontor i hovedvagten med sol, og samtidig fik jeg så igen et nyt omstillingsbord. Efterhånden var omstillingsborde begyndt at blive computerstyret, og jeg fik et L. M. Eriksson, MD 110, og det har absolut været det bedste blindevenlige omstillingsbord at betjene, og da jeg så i fik en computer, hvor telefontavlen og mobilnumrene var indlagt var mine arbejdsbetingelser blevet optimale. Det krævede blot at den daværende supporter huskede at ændre på numrene, når de opstod, og det har vedkommende ikke altid været lige hurtig til, men det har trods alt ændret sig til det bedste i de sidste adskillige år. Når jeg ser tilbage på de 43 år på Sønderborg Kaserne må jeg indrømme, at det har været en særdeles god arbejdsplads. Jeg har altid været taget med på råd, når det har drejet sig om mit arbejdsområde, og i de sidste mange år har jeg været medlem af kasernens teknologiudvalg, og de øvrige udvalgsmedlemmer har altid taget mine argumenter alvorligt, og også givet mig ret, hvis jeg har haft indvendinger inden for telefonien. Ved at sidde ved et omstillingsbord i så mange år har der jo også været mange sjove oplevelser, som jeg vil beskrive i det følgende, uden at bryde min tavshedspligt. Helt tilbage i halvfjerdserne, da teenagerpiger blev mere frimodige har jeg så sandelig også oplevet, at der en dag ringede 2 unge piger som spurgte, om der var en flok unge soldater, der ville være interesseret i mere moderne samlivsudfoldelser, hvortil jeg frejdigt svarede, at pigerne havde ringet til det helt rigtige sted, idet der stod 100 unge mænd inde i gården, som hellere end gerne ville opfylde, skal

9 vi sige, pigernes specielle ønsker, så de kunne bare henvende sig ved hovedvagten, hvorefter pigerne knaldede røret på igen. Vi havde også for mange år siden en gedebuk som en sommer stod tøjret på skråningen henne ved værkstedsbygningen. Denne gedebuk fik af og til nogle gode oplevelser, og for at den ikke skulle stå der på skråningen hele dagen og kede sig, kom den også på udflugter. En af de mere luksuøse udflugter var, at der var nogle overrislede medarbejdere, som synes, at geden skulle besøge kongeskibet Dannebrog, som dengang lå ved konge broen neden for kasernen. Som tænkt, så gjort. Geden blev trukket af sted i et tøjr ned ad kasernebakken til Konge broen, hvor den blev trukket op ad landgangsbroen til kongeskibet, og heldigvis var kong Frederik ikke om bord denne dag, og skibets mandskab havde da også stor fornøjelse af dette fine besøg, der medførte en lystig brægen af tilfredshed fra geden. Samme gedebuk blev også en morgen taget med ind på en majors kontor, for at han kunne hilse personligt på den søde ged, men dette besøg varede nu ikke særlig lang tid, idet geden følte trang til at træde af på naturens veje, og det skete på majorens gulvtæppe. dette medførte, at mennesker og gedebuk blev smidt ud af hans kontor med føn og klem. Majoren var ikke i besiddelse af nogen form for humor mellem kl. 7 og 9 om morgenen, og det kunne de formastelige personer slet ikke forstå, så de forføjede sig af sted i en hvis fart sammen med geden, og majoren smækkede døren i bag dem med et kæmpe brag. Nå, gedens tid på skråningen varede ikke så lang tid, inden den blev bortvist fra kasernens område. En morgen kom en anden major spadserende nok så fredeligt forbi geden, hvor den stod tøjret. Om det var majorens hårdpomade, som gjorde geden ophidset, står hen i det uvisse, men geden må denne morgenstund have været i et meget dårligt humør, da den stangede majoren i bagdelen, da han lige havde pas- 9

10 seret den, og det med så stor en kraft, at han stod på snuden, til stor morskab for de personer, som overværede episoden. Jeg har også gennem årene lært, at jeg skal passe på, hvad jeg siger, ikke mindst, når der står nogen uden for vinduet. Mit første kontor havde vindue ud mod gårdspladsen, og engang stod der en deling soldater med front mod vinduet, og en oversergent stod med ryggen imod, som jeg ikke havde opdaget. Min rengøringsassistent stod en dag og fik en sludder med mig på mit kontor, og jeg kunne ikke dy mig for at parodiere, hvordan det lyder, når de unge soldater får eksercits, og med høj kommandoføring forklarede jeg hende, hvordan det lyder, men tak skæbne. Jeg havde, som sagt ikke opdaget delingen af soldater ej heller oversergenten, der stod med ryggen mod vinduet. Med et brag røg døren op, og oversergenten råbte med en buldrende stemme til mig, og her kom der en ordstrøm af eder, at nu kunne jeg komme med ud i gården, så skulle han så sandelig nok lære mig, hvem af os to, der kunne råbe højest, hvorefter han knaldede døren i med et ordentlig brag og forsvandt igen, gud ske tak og lov for det. Når unge mænd har været soldat i Sønderborg har de jo selvfølgelig i deres fritid også deltaget i Sønderborgs natteliv. Det skete, at der også var soldater, som fik en veninde, selv om de havde en fast kæreste derhjemme. Engang gik det da også galt for en soldat. Han havde ikke haft nok med at gå i byen med sin veninde, men han havde også overnattet hos hende, og det, som han ikke havde regnet med, skete. Den unge kvinde blev med barn. Hun forsøgte på alle mulige måder at få kontakt til soldaten. Hun skrev til ham. Hun ringede og lagde en besked om, at hun ville tale med ham, da hun ville beholde barnet, men knægten svarede ikke på nogen af hendes henvendelser. Efterhånden nærmede tiden sig, hvor soldaten skulle udnævnes til sergent, og tiden i Sønderborg var slut, men den unge 10

11 kvinde havde endnu ikke opnået nogen form for personlig kontakt til ham. Jeg gav hende det råd, da jeg vidste, hvornår udnævnelsen skulle finde sted, at hun tog opstilling ved hovedvagten, og da den formastelige soldat kom ud for at modtage sine forældre og kæresten, så trådte kvinden frem, og i forældrene og kærestens påhør, spurgte hun så soldaten, hvad han havde tænkt sig, da hun nu var blevet gravid, og jeg kan godt nok sige, at han blev temmelig flov, og hvad der siden kom ud af det, ved jeg ikke. Før 2000 havde kasernen kun et nummer, hvor der i dag er mulighed for at bruge et 8 cifret nummer, så folk kan få direkte kontakt til den person, som de ønsker at tale med, hvis de kender det nøjagtige nummer, men selvfølgelig er der jo også et hovednummer, som styres via omstillingsbordet. For en del år siden var der også nogle få officersfruer, der mente, at de var noget ved musikken, i kraft af deres gemals position i forsvaret. Engang var der en officersfrue, som havde ringet 4 gange i løbet af en eftermiddag uden at opnå kontakt til gemalen, og sidste gang hun ringede, blev hun da også temmelig irriteret på mig, da hun ikke kunne få kontakt til hendes husbond, sagde hun til mig, Hvorfor er min mand ikke på kontoret, hvortil jeg høfligt svarede, Det ved jeg ikke, men Deres mand kan måske være ude og undervise soldaterne. Næste dag gik døren op til mit kontor, og officeren kom ind med godt damp på piben. Han stillede sig op uden at sige et ord, så jeg spurgte ham, hvad kan jeg hjælpe med?, hvortil han svarede, Med hvilken ret har De til at sige til min hustru, at jeg ikke var til stede på kasernen i går? Nu blev jeg lidt irriteret, og svarede, Deres hustru ringede adskillige gange i går uden at opnå kontakt til Dem, og jeg sagde til Deres hustru, at De nok var til undervisning. Nå, nu troede jeg at den hellige grav var velforvaret, men nej. Dagen derpå ringede fruen og med en hoverende stemme sagde hun, Nå lille De. De fik nok en ordentlig irettesættelse af min mand i går? Hertil svarede jeg, Nej, her tager De fejl. Jeg er civil ansat, og Deres mand har ingen adgang til at irettesætte mig på den måde, som De tror, og i øvrigt sagde han ingenting om dette emne. Fremover, når denne frue ringede satte jeg hende op på mandens kontor, og svarede numret ikke, satte jeg uden at sige noget til fruen, hende op til kontrolpunktet, så måtte de tage sig af hende. Som et kuriosum kan jeg da fortælle, at der gik ikke særlig lang tid, førend der pludselig begyndte at ringe en anden kvinde end som hans frue, og det adskillige gange om dagen, og efter en tid forlød det, at officeren var flyttet sammen med den nye kvinde. Han havde nok fået nok af at bo sammen med sin tidligere 11

12 hustru. I den stol, som jeg nu har siddet på i mange år, dog ikke den samme, er det også det første sted, hvor der bliver opdaget, når ægtemænd har illegitime forbindelser til andre kvinder end som ægtefælden. En officersfrue ringede da også engang og spurgte mig, om hendes mand havde en kæreste som ringede til ham. Det havde han rent faktisk, men på grund af min tavshedspligt, kunne jeg jo selvfølgelig ikke udtale mig, og det gjorde jeg hende også opmærksom på. Nu troede fruen, at hun var smart. Ringer der ikke kvinder til lokalnumret? Jo, det gør det da en gang imellem. Så stak fruen i med at græde, Der kan De bare se? Hertil svarede jeg, der sidder 4 personer på samme lokalnummer, og hvem der ringer til hvem, ved jeg faktisk ikke. Herefter fik jeg en lang udredning om hendes mands gøren og laden, og hvem den kvinde var som ringede, og så var det en kvinde som jeg kendte, men jeg lod som ingenting, men i en lang periode ringede fruen 3 gange om dagen og spurgte om kvinden havde ringet, hvortil jeg svarede, Det ved jeg ikke, da jeg ikke kender den pågældende kvinde, som De taler om, og det er ikke normalt folk præsenterer sig når de ringer. Den sidste episode, som jeg vil berette om, fandt sted under Kuwait krigen for ca. 20 år siden. Dengang var kasernens sikkerhed kørt op på et højt niveau, hvorved der også sad 2 soldater, som vagt i en af bygningerne på øvelsespladsen. En dag sad der en mandlig soldat og en kvindelig soldat og holdt vagt, men på en kold og trist mørk øvelsesplads sker der jo intet, og for ikke at kede sig, mente den mandlige soldat, at han lige så godt kunne bruge tiden til noget fornuftigt. Som tænkt, så gjort. Han begyndte at rense sit gevær, men klovnen tænkte slet ikke over, at han jo selvfølgelig ikke skulle begynder at rense et ladt gevær, og det gik da også galt. Med et, gik der et skud af, og kuglen strøg lige gennem låret på den kvindelige soldat, så hun måtte køres 12

13 på sygehuset. Hun var særdeles heldig, idet skuddet var gået gennem låret, så det kun blev et kødsår, uden fremtidige komplikationer. En enkelt episode mere. Jeg havde en tidligere kollega, som var en direkte reinkarnation af en stor brummende bjørn, som var blevet genfødt i et menneske med bjørnens karakteristiske langsomme bevægelser, og ikke mindst, skal jeg sige, bjørnens dovne adfærd, men han gik dog trods alt ikke i vinterhi. Det var således, at omtalte tidligere kollega aldrig har været i besiddelse af den helt store hurtighed, tværtimod. En af de kendte historier var, at når kollegaen skulle bevæge sig op ad bakken til garagen, var tempoet ikke større end at en snegl kunne overhale ham, hvor flovt tror I, det var? På et tidspunkt mente en anden af mine kollegaer, som den gang gjorde tjeneste på garagen, at der måtte fremstilles lettere haveredskaber, som han sagde: Jeg skal jo være noget for mine nærmeste kollegaer, og derfor var han ophavsmanden til, at specielle haveredskaber blev konstrueret. Denne kollega fik det indfald, at en rive skulle have fjernet hver anden tand, så bjørnen lettere kunne trække riven, når der skulle rives, så han ikke blev alt for træt, og som om det ikke var nok, blev der fremstillet en luksus kost med et tværbræt på enden af kosteskaftet, og så med indlagt skumgummi, så bjørnen havde mulighed for at hvile sig på noget, når han blev træt og det skete ret jævnligt i løbet af en arbejdsdag. Jeg vil slutte min beretning her, selv om jeg har mange gode historier endnu. 13

14 Kurt Valentin fylder 70 år Af Flemming Egedal, formand Mandag den 21. oktober 2013 fyldte revisor for Sønderborg handicap Idræt Kurt Valentin, Helgolandsgade 37 B i Sønderborg, 70 år. Kurt har efterhånden i en lang årrække været en af de 2 folkevalgte revisorer for vores forening, som hvert år gennemgår Sønderborg handicap Idræts årsregnskab. Kurt har altid været en meget omhyggelig og samvittighedsfuld revisor, og når et regnskab er blevet revideret af Kurt og Karin, kan bestyrelsen altid være helt sikker på, at der ikke i foreningens regnskab findes fejl eller mangler. Så, kære Kurt, jeg vil her på bestyrelsens vegne ønske dig rigtigt hjertelig tillykke med din 70 års fødselsdag med et stort håb om, at du havde en god og indholdsrig dag sammen med familie og venner. 14

15 Ida Bentzon fylder 60 år Af Flemming Egedal, formand Fredag den 13. december 2013 fylder bagsmækker ved tandemafdelingen Ide Bentzon, udsigten 35 i Sønderborg, 60 år. Ide er en stilfærdig og venlig kvinde som har det let til et smil. Hun ser frem til de onsdage, hvor hun skal ud og cykle, men også være en del af det sociale samvær, som altid finder sted bagefter cykelturen. Ide har mange kultureelle interesser, hvor den klassiske musik har en fremtrædende plads i hendes hjerte, hvor musik af komponisten Brams er en af hendes store favoritter. Så kære Ide, jeg vil på tandemafdelingens vegne ønske dig hjertelig tillykke med din 60 års fødselsdag, fredag den 13. december 2013 med et stort håb om, at du får en indholdsrig dag sammen med familie og venner. 15

16 16

17 Ida Bentzon fylder 60 år Af Flemming Egedal, formand Lørdag den 10. august 2013 havde S.H.I. 25 års jubilæum i tandemafdelingen. Der var planlagt 2 arrangementer, men vejret forhindrede, at den ene kunne udføres. Det vil sige, at det kunne den egentlig godt, men lysten var der ikke, da det regnede og der var planlagt en cykeltur ud i det fri, hvor der skulle nydes en medbragt madpakke. I stedet for blev energien lagt på, at festen om aftenen blev super. Festen blev afholdt på Sønderborg Kaserne. Vi skulle alle mødes uden for ved indgangen, og gå fælles ind. Der var Spænding på og humøret fejlede heller ingenting. Snakken gik på livet løs og alle glædede sig til den. I lokalet vi kom ind i, var der dækket op til det helt store. Tandemudvalget havde gjort sig stor umage for, at alt skulle se fint ud, og det gjorde det også. Der blev taget plads og vores slagsang kom frem. Sanglærken stemte for og vi andre fulgte med. Vi fik en 2 retters menu som var utrolig lækker, kalvemørbrad med fløde kartofler og grønsager og Som dessert var der brownies med is og frugt, og dertil chokolade til kaffen. Carsten og Marianne stod for en super underholdning. De tog os med på en rundvisning på Kasernen. Det er et helt utroligt spændende sted vi vil komme til at savne, når den lukker. Folk hyggede sig og der kom sang og latter fra alle hjørner, så man kan ikke sige andet end det var en vellykket aften. Vi ser frem til de næste 25 år i tandemafdelingen, og håber at alle fortsat vil være med til at gøre det til et glad sted at komme. Til sidst vil vi lige takke udvalget for deres indsats hver onsdag vi er ude og cykle, og tak for denne dejlige aften. 17

18 18

19 Styrk dit velbefindende - dyrk motion/idræt i Sønderborg Handicap Idræt... Det er sundt, sjovt og spændende at dyrke idræt/motion - også for handicappede! Ja, for handicappede er det faktisk en nødvendighed, i og med at man får»pillet«lidt ved det ofte stillesiddende og trivielle i dagligdagen. Får sig aktiveret både fysisk og psykisk. Det giver i sagens natur et bedre velbefindende og en fornyelse i det daglige. Tid og Sted Boccia: Efter aftale Bordtennis: Humlehøj Hallen Efter aftale Børne og ungdomshal-hockey: Alssundgymnasiet Torsdag 17:30 19:30 Børne Idræt: Humlehøjskolens Gymnastiksal Mandag 17:00 18:00 Hal-hockey: Sønderborg Statsskolen Onsdag 17:00 19:30 Snooker: Kløvermarkshallens Cafeteria Efter aftale Styrketræning: Humlehøj Hallen Kondirum Onsdag 17:00 19:00 Svømning: Humlehøj Hallen Fredag 19:10 20:40 Tandem: Sønderborg Bibliotek Onsdag 18:30 20:30 Varmvandssvømning: Sønderborg Sygehus Fredag Skydning: Humlehøj Hallen Fredag 17:00 19:00 Husk at skrive til SHI SHI-bladet er VORES talerør - alle indlæg er velkomne. Sidste frist for aflevering af indlæg til næste nummer er: 8. November 2013 Red. 19

20 20

21 SØNDERBORG HANDICAP IDRÆT Bestyrelse og udvalg Formand: Flemming Egedal Skovkrogen 18, 6400 Sønderborg Tlf Suppleant: Jonna Gade Kristensen Rendsborgvej 7, Dybbøl, 6400 Sønderborg Tlf Næstformand : Bjarne Kastrup Vesterkobbel Sønderborg Tlf Kasserer og Sekretær: Marianne Rosenqvist Schaffenbergsgade Sønderborg Tlf Marianne.rosenqvist@mail.dk Bestyrelsesmedlemer: Linda Arnholtz Slotsbakken 33, st 6300 Gråsten Tlf wowq@msn.com Bestyrelsesmedlemer: Jan Jensen Rendsborgvej 7, Dybbøl, 6400 Sønderborg - Tlf Redaktion: Lindsey Eis Ejdervej 4, Dybbøl 6400 Søndeborg Tlf lindsey.eis@s-h-i.dk Hjemmeside Rune Elimar Hentze Jensen Ejdervej 4, Dybbøl 6400 Sønderborg Tlf Rune.jensen@s-h-i.dk Redaktion: Lindsey Eis Tlf Flemming Egedal Tlf Arrangementsudvalget: Flemming Egedal Tlf Bjarne Kastrup Tlf Dorte Lorenzen Tlf

22 Hockeyudvalg: Jan Jensen Tlf Styrketræning: Johanne Krog Tlf Snookerudvalg: Bent Thomsen Tlf Varmtvandssvømning: Dorthe Lorenzen Tlf Svømmeudvalg: Bjarne Kastrup Tlf Heidi Kastrup Tlf Benny Lauritzen Tlf: Skydeudvalg: Morgens Christensen Tlf: Børne og ungdomshockey: Mogens Christensen Tlf Børneidræt: Linda Arnholtz Tlf Tandemudvalg: Flemming Egedal Tlf Mogens Christensen Tlf Carsten Stoltenberg Tlf Suppleant: Johanne Krog Tlf ekspedition: Handicapidræt Søballevej 2D, Veng 8660 Skanderborg Tlf Layout & tryk: FL Tryk Agerbakken Hørning Tlf

23 Jewa Montage ApS Nyrøjsvej 10, Lavensby 6430 Nordborg Tlf Mobil: Vi sikre dine værdier, når du ikke er til stede JL ALARM TYVERISIKRING BRANDSIKRING VIDEOOVERVÅGNING PENGESKABE ADGANGSKONTROL GPS-SIKRING GODKENDT VAGTSELSKAB a p s Havnbjerg Center 7, Havnbjerg 6430 Nordborg Tlf Fax jl@jlalarm.dk

24 Afsender: Sønderborg Handicap Idræt Ejdervej 4 Dybbøl 6400 Sønderborg